ECLI:DK:GLO:2024:SS0000000092 Dom

Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM afsagt den 2. februar 2024 Rettens nr. AL-2664/2022 Politiets nr. SØK-76141-00005-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1969) Der har i medfør af retsplejelovens § 12, stk. 8, medvirket to juridiske dommere og tre domsmænd ved behandlingen af denne sag Anklageskrift er modtaget den 9. marts 2022. Tiltalte er tiltalt for Bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. 286, stk. 2, Ved i perioden februar 2012 – juli 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have foranlediget uberettiget tilbagesøgning af udbytteskat, idet han foranledigede udviklingen, implementeringen og driften af et system, hvor der i et af ham ultimativt ejet og ledet selskab, Udenlandsk virksomhed 1 (et nu ophørt selskab på Comorerne), bogførtes aktiehandler og -lån vedrørende danske, børsnoterede aktier samt pengebevægelser mellem på den ene side to amerikanske 401(

1. k)pensionsplaner, en engelsk pension scheme og et luxembourgsk selskab (herefter samlet betegnet ”investorerne”) og på den anden side Udenlandsk virksomhed 1, hvilke handler, lån og pengebevægelser var fiktive eller af en sådan karakter, at investorerne ikke derved modtog aktieudbytte eller en ret hertil, hvorefter han foranledigede, at Udenlandsk virksomhed 1 udfærdigede udbyttenotaer indeholdende urigtige oplysninger om modtagelse af udbytte fra danske aktier til investorerne, som investorerne med hans vidende i 147 tilfælde via en reclaim-agent, Virksomhed Ltd. 1, indsendte til side 2 Skattestyrelsen (daværende SKAT) sammen med ansøgning om hel eller delvis refusion af den i udbyttenotaerne angivne udbytteskat, hvilket bragte ansatte i Skattestyrelsen i en vildfarelse om, at investorerne havde fået indeholdt udbytteskat i Danmark og i kraft af dobbeltbeskatningsoverenskomster var berettiget til refusion heraf, alt hvorved Skattestyrelsen bestemtes til at udbetale ikke under 320.758.845 kr. til reclaim-agenten og derved led et tilsvarende formuetab, hvorefter reclaimagenten videreførte pengene fratrukket sit honorar til Udenlandsk virksomhed 1's bankkonto Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 7 år. Anklagemyndigheden har påstået Tiltalte udvist i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1 og nr. 6, med et indrejseforbud gældende for bestandig, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte konfiskeres 219.594.870,60 kr. i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1, subsidiært stk. 4. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har overfor påstandene om udvisning, rettighedsfrakendelse og konfiskation påstået frifindelse. Tiltalte har under hovedforhandlingen påstået sagen afvist med henvisning til straffelovens § 10 a og artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, subsidiært efter straffelovens § 10 b sammenholdt med den ikke endeligt afgjorte straffesag i Belgien. Anklagemyndigheden har heroverfor påstået, at sagen ikke afvises. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne, den tidligere medarbejder i SKAT, Vidne 1, underdirektør i Finanstilsynet, Vidne 2, p roduct manager i Virksomhed, Vidne 3, tidligere direktør i Udenlandsk virksomhed 1, Vidne 4, tidligere direktør i Udenlandsk virksomhed 2, Vidne 5, investorerne Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 8, Tiltaltes engelske advokat, Vidne 9 og den tidligere medarbejder i SKAT, Vidne 10. Der er dokumenteret uddrag blandt andet fra: side 3 147 ansøgninger om refusion af udbytteskat. Ansøgningerne består af en anmodning fra Virksomhed Ltd. 1, SKATs blanket ”andragende om fritagelse for dansk udbytteskat” , udbyttenota fra Udenlandsk virksomhed 1 (”Credit Advice”), fuldmagt fra investoren til Virksomhed Ltd. 1 og attestation af investorens skatteforhold. Selskabsdokumenter vedrørende Udenlandsk virksomhed 1, Udenlandsk virksomhed 2, Pensionsplan 1, Udenlandsk virksomhed 3 og Pensionsplan 2 samt Udenlandsk virksomhed 4 og Pensionsplan 3. Udenlandsk virksomhed 1's bogføring for investorerne i form af Custody Statements indeholdende oplysninger om blandt andet ”Open Positions” , ”Equity Transactions” og ”Cash Statements” , handelsnotaer (”Broker Confirmations”) og aftaler om aktielån (”Stock Loan Confirmation” og “Stock Loan Unwind Confirmation”). Bankkontoudskrifter o Fra Caledonian Bank og Global Fidelity Bank vedrørende Udenlandsk virksomhed 1's konti i GBP, USD og EUR og Tiltaltes konti i GBP, USD og EUR, o Fra Global Fidelity Bank vedrørende Virksomhed Ltd. 2's konti i USD og GBP, o Fra Dansk Bank vedrørende SKAT. Editionsoplysninger vedrørende reclaimagenten Virksomhed Ltd. 1's overførsel af refunderet udbytteskat til Udenlandsk virksomhed 1. Afgørelser fra Landsskatteretten i Danmark vedrørende Pensionsplan 1, Udenlandsk virksomhed 2, Pensionsplan 2 og Pensionsplan 3, hvor SKAT fik medhold i, at investorerne ikke havde dokumenteret at have været ejer af de påståede aktier eller modtaget udbytte af aktierne, og at investorerne derfor ikke havde været berettiget til udbytteskatterefusion. Oplysninger om verserende eller afsluttede civile sager mellem Skattestyrelsen og enkeltpersoner eller selskaber med relation til sagen, herunder fra processkrifter fra den civile sag, Skattestyrelsen fører i England imod blandt andet Tiltalte. Oplysninger om forlig mellem Vidne 8 og de belgiske skattemyndigheder og den belgiske anklagemyndighed. Den påankede straffedom i Belgien vedrørende Tiltalte. Oplysninger om, at anklagemyndighed har opgivet påtalen overfor Vidne 6 og Vidne 7. side 4 Tiltalte forklarede, at han i perioden 2002-2013 hed Tiltalte som følge af ægteskabet med sin første hustru, Person 1. Før og efter ægteskabet har han heddet Tiltalte. Forevist ekstrakt 2, side 13, bilag 76-36-00-2487 (oversættelsesekstrakt side 14), CV, forklarede han, at han har boet i England siden 6-års alderen. Han gik i skole i By 1 og læste matematik i By 2, hvor han blev færdig med sin uddannelse i 1991. Siden uddannede han sig som statsautoriseret revisor, ansat i Udenlandsk virksomhed 5's skatteafdeling i London. Han fik sin bestalling i 1997. Herefter arbejdede han i skatteafdelingerne i Udenlandsk virksomhed 6 og Udenlandsk virksomhed 7. Hos Udenlandsk virksomhed 7 var han beskæftiget med finansielle transaktioner fra et skattemæssigt perspektiv. Han var ansat hos Bank 1 fra 2001-2008. Han arbejdede sammen med en gruppe, der handlede med obligationer og andre finansielle produkter, men ikke aktier. Han var ikke involveret i den egentlige værdipapirhandel, men skulle prøve at optimere handlerne ud fra et skattemæssigt synspunkt. Han arbejdede også med at skaffe banken likviditet. Det var andre, der beskæftigede sig med handel med værdipapirer, og særligt bankens tyske afdeling var optaget heraf. Han var dog bekendt med de handelsmønstre, man anvendte i den forbindelse. Under finanskrisen blev han ledig. Han blev gennem en kontakt, han tidligere havde arbejdet sammen med i Udenlandsk virksomhed 7, Person 2, introduceret for Person 3. De to herrer er trods efternavnet ikke i familie med hinanden. Person 3 drev virksomheden Virksomhed Ltd. 3. Person 3 kendte meget til Cum-Ex handler og havde arbejdet med værdipapirhandler, men havde ikke selv en skolet baggrund. Person 2 og tiltaltes baggrunde var derfor interessant for Person 3, fordi de vidste, hvordan man skaffede penge, byggede en struktur i en finansiel virksomhed og satte det i gang. Tiltalte kunne tale med myndigheder (”regulators”), revisorer og advokater. Person 3 foreslog derfor i 2009 et samarbejde. De oprettede en irsk investeringsfond (”trust”), Fond 1, og ledte efter investorer. Investeringsfonden skulle handle med tyske aktier, fordi skatteforholdene mellem Irland og Tyskland var gunstige i forhold til refusion af udbytteskat. Han kontaktede en række potentielle investorer, blandt andet Vidne 8, der arbejdede i et Dublinbaseret familieforetagende, Udenlandsk virksomhed 8. Han beskrev forretningsidéen overfor Vidne 8. Investeringsfonden ville arbejde med at købe aktier før Ex-dag med ret til udbyttebetalingen, men med levering af aktierne efter transaktionsdagen. Det var altså i sidste ende Cum-Ex-handel, hvor investeringsfonden ville erhverve et Market Claim svarende til udbyttet. Investeringsfonden skulle selv afdække risici ved kursudsving (”hedging”), og det var derfor under-ordnet for investeringsfonden, hvad der skete med aktiekursen. Overskuddet bestod alene i refusionen af udbytteskatten fra Tyskland, og formålet med handlen var at få indeholdt skat retur. Man køber en aktiebeholdning før udbyttedagen med den tilhørende ret til udbyttet, men fordi aktierne er aftalt til først at blive overført efter udbyttebetalingen, modtager man aktierne uden retten til udbytte. Køberen modtager derfor ikke de facto udbyttet, men derimod retten til en betaling herfor (Market Claim). Det var i 2010 en almindelig forretningsmodel. Sådan så det ud fra investeringsfondens perspektiv. Modparten skulle være en shortsælger, der lånte aktierne til leveringsdatoen. side 5 De var meget åbne i præsentationen af forretningsmodellen, og Vidne 8 forstod den og var ikke i tvivl om noget. Han ønskede imidlertid ikke i 2010 at investere. I stedet fik de kontakt til et amerikansk firma, Udenlandsk virksomhed 9, der ville investere 40 mio. Det var enten GBP eller EUR, men han husker i dag ikke valutaen. Virksomhed Ltd. 3. stod for at finde finansiering (”leverage”), var investeringsmanager, depotbank og sørgede for at afdække kursrisikoen (”hedging”), og besluttede alt vedrørende køb og salg af værdipapirerne. Fondens hovedmægler (”primary broker”) var Merrill Lynch, der også stod for finansieringen (”leverage”). Investeringerne blev gearet 1:20, så Virksomhed Ltd. 3. kunne investere for 800 mio. Person 3 stod for selve værdipapirhandlerne. Alt andet stod han og Person 2 for. Efter råd fra forsvarerne ønskede Tiltalte ikke at svare på, hvorvidt det var ham, der udviklede strategien for den irske investeringsfond. Han blev først ansat af Virksomhed Ltd. 3 i 2010, mens han var i London. I 2009 havde de et mere uformelt samarbejde. I 2011 boede han i Dubai og var ikke længere ansat. De havde en konsulentaftale, og han arbejdede på den måde stadig for Person 3. I realiteten lavede han det samme som i 2010. I løbet af 2011 blev han skilt og holdt op med at arbejde for Person 3. Han ønskede at prioritere sin familie. Han kunne ikke arbejde så hårdt, som Person 3 ville have. De to skiltes i mindelighed. Formelt stoppede deres samarbejde først i januar 2012. Herefter arbejdede han ikke mere for Person 3 eller Virksomhed Ltd. 3, men han har været klient hos Virksomhed Ltd. 3. I februar 2012 stiftede han selskabet Udenlandsk virksomhed 1. Han mener ikke, at hans skilsmisse påvirkede hans muligheder for at etablere sin egen forretning, bortset fra at de to begivenheder fandt sted samtidigt. Forevist ekstrakt 2, side 383, bilag 53-15-00-151, skilsmisseaftale (”consent order”), punkt E, forklarede Tiltalte, at han ikke som sådan forventede at komme til at tjene 42 mio. GBP, som hans ekshustru skulle have 70 procent af. På aftaletidspunktet havde han allerede handlet i et år og havde en indikation af, at forretningen kunne blive profitabel. Det var baseret på handler foretaget i Pensionsplan 1 og Udenlandsk virksomhed 2 (herefter Udenlandsk virksomhed 2). Forevist fra ekstrakt 2, side 380, bilag 53-15-00-101, mail fra Tiltalte til Person 1 den 24. maj 2012 (oversættelsesekstrakt side 48), hvor det blandt andet fremgår: ”1. Vi ønsker begge en skilsmisse uden bånd ved at bruge en del af fortjenesten på de engangsbeløb, som tilflyder mig som følge af de skatterefusioner, som tilflyder min virksomhed. 2. Jeg vil betale dig en fast procentsats (80 %) af alle disse refusioner, indtil det samlet løber op i GBP 30 mio. ” forklarede han, at det var bevidst meget forsimplet skitseret. Hans ekskone var bekendt med, at skatterefusioner var den eneste indtjening på Cum-Ex handlerne i Virksomhed Ltd. 3. Han ønskede ikke, at hun skulle vide, at han agtede at påtage sig markedsrisikoen på kursudsving. Hun ville ikke forstå det fuldt ud, og den del hun ville forstå, ville gøre hende bekymret. side 6 Han var overhovedet ikke sikker på, at han ville kunne tjene penge i 2012 i den størrelsesorden. Da skilsmisseaftalen blev indgået i 2013, var han stadig ikke sikker på indtjeningsmulighederne, men han var blevet mere overbevist. Der er i skilsmisseaftalen ikke nogen henvisning til skatte-refusion, hvilket skyldtes, at alle nu var klar over, at hans forretningsmodel ikke udelukkende handlede om skatterefusion. Adspurgt til baggrunden for, at han ville betale sin ekskone næsten 30 mio. GBP baseret på fremtidig indtjening, forklarede Tiltalte, at han følte sig skyldig i forbindelse med skilsmissen, som han følte ødelagde deres børns liv. De havde haft et godt liv sammen og en god levestandard. Han ville tage sig godt af børnene og dele sit mulige overskud med dem. Om Pensionsplan 1 forklarede Tiltalte, at han stiftede selskabet i slutningen af 2010 på grund af skilsmissen. Han var både begunstiget ejer (”beneficiary”) og ”trustee” . Han ville have sine pensionsmidler samlet, inden de skulle opdeles ved skilsmissen. Han forklarede, at ”trustee” bedst kan sammenlignes med en direktør for et selskab. ”Beneficiary” svarer til aktionæren i et selskab. Som ”trustee” og begunstiget ejer for Pensionsplan 1 kunne han bestemme alt angående selskabet. Han indskød oprindeligt 320.000 GBP, og efter skilsmissen var der halvdelen tilbage. I 2010–2012 stod indskuddet bare på en rentebærende engelsk konto. Da Pensionsplan 1 blev kunde hos Udenlandsk virksomhed 1, investerede den på en konto i Udenlandsk virksomhed 1's navn. Senere blev pengene returneret på Pensionsplan 1's foranledning. Der blev løbende trukket på overskuddet på værdipapirhandler. Pensionsplan 1 eksisterer ikke længere. Han mener, at det blev opløst i 2021, da aktiverne var opbrugt på at betale gebyrer og honorarer. Udenlandsk virksomhed 2 oprettede han i maj 2012 med det formål at handle aktier i Luxembourg. Det var ikke Cum-Ex handler, men en del af forretningsgrundlaget var skatteoptimering af værdipapirhandler. Handlerne var underlagt skattereglerne i Luxembourg. Udbytteskatterefusion var en del af aktiviteten. Han var eneste aktionær. Han mener, at det var et krav, at der skulle være en lokal direktør på grund af skatteregler. På papiret blev beslutningerne truffet af direktøren, men i realiteten var det ham, der traf beslutningerne. Han besluttede alt vedrørende aktiehandlerne. Direktøren, Vidne 5, ordnede alt andet, herunder bogholderi og regnskab. Selskabet genererede overskud på forskellig vis. Han kunne trække penge ud af selskabet, hvis han som eneaktionær ønskede det f.eks. som udbytte. Hvis han ville have penge ud, konsulterede han i praksis bogholderiet om, hvordan det bedst blev gjort. Selskabet blev opløst i november 2020, vist nok gennem en tvangsopløsning. Skattemyndighederne i Luxembourg påstod, at selskabet havde ubetalt skattegæld. Selskabet havde gennem sin eksterne revisor klaget over skatteansættelsen, men appellen lykkedes ikke. Udenlandsk virksomhed 2 og Pensionsplan 1 blev klienter hos Udenlandsk virksomhed 1. side 7 Det var også ham, der oprettede Udenlandsk virksomhed 1. Han vidste, at han ville få brug for en mægler (”broker”) og en depotbank (”custodian”), da han begyndte at overveje at drive sin nye virksomhed. Han kontaktede det verdensomspændende firma, Virksomhed Ltd. 4, i Dubai om den bedste måde at skaffe sig en mæglerlicens. Det tilbød Virksomhed Ltd. 4 ikke som ydelse, men han blev rådet til at se efter udbydere i det Indiske Ocean, nærmere bestemt Comorerne. Virksomhed Ltd. 4 ville kunne yde services til en depotbank, hvis han opnåede mæglerlicens. Han fik at vide, at Virksomhed Ltd. 4 ville kunne hjælpe ham med at finde en professionel direktør og en aktionær. Virksomhed Ltd. 4 foreslog specifikt en mauritisk velgørenhedsfond. Han tog derefter kontakt til Comorerne og oprettede Udenlandsk virksomhed 1. Han henvendte sig via telefon og mail, men var aldrig selv på Comorerne. Han talte med en Person 4. Alle handlinger blev foretaget gennem Virksomhed Ltd. 5 (herefter Virksomhed Ltd. 5). Han husker ikke nogen direkte kontakt til myndighederne (”the regulators”), men hans opfattelse var, at der var en tæt forbindelse mellem Virksomhed Ltd. 5 og myndighederne. Der var et personsammenfald mellem de myndighedsansatte og de ansatte i Virksomhed Ltd. 5. Den første kontakt til Virksomhed Ltd. 5 fik han ved at søge på internettet. Virksomhed Ltd. 5 skaffede Udenlandsk virksomhed 1 en mæglerlicens. Udenlandsk virksomhed 1's firmaadresse på Anjouan blev skaffet gennem Virksomhed Ltd. 5, der tilbød at leje et kontor til selskabet. Udenlandsk virksomhed 2 havde på tilsvarende måde lejet et kontor i Luxembourg. Der var ingen drift fra kontoradressen på Anjouan, men han mener, at der var nogen, der tog telefonen. Han erindrer at have modtaget telefonbeskeder derfra, men husker ikke hvornår. Efter et år havde han ikke længere brug for kontoret, og han mener, at Udenlandsk virksomhed 1 kun betalte for leje af kontor i et år. Udenlandsk virksomhed 1 havde også en mailadresse. Han var den eneste autoriserede mægler for Udenlandsk virksomhed 1. Udenlandsk virksomhed 1 anvendte en depotbank som underleverandør (”subcustodian”). Udenlandsk virksomhed 1 fik værdipapirpriserne derfra. Adspurgt til, om Udenlandsk virksomhed 1 havde særligt software til brug for mæglervirksomhed og til funktionen som depotbank, forklarede Tiltalte, at han selv udfærdigede dokumenter vedrørende registrering af handler, bekræftelser, udbyttenotaer (”DCA”) og Udenlandsk virksomhed 1's kontokort. Han gjorde det på sin egen PC ved anvendelse af Word og Excel. Han arbejdede fra sin bopæl og havde ikke et kontor. Han lavede alle registreringer manuelt. Han boede i Dubai indtil begyndelsen af 2014. Fra begyndelsen af 2015 boede han i Manchester. I det mellemliggende år boede han begge steder. Comorerne blev anvendt som hjemsted for Udenlandsk virksomhed 1, fordi mæglerlicensen kunne opnås hurtigt og med lave omkostninger. Det spillede ikke nogen rolle for beslutningen, hvilken myndighedskontrol der var eller ikke var på Comorerne. Han vidste, at alle handler skulle være efter EUstandarder, og han ville ikke gøre noget ”off-shore” , som han ikke kunne gøre ”on-shore” . Han var godt nok off-shore, men det var ikke afgørende, og han planlagde ikke at foretage sig noget, der kunne påvirke hans omdømme. Han kontaktede Virksomhed Ltd. 4 i Dubai, fordi han dengang boede der. Virksomhed Ltd. 4 var en global udbyder af serviceydelser. Han overvejede ikke Dubai som hjemsted for Udenlandsk virksomhed 1, fordi Virksomhed Ltd. 4 specifikt foreslog side 8 Comorerne. Han tror ikke, at han overvejede andre hjemsteder. Han opnåede de licenser, han ønskede gennem Virksomhed Ltd. 5 på Comorerne. Han havde dog en kontakt til et advokatfirma i Panama. Det var omkring det samme tidspunkt. Han spurgte, om det ville være lovligt i Panama at udøve den type virksomhed, han havde planlagt. Advokatfirmaet vendte tilbage og oplyste, at det ikke ville være lovligt. Det var enten shortsalg eller OTChandler [over the counter], der ikke var tilladt. Det var muligvis begge dele, der ikke var lovligt. Han fik at vide, at de lokale mæglere kun handlede på en børs, eller også tillod man ikke en sælger at shortsælge. Da han stiftede Udenlandsk virksomhed 1, var han begyndt på at undersøge de forskellige potentielle markeder. Han vidste, at han ville handle på det danske marked og besluttede kort efter at inddrage Belgien og Østrig. Det svenske marked kom først til i 2013. Forevist ekstrakt 2, side 19-20, bilag 76-36-00-2493 og 2494 (oversættelsesekstrakt side 17), business plan, under ”Market, litra a og litra b” forklarede Tiltalte, at beskrivelsen er bredere end det, selskabet realiserede. Han undersøgte også andre markeder end de nævnte fire, men valgte ikke at gå videre med dem. Han vidste, at hans selskab også skulle være depotbank. Han søgte og fik også gennem Virksomhed Ltd. 5 licens til dette. Det er en forglemmelse, at det ikke er omtalt i business-planen. Forevist samme bilag, side 20, under ”Short and Medio, Term Objectives” , forklarede han, at han i dag ikke husker, hvordan han nåede frem til forventningen om årligt at omsætte 240 mio. aktier. Han er sikker på, at tallet er baseret på en beregning, han har foretaget. Forevist ekstrakt 2, side 35, bilag 76-36-00-2509 (oversættelsesekstrakten side 27), ansøgning til Virksomhed Ltd. 5, hvor det under punkt 8 om forventet årlig omsætning fremgår ”200.000 USD” forklarede han, at det var hans forventning på det tidspunkt. Han er sikker på, at det var baseret på en reel beregning. Omsætningen forekommer fortsat realistisk i forhold til handel med 240 mio. aktier om året. Da han lavede business-planen, var det hans forventning til omsætningen. Da Udenlandsk virksomhed 1 blev stiftet, var han ikke selv ejer (”legal owner”) af kapitalen. Det var et ”nominee” -selskab, Virksomhed Ltd. 6, som på hans foranledning blev fremskaffet af Virksomhed Ltd. 5. Han accepterede det, så derfor var det reelt ham, der udpegede Virksomhed Ltd. 6 Dette selskab blev ejer (”legal owner”), men var ikke begunstiget (”beneficial owner”). Den begunstigede var en ”Trustee” , der på daværende tidspunkt var ham selv. Der foreligger typisk en kontrakt mellem ”nominee” -selskabet og den begunstigede om, at ”nominee” -selskabet, som ”legal owner” besad aktierne for den begunstigede. Virksomhed Ltd. 6 var vist et datterselskab til Virksomhed Ltd. 5. Det formoder han, fordi direktøren for Virksomhed Ltd. 6 også arbejdede for Virksomhed Ltd. 5. Han kender ikke andet til dette selskab, end at det var forbundet med Virksomhed Ltd. 5. De funktioner, der skulle udføres af Virksomhed Ltd. 6 blev ydet som services af Virksomhed Ltd. 5. Han ønskede ikke at være den begunstigede. Han henvendte sig igen til side 9 Virksomhed Ltd. 4, og de stiftede den velgørende, mauritiske fond, Fond 2, der blev registreret som aktieejer i juni 2012. På et tidspunkt fra stiftelsen i februar 2012 og registreringen af den velgørende fond som ejer i juni 2012, blev kontrakten med Virksomhed Ltd. 6 ophævet. Herefter var Fond 2 både ejer og begunstiget (”beneficial owner”). Fonden havde til formål at støtte undervisning, og den begunstigede var Skole 1, en undervisningsinstitution i By 2. Denne institution fik aldrig at vide, at den var begunstiget, og det er heller ikke nødvendigt efter reglerne om disse begunstigede fonde. Også efter, at ejerrettighederne over Udenlandsk virksomhed 1's aktier var overgået til Fond 2, var det i essensen ham, der kontrollerede Udenlandsk virksomhed 1, selv om han ikke juridisk var ejer. I forbindelse med en civil sag i England, anlagt af Skat, har han i en lang periode misforstået, hvad han blev bedt om at redegøre for. Derfor forklarede han om den juridiske konstruktion. Men han svarer nu på, hvordan substansen var. Han havde en fuldmagt til at lede Udenlandsk virksomhed 1. Fuldmagten var vist nok gældende i et år. Det var Virksomhed Ltd. 6's direktør, der udstedte fuldmagten. Efter det år savnede han formelt den juridiske ret til at lede selskabet. Han ønskede ikke at handle på baggrund af en fuldmagt, og han ønskede ikke Virksomhed Ltd. 6 som direktører i Udenlandsk virksomhed 1. Forevist ekstrakt 2, side 30, bilag 76-36-00-2504, Personal Questionnaire, forklarede han om punkt 3, at ”controller” skal forstås som den, der kontrollerede eller styrede selskabet. Det var ikke udtryk for, at han havde en regnskabs- eller revisionsmæssig rolle. Der ville ikke have været noget til hinder for, at han havde været den legale ejer af Udenlandsk virksomhed 1. Selskabet kunne også have indgået i de handler, som det gjorde. Baseret på sine erfaringer med Europa og skattemyndighederne vidste han, at myndighederne var mere tilbøjelige til at kigge på selskabet, hvis der var interesseforbundne parter involveret i transaktioner. Det var for at lette compliancebyrden. Han ville bruge sine egne firmaer til at handle i, og det var bedre, at han ikke også ejede firmaet, der var depotbank og mægler. Hvis han havde ejet Udenlandsk virksomhed 1, ville det overfor skattemyndighederne være hans bevisbyrde, at der var handlet på armslængdevilkår. Hvis han ikke var ejer, var bevisbyrden myndighedernes. Det var et andet selskab, Virksomhed Ltd. 7, som var direktør for Udenlandsk virksomhed 1 og som udstedte fuldmagten til ham. Det betød noget for ham, hvem der formelt var direktør for selskabet. Han ønskede ikke, at Virksomhed Ltd. 7 skulle være direktør på længere sigt, eller at han selv skulle handle efter fuldmagt. Det ville også mindske compliance-byrden ikke at skulle handle efter fuldmagt. Han indsatte derfor Vidne 4 som direktør. Han var en af de professionelle direktører, som Virksomhed Ltd. 4 kunne tilbyde. Vidne 4 arbejdede for Virksomhed Ltd. 4 på Mauritius. Han lavede i 2012 et baggrundstjek af Vidne 4, og dengang var der intet, der fik ham til at tro, at Vidne 4 ikke skulle side 10 være en professionel direktør. Desuden arbejdede han som nævnt for Virksomhed Ltd. 4, der var et globalt velrenommeret firma. Direktørskiftet skete samtidigt med, at aktierne blev overført til Fond 2. Han har aldrig mødt Vidne 4. Han talte med en kvinde, Person 5, der kontaktede Vidne 4. Det er i alt fald sådan, han har opfattet det. Anklageren dokumenterede fra • ekstrakt 2, side 74, bilag 76-41-00-1157, Register of Shareholders, Udenlandsk virksomhed 1, hvor aktien overføres til Fond 2 den 11. juni 2012, og • ekstrakt 2, side 75, bilag 76-41-00-1158, Register of Directors mv., Udenlandsk virksomhed 1, hvor Vidne 4 blev udpeget som direktør den 11. juni 2012. Tiltalte forklarede herom, at bilagene, som er henholdsvis en fortegnelse over aktionærer og over direktører/ledelse, svarer til det, han netop har forklaret. Han fik selv bilagene notarpåtegnet i Dubai. Han mener, at han fik bilagene notarpåtegnet, fordi han skulle bruge dem i forbindelse med, at selskabet skulle åbne en bankkonto i Caledonian Bank. Anklageren dokumenterede fra • ekstrakt 2, side 265, bilag 53-47-00-19, Register of Shareholders, Udenlandsk virksomhed 1, hvor aktien overføres fra Virksomhed Ltd. 6 til Tiltalte den 11. juni 2012. Forespurgt om sammenhængen mellem disse to forskellige aktionærfortegnelser forklarede Tiltalte, at fortegnelsen på ekstraktens side 74 blev brugt i forbindelse med en bankkonto i Caledonian Bank i 2012. Det havde taget lang tid at få den konto på plads på grund af reglerne omkring KYC (”Know Your Customer”). Banken bad om det i deres due diligensproces. Caledonian Bank undersøgte såvel Fond 2, som direktøren og selskabets ”Trustee” . I 2015 var Caledonian Bank gået i likvidation (”went bust”), og Udenlandsk virksomhed 1 skulle registreres som kreditor i bankens bo. Udenlandsk virksomhed 1 havde et indestående i banken i omegnen af 10 mio. USD på det tidspunkt. Likvidationen af Caledonian Bank blev gennemført af Ernst & Young. For at blive registreret som kreditor, måtte Ernst & Young gennemføre due diligence. Han var desuden blevet bekymret for, om den registrerede direktør, Vidne 4, kunne finde på at tilegne sig Udenlandsk virksomhed 1's midler, når han fandt ud af, hvor stort indestående selskabet havde. Han besluttede simpelthen at bekendtgøre, at han var direktør (”call myself out”). Det burde han ikke have gjort. En del af indeståendet tilhørte hans egne selskaber, Pensionsplan 1 og Udenlandsk virksomhed 2. De resterende penge tilhørte Udenlandsk virksomhed 1 andre klienter Pensionsplan 3, Pensionsplan 2 og Virksomhed Ltd. 8 bortset fra ca. 1 mio. side 11 USD, der tilhørte Udenlandsk virksomhed 1 selv. Han var den eneste, der kendte fordelingen af ejerskabet til midlerne på kontoen i Caledonian Bank. Han prøvede på ingen måde at tilegne sig midler, der ikke tilhørte ham, men ville sikre, at de midler, der ville komme fra likvidationen, blev formidlet videre til de rette. Det var i 2015 også presserende for Udenlandsk virksomhed 1 at få åbnet en ny bankkonto. Han forudså, at det ville blive en meget langvarig proces, hvis det fremgik, at Fond 2 var aktionæren. Overfor Udenlandsk virksomhed 1's nye bankforbindelse, Global Fidelity Bank, fortalte han derfor, at han var aktionæren. Det skulle han helt åbenbart ikke have gjort, men som sagt, gjorde han det ikke for at snyde nogen. Han anvendte aktionærfortegnelsen [bilag 53-47-00-19] til at åbne den nye konto i Global Fidelity Bank. Han har selv fremstillet bilaget – enten i Word eller Excel. Han fik kopi af bilaget notarpåtegnet i England. Der foregik ingen anden kontrol i den forbindelse, end at kopien svarede til det originale bilag, han havde fremstillet. Anklageren dokumenterede fra • ekstrakt 2, side 264, bilag 53-47-00-18, Register of Directors mv., Udenlandsk virksomhed 1, hvor Tiltalte er anført som direktør fra den 11. juni 2012. Tiltalte forklarede, at det formentlig var disse to bilag [bilag 53-4700-18 og 53-47-00-19], han anvendte til at få oprettet den nye bankkonto i Global Fidelity Bank. Anklageren dokumenterede fra • ekstrakt 2, side 248-249, bilag 53-47-002 til 3, account application, underskrevet af Tiltalte, director, den 16. april 2015, og • ekstrakt 2, side 216, bilag 53-46-00-76, Register of Shareholders, Udenlandsk virksomhed 1 med angivelse af 3 aktionærnavne. Tiltalte forklarede, at han vist brugte denne aktionærfortegnelse [bilag 53-4600-76] i forbindelse med kreditorregistreringen, fordi Caledonian Bank allerede havde udført due diligence omkring Fond 2, da kontoen blev åbnet. Anklageren dokumenterede fra • ekstrakt 2, side 219, bilag 53-46-00-79, Register of Directors mv., Udenlandsk virksomhed 1, hvor Tiltalte er anført som direktør fra den 24. maj 2015. Hertil forklarede Tiltalte, at han tror, han anvendte bilagene [53-4600-76 og 53-46-00-79] sammen. Han fik også selv disse dokumenter notarpåtegnet i England, ca. to måneder efter de første påtegninger. Notaren bemærkede ikke noget. Han var selv i panik efter Caledonian Banks kollaps. Udenlandsk virksomhed 1 skulle have en virksom bankkonto. Han burde være blevet aktionær og direktør i foråret 2015. Han havde ingen side 12 intentioner om at fratage nogen noget. Han prøvede at redde Udenlandsk virksomhed 1's klienter, så de fik det, der tilkom dem. Han blev ikke juridisk set direktør og ejer af Udenlandsk virksomhed 1 i foråret 2015. Adspurgt forklarede Tiltalte, at han formentlig havde haft magten til at få det gennemtvunget. Det ville have krævet, at han iværksatte at få aktien overført fra Fond 2, og at han havde frataget Vidne 4 direktørtitlen. Han tror, at det ville have været muligt, men han er ikke sikker. Han kunne have kontaktet Virksomhed Ltd. 4, der var “corporate trustee” for Fond 2. Corporate trustee er bare udtryk for, at det er et selskab, der er indsat som trustee i stedet for en person. Der var indgået en kontrakt om Virksomhed Ltd. 4's forpligtelser og rettigheder (”Trust Deed”). Han husker ikke indholdet, men som tidligere forklaret, kan en trustee sammenlignes med en direktør i et selskab. Han ville have været nødt til at betale noget for at erhverve aktien i Udenlandsk virksomhed 1, for selskabet havde en værdi i 2015. Det havde blandt andet et krav på 10 mio. USD mod likvidationsboet for Caledonian Bank. Heraf var ca. 1 mio. USD Udenlandsk virksomhed 1's egne penge. Dividenden af kravet var mindre end 100, men der var et krav. Udenlandsk virksomhed 1 ejer fortsat kravet, og der er stadig 1 mio. USD i indestående på Caymanøerne. Hvis Udenlandsk virksomhed 1 bliver opløst, skal beløbet tilfalde den begunstigede, Skole 1. Da han stiftede Udenlandsk virksomhed 1, var omkostningerne omkring 40.000 USD. Han modtog ikke betaling for at give selskabet til Fond 2. Forretningen var først lige kommet i gang og var ikke noget særligt værd. Han mener heller ikke, at han betalte Virksomhed Ltd. 4 for at være corporate trustee. Hvis han gjorde det, fik han i så fald beløbet retur fra Udenlandsk virksomhed 1. Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 2, side 158, bilag 53-46-00-18, Register of Shareholders, Udenlandsk virksomhed 1 med Virksomhed Ltd. 6 som aktionær. Tiltalte forklarede hertil, at dette bilag blev sendt til Caledonian Bank, da Udenlandsk virksomhed 1 oprettede den første konto i banken. Engang efter juni 2012 fik selskabet behov for at åbne endnu en konto, og da blev – så vidt han husker aktiefortegnelsen, der viste overførslen af aktien til Fond 2 medsendt. Han husker ikke, at der blev stillet nogen spørgsmål fra hverken Global Fidelity Bank eller Ernst & Young om validiteten af de aktionærfortegnelser eller fortegnelser over direktører, som de fik tilsendt. Fond 2 blev stiftet af Virksomhed Ltd. 6. Skole 1 var den begunstigede for Fond 2. Virksomhed Ltd. 4 var administrator (”trustee”). Fond 2 havde ikke givet ham fuldmagt til at agere på sine vegne. Han havde kontrollen over Udenlandsk virksomhed 1, men udover den oprindelige fuldmagt, var der ikke andre dokumenter, der dokumenterede, at han var berettiget til at kontrollere selskabet. Han kontrollerede ikke Udenlandsk virksomhed 1 i et juridisk perspektiv, men i substansen. I praksis tog han alle handelsbeslutninger og stod for mægler- og depotbankydelserne. Sådan side 13 var det i hele den periode, Udenlandsk virksomhed 1 eksisterede. Juridisk kunne han ikke binde Udenlandsk virksomhed 1. Det var han ikke bemyndiget til. Foreholdt mail af 16. december 2019 fra Virksomhed Ltd. 5 til Kammeradvokaten (ekstrakt 2, side 1, bilag 76-36-00-2475, oversættelsesekstrakten side 13), hvoraf det fremgår blandt andet: ”Den person, der har underskrevet ansøgningsskemaet, og som har overført midler, er Tiltalte, som også var den registrerede og reelle ejer af selskabet, selvom hans aktier stod noteret til Fond 2 med Adresse, By 3, Mauritius.” , forklarede han, at han ikke er enig i Virksomhed Ltd. 5's beskrivelse. Han ved ikke, på hvilket grundlag Virksomhed Ltd. 5 er nået til den konklusion. Han kan ikke både have været den registrerede og reelle ejer. Selskabets aktie var placeret i Fond 2, og derfor må Virksomhed Ltd. 5 have forstået, at Fond 2 var den registrerede ejer, og at den retmæssige ejer (”beneficial owner”) var Fond 2's begunstigede, Skole 1. Adspurgt på ny til, hvordan han kunne handle på vegne af Udenlandsk virksomhed 1, når han hverken havde fuldmagt, var juridisk ejer eller direktør i selskabet, forklarede han, at han ikke ved, hvordan han kan uddybe sine tidligere svar. Udenlandsk virksomhed 1 havde ikke nogen ansatte. Selskabets direktør kunne træffe almindelige beslutninger på samme måde som direktører i andre selskaber. Han fik at vide, at Vidne 4 var en professionel direktør. Han opfattede ikke Vidne 4 som et gummistempel. Det er hans forståelse, at Vidne 4 reelt forholdt sig til de ting, han skulle behandle på Udenlandsk virksomhed 1's vegne. Han kunne beslutte at underskrive eller lade være. Virksomhed Ltd. 7 havde også normale direktørbeføjelser. Da Udenlandsk virksomhed 1 blev stiftet, blev der oprettet en fuldmagt, som gav ham mulighed for juridisk at binde virksomheden. Han udnyttede ikke denne ret. Fuldmagten blev ophævet på et tidspunkt mellem stiftelsen og udnævnelsen af Vidne 4 som direktør. Anklageren dokumenterede fra Amended Consolidated Schedule 1 to Mr. Tiltaltes Amended Consolidated Defence (tillægsekstrakt 2, side 461 og 462, bilag 53-49-04-46 og 47, punkt a3 (b), hvoraf fremgår: “It is admitted Mr Tiltalte was the directing mind and will of Udenlandsk virksomhed 1.” Hertil forklarede Tiltalte, at det er en anden formulering, men det er, sådan det var. Forevist brev af 10. december 2012 fra Registrar of International Business Companies til Udenlandsk virksomhed 1 (ekstrakt 2, side 77, bilag 76-38-00413, oversættelsesekstrakt side 28) forklarede Tiltalte, at beslutningen om, at selskabet skulle ophøre, reelt blev taget af ham, men formelt kunne han ikke gennemføre beslutningen, da han ikke var aktionær eller den registrerede ejer. Han kan huske, at han gav udtryk for, at han ikke længere havde brug for selskabet. Det skete til Virksomhed Ltd. 5 og til Person 5, som havde været tilknyttet Virksomhed Ltd. 4, men ikke til Vidne 4. Han var ikke i december 2016 klar over, at selskabet var blevet lukket ned. Det side 14 fandt han først ud af senere. Han fandt også senere ud af, at Virksomhed Ltd. 4 havde solgt sine aktiviteter til en tredjepart, og at Person 5 derfor arbejdede for et nyt selskab. Adspurgt forklarede han, at der blev indgået en aftale mellem ham personligt og Udenlandsk virksomhed 1 om honorering af mægler- og rådgivningsydelser. Aftalen blev indgået for at dokumentere, at han leverede ydelser til Udenlandsk virksomhed 1. Han anvendte aftalen som grundlaget for at kunne betale sin ekskone som led i skilsmisseaftalen. Forevist Trading Advisory Services Agreement af 15. maj 2013 (ekstrakt 2, side 80, bilag 53-15-00-20, oversættelsesekstrakt side 29), forklarede han, at det er den aftale, der blev indgået med Udenlandsk virksomhed 1. Aftalen blev først lavet på det tidspunkt, fordi den sådan set kun havde det formål, at den skulle anvendes som grundlag for at opfylde skilsmisseaftalen. I maj 2013 havde en dommer godkendt skils-misseaftalen (”consent order”), og som led i dommerens beslutning var han forpligtet til at levere dokumentation for grundlaget for betalingerne til Person 1. Derfor blev aftalen med Udenlandsk virksomhed 1 formaliseret, og den udtrykte, hvad han allerede udførte af opgaver for Udenlandsk virksomhed 1. Det er den samme aftale, som han indgik med sine handelsvirksomheder. Han indgik lignende aftaler mellem Pensionsplan 1 og Udenlandsk virksomhed 2. Han mener ikke, at der var en interessekonflikt mellem Udenlandsk virksomhed 2, Pensionsplan 1 og ham. Han har ikke indgået lignende aftaler med klienterne Pensionsplan 3, Pensionsplan 2, Udenlandsk virksomhed 10 og Virksomhed Ltd. 8. Foreholdt sin mail af 17. maj 2023 til Person 1@ (ekstrakt 2, side 78, bilag 53-15-00-18), hvoraf fremgår blandt andet: ” Three documents for your records: (
2. i)agreement between me & Udenlandsk virksomhed 1 (one of Person 3's companies), under which I provide trading advisory services; (
3. ii)my invoice to Udenlandsk virksomhed 1 for £ 466,709.04” , forklarede Tiltalte, at han skrev, at Person 3 var ejer for at berolige Person 1. Hun vidste, at han havde arbejdet for Virksomhed Ltd. 3. og derefter Person 3. De var ved at blive skilt, og hun var meget nervøs. Han ville give hende en følelse af kontinuitet mellem sin tidligere beskæftigelse, og det han lavede nu. Han ønskede, at hun ville være forsikret om, at hun ville få de penge, som hun skulle have i henhold til skilsmisseaftalen. Udenlandsk virksomhed 1 var ikke en af Person 3's virksomheder. Han ville ikke have, at hun skulle være bekymret. Forevist Invoice number 001 af 15. maj 2013 fra Tiltalte til Udenlandsk virksomhed 1 (ekstrakt 2, side 86, bilag 53-15-00-26) og adspurgt til fakturabeløbet, forklarede han, at han ikke mener, at der lå nogen specifik beregning (”specific science”) til grund for beløbet. Alle fakturaerne for handels- og rådgivningsserviceydelser, han sendte til Udenlandsk virksomhed 1, havde til formål at dokumentere pengesporet fra Udenlandsk virksomhed 1 til ham, så han kunne vise, at han overholdt betingelserne i skilsmisseaftalen. Det, som i realiteten skete var, at han hævede Pensionsplan 1 eller Udenlandsk virksomhed 2's profit på værdipapirhandlerne fra deres konto hos Udenlandsk virksomhed 1. Han var bekymret for, at Person 1 ikke ville side 15 forstå, hvor pengene kom fra, hvis han dokumenterede det, som det var. Det var for at gøre det mere enkelt for hende. Person 1 fik alle de penge, som hun var berettiget til. Han gjorde det ikke for at skjule noget fra hende eller for at forhindre hende i at få det, hun skulle have. Cashflowet var fra Udenlandsk virksomhed 1's bankkonto og til hans. Udenlandsk virksomhed 1 opfyldte med overførslerne en ordre fra Pensionsplan 1 og Udenlandsk virksomhed 2 om, at overskudshævninger skulle overføres direkte til ham som betaling for serviceydelser, han havde leveret til disse selskaber. Det var ham, som agerede på vegne af Pensionsplan 1 og Udenlandsk virksomhed 2. Han var også autoriseret til at hæve penge fra Udenlandsk virksomhed 1's bankkonto. Alle betalinger fra Udenlandsk virksomhed 1's bankkonto skulle godkendes af ham. Selvom pengene stod på Udenlandsk virksomhed 1's bankkonto, så var det Pensionsplan 1 eller Udenlandsk virksomhed 2's. Udenlandsk virksomhed 1 var depotbank (”custodian”), ligesom Citibank er det. Det var ikke penge, som Udenlandsk virksomhed 1 kunne råde over. Forevist mails af 14. og 15. januar 2014 mellem Tiltalte og Person 1 (ekstrakt 2, side 96, bilag 53-15-00-36) og adspurgt til, hvad der menes med, at nogle af pengene kom fra Luxembourg, forklarede han, at han ikke husker mailtråden. Udenlandsk virksomhed 2 var som bekendt hjemmehørende i Luxembourg, og selskabet havde handlet med nogen aktier fra Luxembourg, men han kan ikke huske, om det har sammenhæng med den konkrete mail. Foreholdt, at der efter anklagemyndighedens opfattelse blev udstedt 13 fakturaer for et beløb på 17.730.985,30 GBP frem til 15. november 2014, og adspurgt hvorfor faktureringen af Udenlandsk virksomhed 1 stoppede på det tidspunkt, forklarede Tiltalte, at Person 1 på et tidspunkt gav udtryk for, at han ikke skulle betale til hende længere. Hun sagde, at hun havde penge nok til at klare sig. Han husker ikke, om det var på det tidspunkt, men det kan være årsagen til, at han stoppede med at sende fakturaerne. Hun sagde også på et tidspunkt, at han ikke behøvede at sende dokumentation for betalingerne, og derfor kan det også have sammenhæng med det. Fakturaerne blev udelukkende lavet af hensyn til opfyldelse af skilsmisseaftalens krav om dokumentation. Udenlandsk virksomhed 1 havde bankkonto hos Caledonian Bank på Caymanøerne. Det var hans beslutning at oprette kontoen der. Han havde allerede en relation til Caledonian Bank i den periode, og han mener, at det var derfor, at valget faldt på Caymanøerne. Da han gik i gang med at oprette Udenlandsk virksomhed 1's første bankkonto, hvilket han mener var før juni 2012, oplyste han, at Virksomhed Ltd. 6 var aktieejeren og Virksomhed Ltd. 7 var direktør, og at de var det på vegne af ham (”nominee shareholders and nominee directors”). Han oplyste det, fordi han ville til bunds i, hvilke kontroller banken skulle udføre som led i deres ”KYC” [Know Your Customer]. På et tidspunkt efter juni 2012, hvor Vidne 4 var blevet direktør, og Fond 2 var aktieejeren, åbnede Udenlandsk virksomhed 1 yderligere en konto hos Caledonian Bank. Banken skulle udføre ”KYC” på dem også. Der blev lavet meget kontrol på Fond 2, fordi Caledonian Bank også side 16 skulle udføre kontrollen af administratoren (”the trustee”) og direktøren. Han husker det som et langvarigt forløb. Forevist sin mail af 12. april 2012 til Person 6 (ekstrakt 2, side 148, bilag 5346-00-8, oversættelsesekstrakten side 34) forklarede han, at mailen blev skrevet i forbindelse med den første kontooprettelse. Han husker ikke præcist, hvorfor han tvivlede på, at Anjouan var en godkendt jurisdiktion. Han mener, at han havde modtaget noget materiale fra Caledonian Bank, der beskrev godkendte jurisdiktioner, og at det var baseret på den beskrivelse. Det var ham, som havde rådighed over kontoen, og han mener, at det kun var ham. Han har ikke kendskab til, at Udenlandsk virksomhed 1 oprettede bankkonti andre steder end i Caledonian Bank og senere i Global Fidelity Bank. Det er muligt, at direktøren i Udenlandsk virksomhed 1 har åbnet andre konti. Det havde direktøren været berettiget til, men så vidt han ved, er det ikke sket. Anklageren dokumenterede fra Virksomhed Ltd. 9's brev af 19. februar 2019 til Royal Cayman Islands Police Service (ekstrakt 2, side 141, bilag 53-46001). Hertil forklarede Tiltalte, at Udenlandsk virksomhed 1 klarede sig uden en bankkonto frem til september 2012. I praksis var de eneste beløb, der blev betalt ind på Udenlandsk virksomhed 1's bankkonti udbytteskatterefusioner, som Udenlandsk virksomhed 1's kunder havde tilbagesøgt. Han mener ikke, at der var ansøgninger om tilbagesøgning af udbytteskat før i slutningen af år 2012. Derfor var der ikke behov for en bankkonto før det tidspunkt. Foreholdt, at Pensionsplan 1 ifølge Udenlandsk virksomhed 1's opgørelser havde handlet aktier for omkring 4,25 mia. DKK i september 2012, forklarede han, at det godt kunne lade sig gøre uden, at det førte til pengestrømme på Udenlandsk virksomhed 1's bankkonto. Aktierne blev købt fra en shortsælger, der også var klient hos Udenlandsk virksomhed 1. Som det blev beskrevet under forelæggelsen, vil opgørelsen af salgene og resultatet af handlerne, når omnibusdepotbankens kunder handler indbyrdes, blive opgjort med bogføring på kundeniveau. Udenlandsk virksomhed 1's kunder havde konti hos Udenlandsk virksomhed 1, og det blev bogført her. Der gik også penge gennem Udenlandsk virksomhed 1's bankkonti tilhørende klienterne Pensionsplan 3, Pensionsplan 2, Udenlandsk virksomhed 10 og Virksomhed Ltd. 8, men det var senere. Foreholdt First affidavit of Tiltalte af 4. august 2020 (ekstrakt 4, side 116 og 126-127, bilag 36-07-00-106 og 116-117, punkt 56, oversættelsesekstrakt side 99-100), bilag til afhøringerne i Belgien, hvoraf det fremgår blandt andet: ”Udenlandsk virksomhed 1 var en nystiftet virksomhed, og det skabte en række problemer. Min hensigt var at handle med fortjeneste, hvilket betød, at jeg fra starten forventede, at Udenlandsk virksomhed 1 skulle opbevare midler tilhørende mine handelsvirksomheder. Den manglende dokumentation for resultater skabte en kredit-risiko. Den måde, jeg håndterede den risiko på, var at kræve, at Udenlandsk virksomhed 1 gav mig kontrol over den bankkonto, der var åbnet i deres navn, til at indsætte midler, der tilhørte mine virksomheder. Dette accepterede de, side 17 og der blev åbnet en konto i en bank, som jeg udpegede, Caledonian Bank på Caymanøerne, og jeg var underskriver på denne konto.” forklarede han, at da Udenlandsk virksomhed 1 åbnede kontoen, var Pensionsplan 1 og Udenlandsk virksomhed 2 de eneste kunder i Udenlandsk virksomhed 1. Adspurgt til det beløb på ca. en mio. USD, der stadig henstår for Udenlandsk virksomhed 1 stammende fra kontoen i Caledonian Bank, forklarede han, at hvis pengene nogensinde bliver tilgængelige, vil de tilhøre den begunstigede Skole 1. Foreholdt, at det fremgår af den seneste aktionærfortegnelse, han sendte til Caledonian Banks likvidator, at det er ham personligt, der ejer aktien, og at Skole 1 ifølge hans forklaring ikke er bekendt med, at den er begunstiget, forklarede han, at han jo er klar over, at pengene tilkommer Skole 1. Han var også den eneste underskriver ("authorised signature") til kontoen i Global Fidelity Bank. Han tror, at alle konti i Global Fidelity Bank er lukket nu. Der er ikke et indestående. Han kan ikke huske, om der var et indestående, da Udenlandsk virksomhed 1 lukkede i december 2016. Forevist udskrift fra Udenlandsk virksomhed 1's GBP-konto i Fidelity Bank, Closing Balance 31. december 2017 (ekstrakt 3, side 1428, bilag 17-04-00-8), forklarede han, at han ikke husker den konkrete overførsel. Det kan være overskudshævning på vegne af Pensionsplan 1 eller Udenlandsk virksomhed 2, men det vil han ikke kunne sige uden at tjekke handelsoversigterne. Han var også kreditor i Udenlandsk virksomhed 1, fordi han havde foretaget betalinger af omkostninger til licenser og til Virksomhed Ltd. 1. Som tidligere forklaret, var han i slutningen af 2016 ikke klar over, at Udenlandsk virksomhed 1 var lukket. Han fornyede ikke licenserne, fordi han stoppede med at handle værdipapirer i 2015. Han har fået sine private tilgodehavender og er ikke længere kreditor i Udenlandsk virksomhed 1. Udenlandsk virksomhed 1 havde en aftale med en underdepotbank (”subcustodian”), Thales Securities, der havde base i Panama. Udenlandsk virksomhed 1 havde en konto der, og han havde fuldmagt til at handle på kontoen. Det var i realiteten ham, der indgik aftalen med underdepotbanken, men han kan ikke huske, hvem der underskrev aftalerne. Han mener ikke, at det var ham selv, men han husker ikke, hvilken af Udenlandsk virksomhed 1's direktører det var. Det var ham, som fandt underdepotbanken. Den levede op til Udenlandsk virksomhed 1's behov. Alle depotbanker har en underdepotbank for det tilfælde, at der er et mismatch mellem de køb og de salg, som depotbankens kunder bestiller. Hvis der opstår en nettoposition (”net position”), så skal den være i underdepotbanken. Han mener, at aftalen med underdepotbanken blev indgået omkring stiftelsestidspunktet, fordi Udenlandsk virksomhed 1 begyndte at handle umiddelbart derefter. Han synes ikke, at det var usædvanligt at vælge et Panamabaseret selskab, selvom der blev handlet med europæiske aktier. Underdepotbanken tilbød depotydelser og mæglerydelser. Han modtog kurser på værdipapirerne fra Thales Securities via deres online portal, der fungerede i realtid. Når han tilbød priser til Udenlandsk virksomhed 1's kunder, så gik han på denne portal og tjekkede priserne. Foreholdt Advokatfirma 1 breve til Skatteankestyrelsen af 3. og 9. august 2018 vedrørende Pensionsplan 1 og Udenlandsk virksomhed 2 (ekstrakt side 18 2, side 677 og 679 samt side 963), hvoraf det fremgår blandt andet: ”Klager har ikke - og har aldrig haft - nogen sammenfaldende interesser med Udenlandsk virksomhed 1.” , forklarede Tiltalte, at det ikke er ham, der har udfærdiget dokumenterne. Anklageren dokumenterede fra Defence of the Ninth Defendant in the Second Claim and the 64th and 65th Defendants in the First Claim af 1. april 2019 (ekstrakt 4, side 746 og side 763, punkt