6), selv om han på afgørelsestidspunkterne modtog ledighedsydelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk.
4, hvor de væsentlige pas-sager er citeret ovenfor i afsnit 3 under gennemgangen af det relevante retsgrundlag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan heller ikke foregribe den senere, endelige afgørelse ved at træffe afgørelse om et forskud på erstatning i henhold til den endelige afgørelse i medfør af arbejdsskadesikringslovens dagældende § 16, stk. 3 (
6). Det skyldes, at lovgiver netop har bestemt, at der skal sondres mellem tilskadekomne, der modtager ledighedsydelse og tilskadekomne i midlerti-dige fleksjob, og afgørelsen fremlagt som […] angår en tilskadekommen i midlertidigt fleksjob, hvorfor afgørelsen ikke er relevant for nærværende sag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er derfor ikke enig med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i, at det ikke ville have været i strid med arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 4, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde truffet afgørelsen fremlagt som […], selv hvis den tilskadekomne i sagen ikke var i et mid-lertidigt fleksjob, men modtog ledighedsydelse. Bestemmelsen i § 16, stk. 3, blev indført i 1987, og viger for særreglen i § 17 a, stk. 4, indført i 2005 (dagældende § 17 a, stk. 3). Endelig bemærkes, at de nye oplysninger, der fremgår af de senest fremlagte bilag 22-26, ikke kan føre til en tilsidesættelse af de indbragte afgørelser allerede fordi, at bilagene er dateret efter de indbragte afgørelser og kun påviser forhold, der ligger efter afgørelserne. De er derfor uden betydning for sagens afgørelse. Byrettens dom Præmisserne i den indankede dom efterlader det indtryk, at man har skå-ret afgørelser efter § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 4, over en kam. Den for sagen / 4 afgørende regel er imidlertid § 17 a, stk. 4, og ordlyden af denne særregel udelukker i modsætning til § 17, stk. 3, at der træffes afgørelse om forskud, når skadelidte modtager ledighedsydelse. Arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 4, fastslår, som anført ovenfor, at der skal træffes midlertidig afgørelse, når skadelidte modtager ledighed-sydelse eller ikke er bevilget permanent fleksjob. For sidstnævnte, men ikke førstnævnte gruppe, er der dog mulighed for at træffe endelig afgørelse – efter anmodning fra tilskadekomne – hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklare-de. Et forskud på erstatning, som udbetales i henhold til arbejdsskadesikringslovens dagældende § 16, stk. 3 (
6), svarer til et forskud på og kapitalisering af den endelige afgørelse. Af de særlige bemærkninger til arbejdsskadesikringslovens dagældende § 16, stk. 3 (
6), jf. ovenfor i afsnit 3 under gennemgangen af det relevante retsgrundlag, følger det således, at bestemmelsen blev indsat for at lovfæste hidtidig praksis, hvorefter forsikringsselskaberne efter henstilling fra Sikringsstyrelsen udbetalte forskud på forventet erstatning. Efter den i forarbejderne beskrevne hidtidige praksis blev forskud på forventet erstatning udbetalt inden for det beløb, som det blev skønnet sandsynligt, at skadelidte ville blive tilkendt i erstatning. Et forskud kan ikke være et forskud på erstatningen i henhold til den midlertidige afgørelse. Det skyldes, at erstatninger i henhold til en midlertidig afgørelse slet ikke kan kapitaliseres, jf. § 27, stk. 1, sidste pkt. En afgørelse om forskud er dermed også udtryk for, at man foregriber den endelige afgørelse delvist, idet det er en forudsætning for forskud, at man kan fastslå, hvad det endelige erhvervsevnetab som minimum/sikkert vil være. Det vil altid være forbundet med en vis usikkerhed, hvad det varige erhvervsevnetab ender med at være. For personer, der modtager ledighedsydelse, har lovgiver vurderet, at denne usikkerhed er så stor, at det var nødvendigt med særreglen i § 17 a, stk. 4, at fastslå, at der i dette tilfælde, og helt uden nærmere hensyntagen til de konkrete omstændigheder i øv-rigt, kun må træffes en midlertidig afgørelse. En afgørelse om forskud, når skadelidte modtager ledighedsydelse, vil derfor være uforeneligt med § 17 a, stk. 4, idet afgørelsen vil være ensbe-tydende med, at man har foregrebet eller delvist truffet afgørelse om det endelige tab. / 5 Hjemvisning Såfremt landsretten måtte finde, at der var grundlag for at udbetale forskud efter dagældende § 16, stk. 3 (
6), selv om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger på afgørelsestidspunkterne modtog ledighedsydelse i overens-stemmelse med § 17 a, stk. 4, skal sagen hjemvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på udmåling af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger sikre varige tab af erhvervsevne. Det bemærkes, at byretten i præmisserne angiver ikke at have det fornød-ne grundlag for at træffe afgørelse om størrelsen af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger sikre varige tab af erhvervsevne. Alligevel hjemviser byretten sagen ” med henblik på, at der træffes afgørelse om udbetaling af forskud på erstatning for hans tab af er-hvervsevne.” . Byrettens dom er på det punkt uklar, jf. også Appelindstævntes, tidligere Sagsøger op-fordring i ankesvarskrift af
4, at afskaffe muligheden for at give forskud på er-statning efter bestemmelsen i § 16, stk. 3, nu stk. 6. Af byrettens præmisser fremgår det således, at retten finder at ”bestemmelserne om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne i arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 4, ikke udelukker, at der efter § 16, stk. 3, nu stk. 6, kan ydes et forskud på den endelige erstatning for tab af / 6 erhvervsevne i en situation som den foreliggende, hvor Appelindstævnte, tidligere Sagsøger modtager le-dighedsydelse.” Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er således ikke enig i det af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anførte om, at den tidligere § 17 a, stk. 3 og den
4 i modsætning til § 17, stk. 3 udelukker, at der træffes afgørelse om forskud, når den tilskadekomne modtager ledighedsydelse. Som anført af byretten vedrører indsættelsen af bestemmelsen i § 17 a, stk. 3, ved lov nr. 1388 af 21. december 2005 afgørelser om midlertidig erstat-ning for tabt erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visi-teret til fleksjob eller er i fleksjob, når den tilskadekomne modtager ledighedsydelse. Af forarbejderne fremgår, at lovændringen har sammenhæng med Højesterets dom gengivet i UfR 2004.867 H om samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne og fleksjob og tilsigter at opretholde hidtidig praksis, samt at § 17 a, stk. 3 svarer til reglen for andre midlertidige erstatninger. Det er således eksplicit anført af lovgiver, at der ikke er forskel på reglerne om midlertidige erstatninger, uanset om den tilskadekomne modtager ledighedsydelse eller ej. Lovgiver har med indførelsen af reglen i den tidligere § 17 a stk. 3 alene tilkendegivet, at der ikke kan træffes en endelig afgørelse, når den tilskadekomne modtager ledighedsydelse. Som det fremgår af § 16, stk. 3 (nu stk. 6) kan forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén udbetales i tiden inden den endelige afgørelse (min fremhævning). En afgørelse om forskud på erhvervsevnetabserstatning er således pr. definition ikke en endelig afgørel-se om tilskadekomnes erhvervsevnetab og er dermed ikke omhandlet i den tidligere § 17 a, stk. 3 eller den
6 (dagæl-dende § 16, stk. 3). Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, at forskud på erstatning for bl.a. tab af erhvervsevne kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse. En afgørelse om ret til forskud, som efter forholdets natur er et kapitaliseret be-løb, forudsætter, at der er sikkerhed for, at den tilskadekomne har et erhverv-sevnetab af en vis størrelse. Der er således tale om et beløb, der kan udbetales, fordi det skønnes sandsynligt, at den tilskadekomne under alle omstændighe-der at ville være berettiget til erstatning. Det fremgår ikke af § 16, stk. 6, eller forarbejderne hertil, hvilke kriterier Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inddrage ved vurderingen af, om en tilskadekommen er berettiget til et forskud på erstatningen for erhvervsevnetab, og afgørelsen må derfor som udgangspunkt bero på en samlet vurdering af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger forhold, herunder navnlig om der er sikkerhed for, at han som følge af arbejdsskaden har et varigt erhvervsevnetab. / 9 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har for landsretten gjort gældende, at det forhold, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger modtog ledighedsydelse på tidspunktet for dens afgørelse, i sig selv medfører, at han derved er afskåret fra at modtage forskud på erstat-ning for erhvervsevnetab. Landsretten finder imidlertid, at denne forståelse af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, der ikke er sikre holdepunkter for i forarbejderne til lovbestemmel-sen, strider mod princippet om pligtmæssigt skøn (forbuddet mod at sætte skøn under regel), idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke foretager et individu-elt samlet skøn over Appelindstævntes, tidligere Sagsøger forhold. Heller ikke ordlyden af eller forarbej-derne til bestemmelserne om adgangen til at modtage midlertidig ydelse efter § 17 og § 17 a giver grundlag for i § 16, stk. 6, at indfortolke, at en person er afskå-ret fra at modtage forskud efter § 16, stk. 6, allerede fordi denne er på ledighed-sydelse. Der må således foretages en konkret helhedsvurdering af, om betingelserne i § 16, stk. 6, er opfyldt – også når der er tale om en person på ledighedsydelse. Herefter, og da Arbejdsmarkedets erhvervssikring ikke har foretaget denne konkrete helhedsvurdering, findes afgørelsen at burde tilsidesættes som ugyl-dig. Som sagen er oplyst, finder landsretten ikke grundlag for at vurdere, om betingelsen for udbetaling af forskud i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, er opfyldt, og i givet fald hvor stort et forskud, der kan udbetales. På denne baggrund tages Appelindstævntes, tidligere Sagsøger principale påstand ikke til følge, men sagen hjemvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en fornyet prøvelse af, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger opfylder betingelserne for at få udbetalt et forskud for erhvervsevnetab. Efter sagens udfald skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sagsomkostninger for begge retter betale 104.000 kr. til Politiforbundet som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger 100.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.000 kr. er til dækning af retsafgift for byretten. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og ka-rakter, hovedforhandlingernes varighed samt sagens betydning for parterne. THI KENDES FOR RET: Sagen hjemvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på vurde-ring af, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger opfylder betingelserne for at få udbetalt et forskud for er-hvervsevnetab og i givet fald udmålingen af størrelsen heraf. / 10 I sagsomkostninger for begge retter skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden 14 dage betale 104.000 kr. til Politiforbundet som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. / Publiceret til portalen d. 24-06-2022 kl. 10:01 Modtagere: Appellant S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.