← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:BS0000000289 Byrettens dom blev stadfæstet

ØSTRE LA N DSRET DOM afsagt den

  1. marts 2019 Sag BS-29789/2018-OLR (
  2. afdeling) Mandatar HK/Danmark for Part 1 (advokat Ulla Jacobsen) mod Ankestyrelsen (advokat Aleksander Lind) Retten i Glostrup har den
  3. juli 2018 afsagt dom i
  4. instans (sag BS-9538/2017GLO). Landsdommerne Olaf Tingleff, Ulla Langholz og Carsten Kristian Vollmer har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Part 1 HK/Danmark som mandatar for har som for byretten nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen til HK/Danmark som mandatar for Part 1 skal betale 36.233,85 kr. med procesrente af 13.541,41 kr. fra den
  5. september 2014, af 13.541,41 kr. fra den
  6. oktober 2014, af 13.541,41 kr. fra den
  7. november 2014 til den
  8. maj 2016 og af 9.151,03 kr. fra den
  9. juni
  10. Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet. 2 Anbringender Part 1 har til støtte for betalingsHK/Danmark som mandatar for påstanden anført navnlig, at minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, udredes som følge af arbejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelsesforholdet og udgør en kompensation til arbejdstageren bl.a. for det tab af anciennitet, som misligholdelsen medfører, for den usikkerhed, der skabes ved tab af eksistensgrundlag, og for de ulemper der er knyttet til stillingsskiftet. Minimalerstatningen udgør således efter sit indhold en erstatning. Der er tale om en tabsuafhængig ydelse, hvor der ikke ved nyt arbejde vil ske fradrag. Minimalerstatningen har karakter af en arbejdsfri indtægt, der ikke kan sidestilles med løn; heller ikke når minimalerstatningen – som i denne sag – udbetales af Lønmodtagernes Garantifond. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at minimalerstatning ligesom bl.a. godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og § 2 b – der anses for arbejdsfri indtægt – skattemæssigt betragtes som A-indkomst. Det må kræve klar hjemmel for at kunne fradrage minimalerstatning udbetalt efter funktionærlovens § 3, stk. 1, i fleksløntilskud som sket. Minimalerstatningen er imidlertid ikke omtalt i hverken beskæftigelsesindsatslovens § 70 f eller af de tilknyttede administrative forskrifter. Hvis der sker fradrag, stilles modtagere af fleksløntilskud ringere end andre arbejdstagere ved en arbejdsgivers konkurs. Ankestyrelsen har heroverfor anført navnlig, at minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, er af arbejdsretlig og ikke erstatningsretlig karakter. Minimalerstatningen dækker alene mistet løn. I tilfælde af arbejdsgiverens konkurs udbetales minimalerstatningen af Lønmodtagernes Garantifond og beskattes på samme måde som lønindtægt fra arbejdsgiveren med fradrag af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Minimalerstatningen udgør derfor ”lønindtægt” i beskæftigelsesindsatslovens forstand, således som dette begreb defineres i den dagældende (og gældende) bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Minimalerstatningen skal derfor indgå ved beregning af fleksløntilskud. Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 68 a i lov om aktiv socialpolitik, der blev indført samtidig med § 70 f i beskæftigelsesindsatsloven, at reglen om fradrag i ressourceforløbydelsen er fastsat i lighed med, hvad der gælder for fradrag i fleksløntilskud. Det fremgår endvidere, at den høje fradragsregel gælder for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v. Adgangen til at foretage fradrag i fleksløntilskud af minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, følger også modsætningsvis af vejledningen udstedt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Retsgrundlag Funktionærloven Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af
  11. august 2017, indeholder i § 3 følgende bestemmelse: 3 ”§
  12. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning, svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller – såfremt han allerede var opsagt – til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse. Stk.
  13. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med §
  14. Stk.
  15. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.” Bestemmelsen går tilbage til lov nr. 168 af
  16. april 1938 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder (1938-loven), hvorved indførtes følgende bestemmelse: ”§
  17. Hvis Arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage den ansatte i sin Tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra Tjenesten, er han pligtig til, saafremt almindelige Erstatningsregler ikke maatte medføre et større Ansvar, at udrede en Erstatning, svarende til Lønnen indtil det Tidspunkt, til hvilket den ansatte den paagældende Dag lovligt kunde have været opsagt, eller – saafremt han allerede var opsagt – til Opsigelsesfristens Udløb. Er paagældende ansat paa længere Tid end 3 Maaneders Opsigelse, bliver Erstatningen dog at fastsætte efter de almindelige Erstatningsregler, men saaledes, at han mindst kan kræve den Erstatning, som vilde tilkomme ham efter nærværende Paragrafs første Stykke, saafremt Tjenesteforholdet var indgaaet paa 3 Maaneders Opsigelse. Tilsvarende Bestemmelser gælder i Tilfælde af, at paagældende er ansat for en bestemt Tid. Denne paragrafs Bestemmelser kommer ogsaa til Anvendelse i Tilfælde af, at den ansatte hæver Tjenesteforholdet paa grund af grov Misligholdelse fra Arbejdsgiverens Side. De heromhandlede Erstatningskrav er i Konkurstilfælde privilegerede paa samme Maade som Løn efter Konkurslovens § 33, Nr. 2 f.” Af forarbejderne hertil, jf. Rigsdagstidende 1937-38, tillæg B, spalte 2075 (udvalgsbetænkning af
  18. april 1938), fremgår bl.a.: ”Derimod er der i § 3 fastsat Regler om Funktionærers Erstatningskrav mod Arbejdsgiveren i Tilfælde af uberettiget Bortvisning m. m., Regler, 4 der tilsigter at fastslaa Erstatningens Størrelse uden Krav om Bevis fra Funktionærens Side for, hvilket Tab han har lidt, da dette Tab ofte vil være meget vanskeligt af dokumentere.” En revision af 1938-loven førte til den gældende funktionærlov (lov nr. 261 af
  19. juni 1948), hvor bestemmelsen i § 3 i alt væsentligt fik sin nuværende ordlyd (ændringerne af bestemmelsen gennemført ved lov nr. 333 af
  20. juni 1969 og lov nr. 371 af
  21. maj 2003 er ikke relevante i nærværende sammenhæng). Af forarbejderne til 1948-loven, jf. Rigsdagstidende 1947-48, tillæg A, spalte 3988 (bemærkningerne til lovforslag af
  22. februar 1948), fremgår bl.a.: ” Til §
  23. Paragraffen fastsætter Regler for den Funktionæren tilkommende Erstatning i Tilfælde af Arbejdsgiverens uberettigede Nægtelse af at modtage Funktionæren i Tjenesten, Ophævelse af Tjenesteforholdet eller grove Misligholdelse af Forholdet. Bestemmelserne svarer til den gældende Lovs § 3, idet der er tilstræbt en Tydeliggørelse af Lovens tilsvarende Formulering. Loven bygger paa hidtidig Retspraksis. Funktionæren skal have Erstatning for det ham ved Arbejdsgiverens Misligholdelse paaførte Tab. Af praktiske Grunde fastsætter Loven en minimal Erstatning, som Funktionæren altid kan kræve uden Hensyn til, hvorledes Beviset stiller sig for Tabets Størrelse, nemlig Løn indtil lovlig Opsigelse i alle Tilfælde, hvor der haves Krav paa et Opsigelsesvarsel paa indtil 3 Maaneder til en Maaneds Udgang. Med Hensyn til Tjenesteforhold for et bestemt Tidsrum af 3 Maaneder eller derunder haves tilsvarende Krav. For Tjenesteforhold paa længere Opsigelse eller for længere Tid haves udover det angivne Krav Ret til Erstatning efter almindelige Erstatningsregler. For at ikke den Funktionæren gennem lang Tjenestetid ved Loven tilsikrede længere Opsigelsesfrist, der ved selve Loven er begrænset til maksimalt 6 Maaneder, skal gøres illusorisk, er det Udvalgets Opfattelse, at Funktionæren i de Tilfælde, hvor han endnu ikke har opnaaet ny Ansættelse paa det Tidspunkt, da Erstatningskravet kommer til Paakendelse for Domstolene, bør have Erstatning i Forhold til hele det ham efter Loven tilkommende Varsel. Der bør ikke i disse Tilfælde til Skade for Funktionæren regnes med den usikre Mulighed for, at han kan opnaa ny Ansættelse inden Opsigelsesfristens Udløb. Dette er efter Udvalgets Opfattelse ogsaa i Overensstemmelse med gældende Retspraksis.” Beskæftigelsesindsatsloven Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af
  24. november 2016, med senere ændringer indeholder i kapitel 13 regler om fleksjob. Af bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 e fremgår bl.a., at arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Løn- 5 nen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. lovens § 70 f. Bestemmelsen i § 70 f om fleksløntilskud er sålydende: ”§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud. Stk.
  25. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Stk. 3-
  26. … Stk.
  27. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.” Bestemmelsen i § 70 f blev indsat i beskæftigelsesindsatsloven ved lov nr. 1380 af
  28. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) pr.
  29. januar 2013 og havde følgende ordlyd: ”§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud. Stk.
  30. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Stk. 3-
  31. … Stk.
  32. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.” 6 Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 53 af
  33. november 2012 (de almindelige bemærkninger) fremgår om den foreslåede fleksjobordning bl.a.: ”2.2.
  34. Udbetaling af fleksløntilskud 2.2.3.
  35. Gældende ret Der udbetales efter de gældende regler ikke tilskud direkte til den enkelte ansatte i fleksjob, men derimod til arbejdsgiveren, som har ansat en person i fleksjob. Efter de gældende regler ansættes en person i fleksjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Den pågældende får således udbetalt fuld løn fra arbejdsgiveren, selv om personen fx kun arbejder 18 timer om ugen. Arbejdsgiveren får som kompensation for den ansattes nedsatte arbejdsevne udbetalt et tilskud fra kommunen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 466.594 kr. (2012-niveau) på årsbasis eller 242,50 kr. (2012-niveau) på timebasis. … 2.2.3.
  36. Den foreslåede ordning Det foreslås, at arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den ansatte i et fleksjob reelt yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. … Herudover foreslås det, at tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 pct., indtil en løn før skat på 13.000 kr. inkl. pension pr. måned. Det betyder, at når lønnen øges med 1.000 kr., modregnes der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for den ansatte i et fleksjobbet bliver dermed 700 kr. højere. Når lønnen og den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet overstiger 13.000 kr. om måneden, er modregningssatsen 55 pct. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pensionsbidrag på 36.352 kr. pr. måned (2012 niveau). Lønindtægt defineres som A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Fleksløntilskuddet aftrappes på samme måde for andre arbejdsindtægter. … 7 Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksløntilskuddet, herunder at fleksløntilskuddet i den første måned i fleksjobbet udbetales på baggrund af det beregnede (forventede) tilskud med en eventuel efterfølgende regulering. Hvis der efterfølgende sker ændringer i løn eller anden lønindkomst, kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet. Beregning og efterregulering administreres af kommunen. Der vil endvidere blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, når der samtidig udbetales syge- eller barselsdagpenge m.v. … 2.2.
  37. Ledighedsydelse 2.2.5.
  38. Gældende ret Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis de opfylder visse betingelser, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. … Efter de gældende regler, skal der foretages fradrag i ledighedsydelsen, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har arbejde af kortere varighed. Hvis personen har udført arbejdet uden for normal arbejdstid eller på helligdage, medfører det også fradrag. Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører også fradrag i ledighedsydelsen. Løbende udbetalinger af pension inkl. tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører ligeledes fradrag i ledighedsydelsen. Dette gælder uanset størrelsen på arbejdsgiverens bidrag. … Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen. Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren. 8 Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx: - Kapitalpensioner og kapitalforsikringer. - Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring. - Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold. - Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension). Fradrag for arbejde, indtægter, pensioner m.v. sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres eller for den periode, som indtægterne dækker. 2.2.5.
  39. Den foreslåede ordning Det foreslås, at alle ledige fleksjobvisiterede skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. … Hvis en person har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag for indtægten i ledighedsydelsen. Arbejde af kortere varighed kan fx være et kort vikariat eller en enkeltstående opgave af få timers varighed. Kommunen vil altid skulle vurdere, om beskæftigelsen skal behandles efter reglerne om ansættelse i fleksjob. … Det foreslås endvidere, at beregningen af fradrag i ledighedsydelsen for A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag og pensionsbidrag (eget og arbejdsgiverens) foretages på samme måde som beregning af det tilskud, der udbetales til den ansatte i et fleksjob. Dvs., at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en lønindkomst m.v. før skat på 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede bruttoindkomst m.v. før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau). Fradraget er således lønindkomstbaseret. Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fradrag i ledighedsydelsen. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om fradrag, der svarer til de regler, der gælder i dag. Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at det medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er lønindtægter, løbende udbetalinger af pensioner, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen m.v. Baggrunden er, at pensionen anses for at træde i stedet for en arbejdsindkomst. Ved beregningen ses der i lighed med i dag bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, svagelighedspension m.v. Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, foreslås det, at fradraget i ydelsen sker forskudt i forhold til den aktuelle måned. Det betyder, at fradrag for arbejde i en gi- 9 ven måned først vil blive fradraget i den følgende måned. Reglerne om beregning af ledighedsydelse tilpasses, så beregningen kan foregå på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Se pkt. 2.2.3.2.” Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f om fleksløntilskud fremgår bl.a. (lovforslagets § 1, nr. 41): ”Stk. 1 Det foreslås i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, den ansatte modtager for sit arbejde. … Det følger endvidere af forslaget, at kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til den pågældendes NemKonto. Udbetalingen sker bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Den ansattes eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag medfører også modregning i fleksløntilskuddet. Lønindkomst fra andre (ordinære) job modregnes på samme vis i tilskuddet, således at den samlede lønindkomst modregnes. Stk. 2 Efter forslaget til § 70 f, stk. 2, skal tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten op til et beløb på 13.000 kr. før skat. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 13.000 kr. per måned før skat. Tilskuddet er helt aftrappet ved en månedlig lønindtægt før skat på 36.330 kr. (2012-pl). Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregistret, som SKAT har udsendt vedrørende definitionen af A-indkomst. … Stk. 11 Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregningen af fleksløntilskuddet. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet for løn (A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag), jf. stk. 2, som fremgår af indkomstregistret samt modregning af personens eget og arbejdsgiveren bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. … 10 Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge efter stk.
  40. Hvis personen har mistet retten til sygedagpenge, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Hvis der på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, jf. stk. 6, ikke er udbetalt sygedagpenge, sker beregningen på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der bliver også fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.” Bestemmelserne i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, stk. 1 og 11 (nu stk. 12) blev pr.
  41. april 2014 nyaffattet ved lov nr. 400 af
  42. april 2014, hvorved bestemmelserne fik deres nuværende ordlyd (citeret ovenfor). Endvidere ophævedes bestemmelsen i stk. 2,
  43. pkt., om, hvad der forstås ved lønindtægt. Af forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 140 af
  44. februar 2014 (de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2 om ændring af lønindtægtsbegrebet), fremgår bl.a.: ”2.2.
  45. Gældende ret Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik defineres lønindtægt som A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet end A-indkomst. Gældende regler medfører, at der ikke kan foretages fradrag for fx Bindkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det har ikke været hensigten med reglerne, at der ikke kan foretages fradrag i fleksløntilskuddet for ansættelser i fleksjob, hvor der udbetales en lønindkomst, blot fordi der ikke er tale om A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det samme gør sig gældende i forhold til fradrag i ledighedsydelse, når en fleksjobvisiteret har arbejde af kortere varighed. 2.2.
  46. Lovforslagets indhold Det foreslås, at definitionen af lønindkomst udgår af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, samt at beskæftigelsesministeren i stedet får bemyndigelse til at fastsætte, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindkomst forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag m.v. I lønindkomst indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Forslaget medfører, at der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform om, at også personer, der modtager lønindkomst, der er 11 B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indtægt for selvstændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten, når der skal ske fradrag i fleksløntilskuddet.” Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, stk. 11, fremgår bl.a. (lovforslagets § 1, nr. 4): ”Den eksisterende bemyndigelse, som videreføres i forslaget til ny § 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet i lighed med de gældende regler … Med forslaget til ændringen af lovens § 70 f, stk. 11, udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse til også at kunne fastsætte regler om, hvilken indkomst, der indgår i lønindtægt. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag m.v. I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der er B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet i lighed med, hvad der gælder for personer, hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet. Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privat husholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende således selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indkomst for selvstændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten. Den fleksjobansatte skal selv oplyse kommunen om indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, herunder om den pågældende har udtaget løn eller andre beløb til eget forbrug. Kommunen kan ved regnskabsårets udgang indhente et årsregnskab fra den pågældende eller anvende de oplysninger, som den pågældende har indberettet til SKAT til at kontrollere, om der skal ske en efterregulering af fleksløntilskuddet. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om, hvordan en løn i form af resultatløn m.v., fx provision og honorar, kan fordeles over den periode, som arbejdet dækker. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fast[s]ætte nærmere regler for, hvordan der sker fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt resultatløn 12 m.v., som ikke er indgået i beregningen for den eller de måneder, som resultatlønnen dækker.” Af dagældende bekendtgørelse nr. 811 af
  47. juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud fremgår bl.a.: ”§
  48. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Lønindtægt: Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. 2) Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold: Den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 3) Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug.” Af vejledning af
  49. april 2017 om fleksjob m.v., udstedt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, fremgår bl.a. af pkt. 7.1: ”Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn. Dette gælder fx, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i forbindelse med konkurs. Hvis den fleksjobansatte efterfølgende får udbetalt erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond, kan kommunen efterfølgende udbetale fleksløntilskud.” Videre fremgår bl.a.: ”7.2.
  50. Fradrag i fleksløntilskud Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten fra fleksjobbet, inkl. den fleksjobansattes og arbejdsgiverens pensionsbidrag til en pensionsordning, der er led i ansættelsesforholdet. Der foretages også fradrag i fleksløntilskuddet for den fleksjobansattes eventuelle andre lønindtægter samt indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse. Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor den fleksjobansatte er ansat i et fleksjob. 13 Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT. En person kan være ansat med B-indkomst ved ansættelse i fx en privat husholdning som hushjælp eller anden medhjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbageholde og indbetale A-skat. Lønindtægt fra andre job fradrages på samme måde i fleksløntilskuddet som lønindtægt fra fleksjobbet. … Vederlag/indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx: - … - Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring. - … - Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven. - … Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte, medfører ikke fradrag.” Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af
  51. marts 2017, indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ”§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-
  52. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. Stk.
  53. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Stk. 3-
  54. … … 14 § 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Stk.
  55. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse. Stk. 3-
  56. …” Bestemmelserne blev indført ved ovennævnte lov nr. 1380 af
  57. december 2012 samtidig med bestemmelsen i § 70 f i beskæftigelsesindsatsloven (idet bestemmelsen i § 68 a, stk. 1,
  58. og
  59. pkt. dog først er indføjet ved en lovændring i 2015). Af forarbejderne til § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår bl.a. (ovennævnte lovforslag nr. L 53 af
  60. november 2012, de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 10): ”Til § 68 a Stk. 1 og 2 Efter kontanthjælpsreglerne (§ 30) skal indtægter som hovedregel fratrækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp. Det foreslås i lighed hermed, at indtægter også som hovedregel skal fratrækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, med de undtagelser der følger nedenfor. Det betyder bl.a., at hvis personen fx modtager sygedagpenge som led i et ansættelsesforhold, eller andre offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressourceforløbsydelsen eller lignende. Dermed undgås, at personen modtager dobbeltforsørgelse fra det offentlige under sygdom. … Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler der gælder for kontanthjælp. Fradraget i ressourceforløbsydelsen skal således følge reglerne for fleksjobordningen. Det foreslås derfor, at ressourceforløbsydelsen, i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 70 f), nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.000 kr. før skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v. Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsy- 15 delsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.” Af de specielle bemærkninger til § 74 d i lov om aktiv socialpolitik fremgår bl.a. (lovforslagets § 3, nr. 14): ”Det foreslås i § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, når en person har arbejde af kortere varighed. Det foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til personer, der er ansat i fleksjob. Det betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en Aindkomst, hvor der skal betales AM-bidrag herunder personens eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag m.v. før skat på 13.000 kr. pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede arbejdsindkomst før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl).” Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår, om udbetalingen den
  61. august 2014 fra Lønmodtagernes GaranPart 1 tifond til af minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, vedrørende perioden
  62. august –
  63. oktober 2014 med rette er fradraget i Part 1's fleksløntilskud vedrørende hendes ansættelse i fleksjob pr.
  64. september 2014 efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er mellem parterne enighed om, at fradraget i givet fald udgør 36.233,85 kr. Landsretten bemærker indledningsvis, at minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder har karakter af en erstatning for arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af ansættelsesforholdet. Det fratager ikke minimalerstatningens karakter af at være en erstatning, at udbetalingen sker fra Lønmodtagernes Garantifond efter § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond om dækning af lønmodtagers krav på løn m.v.; at erstatningen svarer til løn i et antal måneder, ændrer ikke herpå. Herefter bemærkes, at efter § 70 f, stk. 1, i beskæftigelsesindsatsloven udbetaler kommunen fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Efter lovens § 70 f, stk. 2, nedsættes tilskuddet dels med lønindtægten i fleksjobbet, dels med anden lønindtægt. I tilknytning hertil var det i dagældende bekendtgørelse nr. 811 af
  65. juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud fastsat, at begrebet ”lønindtægt” omfattede bl.a. løn, som var A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag. Minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, dækker den mistede lønindtægt, jf. Højesterets dom af
  66. marts 2014 (UfR 2014.1708). Det følger endvi- 16 dere af § 2, stk. 1,
  67. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at minimalerstatning udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond alene omfatter nettolønnen efter fradrag af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag. Hverken beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, forarbejderne hertil eller de administrative regler udstedt i medfør heraf undtager udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond efter funktionærlovens § 3, stk. 1, fra fradragsreglen. Det fremgår tværtimod af forarbejderne, at al A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som udgangspunkt skal fradrages i fleksløntilskuddet. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af § 68 a, stk. 2, og § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik – der er indført samtidig med beskæftigelsesindsatslovens § 70 f – at ydelsen til en person, der er visiteret til et ressourceforløb henholdsvis til et fleksjob, bl.a. nedsættes med beløb, som modtages fra Lønmodtagernes Garantifond. Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne til den nævnte § 68 a, stk. 2, at nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen sker ”i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 70 f)”, og det anføres i bemærkningerne, at den høje fradragsregel gælder for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, ”herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.”. Af lovbemærkningerne til den nævnte § 74 d, stk. 2, fremgår, at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og ”anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst”. Det fremgår, at beregningen af fradraget sker ”efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af fleksløntilskud”. På denne baggrund tiltrædes det, at minimalerstatningen udbetalt til Part 1 efter funktionærlovens § 3, stk. 1, for perioden
  68. august –
  69. oktober 2014 må anses for en ”lønindtægt” i beskæftigelsesindsatslovens forstand, der skal fradrages i hendes fleksløntilskud efter lovens § 70 f som sket. Det kan ikke føre til et andet resultat, at minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1, udbetales uden fradrag af anden lønindtægt. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Part 1 Efter sagens udfald skal HK/Danmark som mandatar for i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang, forløb og betydning. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. 17 I sagsomkostninger for landsretten skal HK som mandatar for inden 14 dage betale 15.000 kr. til Ankestyrelsen. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Part 1

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.