Nærmeste pårørende ved udbetaling af forsikring Forsikringssum skulle udbetales til afdødes børn som nærmeste pårørende Sag BS-50349/2023-HJR Dom afsagt den
- februar 2024 Appellant, tidligere Appelindstævnte mod Appelindstævnte, tidligere Appellant Afdøde afgik ved døden i august 2019 efter selvmord. Han efterlod sig en mindreårig søn, som han havde sammen med Appelindstævnte, tidligere Appellant, samt en søn, Appellant, tidligere Appelindstævnte, fra et tidligere forhold. Appelindstævnte, tidligere Appellant og Afdøde havde i ca. 14 år levet sammen på fælles bopæl. Et par dage inden selvmordet havde Appelindstævnte, tidligere Appellant på grund af uoverensstemmelser i forholdet taget ophold i sin datters lejlighed. Ved Afdødes dødsfald kom to forsikringer til udbetaling til Afdødes ”nærmeste pårørende” . Efter forsikringsaftalelovens § 105 a, stk. 1, anses som nærmeste pårørende forsikringstagerens ægtefælle, en samlever, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge, medmindre andet fremgår af omstændighederne Efter parternes anbringender var spørgsmålet i første række, om Appelindstævnte, tidligere Appellant var Afdødes samlever på tidspunktet for hans død, jf. forsikringsaftalelovens § 105 a, stk.
- Hvis hun ikke var det, var parterne enige om, at forsikringsudbetalingerne tilkom Afdødes børn. Højesteret udtalte, at en samlever for at blive anset som nærmeste pårørende skal leve sammen med forsikringstageren på fælles bopæl. Når en af parterne på grund af uoverensstemmelser opholder sig i en anden bolig på dødstidspunktet, må der foretages en konkret vurdering af, om opholdet i den anden bolig må anses som udtryk for en forbigående uoverensstemmelse, eller om opholdet i hvert fald fra én af parternes side må anses som udtryk for, at samlivet er endeligt ophørt. Forud for selvmordet var Afdøde var med Appelindstævntes, tidligere Appellant hjælp skrevet op til en ny lejlighed, og Afdødes afskedsbesked på Facebook måtte forstås således, at forholdet var forbi. Højesteret fastslog på denne baggrund, at efter en samlet vurdering måtte det lægges til grund, at samlivet mellem Appelindstævnte, tidligere Appellant og Afdøde var endeligt ophørt, da Afdøde døde. Forsikringssummerne skulle derfor tilfalde Appellant, tidligere Appelindstævnte og Afdødes mindreårige søn. Landsretten var nået til et andet resultat.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.