ECLI:DK:HJR:2022:BS0000000305 Landsrettens dom blev stadfæstet

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den

1. maj 2014 Sag 252/2013 ( l . afdeling) Part A (advokat Jens Jacob Halling) mod Part 1 (advokat Erik Høimark) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den
2. april 2012 og af Vestre Landsrets
3. afdeling den
4. april
5. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Jytte Scharl ing, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende om retsgrundJaget I boligreguleringslovens § 29 b hedder det: "Reglerne i dette kapitel gælder for lejeforhold i ejendomme, som den I. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. I ejendomme, som ejes af andelsboligforeninger, gælder reglerne, såfremt der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejligheder, der er udlejet af andelsboligforeningen." I Boligministeriets (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) vejledning om ændringer i lejelovgivningen pr.
6. juli 1994 og
7. januar 1995 hedder det bl.a.: - 2 - "
8. Småejendomme 6.1.
9. Andelsboligforeninger For ejendomme, som tilhører andelsboligforeninger, gælder den særlige regel i § 29 b, stk. 1,
10. pkt., hvorefter det er antallet af beboelseslejligheder, som er udlejet af andelsboligforeningen, der er afgørende for, om de udlejede lejligheder er omfattet af reglerne for små-ejendomme. Det er således uden betydning, hvor mange beboelseslejligheder ejendommen under et indeholder. Kun hvis der i ejendommen er færre end 7 udlejede beboelseslejligheder, vil disse lejeforhold være omfattet afreglerne for små-ejendomme. Også for sådanne lejemål er det antallet pr.
11. januar 1995, der er afgørende for den statusmæssige karakter. Dette betyder, at hvis der pr.
12. januar 1995 er 7 el ler flere beboelseslejligheder i ejendommen, vedbliver disse lejemål at være omfattet afreglerne om omkostningsbestemt husleje, selvom antallet på et senere tidspunkt bringes under 7." Højesterets begrundelse og resultat Boligreguleringslovens § 29 b,
13. pkt., bestemmer, at reglerne i lovens kapitel N A om huslejeregulering for mindre ejendomme (småhuse) gælder for lejeforhold i ejendomme, som den
14. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. § 29 b,
15. pkt., angår tilfælde, hvor ejendommen ejes af en andelsboligforening, og bestemmer herom, at reglerne i kapitel IV A gælder, hvis der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejligheder, der er udlejet af andelsboligforeningen. Sagen angår en ejendom i Randers med 10 beboelseslejligheder. Den
16. januar 1995 var den ejet af en andelsboligforening, og 2 af lejlighederne var lejet ud af foreningen. Ejendommen var derfor - for så vidt angår den udlejede del - i medfør af boligreguleringslovens § 29 b,
17. pkt., omfattet afregleme om småhuse i lovens kapitel N A. Ejendommen er senere solgt til en privat udlejer og har således skiftet status fra andelsboligforeningsejendom til privat udlej ningsejendom. Hovedspørgsmålet under sagen er, om ejendommen fortsat er omfattet af småhusregleme i lovens kapitel IV A. Højesteret tiltræder, at § 29 b,
18. pkt., må forstås således, at den kun finder anvendelse på ejendomme, som ejes af en andelsboligforening. Efter forarbejderne er meningen med § 29 b,
19. pkt., at lade det antal lejligheder, en andelsboligforening udlejede pr.
20. januar 1995, være - 3 - afgørende for, om foreningen - for så vidt angår den udlejede del af ejendommen - er omfattet af småhus-regleme. Ændringer i antallet af beboelseslejligheder udlejet af andelsboligforeningen skal således ikke påvirke, om ejendommen skal anses for et småhus eller ej. Der er efter bestemmelsens formål og begrundelse imidlertid ikke grundlag for at anse det antal lejligheder, andelsboligforeningen har udlejet, for at være afgørende, når der efterfølgende sker en ændring vedrørende ejendommen som helhed, fordi den skifter status fra andelsboligforeningsejendom til privat udlejningsejendom. Det er da også i god overensstemmelse med ordlyden af§ 29 b,
21. pkt., alene at anvende reglen på ejendomme, som ejes af andelsboligforeninger. Det følger af det foran anførte, at ejendommen i Randers efter at være blevet privat udlejningsejendom ikke falder ind under reglerne i § 29 b, og at lovens kapitel IV A ikke gælder for ejendommen. Højesteret stadfæster herefter landsrettens og dermed byrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal jesteretsdoms afsigelse betale 30.000 kr. til Part A Part 1 Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. inden 14 dage efter denne hø.