KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den
af Østre Landsrets
S-1682-23). I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen
Mohammad Ahsan. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse. Tiltalte har nedlagt påstand om afvisning af kæremålet, subsidiært stadfæstelse af landsrettens kendelse. Sagsfremstilling Tiltalte blev ved anklageskrift af 30. september 2021
tillægsanklageskrift af 13. juli 2022 tiltalt i syv forhold for overtrædelse af færdselsloven, retsplejeloven
registreringsbekendtgørelsen. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, ubetinget frakendelse af førerretten
udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr.
tillægsanklageskrift af 25. juli 2022 tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1
3, jf. § 53, stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1,
registreringsbekendtgørelse nr. 2523 af
4, medvirker domsmænd uanset reg-lerne i § 119, stk. 2, dog ikke i sager om overtrædelse af færdselslovens § 53 eller § 56, stk.
kan ikke antages at medføre forlængelse af en eventuel frihedsstraf, der måtte blev idømt i tilfælde af domfældelse for de af sagens forhold, der er omfattet af bestemmelsen. Retten finder på denne baggrund, at færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2
4, finder anvendelse, uanset at der
så er rejst tiltale for disse øvrige forhold. Herefter bestemmes: Sagen skal behandles uden medvirken af domsmænd.” / - 3 Ved kendelse af 29. juni 2023 ændrede Østre Landsret byrettens kendelse, således at der skul-le medvirke domsmænd ved behandlingen af sagen. Af landsrettens kendelse fremgår bl.a.: ”Den påkærende kendelse angår et spørgsmål af sådan væsentlig
principiel karak-ter, at retsplejelovens § 968, stk. 4, ikke er til hinder for, at kæremålet tages under påkendelse. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1
3, jf. § 53, stk. 1. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel, ubetinget førerretsfrakendelse
udvisning i medfør af udlændinge-lovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr.
Østre Landsrets kendelse af 16. december 2022 (UfR 2023.940) fandtes det forhold, at der var ned-lagt påstand om udvisning, ikke i sig selv at kunne begrunde, at der skulle medvirke domsmænd, idet der blev lagt vægt på ordlyden af
forarbejderne til færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2,
stk. 2, nr.
Østre Landsrets kendelse af 6. januar 2023 (UfR 2023.1275) fandtes det forhold, at der var nedlagt påstand om udvisning, at begrun-de, at der skulle medvirke domsmænd ved sagernes behandling, idet der blev lagt vægt på, at sagerne på grund af udvisningspåstanden var af særlig indgribende be-tydning for tiltalte,
at færdselslovens § 119, stk. 3, ikke kunne føre til en fravigel-se af udgangspunktet om medvirken af domsmænd i sådanne sager. Det følger af færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, der er en undtagelse til § 119, stk. 2, at domsmænd ikke medvirker i sager, der vedrører overtrædelse af færdselslovens §
at hverken bevisbedømmelsen i sådanne sager eller sanktionsfastsættelsen, der afgøres efter meget klare retningslinjer, taler for, at der bør medvirke domsmænd, jf. pkt. 7.1., 7.2.1.
7.
afgørelse af et spørgsmål om udvisning i medfør af udlændingelovens §§ 22-26 beror på andre bevismæssige vurderinger
retlige overvejelser end dem, der skal tages stilling til ved afgørelse af en tiltale for spirituskørsel. De hensyn, der ligger til grund for undtagelsen i færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, hvorefter domsmænd ikke medvirker i sager om spirituskørsel efter færdselslovens § 53, findes derfor ikke at foreligge i en sag som den foreliggende, hvor der tillige er spørgsmål om udvisning. / - 4 - Hertil kommer, at en bestemmelse om udvisning kan have væsentlige konsekvenser for Tiltalte, der er registreret med dansk bopælsadresse. Landsretten be-mærker i den forbindelse, at det fremgår af Udlændinge-
Integrationsministeriets udtalelse af
at hun ifølge eInd-komst har haft dansk lønindkomst i perioderne fra april til december 2020, december 2021 samt fra januar til august
fra oktober til november 2022. Landsretten finder herefter, at sagen på grund af påstanden om udvisning skønnes at være af særlig indgribende betydning for Tiltalte,
at der skal medvirke domsmænd i straffesagen mod hende. Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at sagen skal behandles under medvirken af domsmænd. Thi bestemmes: Byrettens kendelse ændres, således at sagen mod Tiltalte skal behandles un-der m edvirken af domsmænd.” Anklagemyndigheden har oplyst, at straffesagen mod Tiltalte er sat i bero
afven-ter Højesterets afgørelse af kæremålet. Retsgrundlag Retsplejelovens § 691, stk. 2 Retsplejelovens § 691, stk. 2, lyder: ”Stk.
udlændingeloven (Anklagemyndighedens struktur) blev retsplejelovens kapitel 62 om saglig kompetence, hvorunder § 691 hører, nyaffattet. Bestemmelsen fik følgende ordlyd: ”Stk.
2, om kære af afgørelser, der afslår nævningebehandling eller domsmænds medvirken. Bestemmelsen er en undtagelse fra den almindelige regel i § 968, stk. 2, om, at kendelser, der afgives under forberedelse af domsforhandlingen, ikke kan kæres, når kendelsen indebærer sagens fremme ved den pågældende ret. Bestemmelsen gælder
så for afgørelser i medfør af færdselslovens
udlændingelovens regler om domsmænds medvirken, jf. lo vforslagets § 3, nr. 1,
2, er omtalt i Retsplejerådets betænkning nr. 994/1983, der ikke indeholdt forslag til ændring af bestemmelsen. Af betænkningen fremgår om § 691, stk. 2, bl.a.: ”3.2.
andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen 1) angår sagens berammelse, 2) går ud på, at sagen udsættes, afvises eller hæves, 3) angår fængsling, beslaglæggelse, ransagning eller lignende, 4) angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller teg-ning, / - 6 5) pålægger straf eller omkostninger eller 6) er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.” Bestemmelsen har – ligesom retsplejelovens § 691, stk. 2 – sin oprindelse i lov nr. 90 af 11. april 1916 om rettens pleje, hvor den med en anden formulering var medtaget som § 968, stk. 2. Bestemmelsen blev ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven
forskelli-ge andre love (Politi-
domstolsreform) indsat som stk. 4 i retsplejelovens § 968. Af de spe-cielle bemærkninger til bestemmelsen (Folketingstidende 2005-06, tillæg A, lovforslag nr. L 168, s. 5433) fremgår bl.a.: ”Stk. 4 viderefører med redaktionelle ændringer den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 968, stk. 2, om begrænsninger i adgangen til at kære kendelser
beslutninger, der afsiges under domsforhandlingen eller under dennes forberedelse. Efter lovforslaget finder begrænsningen i kæreadgangen anvendelse, medmindre andet »er bestemt i loven«. Hermed videreføres med en redaktionel ændring det almindelige forbehold i den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 968, stk. 2. Kærebegrænsningen efter forslaget til stk. 4 gælder således ikke for afgørelserne nævnt i retsplejelovens § 64 (kendelser, hvorved indsigelser mod en dommers habilitet forkastes), § 691, stk. 2 (afgørelser, hvorved en begæring om sagens påkendelse under medvirken af nævninger eller domsmænd afslås), § 703 (beslutninger, hvorved en begæring om sagens overflytning til en anden ret afslås), § 732, stk. 3 (beslutninger, hvorved beskikkelse af forsvarer nægtes), § 745 b, stk. 4 (kendelser om afskæring af forsvarers aktindsigt),
9 (kendelser om hemmeligholdelse mv. af vidners navn, stilling
bopæl). Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende praksis ved domstolene, hvorefter kæremål vedrørende spørgsmål af principiel
væsentlig karakter, herunder vedrørende sagens behandling
pådømmelsens grundlag, undtagelsesvis kan tages under realitetsbehandling uanset kære begræns-ningen i den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 968, stk. 2.” Retsplejelovens bestemmelser om medvirken af domsmænd i sager vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 53 Ved lov nr. 298 af 6. juni 1984 om ændring af retsplejeloven (Lægdommere i straffesager, rationalisering af sagsbehandlingen ved domstolene m.v.) blev domsmænds medvirken i sager om overtrædelse af færdselslovens § 53 begrænset. Der blev således indsat følgende bestemmelser i retsplejelovens § 688, stk. 3, nr. 2,
4, nr. 2: ”§ 688. Ved byretterne, henholdsvis sø -
handelsretten, behandles i første instans de sager, som ikke henhører under landsretterne. … Stk.
beslutninger. … Stk.
frakendelsesspørgs-målet på dette område i praksis efter nøje fastlagte retningslinjer. Om retsplejerådets overvejelser vedrørende spørgsmålet henvises til betænkningen, side 54 ff. Der er i retsplejerådet enighed om, at det vil være rimeligt
forsvarligt at gennem-føre en sådan ændring. Justitsministeriet kan tiltræde retsplejerådets opfattelse. Domsmændene har som føl-ge af blodprøvebeviset
det faste udmålingsniveau i almindelighed ingen reel mu-lighed for at øve indflydelse på afgørelsen af sager om spirituskørsel.
så af hensyn til domsmændene selv vil det derfor være rigtigt at gennemføre en ændring, hvorefter lægdommere kun skal deltage i sager om spirituskørsel, såfremt der er spørgsmål om frihedsstraf.” Ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven
retsplejeloven mv. (Forenk-ling
modernisering inden for Justitsministeriets område) blev retsplejelovens § 688, stk. 3, nr. 2,
4, nr. 2, ændret, hvorved domsmænds medvirken i sager vedrørende over- / - 8 trædelse af færdselslovens § 53 blev yderligere begrænset. Om begrundelsen for denne begrænsning anføres i lovforslagets almindelige bemærkninger bl.a. (Folketingstidende 1989-90, tillæg A, lovforslag nr. L 23, sp. 774-776): ”8. Domsmænds medvirken i sager om spiritus-
promillekørsel. … 8.3. Sager om overtrædelse af færdselslovens § 53 giver på grund af de faste promillegrænser
adgangen til at fastslå promillen ved blodprøve typisk kun anledning til bevistvivl, når tiltalte nægter sig skyldig med den begrundelse, at det er en anden, der har ført bilen, at spiritusindtagelse er sket efter kørslen, eller at promillens størrelse er påvirket af medicinindtagelse eller indånding af dampe fra lim, maling eller lig-nende. Selv når sådanne spørgsmål foreligger, er sagerne imidlertid oftest af ukom-pliceret karakter. Spørgsmålet om strafudmåling
frakendelsestid afgøres efter nøje fastlagte skematiske - retningslinier. På denne baggrund har domsmændene i langt de fleste sager ikke mulighed for at øve en selvstændig indflydelse på sagens udfald,
der afsættes
så i praksis kun kort tid til behandlingen af disse sager. Justitsministeriet finder derfor, at man i forlængelse af de ovenfor nævnte lovæn-dringer uden betænkelighed kan afskaffe domsmænds medvirken i sager om spiritus-
promillekørsel. En undtagelse bør dog efter Justitsministeriets opfattelse gælde de sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3. Denne bestemmelse indeholder hjemmel for at skærpe straffen i sager om spiritus-kørsel, såfremt føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker-heden har forvoldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor. Anvendelse af denne bestemmelse om såkaldt groft uforsvarlig kørsel indebærer en konkret vur-dering af farligheden ved kørslen,
sagerne medfører ofte frihedsstraf (i
udlændingeloven (Anklagemyndighedens struktur) – der er omtalt nedenfor – blev reglerne om domsmænds medvirken i færdselssager samlet i færdselslovens § 119, således at bestemmelserne i retsplejelovens § 688
færdselslovens § 53 blev ophævet. Færdselslovens § 119 indeholder i den nugældende affattelse bl.a. følgende bestemmelser: / - 9 ”§ 119. Sager om overtrædelse af denne lov
sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt., behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78
80, med-mindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter § 119 a. Retsplejelovens § 897, stk. 1, finder ikke anvendelse i sager om betinget frakendelse af førerretten. Stk.
43
kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.” Som anført blev reglerne om domsmænds medvirken i færdselssager samlet i færdselslovens § 119 ved lov nr. 385 af
forslag … For så vidt angår færdselssager gælder en særlig regel i færdselslovens § 119, stk. 3, om, at sager, hvori der opstår spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten, skal behandles efter reglerne om statsadvokatsager. Dette gælder dog ikke fuldt ud med hensyn til domsmænds medvirken, jf. reglerne i § 688, stk. 3, nr. 2,
4, nr. 2. Domsmænd medvirker således hverken i byret eller landsret i sager vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 53, medmindre der er spørgsmål både om højere straf end bøde
om anvendelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3,
- i ankesa-ger - at anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Det foreslås, at den ændring af færdselslovens § 119, som er nødvendig som følge af forslaget om ophævelse af sondringen politisager/statsadvokatsager, udformes såle-des, at domsmænd skal medvirke ved behandlingen af sager om ubetinget frakendel-se i samme omfang som hidtil. Herudover foreslås det, at færdselslovens § 119 æn-dres, således at denne bestemmelse indeholder en samlet fremstilling af reglerne om d omsmænds medvirken i færdselssager.” Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse til færdselslovens § 119 fremgår af samme lovforslag bl.a. (sp. 4217-4218): ”Til § 3 / - 10 Til nr. 1 … Samtidig foreslås det, at reglerne i retsplejelovens §§ 688
692 om domsmænds medvirken i sager om overtrædelse af færdselslovens § 53 (promille-
spirituskør-sel)
færdselslovens § 117, stk. 5, ophæves
i stedet indføjes i færdselslovens § 119. Baggrunden herfor er, at det findes hensigtsmæssigt, at alle særregler om procesmå-den i færdselssager findes i færdselsloven. Endvidere foreslås det, at § 119 fuldt ud beskriver de kriterier, som gælder for sager-nes behandling efter kapitel 80 eller 81 samt for domsmænds medvirken, således at der opnås en mere samlet fremstilling heraf. … I stk. 2
3 fastsættes regler for domsmænds medvirken. Bestemmelserne gælder både for domsmænds medvirken i byretten
landsretten,
er i overensstemmelse med de gældende regler, jf. retsplejelovens §§ 688
692. Reglerne kan læses uaf-hængigt af retsplejeloven. Domsmænd skal fortsat ikke medvirke i sager, der vedrører overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 5, om kørsel i frakendelsestiden. Hvis en overtrædelse af § 117, stk. 5, skal pådømmes sammen med en anden benægtet lovovertrædelse, der ikke i sig selv ville have medført domsmænds medvirken, skal domsmænd kun medvirke, såfremt kombinationen af lovovertrædelserne må antages at medføre en længere fri-hedsstraf, end hvis forholdene var pådømt hver for sig.” Færdselslovens § 119, stk. 2
3, er efterfølgende blevet ændret bl.a. ved lov nr. 524 af
så enkelte undtagelser, som afviger fra retsplejelovens almindelige regler om domsmænds medvirken i straffesager. Efter færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, medvirker der ikke domsmænd i sager om kørsel i frakendelsestiden efter færdselslovens § 117 a. Dette gælder uanset, om anklagemyndighedens påstand er fængselsstraf. I sådanne sager er det meget enkelt at / - 11 vurdere, om tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, ligesom der foreligger meget klare retningslinjer for, hvilken straf der skal idømmes for kørsel i frakendelsestiden. Det er de samme hensyn, som har ført til, at domsmænd som udgangspunkt ikke medvirker i sager om spirituskørsel efter § 53, jf. færdselslovens § 119, stk. 3, nr.
så bør fastholdes for så vidt angår færdselssa-ger. Domsmænd bør således fortsat medvirke i færdselssager, når der bliver spørgs-mål om højere straf end bøde, eller når sagen i øvrigt skønnes at være af særlig ind-gribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Endvidere har udvalget anført, at de gældende undtagelser fra disse principper i færdselslovens § 119, stk. 3, er rimelige
ubetænkelige,
at de derfor bør fastholdes. Domsmænd bør således efter udvalgets opfattelse fortsat ikke medvirke i tilståelsessager, ligesom der ikke er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved, at doms-mænd ikke medvirker i sager om spirituskørsel
kørsel i frakendelsestiden. Udvalget har peget på, at baggrunden for, at domsmænd ikke medvirker ved behandlingen af sager om kørsel i frakendelsestiden
rene spiritussager, uanset om der bliver spørgsmål om frihedsstraf
ubetinget frakendelse af førerretten, er, at disse sager som udgangspunkt afgøres efter helt faste retningslinjer. Heller ikke for så vidt angår bevisbedømmelsen er der efter udvalgets opfattelse anledning til at lade domsmænd medvirke i disse sager. Sager om spirituskørsel afgøres i dag som udgangspunkt på grundlag af en blodprøve
vil fremover efter udvalgets forslag om måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluft som bevis i sager om spirituskørsel blive afgjort på grundlag af en udåndingsprøve. Den tvivl, der vil kun-ne opstå i forbindelse med udtagelse eller måling af blod- eller udåndingsprøver, vil i almindelighed være af meget teknisk karakter, hvilket efter udvalgets opfattelse ikke taler for domsmænds medvirken. … / - 12 - 7.3. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet finder, at reglerne om domsmænds medvirken i færdselssager bør ændres i overensstemmelse med udvalgets overvejelser. Ministeriet har herved lagt vægt på de grunde, som efter udvalgets opfattelse taler for at forenkle reglerne om domsmænds medvirken i sager om overtrædelse af færdselsloven. … Det foreslås endvidere, at domsmænd ikke skal medvirke i tilståelsessager, sager om spirituskørsel efter § 53, sager om overtrædelse af den foreslåede nulgrænse
sager om kørsel i frakendelsestiden. Det er Justitsministeriets opfattelse, at forslaget, som er i overensstemmelse med udvalgets overvejelser, vil sikre, at der tilvejebringes klarere
mere enkle regler om domsmænds medvirken i færdselssager uden, at der vil blive tale om en svækkelse af retssikkerheden i forbindelse med behandlingen af sådanne sager. Der kan i den forbindelse peges på, at de sager, der efter forslaget ikke skal behandles under medvir-ken af domsmænd, vil skulle afgøres efter faste retningslinjer på baggrund af en for-holdsvis enkel bevisførelse. Den tvivl, der vil kunne opstå i forbindelse med bevisfø-relsen, vil i almindelighed være af meget teknisk karakter, hvilket ikke taler for domsmænds medvirken.” Af de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser om ændring af bl.a. færdselslovens § 119, stk. 2
3, fremgår af samme lovforslag bl.a. (s. 6548-6549): ”Til nr. 16 (færdselslovens § 119, stk. 2-5) … Efter den foreslåede § 119, stk. 2, nr. 3, skal domsmænd herudover medvirke i sager, som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af sær-lig offentlig interesse. Der er med en enkelt sproglig ændring tale om en videreførel-se af den gældende bestemmelse i færdselslovens § 119, stk. 2, nr.
udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) indsat et nyt nr. 4, hvorefter domsmænd heller ikke skal medvirke i sager om bl.a. overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1 (kørsel uden førerret). Af de almin- / - 13 delige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 179, s. 41-42) fremgår bl.a.: ”
sager om kørsel i frakendelsestiden. Begrundelsen herfor er, at sådanne typer af sager sjældent vil give anledning til bevistvivl eller problemer med hensyn til sanktionsfastsættelsen. Den tvivl, der kan opstå i forbindelse med bevisførelsen, vil i almindelighed være af me-get teknisk karakter,
sagerne afgøres efter faste retningslinjer, hvilket taler for, at domsmænds medvirken ikke er nødvendig. … 5.2. Justitsministeriets overvejelser Bevisførelsen i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret vil typisk bestå i en konstatering af, at den tiltalte har ført et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,
at den tiltalte ikke har erhvervet førerret til det pågældende køretøj. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de samme hensyn, som ligger bag de gælden-de regler om, at domsmænd ikke medvirker i sager om spirituskørsel
kørsel i frakendelsestiden mv.,
så gør sig gældende i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret. Der bør derfor ved spørgsmålet om domsmænds medvirken
så gælde de samme regler for denne type af sager. På den baggrund foreslås, at domsmænd uanset strafpåstanden ikke medvirker i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret efter færdselslovens § 56, stk. 1 (med motorkøretøj), § 62, stk. 1 (med traktor
motorredskab),
3, er senest ændret ved lov nr. 534 af 27. marts 2021 (Skærpet indsats mod vanvidskørsel), hvorved der bl.a. blev indsat en ny bestemmelse som nr. 6, hvorefter domsmænd heller ikke skal medvirke i sager om overtrædelse af færdselslovens § 42
/ - 14 (hastighedsovertrædelser), der kan medføre ubetinget førerretsfrakendelse efter lovens § 126, stk. 1, nr. 10
11 (kørsel med hastighed på over 200 km/t
hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med mere end 100 km/t). Bestemmelsen blev indsat i lov-forslaget i forbindelse med Folketingets Transportudvalgs behandling af lovforslaget. I Trans-portudvalgets betænkning af 15. marts 2021 er herom anført (Folketingstidende 2020-21, til-læg B, lovforslag nr. L 127, s. 3): ”Ifølge færdselslovens § 119, stk. 2, medvi rker domsmænd ved rettens behandling af sager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Ifølge færdselslovens § 119, stk. 3, medvirker domsmænd uanset reglerne i stk. 2 dog ikke i sager, der behandles efter reglerne i retsplejelovens § 831 (tilståelsessager), el-ler sager, der vedrører overtrædelse af § 53 (spirituskørsel), § 54, stk. 1 (kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer), § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1 (kørsel uden er‐ hvervet kørekort), eller § 117 a (kørsel i frakendelses tiden). De sager, hvor der ifølge § 119, stk. 3, ikke skal medvirke domsmænd, er karakte-riseret ved, at de typisk har en bevismæssig ukompliceret karakter
ikke nødven-diggør en retlig/skønsmæssig vurdering af den kørsel, der er tale om. Sanktionen i de pågældende sager er endvidere forudsigelig. Det er Transportministeriets opfattelse, at sager, hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 (kørsel med en hastighed over 200 km i timen) eller 11 (kørsel med en hastighed over 100 km i timen med en samtidig overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 100 pct.) har en tilsvarende ukompliceret karakter,
at sanktionen er tilsvarende forudsigelig. Af hensyn til ressourceanvendelsen hos straffesagskædens aktører finder Transportministeriet, at sager, hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerret-ten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11, tillige skal kunne behandles uden med-virken af domsmænd. Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt nummer som nr. 6 i § 119, stk. 3, hvoraf følger, at domsmænd ikke vil skulle medvirke i sager, der vedrører overtræ-delse af §§ 42
43,
som kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten i med-før af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.” Anbringender Anklagemyndigheden har anført navnlig, at retsplejelovens § 691, stk. 2, ikke udelukker, at landsrettens kendelse om, at der skal medvirke domsmænd i straffesagen mod Tiltalte, kan kæres til Højesteret. Dette følger af Højesterets kendelse, som er optrykt i UfR 1938.1019, hvor Højesteret tillod kære af en afgørelse, hvor landsretten havde bestemt, at der / - 15 skulle medvirke domsmænd ved behandlingen af straffesagen. Hertil kommer, at landsretterne flere gange har behandlet kæremål om medvirken af domsmænd, selv om byretten havde bestemt, at sagen skulle behandles under medvirken af domsmænd, jf. UfR 2006.1361Ø
TfK 2022.176V. Ved vurderingen af, om kæremålet kan påkæres, må der
så lægges vægt på, at sagen rejser spørgsmål af principiel karakter vedrørende domsmænds medvirken i sager om spirituskørsel, hvor der er nedlagt påstand om udvisning. Der ses ikke i forarbejderne til færdselsloven at være taget stilling til spørgsmålet,
der foreligger divergerende landsretspraksis på området. Omstændighederne i denne sag kan således sammenlignes med anvendelsen af retsplejelovens § 968, stk. 4, hvor der i retspraksis er skabt en adgang til kære, hvis kendelsen angår princi-pielle spørgsmål eller spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling. Såfremt kæremålet tages under behandling, bør Højesteret stadfæste byrettens kendelse om, at straffesagen mod Tiltalte skal behandles uden medvirken af domsmænd. Der kan herved henvises til, at det fremgår direkte af ordlyden af færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2
4, der er undtagelsesbestemmelser til færdselslovens § 119, stk. 2, at domsmænd ikke skal medvirke i sager om overtrædelse af færdselslovens § 53 eller § 56, stk. 1. Hertil kommer, at det af forarbejderne til færdselslovens § 119, stk. 3, fremgår, at der uanset reglerne i § 119, stk. 2, ikke skal medvirke domsmænd i en sag, hvis betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Endvidere fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen er begrundet i ressourcemæssi-ge betragtninger,
at bevisbedømmelsen i sagerne ikke taler for domsmænds medvirken, ligesom sagerne som udgangspunkt afgøres efter helt faste retningslinjer. På denne baggrund –
uanset bemærkningerne i forarbejderne om hensynene bag bestemmelsen i færdselslovens § 119, stk. 3 – bør straffesagen behandles uden medvirken af domsmænd. Tiltalte har anført navnlig, at Højesteret må afvise kæremålet, idet der ikke i retsple-jelovens § 691, stk. 2 er hjemmel til at kære landsrettens afgørelse. Ordlyden af bestemmelsen er meget klar,
det er således alene afgørelser, hvor det bestemmes, at der ikke skal med- / - 16 virke domsmænd, der kan kæres. Højesterets kendelse i UfR 1938.1019, hvor kære under særlige omstændigheder blev tilladt, ændrer ikke herved. Hvis Højesteret tillader kæremålet, bør straffesagen behandles under medvirken af doms-mænd, da påstanden om udvisning medfører, at sagen er særlig indgribende for hende. Hertil kommer, at færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, hvoraf det fremgår, at domsmænd ikke medvirker i sager om spirituskørsel, skal fortolkes indskrænkende, da den er en undtagelsesbestemmelse fra hovedreglen i § 119, stk. 2, om, at domsmænd medvirker. Endvidere blev færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, indført af ressourcemæssige årsager på et område, hvor der i udgangspunktet gælder helt standardiserede sanktioner i form af bøde, kortere frihedsstraffe
førerretsfrakendelse. Det må
så tages i betragtning, at anklagemyndigheden – ligesom tilfældet er i denne sag – som noget nyt er begyndt at nedlægge påstand om udvisning i sager om spirituskørsel. Det gjorde man ikke, da undtagelsesbestemmelsen i færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, blev indført. Afgørelsen af spørgsmålet om udvisning i en straffesag, navnlig af en EU-borger, indebærer vurderinger
overvejelser af en helt anden karakter
falder dermed uden for de hensyn, der ligger til grund for undtagelsesbestemmelsen i færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2. Det gælder særligt i denne sag, hvor udvisning vil berøve hende muligheden for at udnytte sin ret til fri bevægelighed efter EU-retten,
hvor det vil have afgørende betydning for beskyttelsen af hendes ret til familieliv. Højesterets begrundelse
resultat Sagens baggrund
problemstillinger Tiltalte er tiltalt i syv forhold. Tre forhold medfører isoleret set alene bødestraf. Her-til kommer to forhold vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, om spirituskør-sel
to forhold vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., om kørsel uden førerret. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, ubetinget fraken-delse af førerretten
udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2. Byretten traf afgø-relse om, at straffesagen behandles uden medvirken af domsmænd, mens landsretten traf af-gørelse om, at der skal medvirke domsmænd. / - 17 - Sagen angår i første række, om kæremålet kan tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 691, stk. 2,
andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse i en straffesag – med de i bestemmelsen nævnte undtagelser (nr. 1-6) – ikke kan kæres. Den påkærede kendelse er ikke omfattet af de nævnte undtagelser, men efter retspraksis kan et kæremål, der ikke er omfattet af undtagelserne, tages under påkendelse, hvis kæremålet rejser spørgsmål, der har fundamental betydning for sagens videre behandling, eller spørgsmål af vidtrækkende principiel betydning. Højesteret finder, at det har fundamental betydning for sagens videre behandling, om der skal medvirke domsmænd,
at dette spørgsmål tillige er af vidtrækkende principiel betydning. Højesteret tager derfor kæremålet under påkendelse. Medvirken af domsmænd Færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2
4, bestemmer bl.a., at domsmænd ikke skal medvirke i sager, der vedrører overtrædelse af færdselslovens § 53 om spirituskørsel eller § 56, stk. 1, om kørsel uden førerret. / - 18 I forarbejderne til lov nr. 524 af
4 – skal med-virke domsmænd under behandlingen af sagen. Tre dommere – Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt
Lars Hjortnæs – udtaler: Vi bemærker, at behovet for medvirken af domsmænd i sager, hvor der
så er spørgsmål om udvisning, kan forekomme at være anderledes end anført i forarbejderne, hvor der er peget på, at bl.a. sager om spirituskørsel
kørsel uden førerret afgøres efter faste retningslinjer på baggrund af en forholdsvis enkel bevisførelse. Det følger imidlertid af færdselslovens klare ordlyd
forarbejder, at domsmænd ikke medvirker i disse sager,
vi finder, at det må være lovgivningsmagtens opgave at tage stilling til, om
i givet fald i hvilket omfang der kan være grund til at begrænse undtagelserne i § 119, stk. 3. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens kendelse. To dommere – Jan Schans Christensen
Mohammad Ahsan – udtaler: Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder vi, at der skal medvirke domsmænd under behandlingen af straffesagen mod Tiltalte. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Konklusion Højesteret stadfæster byrettens kendelse. / - 19 - Thi bestemmes : Byrettens kendelse stadfæstes. / /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.