Tiltalte for overtrædelse straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab. Påstand om erstatning

Mand idømt 6 års fængsel for drabsforsøg Dom afsagt:

1. januar 2024 Tiltalte 1 blev fundet skyldig i drabsforsøg med kniv og straffet med fængsel i 6 år, og Tiltalte 2 fik 1 års fængsel for medvirken til grov vold Den 31-årige Tiltalte 1 havde nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, men havde erkendt sig skyldig i grov vold i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, ved med en medbragt kokkekniv at have stukket Forurettede, dog således at volden ikke var begået i forening med Tiltalte
2. Den 25-årige Tiltalte 2 havde nægtet sig skyldig i den rejste tiltale for medvirken til forsøg på manddrab, idet han dog havde erkendt at have kørt Tiltalte 1 til gerningsstedet. Sagen blev behandlet som nævningesag, fordi anklagemyndigheden krævede mere end 4 års fængsel til hver af de tiltalte. Tiltalte 1 blev fundet skyldig i tiltalen og Tiltalte 2 blev fundet skyldig i medvirken, dog var det ikke bevist, at han havde vidst eller anset for sandsynligt, at Forurettede ville udsat for så alvorlige knivstik, at han kom i livsfare. Af dommens begrundelse fremgår følgende: Indledningsvis lægger nævningetinget til grund, at der forud for gerningstidspunktet havde været et anstrengt forhold mellem Forurettede og Vidne 1 samt Tiltalte 1, og at Tiltalte 2 var bekendt med det. Retten lægger ligeledes til grund, at Vidne 1 og Forurettede efter en bytur endte hjemme hos Tiltalte 2 på Adresse 1 i By 1, hvor Vidne 1 og Forurettede lagde sig til at sove på sofaen. Efter forklaringerne fra Vidne 1 og Tiltalte 2 er der enighed om, at Tiltalte 2 på et tidspunkt forlod huset, hvorefter Vidne 1 og Forurettede blev alene tilbage. Efter Vidne 1's sikre og troværdige forklaring finder retten, at døren blev låst, da Tiltalte 2 forlod huset, og at Tiltalte 2 ikke vendte tilbage før efter voldsepisoden. Tiltalte 2 kontaktede herefter Tiltalte 1, som befandt sig i Vidne 2's lejlighed og tog derhen med det formål at fortælle Tiltalte 1, at Forurettede og Vidne 1 var hjemme hos ham. Efter forklaringerne fra Tiltalte 2 og Vidne 2 førte det til, at Tiltalte 1 blev ophidset over den oplysning, og at han ville hen til Tiltalte 2's hus for at konfrontere Forurettede. Herunder udtalte Tiltalte 1 på baggrund af Tiltalte 2's forklaring i grundlovsforhøret samt forklaringen afgivet til politiet af Vidne 2, at han ville stikke Forurettede, slå to fluer med et smæk og tage Forurettede. Efter Vidne 2's sikre og detaljerede forklaring / finder retten det desuden bevist, at Tiltalte 2 i hendes lejlighed overdrog sin nøgle til Tiltalte 1, og at Tiltalte 1 tog en kniv og udtalte, at nu skulle der ske noget. Kniven blev dog ikke medtaget fra lejligheden, da Vidne 2 bad Tiltalte 1 om at aflevere den igen. / I forbindelse med, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle forlade Vidne 2's lejlighed, spurgte Tiltalte 2 Vidne 2, om hun var en stikker, for i så fald skulle han have hendes telefon. Efter forklaringerne fra Tiltalte 2 og Tiltalte 1 lægges det til grund, at de to herefter kørte til Tiltalte 1's midlertidige bopæl på Adresse 2, og at Tiltalte 1 herfra medtog en stor kokkekniv. Tiltalte 1 har forklaret, at han opbevarede den store kokkekniv i en lomme. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kørte herefter til Adresse 1, hvor de parkerede og talte sammen et stykke tid, inden Tiltalte 1 låste sig ind i huset til Vidne 1 og Forurettede, som sov på sofaen i stuen. Der opstod et skænderi mellem Tiltalte 1 og Forurettede, blandt andet om Forurettede igen skulle være en del af Vidne 1's og deres barns liv. Efter Vidne 1's forklaring udtalte Tiltalte 1 på et tidspunkt ”skal jeg gøre en ende på det her?” , mens han fumlede med noget. Forurettede rejste sig op og forlod stuen. Retten finder det efter forklaringerne fra Forurettede og Vidne 1 som støttes af observationerne på gerningsstedet, herunder blodstænk og fund af blod i navnlig gangen og det blå værelse, for bevist, at Tiltalte 1 fulgte efter Forurettede og stak ham med kokkekniven første gang på den øverste del af ryggen. Forurettede forsøgte at flygte, snublede og faldt ned i et bord på det blå værelse. Herefter opstod der tumult mellem Tiltalte 1 og Forurettede, hvor Forurettede parerede med et bord, og hvor Tiltalte 1 tildelte Forurettede yderligere stik med kniven i ryggen og skulderen i såvel det blå værelse som i gangen. Under dette forløb løb Vidne 1 ovenpå, hvor hun gemte sig. Efter knivstikkene var tilføjet, og Tiltalte 1 og Forurettede kæmpede om at få kniven, udtalte Tiltalte 1 ifølge forklaringen fra Forurettede, at Forurettede lige så godt kunne opgive, da han alligevel ville dø af de påførte skader. Forurettede fik fravristet Tiltalte 1 kniven. Herefter undløb Tiltalte 1 fra huset og satte sig ind i Tiltalte 2's bil, hvor Tiltalte 2 talte i telefon med Vidne
3. De kørte sammen kørte fra stedet. Retten tilsidesætter herved Tiltalte 1's forklaring om, at han først fremtog kniven og stak med den efter at være blevet overfaldet af Forurettede. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kørte retur til Tiltalte 1's bopæl på Adresse 2, hvorefter de med Vidne 4 i bilen kørte først mod Skive og så mod nord, hvor Tiltalte 1 og Vidne 4 blev sat af hos en bekendt. Her blev Tiltalte 1 senere anholdt. Tiltalte 2 kørte tilbage til By 1, hvor han parkerede bilen ved havnen og til fods gik tilbage til gerningsstedet, hvor han blev anholdt. Under det efterfølgende forløb talte Tiltalte 2 i telefon med såvel Vidne 1 som Vidne 6, hvor han gav udtryk for ikke at vide, hvad der var sket hjemme hos ham selv. Det lægges efter de beskrevne fund i den retsmedicinske undersøgelse af
4. marts 2023 vedrørende personundersøgelse af Forurettede, sammenholdt med forklaringerne fra vicestatsobducenten og ambulanceredderen til grund, at Forurettede var i livsfare som følge af stikkene og det deraf følgende blodtab, og at han kun overlevede på grund af en hurtig og kompetent indsats fra det medicinske personale. Alle nævninger og dommere udtaler herefter: Vi finder det efter det ovenfor beskrevne bevist, at Tiltalte 1 låste sig ind i Tiltalte 2's hus med en nøgle, han havde fået udleveret af Tiltalte 2 i Vidne 2's lejlighed, og at han medbragte en stor kokkekniv, som han forinden havde hentet på sin egen bopæl. Vi finder det herefter bevist, at Tiltalte 1 efter at have skændtes med Forurettede i stuen, med den medbragte kokkekniv i alt 9 gange stak Forurettede i ryggen / og i højre skulder, hvorved Forurettede blandt andet pådrog sig et stort blodtab og gennemstik af mellemgulvet ned i bughulen, og at han som følge heraf var i livsfare. Ved som beskrevet gentagne gange med nogen kraft at stikke Forurettede i ryggen og skulderen med en stor kokkekniv, der var medbragt til stedet, hvorved Forurettede kom i livsfare, samt i forbindelse hermed under / kamp om kniven at have udtalt, at Forurettede formentlig ville dø af de skader, han havde pådraget sig, finder nævningetinget, at Tiltalte 1 herved har indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at Forurettede ville kunne dø som følge af knivstikkene. Tiltalte 1 findes herved skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. §
5. Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at det var Tiltalte 2, som oplyste Tiltalte 1 om, at Forurettede befandt sig i hans hus, og at Tiltalte 2 var bekendt med Tiltalte 1's anstrengte forhold til Forurettede. Tiltalte 2 så i Vidne 2's lejlighed, hvordan Tiltalte 1 blev ilter, da han fik oplysningen, og at Tiltalte 1 blandt andet sagde, at han ville have hævn, og at han ville stikke Forurettede. I forbindelse med opholdet i Vidne 2's lejlighed overdrog Tiltalte 2 sin nøgle til huset til Tiltalte 1, sådan at han kunne låse sig ind. Nævningetinget finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2 var klar over, at Tiltalte 1 medbragte en kniv, da han gik ind i huset på Adresse 1, men henset til Tiltalte 1's reaktion og de udtalelser, denne kom med, da han fik at vide, at Forurettede og Vidne 1 befandt sig sammen i Tiltalte 2's hus, hvor de sammen kørte hen, støtter, at det for Tiltalte 2 må have stået klart, at konfrontationen mellem Tiltalte 1 og Forurettede kunne blive af særdeles voldelig karakter. Dette støttes også af, at Tiltalte 2 ved sin udtalelse til Vidne 2 om, at han skulle have hendes telefon, hvis hun var stikker, ville forhindre, at Forurettede blev advaret om, hvad der skulle ske, ligesom det efter teleoplysningerne også er bevist, at Tiltalte 2 medtog Forurettedes mobiltelefon, da han forlod huset i Adresse
6. Da Tiltalte 2 blev i bilen, mens Tiltalte 1 gik ind i huset, og henset til udviklingen i situationen mellem Tiltalte 1 og Forurettede, findes karakteren af de knivstik, Tiltalte 1 tildelte Forurettede, herunder at Forurettede som følge heraf kom i livsfare, at ligge uden for rammerne af den voldsudøvelse, som Tiltalte 2 kunne forvente og var indforstået med. Tiltalte 2 frifindes derfor for den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og forholdet henføres i stedet under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, stk.
7. Da Tiltalte 2 ikke kan anses at have haft forsæt til kvalificeret vold af en karakter, der indebar livsfare for Forurettede, henføres forholdet for hans vedkommende ikke tillige under straffelovens §
8. Ved strafudmålingen blev der taget hensyn til, at den sædvanlige straf for forsøg på manddrab er fængsel i 6 år, og det udgangspunkt var der ikke grundlag for at fravige for så vidt angik Tiltalte
9. Ved fastsættelsen af Tiltalte 2's straf blev der taget hensyn til, at Tiltalte 2 havde anstiftet forholdet, hjulpet Tiltalte 1 ind i sit hus ved at give ham nøglen og transporteret ham til og fra stedet velvidende, at der kunne blive tale om grov vold mod Forurettede, herunder anvendelse af kniv, men at han dog ikke havde accepteret, at volden mod Forurettede kunne blive livstruende. Hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 tog ved domsafsigelsen stilling til, om dommen skulle ankes. Tiltalte 1 blev fortsat varetægtsfængslet, og Tiltalte 2 blev løsladt efter domsafsigelsen. Dommen blev afsagt af Retten i Holstebro den
10. januar
11. Rettens journalnummer er SS 1766/2023 /