Højesteret fandt, at svensk udeblivelsesdom ikke kunne fuldbyrdes her i landet, idet stævning ikke var blevet forkyndt i så god tid og på en sådan måd

Svensk udeblivelsesdom kunne ikke fuldbyrdes Sag 37/2023 Kendelse afsagt den

1. december 2023 Kærende mod Ekeby Sparbank En svensk udeblivelsesdom kunne ikke fuldbyrdes her i landet Ekeby Sparbank indgav i januar 2014 en stævning til Helsingborg Tingsrätt med krav om, at Kærende skulle betale banken 129.000 svenske kroner, fordi Kærende havde misligholdt en låneaftale, der var indgået med banken. Da Helsingborg Tingsrätt ikke kunne finde frem til, hvor Kærende havde bopæl, forkyndte tingsrätten i februar 2014 stævningen offentligt i Post- och Inrikes Tidningar og Helsingborgs Dagblad. Ved tingsrättens udeblivelsesdom af
2. april 2014 blev Kærende dømt til at betale banken 129.000 svenske kroner. Af udeblivelsesdommen fremgik, at Kærende er dansk statsborger. I august 2022 indgav Ekeby Sparbank en anmodning til Fogedretten i Hillerød om tvangsfuldbyrdelse af den svenske udeblivelsesdom i Danmark. Fogedretten traf afgørelse om, at udeblivelsesdommen kunne fuldbyrdes i Danmark. Det samme gjorde Østre Landsret. Højesteret udtalte, at vurderingen af, om den svenske udeblivelsesdom kunne fuldbyrdes i Danmark, skulle foretages på grundlag af bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen fra
3. Endvidere udtalte Højesteret, at det måtte lægges til grund, at Helsingborg Tingsrätt ikke forud for den offentlige forkyndelse af stævningen eller afsigelsen af udeblivelsesdommen havde iværksat nærmere undersøgelser af, om Kærende havde bopæl i Danmark, selv om tingsrätten var bekendt med, at Kærende var dansk statsborger. Herefter fastslog Højesteret, at stævningen fra januar 2014 – der alene var forkyndt i Post- och Inrikes Tidningar og Helsingborgs Dagblad – ikke var blevet forkyndt for Kærende i så god tid og på en sådan måde, at Kærende kunne varetage sine interesser under sagen. Af den grund kunne den svenske udeblivelsesdom ikke fuldbyrdes i Danmark, jf. artikel 45, jf. artikel 34, nr. 2, i Bruxelles I-forordningen fra 2000.