DOM afsagt den
- oktober 2017 af Vestre Landsrets
- afdeling (dommerne Esben Hvam, Olav D. Larsen og Søren Rune Schrøder (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S–1693–17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1994 (advokat Berit Ernst, Aarhus) Retten i Viborg har den
- august 2017 afsagt dom i
- instans (rettens nr. 977/2017). Påstande Tiltalte , har påstået formildelse samt frifindelse for påstanden om udvisning, således at der alene sker betinget udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen. Supplerende oplysninger Til brug for ankesagen har familieterapeut afgivet en udtalelse af
- august 2017 om tiltalte. Vidne 4 , Familiecenter Silkeborg, - 2 Løsladelsen af tiltalte efter afsoning af dommen af
- marts 2014 skete den
- november
- Retten i Viborg har ved kendelse af
- august 2017 bestemt, at den idømte fængselsstraf fastsat ved dommen af
- november 2015 i det hele skal fuldbyrdes. Forklaringer Tiltalte har for landsretten afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 4 . Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at Vidne 4 har hjulpet med at beskrive familiens flugt fra Irak til Danmark via Tyrkiet og Bulgarien, som det er angivet i udtalelsen af
- august
- Han har nu i nogle uger deltaget i et kursusforløb arrangeret af Silkeborg Kommune. Kursusforløbet sigter mod senere at tage en uddannelse eller at få et arbejde. Han har tidligere gået på HG og hf, men har ikke færdiggjort en uddannelse. Han har ikke noget job for tiden. Han har tidligere haft forskellige jobs. Han kender ingen i Irak, og han vil ikke kunne klare sig i Irak. Han taler assyrisk og dansk med sin familie. Assyrisk er et mindretalssprog i Irak. Han kan ikke tale arabisk. Hans nærmeste familie er hans mor og tre søskende samt hans bedsteforældre. Han bor hos sin mor og stedfar. Han har altid boet sammen med sin mor. Vidne 4 har forklaret, at han er ansat som familieterapeut i Silkeborg Kommune. Han har kendt tiltalte siden januar 2017, hvor han blev tilknyttet familien. Han besøger familien en gang om ugen for at yde støtte og vejledning. Familien omfatter tiltaltes mor og stedfar samt tiltalte og tre mindre søskende. Hans primære opgave er at støtte forældrene. Hans kontakt med tiltalte har været sporadisk. Familien har økonomiske problemer. Han er ikke involveret i spørgsmål om tiltaltes uddannelse eller arbejde. - 3 Hans udtalelse af
- august 2017 er udarbejdet i samarbejde med tiltaltes mor. Oplysningerne i udtalelsen stammer fra hende. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig med byretten i, at der ved fastsættelsen af straffen skal tages hensyn til de omstændigheder, som byretten har fremhævet, og at straffen skal fastsættes som en tillægsstraf i forhold til dommen af
- oktober
- Landsretten finder herefter, at straffen for den meningsløse vold skal fastsættes til fængsel i 6 måneder. Anvendelse af betinget straf er udelukket. Ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning skal der, som byretten har anført, tages hensyn til voldskriminalitetens grovhed samt tiltaltes tilknytning til Danmark og meget begrænsede tilknytning til Irak. Tiltalte, der nu er 22 år, har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 15 år, og tiltaltes mor og tre søskende bor i Danmark. Der skal også tages hensyn til, at tiltalte ikke selv har stiftet familie i Danmark. Han har ikke gennemført en uddannelse, og han har kun haft en beskeden tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal yderligere tages hensyn til, at tiltalte tidligere to gange er straffet for vold, og at han tidligere to gange er blevet udvist betinget med en prøvetid på 2 år, senest ved dommen af
- november 2015, der angik narkokriminalitet. Landsretten tiltræder, at udvisning af tiltalte med et indrejseforbud på 6 år efter en samlet vurdering må anses for en proportional foranstaltning, og at udvisning dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, sammenholdt med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med den anførte forhøjelse af straffen stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder. - 4 Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Esben Hvam Olav D. Larsen Søren Rune Schrøder
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.