Obsah (4)

§ 16§ 17§ 2§ 6

RETTEN I AALBORG DOM afsagt den 4. november 2021 Sag BS-9396/2021-ALB Aalborg kommune (advokat Janne Juul Wandahl) mod Forsikringsselskabet Himmerland G/S (advokat Anne Mette Myrup Opstrup) Denne afgø

§ 16

af et af sagsøgte til sagsøger udbetalt sygedagpengeregresbeløb jf.

§ 17, stk.

1. Sygedagpengeregreskravet udgjorde kr. 389.429,00 og omfattede dels sygedagpengerefusion betalt til sygedagpengemodtagers arbejdsgiver dels sygedagpenge udbetalt til sygedagpengemodtager selv i perioden fra den
2. april 2017 til den
3. januar
4. Sagsøgte betalte sagsøgers sygedagpengeregres - krav
5. maj 2020 jf. bilag 1 – betalingsmeddelelse af den
6. maj
7. Sagsøger modtog betalingen den
8. maj
9. Sagsøger har jf. bilag 4 og 16 krævet kravet forrentet jf. Erstatningsansvarslovens § 16: Af kr. 276.937,00 fra den 20.2.2020 til
10. juni 2020, hvor betaling skete kr. 7.146,11 4 Af kr. 112.492,00 fra den 13.12.2017 til
11. juni 2020, hvor betaling skete kr. 22.725,85 I alt kr. 29.871,96 Heraf har sagsøgte den
12. maj 2021 betalt kr. 865,
13. Restkravet udgør herefter kr. 29.006,56, og dermed påstanden. Sagsøgte har afvist at forrente kravet yderligere, hvorfor denne sag. Krav efter loven, herunder sygedagpengeregreskrav, kan forrentes, når forfaldstidspunktet er nået, jf.

§ 16. Sagsøger fremsatte første gang regreskrav i sagen den 13.

november 2017 med kr. 112.492,00 – bilag

1. Af brevet af den
2. november 2017 fremgår, at der her var vedlagt journaloversigt fra den tilskadekomnes opholdskommune, Aalborg Kommune for perioden fra den
3. april 2017 til den
4. november 2017 samt journaloplysninger fra Aalborg Universitetshospital for perioden fra ulykken den
5. marts til den
6. september
7. Desuden havde sagsøgte fra sygedagpengemodtagers advokat også da modtaget kommunale sagsakter samt en række lægelige oplysninger jf. bilag 21 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
8. september
9. Sagsøgte havde altså allerede på dette tidspunkt grundlag for at vurdere såvel årsagsforbindelse samt spørgsmålet om kommunens tabsbegrænsningspligt i forhold til det fremsatte krav. Sagsøgte betalte den
10. marts 2018 a conto erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til sygedagpengemodtager med kr. 75.000,00 og betalte igen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med yderligere kr. 628.831,73 frem til den
11. juli 2019 jf. bilag
12. Sygedagpengeudbetalingerne ophørte den
13. januar
14. Sagsøger opgjorde den
15. januar 2020 bilag 8 yderligere sygedagpengeregreskrav på i alt kr. 389.429,-for perioden
16. april 2017 til den
17. januar 2019, jf. bilag 19 – kopi af skærmprint fra Kommunens daværende sygedagpengeudbetalingssystem af den
18. januar 2020, svarende til det beløb, som sagsøgte senere betalte til sagsøger. Sagsøger gjorde i brevet til sagsøgte gældende, at det fremsatte krav skulle forrentes i overensstemmelse med

§ 16

. Som bilag 20-29 fremlægges: Bilag 20 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøger af den

1. august 2021 Bilag 21 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
2. september 2017 Bilag 22 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
3. januar 2018 Bilag 23 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
4. januar 2018 Bilag 24 - brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
5. marts 2018 5 Bilag 25 - brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
6. juli 2018 Bilag 26 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
7. september 2021 Bilag 27 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
8. november 2018 Bilag 28 - brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
9. maj 2019 Bilag 29 - brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den
10. juli 2019 Med bilag 21 og 23 var af sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte blevet fremsendt kommunale sagsakter frem til den
11. januar
12. Med bilag 24 og 25 og 26 var desuden af sygedagpengemodtagers ad-vokat blevet fremsendt yderligere kommunalt, og med bilag 28 af
13. maj 2019 var tillige af sygedagpengemodtagers advokat blevet frem-sendt opdaterede kommunale sagsakter siden sidst. Sagsøgte var derfor allerede både den
14. november 2017 og den
15. januar 2020 i besiddelse af de med bilagene 6, 8, 21, 23, 24, 25, 26 og 28 nævnte kommunale sagsakter samt de med bilag 6, 8 og 21-29 fremsendte lægelige sagsakter samt, hvad der i øvrigt forelå på sagen. Sagsøgte afviste sagsøgers regreskrav i første omgang med henvisning til, Kommunen skulle fremsende dokumentation for, at sygemeldingen udelukkende skyldtes følger af ulykken den 12/3 2017, og at det skal dokumenteres, at det er ulykken, som er årsag til sygemeldingen i hele sygeperioden, og at der ikke er konkurrerende årsager (jf. bilag 10) I forbindelse med kravet af den
16. januar 2020 afviste sagsøgte kravet med henvisning til, at kommunen skulle dokumentere, at kommunen har overholdt reglerne på sygedagpengeområdet, herunder bl.a. sin opfølgningsforpligtelse – dvs. sin tabsbegrænsningspligt, idet skadelidte ikke havde fremlagt dokumentation for det (jf. bilag 12) – uanset, at sagsøgte allerede var i besiddelse af lægeligt samt sygedagpengesags-akterne frem til maj 2019, hvor sygedagpengeudbetalingerne var ophørt i januar
17. Sagsøger bad allerede forinden jf. bilag 8 sagsøgte oplyse, hvornår sagsøgte var kommet i besiddelse af disse oplysninger, der gjorde sagsøgte i stand til at bedømme tilskadekomnes egne private foreløbige erstatningskrav som følge af ulykken samt bad om at få oplyst, hvornår der blev betalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til sygedagpengemodtager efter

§ 2

af hensyn dels til betalingsforpligtelsen særligt i forhold til spørgsmålet om årsagsforbindelse, som sagsøgte indtil da havde afvist dels i forhold til rentespørgsmålet. Årsagen hertil er, at sygedagpengeregreskravet jf.

§ 17, stk.

1 er afledt den skadelidtes ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter

§ 2

, hvorfor dette tidspunkt har betydning for bedømmelsen af det tidspunkt, hvor sagsøgte efter

§ 16

har været har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstat-ningens størrelse. Sagsøgte har indtil videre ikke oplyst nærmere her- 6 om, og har desuden under retssagen på trods af sagsøgers opfordringer herom afvist at fremlægge materialet. Til støtte for de nedlagte påstande, gøres følgende anbringender gældende: at sagsøgte ved sagsøgers fremsættelse af krav om sygedagpengeregres den

1. november 2017 var i besiddelse af fornødne oplysnin-ger til at bedømme sagsøgers krav om sygedagpenge-regres frem til dette tidspunkt, at sagsøgte ved sagsøgers fremsættelse om yderligere sygedagpengeregreskrav den
2. januar 2020 allerede da var i besiddelse af oplysninger, der gjorde sagsøgte i stand til at bedømme sagsøgers krav, at sagsøgers krav således var fuldt oplyst og dokumenteret såvel den
3. november 2017 og den
4. januar 2020, at sygedagpengemodtagers private erstatningssag og det heraf afledte sygedagpengeregreskrav var registreret under samme jour-nalnummer hos sagsøgte – Skadenummer, at sagsøgte, der er en professionel part, var i stand til at kunne bedømme sagsøgers krav jf.

§ 16

i forhold til de foreliggende sagsakter, herunder at vurdere, om opfølgning af Sygedagpenge-loven var sket retmæssigt i forhold til sagsøgers regreskrav eller om akterne giver anledning til yderligere indsigelser, når denne er i be-siddelse af oplysningerne fra sygedagpengesagen – uanset om de er modtaget til brug for bedømmelse af sygedagpengemodtagers krav eller kommunens afledte regreskrav, at sagsøgte, såfremt denne er af den opfattelse, at et fremsat krav ikke består enten helt eller delvist, må gøre opmærksom på de/det for-hold, der begrunder indsigelsen om, at kravet ikke består enten helt eller delvist, så sagsøger har mulighed for at forholde sig til, hvilke dokumenter det er sagsøgte anser for nødvendige for at kunne bedømme sit krav, at sagsøgte først fremsatte konkrete indsigelser som begrundelse for den manglende betaling af sagsøgers krav ved mail af den

1. marts 2020, bilag 12, at det ikke er op til sagsøger at forklare sagsøgte om reglerne i sygedagpengelovens sammenhæng med sagen således, at sagsøgte rent retligt gøres i stand til at bedømme sit krav, at sagsøgers rentekrav derfor ikke først begynder at løbe efter den
2. marts 2020, hvor sagsøger redegjorde for forløbet i sygedagpengesagen, at det derfor heller ikke har betydning for sagsøgers krav på forrentning, at sagsøger først har fremsendt sygedagpengejournalen til sagsøgte den
3. marts 2020, idet sagsøgte allerede var i besiddelse af de samme oplysninger, og da loven foreskriver, at kravet forfal-der til betaling 1 måned efter at skadevolder har været i stand til at indhente fornødne oplysninger til bedømmelse af erstatningens størrelse, at sagsøgte således har forhalet sagen, og dermed betalingen af kravet, ved ikke at gøre opmærksom på, hvilke akter sagsøgte mang-lede for at kunne tage stilling til kravet, hvilket netop var hensigten at undgå, med reglerne om forrentning, 7 at at at at sagsøgte har forhalet sagen og betalingen ved ikke at tage stilling til kravene af henholdsvis den
4. november 2017 og den
5. januar 2020, hvor sagsøgte allerede var i besiddelse af sagsakterne fra sygedagpengesagen, frem til det tidspunkt, hvor sygedagpengeudbetalingerne ophørte, sagsøgte har en vis loyal oplysningspligt i forhold til at fremme sagen, herunder til ikke at forhale sagen ved at fremprovokere oplysninger, som sagsøgte ved denne i forvejen er i besiddelse af og til ikke at forlede sagsøger til at tro, at grundlaget for at bedømme kravet ikke er til stede for sagsøgte, når dette ikke er tilfældet, det fastholdes, at det skal have processuel skadevirkning for sagsøgte, at sagsøgte har afvist at opfyldt sagsøgers opfordring 1 og 2 og fremlægge de sagsakter, lægelige og kommunale, som sagsøgte var i besiddelse af på tidspunktet for sagsøgtes krav af henholdsvis
6. november 2017 og
7. januar 2020 samt de opgørel-ser, der er udbetalt i overensstemmelse med, sagsøgte derfor skal forrente det til sagsøger betalte sygedagpengeregreskravet som påstået. Uddybende bemærkninger til anbringenderne: af brevet af den
8. november 2017 (bilag 6) fremgår, som nævnt, at der her var vedlagt journaloversigt fra sygedagpengesagen i Aalborg Kommunefor perioden fra den
9. april 2017 til den
10. november 2017 samt journaloplysninger fra Aalborg Universitetshospital for perioden fra ulykken den
11. marts til den
12. september
13. Sagsøgte var des-uden i besiddelse af akter fra sygedagpengemodtagers advokat jf. bilag
14. Sagsøgte var derfor allerede her i besiddelse af oplysninger, der gjorde sagsøgte i stand til at bedømme kravet. Såfremt sagsøgte ikke mente sig i stand til at bedømme kravet ud fra de oplysninger, denne havde modtaget, skulle sagsøgte enten have efterspurgt hvilke konkrete oplysninger, som selskabet manglede til brug derfor eller selv have indhentet dem. Det gjorde sagsøgte ikke, hvorfor det var helt uklart for sagsøger, hvilket grundlag det konkret handlede om, at sagsøgte manglende for at blive i stand til at bedømme kravet. Af bilag 11 fremgår, at sagsøgte betalte sygedagpengemodtagers krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste den
15. august 2019, og af bilag 19 fremgår, at dette var blevet opgjort frem til den
16. juli 2019 – altså til et tidspunkt efter var ophørt. Af bilag 13 fremgår, at efter sagsøger fremsatte krav første gang den
17. november 2017, blev meddelt aktindsigt og fik fremsendt kommunale sagsakter til sygedagpengemodtagers advokat den -
18. januar 2018 og igen - den
19. august 2018 og den - den
20. januar 2019 og - den
21. maj 2019 af bilagene 20-29 fremgår, at disse akter blev videresendt til sagsøgte af sygedagpengemodtagers advokat. Sagsøgte har da heller ikke bestridt at have modtaget disse sagsakter. 8 Da sagsøgte den
22. marts 2020 endelig fremkom med indsigelse med relation til kommunens tabsbegrænsningspligt i forhold til håndtering af sygedagpengesagen fremkom sagsøgte dog ikke med en konkret indsigelse om, hvilken sygedagpengeforlængelse sagsøgte mente ikke var overholdt, men at kommunen skulle dokumentere at have overholdt sin tabsbegrænsningspligt i den henseende – vel vidende allerede at være i besiddelse af kommunale sagsakter, der allerede dokumenterede dette. På grund af sagsøgtes fortsatte afvisning af betaling fremsendte sagsø-ger den
23. marts 2020 – bilag 13 – kommunale sagsakter jf. bilag 14 og redegjorde udførligt for sagsøgers opfattelse af, at opfølgning i forhold til Sygedagpengeloven i det hele var opfyldt – og dette med henvisning til den fremsendte sygedagpenge-journal, selv om dette udgjorde journaloplysninger, som sagsøgte allerede var i besiddelse af jf. bilagene 6, 8, 21, 23, 24, 25, 26 og
24. Efter modtagelsen af disse kommunale sagsakter betalte sagsøgte heref-ter sagsøgers fulde krav uden yderligere bemærkninger. Dette bekræf-ter formodningen om, at akterne i bilag 14 (jf. bilag 13) var tilstrækkeli-ge for sagsøgte til at sagsøgte kunne bedømme sagsøgers krav på sygedagpengeregres, og at kravene altså kunne have været bedømt af sagsøgte på et tidligere tidspunkt. Berettigelsen af sygedagpengeforlængelse i sagen fremgik af disse ak-ter, og er således også fremgået af de sagsakter, som sygedagpenge-modtagers advokat modtog aktindsigt i henholdsvis den -
25. januar 2018 og igen - den
26. august 2018 og den - den
27. januar 2019 og -
28. maj 2019, hvorfor sagsøgte derfor allerede på et tidligere tidspunkt end den
29. marts 2020 var fuldt ud bekendt hermed akterne og deres indhold. Sagsøgte havde dermed et fyldestgørende grundlag for at vurdere kra-vets berettigelse og kunne bedømme alle aspekter af sagsøgtes beta-lingsforpligtelse i forhold til de midlertidige krav efter ulykken fremsat henholdsvis den
30. november 2017 og den
31. januar
32. Sagsøgte, der er en professionel part, er selv i stand til at vurdere et fremsat krav når denne er i besiddelse af oplysningerne fra sygedagpengesagen, herunder også i forhold til om de almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt, så som fx i forhold til om der er sket lovmæssig opfølgning af sygedagpengesagen. Det er ikke op til sagsøger at forkla-re sagsøgte sammenhængen mellem reglerne i sygedagpengeloven og den konkrete sag. Sagsøger skal derfor også selv tage stilling til om ak-terne giver anledning til indsigelser om kravet. Det er imidlertid ikke et forhold, der udskyder kravets forrentning såfremt oplysningerne fore-ligger for sagsøgte. Det fremgår bl.a. af

-kommentaren, ved Jens Møller m.fl., 7. udga-ve, fra Djøf Forlag, s. 564f, hvoraf fremgår: 9 ”Efter

§ 6, stk.

1,

1. pkt. kan godtgørelse og erstatning kræves betalt 1 måned efter, at skadevolder har været i stand til at indhente de oplysninger, der har været nødvendige til bedømmelse af erstatningens størrelse. Kan kravet udstykkes, kan der kræves a con-tobetaling, jf.
2. pkt. og neden for under stk. 1, afsnit 3.
3. Bortset fra, at fristen er 1 måned og ikke 14 dage, svarer bestemmelsen til Forsikringsaftaleloven §
4. Om FAL § 24 kan henvises til Jønsson og Kjærgaard, Dansk Forsikringsret, s. 535 ff. Fristen på 1 måned regnes ikke fra den dag, skaden er indtrådt, men fra den dag skadevolder (selskabet) har fået de oplysninger, der er nødvendige for, at det på forsvarlig vis kan tage endelig stil-ling til erstatnings størrelse. Når forfaldstiden ikke indtræder straks, men først 1 måned efter, at selskabet har fået de fornødne oplysninger, skyldes det, at selskabet må have rimelig tid til at fore-tage en skadesopgørelse.[…]” Af Bo von Eybens ”Personskadeserstatningsretten” , 2018 fra KarnovGroup, side 701, fremgår endvidere, at: ”Efter reglen i

[§16, stk. 1,

1. pkt.] er det derimod kun indhentelse af oplysninger til bedømmelse af erstatnings størrelse, der udskyder betalingsforpligtelsen. Efter formuleringen må heraf følge, at der ikke sker udskydelse, blot fordi den mod hvem, kravet fremsættes, må iværksætte undersøgelser m.v. for at kunne tage stilling til, om vedkommende overhovedet er ansvarlig over for den, der fremsætter krav.” De samme betragtninger fremgår af Personskadehåndbogen II, 2003 af Frank Bertholdt og Christina Neugebauer s.
2. ”Fristen kan tidligst begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor erstatningskravet fremsættes over for skadevolder eller dennes forsikringsselskab. At kravet fremsættes, er dog ikke ensbetydende med, at fristen begynder at løbe og dermed, at kravet eller kravene er forfaldne, og taksten til brug for udregningen dermed er givet. Det må kræves, at alle relevante oplysninger til bedømmelse af kravets eksistens og størrelse foreligger. Hvis ikke de nødvendige oplysninger foreligger, løber fristen tidligst fra det tidspunkt, hvor skadelidte har givet de nødvendige supplerende oplysninger, eller hvor skadevolder selv har været i stand til at indhente disse oplys-ninger. Skadevolder kan med andre ord ”ikke læne sig tilbage” og lade tiden gå. Skadevolder skal udvise rimelig aktivitet, og skadevolder har pligt til at indhente oplysningerne hurtigst muligt…” Af Karnovs noter til bestemmelsen i

§ 16, stk.

1 om forfaldstidspunktet fremgår: 10 ”[…]Fristen begynder tidligst at løbe, når erstatningskravet fremsættes over for den pågældende. Afgørende for, om fristen starter da, er herefter, om der i forbindelse med kravet er givet de oplys-ninger, som er nødvendige for at vurdere dets størrelse. Hvis dette ikke er tilfældet, løber fristen først fra det tidspunkt, hvor skadelid-te har givet de fornødne, supplerende oplysninger, eller hvor ska-devolderen på anden måde har været i stand til at indhente disse. Skadevolderen har pligt til at gøre dette hurtigst muligt]…] Kun mangel på faktiske oplysninger kan begrunde udskydelse af fri-sten. De skal endvidere vedrøre erstatningens størrelse, hvorimod tvivl om kravets berettigelse (ansvarsgrundlaget) ikke kan begrun-de udskydelse, sml. rentelovens § 3, stk. 3, anderledes dog FED 2007 76 V, der er i modstrid med reglens formulering […]” Af arbejdsgruppens bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmel-ser, LFF 2001-01-10 nr. 143 ”[…] skadevolderen kan ikke bedømme erstatnings størrelse, før erstatningskravet er fremsat over for de pågældnede, og derfor vil der tidligst kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstatningskra-vets fremsættelse over for skadevoldererne. Fristen begynder at lø-be fra det tidspunkt, hvor skadevolder kunne og burde have ind-hentet de oplysninger, der var nødvendige for at kunne vurdere erstatningskravet og dets størrelse […]” Af Erstatningsansvarslovens forarbejder til bestemmelsen om forrent-ning (§ 16) fremgår, at denne svarer FAL § 24, stk. 2 dog med den und-tagelse, at beløbet først forrentes 1 måned fra forfaldstidspunktet i modsætning til 14 dage efter, som det gælder efter FAL. Af forarbejderne til FAL § 24 i forbindelse med lovændring fremgår i KBET 2002 1423, PDF-fil s. 32, venstre spalte: ”Forsikringsselskabet har efter § 24, stk. 1, en handlingstid på 14 dage efter det tidspunkt, hvor det har været i stand til at indhente [min fremhævning] de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan tage stilling til sit ansvar og erstatningens størrelse. Hvis sel-skabet efter anmeldelse af forsikringsbegivenheden har behov for yderligere oplysninger for at kunne vurdere kravet på forsikringsydelsen, indtræder forfaldstiden først 14 dage efter, at disse oplysninger har kunnet indhentes [min fremhævning]. Det er som udgangspunkt alene mangel på faktiske oplysninger, der kan udskyde selskabets betalingspligt, f.eks. hvis der er behov for supplerende oplysninger fra sikrede eller for sagkyndige udtalelser. I visse tilfælde kan også oplysninger om retlige forhold dog udskyde forfaldsdagen […] Efter § 24, stk. 2, forrentes kravet på forsikringsydelsen fra den dag, hvor beløbet i medfør af stk. 1 kan kræves betalt.” Af udvalgets overvejelser fremgår det videre af KBET 2002 1423, PDF-fil s. 35, venstre spalte: 11 ”Efter forsikringsaftalelovens § 24, stk. 1, kan forsikringsydelsen kræves betalt 14 dage, efter at forsikringsselskabet var i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til bedømmelse af kravet og dets størrelse. Betales forsikringsydelsen senere end dette tids-punkt, kan beløbet kræves forrentet efter § 24, stk. 2. Efter det for udvalget oplyste er der tale om i praksis velfungerende regler, der tilskynder forsikringsselskabet til at tage stilling til sikredes krav og i givet fald udbetale erstatningen så hurtigt som muligt. Der har så-ledes ikke vist sig et praktisk behov for at foretage grundlæggende ændringer af reglerne om betaling og forrentning af forsikringsy-delsen. Hertil kommer, at den praktisk vigtige regel i erstatnings-ansvarslovens § 16 om udbetaling og forrentning af erstatning og godtgørelse for personskade mv. som anført ovenfor i kapitel 9.1. nu i det væsentlige svarer til forsikringsaftalelovens § 24.” Af Betænkning nr. 1383/2000 i bemærkningerne til

§ 16fremgår er blandt andet anført følgende på side 117 ad.

Nr. 12 og 13: ”Bestemmelsen er ny. Den svarer i store træk til FAL § 24 og lovfæster retten til at kræve erstatning, også uden for de lovpligtige forsikringers område […] Rentereglen i § 16, stk. 2, svarer til FAL § 24…” Således udskydes betalingstidspunktet ikke når skadevolder/ansvarsforsikringsselskabet ud fra de foreliggende oplysninger kan eller burde kunne tage stilling til, om der består en betalingspligt og denne må iværksætte undersøgelser til afdækning heraf. Dog udskydes forrentningstidspunktet 1 måned med henblik på at skadevolder har mulighed for at bedømme kravets størrelse på baggrund af de foreliggende akter. I denne sag betyder det, at sagsøgte havde en selvstændig forpligtelse til at vurdere de akter, sagsøgte allerede havde i sin besiddelse da sagsøger fremsatte sit sidste krav den

1. januar 2020 og ikke først ved sagsøgers brev den
2. marts 2020 vedlagt kommunale sagsakter, som var identiske med de akter sagsøgte ikke har bestridt allerede at have fra sygedagpengemodtagers private erstatningssag. Sagsøgte havde altså allerede den
3. januar 2020 det fornødne grund-lag for at bedømme kravet. Sagsøgtes betalingsforpligtelse blev derfor ikke udskudt på grund af, at sagsøger ikke (også) havde fremsendt ak-terne til sagsøgte, når sagsøgte havde disse i forvejen. Derfor havde sagsøgte på et langt tidligere tidspunkt en den
4. marts 2020 mulighed for at bedømme sagsøgers krav af den
5. november 2017, hvormed var fremsendt sygedagpengejournal frem til den
6. november 2017 samt lægelige akter end den
7. marts 2020, hvor sygedagpengejournal i bi-lag 14 blev fremsendt. Sagsøgte må endvidere loyalt tilkendegive såfremt denne er i besiddel-se af akter, der gør sagsøgte i stand til at bedømme kravet i stedet for at lade som om, at det har nogen som helst betydning for sagsøgtes mu-ligheder for at bedømme kravet at sagsøgte modtager en dublet af ak- 12 ter, som allerede er i sagsøgtes besiddelse for at kunne bedømme kra-vet. Da sagsøgte har afvist at betale renter efter loven jf.

§ 16er nærværende stævning nødvendiggjort.

Ad Processuel anbringendet om skadevirkning: Sygedagpengeregreskravet er som bekendt afledt den skadelidtes ret til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste efter

§ 2

, hvorfor dette tidspunkt har betydning for bedømmelsen af det tidspunkt, hvor sagsøgte efter

§ 16

har været har været i stand til at indhente de oplysnin-ger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. De fremsatte opfordringer har betydning for Rettens bedømmelse af sagsøgers krav i denne sag. Fremskaffelse af oplysningerne har til formål at belyse, hvad sagsøgte var i besiddelse af på hvilket tidspunkt, og dermed på hvilket tidspunkt forfaldstidspunktet indtrådte. Dette er af betydning, da det er sagsøgers opfattelse, at sagsøger ikke er pligtig at fremsende oplysninger til brug for sagsøgtes bedømmelse af kravet, som sagsøgte allerede har i forvej-en, og som sagsøgte derfor allerede er bekendt med at have i forvejen. Opfordringerne kan ikke nødvendigvis opfyldes ved at sygedagpengemodtager eller dennes advokat sender de oplysninger der foreligger i sygedagpengemodtagers private erstatningssag. Sagens nye bilag 20- 21 belyser dog, hvad det var for akter sagsøgte var i besiddelse af ved fremsættelse af kravene. Sagsøgte kan dog også selv kan have indhentet sagsakter, som sygedagpengemodtagers og sagsøgers advokat ikke er vidende om. Derfor var opfordringerne stadig relevante. Hertil kommer, at sygedagpengemodtager / dennes advokat ikke er part i denne sag. Sagsøgte, som derimod er part i sagen, og er i besid-delse af oplysningerne, er derfor nærmere til at fremlægge de omspurg-te oplysninger end sygedagpengemodtager, hvilket sygedagpengemod-tager endvidere har meddelt samtykke til. Da dette samtykke endvidere foreligger behørigt, og ikke er tilbagekaldt, skal sagsøgtes fortsatte afvisning af at bibringe sagen oplysninger om, hvilke akter sagsøgte havde hvornår have processuel skadevirk-ning for sagsøgte med den virkning, at sagsøgers betragtninger herom skal lægges til grund. Sagsøgte ellers gives mulighed for at afskære Ret-ten for bedømmelse af kravet, som sagen vedrører. …” FORSIKRINGSSELSKABET HIMMERLAND G/S anført følgende: ”… ANBRINGENDER har i sit påstandsdokument 13 Sagen udspringer af en trafikulykke den

1. marts 2017, hvor skadelid-te, Person kom til skade. Aalborg Kommune har fremsat regreskrav for de udbetalinger, der er foranlediget af arbejdsudygtighed som følge af ulykken. Sagsøgte har som ansvarsforsikrer for det skadevoldende køretøj anerkendt erstatningsansvaret overfor skadelidte og har løbende håndteret skadebehandlingen i anledning af skadelidtes erstatningskrav. Den
2. november 2017 rejste Aalborg Kommune krav om sygedagpengeregres for udbetalt sygedagpengerefusion til arbejdsgiver for perioden
3. april til
4. oktober 2017 med i alt kr. 112.492 (bilag 6). Der blev ikke i den forbindelse fremsendt kommunale akter, og det fremgår af bilag 13, at de kommunale akter først er fremsendt til skadelidtes advo-kat den
5. januar 2018,
6. august 2018 og
7. januar
8. Kommunen fremsatte krav på betaling af restbeløbet den
9. januar 2020 (bilag 8) med yderligere kr. 276.
10. Der blev ikke i den forbindel-se fremsendt dokumentation for kravet udover to opgørelsesblanketter, N402 og N
11. Det samlede påstandsbeløb på kr. 29.006,56 udgøres af renter for sygedagpengeregres udbetalt for perioden
12. april 2017 til
13. januar
14. Rentebeløbet er herefter fikseret på opgørelsestidspunktet og krævet tillagt rente (renters rente). DEN RETLIGE RAMME Kommunens adgang til regresret er hjemlet i sygedagpengelovens § 78, stk. 1: ” Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig ska-devolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte syge-dagpenge , i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er op-fyldt . Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgive-ren i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har på-draget sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.” Det er, som det fremgår af den ovenfor fremhævede passus, et krav at de erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. Kommunens krav er afledet af skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjene-ste. Kun i de tilfælde hvor skadelidte har krav på tabt arbejdsfortjeneste kan kommunen have ret til sygedagpengeregres. Kommunen skal dog fortsat godtgøre, at kommunen har et selvstæn-digt krav på regres, idet skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste blot danner den yderste ramme for regresretten. Det er med andre ord en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse, at skadelidte har krav på tabt arbejdsfortjeneste i perioden. 14 Kommunen kan således have fortabt sin ret til regres, hvis kommunen fx har betalt sygedagpenge på forkert grundlag, hvis kommunen ikke har overholdt sin tabsbegrænsningsforpligtelse, eller hvis de erstat-ningsretlige betingelser i øvrigt ikke er opfyldt. Udbetalte sygedagpenge fragår i skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste, og der vil ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste vurderes, om skadelidte har lidt et erstatningsberettigende tab. Skadevolder vil ikke i denne forbindelse naturligt have en anledning til at undersøge, om betalinger, der indgår som fradrag, er foretaget på korrekt grundlag. Endvidere kan der være forskellige hensyn, der indgår i en skadevol-ders – typisk et forsikringsselskabs – overvejelser om betaling af tabt arbejdsfortjeneste, herunder sociale hensyn. Det forhold at et forsikringsselskab vælger at betale tabt arbejdsfortjeneste, helt eller delvist efter forlig, betyder ikke uden videre at kommunen tillige har krav på sygedagpengeregres. Det påhviler kommunen selvstændigt at oplyse sagen og dokumentere sit krav. Det gøres gældende, at kommunen ikke har iagttaget denne forpligtel-se, hvorfor regreskravet først er rentebærende 30 dage fra den dato, hvor kommunen sørgede for at sende de nødvendige oplysninger til brug for forsikringsselskabets vurdering af kravet. Sagsøgte er endvidere af den opfattelse, at der først var tilvejebragt grundlag for denne vurdering ved sagsøgers brev af
15. marts 2020 (bilag 13). Det er i den forbindelse uden betydning for kommunens forrentning, at forsikringsselskabet måtte have været i besiddelse af oplysninger i skadelidtes sag, idet der som nævnt er tale om to forskellige, individuelle krav. Det påhviler med andre ord Aalborg Kommune at dokumentere sit krav herunder at redegøre for, at kommunen har haft pligt til at beta-le sygedagpenge, og at kommunens tabsbegrænsningspligt er over-holdt. Dette kan bl.a. udledes af FED 2007.76 V, hvor det af landsrettens præmisser fremgår, at ” Den omstændighed, at Århus Kommune måtte have pligt til at betale sy-gedagpenge til A, indebar ikke nødvendigvis, at Tryg Forsikring A/S også - som ansvarsforsikrer for modparten i trafikuheldet den
16. marts 2003 -havde pligt til at godtgøre kommunen det betalte dagpengebeløb . I over-ensstemmelse med sædvanlige bevisbyrderegler påhviler det kom-munen at føre bevis for, at der bestod en sådan pligt for forsik-ringsselskabet. ” Som i andre erstatningssager påhviler det også i sygedagpengeregres-sager kommunen at føre bevis for sit krav, herunder at føre bevis for, at alle erstatningsretlige betingelser er opfyldt for at kunne gennemføre sit sygedagpengeregreskrav. 15 Sagsøger førte først fornødent bevis for sit krav med brev af
17. marts
18. Da kravet er betalt den
19. maj 2020 udestod der et mindre rente-krav for perioden
20. april -
21. maj 2020, hvilket sagsøgte har betalt den
22. maj 2021 med kr. 865,
23. Det gøres gældende, at det ikke er tilstrækkeligt for, at kommunen har dokumenteret sit krav, at forsikringsselskabet ad anden vej måtte være bekendt med de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere, om kommunens krav er berettiget. Der indgår betydelige sagsakter i de fleste personskadesager med indtægtstab, og det er ikke debitors opgave at undersøge andre skadesager for at vurdere, om et selvstændigt, nyt krav er behørigt dokumenteret. Det er kreditor, der som kravstiller må løfte bevisbyrden, ikke mindst i en sag som denne, hvor kommunen agerer som professionel part og som nemt kan fremsende alle nødvendige oplysninger i form af egne akter. Renteforpligtelsen er ifølge Østre Landsrets dom af
24. januar 2016 (U 2016.1787 Ø) for kommunens vedkommende hjemlet i rentelovens § 3, stk. 2, og ikke i erstatningsansvarslovens §
25. Sagsøger har i replikken erklæret sig enig i, at der er krævet renter efter rentelovens §3, stk. 2 og ikke efter erstatningslovens §16 som ellers angivet i stævningen. I påstandsdokumentet har sagsøger imidlertid skif-tet kurs igen og gør nu gældende, at sagen drejer sig om betaling af ren-ter efter

§ 16

. Om forrentning af kravet udtrykker rentelovens § 3 følgende: Rentelovens § 3: Stk.

1. I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagel-sen af anmodningen. Stk.
2. Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Det følger således af bestemmelsen, at kommunen skal have fremsat sit krav overfor forsikringsselskabet, og at forsikringsselskabet herefter skal have tilsendt nødvendige oplysninger til brug for bedømmelse af kravets berettigelse og størrelse, og først 30 dage derefter vil der kunne tilskrives renter af beløbet. Det samme gør sig for så vidt gældende efter erstatningslovens § 16 i forhold til kommunens krav. Det er således fortsat kommunen som den professionelle part og kravstiller, der skal dokumentere sit krav, herunder dokumentere at kommunens tabsbegrænsningsforpligtelse er overholdt. Der henvises bl.a. til U2016.1786Ø. 16 Sagsøgte har behandlet oplysningerne i sagerne vedrørende krav for henholdsvis skadelidte og kommunen adskilt, og det gøres gældende, at det ikke er af afgørende betydning for sagen, at sygedagpengemod-tagers private skadessag og sagsøgers sygdagpengeregressag er regi-streret under samme skadenummer, da akterne behandles separat for hver sag, og da det ikke fratager sagsøgers forpligtelse til at dokumen-tere, at kommunens tabsbegrænsningsforpligtelse er opfyldt. Det gøres gældende, at kommunen er nærmest til at dokumentere, at tabsbegrænsningsforpligtelsen er overholdt. Det gøres gældende, at den af sagsøger påberåbte byretsdom afsagt den
3. december 2019 ikke er sammenlignelig med nærværende sag, efter-som der primært var tale om en tvist vedrørende den medicinske årsagssammenhæng og en situation, hvor forsikringsselskabet selv havde fremsendt de lægelige oplysninger til kommunen i forbindelse med den udenretlige behandling af sagen. Der er forskel på, om der er alene er tvist om spørgsmålet om årsagssammenhæng i forhold til skadelidtes (og afledet her af kommunens) krav eller om det tillige er kommunen, der skal dokumentere at have overholdt sin tabsbegrænsningsforplig-telse. Det havde været nemt for sagsøger som professionel part at dokumen-tere sit krav og fremsende de relevante oplysninger, således at sagsøgte kunne have taget stilling til spørgsmålet om tabsbegrænsningspligt mv. Der foreligger et stort antal akter i skadelidtes sag, og sagsøgte har ikke undersøgt nærmere om – og i givet fald på hvilket tidspunkt – der fo-relå tilstrækkelig med akter i skadelidtes sag til eventuelt at kunne vur-dere, om kommunens tabsbegrænsningsforpligtelse var opfyldt. Det er således ikke korrekt, at sagsøgte ikke har bestridt at være i besiddelse af alle relevante oplysninger. Sagsøgte har blot ikke forholdt sig til dette, eftersom kommunen må løfte bevisbyrden for sit krav, herunder oplyse sagen og dokumentere sit krav nærmere. Det bestrides som angivet af sagsøger, at det er forsikringsselskabet der skal oplyse sagen i forhold til kommunens krav. Det gøres i overensstemmelse med sædvanlige bevisbyrderegler gældende, at det påhviler kravstiller at føre bevis for sit krav og i den forbindelse selvstændigt at redegøre for og dokumentere sit krav på behørig vis, ikke mindst i en sag hvor kravstiller er en kommune og agerer som professionel part. For så vidt angår de enkelte perioder, der fremsættes regreskrav for gø-res det særskilt vedr. periode 1 gældende, at forsikringsselskabet ikke ved kommunens fremsættelse af krav om sygedagpengeregres den
4. november 2017 var i besiddelse af nødvendige oplysninger til at bedømme sagsøgers krav om sygedagpengeregres, herunder fordi sagsøgte ikke på det tidspunkt var i besiddelse af sygedagpengesagens akter, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere kravet. For så vidt angår periode 2 gøres det gældende, at sagsøgers rentekrav ikke løber allerede fra den
5. februar 2020 men først 30 dage efter 17 sagsøgers fremsendelse af relevante og nødvendige akter til sagsøgte, hvilket skete den
6. marts
7. Sagsøger førte først fornødent bevis for sit krav ved brev af
8. marts
9. Kravet er betalt den
10. maj 2020, og der er betalt renter af beløbet for perioden den
11. april til
12. maj 2020, hvorfor sagsøgte allerede af denne grund bør frifindes. Det gøres endvidere gældende, at det opgjorte krav på kr. 29.006,56 består af renter, hvorfor der ikke herudover er krav på yderligere rente (renters rente). Det bestrides, at det skal have processuel skadevirkning for sagsøgte, at de fremsatte opfordringer ikke er opfyldt, eftersom sagsøgers advokat har haft mulighed for selv at indhente de efterspurgte oplysninger hos skadelidtes advokat, hvilket de fremlagte bilag 18-29 viser. Skadelidte og kommunen er begge repræsenteret af Hjulmand & Kaptain. NYE BILAG OG ANBRINGENDER FRA SAGSØGER Sagsøgte må forstå sagsøgers påstandsdokument således, at sagsøger nu gør gældende, at kravet skal forrentes i overensstemmelse med

§ 16. Dette bestrides.

Sagsøgte mener dog ikke, at det er afgørende for rettens vurdering af sagen, om kravet skal forrentes efter Rentelovens § 3 eller efter

§ 16. Sagsøger gør endvidere gældende i påstandsdokumentet (s.

4 nederst). at tidspunktet for udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ef-ter

§ 2er afgørende for vurderingen af forrentningstidspunktet for kommunens krav.

Dette bestrides. Det tidspunkt hvor sagsøgte efter

§ 16

har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelsen af erstatningens størrelse for så vidt angår skadelidtes krav er ikke nødvendigvis enslydende med det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet er i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelsen af erstatningens størrelse for så vidt angår kommunens krav. Endvidere indhenter forsikringsselskabet ikke selv oplysninger i sagen, når den anden part er advokatrepræsenteret, hvilket både skadelidte og kommunen var under sagen. Sagsøgte har aldrig gjort gældende, at sagsøger skal forklare sagsøgte om reglerne i sygedagpengeloven, men derimod at sagsøger skulle dokumentere sit krav, hvilket først skete i brev af

1. marts 2020 (bilag 13), hvilket tydeligt fremgår af parternes korrespondance. Det bestrides, at sagsøger har forhalet sagen ved at bede om relevant dokumentation fra kommunen, som nemt kunne have fremsendt den nødvendige dokumentation på et tidligere tidspunkt i sagen. Der ses ikke at være noget særligt hensyn at tage til kommunen som professio-nel part og tilmed advokatpræsenteret. 18 Det bestrides, at sagsøger skulle have en særlig loyal oplysningspligt overfor kommunen og at denne pligt i øvrigt skulle være tilsidesat. Det havde været hensigtsmæssigt, om kommunen i stedet havde oplyst sa-gen tilstrækkeligt på et tidligere tidspunkt. Det bestrides, at bilag 21 udgør dokumentation for, at sagsøgte pr.
2. september 2017 havde grundlag for at vurdere såvel årsagsforbindelse samt spørgsmålet om kommunens tabsbegrænsningspligt i forhold til det fremsatte krav fra kommunen i brev af
3. november 2017, som vedrørte sygedagpengeregres for perioden den
4. april til
5. oktober
6. Det ses således tydeligt af brevet af
7. september 2017 fra skade-lidtes advokat, at der på dette tidspunkt alene blev fremsendt meget begrænsede akter til sagsøgte, herunder akter fra jobcenter Aalborg frem til den
8. juli
9. Endvidere blev der ikke opgjort krav om tabt arbejdsfortjeneste i brevet. Endvidere kan en ”journaloversigt” fra sygedagpengesagen fremsendt i brev af
10. november 2017 fra kommunen ikke erstatte akterne fra sygedagpengesagen. Først i brev af
11. januar 2018 (bilag 23) modtog sagsøgte fra skadelidtes advokat kommunale akter frem til
12. januar
13. Det må således med de nye bilag i sagen lægges til grund som dokumenteret, at sagsøgte ikke var i stand til vurdere kommunens krav, da dette blev fremsat i brev af
14. november
15. Det må endvidere lægges til grund, at skadelidtes advokat løbende i årene 2018-2019 har fremsendt supplerende relevante oplysninger til sagsøgte, og at der mellem sagsøgte og skadelidtes advokat har været en længerevarende tvist om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og årsagssammenhæng frem til august 2019, og der er således intet grundlag for, at sagsøger skulle være berettiget til renter af regreskravet tilbage fra
16. december 2017, uanset om Retten mod forventning måtte finde, at tidspunktet for vurdering af tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for det tidspunkt, hvor kommunens krav skal forrentes fra. Det bestrides, at sagsøger har dokumenteret, at akterne modtaget den
17. marts 2020 var identiske med det allerede modtagne i skadelidtes sag, og at der således blot skulle være tale om fremsendelse af en dub-let. ---ooOoo--Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således overordnet gæl-dende, At sagsøgte ikke ved sagsøgers fremsættelse af krav om sygedagpengeregres den
18. november 2017 var i besiddelse af nødvendige oplysninger til at bedømme sagsøgers krav om sygedagpengeregres, herunder fordi sagsøgte ikke på det tidspunkt var i besiddelse af sygedagpengesagens akter, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere kravet, 19 At sagsøgers krav om sygedagpengeregres er et selvstændigt krav, som fremsættes og behandles individuelt og uafhængigt af skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste, uanset at sagsøgers krav udspringer heraf, At det i overensstemmelse med sædvanlige bevisbyrderegler påhviler kravstiller at føre bevis for sit krav og i den forbindelse selvstæn-digt at redegøre for og dokumentere sit krav på behørig vis, ikke mindst i en sag hvor kravstiller er en kommune og agerer som pro-fessionel part, At det ikke kan påhvile sagsøgte at gennemgå omfattende materiale indhentet til brug for en anden skadesag med henblik på at afdæk-ke, om sagsøgers krav er dokumenteret behørigt, idet sagsøger som kravstiller er nærmest til at dokumentere sit krav, At uanset om sagsøgte måtte have været i besiddelse af nødvendige oplysninger i skadelidtes skadesag, er dette således uden betydning for forfaldstidspunkt for kommunens regreskrav, At sagsøgers rentekrav for anden del af perioden derfor ikke løber allerede fra den
19. februar 2020 men først 30 dage efter sagsøgers fremsendelse af relevante og nødvendige akter til sagsøgte, hvilket skete den
20. marts 2020, og At det opgjorte krav på kr. 29.006,56 består af renter, hvorfor der ikke herudover er krav på yderligere rente (renters rente). …” Parterne har under hovedforhandlingen redegjort i overensstemmelse med de-res påstandsdokument. Rettens begrundelse og resultat Efter de sædvanlige bevisbyrderegler påhviler det Aalborg Kommune at føre bevis for, at der består et regreskrav mod Forsikringsselskabet Himmerland G/S. Det fremgår af sagen, at Aalborg Kommune har fremsat regreskrav overfor Forsikringsselskabet Himmerland G/S den
21. november 2017, og at Forsikringsselskabet Himmerland G/S den
22. juni 2018 afviste kravet. Aalborg Kommune fremsatte igen krav om regres den
23. januar 2020, som blev afvist af Forsikringsselskabet Himmerland G/S den
24. marts
25. Forsikringsselskabet Himmerland G/S har i begge afvisninger af kravet, anmodet om dokumentation, som viser, at det er trafikulykken, der er årsag til sygemeldingen i hele sygemeldingsperioden, og at der ikke er konkurrerende årsager. I Forsikringssel-skabet Himmerland G/S’ brev af
26. marts 2020 har forsikringsselskabet ligeledes henvist til sit brev af
27. juni
28. Det lægges til grund, at skadelidte i sagen var repræsenteret af advokat, og at denne flere gange under sagen fremsendte journaloplysninger. Journaloplysningerne sendes til forsikringsselskabets Skadenummer og i flere af fremsendelsesbrevene henviser den pågældende advokat til personskadesa- 20 gen. Som sagen er forelagt for retten, er det dermed ikke en rimelig forudsæt-ning for forsikringsselskabet at skulle vide, at disse oplysninger ligeledes skulle indgå i regressagen. Da forsikringsselskabet både ved brev af
29. juni 2018 og
30. marts 2020 har henvist til, at man manglede oplysninger for at vurdere regres-kravets berettigelse, kan det ikke lægges til grund, at hverken forfaldsdato eller tidspunktet, hvor forsikringsselskabet var i stand til at hente de oplysninger, der var nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse var til ste-de allerede ved kommunens fremsendelse af regreskrav den
31. november
32. Da det påhviler Aalborg Kommune at oplyse og dokumentere sit krav, og det derfor er uden betydning, at forsikringsselskaber har været i besiddelse af oplysningerne i forbindelse med behandlingen af en personskadesag, kan det der-for lægges til grund, at kravet først er endelig opgjort overfor forsikringsselska-bet ved Aalborg Kommunes brev af
33. marts
34. Uanset om renten beregnes efter renteloven eller erstatningsansvarsloven, er parterne enige om, at der tidligst kan kræves rente 30 dage efter forfaldsdagen eller 30 dage efter det tidspunkt, hvor Forsikringsselskabet Himmerland G/S var i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Henset til ovenstående forfaldstidspunktet eller det tidspunkt, hvor Forsikringsselskabet Himmerland G/S var i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at bedømme kravet derfor den
35. april 2020, og da Forsikringsselskabet Himmerland G/S har betalt rente fra
36. april til betalingen skete den
37. maj 2020, tages Forsikringsselskabet Himmerland G/S’ påstand om frifindelse dermed til følge. Aalborg Kommune har tabt sagen og skal betalte sagsomkostninger til Forsikringsselskabet Himmerland G/S med 22.000 kr. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald og skal dække Forsikringsselskabet Himmerland G/S’ udgifter til advokat. Beløbet er inklusiv moms, da Forsikringsselskabet Himmerland G/S ikke er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Forsikringsselskabet Himmerland G/S frifindes. Aalborg Kommune skal til Forsikringsselskabet Himmerland G/S betale sagsomkostninger med 22.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 04-11-2021 kl. 11:00 Modtagere: Sagsøger Aalborg kommune, Advokat (L) Janne Juul Wandahl, Sagsøgte FORSIKRINGSSELSKABET HIMMERLAND G/S, Advokat (H) Anne Mette Myrup Opstrup