Landsrettens dom om beskatning af ulovlige anpartshaverlån, herunder hvorvidt skattemyndighedernes praksis er forenelig med Den Europæiske Menneskeret

Om beskatning ved tilbagebetaling af ulovligt anpartshaverlån Beskatning af hævninger foretaget efter tilbagebetaling af et anpartshaverlån var ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Sag BS-27081/2023-HJR Dom afsagt den

1. januar 2024 Appellant, tidligere Sagsøger mod Skatteministeriet Appellant, tidligere Sagsøger var direktør og eneanpartshaver i Virksomhed ApS. I 2012-2015 foretog Appellant, tidligere Sagsøger en række hævninger over en mellemregningskonto, der havde karakter af ulovlige anpartshaverlån. Lånet blev løbende nedbragt og tilbagebetalt ved, at nettoløn og nettoudbytte blev anvendt til at nedbringe mel-lemregningskontoen. Det er i Højesterets domme af
2. august 2022 (UfR2022.4422) og
3. februar 2023 (UfR2023.1955) fastslået, at det af lovgiver er en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at det forhold, at der sker tilbagebetaling af hævede beløb, som har ført til beskatning, ikke indebærer, at den pågældende herefter kan hæve tilsvarende beløb uden på ny at blive beskattet. I en sådan situation indebærer bestemmelsen, at der sker beskatning både af lånebeløb, der senere tilbagebetales, og af nye hævninger. Appellant, tidligere Sagsøger gjorde for landsretten bl.a. gældende, at det forhold, at tilbagebetaling af et ulovligt an-partshaverlån skattemæssigt skulle behandles som et tilskud til selskabet og ikke som et tilgodehavende, resulterede i en dobbeltbeskatning, og at ligningslovens § 16 E, stk. 1, som en konsekvens heraf blev en straffebestemmelse i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). For at undgå en sådan konflikt, skulle ligningslovens § 16 E, stk. 1, i stedet fortolkes sådan, at tilbagebetaling af et ulovligt anpartshaverlån betragtes som et udlån til selskabet. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at en beskatning af et ulovligt anpartshaverlån i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, udgjorde en straf i EMRK’s forstand. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at tilbagebetaling af det ulovlige anpartshaverlån ikke i sig selv udløste nogen beskatning hos anpartshaveren. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at give Appellant, tidligere Sagsøger medhold i, at hans skattepligtige indkomst for årene 2012-2015 skulle nedsættes med nettoløn og nettoudbytte som / påstået. / Derudover var betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 af tre udbytteudlodninger, der var blevet besluttet på ekstraordinære generalforsamlinger i Virksomhed ApS i 2012-2015, ikke opfyldt. Landsretten frifandt herefter Skatteministeriet. Af de grunde, som var anført af landsretten, og da det, som Appellant, tidligere Sagsøger havde gjort gældende for Højesteret, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede Højesteret dommen. /