HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. februar 2024 Sag BS-34778/2023-HJR (1. afdeling) Appellant, tidligere Appelindstævnte (advokat Rasmus Nilsson Børresen) mod Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Mic

§ 7er udfyldende regler, der gælder, hvis ikke andet er aftalt, jf.

lovens § 3 og § 10. Det er derfor ikke en forudsætning for, at selskabet kan påberåbe sig begrænsninger i hæftelsen efter forsikringsaftalelovens §

§ 7, at selskabet har taget forbehold om det i for-sikringsaftalen.

Ifølge færdselslovens § 108, stk. 2, har en aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter lovens § 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed. Af bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, lovforslag nr. L 7, sp. 333, og betænkning nr. 1036/1985, s. 116) fremgår, at bestemmelsen alene angår aftaler om regres, hvor regressen er begrundet i den ansvarliges for-hold med hensyn til fremkaldelse af forsikringsbegivenheden. Det er anført, at bestemmelsen ikke tilsigter at gøre indskrænkning i adgangen til efter alminde- / 4 lige forsikringsprincipper at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af bl.a. urigtige risikooplysninger. Højesteret tiltræder, at færdselslovens § 108, stk. 2, efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er uden betydning for et forsikringsselskabs adgang til at gøre krav om regres og tilbagebetaling gældende under henvisning til begrænsnin-ger i hæftelsen efter forsikringsaftalelovens §

§ 7

. Den konkrete sag Appellant, tidligere Appelindstævnte anmodede i august 2018 Alm. Brand Forsikring om at for-sikre bilen. Han var i den forbindelse i telefonisk kontakt med selskabet. Alm. Brand Forsikring sendte ham forsikringspolicen den

1. oktober
2. I policen er han anført som ejer og bruger. Under overskriften ”Faktisk bruger” er det an-ført, at præmien er beregnet på grundlag af, at den faktiske bruger er den samme som den registrerede bruger eller dennes ægtefælle eller samlever. Det fremgår endvidere, at erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis det i for-bindelse med en skade konstateres, at den faktiske bruger er en anden end den, der er forudsat i vurderingen af risikoen. Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at Vidne var fast bruger af bilen. Højesteret lægger til grund, at Appellant, tidligere Appelindstævnte ikke i forbindelse med indgå-elsen af forsikringsaftalen oplyste Alm. Brand Forsikring om, at Vidne var fast bruger af bilen. Højesteret finder, at den omstændighed, at Vidne var fast bruger af bi-len, var af betydning for Alm. Brand Forsikring, og at Appellant, tidligere Appelindstævnte burde have været klar over dette. På den anførte baggrund finder Højesteret, at Appellants, tidligere Appelindstævnte forhold må tilregnes ham som groft uagtsomt. Han skal derfor efter forsikringsaftalelovens § 7 anses, som om han har givet urigtig oplysning, jf. §
3. Højesteret tiltræder herefter, at betingelserne i forsikringsaftalelovens § 6 for at opgøre erstatningerne for kaskoskaderne og ansvarsskaden ud fra pro ratabe-regninger er opfyldt. Højesteret finder, at det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at et forsikringsselskab i denne situation som udgangspunkt kan gøre regres og kræve tilbagebetaling hos forsikringstageren. I overensstemmelse med dette udgangspunkt finder Højesteret, at Alm. Brand Forsikring har grundlag for at rejse et regreskrav vedrørende ansvarsskaden og et tilbagebetalingskrav vedrørende kaskoskaderne. / 5 Da den beløbsmæssige opgørelse af Alm. Brand Forsikrings krav mod Appellant, tidligere Appelindstævnte er ubestridt, stadfæster Højesteret landsrettens dom. Konklusion Landsrettens dom stadfæstes. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Appelindstævnte betale 20.000 kr. til Alm. Brand Forsikring A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. / Publiceret til portalen d. 19-02-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Michael Rosenkilde-Hansen, Advokat (H) Rasmus Nilsson Børresen /