ECLI:DK:KBH:2024:BS0000000119 Dom

KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 16. december 2022 Sag BS-36364/2021-KBH Repatriate the Children -Denmark som mandatar for Værge 1 for Sagsøger 1 (beskikket advokat Knud Foldschack) og Repatriate the Children -Denmark som mandatar for Værge 1 for Sagsøger 2 (beskikket advokat Knud Foldschack) og Repatriate the Children -Denmark som mandatar for Værge 2 for Sagsøger 3 (beskikket advokat Knud Foldschack) mod Udenrigsministeriet (advokat Rass Markert Holdgaard) Biintervenient til støtte for Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3: Institut for Menneskerettigheder (selv) / 2 Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 24. september 2021. Tre mindreårige danske børn, Sagsøger 1, Sagsøger 2, og Sagsøger 3, opholder sig i Område 1-lejren i Syrien sammen med deres mødre. Mødrene, der har henholdsvis marokkansk og somalisk statsborger-skab, er administrativt frataget deres danske statsborgerskab, fordi de ved at til-slutte sig Islamisk Stat har udvist en handlemåde, som var til alvorlig skade for Danmarks interesser. Børnene er tilbudt evakuering til Danmark på betingelse af, at deres mødre samtykker i, at børnene evakueres uden dem. Repatriate the Children – Denmark som mandatar for Værge 1 som værge for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og for Værge 2 som værge for Sagsøger 3 (herefter sagsøgerne) har fremsat følgende på-stand: Udenrigsministeriet skal bistå Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 med at komme til Danmark sammen med deres mødre. Udenrigsministeriet har fremsat påstand om frifindelse. Institut for Menneskerettigheder er indtrådt som biintervenient til støtte for sagsøgerne. Civilstyrelsen har meddelt fri proces til Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3. Oplysningerne i sagen Parterne og deres mødre Sagsøger 2 er født Dato 1 2017 i det islamiske kalifat. Han har dansk indfødsret. Efter moderens oplysninger har han i nogen tid op-holdt sig i fængsel med hende og derefter i Område 1-lejren. Sagsøger 1 er født Dato 2 2019 i Område 1-lejren, hvor han ophol-der sig sammen med sin mor og storebror. Han har dansk indfødsret. / 3 Værge 1 er mor til Sagsøger 2 og Sagsøger 1. Hun er født i Marokko Dato 3 1989 og fik dansk statsborgerskab som biperson til sin far i 2001. Hun har også marokkansk statsborgerskab. Hun og hendes nu afdøde mand udrejste og tilsluttede sig Islamisk Stat i formentlig 2014. Efter hendes mand afgik ved dø-den i december 2015, giftede hun sig igen med en afghansk mand, der også havde tilsluttet sig Islamisk Stat, og som efter det oplyste er far til begge børn. Der er oplysning om, at hun opholdt sig i Raqqa indtil sommeren 2017. Hun tog gennem en NGO kontakt til det danske udenrigsministerium i februar 2019. Den 26. november 2019 blev hun administrativt frataget sit danske statsborger-skab, hvilket blev stadfæstet ved Højesterets dom den 5. oktober 2022. Hun har familie i Danmark. Sagsøger 1 og Sagsøger 2's far er ifølge pædiatriske rapporter fra 18. maj 2022 fængslet i Syrien. Sagsøger 3 er født Dato 4 2016 i det islamiske kalifat og har i hvert fald fra foråret 2019 opholdt sig først i Område 2-lejren, Annexet, og fra august 2020 i Område 1lejren sammen med sin mor og hendes tvillingesøster. Sagsøger 3's far, der også tilsluttede sig Islamisk Stat, er afgået ved døden. Værge 2 er mor til Sagsøger 3. Hun er født i Danmark Dato 5 1997 og fik dansk statsborgerskab som biperson til sine forældre med virkning fra den 2. maj 2001. Hun har også somalisk statsborgerskab. Hun har boet i Danmark, indtil familien flyttede til England i 2002. Hun tog som 16-årig i 2014 sammen med sin tvillingesøster til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Hun blev frata-get sin britiske opholdstilladelse i 2016. I foråret 2019 havde hun ophold i Område 2-lejren, Annexet, og fra august 2020 i Område 1-lejren. Hun og Sagsøger 3 deler telt med hendes tvillingesøster. Hendes danske statsborgerskab blev administrativt inddraget ved Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 21. oktober 2020. Hun har en voksen søster og en bror i Danmark samt en mor, der er dansk statsborger i UK. Udenrigsministeriets bistand til børnene og deres mødre før tilbud om evakuering Udenrigsministeriet mailede den 21. oktober 2021 under emnet ”From Danish MFA – regarding a new case in Område 1 camp (Sagsøger 1 and Sagsøger 2)” til en kontakt i IRC, International Rescue Committee, og bad om rådgivning om, hvordan Udenrigsministeriet kunne følge op på oplysninger om, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 havde været indlagt på et sygehus på grund af vold, de angiveligt skulle have været udsat for i forbindelse med et nyligt fængselsophold med de-res mor. Den 25. oktober 2020 svarede kontakten i IRC, at han fra ”the team” havde informationer om, at begge børn befandt sig i Område 1-lejren og begge havde det godt. I mail af 26. oktober 2020 oplyste han på forespørgsel fra Udenrigsministeriet, at ”the team” var ”KRC staff” , men at han kunne dobbelttjekke med ”IRC staff” - / 4 Den 29. januar 2021 anmodede Udenrigsministeriet kontakten i IRC om hjælp til at få adgang til rapporter om børnenes sundhedstilstand, efter børnene var tilset af KRC staff. Kontakten i IRC ville forsøge at få adgang til rapporterne, når han var tilbage fra udlandet ugen efter. Udenrigsministeriet rykkede den 25. februar og 1. marts 2021. Den 9. marts 2021 sendte en ansat i Udenrigsministeriet til andre ansatte et telefonnotat om samtale med kontakten i IRC. Det fremgik, at kontakten flere gange havde fremhævet, at “all residents have the right to health services and we are here to provide assistance for anyone who needs ”. På forespørgsel om IRC’s tilstedeværelse i Område 2/Annexet blev det bl.a. oplyst ”IRC havde med deres mo-bileenheder begrænset adgang til annexet i Område 2, om end det var vanskeligt grundet sikkerhedssituationen. Kontakten fremhævede, at situationen i annexet var meget kompleks, ”the needs are very huge and we provide all that we can” . Udenrigsministeriet fulgte også i samtalen op på tidligere skriftlige henvendelser om adgang til rapporter om Sagsøger 2 og Sagsøger 1's sundhedstilstand. Kontakten ville forsøge at få adgang, men det var vanskeligt, da IRC ikke samarbejdede direkte med hospitalet. Han henviste desuden til kommunikationen i oktober 2020, hvor børnene var blevet udskrevet, og KRC havde besøgt dem. I øvrigt mente han, at IRC ville have haft kendskab til det, hvis børnene havde proble-mer, da de på daværende tidspunkt kommunikerede med KRC. Den 19. marts 2021 informerede Udenrigsministeriet kontakten i IRC om, at Sagsøger 2 og Sagsøger 1's advokat havde været i Område 1-lejren samme uge. Det var advokatens klare indtryk, at børnene ikke havde det godt, og at de havde brug for en lægelig opfølgning. Det ene barn havde haft diarré i over et år, og begge børn havde luftvejssygdomme. Den 20. marts 2019 bekræftede kontakten, at IRC health team ville besøge familien efter helligdagene og sørge for nødvendig hjælp til børnenes helbredsproblemer. Den 12. april 2021 skrev advokat Knud Foldschack til Udenrigsministeriet og informerede om, at Værge 1 og Sagsøger 1 havde Covid 19. Værge 1 blev holdt isoleret sammen med børnene i familiens telt, og Sagsøger 1 lå syg med høj feber. Udenrigsministeriet fulgte samme dag op ved en mail til en kontakt i Sy-rien. Udenrigsministeriet bad om råd til, hvordan man bedst fulgte op på bør-nenes velbefindende. Samme dag informerede Udenrigsministeriet advokat Knud Foldschack om de oplysninger, der var indhentet vedrørende Covid-19 situationen i både Område 1-lejren og Område 2-lejren. Begge lejre var i ”lockdown” , og det var umuligt for de sædvanlige organisationer at aflægge besøg i teltene. Udenrigsministeriet ville forsøge at få Røde Halvmånes Klinik til at besøge familien i deres telt. Task Force / 5 Den 29. april 2021 skrev Udenrigsministeriet til advokat Knud Foldschack og til advokaten for Værge 2 i to i det væsentlige enslydende breve. ”… Jeg skriver til dig vedrørende din klient, Værge 1, og børnene, Sagsøger 2 og Sagsøger 1. Du er formentligt allerede bekendt med, at der er nedsat en ”Task Force Evakuering” , der fokuserer på de danske børn i lejrene i det nordøstlige Syrien. Jeg vil i dette brev orientere om task forcen og dens arbejde, herun-der om et forestående besøg til lejrene, hvor en dansk delegation gerne vil møde din klient. Målet med task forcens arbejde er at undersøge, hvordan børn af danske forældre kan komme til Danmark hurtigst muligt. Regerin-gen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konser-vative Folkeparti og Liberal Alliance blev den 30. marts 2021 enige om at etablere en hurtigt arbejdende tværministeriel task force, der senest den 15. maj 2021 skal have afdækket, om evakuering af de danske børn i lejrene i det nordøstlige Syrien uden deres forældre vil kunne gennemføres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forplig-telser. Desuden skal task forcen have udarbejdet konkrete modeller for hvordan dette kan ske og have taget relevante skridt til forbere-delse af evakueringer. Som led i task forcens arbejde, rejser en dansk delegation ledet af Udenrigsministeriet inden for kort tid til det nordøstlige Syrien. I den forbindelse vil delegationen som nævnt gerne møde din klient. Fokus under besøget vil være på børnenes helbredstilstand, udvik-ling, trivsel og børnenes indfødsret for de børn, der er født i udlan-det, ligesom delegationen gerne vil mødes med mødrene angående spørgsmålet om evakuering af børnene. Delegationen vil bl.a. om-fatte et sundhedsfagligt team bestående af en børnelæge og en børne- og ungdomspsykiater. I delegationen indgår herudover en børnesagkyndig psykolog. Endvidere vil PET deltage med henblik på at forberede, at evt. evakuerede børn efter deres hjemkomst håndteres i regi af det danske myndighedssamarbejde om forebyg-gelse af radikalisering. Der vil også være en dansk-arabisk tolk med i delegationen. / 6 Det bemærkes, at oplysninger om delegationens forestående mis-sion bør behandles med stor fortrolighed af hensyn til delegatio-nens sikkerhed. Nedenfor følger en uddybning af de undersøgelser og samtaler, som vil blive tilbudt din klient under delegationens besøg i lejren. Helbredsundersøgelse og sundhedsfaglig vurdering af børnene I forbindelse med missionen vil der være tilbud om lægeundersø-gelse af børnene, Sagsøger 2 og Sagsøger 1. Undersøgelserne omfatter en bred helbredsundersøgelse og har til formål at undersøge børne-nes helbred og sundhed samt behandlingsmuligheder, både lokalt og i Danmark. … Det vil være to kvindelige speciallæger, som laver undersøgelserne – en børnelæge og en børne- og ungdomspsykiater. … Undersøgelsen af børnene vil foregå sammen med din klient og vil bl.a. bestå af undersøgelser, samtaler og legeobservation af bør-nene. … Som led i forberedelse af helbredsundersøgelsen og den sundhedsfaglige vurdering af børnene vil det være relevant, hvis lægerne får mulighed for at tale med børnenes eventuelle tætte familie i Dan-mark forud for afrejse. … Børnefaglig undersøgelse Den børnesagkyndige psykolog vil gennem samtale, observation og evt. legeobservation (afhængigt af barnets alder og øvrige forhold) vurdere det enkelte barns sociale og emotionelle udvikling og triv-sel, herunder søge at afdække om barnets udvikling er alderssva-rende. Der vil videre indgå en undersøgelse af barnets tilknytning til moderen. Den børnefaglige vurdering skal bidrage til en samlet beskrivelse af barnets forhold, herunder barnets og familiens udfor-dringer og eventuelle særlige behov. …. Afklaring af slægtsskab/dansk indfødsret ved hjælp af DNA-test Det følger af indfødsretsloven, at et barn erhverver dansk indføds-ret ved fødslen, hvis moderen er dansk. … / 7 Afsøgning af mødrenes samtykke til eventuel evakuering af børn Under missionen vil repræsentanter fra Udenrigsministeriet gerne mødes med din klient med henblik på at drøfte om hun kunne være interesseret i at samtykke til en eventuel evakuering af hendes børn til Danmark. Din klient vil på mødet få en foreløbig oriente-ring om betingelserne for en eventuel evakuering af børnene og få information om retsvirkningerne ved et sådant samtykke. Det bemærkes, at din klient ikke vil blive anmodet om endeligt at tilken-degive, hvorvidt hun vil samtykke til evakuering af børnene uden hende selv under dette besøg. …” Den 1. maj 2021 informerede Udenrigsministeriet speciallæge i pædiatri Speciallæge 2 og speciallæge i børne-ungdomspsykiatri Speciallæge 1 om kontakter med WHO, som havde tilset Sagsøger 3, Værge 2 og hendes tvillingesøster. Det fremgik bl.a.: ”The health status of the above cases (based in our medical team consultations) : · Sagsøger 3: he has watery diarrhea and anemia, the team pro-vided the needed medications and explained the treatment plan and will follow up. · Person 1: … · Værge 2: she had shrapnel in the left foot and in her fore-head, our team will refer her to one of the field hospital for X-Ray image and to decide the appropriate intervention accordingly.” Speciallæge i pædiatri Speciallæge 2 og speciallæge i børne-ungdomspsykiatri Speciallæge 1 har været ansvarlige for ”Pædiatrisk og børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering udarbejdet til Sund-hedsstyrelsen” vedrørende de tre børn. Af rapport af 4. maj 2021 vedrørende Sagsøger 3 fremgår bl.a.: ”… Pædiatrisk sammenfatning Sammenfatning og flygtningescreening Somatisk helbred godt. Psykisk helbred og belastninger se psykia-trisk vurdering. Anbefales somatisk og psykiatrisk screeningundersøgelse i Dan-mark i trygge rammer, med mere tid og adgang til evt. paraklinik. Bør inkludere sansescreen, tandlæge og opfølgning på vaccinatio-nerne (HPV). Behov for social støtte til familien forventeligt. / 8 Somatisk helbred Anæmi obs Hørelse obs Vækst obs Samlet vurdering af sundhed og belastninger Uegnede vilkår for børn i lejren, anbefales evakuering af barn og mor sammen. Diagnoser Relevante opfølgningsmuligheder lokalt akut/subakut/elektivt, lokalt/DK Vaccinationer Sansescreen Relevante opfølgningsmuligheder i Danmark egen læge/speciallæge/psyk/soc. … Børne- ungepsykiatrisk sammenfatning Konklusion: Knap 5 år gammel dreng født i Syrien, hvor de tidlige år har været præget af krig, tilfangetagelse og uvished. Har psyki-ske symptomer i form af angst, ondt i maven, mareridt med natlig opvågning og lette koncentrationsvanskeligheder. Psykiatriske anbefalinger: Stabile sikre rammer. Når disse er sikret, anbefales ambulant børne- og ungdomspsykiatrisk udredning med obs. for angst/PTSD og opmærksomhedsforstyrrelse. Sagsøger 3 og mor har en god stabil tilknytning, og det vil være en alvorlig belastning for ham, såfremt denne brydes. Samlet pædiatrisk børnepsykiatrisk vurdering Knap 5-årig dreng med godt somatisk helbred men flere sympto-mer til opfølgning og psykisk belastning med symptomer. Vurde-res tæt knyttet til mor og søskende. Pædiatriske anbefaling; sansescreen (obs bekymring for nedsat hørelse), vækst bør følges og vaccinationer opdateres. Psykiatrisk; anbefales stabile sikre rammer. Når disse er sikret, anbefales ambulant børne- og ungdomspsykiatrisk udredning med obs for angst/PTSD og opmærksomhedsforstyrrelse. Barnets/den unges og familiens behov for støtte Evakuering til Danmark med mor Yderligere undersøgelse i stabile rammer / 9 Familien forventeligt behov for social støtte. Barnets/den unges/forældrenes holdning til erklæringen. Konklusion og anbefaling gennemgået med mor.” Af rapport af 5. maj 2021 vedrørende Sagsøger 1 fremgår bl.a.: ”Pædiatrisk sammenfatning Moderat underernæret, alvorligt stunned, ikke waisted, ingen umiddelbare objektive symptomer og fund på vitamin og micronutrient mange[l]. Bør revurdere i bedre rammer og suppleres med paraklinisk udredning, inkl. for malabsorption. Anbefales so-matisk og psykiatrisk screening undersøgelse i Danmark i trygge rammer med mere tid og adgang til evt. paraklinik. Bør desuden sansescreenes, se tandlæge og vaccineres for alder. Psykisk helbred og belastninger se psykiatrisk vurdering. Vurderes tæt knyttet til sin mor. Børne- ungepsykiatrisk sammenfatning Psykiatrisk anbefaling: udredning for somatisk sygdom. Har behov for stabile sikre rammer. Når disse er sikret, anbefales ambulant børne- og ungdompsykiatrisk udredning med obs for angst og ver-bale Tics. Sagsøger 1 er helt afhængig af sin mor. Samlet pædiatrisk børnepsykiatrisk vurdering Opfølgning af somatisk sygdom, se ovenfor. Desuden forebyg-gende undersøgelse/interventioner for alder. Se pædiatrisk sam-menfatning. Psykiatrisk udredning som beskrevet underfor. Barnets/den unges og familiens behov for støtte Evakuering til Danmark med mor og bror Yderligere undersøgelse i stabile rammer. Familien forventeligt behov for social støtte. Barnets/den unges/forældrenes holdning til erklæringen Konklusion og anbefaling gennemgået med mor” Af rapport af 5. maj 2021 vedrørende Sagsøger 2 fremgår bl.a.: / 10 Pædiatrisk sammenfatning Moderat underernæret, moderat stunned, ikke waisted, ingen umiddelbare objektive symptomer og fund på vitamin eller micronutrient mangel. Anbefales somatisk og psykiatrisk screeningsundersøgelse i Danmark i trygge rammer, med mere tid og adgang til evt. paraklinik. Bør desuden sansescreenes, se tandlæge og vacci-neres for alder. Psykisk helbred og belastninger se psykiatrisk vurdering. Vurderes tæt knyttet til mor og bror. Børne- ungepsykiatrisk sammenfatning 3 år 8 mdr. gammel dreng, lille for alder og tidlige år under svære betingelser. Ikke tegn på udviklingsforstyrrelse, men har udviklet angst. Kvik og ansvarsfuld. Samler legetøj og holder fast på sin rang som storebror. Søger sin mor. Psykiatriske Anbefalinger: Stabile sikre rammer. Når disse er sikret, anbefales ambulant børne- og ungdomspsykiatrisk udredning med obs for angst/PTSD og opmærksomhedsforstyrrelse. Samlet pædiatrisk børnepsykiatrisk vurdering Opfølgning af ernæring, …Desuden forebyggende undersøgelse/interventioner for alder. Se pædiatrisk sammenfatning. Psykiatrisk udredning som beskrevet underfor. Barnets/den unges og familiens behov for støtte Evakuering til Danmark med mor og bror Yderligere undersøgelse i stabile rammer. Familien forventeligt behov for social støtte. Barnets/den unges/forældrenes holdning til erklæringen Konklusion og anbefaling gennemgået med mor” Den 7. maj 2021 skrev en ansat i Udenrigsministeriet til andre ansatte en mail under emnet ”Samtale med Værge 2 i Område 1-lejren maj 2021 [korrekt ver-sion]” , bl.a.: ”… Under samtalen nævntes det, at Værge 2 på et senere tidspunkt må-ske vil blive præsenteret for muligheden for at samtykke til, at Sagsøger 3 kan komme til Danmark uden hende. På forespørgsel om / 11 hvad Værge 2 vil tænke om, at Sagsøger 3 bringes til Danmark uden hende svarede hun, at han ville blive yderligere traumatiseret. Han skulle evakueres med hende. Hun skulle ikke efterlades i lejren. Hun ville sige nej. Hertil tilføjede hun, at hun er uskyldig Værge 2 forklarede, at hun i Danmark har en søster (…) og en bror som i givet fald kunne tage sig af sønnen. Og en mor med dansk statsborgerskab (bosat i UK). …” Samme dato skrev samme ansatte i Udenrigsministeriet til andre ansatte en mail under emnet ”Samtale med Værge 1 i Område 1-lejren maj 2021 [korrekt version], bl.a.: ”… Under samtalen nævntes det, at Værge 1 på et senere tidspunkt måske vil blive præsenteret for muligheden for at samtykke til, at børnene kan komme til Danmark uden hende. På forespørgsel om, hvad Værge 1 vil tænke om, at børnene bringes til Danmark uden hende svarede hun, at hun ikke så behov for adskillelse i denne lave alder. Og så ammede hun fortsat den yngste. Hvis de var ældre og skulle i skole kunne det måske være en overvejelse. Værge 1 tilføjede også, at det ville være hårdt for børnene, hvis de tages fra hende. …” Af rapport af 18. maj 2021 ”Afrapportering fra den tværministerielle Task Force Evakuering” fremgår bl.a.: ”Indledning Der blev den 30, marts 2021 på baggrund af en politisk aftale mel-lem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance etableret en hurtigtarbejdende tværministeriel “Task Force Evakuering” . Task forcen fik til opgave at afdække, om evakuering af de danske børn uden deres forældre fra lejrene i det nordøstlige Syrien på baggrund af en individuel vurdering vil kunne gennemføres på en sikkerheds-mæssig forsvarlig måde og inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. Målet med arbejdet er, at børn af danske forældre kan komme til Danmark hurtigst muligt. / 12 Danske myndigheder har via kontakt til pårørende i Danmark eller deres partsrepræsentanter kendskab til i alt 19 børn, der opholder sig i Område 2- eller Område 1-lejren sammen med deres seks mødre, som har anmodet om myndighedernes bistand. Tre af de seks mødre har dansk statsborgerskab, mens tre administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab Kapitel 1. Fact finding i lejrene i det nordøstlige Syrien … Ny signaler om evakuering og tilbagesendelse Lokaladministrationen udsendte den 18. marts 2021 en pressemeddelelse, der fastslår lokaladministrationens syn på evakuering af børn tilbageholdt i Område 1- og Område 2-lejrene. Det fremgik af pressemeddelelsen, at der kun kan tillades evakuering af forældreløse/uledsagede børn, og at børn, der er tilbageholdt sammen med deres mødre, alene kan evakueres, såfremt de har særlige humani-tære behov, og såfremt moderen giver et eksplicit samtykke. Task forcen har i sin dialog med lokaladministrationen fået bekræftet, at dette fortsat er linjen. … Sundhedsfaglig vurdering Den sundhedsfaglige vurdering er — efter opdrag fra Sundhedsstyrelsen — foretaget af to danske speciallæger i henholdsvis pædi-atri (børnesygdomme) og børne- og ungdomspsykiatri. Lægernes opgave har været at vurdere børnenes fysiske og psykiske hel-bredstilstand. Vurderingen er sket under særlige rammer og be-grænsninger, og der er således tale om et øjebliksbillede. Med det forbehold kan følgende konkluderes vedrørende de ti undersøgte børn (for en uddybning, se bilag 3): • • Ingen børn har akut livstruende sygdomme. Alle børn udviser symptomer på angst, herunder angst for adskillelse fra deres mor og søskende, angst om natten, ved høje lyde og ved syn af soldater. Der er symptomer og tegn på tristhed, problemer med koncentration og rastløshed. Nogle børn har symptomer på egentlig psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. / 13 • • • • • Alle børn er i væsentlig risiko for forværring af deres men-tale tilstand, hvis ikke der iværksættes psykosocial støtte. Ved manglende støtte vil der være risiko for manglende ind-læring og normal udvikling, hvilket kan gøre, at børnene bli-ver dårligt fungerende på sigt. Der er behov for umiddelbar udredning og behandling af de børn, hvor der er tegn på psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse. Alle børn har en tæt tilknytning til deres mor og søskende, og der er en veletableret kontakt mellem mor og barn. Det er derfor vurderingen, at adskillelse fra mor og søskende vil påføre børnene en yderligere sundhedsmæssig belastning med risiko for yderligere forværring af deres psykiske til-stand. Flere børn er underernærede, og nogle af disse er i særlig øget risiko grundet enten alvorlig underernæring, eller fordi de som følge af deres alder er i særlig risiko for smitsomme sygdomme og dermed med i risiko for overdødelighed. Spe-ciallægen vurderer, at der er behov for udredning og be-handling af årsager hertil, hvilket ikke vurderes muligt i lej-rene. For alle børn vil fortsat ophold i lejrene have alvorlige konsekvenser for børnenes udvikling, og alle børn har behov for yderligere sundhedsfaglig udredning med henblik på stillingtagen til behov for behandling og opfølgning, hvilket ikke er tilgængeligt i lejrene. For alle børn vil fortsat ophold i lejren forringe behandlingsmuligheder og prognose i væsentlig grad. Baseret på de to speciallægers undersøgelser og vurdering af bør-nene er det derfor den samlede vurdering, at de bør evakueres ud fra en sundhedsfaglig betragtning, og at det bør ske sammen med deres mødre og søskende. … Kapitel 4. Retlige aspekter af evakuering af børn uden deres mødre … Evakuering af børn med samtykke fra forældre Da Danmark ikke er retligt forpligtet til at evakuere hverken foræl-dre eller deres børn, kan Danmark som udgangspunkt vælge at til- / 14 byde et barn og dennes forælder, at barnet evakueres uden foræl-deren, hvis forælderen samtykker. Forælderen vil skulle afgive et udtrykkeligt ønske til myndighederne om bistand til evakuering af barnet til Danmark uden forælderen. Med inspiration fra EMD’s praksis vil et samtykke kunne afgives som et frivilligt, informeret og skriftligt samtykke, hvor betingelserne for evakueringen er be-skrevet. Det bemærkes, at Danmark og flere andre lande har foreta-get samtykkebaseret evakuering af et barn uden forælder (se kapi-tel 3). Danmarks internationale forpligtelser kan være til hinder for at til-byde evakuering af et barn uden forælderen med forælderens samtykke. Det vil eksempelvis være tilfældet i sager med børn, som vurderes at være helt afhængig af forælderen. I sådanne tilfælde kan det ikke afvises, at Danmark efter EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privat- og familieliv kan være forpligtet til også at yde bistand til forælderen som forudsætning for, at der kan ydes bistand til bar-net. EMD ses dog ikke at have haft lejlighed til at tage stilling til et konkret tilfælde som det beskrevne, hvorfor den vurdering, der vil skulle foretages, vi1 være behæftet med betydelig usikkerhed. … Endvidere vil der ikke inden for rammerne af Danmarks internatio-nale forpligtelser være mulighed for at tilbyde evakuering af et barn uden forælderen med forælderens samtykke, hvis barnets tarv, jf. Børnekonventionens artikel 3, taler imod dette. I den kon-krete vurdering af barnets tarv vil der bl.a. på den ene side kunne indgå hensynet til at bevare familiens enhed og barnets relation til sine forældre og sin familie og på den anden side mulighederne for, at barnet f.eks. kan få den rette sundhedsfaglige behandling, undervisning mv., samt de øvrige momenter, der følger af, at barnet efter en evakuering vil opholde sig i Danmark i stedet for i en lejr i det nordøstlige Syrien. Forælderen, der må antages at være nærmest barnet, skal inddra-ges i overvejelserne om barnets tarv og høres om, hvad der efter forælderens opfattelse vil være til barnets bedste. Det beror på en konkret vurdering, herunder navnlig af barnets alder og moden-hed, i hvilket omfang barnet kan give sin holdning til adskillelsen til kende, og hvilken vægt denne i givet fald skal tillægges. / 15 … Konsekvenserne af en evakuering af børn for forældrenes ret til indrejse i Danmark … Er forælderen ikke dansk statsborger, herunder hvis forælderen administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, har foræl-deren som udgangspunkt ikke et opholdsgrundlag i Danmark og vil således ikke kunne indrejse eller opholde sig lovligt i Danmark. En sådan forælder vil skulle søge om f.eks. familiesammenføring med sit barn med dansk statsborgerskab, som måtte opholde sig i Danmark, for at opnå ret hertil. I forbindelse med behandlingen af en familiesammenføringssag vil Udlændingestyrelsen kunne lade oplysninger om, at forælderen vurderes at udgøre en trussel mod den offentlige orden eller sikker-hed indgå i vurderingen. Sådanne eventuelle oplysninger vil kunne medføre, at en udlænding i visse tilfælde kan udelukkes fra at få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder b.la., hvis udlændingen er en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den of-fentlige orden, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1. Det vil dog skulle vurderes, om den pågældende forælder har krav på opholdsret i Danmark efter EMRK, EU-retten eller Danmarks internationale for-pligtelser i øvrigt. Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen alene meddele familiesammenføring mellem en udenlandsk foræl-der og et herboende barn, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Bestemmelsen tager navnlig sigte på de tilfælde, hvor et krav på opholdstilladelse vur-deres at følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8. Ved vurderingen vil Udlændingestyrelsen bl.a. inddrage oplysnin-ger om barnets relation til forælderen, herunder om der eksisterer et familieliv mellem dem, som Danmark er nærmest til at beskytte, ligesom det er en forudsætning, at slægtskab til barnet er fastslået. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse foretage en vurdering af, om familielivet mellem forælderen og det herboende barn kan an-ses for at være afbrudt frivilligt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil fa-milielivet som udgangspunkt fortsat kunne betragtes som beskyt- / 16 telsesværdigt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det forudsætter efter Udlændingestyrelsens praksis helt klare og vægtige argumenter, for et familieliv mellem forælder og mindreårige børn ikke er beskyttet. Udlændingestyrelsen vil ligeledes foretage en vurdering af, om tredjelandsforælderen undtagelsesvis kan opnå en afledt opholds-ret efter EUF-Traktatens artikel 20 på baggrund af det danske barns unionsborgerskab. Dette kan være tilfældet, hvis barnet på grund af et særligt kvalificeret afhængighedsforhold til forælderen vil blive tvunget ud af Unionen i tilfælde af afslag på opholdstilladelse til forælderen. Det bemærkes, at det er vurderingen, at en tredjelandsforælder ved samtykke til evakuering af et barn ikke kan give uigenkaldeligt af-kald på retten til familiesammenføring med barnet i Danmark, i det omfang en sådan ret følger af Danmarks internationale forpligtel-ser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en forælder, der har samtykket til, at et barn evakueres uden forælderen, efterfølgende måtte fortryde, indebæ-rer det ikke, at forælderen herved opnår ret til at få bistand fra myndighederne til at blive evakueret til Danmark. …” Tilbuddet Den 18. maj 2021 skrev Udenrigsministeriets medarbejder til advokat Knud Foldschack: ”Med denne mail vil jeg orientere dig om, at regeringen nu har besluttet at tilbyde at evakuere de danske børn fra lejrene i det nordøstlige Syrien. De tre mødre, som har dansk statsborgerskab, til-bydes evakuering sammen med deres børn. De børn, hvis mødre ikke har dansk statsborgerskab vil blive tilbudt evakuering, såfremt moderen samtykker heri. Som du formentlig er bekendt med, er der i aften afholdt et pressemøde om regeringens beslutning. Du kan finde mere information om task forcens arbejde her Offentliggørelse af dokumenter i forbindelse med Task Force Evakuerings afdækning samt Dokument vedrørende Task Force Evakuerings afrapportering - Justitsministeriet. Udenrigsministeriet vil kontakte dig snarest muligt omkring regeringens beslutning og om det videre forløb i forhold til Værge 1's børn, / 17 ligesom vi gerne vil svare på de spørgsmål du måtte have i den forbindelse.” En i det væsentlige identisk mail blev sendt til advokat Knud Foldschack og Værge 2's søster i Danmark om Værge 2's søn. Udenrigsministeriets bistand til børnene efter tilbud om evakuering uden deres mødre Den 7. juli 2021 skrev Udenrigsministeriet til en kontakt i Område 1-lejren om helbred-stjek af Sagsøger 3 for ørepine og problemer med hørelsen og af Sagsøger 1, der havde slået hovedet. Den 11. juli 2021 meddelte kontakten, at Sagsøger 1 havde influenza, og at man ville følge op på Sagsøger 3, som også kunne besøge en døgnåben klinik. Den 9. juli 2021 orienterede Udenrigsministeriet advokat Knud Foldschack om, at ministeriet sammen med Sundhedsstyrelsen havde etablere en lægefaglig rådgivning, ”som I kan kontakte ved spørgsmål om børnenes helbredsmæssige tilstand” . Vedhæftet var ”Brev til mødre og pårørende om midlertidig sundhedsfaglig rådgivningsfunktion.” Endvidere blev der vejledt om, at det var de lokale humanitære organisationer i lejren, der skulle kontaktes i akutte tilfælde, og om kontakt til Udenrigsministeriet. I det vedhæftede brev blev oplyst om telefonnummer og WhatsApp nummer til speciallæge og telefontid. Den 17. juli 2021 sendte Udenrigsministeriets kontakt i Område 1-lejren besked om, at Sagsøger 3 var blevet tilset og der var vedhæftet foto. Den 1. oktober 2021 gentog Udenrigsministeriet i et brev til advokat Knud Foldschack tilbuddet om at evakuere Sagsøger 2 og Sagsøger 1 på betingelse af, at Værge 1 samtykkede. En henvendelse om Sagsøger 1's helbred var videre-sendt til speciallægen i pædiatri i den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion, og sundhedsstyrelsen havde vurderet, at det ikke kunne udelukkes, at der var sket en forværring af Sagsøger 1's tilstand. Det fremgik videre, at speciallægen var i løbende kontakt med Kurdisk Røde Halvmåne om opfølgning på de sundhedsfaglige fund. Udenrigsministeriet medgav, at Værge 1 og hendes børn befandt sig i en vanskelig situation. For så vidt angik Værge 1 anførte Udenrigsministeriet, at hun ikke hørte til den personkreds, som udenrigstjenesten kan yde bistand til efter udenrigstjenestelovens § 1, stk. 3. Den 11. marts 2022 skrev advokat Knud Foldschack til Udenrigsministeriet om Sagsøger 3 og Sagsøger 1. Han oplyste, at Sagsøger 3 fortsat led af hals-næse- og øreproblemer, at det havde hæmmet ham udviklingsmæssigt, og at det var ubetinget nødvendigt at få afdækket, om den rette behandling kunne til-bydes lokalt og varige mén dermed undgås. Efter hans opfattelse kunne Sagsøger 3 ikke tilbydes en øredrænoperation, som ville være et almindeligt tiltag i Dan-mark. Vedrørende Sagsøger 2 skrev han, ”har jeg modtaget underretning om, at han har det meget dårligt og af den lokale læge har fået stillet diagnosen / 18 PTSD, som p.t. behandles med en større daglig dosis antidepressiv medicin.” Begge børns helbred havde været drøftet med Speciallæge 2, som ville ud-rede forholdene med Røde Halvmåne. Han anmodede desuden om, at ministe-riet vurderede, om der ikke forelå så ekstraordinære oplysninger om forhol-dene i lejren, alvorlige helbredsmæssige omstændigheder og børnenes afhæn-gighedsforhold til deres mødre, at børnene kunne tilbydes evakuering med de-res mødre. I brev af 25. marts 2022 fastholdt Udenrigsministeriet det fremsatte tilbud om evakuering af Sagsøger 3. Det fremgik yderligere bl.a., at hvis Værge 2 indikerede at være interesseret i at afgive et frivilligt informeret og skriftligt samtykke til evakuering af Sagsøger 3, ville det skulle vurderes, om der var noget retligt til hinder for, at hun af myndighederne blev bedt om at give et samtykke. Det fremgik videre: ”Det vil således skulle vurderes, om der kan anses at foreligge et sådant særligt afhængighedsforhold mellem Værge 2 og Sagsøger 3, at Danmark efter den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention ikke vil kunne anmode Værge 2 om et samtykke til evakuering af Sagsøger 3 uden Værge 2. Der vil endvidere skulle foretages en vurdering af barnets (Sagsøger 3'

1. s)tarv i henhold til Børnekonventionens artikel 3. Dette vil indebære en samlet vurdering af, om en evakuering af Sagsøger 3 til Danmark uden Værge 2 efter omstændighederne vil kunne anses for at være til Sagsøger 3's bedste. Såfremt Værge 2 skulle indikere at være interesseret i at samtykke til evakuering af Sagsøger 3, og såfremt de oven-nævnte vurderinger af et særligt afhængighedsforhold og barnets tarv ikke måtte være til hinder for, at myndighederne anmoder om samtykke, vil Værge 2 kunne samtykke til evakuering af Sagsøger 3.” Den 1. april 2022 sendte Speciallæge 2 med mødrenes samtykke helbredsstatus på de 3 danske børn efter kontakt til bl.a. Værge 1. Det blev oplyst, at Speciallæge 1 var med til telefonmøde med Værge 1 og forsøgte at få kontakt til en lokal psykiater, som havde set Sagsøger 2. Der havde ikke aktuelt været direkte henvendelser fra mødre eller familier til Sundhedsstyrelsens konsulentordning. Det fremgår bl.a.: ”Generelt / 19 Vi mener fortsat ikke at Område 2 lejren er egnet til børn og anbefaler fortsat at alle børn evakueres til Danmark med deres mødre. Sundhedsstyrelsens konsulentordning kan kun i begrænset omfang støtte børnenes helbred og udvikling i lejren. Ordningens fortsæt-telse giver kun mening, hvis der er udsigt til at familierne kommer til Danmark. Specifikt Sagsøger 3, 5 år og 10 måneder, søn af Værge 2 Vi er fortsat bekymrede for Sagsøger 3's helbred og trivsel. Sagsøger 3 har kroniske øre, næse og hals symptomer med recidiverende tonsilli-tis, akut otitis media og polypper. Sagsøger 3 har tidligere været fulgt af speciallæge, og vi har foranlediget at Sagsøger 3 igen har været hos spe-cialist, som er startet behandling og følger op om 1 mdr. På det foreliggende vurderes risikoen for varige mén, primært hø-relse, meget lille. Vægten følger fortsat -2SD. Børnevaccinationer er fortsat ikke opdateret. Sagsøger 2, 4 år og 7 mrd og ældste søn af Værge 1 Vi er væsentligt mere bekymrede for Sagsøger 2 end tidligere. Sagsøger 2 beskrives med forværrede psykologiske/psykiatriske symptomer, diagnosticeret af lokal psykiater med PTSD/ADHD og sat i amitriptylin. Dette præparat er et ældre antidepressivt middel, som ikke bruges til børn og unge eller ADHD i Danmark. Desuden har Sagsøger 2 ikke taget på siden vores besøg for et år siden og vægten er under -2SD. På det foreliggende anbefales subakut indlæggelse koordineret mellem specialiseret børneafdeling og børnepsykiatrisk afdeling. Det er næppe muligt lokalt og medicinsk evakuering bør overvejes. Børnevaccinationer er fortsat ikke opdateret. Sagsøger 1, 3 år og 1 mdr. og yngste søn af Værge 1 Aktuelt ikke rejst bekymring for Sagsøger 1, men vi er fortsat meget bekymret for Sagsøger 1 pga kronisk diarre og vægt ender – 2SD Børnevaccinationer er fortsat ikke opdateret.” Den 4. april 2022 skrev advokat Knud Foldschack som partsrepræsentant for Sagsøger 3, Sagsøger 2 og Sagsøger 1 bl.a.: ”… / 20 Ønsket om en samlet evakuering fastholdes under henvisning til mine tidligere anbringende desangående. Jeg henviser i den forbindelse på ny til Udenrigsministerens udmelding på samrådet i folketinget d. 6. september 2019. Det blev her som bekendt slået fast, at danske børn har ret til evakuering sammen med deres mødre, hvis der er et særligt afhængighedsforhold. Børnenes ret til evakuering sammen med deres mødre, må i den forbindelse i et ønske om opti-mal udredning og behandling og deraf følgende mulighed for hel-bredelse, være en absolut ret, som ikke kan decimeres med henvis-ning til statens holdning til mødrene. Under henvisning til ministeriets skrivelse af 25. marts 2022, har jeg i ønsket om at fremme sagen i forhold til børnene rettet henven-delse til de pårørende og også på baggrund af tidligere tilkendegi-velser fra mødrene fået den klare opfattelse, at det nu bør overvejes på, hvilken måde en evakuering kunne finde sted. Også uden at mødrene blev hjemtaget med børnene. Det er muligt, at et sådant samtykke kan komme på tale, når henses til børnenes aktuelle og alvorlige situation, som jo reelt er livstruende. Som et vigtigt element bør det i den forbindelse afklares, hvad skadevirkningen er for børnene, hvis ikke de hjemtages sammen med deres mødre jævnfør rapporten fra de lægesagkyndige af 1. april 2022, som indledningsvis påpeger, at fangelejrene ikke egner sig til børn og at børnene bør evakueres til Danmark sammen med deres mødre. …” Den 6. april 2022 skrev Knud Foldschack til Udenrigsministeriet bl.a.: ”Ved skrivelse af 4. april 2022 har jeg som partsrepræsentant for Værge 1 og Værge 2's børn nærmere redegjort for, at jeg er af den klare opfattelse, at de to mødre i forbindelse med Person 2 og mine tidligere besøg i fangelejrene i det nordøst-lige Syrien, senest i december 2021, har fået tilkendegivelser om, at man kunne være interesseret i at lade børnene evakuere pga. deres alvorlige helbredsmæssige tilstand. Dette som udgangspunkt i at samtykke om at evakuere børnene uden deres mødre. …” Af Sundhedsstyrelsens ”Uddybning af sundhedsfaglig vurdering” af 14. april 2022 fremgår bl.a.: / 21 ”Sundhedsstyrelsen har d. 30. marts fremsendt vurdering til Udenrigsministeriet af de tre ikke-evakuerede børns helbredstilstand, som de danske speciallæger havde tilset i foråret 2021 på “fact-fin-ding mission” i det nordøstlige Syrien. I forlængelse af ovenstående har Udenrigsministeriet ved telefonisk kontakt d. 7. april anmodet Sundhedsstyrelsen om en uddybning og yderligere konkretisering ift styrelsens vurdering på baggrund af en henvendelse fra de to mødres advokat d. 6. april, der indehol-der en række konkrete spørgsmål vedr. børnenes sundhedstilstand. Sundhedsstyrelsen skal påpege, at de danske speciallæger ikke har tilset børnene i knap et år. De oplysninger, som nedenstående uddybning af sundhedsfaglig vurdering er baseret på, er ufuldstæn-dige, og de indeholder udelukkende deskriptive beretninger om symptomer, og der fremgår få objektive fund vedr. eksempelvis vægt og andre elementer, der indgår i en normal objektiv undersø-gelse ved en sundhedsfaglig udredning og vurdering. Der forligger ej heller undersøgelsesresultater fx billeddiagnostik eller blodprø-ver svar, som vil kunne underbygge og nuancere vurderingen. Ne-denstående tager således udgangspunkt i oplysninger, der er vide-regivet, men vurderingen er vanskelig, da den ikke tager udgangs-punkt i en konkret undersøgelse og vurdering af børnene. Sundhedsstyrelsen har drøftet henvendelsen med den sundheds-faglige rådgivningsfunktion. Nedenstående skal ses i forlængelse af Sundhedsstyrelsens vurdering af indsats for danske børn i Syrien fra 30. marts, og som besvarelse af bemærkninger vedrørende de tre børn i advokatens henvendelse af 6. april. Spørgsmål vedr. Sagsøger 1 Der har ikke aktuelt været henvendelse til den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion fra mor, pårørende eller Kurdiske Røde Halv-måne vedrørende mistanke om nyresten/grus. Spørgsmål vedr. Sagsøger 3 I advokatens henvendelse d. 6. april anføres det, at Sagsøger 3 har opera-tionsbehov i relation til hans kroniske øre-næsehals-problemer. Den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion oplyser, at fjernelse af mandler (tonsillektomi) tidligere har været anbefalet lokalt. Fami-lien og pårørende har været tilbageholdende ift. en operation, og det har tidligere været vurderet, at man kan se tiden an. Der har ak-tuelt ikke været en fornyet drøftelse af Sagsøger 3's operationsbehov. Der har aktuelt været drøftelse af en evt. operation for gentagene melle- / 22 mørebetændelse (tubulering). Indikationen herfor er af den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion vurderet usikker ud fra de oplysninger, der forefindes, og det vurderes på baggrund af de forelig-gende oplysninger, at risikoen for varige mén er meget lille. Spørgsmål vedr. Sagsøger 2 Den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion oplyser, at det ikke har været muligt at få direkte kontakt (telefonisk eller på mail) med den børnepsykiater, der har vurderet, iværksat behandling og føl-ger barnet. Der har dog været kontakt via mail med KRC om bar-nets tilstand, og de oplyser, at de er i kontakt med psykiateren i lej-ren. Den danske børnepsykiater, som var med til at vurdere bør-nene i lejren ved fact-finding mission i foråret 2021, har været ind-draget i dialogen med KRC om diagnose og behandlingsaspekter. Som beskrevet i “Sundhedsstyrelsen vurdering af indsats for dan-ske børn i Syrien” d. 30. marts er det vurderingen, at der er behov for indlæggelse af barnet på en børnepsykiatrisk/pædiatrisk afde-ling med henblik på koordineret specialiseret behandling. På bag-grund af speciallægernes kendskab til det lokale hospital fra fact-finding mission i foråret 2021, vurderes det ikke muligt at tilbyde den fornødne specialiserede indsats lokalt. Forholdene i lejren er uegnede for børn og særdeleshed Sagsøger 2 i nuværende situation. Sundhedsstyrelsen kan med afsæt i de foreliggende oplysninger ikke udelukke, at børnenes ernæringsmæssige tilstand har betyd-ning for de øvrige fysiske og psykiske helbredsforhold. Speciallæ-gen har via KRC anbefalet at begge brødre (Sagsøger 1 og Sagsøger 2) og om muligt alle tre børn, der er kendskab til opholder sig i lejren, tilses af en ernæringsspecialist” Den 20. april 2020 skrev advokat Knud Foldschack bl.a. til Udenrigsministeriet: ”Ved skrivelse af 25. marts 2022 har Udenrigsministeriet blandt an-det redegjort for regeringens politik på området herunder, at en eventuel evakuering som udgangspunkt kræver moderens samtykke for at kunne realiseres i øvrigt på nærmere fastsatte vil-kår. Ministeriet tilkendegiver endvidere, at det i givet fald skal vurde-res, om der kan anses at foreligge et sådant afhængighedsforhold mellem Værge 1 og Sagsøger 2, at Danmark efter reglerne i EMRK ikke kan anmode Værge 1 om et sådant samtykke. Jeg skal for god ordens skyld tilkendegive, at jeg går ud fra som en / 23 selvfølge, at et sådant eventuelt samtykke selvfølgelig skal afgives under betryggende forhold, og at jeg som partsrepræsentant og advokat bliver behørigt inddraget i en eventuel samtykkeproces. Dette blot fordi jeg har modtaget oplysninger om, at der er rettet henvendelse til Værge 1 i fangelejren desangående. I øvrigt fastholdes det fra min side, at der ikke lovligt kan afgives samtykke i den konkrete sag. … Dernæst går jeg ud fra, at ovennævnte problemstilling inddrages i den juridiske vurdering om, hvorvidt der i henhold til konventio-nerne kan kræves og i givet fald afgives et lovligt samtykke til ad-skillelse fra moderens side. Et sådant samtykke vil jo i givet fald formentlig skade børnene hver for sig og helbredsmæssigt især Sagsøger 2. Det ubetingede afhængighedsforhold mellem de to brødre bør i den sammenhæng også medføre, at vurderingen om-talt i Udenrigsministeriets ovennævnte skrivelse også vurderes i forhold til Sagsøger 1 og hans mor bla. i forhold til dennes alder og helbredssituation og som dansk barn i en fangelejr. Sammenfattende er det min opfattelse, at overholdelsen af de gældende konventioner alene muliggør en samlet evakuering af bør-nene og deres mor som eneste rigtige løsning.” Den 23. april 2022 skrev Udenrigsministeriet til Knud Foldschack om evakue-ring af Sagsøger 3 med Værge 2's samtykke bl.a.: ”… Myndighederne har i opfølgning på din henvendelse af 6. april 2022 vurderet, om der retligt er noget til hinder for, at danske myn-digheder anmoder Værge 2 om samtykke til evakuering af Sagsøger 3 uden hende. Det er på det foreliggende grundlag myndighe-dernes samlede vurdering, at dette ikke er tilfældet Det bemærkes i den forbindelse, at det er vurderingen, at risikoen for en yderligere sundhedsmæssig belastning med risiko for yderli-gere forværring af Sagsøger 3's psykiske tilstand ikke er tilstrækkelig til, at der kan anses at foreligge et sådant særligt afhængighedsforhold mellem Værge 2 og Sagsøger 3, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan anmodes om Værge 2's samtykke til adskillelsen. / 24 I den forbindelse er endvidere inddraget det særlige hensyn til bar-nets tarv. Det er myndighedernes samlede vurdering, at en evakue-ring af Sagsøger 3 til Danmark uden Værge 2 vil være til Sagsøger 3's bedste i lyset af, at alternativet er, at Sagsøger 3 forbliver i Område 1-lejren. Det er i den forbindelse bla. lagt til grund, at der lægefagligt vil være langt bedre mulighed for at behandle Sagsøger 3 i Danmark end lokalt. Det er herudover myndighedernes vurdering, at der under de givne omstændigheder ikke som udgangspunkt er noget til hinder for, at der kan anmodes om et samtykke fra Værge 2 til evakuering af Sagsøger 3 uden hende. Det vil bero på en konkret vur-dering af omstændighederne frem til den skriftlige afgivelse af samtykket, hvorvidt samtykket kan antages at være afgivet frivil-ligt og informeret. Udenrigsministerier skal i den forbindelse opfor-dre til, at eventuelle supplerende faktuelle oplysninger til belysning heraf fremsendes til Udenrigsministeriet. Såfremt Værge 2 ønsker, at Sagsøger 3 evakueres til Danmark uden hende, vil hun i forlængelse af ovenstående skulle under-skrive en skriftlig samtykkeerklæring herom. Samtykkeerklæring samt faktaark og tilbagekaldelseserklæring er vedlagt. Udenrigsministeriet vil som drøftet på møde den 22. april 2022 kunne bistå med at facilitere yderligere dialog mellem dig og Værge 2 om indeværende sag. Det bemærkes afslutningsvist, at der på baggrund af dit brev af 6. april 2022 er igangsat en indledende planlægning af en evakuering af de tre danske børn fra Område 1-lejren, hvis mødre har indikeret inter-esse i at samtykke, heriblandt Sagsøger 3. Som nævnt i Udenrigsmini-steriets brev af 25. marts 2022 forudsætter gennemførelse af en evakueringsoperation bla., at der indhentes en accept fra den kur-disk dominerede administration i det nordøstlige Syrien, og at det vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt.” Der er fremlagt et tilsvarende brev om evakuering af Sagsøger 2 med Værge 1's samtykke. Bilagt brevene var blanket ”Samtykke til evakuering af mit barn” , blanket ”Erklæring om tilbagekaldelse af samtykke til evakuering af mit barn” og Social-og Ældreministeriets ”Faktaark om indsatser og støtte til børn og unge” , dateret den 11. april 2022. Af blanket til ”Samtykke til evakuering af mit barn” fremgik bl.a.: / 25 ”Jeg er indforstået med, at jeg har ret til at trække mit samtykke tilbage. Muligheden for at trække samtykket tilbage kan gøres gæl-dende frem til evakueringen af mit barn.” Den 25. april 2022 skrev advokat Knud Foldschack et brev til Udenrigsministe-riet, hvor det blev fastholdt, at der skulle ske en samlet hjemtagelse af børnene med deres mødre. Endvidere blev problematiseret en række retlige forhold, som også er gjort gældende under denne sag. Desuden blev stillet supplerende spørgsmål og fremsat anmodning om yderligere undersøgelser. Den 15. maj 2022 skrev advokat Knud Foldschack og direktør for Repatriate The Children – Denmark, Person 2, til Udenrigsministeriet. Det fremgik, at de havde talt med mødrene og deres tre børn i Område 1-lejren. Det frem-gik bl.a.: ”Mødrene udtalte begge, at de ønskede at samarbejde om en helbredsmæssig udredning, og at de havde et stort behov for at få afklaret, hvad børnene fejler — hvor alvorligt situationen er herunder og hvilke behandlingsmuligheder, der er tilgængelige og under hvilke forudsætninger. De udtrykte også begge, at de selvfølgelig ville deres børn det bed-ste, men det syntes klart, at mødrene ønsker at have et fuldstændigt og afklaret helbredsbillede før et evt. samtykke kan komme på tale. Mødrene udtalte begge, at de ønskede at samarbejde om en helbredsmæssig udredning, og at de havde et stort behov for at få afklaret, hvad børnene fejler herunder hvor alvorligt situationen er og hvilke behandlingsmuligheder, der er tilgængelige og under hvilke forudsætninger. De udtrykte også begge, at de selvfølgelig ville deres børn det bed-ste, men det syntes klart, at mødrene ønsker at have et fuldstændigt og afklaret helbredsbillede før et evt. samtykke kan komme på tale.” Desuden blev en række overvejelser om mødrenes og børnenes retsstilling efter en evakuering rejst. Speciallæge i pædiatri Speciallæge 3 og speciallæge i pædiatri Speciallæge 4 har haft alle tre børn i konsultation i Område 1-lejren. Af ”Pædiatrisk vurdering udarbejdet til Sundhedsstyrelsen” , af 18. maj 2022 vedrørende Sagsøger 1 fremgår bl.a.: / 26 ”Pædriatisk sammenfatning Somatisk helbred Godt somatisk helbred. Lille og spinkel for al-der, men har indhentet vækstkurve hvad angår højde. Har tilbage-vendende luftvejsinfektioner, som ikke vurderes at være truende på hverken kort eller længere sigt. Har tilbagevendende urinvejsin-fektioner (formodentlig nedre) behandlet med antibiotika, men hidtil uden feber. Årsagen til dette er ukendt. Disse vil, hvis de ud-vikler sig kunne påvirke normal nyrefunktion (i tilfælde af øvre UVI). Desuden perioder med diarré ca. 2 gange /mdr. Diarréten-densen lidt aftagende siden sidst iflg Mors oplysninger. Psykisk helbred Drengen har udviklet problemer med angst og raserianfald ved uro i omgivelserne. Drengens tendens til raserian-fald er ifølge mor forværret over det seneste år. I undersøgelsessitu-ationen er der god opmærksomhed og interaktion med undersø-gere, men han er tydeligt på vagt og har behov for at have sin mor i nærheden for at være i ro. Relevante opfølgningsmuligheder lokalt akut/subakut/elektivt, lokalt/DK Lokalt i Område 1 lejren anbefales det, at Sagsøger 1 tilbydes relevante vaccinationer. Endvidere at man ud over dip-stick af urin ved symptomer på urinvejsinfektion også foretager dyrkning af urinen mhp sikring af diagnosen og evt. undgåelse af unødvendige antibiotikabehandlinger. Dette kan iflg. Repræsentanter for Kurdisk Røde Halvmåne imødekommes. Relevante opfølgningsmuligheder i Danmark egen læge/speciallæge/psyk/soc I Danmark anbefales udredning i trygge rammer, inkl. paraklinik med henblik på diagnostik af årsag til diarré og evt. malabsorption. Endvidere udredning af angstproblematik. Samlet pædiatrisk vurdering Det vurderes ikke, at der er et akut behov for udredning eller behandling af somatisk sygdom. Der er et behov for udredning af evt. bagvedliggende årsager til væksthæmning samt til nærmere udred-ning for tilbagevendende urinvejsinfektioner. Det vurderes, at der er behov for udredning og behandling af psy-kisk belastning og at dette vil blive stadigt mere presserende, jo længere Sagsøger 1 lever i utrygge rammer i lejren. Det vurderes, at Sagsøger 1 er overordentlig knyttet til både mor og storebror og at det vil være traumatiserende for ham, at skilles fra dem. SDQ spørgeskema udfyldt af mor og rated ved børnepsykiater Speciallæge 1 viser at Sagsøger 1 scorer 6/12. Han trives således bedst af de to brødre. / 27 Anbefaling: Evakuering inden for kortere tid til Danmark med mor og storebror med mulighed for udredning af somatiske problem-stillinger som recidiverende urinvejsinfektioner og mulige psykiske problemstillinger i faste og trygge rammer.” Af ”Pædiatrisk vurdering udarbejdet til Sundhedsstyrelsen” , af 18. maj 2022 vedrørende Sagsøger 2 fremgår bl.a.: ” Pædiatrisk sammenfatning Somatisk helbred Ikke akut somatisk påvirket. Symmetrisk væksthæmmet i svær grad og tiltagende sammenlignet med maj 2021. Anamnestisk kan årsagen til væksthæmningen ikke fastslås. Angiveligt er der iflg. KRC ved undersøgelser hos privat praktiserende pædiater uden for lejren ikke fundet klinisk eller paraklinisk anledning til bekymring. Med forbehold for at disse oplysninger fremkom efter lægeundersøgelsen og derfor ikke er forholdt mor. Psykisk helbred Drengen har stadig svære problemer med angst, opmærksomhed og raseri. Drengens opmærksomhedsforstyrrelse og tendens til raserianfald er ifølge mor bedret efter opstart af me-dicinsk behandling. I undersøgelsessituationen er der god opmærk-somhed og interaktion med undersøgere, men han er tydeligt på vagt og har behov for at hans struktur overholdes. SDQ scoring for Sagsøger 2 ved børnepsykiater Speciallæge 1 er 6 på den positive og 24 på den problematiske del — højst på følelsesmæssige, men også på koncentrations og ad-færdsproblemer. Det kan være foreneligt med ADHD, men rastløs-hed, hyperaktivitet og koncentrationsvanskeligheder kan også ses ved PTSD og ved underernæring. Relevante opfølgningsmuligheder lokalt akut/subakut/elektivt, lokalt/DK Lokalt i Område 1 lejren anbefales det, at Sagsøger 2 tilbydes relevante vacci-nationer. Det vurderes ikke, at der er yderligere muligheder for ud-redning og behandling af somatisk sygdom lokalt. Der er lokalt iværksat behandling med antidepressivt middel, som normalt ikke anvendes til psykiske lidelser hos børn. Behandlingen varetages ved månedIige kontroller hos psykiater i lejren. Det er usikkert om denne fagperson er specialist i børnepsykiatri. Af sam-tale med Kurdisk Røde Halvmåne fremgår det, at der er svære begrænsninger i forhold til at skaffe medicin. / 28 Relevante opfølgningsmuligheder i Danmark egen læge/speciallæge/psyk/soc I Danmark anbefales udredning i trygge rammer, inkl. paraklinik med henblik på diagnostik af årsag til diarré og evt. malabsorption, samt væksthæmning og evt bagvedliggende soma-tisk årsag hertil. Endvidere udredning af angstproblematik i trygge og stabile rammer i børnepsykiatrisk regi Samlet pædiatrisk vurdering Der er behov for udredning af den markante og tiltagende væksthæmning med henblik på rettidig behandling af tilgrundliggende årsager. Det vurderes at denne udredning bør iværksættes inden for måneder. Da der iflg KRC allerede er foretaget undersøgelser lokalt hos specialist i børnesygdomme, som angiveligt ikke fandt anledning til bekymring for somatisk sygdom, skønnes det ikke muligt at foretage yderligere udredning i lokalområdet. På trods af lokal iværksat behandling med antidepressiv medicin, vurderes det, at der er et presserende behov for udredning og behandling i børnepsykiatrisk regi og dette behov bliver stadigt mere tydeligt, jo længere Sagsøger 2 lever i utrygge rammer i lejren. Det vurde-res, at Sagsøger 2 er overordentlig knyttet til både mor og lillebror og at det vil være traumatiserende for ham, at skilles fra dem. SDQ spørgeskema udfyldt af mor beskriver symptomer forenelige med ADHD, men rastløshed, hyperaktivitet og koncentrationsvanskeligheder kan også ses ved PTSD og ved underernæring. Anbefaling: Evakuering i løbet af måneder til Danmark med mor og lillebror med mulighed for udredning af somatiske og børnepsykiatriske problemstillinger i faste og trygge rammer.” Af ”Pædiatrisk vurdering udarbejdet til Sundhedsstyrelsen” , af 18. maj 2022 vedrørende Sagsøger 3 fremgår bl.a: ”Pædiatrisk sammenfatning Somatisk helbred Anamnestisk er der tale om tiltagende obstruk-tive øre-næsehals-gener, der påvirker søvnen markant, medfører indtryk af nedsat hørelse og muligt medvirker til højt antal luftvejs-infektioner. Objektivt ses hypertrofiske tonsiller og bemærkes nedsat hørelse. Sidstnævnte kan ikke under de givne undersøgelsesforhold specificeres. Forsinket sprogudvikling og snøvlende tale Er lille og spinkel for alder, men vokser på samme vækstkurve, vurderet ud fra målinger i maj 2021 og maj 2022 Obs anæmi / 29 Obs væksthæmning Psykisk helbred Præget af uro og angst i det daglige liv i lejren. Understimuleret kognitivt. Relevante opfølgningsmuligheder lokalt akut/subakut/elektivt, lokalt/DK Der er lokalt ifølge både mor og Kurdisk Røde Halvmåne stillet operationsindikation (tonsillektomi og adenoidektomi) på hospital uden for lejren. Angiveligt kan dette foregå elektivt. Mor har indtil videre afvist operation grundet bekymring for postoperative komplikationer, blandt andet i form af infektioner. Usikkert hvorvidt der er mulighed for høretest lokalt. Der er lokalt mulighed for opfølgning på vaccinationer Relevante opfølgningsmuligheder i Danmark egen læge/speciallæge/psyk/soc I Danmark anbefales indlæggelse til saturationsovervågning under søvn samt revurdering af operationsindikation ved øre-næse-hals specialist for adenoidektomi, tonsillektomi og drænanlæggelse. Endvidere høretest og støtte af sproglig og motorisk udvikling. Endvidere bred blodprøvescree-ning med henblik på udredning af evt. anæmi og evt. malabsorp-tion, samt undersøgelse af fæces for parasitter og tarmpatogene bakterier Samlet pædiatrisk vurdering Det vurderes at der er behov for subakut udredning og behandling af de obstruktive luftvejsproblemer, der ikke vurderes at være akut livstruende, men at kunne påvirke hans hørelse, sproglige og kognitive udvikling i svær grad. Der er lokalt stillet operationsindika-tion og tilbudt operation. Med forbehold for manglende indsigt i operationsfaciliteter på lokalt hospital må der antages at være øget risiko for postinfektiøse komplikationer. Endvidere vurderes han på længere sigt truet af kronisk diarré af uvis årsag, samt muligvis af malabsorption, dog vurderes tilvæk-sten gennem det seneste år tilfredsstillende. Psykisk er Sagsøger 3 udfordret af angst og uro. Endvidere beskrives han ved denne undersøgelse langt dårligere interagerende med jævnaldrende end tidligere. Vurderes tæt knyttet til mor og dennes tvillingesøster. SDQ skemaer udfyldt af mor antyder forværring mht. angst og depression sammenholdt med spørgeskema udfyldt maj 2021. Anbefaling: Subakut evakuering til Danmark med mor med mulig-hed for indlæggelse og udredning af somatiske problemer, som be- / 30 skrevet ovenfor og mulighed for undersøgelse af kognitive og mu-lige psykiske problemstillinger i faste og trygge rammer.” Af socialfaglige noter om børnene ved delegationens Børnepsykolog fremgår bl.a.: ”Omstændigheder Der henvises til Udenrigsministeriets redegørelse herom. Vi var tilstede i lejrens besøgslokaler hele dagen, hvor mødre og børn var hentet fra deres telte og ventede i separat lokale. Børnene legede med hinanden og kunne høres og ses dagen igennem. For børnene Sagsøger 3, Sagsøger 2 og Sagsøger 1 gælder, at psykologen var sammen med dem i cirka en time under møde med Udenrigsmini-steriets repræsentanter, der også omhandlede samtale med mødrene. Mødrene Værge 2 og Værge 1 genkendte ut. fra tidligere be-søg, og var fraset omtale af omstændigheder omkring tilfangeta-gelse rimeligt tillidsfulde i samtalerne, der også omhandlede evakuering af børnene, hvor Ut. supplerede Udenrigsministeriets repræsentanters vejledning om muligheder og tiltag efter serviceloven. Opdrag Overordnet var opdraget bredt, det primære fokus for psykologen som udsendt fra Social- og Ældreministeriet var indhentning af informationer til brug de kommunale myndigheder ved eventuel evakuering af børnene Observationer af børnene Der er alene lavet en kort beskrivelse af det enkelte barn. For øvrige oplysninger, der er fremkommet ved samtalerne med mødrene, henvises til oplysninger fra Udenrigsministeriet. For oplysninger om somatik henvises til lægeundersøgelse. … Ingen af børnene talte dansk, bemærkninger om sprog er således især for Sagsøger 2 og Sagsøger 1 baseret på anvendt verbalisering og mors oversættelse. Sagsøger 3, 5 år Der sås en dreng, der som sidste år virkede alderssvarende kogni-tivt, dog ikke helt så velfungerende sprogligt, som han gjorde i maj 2021, idet han siden sidst havde fået problemer med udtale. Kon-takten var god efter indledende passende reservation. Lod sig regu-lere af mor og moster. Aktivitetsniveauet var højt og den vedva-rende opmærksomhed kort. Der fandtes mistanke om høreproble- / 31 mer som baggrund herfor. Sås med legeevne både med ut., moster og lidt yngre dreng i venteværelse og lobby. Sagsøger 2, 4 år Fik efter indledende frygtsomhed god kontakt med ham. Sagsøger 2 viste gode problemløsningsfærdigheder, opmærksomhed og fantasi med byggelegetøj. Havde udviklet sig kognitivt siden sidste besøg og sås især med bedre selvregulering, som angiveligt skyldes medicinering. Sås at lege med Sagsøger 3 og lillebror i venteværelse og lobby. Der sås som sidst tvangspræg med samlemani, der vidnede om en dreng, der fortsat var i en belastningssituation. Fysisk sås han påfaldende lille af alder og havde samme størrelse som i maj 2021. Sagsøger 1, 3 år Sås med god øjenkontakt, men en vis frygtsomhed, der gjorde, at han holdt sig fysisk tæt på sin mor. Havde udviklet sig sprogligt, idet han i kontakten med mor og bror brugte mere sprog end i maj 2021. Sås med bedre selvregulering, om end der indimellem var op-træk til konflikt med storebror, men ikke så voldsomt, som det sås sidst. Sås med legeevne både i og udenfor lokalet. Var påfaldende lille af sin alder og havde samme størrelse som for et år siden.” Der har efterfølgende været korrespondance mellem advokat Knud Foldschack og Udenrigsministeriet om problemstillinger vedrørende en evakuering af bør-nene alene, herunder om mødrene gyldigt kan give samtykke til sådan en evakuering. Endvidere har Sundhedsstyrelsen den 22. juni 2022 afgivet bidrag til en henvendelse af 7. juni 2022 fra advokat Knud Foldschack vedrørende bl.a. medicinsk behandling af Sagsøger 2 og risici ved operation af Sagsøger 3. Det op-lyses af Sundhedsstyrelsen, at en dansk læge ikke kan behandle Sagsøger 2 medicinsk på afstand, og vedrørende Sagsøger 3 henvises til vurdering i sundheds-faglig rapportering af 30. maj 2022, hvorfra citeres bl.a.: ”Ud fra beskrivelsen af levevilkårene i lejren er der uden tvivl en større risiko ved en sådan operation lokalt i Sy-rien, end der ville være i Danmark.” Den 6. juli 2022 skrev Udenrigsministeriet bl.a. til advokat Knud Foldschack: ”2. Myndighederne har i opfølgning på afrapporteringen fra mis-sionen i maj 2022 foretaget en fornyet vurdering af, om der retligt er noget til hinder for, at danske myndigheder anmoder dine klien-ter, Værge 1 og Værge 2, om samtykke til evakuering af deres i alt tre børn uden dem. / 32 Det er på den baggrund fortsat myndighedernes samlede vurde-ring, at der retligt ikke er noget til hinder for, at danske myndighe-der anmoder dine klienter om samtykke til evakuering af deres i alt tre børn uden dem. Det er således fortsat myndighedernes vurdering, at risikoen for en yderligere sundhedsmæssig belastning med risiko for yderligere forværring af børnenes psykiske tilstand ikke er tilstrækkelig til, at der kan anses at foreligge et sådant særligt afhængighedsforhold mellem børnene og deres mødre, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan anmodes om mødrenes samtykke til adskillelsen. Det er endvidere fortsat myndighedernes vurdering, at en evakue-ring af børnene til Danmark uden deres mødre vil være til børnenes bedste i lyset af at alternativet er, at børnene forbliver i Område 1-lejren. Det i den forbindelse blandt andet lagt til grund, at der lægefagligt vil være langt bedre mulighed for at behandle børnene i Danmark end lokalt. Endelig er det fortsat myndighedernes vurdering, at der under de givne omstændigheder som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at der kan anmodes om mødrenes samtykke til evakuering af deres børn uden dem Det vil imidlertid fortsat bero på en konkret vurdering af omstændighederne frem til den skriftlige afgivelse af samtykke, hvorvidt samtykket kan antages at være afgivet frivilligt og informeret. Som nævnt i Udenrigsministeriets brev af 23. april 2022 forudsætter gennemførelse af en evakueringsoperation fortsat, at der indhentes en accept fra den kurdisk dominerede lokaladministration i det nordøstlige Syrien, og at det vurderes sikkerhedsmæssigt forsvar-ligt. 3. Vedrørende spørgsmålet om et særligt afhængighedsforhold har du i dit brev af 25. april 2022 anført en række forhold, som, du ikke mener, har indgået i tilstrækkelig grad i myndighedernes vurde-ring. Udenrigsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at de anførte oplysninger har indgået i myndighedernes vurdering. Myndighe-derne har således navnlig lagt vægt på de foreliggende sundheds-oplysninger, herunder vurderingerne indhentet i forbindelse med Task Force Evakuering i 2021 samt Sundheds styrelsens løbende / 33 vurderinger, ligesom der er lagt vægt på de i sagen øvrige foreliggende oplysninger, som blandt andet er indsendt af dig på vegne af de to mødre. 4. Du har endvidere vedrørende spørgsmålet om barnets tarv an-ført, at myndighedernes vurdering er foretaget på baggrund af en fejlagtig præmis om, at børnene ved en evakuering til Danmark uden deres mødre vil få det bedre end ved at blive sammen med mødrene i Område 1-lejren. Udenrigsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det følger af afrapporteringen fra Task Force Evakuering, at Danmark ikke er forpligtet til at evakuere hverken mødre eller børn fra Område 1-lejren. Regeringen har imidlertid valgt at tilbyde alle de danske børn i Område 1-lejren evakuering uden deres mødre, såfremt deres mødre måtte samtykke hertil. På denne baggrund er det som anført ovenfor myndighedernes vurdering i de konkrete sager, at en evakuering af børnene til Danmark uden deres mødre vil være til børnenes bedste. 5. Afslutningsvist skal det understreges, at myndighederne — på baggrund af dine klienters indikation af at være interesseret i at samtykke til evakuering af børnene uden dem og på baggrund af ovennævnte vurdering — står klar til at evakuere børnene, hvis deres mødre skulle samtykke hertil. …” Regelgrundlaget Indfødsretsloven §1 Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, mo-deren eller medmoderen er dansk, jf. dog stk. 2. §8B Den, som dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, skal ved dom frakendes sin danske indfødsret, med-mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser. … / 34 Stk. 3. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. § 8 B, stk. 3, blev indsat ved lov 2019 1057. I lovforslaget LFF 2019-10-22 nr. 38 fremgår under punkt 3.1.3.2. EMRK artikel 8 bl.a.: Det bemærkes i øvrigt, at den pågældende i forbindelse med en eventuel frata-gelse af statsborgerskabet i helt ekstraordinære tilfælde vil kunne have ret til en opholdstilladelse i Danmark under henvisning til EMRK artikel 8. Udenrigstjenesteloven §1 Udenrigstjenesten har til formål at varetage rigets mellemfolkelige anliggender. Stk. 2. … Stk. 3. Udenrigstjenesten yder bistand til danske statsborgere, udlændinge med fast bopæl i Danmark, ikkerepræsenterede nordiske statsborgere og ikkerepræsenterede unionsborgere i tred-jelande. Endvidere ydes bistand til danske virksomheder i deres erhvervsmæssige forbindelser med udlandet. Stk. 4. Udenrigstjenestens bistand til en person kan afskæres eller begrænses, når der er grund til at antage, at den pågældende uden tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i et område som nævnt i straffelovens § 114 j, stk. 3, eller har deltaget i aktiviteter i udlan-det, der kan indebære eller forøge en fare for statens eller andre sta-ters sikkerhed.1 Stk. 5. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udenrigstjenestens bistand til ikkerepræsenterede unionsborgere, herunder om bistand til ledsagende familiemedlemmer fra tredjelande i krisesituationer og finansielle procedurer m.v. Stk. 4, blev indsat ved lov nr. 63 af 28. januar 2020. Af lovforslaget LFF 2019-12-12, nr. 83 fremgår bl.a.: ”2.4.2.3 Begrænsningen eller afskæringen af bistand fra udenrigstjenesten … Da udenrigstjenestens ydelse af konsulær og anden bistand som anført ovenfor under 2.4.1.2 har karakter af faktisk forvaltnings-virksomhed, finder størstedelen af forvaltningslovens regler - ek- / 35 sempelvis om begrundelse og partshøring – i almindelighed ikke anvendelse, jf. forvaltningslovens § 2. Det skyldes bl.a., at udenrigstjenestens ydelse af bistand ofte vurderes og justeres løbende. Det kan dog ikke udelukkes, at udenrigstjenestens dispositioner i sær-lige tilfælde vil kunne udgøre afgørelser i forvaltningslovens for-stand. Udenrigstjenesten vil under alle omstændigheder i videst muligt omfang søge at inddrage de personer, over for hvilke udenrigstjenesten overvejer at afskære eller begrænse bistanden i med-før af den foreslåede bestemmelse. Udenrigstjenesten vil således i videst muligt omfang gøre de pågældende personer bekendte med de oplysninger, som udenrigstjenesten inddrager i sagsoplys-ningen, herunder for at give de pågældende personer mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger til oplysningerne. Udenrigstjenestens dispositioner kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan prøves af Folketingets Ombudsmand og ved domstolene i overensstemmelse med de almin-delige regler herfor. …” Forvaltningsloven §1 Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning. … §2 Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. … Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at lovens bestemmelser i øvrigt helt el-ler delvis skal gælde for anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1 Udlændingloven §9c Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-hed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 223, 33 og 34, nævnte betingelser er op- / 36 fyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 25-32 og 35-41, finder tilsvarende anvendelse. .. . Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i med-før af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller § 47, stk. 1, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis ud-lændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behand-ling, kan ansøgning efter stk. 4 ikke indgives her i landet. Ansøg-ning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan i sådanne tilfælde kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1 eller 4, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt. Stk. 7. … Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 8 Ret til respekt for privatliv og familieliv Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder Art. 14 Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet fo rhold / 37 Den Europæiske Menneskerettighedskonventions protokol 4 af 16. september 1963 Artikel 3 Forbud mod udvisning af egne statsborgere Stk. 1. Ingen kan hve rken ved individuelle eller ved kollektive foranstaltninger udvises a f et territorium tilhørende den stat, i hvilken han er statsborger. Stk. 2. Ingen kan ber øves retten til indrejse i den stat, i hvilken han er statsborger. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 20 Art. 20 Stk. 1. Der indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er statsb orger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til de t nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette. Stk. 2.Unionsborger ne har de rettigheder og er underlagt de plig-ter, der er indeholdt i traktaterne. De har bl.a. følgende rettighe-der: •
2. a)de har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område • b)… Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betin-gelser, der er fastsat i traktaterne og i foranstaltninger vedtaget med henblik på deres gennemførelse.” Udlændinge- og Integrationsministeriet har udgivet VEJ nr. 9565 af 14/08/2020, ”Vejledning om afledt ret til ophold for tredjelandsfamiliemedlem-mer til danske statsborgere, der ikke har udøvet retten til fri bevægelighed (Udlændingelovens § 9c, stk. 1, jf. TEUF artikel 20). Det fremgår bl.a. heraf: ”… Denne vejledning vedrører de ganske særlige situationer, hvor det forhold, at en dansk statsborger også har status af unionsborger, får den betydning, at et tredielandsfamiliemedlem til den pågældende danske statsborger kan påberåbe sig en afledt opholdsret i / 38 Danmark, selvom den danske statsborger fri bevægelighed i en anden medlemsstat. ikke har udøvet retten til Vejledningen vedrører således de situationer, hvor TEUF artikel 20 undtagelsesvis fører til en fravigelse af det almindelige ud-gangspunkt om, at EU-retten ikke finder anvendelse i situationer uden et grænseoverskridende element, og som kun har tilknyt-ning til en medlemstat. 3.2. Personelt anvendelsesområde TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet kan have betydning i sager, hvori der indgår en statisk dansk statsborger og en tredjelandsstatsborger. Kerneområdet er situationen, hvor en tredjelandsforælder søger at få anerkendt en afledt opholdsret under henvisning til sit mindre-årige unionsborgerbarn i den medlemsstat, hvori barnet er statsbor-ger. Dette var bl.a. situationen i Zambrano-dommen. … 3.3. Materielt anvendelsesområde En afledt opholdsret baseret på TEUF artikel 20 kan alene komme på tale i ganske særlige situationer. Disse undtagelsesvise situationer er kendetegnet ved, at der skal foreligge 1. et kvalificeret afhængighedsforhold mellem den danske statsbor-ger og tredjelandsstatsborgeren, som 2. er af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren, såfremt opholdsretten nægtes. Omdrejningspunktet for vurderingen i forhold til TEUF artikel 20 er således, hvilke konsekvenser det vil have for den danske stats-borger, hvis tredjelandsstatsborgeren nægtes en opholdsret. … 3.3.1. Et kvalificeret afhængighedsforhold Som nævnt ovenfor fastslog EU-Domstolen i Zambrano-dommen, at TEUF artikel 20 er til hinder for nationale foranstaltninger, der har den virkning, at unionsborgere reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere herunder retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (jf. dommens præmis 42). / 39 I O. og S. -dommen udtalte EU-Domstolen, at det er tilstedeværel-sen af et afhængighedsforhold mellem unionsborgeren og tredjelandsstatsborgeren , som er blevet nægtet ret til ophold, der kan tænkes at bringe den effektive virkning af unionsborgerskabet i fare, når det er denne afhængighed, som resulterer i, at unionsborgeren reelt nødsages til at forlade ikke blot den medlemsstats område, hvor vedkom-mende er statsborger, men også Unionens område som helhed som følge af et sådant afslag (jf. dommens præmis 56). I flere af EU-Domstolens domme om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, herunder Zambrano-dommen, som er omtalt ovenfor, forekommer den økonomiske forsørgelse at udgøre et centralt element i vurderingen af afhængighedsforholdet mellem unionsborgeren og tredjelandsstatsborgeren. Af EU-Domstolens dom af 15. november 2011, sag C-256/11, Dereci m.fl. (herefter Dereci-dommen), følger det dog samtidig, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at kunne aflede en opholdsret efter TEUF artikel 20, at det af økonomiske årsager eller for at bevare familieenheden på Unionens område forekommer ønskværdigt, at familiemedlemmet kan opholde sig sammen med unionsborgeren på medlemsstatens område. … 3.3.1.1 Nærmere om vurderingen af afhængighedsforholdet, når unions-borgeren er et mindreårigt dansk barn EU-Domstolens dom af 10. maj 2017, sag C-133/15, Chavez-Vilchez m.fl. (herefter Chavez-Vilchez-dommen), indeholder yderligere bidrag til, hvilke elementer der bl.a. er relevante for vurderingen af, om et afhængighedsforhold mellem et mindreårigt statisk unionsborgerbarn og en tredjelandsstatsborger er af en sådan karakter, at tredjelandsstatsborgeren under henvisning hertil kan påberåbe sig en afledt opholdsret i henhold til TEUF artikel 20. … Mens et kvalificeret afhængighedsforhold formentlig oftere vil kunne være til stede i tilfælde, hvor der ikke er en herboende foræl-der (fast omsorgsperson), som kan tage vare på barnet, indebærer ChavezVilchez-dommen, at selv i en situation, hvor der er en her-boende forælder, som både kan og vil tage sig af det danske barn, kan afhængighedsforholdet til tredjelandsforælderen alligevel efter omstændighederne være af en sådan ganske særlig karakter, at TEUF artikel 20 fører til, at tredjelandsforælderen skal meddeles opholdsret. … / 40 3.3.2. Nødsaget til at forlade Unionens område Det er som nævnt en betingelse for at konstatere en afledt opholds-ret efter TEUF artikel 20, at den danske statsborger – i tilfælde af, at opholdsretten nægtes – reelt ikke har andet valg end at forlade Uni-onens område og udrejse sammen med tredjelandsstatsborgeren. I den forbindelse bemærkes det, at det forhold, at tredjelandsstats-borgeren eventuelt vil kunne opnå en opholdsret sammen med den danske statsborger i en anden medlemsstat, efter Udlændinge- og In-tegrationsministeriets opfattelse ikke vil kunne begrunde et afslag på opholdsret i Danmark, såfremt betingelserne for en afledt op-holdsret efter TEUF artikel 20 i øvrigt er opfyldt. Den danske stats-borger vil således ikke kunne henvises til at skulle gøre brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat med henblik på at skabe et opholdsgrundlag for familiemedlemmet efter opholdsdi-rektivets regler. Det bemærkes endvidere, at selv om en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 følger den danske statsborgers opholdsret og dermed principielt synes at forudsætte, at den danske statsborger befinder sig i Danmark, kan det efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke udelukkes, at betingelserne for en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 også vil kunne være opfyldt i f.eks. en situation, hvor det oplyses, at et dansk barn, der er født og op-vokset i et tredjeland, inden for nærmeste fremtid vil indrejse og tage ophold i Danmark, såfremt barnets forælder, der er tredjelandsstats-borger, indrømmes ret til ophold her i landet. Om end det i en så-dan situation vil være naturligt, at barnet og tredjelandsstatsborge-ren indrejser sammen, kan der efter ministeriets opfattelse ikke stil-les et absolut krav herom. …” FN’s Børnekonvention af 20. november1989 Art. 1 I denne konvention forstås ved et barn ethvert menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gælder for barnet. Art. 2 Stk. 1.Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hen-syn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, et- / 41 nisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling. Stk. 2.Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehand-ling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familie-medlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro. Art. 3 Stk. 1.I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. Stk. 2.Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Stk. 3.Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og or-ganer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn. EMD 24384/19 og 44234/20, H.F and others v. France Sagen ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol var anlagt af franske bedsteforældre. De gjorde bl.a. gældende, at Frankrigs afvisning af at repatriere deres franske børn og børnebørn, der opholdt sig i nordøstlige lejre i Syrien, var en krænkelse af børn og børnebørns ret til at indrejse i den stat, hvor de var statsborgere, som sikret ved protokol 4, artikel 3, stk. 2. Det fremgår bl.a. af domstolens præmisser: ”… (
3. d)Whether there are connecting ties with the respondent State (
4. ii)Article 3 § 2 of Protocol No. 4 204. The applicants argued that the status of L., M. and their children as French nationals constituted, together with the inherent extraterritorial application of Article 3 § 2 of Protocol No. 4, a sufficient link with the respondent State at least for the purposes of that provision. That paragraph reads: “No one shall be deprived of the right to enter the territory of the State of which he is a national.” / 42 … 213. In the present case, the Court considers that it is necessary to take into account, in addition to the legal link between the State and its nationals, the following special features, which relate to the situation of the camps in northeastern Syria. First, the applicants have addressed a number of official requests to the French authorities for repatriation and assistance, calling on the respondent State to allow their family members to exercise their right under this provision (see paragraphs 44, 45, 48 and 54 above). Second, those requests were made on the basis of the fundamental values of the democratic societies which make up the Council of Europe, while their family members were facing a real and immediate threat to their lives and physical well-being, on account both of the living conditions and safety concerns in the camps, which are regarded as incompatible with respect for human dignity (see paragraphs 17, 24 and 25 above and 230, 232, 238 and 239 below), and of the health of those family members and the extreme vulnerability of the children, in particular, in view of their age (see Khan v. France, no. 12267/16, § 74, 28 February 2019, and X and Others v. Bulgaria [GC], no. 22457/16, § 197, 2 February 2021). Third, having regard to the form and length of their detention, the individuals concerned are not able to leave the camps, or any other place where they may be held incommunicado, in order to return to France without the assistance of the French authorities, finding it materially impossible to reach the French border or any other State border from which they would be passed back to those authorities (see paragraph 25 above and 232 below). The Court notes, lastly, that the Kurdish authorities have indicated their willingness to hand over the female detainees of French nationality and their children to the national authorities (see paragraphs 26 and 29 above and paragraphs 240 and 268 below). 214. Accordingly the Court concludes that in the present case there are special features which enable France’s jurisdiction, within the meaning of Article 1 of the Convention, to be established in respect of the complaint raised under Article 3 § 2 of Protocol No. 4. 3. The Court’s assessment (
5. a)Interpretation of Article 3 § 2 of Protocol No. 4 243. The Court finds it necessary, in the context of the present case, to clarify the meaning to be given to Article 3 § 2 of Protocol No. 4 according to the principles governing the interpretation of the Convention as reiterated in the Magyar Helsinki Bizottság judgment (cited above, §§ 118-25; see also AlDulimi and Montana Management Inc. v. Switzerland [GC], no. 5809/08, § 134, 21 June 2016). / 43 244. Under that Article, no one shall be “deprived of the right to enter the territory of the State of which he [or she] is a national” . The Court observes that the preparatory work in respect of Protocol No. 4 shows that the drafters’ intention was to add to the list of rights protected by the Convention and First Protocol certain civil and political rights not yet included therein (see paragraph 125 above). The title of Protocol No. 4 to the Convention and its pream-ble in fact clearly refer to those “other rights and freedoms” . Moreover, the words “no one shall ...” imply that all citizens must be treated equally in exercising the right to enter (see, mutatis mutandis, Leyla Şahin v. Turkey [GC], no. 44774/98, § 152, ECHR 2005-XI). Therefore, Article 3 § 2 of Protocol No. 4 secures to a State’s nationals a right to enter its national territory, as do the equivalent instruments, the UDHR, the African Charter and the CRC (see paragraphs 95 and 108 above). 245. Only the nationals of the State concerned may rely on the right guaranteed by Article 3 § 2 of Protocol No. 4 to enter its territory (see Nada, cited above, § 164, ECHR 2012; Nessa and Others v. Finland (dec.), no. 31862/02, 6 May 2003; “Regele Mihai” , Commission decision cited above; and S. v. Federal Repub-lic of Germany, no. 11659/85, Commission decision of 17 October 1986). The cor-responding obligation to respect and secure this right is incumbent only upon the State of which the alleged victim of any violation of this provision is a na-tional (see Explanatory Report, § 29, paragraph 128 above). 246. … 248. The right to enter the territory of which one is a national is recognised in terms that do not admit of any exception, unlike Article 12 § 4 of the ICCPR, which prohibits “arbitrary” deprivation of the right to return to one’s own country. The HRC has explained that any interference with this right, even where provided for by law, must be in accordance with the objectives of the Covenant and be reasonable in the particular circumstances, but that “there are few, if any, circumstances in which deprivation of the right to enter one’s own country could be reasonable” (see paragraph 97 above). It can be seen from the preparatory work on Protocol No. 4 that the absolute nature of the right to enter national territory stems historically from the intention to prohibit, in an equally absolute manner, the exile of nationals. Article 3 of Protocol No. 4 thus secures an absolute and unconditional freedom from expulsion of a national (see Slivenko and Others v. Latvia (dec.) [GC], no. 48321/99, § 77, ECHR 2002-II (extracts)). However, the right to enter national territory cannot be used to negate the effects of an extradition order (see paragraph 247 above). Moreover, as Article 3 § 2 recognises this right without defining it, the Court admits that there may be room for implied limitations, where appropriate, in the form of exceptional measures that are merely temporary (see, mutatis mutandis, Mathieu-Mohin and Clerfayt v. Belgium, 2 March 1987, § 52, Series A no. 113, and con-sider, for example, the situation envisaged in the context of the global health crisis caused by the Covid-19 pandemic, see paragraph 76 above, and the Explanatory Report, § 26, paragraph 128 above). / 44 249. The Court notes that when Protocol No. 4 was being drafted, the Committee of Experts did not decide whether Article 3 thereof excluded the possibility for a State to deprive one of its nationals of his or her nationality in order to expel him or her as an alien, or to prevent him or her from returning (see paragraph 127 above). That being said, even though such a hypothesis does not arise in the present case, the Court has not ruled out the possibility that deprivation of nationality could be problematic under this provision (see Nau-mov v. Albania (dec.), no. 10513/03, 4 January 2005). It has also clarified the scope of its supervision of such a measure under Article 8 of the Convention, to ensure that the measure is not arbitrary (see K2 v . the United Kingdom (dec.), no. 42387/13, 7 February 2017; Ghoumid and Others, cited above; Usmanov v. Russia, no. 43936/18, § 54, 22 December 2020; and Hashemi and Others v. Azer-baijan, nos. 1480/16 and 6 others, § 47, 13 January 2022; see also, on the possi-bility that deprivation of nationality might constitute an arbitrary deprivation of the right to enter one’s country as guaranteed by Article 12 § 4 of the ICCPR, General Comment no. 27, § 21, paragraph 97 above). 250. The Court further notes that the wording of Article 3 § 2 of Protocol No. 4 is confined to prohibiting a deprivation of the right to enter national territory. According to the generally accepted interpretation of the scope of this prohibition, it corresponds to a negative obligation of the State, which must refrain from depriving its nationals of the right to enter its territory (see, for the few rare examples to the contrary, paragraphs 100 and 102 above). Taken literally, the scope of Article 3 § 2 of Protocol No. 4 is limited to purely formal measures prohibiting citizens from returning to national territory. That being said, in the C.B. v. Germany decision (cited above) the Commission explained that the measure of deprivation could vary in its degree of formality. Thus, as the applicants emphasised, it cannot be ruled out that informal or indirect mea-sures which de facto deprive the national of the effective enjoyment of his or her right to return may, depending on the circumstances, be incompatible with this provision. The Court would refer to its case-law to the effect that hindrance in fact can contravene the Convention in the same way as a legal impediment (see Golder v. the United Kingdom, 21 February 1975, § 26, Series A no. 18). In addition, the Court has also emphasised that fulfilment of a duty under the Convention on occasion necessitates some positive action on the part of the State; in such circumstances, it cannot simply remain passive and “there is ... no room to distinguish between acts and omissions” (see, mutatis mutan-dis, Airey, cited above, § 25; Marckx v. Belgium, 13 June 1979, § 31, Series A no. 31; and De Wilde, Ooms and Versyp v. Belgium (Article 50), 10 March 1972, § 22, Series A no. 14). 251. Certain positive obligations inherent in Article 3 § 2 of Protocol No. 4 have long been imposed on States for the purpose of effectively guaranteeing entry to national territory. These correspond to measures which stem tradition-ally from the State’s obligation to issue travel documents to nationals, to ensure / 45 that they can cross the border (see, for example, Marangos and Momcilovic, both cited above). 252. As to the principles concerning positive obligations, the Court would reiterate that, according to the general principle of interpretation of all the provisions of the Convention and the Protocols thereto, it is essential for the Convention to be interpreted and applied such as to render its safeguards practical and effective, not theoretical and illusory (see Muhammad and Muhammad v. Romania [GC], no. 80982/12, § 122, 15 October 2020, and the references cited in paragraph 208 above). Furthermore, the effective exercise of the rights guaranteed may, in certain circumstances, require the State to take operational measures (see, among many other examples, Kurt v. Austria [GC], no. 62903/15, §§ 157 et seq., 15 June 2021). Without calling into question the “absolute” nature of the right to enter guaranteed by Article 3 § 2 of Protocol No. 4, which con-tains no express restrictions, the Court would again emphasise that, as regards the implementation of this right, and as in other contexts, the scope of any positive obligations will inevitably vary, depending on the diverse situations in the Contracting States and the choices to be made in terms of priorities and resources. Those obligations must not be interpreted in such a way as to impose an impossible or disproportionate burden on the authorities (see, mutatis mutandis, Verein gegen Tierfabriken Schweiz (VgT) v. Switzerland (no. 2) [GC], no. 32772/02, § 81, ECHR 2009; Kurt, cited above, § 158; and X. and Others, cited above, § 182). As to the choice of particular practical measures, the Court has consistently held that where the State is required to take positive measures, the choice of means is in principle a matter that falls within the Contracting State’s margin of appreciation. There are different avenues for securing Convention rights, and even if the State has failed to apply one particular measure provided for by domestic law, it may still have fulfilled its positive obligation by other means (see Budayeva and Others v. Russia, nos. 15339/02 and 4 others, §§ 134 and 135, ECHR 2008 (extracts), and Lopes de Sousa Fernandes v. Portugal [GC], no. 56080/13, § 216, 19 December 2017). (
6. b)Whether there is a right to repatriation 253. The applicants asked the Court to give a dynamic interpretation of the right to enter national territory, one which would entail an obligation for the State to act beyond its borders and to organise the repatriation of their family members, in the same way that it has already acted to enable the return of other children. The respondent and intervening Governments argued that the mere unfulfilled wish of the applicants’ family members to enter or to be readmitted to France from the camps in north-eastern Syria did not suffice for them to be deprived of their right to return within the ordinary meaning of that term. As those family members were not physically at the border, there was no obliga-tion for France to take any steps to enable them to enter national territory. The respondent Government further pointed to the complexity and difficulties of / 46 repatriation operations, particularly on account of the uncertain and evolving security situation in the area in question. 254. These arguments raise the question whether the French State is required to facilitate the exercise by those concerned of the right to enter national territory as part of its obligations under Article 3 § 2 of Protocol No. 4, and in particular whether it must repatriate them, regard being had to the fact that they are unable to reach its border as a result of their material situation. 255. The Court would first point out that, according to its case-law, the Convention does not guarantee a right to diplomatic protection by a Contracting State for the benefit of any person within its jurisdiction (see paragraph 201 above). 256. Secondly, it would note the submission by the UN Rapporteur that certain international instruments on human trafficking, which according to her is rife in the camps of north-eastern Syria, provide that States must repatriate their nationals who are victims of such ill-treatment (see paragraph 233 above). However, the Court does not consider that these instruments entail the existence of a general right to repatriation for a State’s nationals being held in the camps. The States themselves remain the protagonists of consular assistance as governed by the relevant Vienna Convention, which defines the conditions of its exercise, interpreted as follows: the rights enjoyed by nationals who are in difficulty or are detained abroad, under Articles 5 and 36 of the Vienna Convention, are binding only on the “receiving State” and such protection stems in principle from a dialogue between that State and the consular authorities (of the “sending State”) present in the relevant area (see paragraph 94 above). Individuals such as the applicants’ family members, who are being held in camps under the control of a non-State armed group and whose State of nationality has no consular presence in Syria, are not in principle entitled to claim a right to consular assistance. 257. The Court notes, admittedly, that the SDF have called upon the States concerned to repatriate their nationals and have shown cooperation in connec-tion with a number of repatriations, which have been carried out in particular by France. While these factors constitute an indication, which must be taken into account, of the feasibility of certain assistance operations, the Court nev-ertheless does not consider that they provide a basis for a right to repatriation to be conferred upon the applicants’ family members. Nor can such a basis be found in current international law on diplomatic protection, according to which any act of diplomatic protection falls under a State’s discretionary power (see paragraph 89 above; see also the work of the ILC on the evolution in the practices of certain States, even though such practices have not yet become customary rules, see paragraph 92 above), and under the relevant international instruments in the present case, such as the ICCPR (see paragraph 97 above). 258. Lastly, the Court finds that there is no consensus at European level in support of a general right to repatriation for the purposes of entering national territory within the meaning of Article 3 § 2 of Protocol No. 4. It is true that, as / 47 shown by the material in its possession, certain States such as Belgium (see paragraph 140 above) protect their minor nationals by granting them a right to consular assistance. In addition, European Union law confers a right to consular protection on EU citizens who have no national representation, and this may take the form of repatriation in urgent situations (see paragraphs 133 and 135 above). It must nevertheless be said that the grounds given by the Contracting States in their decisions on requests for repatriation tend to vary according to the specificities of their legislation or to the procedures in place and that no European consensus emerges in support of such a measure (see paragraphs 138-142 above). 259. Having regard to the foregoing, the Court notes that there is no obligation under international treaty law or customary international law for States to repatriate their nationals. Consequently, French citizens being held in the camps in north-eastern Syria cannot claim a general right to repatriation on the basis of the right to enter national territory under Article 3 § 2 of Protocol No. 4. In this connection, the Court takes note of the concerns expressed by the respondent and intervening Governments about the potential risk, if such a right were to be instituted, of establishing recognition of an individual right to diplomatic protection which would be incompatible with international law and the discretionary power of States. (
7. c)Other obligations stemming from Article 3 § 2 of Protocol No. 4 in the context of the present case 260. Even though Article 3 § 2 of Protocol No. 4 does not guarantee a general right to repatriation for the benefit of nationals of a State who are outside its borders (see paragraphs 255-259 above), the Court would refer to its earlier acknowledgment that this provision may impose on a State certain positive obligations vis-à-vis its nationals in order to ensure that their right to enter national territory is practical and effective (see paragraphs 251 and 252 above). One example is the obligation to issue them with travel documents to enable them to cross a border. The Court further points out that, as can be seen from the preparatory work on Protocol No. 4, the object of the right to enter the ter-ritory of a State of which one is a national is to prohibit the exile of nationals, a measure of banishment that has, at certain times in history, been enforced against specific categories of individuals (see paragraph 126 above). Seen from this perspective, it considers that Article 3 § 2 of Protocol No. 4 may impose a positive obligation on the State where, in view of the specificities of a given case, a refusal by that State to take any action would leave the national con-cerned in a situation comparable, de facto, to that of exile. 261. However, in view of the nature and scope of the right to enter the State of one’s nationality under Article 3 of Protocol No. 4 and the absence of a general right to repatriation in international law, any such requirement under that provision must be interpreted narrowly and will be binding on States only in exceptional circumstances, for example where extraterritorial factors directly / 48 threaten the life and physical well-being of a child in a situation of extreme vulnerability. In addition, when examining whether a State has failed to fulfil its positive obligation to guarantee the effective exercise of the right to enter its territory, under Article 3 § 2 of Protocol No. 4, where such exceptional circumstances exist, the requisite review will be confined to ensuring effective protection against arbitrariness in the State’s discharge of its positive obligation un-der that provision. 262. The Court is aware of the varying approaches adopted by States, which seek to reconcile the imperatives of their governmental policies and respect for their legal obligations under national or international law (see paragraphs 138-142 above). For the purposes of applying Article 3 § 2 of Protocol No. 4, the inability for anyone to exercise his or her right to enter national territory must be assessed also in the light of the State’s return policy and its consequences. However, the Court must ascertain that the exercise by the State of its discre-tionary power is compatible with the fundamental principles of the rule of law and prohibition of arbitrariness, principles which underlie the Convention as a whole (see, mutatis mutandis, Grzęda v. Poland [GC], no. 43572/18, § 342, 15 March 2022, and Al-Dulimi and Montana Management Inc, cited above, § 145). 263. The Court must therefore ascertain whether the situation of the applicants’ family members is such that there are exceptional circumstances in the present case (
8. i)and, if so, proceed to address the question whether the decisionmaking process followed by the French authorities was surrounded by appropriate safeguards against arbitrariness (ii). (
9. i)Whether there are exceptional circumstances 264. As to whether there are exceptional circumstances which may trigger an obligation to ensure that the decision-making process in the present case is surrounded by appropriate safeguards against arbitrariness, the Court would make the following points. 265. In the first place, the camps in north-eastern Syria are under the control of a non-State armed group, the SDF, supported by a coalition of States (including France) and assisted by the ICRC and humanitarian organisations. This situation must be distinguished from classic cases of diplomatic or consular protection and criminal-law cooperation mechanisms such as extradition or the transfer of convicted prisoners; it verges on a legal vacuum (see paragraph 25 above; and, mutatis mutandis, Medvedyev and Others v. France [GC], no. 3394/03, § 81, ECHR 2010). The only protection afforded to the applicants’ family members is under common Article 3 of the four Geneva Conventions and under customary international humanitarian law (see paragraphs 122-124 above). 266. Second, the general conditions in the camps must be considered incompatible with applicable standards under international humanitarian law, in particular with regard to safety and healthcare, together with the general protection of human dignity and the prohibition of humiliating or degrading treatment (see paragraph 122 above and the references cited in paragraph 213 / 49 above). The Kurdish local authorities, which are bound by these standards, are directly responsible for the living conditions in the camps. However, according to common Article 1 of the four Geneva Conventions, all States parties to the instruments in question – including the relevant States of nationality such as France – are obliged to ensure that those authorities comply with their obligations under common Article 3, by doing everything “reasonably within their power” to put an end to violations of international humanitarian law. This obligation may include contributions to humanitarian efforts (see paragraphs 123-124 above). 267. Third, to date, no tribunal or other international investigative body has been established to deal with the female detainees in the camps, such as L. and M. The creation of an ad hoc international criminal tribunal has been left in abeyance. It can also be seen from the ASF’s submissions that the AANES cannot and will not try those female detainees against whom it has no evidence. There is therefore no prospect of these women being tried in north-east-ern Syria (see also the Commissioner’s comments on this point, paragraph 231 above). France, for its part, has initiated criminal proceedings against the applicants’ daughters. The Court has no information about the progression of those proceedings and has not been informed whether, in the absence of the individuals under investigation, they could in fact progress. These proceedings are in part related to its international obligations and to the duty of States to investigate and, where appropriate, prosecute individuals involved in terror-ism abroad (see paragraphs 111-113 above). However, it is also clear from the ASF’s observations, which have not been disputed by the Government (see paragraph 75 above), that all the French nationals detained in the camps have had arrest warrants issued against them and on their arrival in France would be brought before a judge, who would assess the need for their pre-trial deten-tion in the light of the evidence against them. 268. Fourth, the Kurdish authorities have repeatedly called on States to repatriate their nationals (see paragraphs 29 and 240 above), citing the living conditions in the camps, their inability to ensure proper organisation of deten-tion and trial, and the security risks. For these reasons they have repeatedly indicated their willingness to hand over such persons to the relevant national authorities and have demonstrated, in practice, their cooperation in this regard, including with France (see paragraph 26 above). Thus, as some of the third-party interveners have stated (see paragraphs 231, 232, 233 and 239 above), keeping people in the camps could contribute to the insecurity of the area in the short, medium and long term, especially as it is reported that Daesh members are operating there and that the organisation is being reconstituted. 269. Fifth, a number of international and regional organisations, including the United Nations, the Council of Europe and the European Union, have, in their instruments and statements, called upon European States to repatriate their nationals being held in the camps (see paragraphs 115-121, 129-132, 137 and 230 above). Moreover, the UN Committee on the Rights of the Child has, / 50 for its part, stated that France must assume responsibility for the protection of the French children there and that its refusal to repatriate them entails a breach of the right to life and the prohibition of inhuman or degrading treatment (see paragraphs 106 and 107 above). In its decision of 8 February 2022 the Committee emphasised that it was important for France to ensure that the best interests of the child, as guaranteed by Article 3 of the International Convention on the Rights of the Child, was a primary consideration in examining requests for repatriation (see paragraph 107 above). 270. Sixth, and lastly, France has officially stated that French minors in Iraq or Syria are entitled to its protection and can be taken into its care and repatri-ated (see paragraph 46 above, point 9). In this connection the Court notes that, according to the respondent Government, many French nationals have left north-eastern Syria in the context of a police cooperation agreement between France and Türkiye (the Cazeneuve Protocol, see paragraph 218 above), but this route from the Syrian camps to France is open only to those who have managed to flee and thus reach the border with Türkiye. 271. In the light of all the above points, and with regard to the extraterritorial factors which contribute to the existence of a risk to the life and physical well-being of the applicants’ family members, in particular their grandchildren, the Court concludes that there are exceptional circumstances in the present case. Consequently, it must now turn to the question whether the de-nial of the repatriation requests by the French State was surrounded by appro-priate safeguards against arbitrariness. (
10. ii)Safeguards against arbitrariness 272. Having regard to the foregoing considerations, the Court finds that it was incumbent upon the French authorities, under Article 3 § 2 of Protocol No. 4, to surround the decision-making process, concerning the requests for repatriation, by appropriate safeguards against arbitrariness. 273. The Court is acutely conscious of the very real difficulties faced by States in the protection of their populations against terrorist violence and the serious concerns triggered by attacks in recent years. Nevertheless, as the body tasked with supervision of the human rights obligations under the Convention, the Court finds it necessary to differentiate between the political choices made in the course of fighting terrorism – choices that remain by their nature outside of such supervision – and other, more operational, aspects of the authorities’ actions that have a direct bearing on respect for the protected rights (see Tagayeva and Others v. Russia, nos. 26562/07 and 6 others, § 481, 13 April 2017). 274. The examination of an individual request for repatriation, in exceptional circumstances such as those set out above, falls in principle within that second category. The State’s undertaking pursuant to Article 3 § 2 of Protocol No. 4 and the individual rights guaranteed by that provision would be il-lusory if the decision-making process concerning such a request were not sur- / 51 rounded by procedural safeguards ensuring the avoidance of any arbitrariness for those concerned (compare, mutatis mutandis, Ghoumid and Others, cited above, §§ 44 and 47; Beghal v. the United Kingdom, no. 4755/16, § 88, 28 February 2019; and K2, cited above, §§ 49-50 and 54-61). 275. The Court reiterates in this connection that the concepts of lawfulness and the rule of law in a democratic society require that measures affecting fundamental human rights must be subject to some form of adversarial proceed-ings before an independent body competent to review the reasons for the de-cision and relevant evidence, if need be with appropriate procedural limita-tions on the use of classified information where national security is at stake (see Al-Nashif v. Bulgaria, no. 50963/99, § 123, 20 June 2002; Janowiec and Others v. Russia [GC], nos. 55508/07 and 29520/09, § 213, ECHR 2013; Pişkin v. Turkey, no. 33399/18, § 227, 15 December 2020; and compare K2, cited above, § 55). Situations involving the imperatives of protecting international peace and secu-rity are not exempt from that requirement (see Al-Dulimi and Montana Manage-ment Inc., cited above, §§ 145-46). 276. In the present case, the Court considers that it must be possible for the rejection of a request for repatriation, in the context at issue, to give rise to an appropriate individual examination, by an independent body, separate from the executive authorities of the State, but not necessarily by a judicial authority. This examination must ensure an assessment of the factual and other evidence which led those authorities to decide that it was not appropriate to grant the request. The independent body in question must therefore be able to review the lawfulness of the decision denying the request, whether the competent au-thority refused to grant it or has been unsuccessful in any steps it has taken to act upon it. Such review should also enable the applicant to be made aware, even summarily, of the grounds for the decision and thus to verify that those grounds have a sufficient and reasonable factual basis (see, mutatis mutan-dis, Muhammad and Muhammad, cited above, § 201, and the references cited in that judgment at §§ 196 and 198). Where, as in the circumstances of the present case, the request for repatriation is made on behalf of minors, the review should ensure in particular that the competent authorities have taken due ac-count, while having regard for the principle of equality applying to the exercise of the right to enter national territory (see paragraph 244 above), of the chil-dren’s best interests, together with their particular vulnerability and specific needs (see paragraph 269 above). In sum, there must be a mechanism for the review of decisions not to grant requests for a return to national territory through which it can be ascertained that there is no arbitrariness in any of the grounds that may legitimately be relied upon by the executive authorities, whether derived from compelling public interest considerations or from any legal, diplomatic or material difficulties. (
11. d)Application of those principles to the present case / 52 277. The Court observes that it is not in dispute that the applicants’ family members were in a situation which could be characterised, at the time of their requests to the French authorities for their repatriation, as a humanitarian emergency and which required an individual examination of their requests. Those requests sought the implementation of their right to enter national territory, as provided for by domestic law, being a constitutionally guaranteed right, and also by Protocol No. 4, and therefore a right that could be invoked against the State (see paragraph 76 above). 278. Even though the applicants had the opportunity to submit any arguments that they considered useful for the defence of their interests and those of their family members, through their contact with the executive authorities and the judicial proceedings initiated by them, the Court is nevertheless of the view that the safeguards afforded to the applicants were not appropriate. 279. The Court would first note that the applicants wrote, on several occasions, to the President of the Republic and to the Minister for European and Foreign Affairs, including with the assistance of their counsel, in October 2018, April 2019 and June 2020, requesting the repatriation of their daughters and grandchildren. However, neither of those executive authorities replied to them expressly and the Government, at the hearing, gave no explanation of the rea-sons for their lack of response. Their lawyer received nothing more than a gen-eral policy document explaining the government’s position on requests for repatriation from French citizens who had gone to Syria and Iraq (see paragraph 46 above). However, there is no evidence in the files to suggest that the refusals received by the applicants could not have been dealt with in specific individual decisions or have been reasoned according to considerations tailored to the facts of the case, if necessary complying with a requirement of secrecy in defence matters. Notwithstanding the different context and nature of the measures in the present case, the Court notes by way of comparison that the decisions that have been taken concerning the administrative supervision of returns to France of individuals who had left with the presumed intention of joining terrorist groups in their area of operation have been reasoned deci-sions of the competent minister and subject to a right of appeal (see paragraph 78 above). 280. Ultimately the applicants did not receive any explanation for the choice underlying the decision taken by the executive in respect of their requests, ex-cept for the implicit suggestion that it stemmed from the implementation of the policy pursued by France, albeit that a number of minors had previously been repatriated. Nor did they obtain any information from the French authorities which might have contributed to the transparency of the decision-making process. 281. The Court observes, secondly, that the situation it has just described could not be remedied by the proceedings brought by the applicants before the domestic courts. Those courts decided that they had no jurisdiction on the grounds that the matter before them concerned acts that could not be detached / 53 from the conduct by France of its international relations. This was the finding of the administrative courts, upon the urgent application for an order instr