ECLI:DK:KBH:2024:SS0000000068 Sag om uberettiget at have modtaget, for

Københavns Byret Udskrift af dombogen DP 0100-70322-00001-17 DOM afsagt den

marts 2022 i sag SS 2-12682/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1966) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1948) Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den
maj
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for Tiltalte 1
overtrædelse af straffelovens § 144, ved i perioden fra den
januar 2012 til den
maj 2015 i Københavnsområdet, i udøvelsen af offentlig tjeneste som afdelingschef i Myndighed, uberettiget at have modtaget, fordret eller ladet sig tilsige en gave eller anden fordel fra Tiltalte 2, hvis firma, Virksomhed ApS, i samme peri-ode leverede konsulentydelser til Myndighed, og som havde interesse i at fortsætte hermed, idet Tiltalte 1 i perioden, samtidig med, at hun vare-tog indgåelsen af aftaler med eksterne konsulenter for Myndighed, herunder med Tiltalte 2 og Virksomhed ApS, modtog en række selv-stændige konsulentopgaver fra Tiltalte 2, for hvis udførelse Tiltalte 1 fik betalt 790.250 kr. fra Tiltalte 2 eller hendes firma Virksomhed ApS. Tiltalte 2
overtrædelse af straffelovens § 122, Std 75327 / side 2 ved i perioden fra den
juli 2013 til den
maj 2015 i Københavnsområdet uberettiget at have ydet, lovet eller tilbudt daværende afdelingschef i Myndighed Tiltalte 1 gave eller anden fordel for at formå Tiltalte 1 til lø-bende at tildele Tiltalte 2's Virksomhed ApS konsulentop-gaver for Myndighed, idet Tiltalte 2 i perioden, i anledning af Tiltalte 1's varetagelse af indgåelsen af aftaler med eksterne konsulenter for Myndighed, tildelte Tiltalte 1 en række selvstændige konsulentop-gaver, for hvilke hun betalte Tiltalte 1 304.375 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres 790.250 kr. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte 1 har protesteret mod konfiskationspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne
Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte 1 forklarede, at hun er 56 år og bor i København. Hun er født og opvokset i Aalborg. Hun gik i folkeskole, på gymnasium og uni-versitetet, AAU, i Aalborg. Hun læste cand.merc. i strategi og ledelse. Det var en "mutantuddannelse", idet hun blandt andet tog et semester på produktionsingeniøruddannelsen, samt fag i økonomistyring og kultursociologi. Hun blev færdig med at læse, da hun var 26 år. Hun har efterfølgende taget en MBA, mens hun arbejdede i Arbejdsplads
Hendes uddannelse var meget praktisk orienteret, idet flere opgaver blev løst ved anvendt teori i lokale virksomhe-der, fx. Virksomhed
Hun havde tilegnet sig en akademiske metode og brugte den til at tilgå analyser, både vedrørende en virksomheds økonomi og kultur. Det var svært at finde arbejde, efter at hun blev færdig. Hendes første ansættelse var et chefjob i Kommune. Det var en åremålsansættelse på 5 år. Det kan godt passe, at det var i
Hun var der i 2 1/2 år. Hendes titel var indkøbskonsulent, men det var en chefstilling, hvor hun havde 2-3 medarbejdere under sig. Hun refererede til økonomidirektøren og den centra-le forvaltningschef. Hendes primære opgave var at afdække behovene i kommunens institutioner og så skabe sammenhænge og fælles fodslag. Herefter fik hun arbejde i Arbejdsplads 1 som indkøbsleder. Hendes opgave var at få samlet alt i Arbejdsplads
Selvforståelsen i Arbejdsplads 1 var lidt, at de var noget særligt, og at / side 3 det derfor ikke var nødvendigt at overholde udbudsreglerne. De var vant til at købe det, de havde brug for. Hendes opgave var derfor også at uddanne og rekruttere medarbejdere. Hun husker ikke, hvor mange der var i indkøbsafdelingen. Da hun kom til Arbejdsplads 1 i 1996, var der ikke så mange medarbejdere, der lavede regulære udbud. Den store opgave var at få de ansatte til at be-skrive, hvad de havde brug for, for nu skulle de udbyde. Der var en indkøbs-chef og en lagerleder over hende. I 1998 blev hun indkøbschef. Hun blev samtidigt bedt om at overtage kreditorbogholderiet, der havde fået kritik fra Rigsrevisionen. De lavede et elektronisk program, der kunne effektivisere he-le indkøbsflowet. Efter en omorganisering af Arbejdsplads 1, blev hun i 2004 Service-og administrationschef. Hun husker ikke, om stillingen var slået op. Indkøbs-, kreditor- og Afdeling 1 blev lagt sammen. Hun etablerede et kundesekretariat og udarbejdede skabeloner og FAQ. Hun refererede til Arbejdsplads 1's øko-nomidirektør. Hun havde ansvar for 200 medarbejdere og 7 chefer under sig. Efter endnu en omorganisering af Arbejdsplads 1 i 2007 blev hun Ejendoms- og sekreta-tiatetschef. Hun refererede nu til Arbejdsplads 1's Tekniske Direktør. I 2011 søgte og fik hun en opslået stilling som Koncernservicechef i Myndighed. Hendes formelle titel var afdelingsleder. Efter 16 år i Arbejdsplads 1 trængte hun til at prøve noget nyt. Arbejdsplads 1's daværende Genraldirektør, Person 1 og Teknisk direktør, Person 2 tilbød hende et engangsvederlag på 200.000 kr. og en aftale med en Headhuner om et eventuelt senere jobskifte for at blive i Arbejdsplads
Hun afslog og forlod Arbejdsplads 1 for at arbejde i Myndighed. Af stillingsopslaget fremgik, at der skulle skabes besparelser på indkøbsområdet. Der var hul i kassen kan man sige. Hun skulle effektivisere bygninger, også kaldet facility og køretøjer, også kaldet flådemateriel/-styring. Opgaven be-stod i at effektivisere for over 1 mio kr. Det skulle gå hurtigt. Hun blev i Arbejdsplads 1 i sin opsigelsesperiode til og med
december 2010, men allerede i novem-ber og december 2010 deltog hun i møder om planlægningen af de foreståen-de opgaver. Hun startede i Myndighed den
januar
I 2012 blev hun af daværende Stilling, Person 3, og Teknisk chef, Vidne 2, bedt om at overtage Afdeling 2, der samler al kommunikation, herunder Udeladt. Forevist ekstrakt 1, side 11, oplysninger fra SKAT, hvoraf fremgår, at hun tjente 1.382.000 kr. i 2011, forklarede tiltalte, at det kan godt passe. Forevist ekstrakt 1, side 19 og 28, hvoraf fremgår, at hun tjente 950.000 kr. i 2012, men havde forskudsregistreret en lønindtægt på 1.450.000 kr. forkla-rede tiltalte, at det godt kan passe. Udover løn fik hun pension og hun pleje-de at forskudsregistrere "for meget". Forevist ekstrakt 1, side 35, side 42 og side 49 med SKATs oplysninger om hendes indtægt i 2014, 2015 og 2016 henholdsvis 1.067.000 kr., 1.309.000 kr. og 1.176.000 kr. bekræftede tiltalte oplysningerne og, at A-indkomsten / side 4 var fra Myndighed. Hun havde desuden B-indtægter i størrelsesorde 1.000 -3.000 kr. fra sit firma "Virksomhed 2". Der var en intern og en ekstern styregruppe. Den interne styregruppe styrede projekterne på tværs i organisationen, da andre afdelinger også havde effektiviseringsprojekter. Hun blev hidkaldt til styregruppen, når de ville have en status. Der var 3 medlemmer af styregruppen. Det var Vidne 2, Vidne 3 og Person
Den eksterne styregruppe bestod af en repræsentant fra Finansministeriet, Ministerie og de "3 vise mænd" som hun kaldte dem. De var særligt udpegede. Een af dem var Person
Den interne styregruppe rapporterede om fremdriften til den eksterne styregruppe. Hun blev nogle gange hidkaldt til den eksterne styregruppe for at forelægge opga-ver eller få godkendelse af projekter. Hun sagde tidligt til den interne styreg-ruppe, at hun ikke kunne løfte sin opgave, medmindre, der blev ansat nye medarbejdere eller hyret ekstern konsulentbistand til at ansætte nye medar-bejdere og til at drive projekterne. Hun mener, at hun allerede sagde det i februar
De skulle hente omkring 130 mio kr. Hun fik ok til begge dele. Konsernservice bestod af pænt mange mennesker, måske omkring 130 me-darbejdere. På indkøbsområdet var de ansatte disponenter, og havde derfor stort set ingen udbudserfaring. Der havde kun været IT-udbud, som var ble-vet outsourcet.På flådeområdet var de fleste medarbejdere håndværkere, som skiftede pærer og andre pedelopgaver samt stod for vedligeholdelse af køre-tøjerne. På facilityområdet var der kun 5-6 medarbejdere, som lavede om-bygninger internt. Hun rejste faktisk udbudsspørgsmålet. I begyndelsen af februar 2011 bad hun Vidne 2 om ca. 30 mill. kr. til ekstern konsulentbi-stand. Han sagde ja. Hun forklarede Vidne 2, at gennemførelsen af ef-fektiviseringsprojeketerne ville blive forsinket, hvis de skulle gå i udbud med det hele. Alternativet var at tage en opgave ad gangen. Så sparede de en ar-bejdsgang ved ikke at skulle beskrive alle opgavernes omfang. De forstod fra Kammeradvokaten, at det var en mulighed. Hun fik sekretariatet til at udar-bejde nogle powerpints med forskellige scenarier med og uden udbud. Hun sendte materialet til Vidne 2 som oplæg til deres ugentlige statusmøde. Vidne 2 sagde "lad os gå efter den løsning, hvor vi beskriver mindre op-gaver og dermed ikke skal gennem en kæmpe udbudsgennemgang". Det var "den grå model" de besluttede at tage. "Den hvide model" var at beskrive det hele og så udbyde de samlede besparelser. Hun mener, at modellen blev be-sluttet på et statusmøde i marts
Hun rejste også "udbuds-issuet" i den interne styregruppe den
februar
Det blev aftalt, at hun og Vidne 2 skulle gå tilbage og udarbejde forskellige scenarier. Det var disse, hun og Vidne 2 efterfølgende drøftede på et statusmøde. Umiddelbart efter status-mødet fik hun "go signal" og gik i gang med at finde eksterne konsulenter. Hun kontaktede blandt andet Tiltalte 2, som hun formidlede kontakt til sin sekretariatschef, Person
Tiltalte 2 havde firmaet Virksomhed ApS, der tilbød rekruttering, kompetencebeskrivelser af medarbejdere samt organisering og integration af nye og gamle medarbejdere. Hun kontaktede også Person 7, der havde firmaet, Virksomhed 3 med henblik på konsulentbistand til flådeområdet, og Strandgadegruppen til facility-områ- / side 5 det. Det var Person 6, der vurderede og talte med Tiltalte
Tiltalte 2 var meget inde over rekrutteringen af nye medarbejdere til indkøbsafdelingen. Der blev slået 45-47 stillinger op. Der var også andre konsulenter på indkøb-sområdet, blandt andet Prokura. Tiltalte 2/Virksomhed ApS havde haft eksterne konsulentopgaver for Arbejdsplads 1, og tiltalte kendte hende gennem dette samarbejde. Hun mødte Tiltalte 2 første gang i 1998/1999 og Tiltalte 2 har således løst mange opgaver for tiltalte gennem årene. Tiltalte 2/Virksomhed ApS matchede fuldstændigt som "fod i hose" til opgaverne i Myndighed. Tiltalte 2 er ekspert i at rekruttere nye mennesker og hun løste den opgave "til ug" for Arbejdsplads
Tiltalte 2's opgave omfattede behovsanalyse, jobopslag, tests og tilbagemelding fra jobsamtaler. Hun havde stor træfsikkerhed både i Arbejdsplads 1 og hos Myndighed. Forevist ekstrakt 9, side 2 ff, forklarede tiltalte, at det den første kontrakt med Tiltalte 2/Virksomhed ApS blev indgået den
juni
Hun mener, hun forinden havde bedt Person 8 om lov til at ansætte en indkøbschef. Hun havde bedt om lov til at ansætte Tiltalte 2 til at rekruttere, hvilket hun fik lov til. Tiltalte 2 skulle ansættes til rekruttering, virksomhedsoverdragelse, koncernservicedage og teambuilding. Koncernservicedage er årliger begivenhe-der for hele afdelingen. Derudover var der Centerservice-dage, hvor de en-kelte centerchefer aftalte med Tiltalte 2, hvad de gerne ville have konsulentbi-stand til. Teambuildingdage havde også et fagligt indhold. Tiltalte 2 havde mange opgaver. Da tiltalte fik ansvaret for Udeladt, lavede hun sammen med Tiltalte 2 et seminar for de berørte medarbejdere, hvor de gennemgik deres profiler og opgaver. Det var hendes opfattelse, at Tiltalte 2 var meget kvalificeret til de opgaver, hun fik. Myndighed havde ikke en intern rekrutteringsafdeling, før den blev oprettet i
Et center ville gerne have fortsat rekrutteringssamarbejdet med Tiltalte 2, mem det gik jo ikke. Tiltalte 2's konsulentydelser kostede penge, men det var ikke dyrt. Tiltalte 2 var billigere end de fleste. De fleste konsulenter, , fx. Flensted, lå på 150.000.-200.000 kr. pr. rekruttering, mems Tiltalte 2 lå på ca. 75.000 kr. Det var forskelligt, hvem der gav opgaven til Tiltalte
Enten tiltalte eller de forskellige chefer. Forevist ekstrakt 7, side 52 og side 53-57, forklarede tiltalte, at det ikke altid var hende der var ordreopgiver, selvom hendes navn er anført som "ordrekontakt". Forevist side 52, fakturanr. 1165 af
januar 2011 og fak-turanr. 1167 af
januar 2011 vedrørende konsulentydelser for henholdsvis 300.000 kr. og 525.000 kr., forklarede tiltalte, at de var linket op til en kon-trakt. Hun kan ikke huske præcis, hvad det er for. Foreholdt, at konsulenty-delserne er faktureret før, hun fik tilsagn fra Vidne 2 og den interne styregruppe i februar/marts 2011, forklarede hun, at hun jo havde fået at vide, at de "bare skulle rulle". / side 6 Forevist ekstrakt 7, side 98 og 131, forklarede tiltalte, at det stemmer over-ens med det, som hun har redegjort for. Hun havde ikke andet end en arbejdsrelation med Tiltalte
Når man arbejder on/off med et menneske i mange år, så lærer man noget om hinanden. Det kan ikke undgås, at man lærer hinanden at kende. Men de er ikke veninder, og de har ikke introduceret hinanden for deres familie og venner, ligesom de ikke mødes eller taler i telefon om private emner. Forevist ekstrakt 4, side 109-110 og side 114-120, e-mails med formulerin-ger som "så holder vi i hånd", "knus", "kh", "er du stadig på pulverkost" og "juleshopping og hyggetur til Malmø", forklarede tiltalte, at hun og Tiltalte 2 holdt statusmøder om verserende arbejdsopgaver. Adresse 1 er Tiltalte 2's firmaog privatadresse. Det var meget normalt og nogle gange nødvendigt at holde et møde så sent som 19.30-21.30 eller i weekenden. De holdt status-møder ca. 1 gang om ugen/hver 10 dag. Nogle gange mødtes de to dage i træk, alt efter hvor langt de var i statusmøderne. Om dagen havde hun jo an-dre opgaver, så der var ikke tid til at afholde møderne. Møderne foregik en-ten på hendes kontor i Myndighed eller hos Tiltalte
Hun kan ikke give en bestemt grund til, at det var hos Tiltalte 2, men nok fordi det var mest prak-tisk for dem begge. Forevist ekstrakt 4, side 114, forklarede tiltalte, at hun engang var kæreste med en plastikkirurg. Han drev en skønhedsklinik i Malmø. På et tidspunkt anbefalede hun Tiltalte 2 at bruge ham til noget, som hun gerne ville have lavet. Tiltalte ville også gerne have lavet noget, og så aftalte de at tage afsted sammen. De betalte for hver deres behandling. De var til forkonsultation på klinikken i Østergade. Hun fik en faktura på 58.000 kr., der skulle betales på een gang, selvom behandlingen blev udført over to gange. De lagde ikke ud for hinanden. Forevist ekstrakt 4, side 120, e-mail om en shoppetur til Malmø, forklarede tiltalte, at mailen er sendt til en veninde, der er ansat på Teater samt til Person
Hun vil ikke betegne Person 7 som sin veninde. De ringer ikke sammen og ses ikke til fødselsdage eller middage. De har ar-bejdet sammen i Arbejdsplads
Fra sine rejser til USAhar Tiltalte 2 købt ting med hjem til tiltalte og til afdelingen i Myndighed. Tiltalte 2 har blandt andet købt nogle specielle kuglepenne til afdelingen og leggins, slankepulver og moleskin-ka-lendere til tiltalte. Hun mener, at Tiltalte 2's datter boede i USA en periode. Tiltalte 2 købte tingene med til tiltalte, fordi de var billigere end herhjemme. Hun betalte Tiltalte 2 for alle tingene. Dengang røg de begge, og det er bare noget, der er kommet op under en pause, fordi de talte sammen om flere ting, som man nu taler sammen. Tiltalte 2 havde en tendens til at være rummelig og kærlig og var også dette overfor medarbejderne ved at give kram osv. Der er derfor ikke noget famili-ært eller privat ved, at hun fx. skriver "knus" eller "kh" i sine e-mails. / side 7 Det er rigtigt, at de har købt pels sammen. Tiltalte havde længe ønsket sig en pels. Tiltalte 2 kendte en pelsforhandler. Fordi Tiltalte 2 er et venligt mennes-ke tilbød hun derfor at gå med tiltalte og om muligt derved opnå en rabat til tiltalte. Tiltalte købte en hvid pels. Den kostede 37.000 eller 39.000 kr. Hun havde sit kreditkort fremme, men Tiltalte 2 sagde, at hun ville lægge ud, og så overførte tiltalte pengene til Tiltalte 2, da de kom hjem. Tiltalte 2 havde en sort pels, som hun ville af med. Hun havde fået den vurde-ret af en pelshandler. Tiltalte havde altid været forelsket i den pels og fik lov at købe pelsen forpelshandlerens vurdering på 25.000 kr. Det var i
Tiltalte blev træt af den hvide pels og ville bytte den. Hun ledte forgæves ef-ter kvitteringen. Hun spurgte Tiltalte 2, om hun kunne finde kvitteringen. De fulgtes derefter til pelshandleren og tiltalte byttede den hvide pels til en brun pels mod betaling af 8.000 kr. ekstra. Forevist ekstrakt 4, side 126-127, forklarede tiltalte, at det er e-mails om-kring den hvide pels, der skulle byttes. Hun mener ikke, at hende og Tiltalte 2 blev veninder, fordi de købte pels sammen. De delte ikke private ting og oplevelser, de ringede ikke sammem om aftenen og gik ikke ud og spise sammen. Hun startede Virksomhed 2 i
Hun beskæftigede sig med Alternativ behandling. Hun har altid interesseret sig for det alternati-ve. Hun gik på Skole og blev færdig i
Pla-nen var at have klienter om aftenen med henblik på en dag at blive selvstæn-dig. Hun tjente ikke særlig meget på det, måske omkring 9.000 kr. til at star-te med. Det udviklede sig, men ikke meget mere. Hun tjente måske 50-60.000 kr. om året. Det koster 1.050 kr. i timen inkl. moms. Hun lavede og-så Alternativ behandling af nogen af sine medarbejdere og kolleger i Myndighed. Hun tror ikke, at de vidste, at hun havde firmaet ved siden af. Hun fortalte det ik-ke, og de spurgte ikke. Hun lavede også Alternativ behandling af Vidne 2 og Person
De talte ikke om, hvor hun havde det fra, og hun tror ikke, de vid-ste, at hun drev Virksomhed
Hun gjorde det gratis for Vidne 2 og an-dre i Myndighed. Indtjeningen i firmaet er indberettet til SKAT. Der var flere af hendes veninder, der vidste at hun lavede Alternativ behandling. Hun fortalte ikke sine chefter, at hun tjente penge på Alternativ behandling. Hun mindes ikke, at hun fortalte nogle af sine kollegaer i Myndighed, at hun hav-de firmaet. I Arbejdsplads 1 vidste de nok godt, at hun lavede det, da hun gik til det ene og det andet, men ikke at hun havde et firma ved siden af og tjente penge på det. Tiltalte 1 forklarede videre, at det er rigtigt, at hun har arbejdet for Tiltalte
Det begyndte hun på i
Hun har altid ønsket at være selvstændig. På et tidspunkt spurgte Tiltalte 2, om hun ville hjælpe hende. De / side 8 talte ad flere omgange. Tiltalte 2 vidste, at hun havde haft ansvar for Afdeling 1 i Arbejdsplads 1, hvor hun oprettede et call-center, og det lignede noget af det arbejde, som Tiltalte 2 lavede for nogle teleselskaber. Hun sagde ja til at hjæl-pe Tiltalte 2, fordi hun synes, det kunne være spændende og altid har haft en drøm om at arbejde for sig selv. Det var ikke, fordi hun manglede pengene. Hun fik nærmest pitchet opgaverne. Tiltalte 2 spurgte om en opgave, og når hun var færdig med den, spurgte Tiltalte 2 om en anden opgave. Hun tror ik-ke, de talte så meget om hendes honorar, for Tiltalte 2 lå fast på, at det skulle være 1.000 kr. i timen. Der var forskellige slags opgaver. Der var lytteopgaver, hvor hun lyttede båndede kundesamtaler igennem for at vurdere, hvad der kunne gøres bedre. Telefonsamtalerne skulle være effektive og medarbejderne skulle kunne svare kunderne hurtigt og korrekt og tale pænt. Hun noterede "tæller-trin" de ste-der i samtalen, hvor medarbejderen ikke fik svaret korrekt eller kunden blev irriteret. Hun fik lydfilerne af Tiltalte
Hun kendte ikke som sådan til pro-dukterne i teleselskaberne udover det, som hun kunne google sig frem til. Tiltalte 2 havde lavet en liste over, hvad kunden forventede af deres medar-bejdere. Hun har ikke selv arbejdet i et callcenter, men hun etablerede et call-center, kaldet kundeservice i Arbejdsplads 1 og en Hotline i Facility hos Myndighed. Ud fra lyttesamtalerne lavede hun et overblik over de kommunikative problemer. Hun har ikke tidligere arbejdet professionelt med kommunikation. Hun havde en word-skabelon, hvor hun efter hver samtale noterede opmærksomheds-punkter. Der var typisk en rød tråd af fejl i de samtaler hun lyttede til, og så noterede hun det sammemfattende med forslag til forbedringer. Det handlede også om kundefastholdelse for teleselskaberne. Hun fik et usb-stik med kundesamtalerne af Tiltalte 2, og så skrev hun sine noter på en pc, hun havde fået udleveret af Tiltalte 2 til formålet. Når hun var færdig med en opgave, afleverede hun materialet til Tiltalte 2, så det var klar til, at hun kunne bruge det til teleselskaberne til f.eks. kursus i forbedring af kundeservice. Hun lavede og-så øvelser på basis af sin lytning af kundesamtalerne, både i forhold til den enkelte medarbejder og som Powerpoint til Tiltalte 2's kurser om god kunde-service, mersalg og kundefastholdelse. Hun vurderede også hvor lang tid samtalerne tog. Der skulle ikke gå for lang tid, før medarbejderen identifice-rede kundens problem. Hun vurderede også, hvordan medarbejderne talte og svarede kunderne, og hvordan det kunne optimeres. Forevist ekstrakt 2, side 33,
og
afsnit; afhøringsrapporten fra hendes
afhøring hos politiet, for-klarede tiltalte, at opgaverne hørte ind under lytteopgaverne. Hun lavede også mundtlige præsentationsøvelser og speakercoaching af teleselskabernes medarbejdere. Når folk skulle lave en mundtlig præsentation og eller et oplæg, fik hun deres manuskript på en wordfil og oplægget i POwerpoint, og så gennemgik hun det for at se, om de kunne få budskabet igen-nem. Hun vil tro, at medarbejderne skulle præsentere det på en workshop med Tiltalte 2, når de skulle have deres træning. Hun ved ikke, hvad de konk-ret skulle bruge øvelserme til. Foreholdt, at det lyder som en opgave for et kommunikationsbureau, forklarede tiltalte, at hun havde forudsætningerne / side 9 for at gennemskue, hvad der manglede. Opgavernes omdrejningspunkt var præsentationen af produkterne og ikke så meget selve produkterne. Det kun-ne også være at analysere skriftlige svar på kundehenvemdelser. Formålet var at gøre medarbejdernes skriftlige kommunikation mere præcis. Det kunne også være at hjælpe en medarbejder med at scope en opgave. Hun var god til at optimere. Hun var vant til den slags opgaver, som vel udgør æsten 70 % af en offemtlig ansættelse. Et af teleselskaberne holdt nogle HR-dage, og Tiltalte 2 skulle lave kursusmaterialet. Tiltaltes andel var blandt andet at lave små teaser-kort. Hun har også lavet bidrag til en deltager-mappe til et teambuildingarrangement. Hun lavede post-beskrivelser til en slags orienteringsløb, deltagerkort og en skabelon til de enkelte poster. Foreholdt ekstrakt 2, side 33,
afsnit, afhøringsrapport fra
afhøring, hvoraf fremgår: "Den sidste opgavetype var kursusmapper når Tiltalte 2 skulle holde kursus. Hjemme hos Tiltalte 2 er alt "snorlige". Det er sorte mapper og sorte notesbøger. Tiltalte 2 er et ordensmenneske. Afhørte skulle lave mapper, indholdsfortegnelse, sideantal og pakke det. Det skulle se or-dentlig ud. Det havde afhørte lavet hjemme hos Tiltalte
Afhørte tilføjede, at hun i forbindelse med seminarer, som Tiltalte 2 afholdte, også lavede postbeskrivelser i forbindelse med teambuilding. Afhørte havde ikke selv lø-bet posterne igennem, men fået meget nøje beskrivelser om, hvad der skulle laves", forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun forklarede sådan til politiet. Det var de mapper som hun forklarede om før. Foreholdt ekstrakt 2, side 15,
afsnit, afhøringsrapport fra
afhøring, hvoraf fremgår: "Opgaverne jeg udførte var fra teleselskaberne, hvor Tiltalte 2 udførte opgaver. Som bestød i servicetræning af de ansatte. Jeg erind-rer ikke, at jeg sagt, at jeg har hjulpet med ansættelse af medarbejdere - det var salgsmateriale og uddannelsesmateriale, som jeg hjalp med.", og ad-spurgt om ikke 1.000 kr. i timen er en høj pris for at pakke mapper, forklare-de tiltalte, at "pakningen" var den mindste del af opgaven, der primært be-stod i at sammensætte og lave materialet. Hun udførte arbejdsopgaverne på alle tidspunkter af døgnet, bortset fra selve pakningen, der foregik hjemme hos Tiltalte
Hun lavede også andre opgaver en enkelt gang eller to hjemme hos Tiltalte
Foreholdt ekstrakt 2, side 16,
afsnit, hvoraf fremgår: "Tiltalte 2 havde "lært" i Udeladt, at man skulle være meget påpasselig med fortrolige doku-menter. Derfor fik afhørte dem ikke med hjem. Istedet kom afhørte hjem til Tiltalte 2 hvor hun lavede opgaverne. Afhørte pågede, at hun aldrig af den grund forsømte sit arbejde i Myndighed. Forespurgt udførte hun aldrig et stykke arbejde for Tiltalte 2 under sit arbejde i Myndighed. Tværtimod kun-ne godt besvare telefoner og mails fra Udeladt, når hun befandt sig hos Tiltalte 2 og udførte arbejde hos hende", forklarede tiltalte, at det ikke var det hun mente. Hendes fokus under dén del af afhøringen var at understrege, at / side 10 hun ikke sad på sit kontor i Myndighed og udførte opgaver for Tiltalte
Foreholdt, at hun specifikt har angivet en begrundelse med henvisning til personfølsomme data, forklarede hun, at det hun mente var, at de ikke udveksle-de personfølsomme data via e-mail. Ad fakturaer: Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 3-4, 13-14, 20-21, 24-25, 28-31, 73-74, 83, 86-87, 94 og 96-
Konto -5355 for perioden
januar 2012 -
december 2013: Faktura 127 22-11-2013 19.375 kr. Faktura 128 17-12-2013 17.500 Faktura 126 27-09-2013 20.625 Faktura 124 14-05-2013 28.750 Faktura 125 06-06-2013 26.250 Faktura 122 30-10-2012 55.125 Faktura 123 18-12-2012 68.625 Faktura 119 11-05-2012 18.000 Faktura 120 06-06-2012 25.875 Faktura 121 18-06-2012 77.625 Faktura 116 23-01-2012 33.750 Faktura 117 17-02-2012 37.125 Faktura 118 01-03-2012 114.750 i alt 543.575 Samme konto for perioden
januar 2014 -
november 2018: Faktura 129 28-02-2014 20.000 kr. Faktura 130 31-03-2014 27.500 kr. Faktura 131 16-04-2014 22.500 kr. Faktura 132 21-05-2014 25.000 kr. Faktura 133 24-10-2014 50.625 kr. Faktura 134 21-01-2015 26.250 kr. / side 11 Faktura 135 19-02-2015 22.500 kr. Faktura

(1)136 03-03-2015 23.750 kr. Faktura 137 20-05-2015 28.750 kr. i alt 246.875 kr. Tiltalte forklarede, at faktura-nr. 116-123 fra 2012 er makuleret med 2012regnskabet, da det kun skal gemmes i 5 år. Da politiet ransagede hos hende i december 2018 fandtes materialet derfor ikke længere. Vedrørende faktura 124 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at hun udleverede den version, der er fremlagt i ekstrakt 3, side

Hun var ikke opmærksom på, at fakturaen fandtes i 2 forskellige versioner. Når Tiltalte 2 sagde til hem-de, fx i en rygepause, at hun troede, at der kom en opgave, gik tiltalte hjem og oprettede et faktura-udkast. Når hun så fik opgaven, og havde lavet den, rettede hun udkastet. Der kunne godt gå lidt til fra hun rent faktisk fik pitchet opgaven til hun modtog den fra Tiltalte
Derfor findes der 2 versioner af fakturaerne: et udkast og en endelig faktura. Hun forklarede ikke om udkast/ endelig-systemet under sin
afhøring. Hun havde glemt alt om det. Hun mener, at hun afleverede et chartek med flere fakturaer til
afhøring. Hun tog en af hver faktura med, og var ikke opmærksom på, at der var flere versioner af den samme faktura. Da hun så afhøringstemaerne til
afhøring, opdagede hun, at hun havde flere fakturaer med forskelligt indhold, og dem tog hun også med. Hun fandt dem i et skab bag sofaen. Faktura.nr. og beløb er de samme. Foreholdt, at politiet ikke fandt fakturaerne i forbindelse med ransagning og forevist ekstrakt 2, side 38, tredje afsnit, forklarede tiltalte, at hun ikke lagde nogle fakturaer i sofaen. Det var i hvert fald i området, og huntror, det var i skabet bag sofaen. Forevist ekstrakt 3, side 99, forklarede tiltalte, at det var faktura-udkastet, hun afleverede i forbindelse med sin
afhøring. Ved
afhøring fremviste hun faktura-udkast, ekstrakt 6, side 118 og endelig faktura, ekstrakt 6, side
Den endelige faktura er som udkastet men uden angivelse af periode for opgavens udførelse og kunden er ændret til TDC A/S. Salgscoaching-opgaven blev pitchet i første kvartal 2013, og så gik hun hjem og oprettede en fakturaskabelon og skrev den potentielle opgave ind. Det var løs snak på gaden, som hun skrev ned, så hun viste, hvad der var i pipe-linen. Når hun så fik opgaven, gik hun i gang med at løse den og skrev timer på. Hun fik ikke opgaven samtidig med, at hun fik opgavebeskrivelsen. Når hun fik opgaven på et USB-stik. Nogle gange fik hun ikke rettet i sin faktura-ska- / side 12 belon, når hun sendte den til retur til Tiltalte 2 med usb-stikket, og så reagere-de Tiltalte 2 på uoverensstemmelsen mellem fakturaen og den reelt udførte opgave, og så rettede hun fakturaen til. Tiltalte 2 havde bedre styr på faktura-erne og der findes formentlig kun en af hver faktura hos Tiltalte
Det gik stærkt, og hun ved jo, hvad hun har lavet, så hun har sjusket og ikke tjekket sin fakturaskabelon, før hun afleverede den til Tiltalte 2 på usb-stikket sam-men med de løste opgaver. Det var Tiltalte 2, der ønskede at hun brugte en faktura-skabelon. Når hun havde sine egne klienter, fx. Alternativ behandling, brugte hun bare n kvittering, men det var vigtigt for Tiltalte
Forevist ekstrakt 6, side 23, forklarede tiltalte, at det var en af Tiltalte 2's fakturaer til et teleselskab. Tiltalte 2 ville gerne have, at tiltaltes fakturaer lignede hendes egne. Hun var selv ret ligeglad med, hvordan fakturaernes skabelon så ud. Tiltalte 2 er et ordensmenneske. Vedrørende fakura 125 og foreholdt, at dén faktura, der blev fundet ved ransagning den
december 2018 ikke er identisk med dén faktura, tiltalte medbragte til sin
afhøring den
januar 2019, ekstrakt 3, side 100, forklarede tiltalte, at dén der blev fundet under ransagning, ekstrakt 3, side 121, er den endelige faktura. Dén hun medbragte til sin
afhøring er faktura-ud-kastet. Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 6, side 120 og
Adspurgt, hvorfor fakturanr. 125 var adskilt fra de andre fakturaer, forklare-de tiltalte, at hun ikke kan sige hvorfor. På et tidspunkt har hun set dem beg-ge og kunne ikke huske hvilken en, der var den endelige. Den endelige versi-on lå i mappen med de endelige versioner i et skab i gangen. Den anden ver-sion af fakturaen lå i skabet bag sofaen. Hun kan ikke sige, hvorfor politiet ikke fandt den ved ransagningen. Hun har på et tidspunkt set fakturaerne i et chartek, hvor der var flere versioner af flere forskellige fakturaer. Adspurgt til at tiltalte skulle have sagt, at fakturaen lå i sofaen, forklarede tiltalte, at hun ikke kan huske om hun skulle have sagt, at den lå i sofaen. Hun har hvert fald ment, at den lå i skabet bag sofaen. Foreholdt, at afhøringen er optaget fonetisk, og atd et af afhøringsrapporten, ekstrakt 3, side 76 fremgår, at hun ikke havde bemærkninger til, at bilaget lå "i sofaen". forklarede tiltalte, at hun ikke ved hvorfor. Forevist ekstrakt 2, side 41, første afsnit, forklarede tiltalte, at det må være sådan hun har forklaret, når det er skrevet ned. Vedrørende faktura 126, dateret den
septenber 2013,dokumenterede anklageren ekstrakt 3, side 95 og
/ side 13 Vedrørende faktura 127, dateret den
november 2013, forklarede tiltalte, at hun lavede et oplæg for Tiltalte 2 til en instruktør, der skulle søge filmstøt-te til Film. Hun gennemgik instruktørens slides. Hun brugte 15 1/ 2 time på opgaven. Hun har lavet sindssygt mange præsentationer i sin karri-ere. Idéer, forslag og dén måde at tænke på er en af hendes spidskompeten-cer. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 kendte nogen i filmbranchen, som ligeså godt kunne have løst opgaven. Vedrørende faktura 128, dateret den
december 2013, dokumenterede anklageren ekstrakt 3, side
Vedrørende faktura 129, dateret den
februar 2014, dokumenterede anklageren Anklageren ekstrakt 4, side 12 og 15 samt ekstrakt 3, side
Vedrørende faktura 130, dateret den
marts 2014, dokumenterede ankla-geren ekstrakt 4, side 16 og oplyste, at fakturaen blev fundet ved ransdag-ning hos Tiltalte
Anklageren dokumenterede fra
afhøring af tiltalte, eks-trakt 3, side 107, og bemærkede, at der er forskel på teksten på fakturaerne og på layoutet. Hertil forklarede tiltalte, at fakturaen på side 107 er hendes udgave af fakturaen og Tiltalte 2's udgave på side 16 er den endelige. Der gælder det samme som tidligere forklaret, at der var forskel på hvornår, hun hørte om opgaven, til hun fik opgaven. Der kan derfor være ændringer. Hen-des udkast sendte hun til Tiltalte 2 på et USB-stik. Tiltalte 2 gjorde opmærk-som på ændringerne og derefter blev der lavet den endelige faktura. Hun husker ikke, hvor den endelige faktura lå hos hende, men den burde have væ-ret hos hende. Hun har sikkert angivet en periode på faktura-udkastet, fordi Tiltalte 2 forventede, at opgaven ville komme i den periode. Grunden til, at der ikke stod periode på den endelig faktura var, at Tiltalte 2 ikke havde be-hov for perioden, når først opgaven var løst. Foreholdt ekstrakt 2, side 41, hvoraf fremgår: "Afhørte blev endelig forholdt - opsummerende - at det chartek hun afleverede ved afhøringen den
ja-nuar 2019, det havde ligget i stuen i årevis. Dette bekræftede afhørte. Fore-holdt at faktura 125 vedrørte en aktivitet i 2013 og politiet først ransagede i 2018, og mappen således havde ligget i stuen i 5 år, bekræftede afhørte det-te. Afhørte tilføjede, at hun i hvert fald ikke havde rørt ved det", forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun forklarede sådan. Den pitchede periode er dén periode, som Tiltalte 2 forventede, at tiltalte skulle være klar til at løse opgaven. Nogle gange blev opgaven slet ikke reali-seret, og nogle gange er opgaven kommet i en anden periode end pitchet. Når tiltalte fremsendte sin endelige faktura, tog hun så perioden ud, fordi den var ligegyldig for Tiltalte
Vedrørende faktura 131, dateret den
april 2014, dokumenterede anklage-ren ekstrakt 4, side 17, fundet under ransagning hos Tiltalte 2 og ekstrakt 3, / side 14 side 108, fremvist af tiltalte under hendes
afhøring, og bemærkede, at her er perioden anført i den endelige version. Hertil forklarede tiltalte, at hun ik-ke aner, hvorfor den pitchede periode her står i den endelige faktura. Hvorfor der på denne faktura fremgik periode og ikke på andre, kan hun ikke svare på. Vedrørende faktura 131, dateret den
april 2014 og fundet under ransag-ning hos Tiltalte 2, foreviste anklageren dén faktura, som tiltalte fremviste un-der sin
afhøring, ekstrakt 3, side
Anklageren påpegede, at der også på disse fakturaer er anført periode på den endelige faktura. Tiltalte forklare-de, at hun ikke aner hvorfor. Vedrørende faktura 132, dateret den
maj 2014, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 18 og dén faktura, tiltalte fremviste under sin
afhøring, ekstrakt 3, side
Her-til forklarede tiltalte, at fakturaen på side 109 var udkastet og fakturaen på side 18 er den endelige faktura. Der gælder det samme som tidligere forklaret vedrørende, at der står en periode på udkastet, men at det ikke fremgår af den endelige. Fakturaen er et godt eksempel på, at hun har brugt fakturaska-belonen. Vedrørende faktura 133, dateret den
oktober 2014, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 19 og dén faktura, tiltalte fremviste under sin
afhøring, ekstrakt 3, side 110, forklarede tiltalte, at fakturaen på side 19 er den endelige version og den på side 110 er udkastet. Hun sendte udkastet til Tiltalte 2, der straks rea-gerede og gjorde hende opmærksom på, at opgaven kun vedrørte kunden Danish Fashion Institute. Tiltalte havde åbenbart ikke tjekket sin faktura, før hun sendte den. Skaden er jo ikke større end, at Tiltalte 2 lige bad hende om at rette kunden. Tiltalte 2 ved ikke, hvor mange timer, hun bruger på de en-kelte opgaver. Hun skrev det ikke på udkastet, fordi hun ikke havde styr nok på det, men det blev tilrettet efter, at Tiltalte 2 sagde, hun skulle lave det om. Tiltalte havde registreret sin tid, men sjusket og bare brugt skabelonen og "i alt timer". Det er hendes eget rod, der gør, at vi sidder her. Vedrørende faktura 134, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 23, dén faktura tiltalte frem-viste under sin
afhøring, ekstrakt 3, side 112, og dén faktura tiltalte frem-viste under sin
afhøring, ekstrakt 6, side 130-131, forklarede tiltalte, at fakturaen på side 131 er udkastet og dén, der blev fundet hos Tiltalte 2 er den endelige faktura. Vedrørende faktura 135, dateret den
februar 2015, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 24 og dén faktura tiltalte fremviste under sin
afhøring, ekstrakt 3, side 113 samt dokumenterede ekstrakt 6, side 20-22, 132-133 fra tiltaltes
afhøring, forklarede tiltalte, at der gælder det samme som tidligere forklaret. Hun gav / side 15 udkastet til Tiltalte 2 og lavede det herefter om efter Tiltalte 2 sagde, hvad der skulle laves om. Vedrørende faktura 136, dateret den
marts 2015, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 25 og dén faktura, som tiltalte fremviste under sin
afhøring, ekstrakt 3, side
Hertil forklarede tiltalte, at det var samme modus som tidligere forklaret. Vedrørende faktura 137, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 26 og dén faktura, som tiltal-te fremviste under sin
afhøring, ekstrakt 3, side
Hertil forklarede til-talte, at det var samme modus som tidligere forklaret. Tiltalte forklarede, at så vidt hun husker fik hun et fakturanr. af Tiltalte 2, som hun skulle starte med. Derfor er første faktura nr.
Der findes ikke en faktura nr. 1-
Hun kan ikke forklare, hvorfor eller hvordan hun fik at vide, at hun skulle starte med
Hun lavede en skabelon til fakturaerne, som Tiltalte 2 godkendte. .... Vedrørende faktura 135, forklarede Tiltalte 1, at der gælder det samme vedrørende denne faktura som tidligere forklaret. Der blev lavet et udkast, hvorefter Tiltalte 2 rettede det til en endelig faktura. Forevist ekstrakt 7, side 42-43, Tiltalte 2's tilbud af
april 2015 på kursus i "Skriftlig kommunikation", halvanden dag med tilkøb af "klippekort" til en samlet pris på 30.400 kr. forklarede tiltalte, at det er Tiltalte 2's tilbud til Myndighed om 1:1 undervisning af hende. Foreholdt, at hun 2 måneder tidligere fakturerede Tiltalte 2 for kursusmateria-let "Titel", forklarede tiltalte, at hun godt kan huske, at Tiltalte 2 ville have hendes hjælp til denne opgave. Der er væsens-forskel på dét, hun lavede for Tiltalte 2, og det kursus hun efterfølgende fik hos Tiltalte
For Tiltalte 2 var konsulenternes mails til og fra kunder væsent-lige, i det konsulenterne havde et mål om at ekspedere 10 mails i timen. Hun havde tidligere lavet tilsvarende opgaver for Tiltalte
Den konkrete opgave, jf. faktura 135, løste hun imidlertid ikke. Hun arbejdede for Tiltalte 2 i perio-den 2012-2015, hvor hun lavede flere opgaver med skriftlig kommunikation. Det var imidlertid uafhængigt af hendes eget behov for undervisning i kriftlig kommunimation. Til hendes LUS-samtale (lederudviklingssamtale) havde Vidne 2 sagt, at hun skulle blive bedre til at lave kortere indstillinger. Hun hade ofte for mange budskaber og indskudte sætninger. Hun tror, at teksten i Tiltalte 2's tilbud er en standardtekst. HUn har ikke problemer med komma´er og -er endelser. Tiltalte 2 tilrettelagde kurset efter hendes behov. Forevist ekstrakt 3, side 46, Tiltalte 2's tilbud af
juni 2014 på kursus i / side 16 blandt andet "coaching" til en pris på 39.00 kr. forklaforklarede tiltalte, at Myndighed betalte for hendes kursus. Forevist ekstrakt 3, side 47, Tiltalte 2's tilbud af
december 2014 på kursus i at "styrke sit personlige lederskab" til en pris på 39.00 kr. forklarede tiltalte, at Myndighed betalte for hendes kursus. Tiltalte forklarede, at kurserne var forskellige. Foreholdt, at "mål og udbytte"ser copypasted ud, forklarede hun, at Tilbudet fra
juni 2014 vedrørte konkret hjælp til organisering og implementering af Udeladt. Tiltalte 2 skulle hjælpe med organiseringen, herunder hvem der tog hvilke opgaver. Kursustilbuddet af
december 2014 kom i forlængelse af hendes LUS med Vidne
Vidne 2 ønskede sammenhæng i ledergruppen. Der findes et referat af deres LUS, hvor målet for
kvt. 2015 er formuleret. Forevist ekstrakt 3, side 48-49, Tiltalte 2's tilbud af
januar 2015 på et kursus "Effektiv mødeplanlægning og -styring" til en pris på 28.800 kr., forkla-rede tiltalte, at Myndighedbetalte for hendes kursus. Forevist ekstrakt 3, side 50, Tiltalte 2's tilbud af
marts 2015 på et kursus i "Mindfulness" til en pris på 28.800 kr., forklarede tiltalte, at Myndighedbe-talte for hendes kursus. Hun var på det tidspunkt meget slidt og talte med Vidne 2 om det. Hun skulle prøve at finde et rum, hvor hun ikke pressede sig selv. Hun antog selv kurset og det hjalp hende rigtig meget. Vidne 2 var ikke inde over, at hun tog kur-set. Det var noget hun gjorde for sig selv. Det var ikke så meget arbejdspres-set hun var slidt af, men det mentale. Det var mere relationerne mellem afde-lingerne og cheferne. Foreholdt, at formålet med kurset efter beskrivelsen er, " ... at skabe større robusthed overfor spidsbelastninger" forklarede tiltalte, at det må være en standardtekst, for det ventrale i kurset var hendes behov. Det er de eneste kurser, hun var på i sin ansættelse hos Myndighed. Da hun talte med Vidne 2 om, at hun følte sig slidt, fortalte hun ikke om sit arbejde for Tiltalte
Det er rigtigt, at der var overførsler fra hende til Tiltalte
Det vedrørte flere ting, som hun også tidligere har forklaret om. Der var hendes køb af en pels til 25.000 kr., og 300 kr., som hun overførte til Tiltalte 2, der havde taget hendes pels med til pelsopbevaring samt betaling for blandt andet leggins, moleskinnebøger, slankepulver og kuglepenne, som Tiltalte 2 købte med hjem fra sine rejser til USA. Det var nogle lidt specielle kuglepenne, der kan viskes ud. Navnet på kuglepenne er FriXion. / side 17 Forevist ekstrakt 5, side 107, 07-03-2012 Tekst: ”Netbank overførsel. Tiltalte 1” Beløb: 1821,10 17-07-2012 Tekst: ”Netbank overførsel. Tiltalte 1” Beløb: 298,00 03-08-2012 Tekst: ”Bgs RP Tiltalte 1” 07-08-2012 Tekst: ”Brobizz. Tiltalte 1” 02-01-2013 Tekst: ”Netbank overførsel. Tiltalte 1” 08-04-2013 Tekst: ”Tiltalte 1 Moleskinsbog. Tiltalte 1” Beløb: Beløb: 4200,00 298,00 Beløb: 2000,00 Beløb: 1.140,00 16-04-2013 Tekst: Tiltalte 1” 30-04-2013 Tekst: ”Tiltalte 1 strømper mv. Tiltalte 1” Beløb: 665,05 10-06-2013 Tekst: Tiltalte 1” Beløb: 895,92 Beløb: 800,00 forklarede tiltalte, at det godt kan passe med de beløb hun overførte til Tiltalte
Hun kan ikke huske, hvad de præcise beløb er brugt til, men det kan godt passe, at hun overførte 11.000-12.000 kr. i alt på godt 1 år. Udover sin løn fra Myndighed og opgaver for Tiltalte 2, havde hun også indtægter i sit firma Virksomhed 2, hvor hun lavede Alternativ behandling. Det er meget svært at sige, hvad hun tjente i sin virksomhed. Indtjeningen svingede meget. I perioden, hvor hun var i Myndighed, lå det ca. mellem 20.000-30.000 kr. pr. år. Hun havde ikke revisorbistand. Hun brugte Kurts Kassekladde til bogføring. Det var et excel-ark, hun fandt på nettet. Det var gratis at downloade. Excel-arket havde nogle algoritmer, der automatisk be-regnede moms, når man indsatte sine ind- og udgifter. Hun sendte ikke excel-arket nogen steder hen. Det var bare til eget brug. Forevist ekstrakt 3, side 94 og 97-98, og foreholdt, at der er et logo på "Dansk Revision Frederiksberg", forklarede tiltalte, at det ikke er hende, der har skrevet logoet på arket. Hun har aldrig brugt en revisor og aldrig brugt Dansk Revision Frederiksberg. Hun har selv udfyldt alle posteringer. Foreholdt, at det af hendes "Regnskab 2013" fremgår, at hun havde indtæg-ter med i alt 131.500 kr., forklarede hun, at det godt kan passe, og at det vi-ser det samlede billede af, hvad hun tjente på sin virksomhed, herunder ved arbejde for Tiltalte
Anklageren gennemgik en række udgiftsposteringer, herunder kørsel, rejser, / side 18 edb og telefonudgifter for i alt 84.632,51 kr. Tiltalte forklarede, at hun trak kørsel fra, da hun jævnligt kørte til kompetencevedligeholdende kurser i sin spirituelle praksis. Det kan godt passe, at hun gik på kursus en gang om måneden. Hun gik på forskellige kurser til forskel-lige priser. Hun kan ikke forklare, hvorfor der ikke er bogført kursusudgifter i 2013, når hun havde kørselsfradrag. Måske havde hun betalt forud i
Hun indkøbte en pc, som hun brugte til sit arbejde i Virksomhed 2, dog ikke til opgaverne for Tiltalte
De opgaver løste hun på Tiltalte 2's pc, da hele poin-ten var, at hun "gik ind" og "agerede som hende". Det var sådan set hele idé-en. Posteringen rejseudgifter kan dække over en parkeringsafgift. Hun brugte kassekladdens standarder og "døbte" ikke selv de enkelte posteringer. Mobilabonnementet, der fremgår på oversigten var kun til til telefonen til Virksomhed
En postering under "faglitteratur" kan være en bog hun købte til brug for det spirituelle. Forevist ekstrakt 3, side 104-105, forklarede tiltalte, at hun ikke kan huske hvad posteringen "fremmed arbejde" indebærer. Hun vil mene, at hendes be-taling for kurser er sat ind i posteringerne nr. 64, 65 og
Hun husker ikke, hvilket år det var for, muligt 2014 og lidt ind i
Hun havde ikke en kontrakt med Tiltalte
Hun fik altid et USB-stik med opgaverne og ellers foregik alt mundtligt mellem dem. Hun havde ikke eksemp-ler på opgaver, hun udførte for Tiltalte 2, da politiet kom i hendes hjem, da hun altid afleverede opgaverne tilbage til Tiltalte 2, når de var løst. Forevist ekstrakt 6, side 24-35, kursusmateriale fra et seminar, Tiltalte 2 har afholdt, forklarede tiltalte, at hun ikke mener, at hun har lavet det hele fra bunden, men kan have lavet tilrettelser til nogle af opgaverne. Foreholdt ekstrakt 2, side 53,
afhøring, bekræftede tiltalte, at hun har forklaret, at hun ikke umiddelbart genkendte materialet, men at hun har lavet noget lignende. Forevist ekstrakt 6, side 36-37, forklarede tiltalte, at hun har lavet noget af det. Forevist ekstrakt 6, side 38-50, forklarede tiltalte, at hun godt kan genkende opgaverne, som hun har været med til at lave for Tiltalte
Foreholdt ekstrakt 2, side 53, hvoraf fremgår: "Afhørte genkendte dog bilag 325 og 32-6 som bilag, som hun godt kunne have lavet nogle delelementer af. Forespurgt hvad det var der var genkendeligt, svarede afhørte, at hun godt kunne have lyttet nogle samtaler. Rent layoutmæssigt ville hun dog ha-ve opstillet dokumentet "stående" og ikke "liggende", som det var tilfældet i bilag 32-5", bekræftede tiltalte, at have forklaret sådan. Hun ville ikke have / side 19 lavet det på den måde layoutmæssigt, men derfor kan hun godt have lavet opgaverne. Hun plejede altid at lave layoutet stående, men hvhis Tiltalte 2 ønskede det i liggende format, fik hun det. Hun lavede mange af den typer opgaver. Forevist ekstrakt 6, side 52-55, forklarede tiltalte, at hun vil tro, at hvis hun lavede noget af dette, var det tilretninger og justeringer. Forevist ekstrakt 6, side 56-68, forklarede tiltalte, at hun godt kan genkende opgaverne. Foreholdt ekstrakt 2, side 53, hvoraf fremgår: "I bilag 32-9 beskrev afhørte, at det var sat op fuldstændig som afhørte ville have gjort. Forespurgt gjorde hun det ikke i et dokument med brevhoved "Call me", men hun skrev typisk i et blankt dokument, som blev afleveret til Tiltalte 2, der så færdiggjorde dokumentet ", bekræftede tiltalte at have forklaret sådan. Forevist ekstrakt 6, side 69-75, forklarede tiltalte, at hun kan genkende materialet. Hun mener, at det var hende, der lavede databehandlingen. Hun vil tro, at materialet skulle bruges til et kursus for konsulenter. Der må være noget mere materiale. Hun har aldrig været i kontakt med Tiltalte 2's kunder. Hun kendte ikke nogen fra teleselskaberne, og de kendte ikke hende. Hun lyttede og transskriberede alle telefonsamtalerne. Hun skrev ned, hvad kunden sagde, og hvad medar-bejderne svarede og tilføjede sine kommentarer i margenen. Hun véd ikke, om Tiltalte 2 også aflyttede telefonsamtalerne, men det håber hun da ikke. Hun skrev de ting ned, som f.eks. "Niels" kunne arbejde med. Typisk var der 8-10 medarbejdere på samme kursus og derfor gjorde hun også bemærknin-ger om eventuelle generelle udfordringer, som kursisterne kunne arbejde med i fællesskab. Hun tænkte ikke over, om teleselskaberne kunne føle sig snydt over, at det var hende, der lavede det arbejde, som de havde ansat Tiltalte 2 til. Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede Tiltalte 1, at baggrunden for, at hun foretog opslag og research og skrev nota-ter om forældelse og visse kriminalitetstyper var, at hun i 2018 blev kontak-tet af Person 9, der fortalte, at hun var blevet anmeldt for et eller andet. Person 9 sagde, at hun ikke skulle bekymre sig og talte om noget med forældelsesfri-ster. Person 9 ville kontakte hende igen, når PWC havde lavet en revisionsnalyse. Person 9 kontaktede hende igen den
marts 2018, dagen får analysens offentlig-gørelse, og sagde til hende, at sagen nu ville blive henlagt, og at hun skulle undlade at gøre noget, når Myndighed eventuelt kom i pressen. Da hun stoppede i Myndighed i februar 2017 havde Vidne 1 købt vin til hemde og skrevet et kort med tak for hendes indsats med at realisere store / side 20 besparelser og gode ønsker for fremtiden. Hun fik derfor et chok, da hun 1 år senere erfarede, at han havde politianmeldt hende. Hun er ikke jurist, og prøvede at finde ud af, hvad hun var anmeldt for. Det har hun også forklaret til afhøringen hos politiet. Adspurgt på ny af anklageren og foreholdt de fremlagte arbejdstidsopgørel-ser, forklarede tiltalte, at det passer meget godt. Under sin ansættelse i Myndighed, tastede hun ind, hvor lang tid, hun brugte på arbejdet. Når hun for-lod "Bygning", tog hun hjem og arbejdede videre i fx. 4 timer, og hvis hun f.eks havde arbejdet 2 timer for Myndighed og 2 timer med Virksomhed 2, så registrerede hun ud fra det. Hun læste artiklerne i BT, hvor hun blev beskyldt for vennetjenester til Tiltalte
Hun talte med Vidne 2 om det. Hun talte også med Vidne 1 om det, efter at han overtog Vidne 2's job ultimo
Det var Vidne 2, der hyrede hende i 2011, så han var hendes chef til
Det var hende, der lavede den interne redegørelse sammen med sine medarbejdere. Hun fik hjælp fra økonomifolkene, der fandt alle relevante data frem. Konklusionen var, at der ikke var grundlag for kritik. Det var der andre, der gjorde. Hun omtalte ikke i redegørelsen, at hun havde leveret opgaver til Tiltalte
Det var Vidne 2, der var opdragsgiver. Det hele handlede i virkelighe-den om udbud. Forevist ekstrakt 7, side 100, hvoraf fremgår: "Dagbladet BT har i juni og juli måned 2016 bragt en række artikler vedrørende Myndigheds anvendel-se af konsulentydelser med fokus på konsulentvirksomhederne Virksomhed 3 og Virksomhed ApS. Hovedbudskaberne i artiklerne har omhandlet størrelsen af omkostningerne, manglende udbud og påståede personlige re-lationer mellem afdelingschefen i Koncernservice og indehaverne af de to virksomheder. Denne redegørelse er udarbejdet efter anmodning fra Myndigheds økonomidirektør, Vidne 2, som har anmodet om en nærmere redegørelse for Myndigheds Koncernservices samarbejde med de to virk-somheder.", forklarede tiltalte, at Vidne 2's opdrag havde fokus på udbudsde-len og overholdelse af udbudsreglerne. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke rede-gjorde for "de påståede personlige relationer". Foreholdt, at BT skrev om "vennetjenester" og "korruption", forklarede til-talte, at det ikke faldt hende ind at sige til Vidne 2, at hun havde tjent 800.000 kr. på Tiltalte
Hun kan ikke forklare hvorfor. Hun tænkte ikke på, atd et skulle med i redegørelsen. Det var ikke for at skjule det. Kunne hun lave det om, havde hun sagt op hos Myndighed, da hun fik opgaverne fra Tiltalte 2, men det kan hun ikke lave om nu. Person 9 talte om forældelsesfrister, men ville ikke fortælle, hvad hun var anmeldt / side 21 for. Så søgte hun på strafferetspleje og stregede alt vedrørende dette ind. Hun valgte mange forbrydelsestyper. Hun lod bare en finger glide ned over siderne og tog det, hun mente, kunne være relevant. Vidne 3 arbejdede som stabschef i Myndighed. Han var afdelingschef og kollega. Det var ham, der sad på pengene. Vidne 4 var ansat i indkøbsafdelingen og blev udlånt til Facility. Vidne 4 refererede til indkøbschefen eller Facilitychefen, og var således to led un-der hende. Hun mener ikke, at hun forhandlede aftaler med TDC og Telia. Hun kan ikke afvise, at hun har siddet med til møder med et eller flere teleselskaber, men i så fald har det været i en bredere kreds. Hun bilder sig ind, at Tiltalte 2 ville have spurgt hende om konsulentopgaver, selvom hun ikke arbejdede i Myndighed. Tiltalte 2 sagde ikke, at hun fik opgaverne, fordi hun arbejdede i Myndighed. .... Tiltalte 1 forklarede, at hun har gennemgået materialet i eks-trakt 11 og genkender det meste bortset fra det med navneskiltene. Der mangler en del materiale. Foreholdt sin første afhøring hos politiet den
ja-nuar 2019, ekstrakt 3, side 63, forklarede hun at ”røde tråd” er hendes spiri-tuelle mentor. Det er en sms-korrespondance. Det er samme mentor, hun købte kurser og vejledning hos. Hun hedder Person 10 og bor nu i By. Dengang boede hun i Helsingør. Person 10 ser intuitivt på tinge-ne. Når hun skriver ”vi” , er det nok en henvisning til hendes daværende ar-bejdsgiver i Arbejdsplads 2, Person
Person 11 var administrerende direktør i Arbejdsplads
Foreholdt, at det af korrespondancen fremgår, at hun omtaler den ”lille sag” og skriver med Person 10 om den ”store sag” forklarede hun, at den store sag er denne sag, der begyndte med opringningen fra Person 9 i foråret 2016 om, at hun var blevet politianmeldt. Forskellen på den lille og den store sag var, at hun i den store sag vidste, at hun var blevet politianmeldt og i den lille sag frygtede at blive politianmeldt for læk af fortroligt materiale. I efteråret 2017 havde hun fået nyt job i Arbejdsplads
Hun blev ansat som vicedirektør og fik i opdrag at drive deres tilbudsafgivelsesprocces på de store udbud. Det havde hun aldrig prøvet før. Bygningsstyrelsen og Politiet skulle i udbud med deres Facility management ydelser ca. samtidig, og Arbejdsplads 2 skulle afgive bud på begge. Der var ikke nogen mennesker ansat i Arbejdsplads 2, der kunne levere det, der skulle skrives. Hun havde gennem sine tidligere ansættelser, bla. i Myndighed, samlet forskellig materiale. Hun gennemgik sit materiale for at se, om der var noget, hun kunne genbruge i forbindelse med skrivning af tilbud for Arbejdsplads
/ side 22 Hun havde blandt andet gemt tilbud fra Coore og IS, som havde givet tilbud til Myndighed. Hun udvalgte de bedste passager og genbrugte dem i de til-bud, hun skrev for Arbejdsplads
Hun erfarede tidligt, at hendes medarbejdere i Arbejdsplads 2 ikke var kvalificeret til arbejdet, og derfor påtog hun sig selv at skrive tilbuddene. Person 11 var hendes chef, og hun talte med ham om det. Hun fik imidlertid ingen ressourcer, så hun endte med selv at måtte skrive tilbuddene. Hun plukkede fra sin materialesamling, blandt andet fra kontrakterne fra IS og Coore. Hendes forældre var begge dødeligt syge, og hun var derfor hjemme for at passe dem i 3 uger. Hun arbejdede fra sygehuset, hvor hun sad hos sine forældre. Hun fik at vide, at Myndighed og Kammeradvokaten havde bedt om et møde med Person
Efter mødet gav Person 11 hende nogle slides, som hun skulle redegøre for. Problemet var, at Myndighed genkendte nogle ele-menter fra gamle Coore. Hun mistede sit job i Arbejdsplads
Under den første afhøring hos politiet den
januar 2019 fortalte politiassistenten, at der var indgivet en anmeldelse om hendes materialesamling. Sagen blev imidlertid aldrig til noget, da det ikke var ulovligt. Den store sag startede, da nogen, måske Vidne 4, lækkede til BT og aktindsigtsbegæringerne begyndte at vælte ind, for da væltede hele hendes liv. I december 2018 ringede politiet til hende, mens hun stadig var hjemme hos sine forældre. Politiet oplyste, at de skulle ind i hendes lejlighed og fore-tage ransagning. Hun kørte hele vejen hjem fra Jylland. Foreholdt, at politiet fandt et håndskrevet notat om forskellige strafbestemmelser, herunder bestik-kelse og forældelse, forklarede hun, at det er, som hun tidligere forklaret, fordi hun kort før PWC.analysens offentliggørelse i foråret 2018 havde fået oplyst af Person 9, at hun var blevet politianmeldt, men ikke ville oplyse for hvad. Hun havde spurgt Person 9, hvad hun var blevet politianmeldt for. Person 9 svarede, at det i hvert fald var noget med en meget kort forældelsesfrist. Hun insisterede på at få det at vide. Person 9 svarede, at hun først skulle spørge Vidne
Person 9 ringede efterfølgende tilbage og sagde, at hun bare skulle tage det roligt. Sagen ville blive henlagt. Hun googlede imidlertid alt, hvad hun kunne finde om forældelse og nåede frem til, at det måtte være enten straffelovens § 156 eller
Hun husker det ikke så nøje i dag, fordi disse bestemmelser havde de korteste forældelsesfrister. Det er rigtigt, at hun har været leder i det of-fentlig eller i offentligretlige stillinger i mere end 25 år. Hun har selvfølgelig hørt om inhabilitet. Det har hun været meget asketisk med, i og med at hun aldrig har taget imod noget, f.eks. heller ikke de rejser, man blev tilbudt tidli-gere. Hun er bekendt med, at mange andre tog imod tilbud om rejserne. Hun har også betalt for hver eneste tusch eller kuglepen. Hver eneste ting har hun betalt for. Adspurgt, om hun ikke skulle have tænkt på, at det kunne kompromittere hendes habilitet, at hun arbejdede for Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at selvfølgelig burde hun have tænkt på det, men det gjorde hun bare ikke. Hun har altid ment, at det var forkert at få betalt en rejse til en messe, også selv-om alle andre sagde ja. Hun sagde nej tak, fordi der ikke var nogen, der skul-le betale for hende. Hun har aldrig taget imod ting, fordi hun ikke ville have / side 23 noget mellem sig og sine leverandører. Hun har højst sagt ok til chokolade eller lignende, hvis det blev sat i sekretariatet, så alle kunne få. Hun mener, at det er anderledes i forhold til Virksomhed ApS, fordi hun jo har udført arbejde og leveret sine timer. Der er ikke noget, hun har fået under bordet af nogen art. Adspurgt, forklarede hun, at hun ikke véd, hvad de an-dre konsulenter ville have tænkt, hvis de havde vidst, at hun arbejdede for Tiltalte
Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede hun, at når hun i sms-korrespondancen med Person 10 skrev ”prognosen er ikke god” handler det om hendes forældres sygdom. Hun har altid været et arbejdsjern, formentlig fordi hun ikke har børn eller familie eller har haft fast kæreste i mange år. Hun har kastet sig over arbejdet. Det var der, hun kunne shine. Det var me-ningsfuldt for hende. .... Udspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede Tiltalte 1, at hun hele tiden har boet på Adresse
Hun må have skrevet forkert adresse på en af de fakturaer anklageren dokumenterede fra ekstrakt
Der kan kun være tale om en slåfejl, hvis hun har skrevet en an-den adresse end Adresse
Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun formentlig har gemt to fakturaskabeloner. Det er ikke noget, hun har bemærket og ikke noget, hun har gjort bevidst. Hun har sikkert bare fået gemt mere end én, og så ikke været opmærksom på, at der var forskel, når hun "hentede" den frem. Hun var ikke opmærksom på det, før anklageren har gjort opmærksom på det under denne sag." Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte 2 forklarede, at hun blev bankuddannet i
Hun arbejdede som direktionssekretær og administrativ medarbejder indtil hun i 1982 kom hun ind i konsulentbranchen. I 1991 startede hun sin egen virksomhed, Virksomhed ApS, der leverer uddannelse indenfor service, salg og kommunikation - både mundtlig og skriftlig - samt coaching og sparring af ledelser, rekruttering og ansættelse samt analyser. Corona og denne sag har afviklet hendes forretning. Hendes honorar afhang af opgaven og kunden. En kort undervisningsdag (fra kl. 8-16) kostede som udgangspunkt 20.000 kr. eksl. moms. Hendes timesats lå på 1.600-1.800 kr. Store kunder fik rabat. I forhold til markedsprisen, lå hun i den lave ende. Andre firmaer tager mere end 2.000 kr. i timen. Arbejdsplads 1 var kunde i den sidste virksomhed, hun var ansat i og medejer af. Da hun / side 24 stiftede Virksomhed ApS, fratrådte hun uden konkurrenceklausul, og fortsatte med Arbejdsplads 1 som kunde. Arbejdsplads 1 havde en uddannelsesafdeling, der udbød åbne kur-ser til alle medarbejdere. Arbejdsplads 1 var ikke hendes eneste kunde. Hun lærte Tiltalte 1 at kende i Arbejdsplads 1, da Tiltalte 1 arbejdede i indkøbsafdelingen. Det var omkring
Uddannelsesafdelingen bad hende give et tilbud på et forløb for indkøbsafdelingen. Ved siden af sine åbne kurser for uddannelses-afdelingen, begyndte hun at lave kurser for indløbsafddelingen. Hun og Tiltalte 1 havde en professionel samarbejdsrelation. Hun stoppede med at arbejde som konsulent for Arbejdsplads 1 i
Hun mener ikke, at der var overlap mellem hendes konsulentarbejde for Arbejdsplads 1 og hendes konsulentarbejde for Myndighed. Det passer meget godt, at hun startede med at arbejde for Myndighed kort tid efter, at Tiltalte 1 startede i Myndighed. Tiltalte 1 kontaktede hende i foråret 2011 og bad hende lave et tilbud på ansættelse af en indkøbschef. Et ansæt-telsesforløb kan omfatte, at søge kandidater, læse ansøgninger, lave opslag, funktionsbeskrivelse, udarbejde test-cases, analyser og sammenhold med den bestående medarbejdergruppe. Forevist ekstrakt 9, side 2-10, forklarede tiltalte, at det må være kontrakten mellem hende og Myndighed. Hun skulle sikkerhedsgodkendes og mener, at hun derfor afleverede kontrakten til Person 12 eller Person
Forevist ekstrakt 4, side 145, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun afleverede denne kontrakt til Tiltalte
Der blev lavet mange kontrakter mellem hende og Myndighed. Hun gik ikke så meget op i kontrakterne, men ville helst bare gerne lave arbejdet. Forevist ekstrakt 7, side 102, Myndigheds intetrne redegørelse, forklarede tiltalte, at tabel 2 svarer til det arbejde, der blev udført. Det kan godt passe, at hun omsatte for godt 10 mill. kr. hos Myndighed i 2011-
Hun kan ikke sige, hvor mange timer, hun arbejdede for Myndighed, men hun arbejde-de rigtig meget. Hun stod ofte op kl. 5 og gik først i seng kl. 22-
Man kan godt kalde hende for en arbejdshest. Forevist ekstrakt 7, side 53, forklarede tiltalte, at perioden godt kan passe, således at hun startede med at arbejde for Myndighed sommeren
Forevist ekstrakt 7, side 56, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun udførte opgaverne som anført, og at hendes sidste opgave blev faktureret den
oktober
Når hun havde udført en opgave, lavede hun en elektronisk faktura i Myndigheds interne system. Hun anførte et nummer, der angav, hvor opgaven skul-le konteres. Nummeret fik hun af en af Myndigheds controllere. Hun skulle udflde ydelsens karakter og prisen. Der var ikke iøvrigt plads til at beskrive ydelsen, så derfor skrev hun også "sin egen" faktura, som hun sendte vedhæf/ side 25 tet en e-mail til controlleren. Forevist ekstrakt 4, side 132-134, forklarede tiltalte, at Person 14 må være controlleren. EAN-nummeret fik hun fra Myndighed til brug for de elektroniske fakturaer. Forevist ekstrakt 9, side 143, forklarede tiltalte, at hun købte et abonnement, så hun kunne "gå ind" og bruge Myndigheds faktura-system. Før hun af-sendte fakturaen i systemet, tog hun et skærmprint, så hun vidste, hvad der var sendt. Forevist ekstrakt 7, side 54 og ekstrakt 9, side 59-61, forklarede tiltalte, at hvis det fremgår, at der blev udstedt opgaver for flere mio kr. i 2011 til hen-de fra Myndighed, må det passe. Det var ikke nødvendigvis Tiltalte 1, hun ind-gik alle opgaverne med. Der var også blandt andet chefen for Udeladt. Hun re-gistrerede det hun fik besked på. Forevist ekstrakt 7, side 54, Rapport ordrekontakt", vedrørende faktura 11571161 og ekstrakt 9, side 58-61, alle ordrekontakter, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 ikke nødvendigvis var ordregiver, selvom hun stod anført som ord-rekontakt. Fx. kan faktura 1169 på i alt 656.250 kr. for "Rekrutteringsforløb kørselsdriftchef" godt være en facility-chef. Man kan godt sige, at hun tjente gode penge hos Myndighed. Hun mener dog ikke, at det var for dyrt. Hun arbejdede meget for pengene og mener, at hun var pengene værd. Ellers ville de jo heller ikke være blevet ved med at give hende nye opgaver. Der var mange rekrutteringsbølger, som bestod i, at en afdeling skulle ansætte 4-5 medarbejdere. Til hver stilling kunne de have flere kandidater, som de skulle tale med. Der kunne være ansøgere, som faldt fra undervejs eller som ikke blev valgt, og så skulle man jo forfra. Forevist ekstrakt 4, side 168, 170-172, 177, 142-144, forklarede tiltalte, at Person 15 styrede rekrutteringsbølgerne. Når han bad om inkaldelse af flere kandidater, skulle det verificeres, og så spurgte hun Tiltalte
Foreholdt, at hun fremsender "iht aftale" hhv. cc Tiltalte 1, svarede tiltalte, at Tiltalte 1 god-kendte det meste af det, der foregik i opstartsfasen. Tiltalte 2 forklarede, at hun ikke fremsendte fremtidig budgetter til Myndighed. Forevist ekstrakt 4, side 160-161, e-mail til Tiltalte 1 med vedhæftet fil, forklarede tiltalte, at hun ikke opfatter det som et budget. Det er en oversigt over de opgaver, som hun havde fået at vide, der ville komme. Adspurgt om det betyder, at opgaverne er aftalt med Tiltalte 1, forklarede tiltalte, at flere af op-gaverne var aftalt med andre, fx. Person 6, og at budgettet mere var ment som et overblik til Tiltalte 1 over opgaver, som hendes medarbejdere havde bestilt. Hvis Tiltalte 1 ikke reagerede på tiltaltes liste over kommende / side 26 aktiviteter, anså hun deem for godkendt. Tiltalte brugte ikke eksterne konsulenter, bortset fra til enkelte undervisningsopgaver. Hun har aldrig haft ansatte i sin virksomhed. Person 6's sekretariat havde nogle samarbejdsvanskeligheder, og tiltalte valgte at lade anden konsulent løse opgaven. Hun har meget få gange hyret Virksomhed 4 ind til meget små opgaver. Hun huskede ikke, hvornår hun brugte Virksomhed
Hun havde også underleverandører til nogle af kon-cernservice-dagene, blandt andet Coastzone, Virksomhed 5 og Forumteater. Sidstynævnte til indkøbsafdelingen. Hun havde også Virksomhed 4 til at hjælpe sig med kunden Call Me i 2013/
Hun har således klaret langt det meste og så meget som muligt selv. Hun bad om Tiltalte 1's hjælp for at frigøre de nødvendige ressourcer til at løse opgaverne for Myndighed samtidigt med, at hun fastholdt sine "gamle" kun-der gennem 20-25 år, teleselskaberne. Hun vidste, at opgaverne for Myndighed ville fade ud og at hun derfor skulle vende tilbage til sine faste kunder. Foreholdt ekstrakt 2, side 140,
afsnit, forklarede tiltalte, at hun ikke havde andre end Tiltalte 1 til at lave opgaver for teleselskaberne. Person 16 er fra Virksomhed
Person 16 har via sin ansættelse i Virksomhed 4 været underleverandør for Virksomhed ApS, da der skulle udføres opgave hos Myndighed. Forevist ekstrakt 4, side 62, forklarede tiltalte, at det er selskabsskat. Hun fik en mail, hvor det fremgik, at hun skulle betale acontoskat. Så dette gjorde hun. Forevist ekstrakt 4, side 63, forklarede tiltalte, at hun havde revisor tilknyttet sit firma. Hun ved ikke, hvorfor Virksomhed 2 ikke er nævnt. Hun ved ikke, hvad posten "undervisningsassistance" dækker over. Måske havde hun endnu ikke overblik over, hvad hun ville få brug for hjælp til. Personaleomkostnin-ger kunne dække over sådan noget som forplejning. Hun vidste ikke dengang, at Tiltalte 1 lavede Alternativ behandling ved siden af. Hun kan ikke idag huske, om hun dengang vidste, Tiltalte 1 havde firmaet Virksomhed 2 ved siden af sit job i Myndighed. Hun spurgte Tiltalte 1, om hun kunne være interesseret i at lave nogle ting for hende, for hun vidste, at Tiltalte 1 lavede sine ting og leverede, om det så var kl. 5 om morgenen. Tiltalte 1 var grundig, nogle gange måske for grundig. Tiltalte 1 er god til at se tingene fra en anden vinkel og kan ofte spotte problemstillingerne. Tiltalte 1 er skarp, og det var det, hun havde brug for. Hun vidste ikke, om Tiltalte 1 havde udført konsulentopgaver tidligere. Tiltalte 1 spurgte helt naturligt, hvad hun helt konkret ville have hjælp til. Tiltalte viste Tiltalte 1 nogle eksempler pg så svarede Tiltalte 1, at det kunne hun godt klare. / side 27 Tiltalte var overbevist om, at hvis Tiltalte 1 sagde, at hun godt kunne klare det, så kunne hun det. De aftalte en timepris på 1.000 kr. Det er muligt, at det var muligt at hyre en professionel, men hun kendte ikke nogen. Det er faktisk en ulempe at kende teleselskaberne, når man skal udføre den slags opgaver, som Tiltalte 1 lavede. Det var meningen, at man skulle sættes sig i kundens sted, så det var næsten bedre, at man var helt blank på området. Hvis Tiltalte 1 ikke forstod kundesamtalerne og e-mail-korrespondancerne, var der en stor sandynlighed for, at kunden heller ikke forstod det. Alle opgaver begyndte med, at tiltalte spurgte Tiltalte 1, om hun havde tid. Hvis Tiltalte 1 svarede ja, fortalte tiltalte, hvilken opgave, det drejede sig om og gav måske Tiltalte 1 en gul lap med oplysning om kunden og opgaven. Der var ikke noget administration og timeregnskab. Senere kom selve opgaven. Tiltalte 1 fik opgaven på et usb-stik, og tiltalte fik den tilbage på usb-stikket. Tiltalte 1 lavede forskellige opgaver. Feedback på kundesamtaler bestod i, at Tiltalte 1 skulle gennemlytte 3-5 kundesamtaler og notere, hvad der blev sagt og kommentere og komme med forslag samt markere relevante passager med tællertrin. Fordelen ved ekstern bistand var, at man skulle sætte sig i kundens sted og formålet var at optimere samtalerne, så hver konsulent kun-ne have 80100 samtaler om dagen. Det var vigtigt, at kunden fik løst sit pro-blem og at der blev skabt en relation og en empati mellem teleselskabet og kunden. Tiltalte 1 lavede også opgaver vedrørende skriftlig kundekommunika-tion. Formålet var at optimere, så en konsulent kunne behandle 12-15 kunde-mails i timen, hvilket frem for alt forudsatte, at telemedarbejderne undgik at besvare henvendelserne med ufuldstændige svar, så kunden skrev igen og dermed sugede ressourcer ud af kundeservice. Opgaven kunne blandt andet bestå i at lave samtaleøvelser til brug for medarbejderkurser. Det er rigtigt, at hun har solgt et kursus i skriftlig kommunikation med titlen "Titel". Titlen dækkede over flere ting. Det var blandt andet skriftlig kommunikation, men også andre ting. Tiltalte 1 arbejdede hos Myndighed med at skrive indstillinger "fra bunden", og det er nogle helt andre skriftlige kompetencer, man skal bruge end, når man skal optimere en skriftlig kundekommunikation. Nogle gange leverede Tiltalte 1 en faktura, som slet ikke passede med kunden og de opgaver, hun havde lavet. I de tilfælde bad hun Tiltalte 1 om at lave det om. Det var noget sjusk, når det skete. Vedrørende opgaverne på de gule lapper, forklarede tiltalte, at hun f.eks. gav Tiltalte 1 en gul lap med teksten "Telia 25 timer lytte" og spurgte, om hun kunne påtage sig opgaven. Herefter kunne der gå 2 uger, og så sagde hun til Tiltalte 1, at hun hellere ville have løst en opgave for Call Me, og så gav hun Tiltalte 1 en ny gul lap. I sådanne tilfælde, hvor hun ændrede den opgave, hun først havde "bestilt tid til", kunne det ske, at Tiltalte 1 skrev den oprindelige / side 28 opgave på den endelige faktura. Hun husker ikke, hvorfor fakturaerne startede med nr.
Hun kunne godt have sagt til Tiltalte 1, at hun ikke skulle starte med fakturanr. 1, fordi det ville se uprofessionelt ud. Da hun selv startede i 1991, begyndte hun med faktura nr. 100-et-eller-andet. Hun bad Tiltalte 1 om at lave nogle bestemte kolonner i sin faktura ud fra hendes eget layout til faktura. Men hun bad ikke om at Tiltalte 1 lavede dem i en bestemt skabelon. En gang imellem peb hun og bad Tiltalte 1 om hjælp til at samle kursusmapper, og det gjorde hun så. Det var aften eller weekends. Hun stillede en pc til rådighed for Tiltalte
Det nyttede jo ikke, at det frem-gik, at Tiltalte 1 havde lyttet og kommenteret kundesamtalerne, når hun efterfølgende havde møder med medarbejderne, og de fx. fik et fysisk produkt stukket i hånden. Det var jo hende, som skulle aflevere opgaverne til teleselskaberne. Hun ved ikke, om der var nogen, der vidste, at Tiltalte 1 arbejdede for hende. Hun fortalte det ikke til nogen. Hun fortalte heller ikke til de for-skellige teleselskaber, at hun arbejdede for et flere teleselskaber af loyalitet overfor sine kunder. Anklageren dokumenterede ekstrakt 8, side 1 ff og oplyste, at han har for-søgt at sammenholde Tiltalte 1's fakturaer til Virksomhed ApS med tiltaltes faktura-er til henholdsvis TDC og Telia. Forevist Tiltalte 1's faktura 124, ekstrakt 3, side 99 og tiltaltes faktura 1234 til Telia, ekstrakt 8, side 19, forklarede tiltalte, at det godt kan passe at de to fakturaer hænger sammen og vedrører samme opgave. Foreholdt, at der er en datoforskydning, forklarede tiltalte, hun kan ikke svare på, hvorfor Tiltalte 1 registrerede perioden fra
januar til
marts 2013, og hun fakturerede for 5.-
marts
Hun kan ikke huske detaljer om fakturaer fra
Forevist ekstrakt 6, side 121 og ekstrakt 8, side 166, fakturanr. 1245 til TDC, forklarede tiltalte, at de to passer fint sammen. Hun mener dog ikke, at det var Vidne 7, der var ordrekontakt. Forevist Tiltalte 1's faktura 126, ekstrakt 3, side 101, vedrørende "HR-dage", forklarede tiltalte, at hun godt kan huske opgaven. Hun lavede noget arbejde på en salgsmesse, som hun ikke fik penge for. Tiltaltes sidste opgave for Myndighed var i efteråret 2015, da organisationen var på plads. Hun stoppede samarbejdet med Tiltalte 1 i maj 2015, da opgaver-ne for Myndighed var aftagende, og hun nu selv kunne tage opgaverne for teleselskaberne. Det er en ren arbejdsrelation hun har med Tiltalte
/ side 29 Købet af en pels opfattede hun ikke som noget personligt. Det var lidt lige-som, når man taler med andre om der er nogen, der kender en god elektriker. Det var også den måde de kom til at tale om plastikkirurgi på. Hun ville ger-ne "renoveres" en anelse, og det talte de om. Tiltalte 1 ville også gerne, og hun havde en ekskæreste, som var plastikkirurg. Det siger hende ikke umiddelbart noget, at hun skulle have haft kuglepenne med hjem fra USA, men det kan da godt passe. Hun har sikkert tilbudt at ta-ge en æske med hjem. Forevist ekstrakt 4, side 179, e-mail af
februar 2012, hvoraf fremgår: "Hej Tiltalte
Jeg har købt kuglepennene på ibob.dk. Hilsen Person 14 " forkla-rede tiltalte, at hun ikke huskede, at Myndighed selv fandt ud af at købe kuglepennene. Det kan godt passe, at hun købte leggins, moleskin-bøger og slankepulver med hjem fra USA til Tiltalte 1, som betalte for. Hun ved ikke, hvor meget det løb op i. Foreholdt, at hun i årene 2012-2015 betalte ca. 800.000 kr. til Tiltalte 1, mens hun fik ca. 10 mio kr. fra Myndighed, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 fik opgaverne, fordi hun kendte hende gennem deres arbejdsrelation. Det havde ikke noget at gøre med, at hun fik opgaver af Tiltalte 1 i Myndighed. Hvis Tiltalte 1 havde været ansat et andet sted, ville hun stadig have givet hende opgaverne. Tiltalte forklarede videre, at hun jo ikke var blevet ved med at få opgaver for Myndighed, hvis ikke folk var tilfredse med hendes ydelser. Adspurgt af forsvareren, advokat Casper Andreasen, forklarede tiltalte, at hun aldrig har haft ansatte eller samarbejdspartnere i sin virksomhed. Hun oprettede et ApS i 2014, og ved den lejlighed fik hendes datter 10 % af virk-somheden. På firmaets hjemmeside markedsfører hun sig i "vi- form". Det er henvendt til eventuelt nye kunder og en strategi for at undgå, at nye kunder skal blive bange for, at opgaverne ikke bliver løst, hvis hun fx. bliver syg. Hun startede sit samarbejde med Call me, da selskabet etablerede sig i Danmark i slutningen af 1990´erne. Telia købte i 2007 erller 2008 Call me og DLG, som også var hendes kunde. Hun har haft TDC som kunde siden
Forevist ekstrakt 3, side 116 forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun fakturerede i alt 1,9 mio kr. for Telia (inkl. Call Me og DLG) i 2013-2015 og det samme for perioden 2016/
I samme perioder omsatte hun for 250300.000 hos TDC. Hun havde tidligere tjent flere penge på TDC. Hen-des kontakt i TDC, Person 17, stoppede imidlertid i TDC i
Når der kommer nye medarbejdere, har de ofte "deres egne" konsulent-favoritter, og hun har ikke haft så mange opgaver i TDC siden. Hun har altid selv lavet de opgaver, hun i en periode outsourcede til Tiltalte
Adspurgt forklarede tiltalte, at det er kedelige, men nødvendige opgaver. / side 30 Teleselskaberne aner ikke, hvem Tiltalte 1 er. Alt arbejde fremstod som om, det var hende, der havde udført det. Forevist ekstrakt 4, side 162 og 166, e-mail fra tiltalte til Person 14 hos Myndighed, forklarede tiltalte, at hun mødte folk i Myndighed på sin gang derinde. Alt, hvad hun lavede, er gået igennem en controller, fx. Person
Hun har altid haft kontor på sin hjemmeadresse, fordi hun altid har været ale-ne med sin datter, så hun kunne arbejde, når hendes datter var lagt i seng. Hun har seperate kontorlokaler i lejligheden. Adspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte, at hun ikke kender Vidne 1, men har set ham i TV. Hun kender ikke Vidne 2, men ved, at han var Tiltalte 1's chef og, at han var flink. Hun ved ikke, hvem Vidne 3 eller Vidne 4 er. Vidne 5 har hun kendt i 25 år. Han var først Stilling i Call Me og siden Stilling i Telia. Hun kender Vidne 6 gennem 20 år i Call me. Hun kender Vidne 7 gennem TDC. Hun mener, de har drøftet et uddannel-sesforløb for YouSee. ... Tiltalte 2 forklarede, at Tiltalte 1 leverede kvalitetsarbejde. Fore-holdt, at hun under tidligere afhøring har forklaret at arbejdet var ”røvsygt” forklarede hun, at ordet undslap hende. Hun ville måske ikke bruge ordet i dag. Arbejdet var ensformigt og efter et skema ,og det var dét, hun mente. Foreholdt ekstrakt 7, side 53, forklarede hun, at Person 18 var ansat i sekretariatet. Foreholdt sin faktura til Myndighed, faktura 1502, ekstrakt 4, side 51, samt den tilsvarende faktura side 52, forklarede hun, at hun selv har tastet fakturaen ind og anført ”Person 18” . Hun husker i dag ikke, om arbejdet var udført efter aftale med Tiltalte 1 eller efter aftale med Tiltalte 1 og Person
Når hun lavede sine elektroniske fakturaer skete det via et program ”elektronisk regning” , som man køber på abonnement for at kunne sende regninger til det offentlige. Hun brugte det samme system, når hun af-regnede sit arbejde overfor undervisningsministeriet. Nogle gange tastede hun selv, andre gange fik hun hjælp til det f.eks. fra en veninde eller sin dat-ter. Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 7, side 57, cfr. ekstrakt 4, side 56 og følgende, faktura 1504, 1507, 1508, 1510, 1514 og 1524, sidste nævnte cfr. ekstrakt 4, side 103, hvoraf fremgår, at arbejdet er udført efter aftale med Person 19, henholdsvis Person 19/Person
Foreholdt ekstrakt 11, side 5, ”rapport, udleveret materialet fra Tiltalte 2” og foreholdt side 9, ”Seminar
januar 2015” forklarede tiltalte, at hun / side 31 har trawlet alt igennem på sin pc og det her er et eksempel på noget, som Tiltalte 1 var med til at lave. Da GDPR blev indført i 2018 var hun igennem alt på sine computere for at slette alt med personfølsomme oplysninger. Hun har derfor meget lidt materiale tilbage. Materialet udleveret til politiet, jf. eks-trakt 11, er det materiale hun fandt på sin pc. Materialet i ekstrakt 11, side 21 og 22, er udført af Tiltalte 1, tilsvarende side 23-
Tiltalte husker ikke no-get om et andet format. Tiltalte 1 har et par gange hjulpet hende med at lave noget kursusmateriale. Side 37-40 er udarbejdet af Tiltalte
Materialet side 41 ”den gode, sælgende e-mail” er udarbejdet på baggrund af rigtige mails fra kursisterne. Tiltalte 1 udvalgte nogle konkrete mails som udgangspunkt for øvelser. Tiltalte 1 lavede også forslag til svar. Ekstrakt 11, side 58 f, er udarbejdet af Tiltalte
Det er evaluering og bemærkninger til deltagernes powerpoint præsentation. Foreholdt ekstrakten side 52, forklarede tiltalte, at det er samme filosofi. Kursisterne har fået individuelle kommentarer, og de er indarbejdet ligesom en ”makeover” før/efter. Foreholdt ekstrakten side 67-87, bekræftede tiltalte, at det er Tiltalte 1, der har udført arbejdet. Det er blandt andet salgskurser, hvor hun har fået oplysninger fra teleselskaberne og givet dem videre til Tiltalte 1, som blandt andet har beskrevet hvordan salg er fordelt på arbejdsdagen. Materialets side 89, 91-92, 93 og 94 er udarbejdet af Tiltalte
Side 94 er pla-ceringer af poster til orienteringsløb. Løbet blev afviklet på et seminar ”Seminar” på Comwell Borupgaard, jf. ekstraktens side
Det var et kursus hun afholdt for Call me. Tiltalte 1 har lavet materialet. Ekstrakt 11, side 94 f er et kort over ruten med fotos af posternes lokation. Tiltalte 1 skulle sørge for, at man på et kort kunne se posternes placering. Hun havde selv været ude og køre ruten igennem og skrive alt muligt ned, så Tiltalte 1 kunne strukturere det og herunder beskrive, hvad den enkelte person, som bemandede de enkelte poster, skulle bemærke og notere, når deltagerne løste de forskellige opgaver. Tiltalte 1 kom således med forslag til, hvad der var en god ide at observere på, når medarbejderne løste de konkrete opgaver. Ekstraktens side 115 f er materiale udarbejdet af Tiltalte
Tidligere omtalte faktura 1513 vedrørte Borupgaard-kurset. Hendes honorar var 36.800 kr. eksl. moms. Kurset blev afviklet den
og
marts. Hun deltog selv i hele kurset. Fakturaen omfatter også ”analyser” , som hun selv har lavet. Foreholdt ekstrakt 6, side 136, faktura 137 fra Tiltalte 1, den
maj 2015, hvoraf fremgår: ”aktivitet: teambuilding og -udvikling. Planlægning, udarbej-de og dokumentation af teamaktiviter.” , forklarede vidnet, at de 23.000 kr. var flere opgaver, herunder vedrører de 15.000 kr. Borupgaard-kurset. Fore-holdt, at Tiltalte 1 så har tjent 15.000 kr. ud af hendes eget sammlede honorar på i alt 36.800 kr., forklarede tiltalte, at Tiltalte 1's arbejde var pengene værd. Udspurgt af advokat Anders Németh vedrørende faktura 1513 forklarede tiltalte, at Afdeling 3 er en underafdeling i Telia. Chefen for afdelingen er Vidne
/ side 32 Udspurgt af sin forsvarer, advokat Casper Andreasen, forklarede tiltalte, at hun ikke deler Vidne 3's vurdering af Tiltalte 1's skriftlige kompetencer. Tiltalte 1 brugte et jævnt sprog i sit arbejde med optimering af kommunikation mellem teleselskabets medarbejdere og kunder. I forbindelse med indførelsen af GDPR, slettede hun alt, både navne og andre personhenførbare oplysnin-ger. På politiet opfordring gennemgik hun på ny sin pc. Hun gennemgik alle sine filer igen. Materialet fra Borupgaard havde hun gemt, da det ikke inde-holdt personfølsomme oplysninger, og fordi hun vurderede, at materialet mu-ligt kunne genbruges ved et senere kursus. Foreholdt ekstrakt 11, side 88, forklarede hun, at hun havde en ”klippekortordning” , der gik ud på at selskaberne under Telia købte klippe-kort til hendes konsulentydelser. Hvert klippekort dækkede 30 timer og ko-stede 4550.000 kr. Afdelingerne brugte løbende klippene til forskellige for-mål. Hun ved ikke, om de brugte deres klip for at opfylde budgettet. Det var ikke en rabatordning. Hun husker ikke om klippekortordningen blev anvendt i forbindelse med Borupaard-kurset. Anklageren vendte sig herefter mod en sammenstilling af Tiltalte 1's fakturaer til Virksomhed ApS og Virksomhed ApS' faktura til teleselskaberne. Foreholdt faktura 128 af
december 2013, forklarede hun, at det ikke vedrører en konkret aktivitet. Hun ”kørte” sine kurser adskillige gange. Hver gang kørte hun kurset efter en manual, som hun løbende justerede, så den he-le tiden var ajourført. Det var dette materiale, hun brugte Tiltalte 1 til at opda-tere. Det er forklaringen på, at anklageren ikke kan finde en faktura fra Tiltalte 1 til hende, hvor det konkrete ”materiale” er lavet. Foreholdt ekstrakt 4, side 15, faktura 129 af
februar 2014, cfr. ekstrakt 8, side 23, hendes faktura af
januar 2014 til Telia, forklarede hun, at det godt kan passe, at en del af hendes faktura til Telia vedrører det arbejde, Tiltalte 1 har faktureret hende ved faktura nr.
Foreholdt ekstrakt 8, side 25, faktura 1404 af
februar 2014 fra hende til DLG, cfr. ekstrakt 4, side 16, faktura 130 af
marts 2014 fra Tiltalte 1 til hende, forklarede hun, at hun ikke umiddelbart kan se en sammengæng med mindre, der er brugt et klippekort. 2014 er så mange år siden og hun kan ik-ke huske det længere. Hun kan ikke andet end at læse fakturaen, men det si-ger hende ikke noget i dag. Foreholdt ekstrakt 8, side 25, ”standardfraser og standard svar” , forklarede hun, at det er to forskellige måder at udtrykke det samme på. Det er en op-gave løst af Tiltalte
Hun husker ikke spor om, hvor resten af faktureret. Foreholdt ekstrakt 4, side 17, faktura 131 den
april 2014, bekræftede hun, at det er en faktura fra Tiltalte 1 til hende. / side 33 Foreholdt ekstrakt 8, side 27 og 28, bekræftede hun, at det er hendes faktura til teleselskabet. Det lyder meget sandsynligt, at det arbejde, hun fakturerede Telia, er noget, Tiltalte 1 har været underleverandør på. Foreholdt, at Tiltalte 1 er afregnet med 18.000 kr. og at hun selv har fået 14.000 kr., forklarede hun, at en del af Tiltalte 1's arbejde er indeholdt i selve dagsprisen på 20.000 x
Foreholdt faktura 132 af
maj 2014 fra Tiltalte 1 til hende, cfr. ekstrakt 8, side 29-31, faktura 1407 og 1408 fra hende til Telia samt 1409 fra hende til DLG, forklarede hun, at der er indeholdsmæssig overeensstemmelse. Foreholdt ekstrakt 4, side 19, faktura 133 af
oktober 2014, bekræftede hun, at det er en faktura fra Tiltalte 1 til hende. Foreholdt ekstrakt 8, side 42, faktura 1419 fra hende til DLG, forklarede hun, at det er sammenfaldende med Tiltalte 1's regning til hende, faktura 133, ekstrakt 8, side 46 faktura 1226 af
december
Foreholdt ekstrakt 4, side 23, faktura 134 af
januar 2015 og foreholdt ekstrakt 8, side 44-51, faktura 1422, 1424, 1425, 1426, 1428 og 1430, forklarede hun, at Tiltalte 1's arbejde ligger forud for hendes eget. Foreholdt hendes faktura 1505 af
februar 2015 til Telia forklarede hun, at hun ikke ved, om der er anvendt klippekort." Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede, at han er Stilling i Kina. Han blev ansat i Myndighed som fungerende koncernstyringsdirektør den
januar
I første omgang var han indlånt fra Ministerie. Den
marts 2017 tiltrådte han formelt stillingen. Han havde ansvaret for Udeladt og Myndigheds økonomiafdeling og -forvaltning, herunder facilitymanagement, Udeladt samt ud-viklingsafdelingen og indkøbsafdelingen. Han overtog stillingen efter Vidne
Tiltalte 1 var chef for indkøbsafdelingen, og han var således hendes chef. Han arbejdede sammen med Tiltalte 1 i ca. 5 uger, indtil hun fratrådte. De havde et møde en gang om ugen og de samarbejdede godt. Som ny i Myndighed, blev han godt klædt på om verserende sager af Tiltalte 1 og hun var imødekommende. Det var klart hans indtryk, at Tiltalte 1 arbejdede meget. Han havde tidligere under sin ansættelse i Ministerie haft med Tiltalte 1 at gøre, og det var hans klare indtryk, at Tiltalte 1 arbejdede igennem. Hun ar-bejdede både aftener og i weekender. Hun gik efter at få løst opgaverne. Han kan sige, at det var Tiltalte 1's afdeling,han fik den bedste introduktion til Myndighed til. Han har svært ved at udtale sig om, hvorvidt Tiltalte 1 var dygtig til sit arbejde, da de kun arbejdede sammen i 5 uger, men det var hans indtryk, at hun var dygtig. Han så ikke noget sjusk i de 5 uger, hvor han arbejdede sammen med Tiltalte
Han fik ikke noget at vide om hendes privatliv. Det var / side 34 ikke noget de talte om. En af de store opgaver, der ventede ham i Myndighed, var den her sag om konsulentkøb, der havde været omtalt i pressen og havde udløst en medie-storm hos blandt andet BT. Der var blevet skrevet om konsulentkøb, der ik-ke havde været konkurrenceudsat. Det var hans opgave, at finde ud af hvad der var op og ned på sagen, og der var en forventning om, at han gravede sig ned i sagen. Han indgik ret tidligt i dialog med Tiltalte 1 om sagen. Sagen kom op stort set dagligt, blandt andet på grund af BT´s aktindsigtsbegæringer. Sagen havde også ret stort politisk opmærksomhed. Tiltalte 1 var også meget med ind over at tale om sagen og besvare spørgsmål. Meget af hendes tid gik med at have fokus på sagen og til at besvare spørgsmål fra pressen. Til sidst nåede de til en situation, at omfanget af opmærksomhed og interesse for sa-gen, gjorde Tiltalte 1 ude af stand til at løse sine opgaver. Han vurderede også, at der var en uønsket omdømme-effekt for Myndighed, og derfor gik han i dialog med Tiltalte 1 om en måde at skilles på. Det emdte med en gensidig af-tale om Tiltalte 1's fratræden og fritstilling. Han har ikke haft nogen dialog med Tiltalte 1 siden. Hans opgave var fra start at få et overblik over, hvad sagen drejede sig om. Han skulle finde ud af beløbets størrelse, hvilke opgaver det drejede sig om og hvilke konsulenter, der var tale om. Han skulle finde ud af, hvor længe samarbejdet havde stået på, og om der overhovedet var noget, der var blevet konkurrenceudsat. De indledte en undersøgelse af, hvor mange konsulent-køb, der i perioden 2015 til september 2016 havde været i udbud i henhold til retningslinjerne fra
Tiltalte 1 havde ikke noget med undersøgelsen at gøre. Han talte med Tiltalte 1, hvad der var op og ned. Han spurgte Tiltalte 1 om nogle af de ting, der stod pressen, var korrekte. Han spurgte blandt andet, om hendes kendskab til de konsulenter, der var blevet ansat, herunder om hun kendte dem personligt. Tiltalte 1 svarede, at det gjorde hun ikke. Fore-holdt, at BT i juli 2016 skrev om "korruption" og "vennetjenester", forklare-de vidnet, at han erindrer en samtale, hvor han spurgte Tiltalte 1, om der var en personlig relation til konsulenterne i forhold til habilitetsproblemer. Tiltalte 1 svarede, at hun ikke havde en personlig relation til dem. Adspurgt husker han ikke, om ordet "habilitet" er en efterrationalisering af samtalen, eller om han de facto sagde det. Tiltalte 1 lagde ikke skjul på, at hun havde haft em samarbejdsrelation med blandt andre Tiltalte 2 under sin ansættelse i Arbejdsplads
Han henvendte sig til Anden myndighed efter offentliggørelsen af deres inter-ne redegørelse den
marts
Forud for offentliggørelsen orienterede han Justitsministeriet og de politiske retsordførere om indholdet af redegørel-sen, samt om konklusionen; at Myndighed i vid udstrækning ikke havde konkurrenceudsat sine konsulentindkøb. På mødet sagde Socialdemokratiets retsordfører, Person 20, at hun havde hørt, at der var betalt for skønhedsoperationer, rejser mm. Hun havde talt med en tidligere medarbejder i Myndighed. Med de beskyldninger så de ingen anden udvej end at involvere politiet, / side 35 der så måtte vurdere, om der var tale om strafbare forhold. Han troede ikke selv på det. Person 20 oplyste, at det var Vidne 4, der havde fortalt hende om forholdene i Myndighed. Han talte ikke med Tiltalte 1 om sagen. Hun var allerede fratrådt og fritstillet. Han havde ikke dialog med Tiltalte 1 efter, hun forlod Myndighed. Han var ikke bekendt med, at Tiltalte 1 i sin fritid havde arbejdet som konsulent for en af de konsulenter, der arbejdede for Myndighed. Det var noget, han mener, at han i allerhøjeste grad skulle have fået at vide af Tiltalte 1 under deres samtaler, især samtalen, om Tiltalte 1's kendskab til konsulenterne. Hvis han havde fået at vide, at hun havde arbejdet som konsulent for en af konsulenterne, var deres drøftelser om hendes fratræden foregået på en anden må-de. Det faldt ham ikke ind at spørge Tiltalte 1, om hun havde en arbejdsrelation med Myndigheds konsulenter. Foreholdt, at Tiltalte 1 har tjent ca. 800.000 kr., forklarede vidnet, at det i allerhøjeste grad havde været relevant relevant, at Tiltalte 1 fortalte ham om sit arbejde for Tiltalte
Det rejser da et habilitetsspørgsmål.Han tænkte ikke på at spørge, om der var en arbejdsrelation mellem Tiltalte 1 og konsulen-terne. Han mener, at Tiltalte 1 skulle have sagt til ham, at hun arbejdede for en af konsulenterne, som hun havde fået med ind i Myndighed. Han fik senere at vide, at der var en relation mellem Tiltalte 1 og en af konsulenterne. Hvis han var kommet undervejrs med det i de 5 uger, hvor han arbejdede sammen med Tiltalte 1, var fratrædelsesprocessen ikke blevet en gensidig aftale. Han er ret sikker på, at Tiltalte 1 var blevet bortvist og ikke fritstil-let. Der er ikke tvivl i hans sind om, at der ville være skredet til en politianmeldelse. I Myndighed var der en bekendtgørelse om bibeskæftigelse. Reglenm er, at hvis der kan rejses tvivl om habilitet, skal man orientere sin foresatte. Han mener, at det var et eklatant brud på Myndigheds interne regler, at Tiltalte 1 arbejdede for en af de konsulenter, hun selv havde hyret. Han er bekendt med den interne redegørelse, udarbejdet af Tiltalte 1 og med redegørelsen af
august 2016 fra Kammeradvokaten. Foreholdt ekstrakt 7, side 141-142, hvoraf fremgår: "På baggrund af aktindsigtsmatirialet har BT i juni og juli måned 2016 bragt en række kritiske artikler om Myndigheds anvendelse af konsulentvirksomhederne. Ar-tiklerne har bl.a. omhandlet den økonomiske størrelse af ydelserne købt af konsulentvirksomhederne, manglende udbud af ydelserne samt relationen mellem afdelingschefen i koncernservice og ejerne af konsulentvirksomhederne..", bekræftede vidnet, at det var det, der var rele- / side 36 vant for sagen. Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Nemeth, under henvisning til sa-gens ekstrakt 10, side 88, PWC´s undersøgelse af
februar 2018, forklare-de vidnet, at de efter arbejdet med deres egen redegørelse havde forpligtet sig på, at få en ekstern part til at undersøge Myndigheds indkøb over en5årig periode. PWC fik adgang til alt tilgængeligt materiale, og de skulle så under-søge i hvilken udstrækning udbudsreglerne var blevet overholdt og, om der var indikationer på, at der havde været vennetjenester. PWC´s opdrag blev udvidet til at omfatte en gennemgang af alt det materiale, der var blevet udle-veret til BT efter avisens aktindsigtsbegæringer. Han havde en samtale med Tiltalte 1 omkring udbudsreglerne i Myndighed. Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke kender til et skriftligt notat om udbudsmuligheder. Under sine samtaler med Tiltalte 1, fortalte hun, at det i begyndelsen i 2011 havde været svært for dem at onboarde konsulenter, og at det havde været vanskeligt at afgøre, hvor meget der skulle i udbud. Det var en kæmpe opga-ve, Tiltalte 1 var ansat til at løse efter budgetrapporten fra McKinsey, og nogle ret voldsomme besparelser, hun skulle realisere. Det krævede en omkalfat-ring af organisationen. Han er ikke i tvivl om, at det var en meget, meget svær opgave." Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede, at han tidligere har været ansat i Myndighed. Han var an-sat som økonomidirektør fra maj 2009 til udgangen af
Han havde an-svaret for hele koncernstyringen, herunder HR, IT og projektafdelingen, som senere blev udskilt. Han var således ansvarlig for økonomistyringen, kon-cernservice, analysesekretariatet og effektiviseringssekretariatet. Forevist ekstrakt 10, side 68, organisationsdiagram 2011, forklarede vidnet, at diagrammet ændrede sig hele tiden. Diagrammet stemmer meget godt overens med hvordan det var på det pågældende tidspunkt. Han mener, at Strategi- og udviklingscenteret; HR og IT blev udskilt i
Han var Tiltalte 1's chef. Det var ham, der rekrutterede hende. Det kan godt passe, at Tiltalte 1 startede i
Det kan godt passe, at de havde nogle forberedende møder allerede i efteråret
Da han startede i økonomiafdelingen i 2009, skulle han skabe styr på Myndigheds økonomi. I 2009 var der et kæmpehul i Myndigheds kasse og de fik derfor lavet en meget omfattende budgetanalyse. Resultatet var, at der skulle ske bespa-relser og effektivisering på områderne indkøb, facility, service, og køretøjer. Tiltalte 1 fik ansvar for de 3 største områder; facility, indkøb og køretøjer, der også omfatter andet materiel, som Udeladt. Der / side 37 skulle spares rigtig mange penge på de områder. Analysen viste også, at organisationen skulle styrkes og tilføres kompetencer. Det var en forudsætning for at realisere besparelserne. De 3 områder blev samlet i koncernservice. Myndigheds driftsudgifter var meget store på disse områder. Han husker ikke, hvor meget der skulle spares, men han husker det som om, at der skulle spares samet for 1 mia. kr. over 4 år. Han mener, at der på Tiltalte 1's område skulle spares 200 mio. kr. om året. Et eksternt konsulentfirma hjalp med at finde kandidater til stillingen som afdelingschef. Der var ingen tvivl om, at Tiltalte 1 var den bedst egnede, og hun havde relevant erfaring fra sin ansættelse i Arbejdsplads
Forevist ekstrakt 7, side 76-77, bemyndigelsesskabelon, underskrevet af vid-net og Tiltalte 1 henholdsvis
oktober 2012 og
september 2012, og hvoraf fremgår, at Tiltalte 1 havde "intet godkendelsesloft", forklarede vid-net, at bemyndigelsen betød, at Tiltalte 1 kunne indgå og godkende aftaler uden et økonomisk "loft". Bemyndigelsen var selvfølgelig under den alminde-lige forudsætning, at udgifterne kunne indeholdes i hendes budget og havde ledelsesmæssig opbakning. På enkelt-aftale niveau var der intet "loft". Han mener, at Tiltalte 1 ugentlig og i hvert fald månedligt "signede af" for over 10 mill. kr., for det var en stor afdeling, hun drev. Han husker det som om, at Tiltalte 1 hurtigt fik fat i stoffet og havde en supergod tilgang til det. Hun indgød stor tillid. Tiltalte 1 fik hurtigt lavet et set up af kvalificerede folk, både nye og folk, hun kendte fra tidligere. Tiltalte 1 virkede meget kompetent og dygtig. Det bjerg af besparelser, de så for sig, blev hur-tigt overskueligt, og det var en lettelse, da worst case var, at de risikerede at skulle fyre Medarbejdere. De kom ret hurtigt ind på en kurs, hvor de kunne se, at de kunne komme i mål med de nødvendige besparelser. Der blev nedsat en styregruppe for hele effektiviseringsarbejdet. Han var formand for styregruppen. De forskellige effektiviseringsområder kom og præsenterede deres analyser og implementeringsforslag. Tiltalte 1 eller en af hendes projektledere forelagde også for styregruppen. Det var styregruppens opgave at realisere besparelserne. De var omdrejningspunktet og skulle sige ok til forslagene. Det stod ret hurtigt klart for Tiltalte 1, og derefter for styregruppen, at de "stod på flade hæle" med medarbejdere uden de relevante kompetencer. Det var en forudsætning for at realisere besparelserne, at der blev opbygget en ny indkøbsorganisation. Tiltalte 1 pegede på, at det var svært at opnå besparelsesmålene, når der manglede folk til det. De valgte derfor at starte op medekst-ern konsulentbistand. Det var ikke nogen voldsom beslutning, for de kunne ikke overskue opgaven uden. Indtil de havde fået etableret en ny organisation og havde rekrutteret de relevante medarbejdere med de nødvendige kompe-tencer, var de nødt til at bruge eksterne konsulenter. Det var forretningskri-tisk, de kunne ikke stå og mangle 100-200 mill. kr. / side 38 Det stod klart for dem, at de skulle hente konsulenter i større omfang, mem de havde ikke engang overblik over omfanget, så de var nødt til at komme igang. De var godt klar over, at det på et tidspunkt blev nødvendigt enten at bruge statens SKI-aftaler eller udbudsreglerne. Adspurgt om han erindrer noget om en "hvid og grå model", forklarede vid-net, at han først hørte om det umiddelbart før, han stoppede i Myndighed. Tiltalte 1 nævnte for ham, at der havde været en hvid/grå model. Han forstod det ikke, men tænkte, at det måtte beskrive den situation, de havde stået i i begyndelsen, hvor det handlede om at komme igang i det små indtil organisa-tionen var på plads. Han vidste godt, at hvis de skulle være 100 % sikre, var det den lange, lange vej, men de valgte den korte for overhovedet at komme igang med opbygningen af organisationen, så de kunne løse besparelsesopgavden. De vidste godt, at der var en lille risiko, men det var først i 2016, at det gik op for dem, at det var "lap på lap" med konsulentbistand. Styregruppen blev opløst i 2012 eller 2013, da alle projekter var godkendt og ved at gå i implementering. Når der lå en implementeringsplan, fik man et budget og et sparemål af styringsgruppen, der i en overgangsperiode fulgte projektets implementering, blandt andet med henblik på afrapporterng til ministeriet. Da styregruppen blev opløst, var det de forskellige områders opga-ve at føre implementeringsplanen videre og overgå til den normale drift. Han var ikke klar over, at Tiltalte 2 havde konsulentopgaver til og med 2015 for i alt omkring 10 mio. kr. Langt han ad vejen var det de enkelte af-delingschefer, der indenfor deres budget traf afgørelser og disponerede. Han blev først bekendt med Tiltalte 2 i
Han burde have vidst, at Tiltalte 2 fortsatte som konsulent til 2015 og at der blev brugt så store beløb på en enkelt konsulent. Det ville have været noget andet, hvis det var et stort konsulentfirma, for så var nemmere at forstå. Han mindes ikke, at han hørte, at der blev brugt så mange penge på Tiltalte
Han husker ikke, at Tiltalte 1 nævnte dette overfor ham. Han mener, at det ville have været naturligt, at Tiltalte 1 havde vendt det med ham, da han var hendes chef. Han mener, at det var naturligt, da der var tale om et to-ci-fret mio beløb til mindre firmaer og det nu viser sig senere hen, at der var ud-budsretlige problemer. Når man har en chef, drøfter man de problemer, der opstår. Det kan sagtens have været fuldstændig sund fornuft. Deres opfattel-se var jo dengang, at de fik værdi for pengene, så de var ikke utilfredse med det arbejde, der blev lavet. Foreholdt at et vidne har forklaret at der i ledelsen var en accept af, at opgaverne ikke skulle i udbud, forklarede vidnet, at det ikke passede. Tilgangen / side 39 var, at der skulle være styr på tingene. Der var ikke en generel accept af, at de skulle omgå udbudsreglerne. De kom fra et meget dårligt udgangspunkt, og der skete en mget positiv udvikling og professionalisering af deres udbudsorganisation, som Tiltalte 1 opbyggede. Det er helt klart Tiltalte 1's fortjeneste, at Myndighed fik et øget fokus på, at udbudsreglenre skulle overholdes. Det var nødvendigt efter, at Rigsrevisionen i 2015 udtalte kritik på grund af manglende overholdelse af udbudsreglerne. Derfor var det også et stort pro-blem, da der i 2016 opstod en sag om problemer med udbud i netop dén af-deling, der indskærpede reglerne overfor alle andre i Udeladt. Han mener, at Tiltalte 1 fra starten af sin ansættelse, var opmærksom på og involveret i optimering af udbudsprocessen. Det er mysteriet i det hele; at de ikke selv overholdt udbudsreglerne. Det er rigtigt, at de i starten sagde til Tiltalte 1 og de øvrige, at de kunne ansætte konsulenter uden udbud, fordi det handlede om at de skulle i gang. Det var ikke til diskussion, at tilsagnet ikke gjaldt flere år frem. Han blev på intet tidspunkt i forløbet gjort opmærksom på, at Tiltalte 1 fortsatte med at bruge konsulenter i flere år. De blev nødt til at flytte indkøb fra konsernservice til økonomiafdelingen, fordi man ikke kan diktere, at andre skal overholde udbudsreglerne, hvis man ikke selv gør det. Han mener ikke, at han har set Tiltalte 2 før i dag. Tiltalte 1 arbejdede rigtig meget. Hun var nok den person i Myndighed, der arbejdede allermest. Tiltalte 1 var meget optaget af at levere et godt resultat og hun gjorde det eminent. Han talte med hende om, at hun skulle forsøge at holde igen. Han vil tro, at Tiltalte 1 arbejdede stort set alle arbejdsuger ca. 60 timer. Hun var drevet af at løse sine opgaver. Andre kollegaer lagde også mærke til, at Tiltalte 1 arbejdede for meget. Han arbejdede også selv meget, men Tiltalte 1 arbejdede helt klart mere. På et tidspunkt sagde Tiltalte 1 selv, at hun var ved at komme op i det røde felt. De havde løbende dialog, om hun kunne holde til det. Han mindes, at Tiltalte 1 på et tidspunkt havde for højt blodtryk og kunne mærke arbejdsmængden fysisk, men det slog ikke ud på hendes performance. I dén periode, var hun også udfordret af noget sygdom i familien, der måske også gjorde, at hun var presset på et tidspunkt. Han hus-ker ikke, at Tiltalte 1 sagde, at hun arbejdede ved siden af Myndighed. Han hørte først om Tiltalte 1 og Tiltalte 2's relation efter, at han var stoppet i Myndighed. Han læste artiklerne fra BT om vennetjenester mellem Tiltalte 1 og Person 7 og Tiltalte 2, men der var intet, der tydede på, at der havde været venskabelige relationer. Han hørte først om Tiltalte 2 i BT det efterår
Der var en Person 21 fra BT, der bad om aktindsigt og han fik en masse materiale udleveret. Person 21 bad om et interview med Tiltalte 1 gennem Myndigheds pressetjeneste. De talte om, at det ikke var hen-sigtsmæssigt, at det var Tiltalte 1 selv, der gik ud, så det blev ham, som hendes chef, i stedet. Økonomiafdelingen gennemgik det materiale, der forelå. He- / side 40 refter tog han interviewet med BT. Han vidste godt, at det handlede om manglende overholdelse af udbudsreglerne i Myndighed. Han husker ikke om emnet "vennetjenester" kom frem i forbindelse med interviewet. Han talte med Tiltalte 1 omkring hendes relation til Tiltalte
Han talte med Tiltalte 1 om hendes relation med Tiltalte 2 både før og ef-ter sommeren
Han spurgte hende, om der var andet end professionel relation, og det svarede hun nej til. I efteråret sagde han til Tiltalte 1, at hvis der var en anden relation end arbejde til Tiltalte 2, skulle hun fortælle det nu. Tiltalte 1 sagde, at der ikke var anden end en professionel relation. Forevist ekstrakt 10, side 1, artikel fra BT, forklarede vidnet, at han ikke havde mistanke om, at der var tale om vennetjenester. De var helt klart af den opfattelse, at det var grebet ud af den blå luft. Han vidste godt, at Tiltalte 1 havde brugt de samme konsulenter tidligere, men der var ingen tegn på andet. Tiltalte 1 fortalte ikke, at hun havde udført arbejde for Tiltalte
Det er helt klart, at han skulle have vidst dette. Det kunne jo stille Myndighed i en dårlig situation og det var brud på reglerne. Det må ikke betvivles, at de har valgt den billigste løsning. Det må simpelthen ikke ske, når man er chef på det niveau, som Tiltalte 1 var på. At Tiltalte 1 havde bemyndigelse "uden loft"skærper ansvaret. Han mindes ikke, at Tiltalte 1 fortalte at hun havde sit eget firma ved siden af. Hvis han havde fået det fortalt, havde det nok ikke givet problemer, hvis det handlede om noget helt andet end det de sad med i Myndighed. Tiltalte 1 har altid været åben om, at hun beskæftigede sig med "det al-ternative". Det kan ikke udgøre en interessekonflikt. Konsekvensen blev, at Tiltalte 1 blev bedt om at lave en redegørelse for samarbejdet med Person 7 og Tiltalte
Forevist vidnets mail af
juni 2016 til Tiltalte 1, ekstrakt 11, side 1-2 og oversigt over BT´s aktindsigtsbegæringer, ekstrakt 12, forklarede vidnet, at det havde nok været naturligt i redegørelsen at nævne, at Tiltalte 1 havde ar-bejdet for Tiltalte 2, men han kendte jo ikke noget til det, og derfor kunne han ikke bede om det. Han blev ved med at få spørgsmål fra BT og kunne ikke altid bruge svarene fra Tiltalte 1, hvorfor det endte med, at de måtte til at gen-nemgå det hele for at finde ud af det. Forevist ekstrakt 10, side 1-6, artikel fra BT, "faglig relation og ikke vennerelation", forklarede vidnet, at han sammen med to andre havde drøftelser med Tiltalte 1 omkring sagen. De vidste, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde arbejdet sammen i Arbejdsplads
Han var ikke klar over, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde købt pel-se sammen. Tiltalte 1 fortalte det ikke, og de havde ikke mistanke om det. Tiltalte 1 fortalte heller ikke at hun og Tiltalte 2 havde været på skønshedsklinik sammen. Han var ikke klar over, at Tiltalte 2 købte ting til Tiltalte 1 fra USA. Hvis han havde vidst det på det tidspunkt, havde han ikke svaret, som han gjorde til de interviews til BT. I første interview var der et lille problem, i an-det interview blev det til et større problem, men det havde været noget helt / side 41 andet, hvis han havde vidst det, som han ved i dag. Forevist ekstrakt 7, side 46-48, 50, forklarede vidnet, at han husker ikke, om han har været inde over de kurser, som Tiltalte 1 tog hos Tiltalte
Han vil ikke udelukke, at han var i dialog med Tiltalte 1 om, at hun kunne tage kur-serne. Han hørte dog ikke, at det var Tiltalte 2, der leverede kurserne. Foreholdt at Tiltalte 1 skulle have taget kurset mindfullness på grund af mental træthed på arbejdet i Myndighed, forklarede vidnet, at han ikke kender til det, men Tiltalte 1 arbejdede meget. Foreholdt at Tiltalte 1 skulle have forklaret at der var problemer i ledelsen, forklarede vidnet, at der sagtens kan have været ledelsesproblemer og -konflikter, som har påvirket Tiltalte
Det forekommer i så store organisationer som Myndighed. Foreholdt at Tiltalte 1 tog kursus om skriftlig kommunikation hos Tiltalte 2, forklarede vidnet, at han sagtens kan forestille sig det, da Tiltalte 1 ikke er en klassisk uddannet bureaukrat, og det derfor var relevant at få styrket hendes skriftlige og kommunikative færdigheder. Han vidste ikke, at Tiltalte 1 hjalp Tiltalte 2 med skriftlig kommunikation den anden vej i hendes konsulentfirma. Det ville have været rart at vide, at Tiltalte 1 samtidigt løste opgaver den anden vej. Han vidste ikke, at Tiltalte 1 tjente 800.000 kr. hos Tiltalte
Det var selvfølgelig noget, han skulle have vidst. Han forstår ikke, at Tiltalte 1 ikke havde tænkt over, at man ikke måtte dette. Hun sad jo som chef for compliance og udbud, så det skal hun jo vide. Han mindes ikke konkrete eksempler på, at han har skulle forholde sig til lignende sager om bibeskæftigelse. Hvis der er en sammenhæng mellem bibeskæftigelse og éns arbejde i Myndighed, må man selvfølgelig ikke have denne bibeskæftigelse. Han skulle have haft vidst, at Tiltalte 1 havde sit eget firma for at vurdere, om der var et problem. Udspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at PWC-rapporten blev lavet, efter han var stoppet i Myndighed. Han havde ikke noget medrap-porten at gøre." Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet blev foreholdt ekstrakt 10, side 68, et organisationsdiagram over Myndighed fra
Vidnet forklarede, at diagrammet er retvisende. Han var afdelingschef i Koncernstyring med økonomicenter og direktionssekreta-riatet under sig. Han og Tiltalte 1 refererede begge til Vidne
En McKinsey-rapport havde konkluderet, at der var et stort effektiviseringspo-tentiale i Myndighed. Der skulle bruges konsulentbistand. Presset var stort, særligt på Tiltalte 1, for at effektivisere og realisere de af McKinsey forudsatte besparelser. Der var mange forskellige projekter, der skulle effektiviseres. / side 42 Der var flest hos Tiltalte
Det var en kæmpe opgave i en organisation, der dengang slet ikke var gearet til det. De havde en styregruppe, der bestod af Vidne 2 som formand, Person 4 fra effektiviseringssekretariatet og ham selv. De mødtes hele tiden om de forskellige projekter, herunder Tiltalte 1's. Tiltalte 1 kom til styregruppen og sagde, at hun havde behov for konsu-lentbistand og hun var god til at skaffe finansieringen. De enkelte effektivise-ringsprojekter var beskrevet på baggrund af McKinsey-rapporten. Når man beregner nettopotentialet ved effektiviseringen, indgår de varige omkostnin-ger og engangsomkostninger. Der er typisk ikke så mange engangsomkost-ninger og disse var ikke indlagt i McKinsey-rapportens budgetter. Efterhån-den som de gravede sig ned i projekterne og fik dem beskrevet, dukkede der forskellige omkostninger op, som var nødvendig for at gennemføre projek-terne, herunder ekstern konsulentbistand. Tiltalte 1 kom og beskrev sine pro-jekter og det konkrete behov for ekstern konsulentbistand. Det var så åben-bart, at der var behov for bistand, da Tiltalte 1 var ekstrem dårlig hjulpet af si-ne medarbejdere, der ikke havde de nødvendige kompetencer. I begyndelsen af januar 2011 fik han en mail fra Tiltalte 1, da det var gået op for hende, at hun ikke havde noget budget for konsulentbistand og hun anmodede derfor om at få bevilliget 90.000 kr., hvilket han svarede ja til. Styregruppen var in-de over beslutninger om at bruge ekstern konsulentbistand. De forholdt sig til økonomien i det. De blandede sig ikke i hvem, der blev hyret ind og hvor-dan bistanden blev udmøntet i praksis. Det lå i budgettet. Det var mange pen-ge, nogle mio. Han husker ikke detaljerne i dag. Som han erindrer det, talte de ikke om udbudsregler. Det var en selvfølgelighed, at de blev overholdt. Han erindrer ikke, at han talte med Tiltalte 1 om det. Pr. 1 januar 2012 rykke-de han til Udeladtområdet og blev dermed mere kunde hos Tiltalte 1 end kollega. Han mindes ikke, at udbudsreglerne blev præsenteret som et problem for ham. Han erindrer ikke, at de talte om det. Han vil ikke udelukke, at de gjor-de det, herunder at de talte om, at summen af konsulentydelser var så stor, at den skulle i udbud. Det første år, i 2011, arbejdede han tæt sammen med Tiltalte
Derefter blev han mere kunde hos hende, da hendes afdeling havde det, som han skulle bruge. Tiltalte 1 arbejdede rigtig, rigtig meget. Det gjorde de alle, men han tror, Tiltalte 1 tog prisen. Han mener, at de arbejdede stort set hele deres vågne tid. De arbejdede også aftener og weekend. Det var nogle rigtig hektiske år. Hans samarbejde med Tiltalte 1 varede indtil hun fratrådte i
I juli 2016, da han læste skriverierne i pressen, tænkte han, at det var irriterende, en irriterende journalist, faktisk. Han så ikke noget problem. Han talte med Tiltalte 1 om det. I sommeren 2016 blev Tiltalte 1 bedt om at lave en redegørelse til Kammeradvokaten. Han talte med Tiltalte 1 om redegørelsen. Han hjalp hende med at skrive det formuleringsmæssige, da det ikke er Tiltalte 1's stærke side. Han brugte en uges tid på skrivearbejdet. Redegørelsen skul-le belyse samarbejdet med de to konsulentfirmaer og om de udbudsrettighe-der var overholdt. Det var en klassisk redegørelse. Han har lavet nogle styk-ker af dem i sin tid. Foreholdt ekstrakt 10 side 1, en avisartikel, forklarede han, at de ikke drøfte-de ”vennetjenester” og ”korruption” . Han anså det for at være så langt ude, / side 43 at det ikke var et tema, han følte anledning til at drøfte. Han husker ikke, om Tiltalte 1 kommenterede det. Tiltalte 1 formulerede sig ikke på bureaukratsprog. Hun skrev f.eks. ”jeg” og ”vi” i stedet for "Myndighed". Redegørel-sen blev udarbejdet under et helt ekstrem pres og han vidste, at Tiltalte 1 ikke var tilfreds med egne formuleringsevner på det plan. Han ved ikke, om Tiltalte 1 har modtaget kurser i formulering/skriftlig kommunikation eller om Tiltalte 1 har hjulpet andre med samme. Hvis han havde vidst, at Tiltalte 1 havde tjent i alt 800.000 kr. på at arbejde for en af konsulenterne, ville det skulle have stået i redegørelsen. Vidne 2 havde lavet en bred ramme og det var der-for naturligt at beskrive det. Han kendte ikke til Tiltalte 2, men han kendte til hendes firma Virksomhed ApS. Han kendte ikke til, at Tiltalte 1 havde arbejdet for Tiltalte 2 i hendes firma Virksomhed ApS. I hans optik var det helt udelukket at tjene penge hos en konsulent, der samtidig var hyret ind hos Myndighed. Foreholdt at Tiltalte 1 tjente penge ved at hjælpe med skriftlig kommunikation, forklarede vidnet, at det umiddelbart kom bag på ham, da det ikke var en af hendes spidskompetencer at formulere sig skriftlig, men det kommer jo an på opgaven, det kommer an på mange ting. Foreholdt at Tiltalte 1 tjente 800.000 kr. i perioden 2012 til 2015 og at det svarer til ca. 800 timer, altså i gennemsnit 200 timer om året, forklarede han, at det efter han vurdering var udelukket at arbejde så meget i 2011, men fra 2012 var han jo rykket videre, så der kender han ikke Tiltalte 1's arbejdspres. Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 var glimrende til at kommunikere. Det var bureaukrat-sproget, som ikke var hendes spidskompetence. Myndigheds samlede bevilling blev beskå-ret med de besparelser, som McKinsey-rapporten havde beskrevet. Det var nødvendigt, at de realiserede besparelserne i takt med, at deres bevilling blev beskåret på finansloven. Det var besparelser på udgifter, der var blevet af-holdt i mange år. Der var størst potentiale i Tiltalte 1's afdeling. Da McKinseyrapporten forelå, blev besparelserne indregnet i deres bevillinger. De blev lagt ind over de næste 4-5 år baseret på, hvor hurtigt McKinsey-rapporten vurderede, at de kunne realiseres. Det hastede derfor, fordi de skulle hente besparelserne for at kunne kompensere for de beskårede bevillinger . Der er Udeladt mand på lønningslisten, og hvis ikke besparelserne blev realiseret, vil de komme ud med et underskud. Han er jurist, men han er ikke ekspert i udbudsregler. Der var ikke en jurist ansat i Myndighed, der havde det overordnede ansvar for udbudsretlige spørgsmål. Person 6 er jurist. Hun var ansat i Tiltalte 1's afdeling. Hun havde været beskæftiget med indkøb i mange år, herunder indkøb af IT og har utvivlsomt været involveret i udbud. Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Casper Andreasen, forklarede vidnet, at han kender Virksomhed ApS. Han ved ikke i dag om det er, fordi han blev bekendt med firmaet i forbindelse med udarbejdelsen af rede-gørelsen i
En stor del af besparelsespotentialet lå i Udeladt og / side 44 Tiltalte 1 gjorde sit yderste for at dokumentere, at besparelserne blev gennemført. Af så stor en øvelse det var, mener han faktisk, at det var en succes." Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring: "Vidnet forklarede, at han var ansat i Myndighed i 2011 til
Forelagt organisationsdiagrammet, ekstrakt 10, side 68, bekræftede vidnet, at Vidne 2 var chef for Tiltalte 1 i indkøb. Selv, var han strategisk indkøber i afdelin-gen. Tiltalte 1 var hans leders leder. Han har deltaget i møder og drøftelser med Tiltalte 1, men har aldrig modtaget opgaver direkte fra hende. Det er kor-rekt, at han har talt med folketingsmedlem, Person 20, daværende ret-sordfører for Socialdemokratiet, fordi han kendte til den her sag og var frust-reret og fortvivlet over, at udbudsr

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:KBH:2024:SS0000000068 Sag om uberettiget at have modtaget, fordret eller ladet sig tilsige en gave eller anden fordel, som ansat i offentlig t