Retten i Viborg Den 12. juli 2013 kl. 12:00 blev fogedretten sat på embedskontoret af Dommer Anonymiseret . Der blev foretaget FS 2-3838/2013 Far Adresse 1 11798 New York USA mod Mor Adresse 2 8600 Si

§ 11

, skal regnes fra februar 2013, hvor Moren meddele Faren at hun ikke agter at returnere til USA med børnene, subsidiært i juni 2012, hvor Moren efter hendes forklaring oplyser, at hun anser deres ægteskab for ophørt i religiøs forstand. Det er uden betydning, at børnene har været i institution i Danmark i perioden, meget lig ovennævnte sag. Det er ikke et problem, at skille børnene ad. Fogedretten skal ikke se på, hvor børnene vil have godt af at bo fremadrettet, men hvor børnene har deres sædvanlige opholdssted. Huset i USA med børneværelser mv. er bevaret som da Moren og pigerne forlod USA. Der er ikke alvorlig risiko for, at børnene legemlige og sjælelige helbred vil tage alvorlig skade, hvis de tilbagegives til USA. Børnene er knyttet til deres far, og de taler engelsk med Faren Der er ikke tale om meget små børn. Børnene har eget sprog og har haft kontakt med Faren i perioden. Det vil ikke være til skade for børnene at blive tilbagegivet Hvis tiden hvor barnet har været i Danmark skallægges til grund, vil reglerne i Haagerkonventionen ikke give meget mening. Der er slet ingen risiko. Ved en vurdering af forældrene i retten i dag, vil Farenkunne tage fuldt ud vare på børnene, og retten kan derfor ikke anvende undtagelsen i

§ 11for at nægte at tilbagegive børnene.

Det må herefter være op til de amerikanske myndigheder at tage stilling til hvor børnene skal bo, og hvad der skal ske fremadrettet. TFA 2013.333 Ø er ikke relevant for denne sag, da sagen er helt unik. I U 2004.2816 V var omstændighederne, at far først efter udløber af 1årsfristen anlægger sagen om bortførelse. Sagen er derfor ikke relevant i forhold til sagen mellem Moren ogFaren I TFA 2012.186 Ø havde parterne ikke boet sammen i 5 år forud for udrejsen fra Litauen til Danmark, og der havde i den periode kun været sporadisk kontakt mellem børnene og faderen. Sagen er derfor ikke relevant i nærværende sag. Farengiver lige som Moren sit samtykke til børnesagkyndig undersøgel- se. Moren har påstået sagen nægtet fremmet, således at tilbagegiveise nægtes. Til Støtte herfor har hun anført, at børnenes sædvanlige opholdssted er Danmark. Moren og børnene flytter til Danmark med samtykke fraFaren Faren gør gældende, at samtykket er givet med tidsbegrænsning. Det må derfor væreFaren der skalløfte bevisbyrden for, at samtykket er givet med tidsbegræsning. Dette er forskellig fra U 2007 .1205 H. Moren har afgivet en stilfærdig og troværdig forklaring om, at hun og pigerne flytter til Danmark 'l'2 år forud for fødslen af deres tredje barn, og at hun flytter på grund af ægteskabelige problemer. Dette støttes af de ydre omstændigheder; at hun flytter~ år fødslen af barn nr. tre, at hun føder barnet i Danmark uden Farenstilstedeværelse, at tredje barn er dansk statsborger, at hendes mor ikke har været syg efter Moren flyttede til Danmark, at børnene har en folkeregisteradresse i Danmark, og bliver indskrevet i daginstitutioner, at Barn 1 er indmeldt i skolen, at indmeldelse afbørn i skolen foregår i december 2012, og at bekræftelsen på indmeldelsen i skolen modtages i januar 2013, at Fareni foråret 2011 er i Danmark og ytrer over for Morens familie ønske om selv at fmde arbejde i Danmark, at Moren rejser til USA for at få fornyet sin opholdstilladelse i USA i 2011, men ikke i 2012 og at e-mail-korrespondancen mellem parterne eksisterer ikke. Det er uden betydning, at parterne fortsat er gift. Moren har vedholdende forklaret, at der ikke var tale om et midlertidigt ophold i Danmark. Hun har opstillet betingelser for at hun eventuelt kunne vende tilbage til USA, men disse betingelser blev aldrig opfyldt. I medfør af Haagerkonventionens art. 13, stk. l, litra a, ha Farenved passivitet samtykket i, at Moren og børnene forbliver i Danmark. Da Moren ikke flytter hjem til USA efter fødslen af deres tredje barn, accepterer Faren at hun ikke rejser retur til USA. Han accepterer derimod, at hun opstarter en uddannelse i Danmark, med det formål at læse på universitetet. Hvorfor skulle hun tage en dansk uddannelse, hvis det var meningen, at hun skulle retur til USA. De har derfor haft en aftale fra december 20 l O, subsidiært juli 2011, hvor den yngste dreng ·; bliver født, om at Moren og børnene kunne tage permanent ophold i Danmark. Dette svarer til situationen i U 1994.518 Ø, hvor mor flytter til Danmark fra USA uden samtykke fra faren. Faren kommer til Danmark i 2'l'2 måned, og søger opholdstilladelse i Danmark. Han boede ikke hos familien, men havde samvær med børnene. Tilbagegivelse blev nægtet, da landsretten fandt, at far efterfølgende havde affundet sig med, at børnene opholdt sig i Danmark hos deres mor. Faren har dernæst ikke udøvet sine rettigheder som forældremyndigheds- indehaver i tiden efter 2010. I hvert fald ikke som han har skullet gøre. Faren har haft samvær, for det har Moren sørget for, men han har ikke udfyldt sine rettigheder som forældremyndighedsindehaver. I U 2012 .3361 H blev to drenge ikke ulovligt tilbageholdt, da deres far havde givet et givet udtrykkeligt samtykke til, at børnene kunne tage ophold i Danmark sammen med moren. Højesteret fastslog, at far havde givet samtykket uden begrænsninger, hverken i tid eller på anden måde. I TFA 2013.333 Ø havde far ikke givet tilladelse til, at drengen skulle have fast bopæl i Østrig. Sagen blev indledt umiddelbart efter oplysningen om, at drengen forblev i Østrig med sin mor. Drengen var ikke udskrevet af folkeregistret eller børnehave mv. Fristen i

§ 11, stk.

l, nr. l, skal regnes fra de- cember 20 l O, subsidiært juli

1. Der er gået mere end l år siden børnene er tilbageholdt, men Farenhar intet gjort før foråret
2. Fristen skal derfor regnes derfra, jf. U2004.2816 V, hvor moren allerede ved udrejsen havde besluttet, at hun ikke ville vende tilbage. Udrejsen var sket uden at far havde givet sit samtykke dertil. Da far indgav begæringen, var der gået så lang tid, at tidsfristen på l år var overskredet. Børnene er faldet til i Danmark. De har været i Danmark i 2Yz år. Der vil derfor være med alvorlig risiko for børnenes legemlige og sjælelige helbred lider skade, hvis de tilbagegives til USA. Der er tale om små børn. De har ingen erindring om at bo i USA, eller om at bo sammen med deres far. Parternes tredje barn er født i Danmark. Det mellemste barn har boet i Danmark i mere en halvdelen af sin levetid. Det ældste barn har boet her i mere en 1/3 af sit liv. Det vil ikke været i orden, at skille de tre børn fra hinanden. Det er helt afgjort efter danske regler, at børnene har den tætteste tilknytning til mor. Børnene har ingen tilknytning til nogen i USA. De har samværskontakt med deres far, men deres dagligdag med deres mor. Der er risiko for, at børnene villide psykisk overlast ved at blive tilbagegivet til USA. Ligesom i TFA 2012.186 Ø, hvor tilbagegiveise blev nægtet i medfør afbørnebortførelseslovens § 11, nr. 2 og 3, har børnene i denne sag haft en meget løs kontakt medFaren Det er i den forbindelse også vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om små børn. Moren vil overlade det til retten at tage stilling til, om der skal foretages en børnesagkyndig undersøgelse eller eventuelt samtale med Barn 1 , der er 6 år. Der blev afsagt k e n d e l s e: Fogedretten finder, at der ikke er grundlag for at indhente en børnesagkyndig undersøgelse i medfør af

§ 18, stk.

l, jf. retsplejelovens § 536, stk. 3. Fogedretten finder ligeledes, at Barn 1 , der er 6 år, ikke skal indkaldes til en børnesamtale i forbindelse med sagen, jf.

§ 18, stk.

l, jf. retsplejelovens § 537, stk.

1. Ved vurderingen i bømebortførelseslovens § 10, stk. l, om hvor Barn 1 fah og Barn 2 havde bopæl umiddelbart forinden tilbageholdelsen, skal der tages stilling til, hvor de havde fast bopæl og ikke midlertidig bopæl. Farengav samtykke til, at Moren , Barn 1 og Barn 2 rejste til Danmark i december
2. Som sagen er forelagt fogedretten, lægger fogedretten til grund, at dette samtykke var tidsbegrænset, således at Morenog børnene skulle returnere til USA, når fællesbarnet, Barn 3 , var blevet født i sommeren 2011 Faren gav senere samtykke til, at opholdet i Danmark kunne forlænges, i første omgang indtil sommeren 2012 og Moren senere indtil sommeren
3. har således ikke løftet bevisførelsen for, at samtykket var uden begrænsning hverken i tid eller på anden måde. Moren meddelte i februar 2013, at hun ikke agtede at rejse retur til USA med børnene. På denne baggrund lægger fogedretten til grund, at Barn 1 og Barn 2 havde fast bopæl i USA umiddelbart forinden tilbageholdelsen i februar
4. Det er ubestridt i sagen, a Faren og Moren har fælles forældremyndighed. Fogedretten lægger efter det oplyste til grund, at Farenudøvede disse rettigheder, da tilbageholdelsen fandt sted, og at Moren ikke har løftet bevisførelsen for, at Farenhar samtykket i eller efterfølgende har affundet sig med tilbageholdelsen. Tilbageholdelsen af Barn 1 og Barn 2 er derfor for ulovlig, jf.

§ l O, stk. 2. Moren meddelte i februar 2013, at hun og børnene ikke agtede at retur- nere til USA. Fogedretten lægger herefter til grund, at tilbagegivelsesanmodningen er indgivet til fogedretten inden fra l år fra den ulovlige tilbageholdelse, jf.

§ 11, stk.

l . har uden tvivl deres nærmeste tilknytning til Moren , og det lægges til grund, at de efter deres alder og den tid de har opholdt sig i Danmark næppe kan huske at have boet i USA. Børnene har imidlertid haft jævnlig kontakt med Farenbåde personligt og via Skype i perioden fra december 2010 og indtil foråret 2013, og selv om det vil betyde en omvæltning i deres liv, som kræver tilvænning, er det ikke godtgjort, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegiveisen vil være til skade for Barn 1 og Barn 2's sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle, jf.

§ 11, stk.

2, hvorfor Barn 1 og Barn 2 b e s t e m m e s: Farens anmodning om tilbagegiveise af børnene, Barn 1 , født den Dato 1 2007, og Dato 2 2008, tages til følge. Sagen udsat. Fogedretten hævet. Dommer Barn 2 , født den