ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000300 Tiltalte frifindes

S3200002- JO UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. januar 2012 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann, Lotte Wetterling og Søren Schou Frandsen (kst.) med domsmænd).
3. afd. nr. S-3200-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Stig Gammelgaard, besk.) Københavns Byrets dom af
4. oktober 2011 (SS 3-3811/2011) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse. Tiltalte har principalt gjort gældende, at anklageskriftet ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, idet tiltalen er rejst efter bekendtgørelse om euforiserende stoffer og ikke bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler. Tiltalte har subsidiært gjort gældende, at hans indførsel af pillerne var i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han også fik Alprazolam på hospitalet i Thailand. Han skulle fortsætte kuren længere end de sædvanlige 7 dage, fordi han fik en -2- form for infektion efter operationen. Han mener, at han også har forklaret dette tidligere. Han fik ordineret 3 piller pr. dag. Han var ikke færdig med kuren, da han rejste tilbage til Danmark. Det var fordi, de rejste hjem før tid på grund af hans meget store smerter. Det var også derfor, han bar en gipsmaske under hjemrejsen. Han og hans kæreste havde en fælles håndtaske under rejsen, blandt andet med deres medicin, som han bar. Deres medicinforbrug var ens, så halvdelen af tabletterne var hans kærestes. Han har ikke købt tabletter ud over dem, han havde fået recept på. Politiet kom først noget tid efter, at han havde henvendt sig til tolderne og talte med dem om sagen. I 2006 fik han ordineret Alprazolam i Danmark efter en voldsom trafikulykke i Sverige, som medførte, at han fik amputeret en del af sit ene ben. Han fik medicinen ordineret både på hospitalet og af sin egen læge. Han fik denne medicin i en periode på ca. otte måneder og senere igen i en måned. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3 må de stoffer, der er omfattet af bekendtgørelsen, kun besiddes til videnskabeligt eller medicinsk brug, og ind- og udførsel må kun ske i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, er besiddelse tilladt for bl.a. personer, der modtager midlerne i henhold til en efter de til enhver tid gældende regler udfærdiget recept eller rekvisition, eller som modtager midlerne af dyrlæge eller læge i henhold til de om disses distribuering af lægemidler gældende regler. § 5, stk. 1, nr. 1, må forstås således, at midlerne skal være modtaget i henhold til en recept udfærdiget efter de gældende danske regler herom, eller at midlerne skal være indført lovligt i henhold til bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler. Hvis det må lægges til grund, at tiltaltes indførsel af de i sagen omhandlede tabletter er sket i strid med bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler, indebærer dette således, at besiddelsen har været i strid med bekendtgørelse om euforiserende stoffer, og tiltalen er derfor med rette rejst efter denne bekendtgørelse. Landsretten finder derfor, at anklageskriftet opfylder betingelserne i retsplejelovens §
5. Det må lægges til grund, at tiltalte fik ordineret tabletterne på recept i Thailand til behandling af eftervirkningerne af en operation, og at behandlingen ikke var afsluttet, da han indrejste i Danmark, men skulle fortsætte et stykke tid endnu i overensstemmelse med den -3- thailandske læges anvisning. Tiltaltes besiddelse af lægemidlerne ved ankomster til Danmark har derfor været lovlig efter bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler § 4, stk.
6. Det følger af samme bekendtgørelses § 7, stk. 1, at lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste B, C, D eller E i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, kun må indføres i mængder, der svarer til højst 14 dages forbrug. Efter § 7, stk. 2, må en rejsende med bopæl i et land, der har tiltrådt Schengenkonventionen dog medbringe de nævnte lægemidler i mængder, der svarer til højst 30 dages forbrug. Tiltalte har bopæl i Danmark, der har tiltrådt Schengenkonventionen, og efter ordlyden af § 7, stk. 2, har tiltalte derfor været berettiget til at indføre medicin til højst 30 dages forbrug. Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at forbruget må beregnes på grundlag af en maksimal dosis på 3 tabletter pr. døgn, og tiltalte har således været berettiget til at indføre 90 tabletter. Tiltalte er indrejst i Danmark sammen med sin kæreste, og der er fremlagt dokumentation for, at også hun har været indlagt i Thailand og har modtaget de nævnte tabletter på recept. Tiltaltes forklaring om, at de opbevarede begges medicin i en fælles taske, som han bar, og at 90 af tabletterne tilhørte hende, må således lægges til grund, og alene 90 tabletter kan derfor anses for indført af ham. Da tiltaltes indførsel af tabletterne således er sket til personlig brug til sygdomsforebyggelse og inden for de mængdebegrænsninger, der gælder efter bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler § 7, stk. 2, har tiltalte ikke overtrådt bekendtgørelse om euforiserende stoffer Som følge heraf skal tiltalte frifindes. Thi kendes for ret: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.