RETTEN I VIBORG Den
- september 2017 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer . Rettens nr. 977/2017 Politiets nr. 4100-73251-00110-16 Anklagemyndigheden mod født Tiltalte Dato
- Sagen blev genoptaget. Ingen var mødt eller tilsagt. Rettens dom af
- august 2017 er anket. Under hovedforhandlingen blev der afgivet følgende forklaringer: Tiltalte forklarede, at han den
- september 2016 om natten var i byen i Silkeborg. Han kom alene i byen og mødtes med nogle venner. Han var sammen med mange forskellige. Han havde drukket meget alkohol. Han var meget påvirket af alkohol om morgenen. Han gik ind på en bar, men gik hurtigt ud igen, da han gerne ville hjem. Han var i stand til selv at tage hjem. På det tidspunkt var han sammen med P1 , P2 og en person mere, der måske hed Person 3 Det kunne godt passe, at han hed Person 3 . Han vidste ikke, hvad P2 hed til efternavn. Han mødte dem om morgenen. De fulgtes ud af diskoteket, fik noget at spise og gik så over mod en bar for at se, hvad der skete der. Der skete ikke noget, så de gik hjemad. De gik forbi en bænk, hvor der sad nogle personer. Han kunne huske, at der blev sagt noget, men ikke hvad der blev sagt, eller hvem der sagde det. Der sad en pige og to drenge på bænken. Den største af drengene rejste sig op og skubbede tiltalte hårdt ind i brystet, så han faldt ned og fik sår på albuen. Tiltalte rejste sig op og slog drengen tilbage én gang og gik derefter derfra. Tiltalte slog drengen i ansigtet; han vidste ikke, om det var med knyttet hånd. Han så, at drengen faldt. Tiltalte blev chokeret, så han gik hjemad. Længere nede ad gaden, tæt på hans hjem, blev han taget af politiet. Han var ikke tæt på bænken og ved ikke, hvorfor han blev slået. Det kunne godt være, at det var ham, der sagde noget, men han vidste det ikke. Han var fuld og kunne ikke rigtig huske det. De andre, der var til stede, blev der, da han gik. Han så ikke mere. Han gik til at starte med alene hjemad. Da han nærmede sig sit hjem, ringede P2 og spurgte, om de ikke skulle følges hjem. De boede lige ved siden af hinanden. Han mødtes med P2 for at følges. De blev begge anholdt. Tiltalte blev skubbet først og faldt. Han rejste sig op og slog drengen. Han slog ikke begge drenge, kun den største af dem. Der lå glasskår på jorden, det var derfor, at tiltalte skar sig på armen. Tiltalte sparkede ikke nogen, og Std 75335 Person 1 (P1) Person 2 (P2) side 2 han så ikke nogen blive sparket. Tiltalte slog drengen én gang, hvorefter drengen faldt omkuld. Da drengen faldt, blev tiltalte bange og gik derfra. Det var ikke meningen, at drengen skulle falde. Tiltalte ville gøre det samme ved drengen, som drengen havde gjort ved ham. Tiltalte kunne ikke forklare F1 F2 de skader, der var på og . Han vidste, at han ramte den ene. Den anden så han ikke, kun da han sad på bænken. Han så ham ikke rejse sig op. I grundlovsforhøret ville tiltalte ikke sige, at han havde slået drengen, fordi han ikke ville have straffen for det. Han forklarede ikke til politiet eller i retten, at han var blevet skubbet, inden han havde slået, fordi han ikke havde lyst til det, før han indså, at det skulle være sådan. Han snakkede med sin advokat, og anerkendte det nu, fordi det var det bedste for ham, i stedet for at han skulle sidde varetægtsfængslet i flere måneder. forklarede, at han natten til den
- september var i byen. Han F2 var sammen med . De var i byen og mødte nogle kammerater og veninder. Da diskoteket lukkede omkring kl. 5-6 om morgenen, ville de over på et lokalt værtshus og have en øl. Inden de gik derover, satte de sig på en bænk på Skoletorvet. Det var vidnet, dennes veninde Person 4 og F2 . De satte sig på bænken, og der kom 3-4 personer hen til dem og spurgte, om de havde nogle cigaretter. Det svarede de nej til. Så gik personerne lidt frem og tilbage og spurgte igen, om de havde hash og cigaretter. Vidnet kunne se på den ene, at han var ude på ballade. Det kunne han se på hans ansigtsudtryk. Han sagde til gruppen flere gange, at de skulle gå, fordi han og hans venner ikke ville deltage i noget. Det virkede til, at de andre holdt sig tilbage. Det var kun ham, der stod i front, der virkede tændt på det. F1 Der var en person, der kom hen og begyndte at slå vidnet i hovedet. Han F2 bøjede sig forover og fik pareret. havde siddet på bænken. F2 Han rejste sig op og gik hen imod de tre andre. havde bagefter fortalt, at de tre slog ham ned. Vidnet så det ikke. Det skete cirka 10 meter væk. Han hørte et smæld og kunne se, at F2 lå på jorden og ikke bevægede sig. Han løb hen imod F2 og kunne se, at han havde et fodaftryk i hovedet. De ringede til alarmcentralen og politiet, og ambulancen kom. De kørte på skadestuen i Århus, hvor F2 blev behandlet. Vidnet blev ikke selv behandlet. Han sad på bænken og rejste sig op. Han forsøgte at skubbe personen foran sig væk, så han kunne komme hen til F2 . Da de sad på bænken, blev den ene person ved med at gå tæt på ham. Vidnet forsøgte at få ham væk og sagde, at han ikke ville deltage i noget. Han sagde gentagne gange, at de skulle gå væk. Til sidst fik han slag i ansigtet. Vidnet huskede ikke, at nogen blev skubbet i jorden. Da vidnet sad på bænken, stod personen foran ham med sin mave i vidnets hovedhøjde. Vidnet forsøgte at få personen væk ved at skubbe til dennes hofter, mens han selv stadig sad ned. Han blev slået, mens han stadig sad ned. Han blev slået gentagne gange i ansigtet. Vidnet vidste ikke, hvor de andre i gruppen var henne, da han blev slået. Forurettede 1 (F1) Forurettede 2 (F2) side 3 Han ville mene, at episoden tog cirka 10 minutter, fra gruppen første gang rettede henvendelse til dem, indtil han og hans venner ringede til alarmcentralen. Vidnet havde drukket en del alkohol, men ikke så meget, at han ikke var ved bevidsthed eller kunne stå ved sine handlinger. Vidnet kendte ikke nogen i gruppen. Han havde set den ene af dem i byen i Silkeborg før. Det var ikke tiltalte. Det var kun én, som han havde set, og det var ikke en, som han kendte. Samtalen handlede kun om noget med cigaretter og hash. Det var kun en person, der startede samtalen; dette var ikke personen, der slog vidnet. Vidnet sagde, at de ikke var interesseret i noget, hvorefter personen, der senere slog ham, kom hen og sagde, at vidnet skulle holde mund. Vidnet sagde, at gruppen skulle gå væk, hvorefter han blev slået i ansigtet. Personen, der slog ham, var en lille, spinkel fyr med udenlandsk baggrund. Han mente, at personen havde sort hættetrøje på. Han vidste ikke, hvad personen hed, men han havde ikke set ham før. Inden vidnet blev slået, stod tiltalte forrest i gruppen. Han vidste ikke, hvor tiltalte stod, da han blev slået. Det var tiltalte, der førte ordet til at starte med. Det var ikke tiltalte, der slog F2 ham. Vidnet så ikke episoden med . Han hørte kun slaget og F2 så, at faldt. forklarede, at han den
- september 2016 var i byen med . Da de sad på bænken på Skoletorvet, sad de stille og roligt og snakkede. Pludseligt kom der en gruppe hen til dem og ville slås. Det sagde F1 vidnet og , at de ikke ville. Gruppen sagde ikke direkte, at de ville slås, men de var meget provokerende og højtråbende og sagde en masse ting. Han kendte ikke nogen i gruppen, han havde aldrig set dem før. Han sagde til gruppen, at de skulle stoppe, og at han og F1 ikke gad mere. Han rejste sig op, fordi han ville gå, og blev så slået i hovedet. Derefter kunne han ikke huske så meget mere, men havde fået at vide, at han blev slået ned bagfra. Han kunne ikke selv huske, at han blev slået ned bagfra. Han vågnede, da ambulancefolkene kom. F1 sad på bænken sammen med ham. Der var måske en eller to piger på bænken også. Han kunne huske, at han blev slået to gange i hovedet forfra. Det var en lille fyr, der slog ham. Vidnet så ikke, at F1 blev slået. Han vidste ikke, om han var besvimet på det tidspunkt. F2 F1 Da han rejste sig op fra bænken, blev han slået i hovedet. Han troede, at F1 sad på bænken, men kunne ikke helt huske det. Han mente ikke, at det kunne være den lille fyr, der slog ham bagfra. Der var to personer, der slog ham; den lille fyr og en mere bagved ham. Han mistede bevidstheden og vågnede op i ambulancen. Han havde meget ondt i sit ben og kunne se, at hans fod så meget mærkelig ud. Han havde fået noget i hovedet, men han kunne ikke huske noget om det. Dagen efter kunne han se et fodaftryk i sit ansigt, men kunne ikke huske, hvordan det var kommet. Lægerne fortalte, at benet var brækket ét sted, og at der var en masse stumper. Han blev opereret og fik en skinne og syv skruer sat ind. Han havde stadig problemer med det. Bruddet på benet var sket i forbindelse med episoden; han havde ikke haft side 4 problemer med benet før. Han slog ikke nogen, og han var ikke aggressiv. Han og F1 ville bare væk fra situationen. Han var bange for, at situationen skulle udvikle sig. Han gjorde, hvad han kunne for at komme væk fra situationen. Han havde drukket en del alkohol, han og F1 havde nok delt en flaske spiritus. Han var ”pænt påvirket”, men havde en god fornemmelse af, hvad der skete, indtil han mistede bevidstheden. Gruppen gik først forbi dem, da de sad på bænken, men kom så tilbage. Første gang de gik forbi, snakkede gruppen ikke til dem. Han så ikke, at F1 skulle være aggressiv eller truende på nogen måde. Gruppen var på trefire personer. I den første rapport omtalte han fem-seks personer, i den næste var det færre. Det var tre-fire personer. forklarede, at hun den
- september 2016 overværede episoden på Skoletorvet. Hun sad sammen med tre kammerater, V2 , Person 5 ogVidne 3 , på nogle plasticstole på Skoletorvet og spiste. De sad ikke så langt fra bænken. Hun så to drenge og to piger sidde på bænken. Hun kendte dem ikke. Hun havde set den ene af drengene før; hun var gået forbi ham på et diskotek. Der kom fire drenge gående hen imod bænken. Gruppen, der kom hen til bænken, begyndte at provokere. Hun kunne se, at dem, der sad på bænken, blev utrygge, og hun kunne høre, at de bad gruppen om at gå. Hun sad ikke så langt derfra og kunne høre, hvad der blev sagt. Drengene på bænken sagde, at de ikke ville noget og bad gruppen om at gå. Drengene på bænken rejste sig op, og så begyndte tumulten. Da drengene rejste sig, begyndte personerne at skubbe til hinanden. Gruppen begyndte at skubbe til drengene, og drengene skubbede lidt igen. De begyndte at slå på hinanden. Den ene dreng løb væk sammen med de to piger. Den anden dreng stod tilbage, og de fire ''gik amok'' på ham. Der gik en person om bag drengen og slog ham i tindingen, så han besvimede og væltede bagover, hvorefter gruppen stod og sparkede til ham. Det var alle fire i gruppen, der var med til det; de stod rundt omkring den dreng, der var tilbage. Hun kunne ikke sige, hvem der havde startet, eller hvem der havde skubbet først. Hun F1 så ikke tiltalte blive skubbet og vælte bagover. Hun så ikke blive slået, mens han sad på bænken. Hun hørte kun, at gruppen blev bedt om at gå væk, og at der blev noget tumult. Det var først, da drengene rejste sig og gik lidt væk, og de begyndte at slås, at hun og hendes kammerater blandede sig. Da de var fire personer, omkring den dreng der lå på jorden, blandede vidnet og hendes kammerater sig. De løb derhen, og gruppen løb væk derfra. Vidnet og hendes kammerater ringede efter politiet. Hun blev afhørt af politiet i forbindelse med sagen den
- september om morgenen, umiddelbart efter episoden. Vidne 1 Foreholdt afhøringsrapport af
- september 2016 forklarede vidnet, at det var rigtigt, at hun havde forklaret, at personerne af udenlandsk herkomst tydeligvis ønskede en konfrontation, hvorimod personerne på bænken ønskede at undgå en konfrontation, og en af personerne på bænken bad de Vidne 2 (V2) side 5 udenlandske mænd gå væk, samt at de udenlandske mænd ikke fulgte denne anmodning, hvorfor den ene person fra bænken, en ung mand, rejste sig og herefter blev tildelt flere slag i ansigtet. Personen på bænken rejste sig op, fordi han gerne ville have, at gruppen gik. Hun ved ikke, om personerne på bænken kunne have skubbet til gruppen. Det var først idet, at drengen rejste sig fra bænken, at slåskampen startede. Ham, der rejste sig, blev slået flere gange i hovedet. Han stak af sammen med pigerne og overfaldet på den anden dreng skete efterfølgende. Det virkede som om, at gruppen af udenlandske mænd kendte hinanden. De kom gående sammen, forholdsvis målrettet, hen mod dem på bænken. Da hun først så dem, tænkte hun, at de to grupper måske kendte hinanden. Hun vurderede, at gruppen af udenlandske mænd var fælles om det. Der var ikke én, der tog lederskab; de kom alle fire på samme tid og provokerede lige meget. Mændene forsvandt to og to i hver deres retning. Hun så to af dem senere, da hun tog hjem. Det ringede hun til politiet og fortalte. De to andre blev fundet længere oppe i byen. Hun så dem forsvinde to og to, da hun og hendes kammerater kom hen for at hjælpe ham, der lå ned. Hun havde drukket, men det var ikke ''vildt og tosset''. Hun var bare ude for at hygge sig. Foreholdt afhøringsrapport, forklarede vidnet, at hun ikke mindedes at have fortalt til politiet, at hun havde bemærket tre-fire unge mænd med udenlandsk herkomst, der stod med front til personerne på bænken. Der havde hele tiden været fire. Hun havde ikke holdt øje med den ene dreng og de to piger, men de forsvandt; der stod kun den ene dreng tilbage. Hun lagde ikke mærke til dem, men da hun stod ovre ved drengen, var hans kammerat væk. Kammeraten var så langt væk, at hun ikke ved, hvor han blev af. Hun mødte en af pigerne, der kom tilbage, og som ringede til nummer to dreng. Ham, der lå på jorden, kaldte på en eller anden. Hun troede, at det var kammeraten, men hun kendte ikke navnene på dem. Da hun og hendes kammerater sad med drengen på jorden, så hun kun pigen. Hun ved ikke, om kammeraten kunne have stået bag dem, men der gik noget tid, fra drengen på jorden kaldte på ham, til han kom derhen. Da hun og hendes kammerater løb over til ham, der blev slået ned, var alle fire indvandrere omkring ham. Hun vidste ikke, hvor kammeraten var henne. Der var fire personer, der stod omkring drengen på jorden og trampede på ham. Foreholdt politirapport forklarede hun, at det var rigtigt, at hun havde forklaret, at yderligere en person fra bænken rejste sig, og denne pludselig blev slået i baghovedet af den af de udenlandske personer, som var mest lys i huden, og personen der blev slået i baghovedet herefter væltede omkuld og landede på ryggen, hvorefter den person, der havde slået ham i baghovedet, sparkede den liggende person i hovedet. Alle fire personer var der, men den ene stod ved drengens hoved, de andre stod ved hans ben. De gjorde alle noget, men det var ham, der stod ved hovedet, der var mest voldsom og slog drengen i hovedet. De andre sparkede ham. Hun mente, at hun havde fortalt side 6 til politiet, at de alle gjorde noget. Hun talte med en kvinde på politistationen. Politirapporten var underskrevet af en mand. Hun var sikker på, at det var en kvinde, hun talte med. Hun havde forklaret til politiet, at hun muligvis ville kunne genkende ham, der slog personen i baghovedet og sparkede ham i ansigtet. Hun var ikke blevet forevist fotos til genkendelse. Hun var blevet afhørt om morgenen den
- september af en mand og senere på politistationen af en kvinde. forklarede, at han den
- september 2016 var til stede på Vidne 1 Skoletorvet. Han sad på torvet sammen med og en kammerat, i nærheden af bænken. Han så to drenge og en pige sidde på en bænk. Der kom tre fyre hen til dem. Herefter kiggede han væk og snakkede med sine venner. Der var lidt råben, hvorfor han kiggede derover og fulgte lidt med i, hvad der skete. Det øjeblik blev der slået efter den ene af de drenge, der havde siddet på bænken; han røg ned og blev sparket af de tre. Vidnet var rimelig sikker på, at der var tre i gruppen, der kom hen, og at der sad tre på bænken. Stemningen var trykket, det virkede som om, at de, der sad på bænken, ikke ville snakke med de andre. Der var noget mundhuggeri. Han ved ikke, hvad der blev sagt, men det var med hævede stemmer. Han mindedes, at der var provokationer, men kunne ikke sige i hvilken form. Det var gruppen, der kom hen til bænken, som var provokerende. Gruppen var frembrusende i deres adfærd og virkede til at lede efter ballade. Han kan ikke rigtigt huske, hvad der blev sagt, og på den afstand var det ikke nemt at høre, hvem der sagde hvad. Han mindedes, at den ene dreng fra bænken rejste sig op, efter der havde været mundhuggeri. Han prøvede at få gruppen væk. Drengen fik et slag i hovedet af en af de tre og røg vist ned på jorden. Så var der nogle få spark, på ham der røg ned. Han og hans venner reagerede og råbte og gik hen imod dem. De tre fra gruppen gik deres vej, da de kom derhen. Han og hans venner gik hen og tjekkede ham, der lå på jorden. Han kendte ikke nogen af personerne. Han havde set pigen på bænken før, men ikke de to andre drenge på bænken. Heller ikke nogen af de tre i gruppen. V2 Han kunne huske, at han blev afhørt to gange af politiet i forbindelse med sagen; én gang om formiddagen for episoden og én gang senere. Foreholdt afhøringsrapport, forklarede han, at det godt kunne passe, at han havde sagt, at han forud for gerningstidspunktet opholdt sig sammen med tre venner på Skoletorvet i Silkeborg, hvor de sad på nogle bænke og spiste noget morgenmad, og hvor han bemærkede fire unge mænd, formentligt af udenlandsk herkomst, hvoraf de tre var mørke og en lidt lysere, som kom gående hen til tre personer, der sad på en bænk 5-7 meter væk fra vidnets placering. Han mindedes nu, at der kun var tre personer. Forevist den underskrevne afhøringsrapport forklarede han, at der nok måtte have været fire personer, og at det var et år siden, at det var sket og, at han ikke gik og tænkte på det hver dag. Hvis han på daværende tidspunkt havde sagt, at der var fire, måtte det have været sådan. Dengang var hans hukommelse nok lidt bedre. Foreholdt afhøringsrapporten forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at side 7 han havde forklaret, at de fire gik hen til de tre på bænken og henvendte sig til forurettedes kammerat, at der blev talt lidt frem og tilbage, og at kammeraten på et tidspunkt rejste sig op og i det samme blev ramt af firefem slag i ansigtet, samt at han forespurgt oplyste, at der var tale om slag med flad hånd og med knyttede næver, og at han i første omgang ikke så, hvem der slog, men blot at der blev slået. Han mindedes, at han kun så den ene person forvolde skade. Foreholdt afhøringsrapport forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at han havde forklaret til politiet, at den ene person på bænken først blev overfaldet med fire-fem slag i ansigtet, hvorefter kammeraten rejste sig og også blev overfalder. Vidnet bemærkede, at det var svært at huske, når det var så lang tid siden. Som han huskede, var det en stor fyr, der blev overfaldet og kom til skade, og som efterfølgende blev hentet af ambulance. Han blev slået, faldt ned og blev sparket af dem, der var i gruppen. Det kunne godt passe, at der var fire i gruppen, hvis det var sådan, han havde forklaret til politiet på det givne tidspunkt. Han kendte ikke nogen i gruppen af de mænd, der fik hen til bænken. Han havde ikke set dem før eller lagt mærke til dem. Han kunne ikke huske, om der var nogen i gruppen, der var mere frembrusende end andre; han kunne ikke huske, hvem der tog initiativet. Da de gik hen til drengen, der lå ned, mindedes han, at gruppen af mænd gik væk. Han gik ud fra, at de var færdige med det, som de ville. Mens drengen lå ned, mindedes vidnet, at have set ham blive sparket. Han kunne ikke huske, om det var en eller flere personer, der sparkede. Vidnet havde drukket alkohol. Han var ikke meget påvirket; han havde en god fatning. Det var ikke på grund af alkohol, at han havde svært ved at huske episoden, det skyldtes, at det var lang tid siden. Han så, at drengen var kommet til skade, men lagde ikke mærke til konkrete skader. Det var mere hans venner, der holdt øje med drengen. Han stod sammen med en ven og ventede på politiet og ambulancen. Han ville tro, at episoden varede maksimum 10 minutter. Vidnet forklarede, at det, som han tidligere havde sagt til politiet, både på tidspunktet efter episoden og ved senere afhøring, måtte passe, da han på det tidspunkt havde det friskt i hukommelsen. Nogle af tingene kunne han, når det blev nævnt, godt huske, men det lå ikke friskt i hukommelsen. forklarede, at han den
- september 2016 befandt sig på Skoletorvet sammen med nogle venner og sad tæt placeret på nogle bænke, hvor der udspillede sig en episode. Han så tre personer sidde på en bænk og spise. Lidt ud af ingenting hørte han nogle råb og skænderier derovre fra, hvor der efterhånden havde samlet sig nogle flere mennesker. De tre på bænken bad i første omgang de personer, der var kommet derhen, om at gå væk, fordi de gerne vil passe sig selv på bænken. Personerne nægtede at gå og blev stående og fortsatte med at råbe og provokere. Der blev råbt ind i Vidne 3 side 8 ansigtet og skubbet lidt, da personerne på bænken fortsat bad gruppen om at gå. En af de mænd, der var kommet hen til bænken, slog ud efter en af personerne på bænken. Han ramte personen på bænken, men ikke hårdt. De andre personer, der var kommet, til begyndte at slå på personen på bænken. Der blev slået hurtigt et par gange, og så var en af mændene kommet om bag personen og slog ham hårdt, skråt bagfra, ind i ansigtet. Personen blev slået ud og slog hovedet imod stenene. Det så ud til, at han mistede bevidstheden. Han røg i jorden, og gruppen sparkede til ham. Vidnet mente, at der var fire i gruppen. Det virkede ikke til, at de tre på bænken var provokerende, men blev påvirkede af de fire mænd, der kom hen, da de blev ved at stå og råbe. Helt fra start bad personerne på bænken gruppen om at gå. Gruppen var truende, da de kom hen til bænken. Han så personerne på bænken rejse sig op, men ellers gjorde de ikke noget. Han mindedes ikke, at de tre nåede at slå, inden den første af dem blev slået. Han mindedes, at begge drenge på bænken blev slået, men det var kun den ene, som røg ned, der blev slået gentagne gange. Efter han røg ned, sparkede de til ham og ramte ham i maven og i ansigtet. Der blev sparket med fuld kraft. Vidnet så én i gruppen sparke. Han mindedes ikke at have set andre sparke. Det var to-tre hurtige spark, der ramte i maven og i ansigtet. De stod alle fire stadig samlet omkring drengen. Han ved ikke, hvor de to andre fra bænken var på dette tidspunkt; han så dem ikke, mens personen lå på jorden. Vidnet og hans kammerat løb begge hen til personen på jorden og fik kontakt til ham. De koncentrerede sig om ham, der lå på jorden og om at få kontakt til ham. Han var ved bevidsthed, da de nåede hen til ham. Da drengen blev slået bagfra og faldt, så baghovedet ramte fliserne, så det ud til på afstand, at han var bevidstløs. De fire fra gruppen forsvandt, da vidnet og hans ven kom løbende. Han så ikke, om de forsvandt sammen. Han var ikke synderligt påvirket af alkohol; det var morgen, de var stoppet med at feste og ventede blot på en taxa. Han var ved sine sansers fulde brug. Han syntes, at alle i gruppen var lige provokerende og havde lige stor del i episoden forud for volden. Han huskede det ikke, som at alle nåede at slå, men alle var med i ”optakten” til det. Der var tre personer på bænken, to drenge og en pige. Han så ikke, da de fire personer forsvandt. Han så ikke, om de forsvandt samtidigt eller i samme retning; han havde fokus på personen på jorden. Sagen sluttet på ny. Retten hævet. Dommer
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.