← Danmark

Højesteret ændrede Landsrettens dom, således at en gravid lønmodtager, hvis ansættelsesvilkår var blevet forringet som følge af graviditeten, havde kr

Lønmodtager havde krav på godtgørelse En gravid lønmodtager, hvis ansættelsesvilkår var blevet forringet som følge af graviditeten, havde krav på godtgørelse Sag BS-22779/2023-HJR Dom afsagt den

  1. januar 2024 Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Appellant mod Appelindstævnte A/S Appellant var ansat som ufaglært operatør i virksomheden Appelindstævnte A/S, hvor hun havde et opsigelsesvarsel på en dag. Hendes ansættelsesvilkår indeholdt en henvisning til Industriens Overenskomst, hvorefter hun havde ret til løn under barsel. Efter at Appellant i september 2016 havde oplyst Appelindstævnte A/S' ledelse om, at hun var gravid, oplyste Appelindstævnte A/S i november 2016 de ansatte, herunder Appellant, om, at de ikke havde ret til løn under barsel. Den
  2. marts 2017 gik Appellant på barsel, og samme dag indgav hun en klage til Ligebehandlingsnævnet over ændringen af sine ansættelsesvilkår. Efter endt barsel vendte hun tilbage til sin stilling den
  3. januar 2018, indtil hun opsagde og fratrådte stillingen i september
  4. For Højesteret angik sagen, om Appellant havde krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven, herunder om det var en betingelse for at kunne få godtgørelse, at Appellant havde forladt sin stilling. Højesteret udtalte, at bestemmelserne i ligebehandlingslovens § 9 og § 16, stk. 2, omfatter afskedigelse, ændringer som må sidestilles med afskedigelse samt anden mindre gunstig behandling. Højesteret fastslog – ligesom byretten og landsretten – at der var tale om en ændring af Appellants ansættelsesvilkår. Højesteret udtalte derudover, at den ændring, som Appelindstævnte A/S foretog af Appellants ansættelsesvilkår, indebar en ikke uvæsentlig forringelse, og at Appelindstævnte A/S ikke havde godtgjort, at ændringen ikke var begrundet i Appellants graviditet. Appellant havde derfor været udsat for behandling i strid med ligebehandlingslovens § 9, og hun havde ikke fortabt sin ret til godtgørelse som følge af passivitet. Godtgørelsen blev – under hensyn til, at Appellant ikke havde fratrådt sin stilling som følge af forskelsbehandlingen – fastsat til 50.000 kr. Landsretten var nået til et andet resultat. /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.