VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. november 2023 Sag BS-38150/2022-VLR (5. afdeling) Skatteministeriet Departementet (advokat Tim Holmager) mod Sagsøgte (advokat René Bjerre) Landsdommerne John Lundum,

§ 2, stk.

1, regnes forældelsesfristen fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Det fremgår af

§ 3, stk.

1, at forældelsesfristen for fordringer er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Praksis vedrørende nulstilling af A-skat er dannet på grundlag af Højesterets dom af

1. maj 1982, refereret i UfR 1981.
2. I Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-1 om Nulstilling og erstatningsansvar, afsnit A.D.6, er praksis og følgende betingelser for nulstilling gengivet: ”[...] a. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset an-svar, typisk et aktie- eller anpartsselskab. b. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende. c. d. e. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behø-ver ikke være sammenhængende. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk rea-litet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der heller ikke er udsigt til at der senere vil kunne ske betaling. […]” Ved dekret af
3. maj 2017 blev Virksomhed ApS ta-get under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafde-ling. På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den konstate-rede insolvens på tidspunktet for konkursdekretet, må anses for at være det tidligste tidspunkt for, hvornår Skattestyrelsen kunne kræve beta-ling, jf.

§ 2, stk.

1. Dette henset til, at én af betingel-serne for nulstilling er, at virksomhedens insolvens skal være konstate-ret ved ophør, konkurs eller lignende. Skattestyrelsen traf afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag den
2. maj
3. / 5 Af SKM2018.465.LSR, fremgår det blandt andet af præmisserne, at: ”Idet SKATs behandling af sagen foreligger mere end 3 år efter Skifterettens afsigelse af konkursdekretet den
4. januar 2013, anses SKATs krav på A-skat og AM-bidrag for at være forældet, jf.

§ 2, stk.

1, jf. § 3, stk. 1.” Retten finder ikke, at der med SKM2018.465.LSR er taget stilling til, hvorvidt et forslag til afgørelse afbryder forældelse. Landsskatteretten finder ikke, at forældelsen er afbrudt ved det forslag til afgørelse, som er sendt til klagerens repræsentant den 17. januar 2020, jf.

§ 16

. Et forslag til afgørelse må i denne hen-seende anses som en sagsoplysende foranstaltning, der ikke medfører afbrydelse af forældelse. Det bemærkes tillige, at mailkorrespondancen af 20. marts 2020 og 16. april 2020 ikke ses at opfylde betingelserne for afbrydelse af forældelsen efter

regler. Da Skattestyrelsens afgørelse forelå mere end 3 år efter skifterettens afsigelse af konkursdekret den 9. maj 2017, er Skattestyrelsens krav på Askat og AM-bidrag forældet, jf.

§ 2, stk.

1, jf. § 3, stk.

1. Landsskatteretten annullerer derfor Skattestyrelsens afgørelse af
2. maj 2020 vedrørende nulstilling.” Sagsøgtes far, Person, overtog ande-lene i Virksomhed ApS (herefter selskabet) den
3. decem-ber 2016 fra Sydjysk Ejendomsinvest ApS, som Sagsøgte var ejer af. Det fremgår af selskabets seneste årsrapport for perioden
4. juli 2014 til
5. juni 2015 bl.a., at selskabet havde fravalgt revision, og at årets resultat var på 1.418.860 kr., hvilket blev anset for tilfredsstillende. Selskabet blev taget under konkursbehandling den
6. maj 2017 af Sø- og Handelsretten på baggrund af en begæring fra SKAT (nu Skattestyrelsen). Det fremgår af retsbogen fra Sø- og Handelsretten, at selskabets direktør, Person, ikke var mødt, da skifteretten behandlede konkursbegærin-gen, men at han telefonisk havde oplyst, at der ikke længere var drift i selska-bet, og at selskabet erkendte at skylde det opgjorte beløb til SKAT, hvorfor han var indforstået med, at selskabet blev taget under konkursbehandling. Af kurators redegørelse fra den
7. maj 2017 fremgår, at der ikke var registreret aktiver, men alene passiver med 1.459.125,22 kr. Kurator meddelte i redegørelse af
8. september 2017, at han endnu ikke havde afsluttet sin undersøgelse af, hvorvidt der kunne være forhold, der kunne give / 6 anledning til at anmode om en politimæssig efterforskning, jf. konkurslovens § 110, stk.
9. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at det var kurators opfattel-se, at der var tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, og at der var grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne mod selskabets direktør. Den
10. oktober 2017 indleverede kurator processkrift til Sø- og Handelsretten med påstand om, at Person skulle pålægges kon-kurskarantæne. Af processkriftet fremgår bl.a.: ”Som anført ovenfor blev Virksomhed ApS (nu un-der konkurs) stiftet med virkning fra den
11. maj 2010 og havde entre-prenørvirksomhed som sit formål. Kurator har konstateret, at selskabet alene sporadisk har foretaget lovpligtige indberetninger af moms, A-skatter med videre i de seneste to år forud for konkursen. Kurator har videre konstateret, at selskabet i perioden fra et år inden fristdagen og frem til afsigelsen af konkursdekretet systematisk har forsømt at indbetale moms, A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og selskabsskat. Den
12. marts 2016 udgjorde selskabets gæld til SKAT således kr. 653.103,64, mens den på tidspunktet for afsigelsen af konkursdekretet udgjorde kr. 1.029.247,11, hvorfor gælden er forøget markant i den pågældende periode. … Virksomhed ApS aflagde den
13. januar 2016 årsrap-port for perioden
14. juli 2014 –
15. juni 2015 (…). Herefter har selskabet ikke aflagt årsrapport, uanset det har været pligtig hertil, jf. årsregn-skabslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr.
16. Det bemærkes, at den seneste årsrapport ikke var revideret, hvilket svækker validiteten af de oplysninger, der er anført heri. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af balancen, at der pr.
17. juni 2015 var foretaget ”udlån” for kr. 348.165,
18. Årsrapporten specificerer ikke nærmere hvilke(n) person(er), der er foretaget udlån til. … Konkursboet har, trods gentagne henvendelser til Person, ikke modtaget hverken regnskabs- eller bogføringsmate-riale vedrørende selskabet.” I processkriftet gjorde kurator gældende, at Person ikke havde sikret, at selskabet rettidigt havde betalt skatter og afgifter, idet sel-skabet havde opbygget en betydelig restance til SKAT i perioden fra den
19. marts 2016 og frem til dets konkurs. Ledelsen havde undladt at overholde sine forpligtelser til at afregne bl.a. A-skat og AM-bidrag i en sådan grad, at det måt- / 7 te anses som groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. konkurslovens § 157, stk. 1,
20. pkt. Herudover gjorde kurator gældende, at Person havde fortsat driften af selskabet efter håbløshedstidspunktet, og at: ”Den omstændighed, at SKAT som følge af forretningsførelsen ville lide tab, må anses for påregneligt for Person, herunder i særdeleshed når driften blev videreført, desuagtet at selska-bets likviditet i vidt omfang blev anvendt til udlån til selskabets ledelse, jf. ovenfor, pkt. 3.
21. … Det må i den forbindelse anses for en skærpende omstændighed, at selskabets drift blev fortsat trods kontinuerligt voksende og betydelige restancer til SKAT i både 2016 og 2017.” Den
22. november 2017 sendte kurator en mail til Skattestyrelsen vedlagt processkriftet om konkurskarantæne og kopi af en foreløbig orientering til politiet (og Skattestyrelsen) i medfør af konkurslovens § 110, stk.
23. Af mailen fremgår bl.a.: ”Vi er bekendt med, at Sydjysk Ejendomsinvest ApS var ejer af det nu konkursramte selskab i perioden fra
24. marts 2015 –
25. december
26. Vi har ikke modtaget en overdragelsesaftale fra direktøren, der ikke er videre samarbejdsvillig. Det nu konkursramte selskabet har overført beløb til …, hvilket angiveligt skulle være betaling af renter for et lån ydet til Sagsøgte. Herudover er det konstateret, at der er overført beløb til en ”… privat” . Denne transaktion er vi ved undersøge nærmere.” Den
27. januar 2020 sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse om ændring af skat og nulstilling af indeholdt A-skat og am-bidrag til Sagsøgte. Skattestyrelsen modtog Sagsøgtes indsigelser mod forslaget den
28. april
29. Den
30. maj 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a.: ”Selskabets voksende gæld til os udgør, ud over A-skat og am-bidrag efter ovenstående, blandt andet også manglende indbetaling af moms for
31. til
32. kvartal 2015 og aconto selskabsskat for 2015 hvilket også fremgår af kurators processkrift om konkurskarantæne af
33. oktober
34. Det er vores vurdering, at selskabet har haft økonomiske proble-mer fra midten af 2015, og dette er baggrunden for, at der ikke løbende er sket indbetalinger af indeholdt af A-skat og am-bidrag mv. At selskabet har indbetalt en del af de indeholdte A-skatter og am-bidrag, ændrer ikke på vores opfattelse af, at selskabet har haft økono- / 8 miske problemer. Indbetalingerne tyder på, at de er sket sporadisk og har været afhængig af, om der har været fri likviditet til rådighed i selskabet.” Det fremgår af kurators redegørelse af
35. september 2021, at der ikke er fundet aktiver i selskabet af betydning, hverken tilgodehavender, driftsmidler eller inventar. Det fremgår endvidere heraf, at der er afsagt dom over selskabets direktør, som er pålagt at betale 2.830.836,98 kr. til konkursboet som følge af selskabets overførsler til nærtstående selskaber og personer. Anbringender Skatteministeriet Departementet har anført, at betingelserne for nulstilling af indeholdt, men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag er opfyldt, og at de nulstil-lede beløb derfor kan opkræves hos Sagsøgte. Betingelsen om, at Sagsøgte vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogfør-te A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der ikke var ud-sigt til, at der senere kunne ske betaling, er også opfyldt. Det er i den forbindel-se ubestridt, at Sagsøgte er nærtstående til direktøren i selskabet, og at der kan ske identifikation mellem deres viden eller burde viden om sel-skabets økonomi, jf. Højesterets dom i U 2013.1843 H. Selskabets regnskabsførelse og bogføring blev ikke foretaget i overensstemmel-se med bogføringsloven og årsregnskabsloven mv. I forbindelse med selskabets konkurs har kurator ikke modtaget regnskabs- eller bogføringsmateriale, og der foreligger således ikke dokumentation for, at der er foretaget bogføring i
36. Igennem en længere periode har selskabet systematisk oparbejdet en betydelig gæld til det offentlige, og det påhviler Sagsøgte at påvi-se, at der ikke alene var tale om forbigående økonomiske vanskeligheder. Sagsøgte har ikke ved fremlæggelse af bogføring eller andet regn-skabsmateriale mv. påvist, at der var nogen realistisk udsigt til, at de indeholdte beløb kunne betales. Oplysningerne i selskabets seneste årsrapport kan ikke tillægges nogen bevisværdi for selskabets økonomiske forhold, idet årsrappor-ten ikke er revideret, og idet der ikke er fremlagt bagvedliggende bogførings-materiale. I mangel af andre oplysninger må det i henhold til kurators proces-skrift af
37. oktober 2017 om konkurskarantæne lægges til grund, at selskabet har fortsat driften efter håbløshedstidspunktet. Vedrørende forældelse gøres det principalt gældende, at der ikke var indtrådt forældelse, da Skattestyrelsen traf afgørelse den
38. maj 2020, idet forældelsesfristens begyndelsestidspunkt har været udskudt efter

§ 3, stk.

2, fordi Skattestyrelsen har været ubekendt med fordringen mod Sagsøgte. På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse var Skattesty-relsen ikke i besiddelse af alle relevante og nødvendige oplysninger til at kunne / 9 foretage en vurdering af, om samtlige betingelser for nulstilling var opfyldt, og herefter træffe afgørelse herom. Styrelsen havde heller ikke sådanne oplysnin-ger 3 år forud for afgørelsen den

1. maj 2017, hvilket var blot 9 dage efter konkursens indtræden. Skattestyrelsen blev først på et senere tidspunkt bekendt med oplysningerne om selskabets bogføring og den culpøs adfærd hos Person og Sagsøgte, der kan begrunde nulstillingen. Det har ikke betydning for sagens udfald, præcist på hvilket tids-punkt efter den
2. maj 2017 forældelsesfristen begynder at løbe. Det tidligste tidspunkt for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, jf.

§ 3, stk.

2, er den

1. november 2017, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af de faktiske oplysninger, som gjorde Skattestyrelsen i stand til at vurdere, om der var grundlag for at træffe afgørelse om nulstilling. Det gøres subsidiært gældende, at selv hvis forældelsesfristen skulle regnes fra konkursens indtræden, ville der ikke være indtrådt forældelse, idet Skattestyrelsens høring i forbindelse med fremsendelse af forslaget af
2. januar 2020 har fristafbrydende virkning, jf.

§ 16, stk.

1, jf. stk.

1. Som følge heraf er kravet ikke forældet. Sagsøgte har anført, at betingelserne for at foretage nulstilling af de indeholdte beløb ikke er opfyldt. Selv om der kan ske identifikation med Person i for-hold til Sagsøgtes viden eller burde viden om, hvorvidt selska-bet havde udsigt til at betale de indeholdte skatter, er betingelse ”e” i Den juri-diske vejledning 2022-1, afsnit A.D.6 ikke opfyldt. Hverken han eller Person vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag selskabets indeholdelser af A-skat og AM-bidrag i årene 2015-
2. Det er Skatteministeriet, der skal bevise, at Sagsøgte har udvist en sådan culpøs adfærd. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Det fremgår af selskabets seneste årsrapport, at det oplevede en stigning i bruttofortjeneste på 3.748.605 kr. i forhold til forudgående regnskabsperiode og et resultat på 1.418.860 kr. mod det forudgående års negative resultat på 1.144.294 kr. På baggrund af selskabets fremgang var det derfor deres klare forventning, at selskabet også for fremtiden ville være overskudsgivende og kunne opfylde sine forpligtelser. Der er ikke grundlag for at drage den konklusion, at årsrapporten skulle være behæftet med betydelig usikkerhed. Det er ikke unormalt, at et selskab fravæl-ger revision, når der ikke er krav herom. Der er løbende betalt indeholdt A-skat og AM-bidrag i 2015-
3. Den omstændighed, at Person / 10 ikke har udleveret regnskabs- og bogføringsmateriale, beviser ikke, at årsrapporten ikke er retvisende. Det krav, Skatteministeriet rejser, er endvidere forældet, jf.

§ 2, stk.

1, jf. § 3, stk. 1. Et skattekrav som i denne sag forældes efter 3 år, jf.

§ 3og Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.A.9.6.

Forældelsesfristen skal i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse regnes fra tidspunktet for konkursdekretets afsigelse den 9. maj 2017, idet dette var det tidligste tidspunkt, Skattestyrelsen burde have været klar over et eventuelt krav mod ham, jf.

§ 3, stk.

2, og eksempelvis SKM2018.225.BR. På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse burde Skattestyrelsen have være klar over sit eventuelle krav mod Sagsøgte, idet styrelsen selv indgav konkursbegæringen mod selskabet på baggrund af et krav på 1.324.696 kr., hvoraf en del netop var restancer med betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag af løn til ham. På konkurstidspunktet var det muligt for styrelsen at kon-statere, om alle 5 betingelser for nulstilling var opfyldt, idet styrelsen var i be-siddelse af alle relevante og nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt Person havde handlet culpøst. Oplysnin-gerne i kurators løbende redegørelser mv. var Skattestyrelsen allerede bekendt med. Den omstændighed, at kurator fandt anledning til at rejse sag om kon-kurskarantæne mod Person, har ingen selvstændig betydning for styrelsens beslutning om nulstilling. Kravet var dermed forældet 9 dage, før Skattestyrelsen traf afgørelse den 18. maj 2018. Det bestrides, at forældelsesfristen blev afbrudt ved Skattestyrelsens fremsen-delse af partshøring den 17. januar 2020. Partshøringen var ikke et nødvendigt retligt skridt med forældelsesafbrydende virkning, jf.

§ 16, stk.

1, og 3, og kan ikke sidestilles med anlæggelse af en sag eller opstart af en voldgiftsproces. Partshøring med forslag til afgørelse er blot en sagsoplysende foranstaltning uden selvstændige retsvirkninger. Bestemmelsen om partshøring i forvaltningslovens § 19, stk. 1, gælder ikke, hvis udsættelse vil medføre over-skridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Forældelsesfristen i

§ 3, stk.

1, udgør en sådan lovbestemt frist, hvorfor partshøring kunne undlades, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Det bestrides endvidere, at forældelsesfristen først løber fra et senere tidspunkt, hvor fordringshaveren med fuldstændig sikkerhed kan fastslå, at denne har et krav mod skyldneren. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår dels, om SKAT kan foretage nulstilling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt i Sagsøgtes løn for årene 2015 til / 11 2017, og dels, om Skattestyrelsens krav er forældet efter

reg-ler. Nulstilling Efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, kan en skattepligtig person ved opgørelsen af sin slutskat foretage modregning med nærmere angivne beløb, herunder blandt andet skattebeløb, som et selskab har indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a. Den skattepligtige er således efter bestemmelsen frigjort for skattetilsvar med det beløb, som selskabet eller virksomheden har indeholdt. Højesteret fastslog ved dom af

1. maj 1981 gengivet i U 1981.473 H, at skattemyndighederne i visse tilfælde kan se bort fra virksomhedens posteringer af de indeholdte skattebeløb med den virkning, at den skattepligtige ikke kan modregne beløbet i slutskatten og dermed ikke er frigjort for skattetilsvaret ef-ter kildeskattelovens § 60, stk. 1, det såkaldte nulstillingsprincip. Der er enighed mellem parterne om, at tvisten i denne sag vedrørende nulstillingsprincippet alene drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte i kraft af sin tilknytning til Virksomhed ApS vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i hans løn for indkomstårene 2015-2017, og dermed at selskabet ikke ville kunne afregne den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbi-drag til forfaldstid. Sagsøgte var via sit ejerskab af Sydjysk Ejendomsinvest ApS reel ejer af selskabet frem til den
2. december 2016, hvor anparterne blev overdra-get til hans far og selskabets direktør, Person. Der er enighed mellem parterne om, at der vedrørende Sagsøgtes ind-sigt i selskabets økonomiske forhold kan ske identifikation mellem ham og Person. Fra maj 2015 til selskabets konkurs har selskabet løbende angivet, men ikke afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalinger til Sagsøgte. Landsretten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at selskabet alene sporadisk har foretaget indberetninger af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag de seneste to år forud for konkursen, og at selskabet i året frem til fristdagen systematisk har forsømt at betale moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og selskabsskat. Selskabets gæld til Skattestyrelsen består af manglende indbetaling af moms for
3. til
4. kvartal 2015, aconto selskabsskat for 2015, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og gælden til det offentligt blev for-øget fra 653.103,64 kr. til 1.029.247,11 kr. fra marts 2016 til afsigelse af konkursdekretet den
5. maj
6. Selskabet seneste årsrapport dækkede perioden fra den
7. juli 2014 til den
8. juni 2015 og var ikke revideret, og selskabet har ikke / 12 siden offentliggjort årsrapporter. Det lægges endvidere efter oplysningerne i sagen til grund, at kurator forgæves har forsøgt at få Person til at udlevere selskabets bogførings- og regnskabsmateriale, herunder det, der lå til grund for den seneste årsrapport, og Person er efterfølgende blevet dømt til at betale konkursboet 2.830.836,98 kr. som følge af overførsler til nærtstående selskaber og personer. Disse omstændigheder skaber en formodning for, at den omtvistede betingelse for nulstilling er opfyldt. Efter bevisførelsen har Sagsøgte ikke afkræftet denne formodning. Landsretten finder det herefter godtgjort, at Sagsøgte vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk rea-litet bag den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at selskabet der-med ikke ville kunne afregne det til forfaldstid. Sagsøgte kan derfor ikke modregne den indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i slutskatten og kan herefter ikke anses frigjort for skatte-tilsvaret efter reglerne i kildeskattelovens § 60, stk.
9. Forældelse Parterne er enige om, at Skatteministeriets krav mod Sagsøgte udspringer af en nulstilling, og at der derfor ikke skal foretages ansættelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskatten, hvorfor kravet er underlagt den 3-årige forældelse i

§ 3, stk.

1, og ikke de særlige frist- og for-ældelsesregler i skatteforvaltningsloven. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf.

§ 2, stk.

1. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde ha-ve fået kendskab hertil. Forældelsesfristen må herefter regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket styrelsen kunne kræve kravet opfyldt. Det er en forudsætning for Skattestyrelsens afgørelse om nulstilling, at styrelsen var bekendt med, at Sagsøgte eller Person vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag de indeholdte beløb, og at selskabet ikke kunne betale beløbet til forfaldstid. Efter bevisførel-sen er der ikke grundlag for at antage, at Skattestyrelsen havde de nødvendige oplysninger til at foretage denne vurdering allerede ved konkursdekretets afsi-gelse den
2. maj 2017 eller på et tidspunkt inden den
3. maj
4. Landsretten lægger herefter til grund, at Skattestyrelsen først på et senere tidspunkt - efter den
5. maj 2017 - på baggrund af oplysninger fra kurator havde det fornødne grundlag for at foretage vurderingen og træffe afgørelse om nulstillingen. Skat-testyrelsens krav er derfor ikke forældet, idet der ikke er gået mere end 3 år fra / 13 det tidspunkt, styrelsen kunne krævet kravet opfyldt, og til afgørelsen den
6. maj
7. Skatteministeriets påstand tages herefter til følge. Efter sagens udfald skal Sagsøgte i sagsomkostninger betale 54.500 kr. til Skatteministeriet Departementet. 50.000 kr. af beløbet er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal anerkende, at der i indkomståret 2015 ikke kan ske godskrivning for indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 53.046 kr. og AM-bidrag på 14.385 kr., at der i indkomståret 2016 ikke kan ske godskrivning af indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 107.565 kr. og AM-bidrag på 26.715 kr., og at der i indkomståret 2017 ikke kan ske godskrivning af indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 26.904 kr. og AM-bidrag på 6.165 kr. I sagsomkostninger skal Sagsøgte inden 14 dage betale 54.500 kr. til Skatteministeriet Departementet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. / Publiceret til portalen d. 01-11-2023 kl. 10:26 Modtagere: Sagsøger Skatteministeriet Departementet, Sagsøgte /