Kendelse Afsagt den 16. december 2009 af Retten i Århus, 13. afdeling i sagen BS 13-2693/2009 Mor mod Mulig far Sagens baggrund og parternes påstande Statsforvaltningen Midtjylland traf 10. september

§ 6, stk.

1. Sagens omstændigheder Det fremgår af sagen, at Person 1 den
2. april 2009 anerkendte faderskabet til barnet ved en omsorgs-og ansvarserklæring. … Du har som dokumentation for et fast samliv indsendt et omfattende materiale med bl.a. mailkorrespondence mellem Mor og dig, billeder --- Mor har oplyst, --Du har oplyst, --- at jeres forhold også har haft en karakter af et moderne fast samliv, idet forholdet har indeholdt fælles ferie, venner, familie, planlægning af at flytte sammen, --- mange nætter sammen, fælles højtider samt fritidsinteresser sammen. -Begrundelse --- Ved vores afgørelse har vi lagt vægt på, at du ikke har sandsynliggjort, at du har levet i et fast samlivsforhold med Mor i den periode hvor hun blev gravid. Vi finder ikke, at der ud fra det oplyste har været tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter. Vi har herved lagt vægt på det oplyste om, at I ikke har haft fælles folkeregisteradresse. Vi har lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at I har haft nogen form for fælles økonomi, bohave eller lignende. ----- finder vi ikke, at det kan lægges til grund, at der er tale om et fast samlivsforhold, jf.

§ 6, stk.

2,

1. pkt. Vi finder ikke, at der har været tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter hvor I har levet på fælles bopæl. --Forklaringer / Parterne har afgivet forklaring. Mor har bl.a. forklaret, at hun har været kæreste med Mulig far fra oktober 2007 til sommeren
2. Der har været tale om et konfliktfyldt forhold, der har været afbrudt undervejs flere gange. Det er rigtigt, at hun sammen med Mulig far underskrev en lejekontrakt med henblik på fælles indflytning
3. august
4. 14 dage efter, at lejekontrakten var underskrevet, fortrød hun imidlertid. Mulig far forlangte en økonomisk kompensation i den anledning. Hendes eget lejemål udløb
5. august 2008, og hun flyttede ind i et værelse hos nogle venner, Person 2 og Person
6. Hun var tilmeldt folkeregisteret på denne adresse.
7. februar 2009 flyttede hun i egen lejlighed, hvor hun fortsat bor og tilmeldt folkeregisteret. Mulig far flyttede ind i den lejlighed, de havde lejet i fællesskab. Hun blev gravid i september måned
8. Hun havde fra bruddet i slutningen af juli og indtil da set Mulig far 3 gange. Fra november 2008 var der fornyet kontakt mellem parterne. Det er rigtigt, at Mulig far var med til nogle undersøgelser på sygehuset. Mulig far var ikke den eneste, hun var sammen med i september måned. Hun mener ikke, at Mulig far har haft nogen grund til at anse sig som far til hendes barn. Han var ikke med til fødslen. Hun har etableret et samlivsforhold med Person 1, og de bor skiftevis hos hinanden afhængig af, hvornår Person 1's børn bor hos ham. De regner med at flytte endeligt sammen l. december
9. Person 1 var med til fødslen. De var enige om at underskrive ansvars- og omsorgserklæring. Mulig far har bl.a. forklaret, at han og Mor har været kærester siden efteråret
10. Hun havde ophævet et tidligere samlivsforhold og var nu flyttet i et kolonihavehus. Hun mødte hans børn på 12 og 16 år. I april/maj 2008 besluttede de at flytte sammen. De underskrev begge en lejekontrakt med overtagelse af lejemål
11. august
12. På det tidspunkt ville Mors eget lejemål ophøre. De fik fælles konto. De tog på ferie i Frankrig i 14 dage. Ferien gik dårligt, og det var den væsentligste årsag til, at de besluttede ikke at flytte sammen alligevel. Beslutningen blev truffet omkring
13. august
14. Han flyttede selv ind i det pågældende lejemål. De har i lejemålet opholdt sig rigtig meget begge to, indtil de endeligt afsluttede forholdet i slutningen af september
15. I slutningen af oktober blev han kontaktet af Mor, der bad om en drøftelse. Det aftalte de, hvorunder hun fortalte, at hun var gravid. De besluttede at genoptage forholdet og blev kærester igen. Han var hos lægen og blev registret der som far til Mors barn. Han besøgte også Mors forældre, der fik samme besked. Han var med til scanninger på sygehuset i 2 omgange, hvor han også optrådte som far til barnet. Forholdet mellem dem udviklede sig dog ikke heldigt, og de gik endeligt fra hinanden i februar
16. Mor mødte en anden mand, som sammen med Mor underskrev en omsorgs- og ansvarserklæring. Mor meddelte telefonisk i maj 2009, at han ikke skulle være far til deres barn. Den
17. juni skrev han til Statsforvaltningen. Han var på hospitalet dagen efter fødslen, men blev smidt ud. Hospitalets personale undrede sig over, at hans navn stod i vandrejournalen. Han mener, at det er væsentligt bestyrket, at Person 1 ikke er barnets far. Han erkender, at han og Mor ikke på noget tidspunkt har haft fælles folkeregisteradresse. Mulig far har tilføjet, at han fremsendte anerkendelsesblanketten til / Statsforvaltningen, efter at han havde fået at vide, at der var udarbejdet en omsorgs- og ansvarserklæring. Fremsendelsen af anerkendelsesblanketten skete helt på hans eget initiativ. Han bestrider, at en omsorgs- og ansvarserklæring kan have retsvirkninger i et tilfælde som det foreliggende. Lovforarbejder Børneloven, lov nr. 460 af
18. juni 2001, bygger på et lovforslag, fremsat af regeringen i Folketingssamlingen 2000-
19. I lovforslagets særlige bemærkninger til § 14 hedder det: Bestemmelsen regulerer - udtømmende - under hvilke omstændigheder faderskab kan anerkendes over for statsamtet. Bestemmelsens stk. 1-3 indeholder tre principielt forskellige materielle regler herom, mens stk. 4-8 indeholder en række formelle bestemmelser. Det følger af § 5, stk. l, at anerkendelser efter den foreslåede bestemmelse er foreløbige indtil seks måneder efter barnets fødsel. Efter dette tidspunkt kan faderskabsspørgsmålet kun prøves, såfremt betingelserne for genoptagelse er opfyldt, jf. kapitel
20. Om de enkelte anerkendelsesgrunde m.v. bemærkes følgende: Efter stk. 1 kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Der skal i så fald ikke gives oplysninger til statsamtet om moderens seksuelle forhold, jf. § 8, stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse. Indholdet af erklæringen svarer til indholdet af den erklæring, der i forbindelse med barnets fødsel kan afgives efter §
21. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Erklæring kan afgives såvel for som efter barnets fødsel, jf. stk.
22. Afgivelse af erklæringen for barnets fødsel vil i almindelighed forudsætte, at moderen rejser faderskabssag, jf. §
23. Bestemmelsen vil her f.eks. kunne anvendes i de helt sædvanlige tilfælde, hvor ugifte parter allerede under graviditeten ønsker at få bragt faderskabsspørgsmålet i orden. Erklæringen vil i forbindelse med fødslen kunne anvendes som grundlag for registrering af faderskabet, jf. §
24. Bestemmelsen vil også kunne anvendes til efter fødslen at afslutte en faderskabssag. Bestemmelsen tager navnlig sigte på ugifte samlevende, men finder i princippet også anvendelse på ægtefæller. Det indebærer f.eks., at ægtefæller, som i forbindelse med fødslen anmoder om rejsning af faderskabssag, jf. § l, stk. 2, nr. 3, og hvor faderskab derfor ikke bliver registreret ved fødslen, under statsamtets / behandling af sagen kan »fortryde« og herefter afgive erklæring efter bestemmelsen. Ligesom efter § 2 kan erklæring ikke afgives, hvis moderen inden for de sidste 10 måneder for barnets fødsel (eller forventede fødsel) har været gift med en anden mand uden at være separeret. Oplyser moderen, at hun har haft seksuelt forhold til andre i den periode, hvor hun blev gravid, eller kommer dette på anden måde frem, følger det af § 13, nr. 2, at anerkendelse efter stk. I ikke kan modtages. I sådanne tilfælde må der i stedet ske anerkendelse efter stk. 2 eller 3, jf. nedenfor, eller sagen må indbringes for retten. Efter bestemmelsen i stk. 2 kan en mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, anerkende faderskabet, hvis moderen efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd i denne periode, eller den pågældende mand utvivlsomt er barnets far. Bestemmelsen adskiller sig fra stk. 1 ved, at det er oplyst, at moderen har haft seksuelt forhold til den pågældende. I sådanne tilfælde kan faderskabet anerkendes, uden at der - som efter stk. 1 skal afgives erklæring om, at parterne sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det kan bl.a. være relevant at anvende bestemmelsen, hvor ingen af parterne bestrider, at det er deres fælles genetiske barn, men hvor de ikke agter sammen at tage sig af barnet. Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at moderen efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til andre i konceptionsperioden (nr. l), eller at den pågældende mand utvivlsomt er barnets far (nr. 2). Er det oplyst, at moderen ikke har haft seksuelt forhold til andre, kan anerkendelse ske efter nr. 1, uden at der foretages retsgenetiske undersøgelser. Er moderens oplysninger herom ikke tilstrækkeligt sikre, bør statsamtet opfordre parterne til at medvirke til retsgenetiske undersøgelser. Er parterne ikke indstillet på dette, må sagen indbringes for retten, jf. § 13, nr.
25. Udpeges den pågældende mand ved retsgenetiske undersøgelser som far med en bevismæssig vægt på 10.000 til 1 eller mere, kan han utvivlsomt anses for barnets far og kan derfor uanset at moderen har haft seksuelt forhold til andre - anerkende faderskabet efter nr.
26. Det er derimod i modsætning til, hvad der gælder efter § 20 om dom til faderskab - ikke tilstrækkeligt, at de andre fadermuligheder efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er udelukket som barnets fædre. Endelig kan en mand efter stk. 3 anerkende faderskabet, selv om det er oplyst, at moderen har haft seksuelt forhold til andre i den periode, hvor hun blev gravid, og selv om det ikke efter stk. 2, nr. 2, er fastslået, at den pågældende mand utvivlsomt er barnets far. / Anerkendelsen sker ved, at manden og moderen afgiver erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Erklæringen svarer til den, der afgives efter § 2 og § 14, stk. l. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. Det er en betingelse, at anerkendelsen tiltrædes af de faderskabsmuligheder, der er inddraget i sagen. Det har sammenhæng med, at disse mulige fædre er parter i sagen og derfor kan forlange sagen indbragt for retten, jf. § 13, nr.
27. Er disses faderskab imidlertid f.eks. udelukket ved retsgenetisk bevis, vil de ikke længere være parter i sagen, jf. §
28. Det forhold, at det ved retsgenetiske undersøgelser eventuelt er fastslået, at den, der ønsker at anerkende faderskabet, ikke er barnets far, udelukker ikke anvendelse af bestemmelsen. Bestemmelsen bygger på den opfattelse, at det bor overlades til parterne selv at tage stilling til, om de ønsker faderskabssagen afsluttet i mindelighed på denne måde. Sker der anerkendelse, indtræder det retlige faderskab imidlertid fuldt ud, uanset om det ligger fast, at det er en anden mand, der er barnets genetiske far. Under Folketingets behandling blev ordlyden af § 6 ændret. Formålet hermed var --- at indføre en begrænsning i den ret, som en mand, der har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, efter lovforslagets § 6, stk. l, har ret til at m prøvet, om han er far til barnet. ----- kravet i § 6, stk. 2,
29. pkt. om et fast samlivsforhold indebærer, at der skal være tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter af en vis varighed, hvor parterne typisk har levet sammen på fælles bopæl. Det er dog ikke udelukket, at kravet vil kunne være opfyldt, selv om parterne f.eks. af arbejdsmæssige grunde har opretholdt hver sin bolig, hvis der dog har været tale om et fast parforhold af en længere varighed. Ændringsforslaget indebærer ikke nogen ændringer i forhold til lovforslaget i de tilfælde, hvor moderen er ugift, og hvor hun ikke afgiver en "omsorgs- og ansvarserklæring" sammen med en mand. I disse tilfælde vil en mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen i konceptionsperioden, have ret til at rejse faderskabssag, selv om han kun har haft et enkeltstående forhold til moderen. Byrettens afgørelse og begrundelse / Efter

§ 6, stk.

1, er det udgangspunktet, at en mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, om han er far til barnet. Er en anden mand registreret som barnets far efter § 1 (børn, født af gifte kvinder), § 2 (børn, der fødes af ugifte kvinder, hvor der foreligger en ansvars- og omsorgserklæring) og § 3 (tilfælde, hvor der inden fødslen er afgivet en omsorgs- og ansvarserklæring og tilfælde, hvor faderskabet er anerkendt efter § 14, stk. 2, nr. l , der forudsætter, at moderen ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd i den periode, hvor hun blev gravid), er det dog en betingelse, at manden, da moderen blev gravid, levede i et fast samlivsforhold med moderen. Det tiltrædes, at Mulig far ikke har sandsynliggjort, at han på det tidspunkt, hvor Mor blev gravid, levede i et fast samlivsforhold med hende. Der er herved navnlig lagt vægt på, at parterne opgav planerne om at flytte sammen i den i fællesskab lejede lejlighed (hus), og at de ikke på noget tidspunkt har haft fælles folkeregisteradresse. Det er herefter afgørende for Mulig fars muligheder for at rejse faderskabssag, om der er sket en registrering af en anden mand som far som nævnt i § 6, stk. 2. Det følger af

§ 5, stk.

l, at anerkendelser er foreløbige indtil 6 måneder efter barnets fødsel, idet faderskabssag indtil dette tidspunkt kan rejses af moderen, faderen eller barnets værge. Der er derfor i sagen ikke tale om en genoptagelsessituation, jf.

kapitel

1. Omsorgs-og ansvarserklæringer kan afgives inden barnets fødsel, men forudsætter i almindelighed, at moderen rejser faderskabssag, jf. §
2. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd end den, der har tiltrådt erklæringen, kan anerkendelse efter § 14, stk. 3, dog ikke ske inden fødslen, jf. § 14, stk.
3. Efter det foreliggende har Mor ikke over for Statsforvaltningen oplyst, at hun i den periode, hvor hun blev gravid, har haft seksuelt forhold til andre mænd end den anerkendende. Efter modtagelsen af Mulig fars breve af
4. maj 2009 og
5. juni 2009 har der imidlertid været skabt en sådan tvivl herom, at statsforvaltningen ikke burde have afsluttet sagen på grundlag af omsorgs- og ansvarserklæringen, men burde have sendt sagen til retten til afgørelse, jf.

§ 13, nr.

2, hvorunder der kan tages stilling til, om sagen vil kunne afsluttes på grundlag af omsorgs- og ansvarserklæringen. Efter det anførte er den afgivne omsorgs-og ansvarserklæring ikke til hinder for, at Mulig far kan få prøvet, om han er far til barnet, og sagens behandling fortsætter derfor ved retten. / Thi bestemmes: Mulig far kan få prøvet, om han er far til det af Mor den Dato 2 2009 fødte barn. Sagens behandling fortsætter her ved retten. Dommer / /