← Danmark

ECLI:DK:VLR:2022:BS0000000303 Boligrettens dom blev stadfæstet

DOM afsagt den

  1. april 2013 af Vestre Landsrets
  2. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Eli sabeth Mejnertz og Hanne Aagaard) i ankesag V.L. B-1161-12 Part A (advokat Jens Jacob Balling, Randers) mod Part 1 (advokat Ebbe Gregers Madsen, Aarhus) Boligretten i Randers har den
  3. april 2012 afsagt dorn i
  4. instans (rettens nr. BS 51749/2010). Påstande For landsretten har appellanten, tens dom ændres således, at indstævnte, lejeaftalen vedrørende lejemålet Part A , nedlagt påstand om, at boligretPart 1 Adresse 1 , tilpligtes at anerkende, at , 8900 Randers C, pr.
  5. september 200 1 er omfattet af boligreguleringslovens§ 29 c, og at sagen skal fremm es ved boligretten . Part 1 har pnstået dommen stadfæstet. -2- Supplerende oplysninger Af den daværende boligministers besvarelse af
  6. april 1994 af spørgsmål 13 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende det pågældende lovforslag (L 229) fremgår blandt andet følgende: "Ad.
  7. Små-ejendomme - lejeberegning m.v. Fællesforeningen påpeger, at det ikke fremgår klart aflovforslaget, om det for andelsboligforeninger er det samlede antal beboelseslejligheder eller antallet af udlejede beboelseslejligheder, der er afgørende for, om det er reglerne for små-ejendomme, der er gældende eller ej. Efter den gældende fonnulering af bestemmelsen, der fastlægger området for små-ejendomme, er det min opfattelse, at det er antallet af beboelseslejligheder i ejendommen, der er afgørende for, hvilken status ejendommen har. Da jeg imidle1iid samtidig er af den opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt og i øvrigt helt i overensstemmelse med baggrunden for forslaget, at kriteriet er antallet af udlejede beboelseslejligheder, er det min hensigt at fremsætte ændringsforslag, hvorved det præciseres, at det for ejendomme, der ejes af andelsboligforeninger, er antallet af udlejede beboelseslejligheder, der er afgørende for, om lejeforholdene er omfattet af små-ejendomsreglerne således, at lejeforhold i såda1me ejendomme, hvor andelsboligforeningen udlejer færre end 7 beboelseslejligheder, er omfattet af reglerneforsmå-ejendomme. I relation til ejerlejlighedsejendomme gør det samme problem sig ikke gældende, idet det gældende ejendomsbegTeb bevirker, at restejendommen for sig udgør en ejendom." Procedure Parterne har gentaget deres anbringender for boligretten og har procederet i overensstemmelse henned. Landsrettens begrundelse og resultat Dommerne Annette Dellgren og Elisabeth Mej nertz udtaler: Samm enk ædningen af en ejendoms statu s med et bestem t tidspunkt fremgår ikke nf boli greguleringslovens§ 29 b,
  8. pkt. Med denn e præcisering er vi enige i boligrettens resultat og begrundelsen herfor. Vi tiltræder derfor, at sagen er hjemvist til hu slejenævnet til for- -3- nyet behandling under anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 1, og stemmer derfor for at stadfæste boligrettens dom . Dommer Harme Aagaard udtaler: Boligreguleringslovens § 29 b, 2 . pkt., må forstås som en præcisering af bestemmelsens
  9. pkt. , hvorfor bestemmelserne må læses og fortolkes i sammenhæng. Set i lyset af den pågældende lovs tilblivelse, herunder navnlig bemærkningerne til ændringsforslagets § 2, nr. 5, sammenholdt med bemærkningerne til boligreguleringslovens § 4, stk. 5, og § 29 b i det oprindeligt fremsatte lovforslag samt boligministerens besvarelse af
  10. april 1994 af Boligudvalgets spørgsmål 13 vedrørende lovforslaget, finder jeg, at der - uanset at boligreguleringslovens § 29 b, 2 . pkt. , efter sin ordlyd ikke sammenkæder en ejendoms status med et bestemt tidspunkt - er tilstrækkelige holdepunkter for at fastslå, at der med tilføjelsen i § 29 b, 2 . pkt. , ikke er tilsigtet en ændring af udgangspunktet om, at d et er antallet af udlejede b eboelseslejligheder pr.
  11. januar 1995, der er afgørende for, hvi lke lejeberegningsregler der finder anvendelse. Tilføjelsen i § 29 b,
  12. pkt. , må således efter min opfattelse anses for en bestemmelse, der sigter til at præcisere, hvordan lejlighedsantall et nænnere skal opgøres pr.
  13. januar 1995 i ejendomme, der på dette tidspunkt ejed es af en andelsboligforening. Da der er enighed m ellem paiierne om , at den omhandlede ej end om den
  14. januar 1995 var ejet af en andelsb oligforening, der på dette tidspunkt alene udlej ede to lejligheder, er det omtvistede lejemål herefter omfattet af boligreguleringslovens § 29 c, jf. § 29 b. Jeg stemm er derfor for at tage Part A's pås tand til føl ge. Der afsiges dom efter stemm eflertall et. Efter sagens ud fa ld samm enh oldt med p artern es p ås tand e skal talc sagsomkostninger for landsrett en til Part 1 Part A b e- med i alt 15.000 kr. Beløb et om fatter ud gifter til advok atbistand. Belobet er inkl. moms, da Part 1 ikke er mom sregistreret. Landsrett en h ar ved fastsættelsen af b eløbet lagt vægt på sagens øko nomi ske værd i og d ens omfa ng. -4- Thi kendes for ret: Boligrettens dom stadfæstes. Part A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Part 1 med 15 .000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne fon-entes efter rentelovens § 8 a. Annette Dellgren Elisabeth Mejne1iz Hanne Aagaard

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.