← Danmark

Højesteret stadfæster landsrettens dom, i sag om, hvorvidt en rådskade i gulv, der ikke var beskrevet i tilstandsrapport, er omfattet af både husforsi

Ejerskifteforsikring omfattet af regler om dobbeltforsikring Ejerskifteforsikring var ikke subsidiær i forhold til husforsikring Sag BS-15612/2023-HJR Dom afsagt den 13. december 2023 Dansk Boligforsikring A/S mod Tryg Forsikring A/S Person havde tegnet husforsikring hos Tryg Forsikring A/S og ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S. Han fik fra Tryg Forsikring udbetalt erstatning i anledning af en rådskade, der var konstateret kort tid efter hans overtagelse af det hus, som forsikringerne angik. Der var i begge forsikringsselskabers forsikringsvilkår indsat dækningsforbehold i tilfælde af dobbelt-forsikring. Tryg Forsikring søgte delvis regres over for Dansk Boligforsikring. Sagen for Højesteret angik, om dækningen under ejerskifteforsikringen var omfattet af forsikringsaftalelovens regler om dobbeltforsikring, så regreskravet skulle behandles efter disse regler, og om dækningen under ejerskifteforsikringen var subsidiær i forhold til husforsikringen. Højesteret fandt, at den pågældende rådskade vedrørte samme interesse forsikret mod samme fare hos husforsikringen og ejerskifteforsikringen. Der var derfor tale om dobbeltforsikring i forsikringsaftalelovens § 41’s forstand. Højesteret udtalte, at hverken forsikringsaftaleloven eller lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. eller disse loves forarbejder indeholder holdepunkter for, at en ejerskifteforsikring er subsidiær i forhold til en husforsikring. På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at Persons ejerskifteforsikring ikke var subsidiær i forhold til hans husforsikring. Begge forsikringsselskaber hæftede således for rådskaden, og regreskravet skulle behandles efter reglerne i forsikringsaftaleloven. Landsretten var nået til samme resultat. /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.