Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. april 2009 i sag nr. BS 32C-5049/2007: Bridema A/S under konkurs v/kurator adv. Boris Frederiksen Vester Farimagsgade 23 1606 København V mod Sa

§ 93for at udlevere sagens dokumenter.

Den

1. juni 2007 betalte sagsøgeren under protest 59.832,87 kr., svarende til det af sagsøgte rejste salærkrav med tillæg af positive udgifter mv., mod udlevering af de pågældende sagsakter. Sagsøgerens påstand udgør 44.207,87 kr. af det fakturerede beløb, som vedrører perioden forud for konkursen og omfatter sagsøgtes positive udgifter til retsafgift og oversættelse m.v. Parternes synspunkter. Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
2. september
3. Sagsøger har gjort gældende, at den af sagsøgte udøvede tilbageholdsret hindrede konkursboet i at varetage boets lovbestemte pligt til at overveje dets eventuelle indtræden i verserende retssager samt i denne forbindelse varetage kreditorernes interesser i de to verserede retssager, hvorfor den af sagsøgte udøvede tilbageholdsret må anses for uberettiget. Konkursboets lovbestemte pligt bør ikke kunne hindres ved, at selskabets tidligere advokat indrømmes en ret til at udøve tilbageholdsret i selskabets dokumenter for tilgodehavender, som kunne været inddækket forud for konkursen. Det var nødvendigt for konkursboet at komme i besiddelse af de tilbageholdte dokumenter, idet disse var afgørende for, at sagsøger på tilstrækkeligt oplyst grundlag kunne træffe beslutning om, hvorvidt sagsøger ønskede at benytte sig af sin ret i henhold til konkursloven til at indtræde i og videreføre sagerne, jf.

§ 136

. Sagsøger havde ingen anden mulighed end at anmode sagsøgte om tilladelse til at gennemgå de sagsakter, som denne havde modtaget fra selskabet til brug for anlæggelsen af retssagerne, idet selskabet ved konkursen ikke var i besiddelse af originalt materiale i form af fakturakopier og ordrebekræftelser STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 3/6 eller korrespondance, herunder mailkorrespondance, vedrørende de verserende retssager. Uagtet at sagsøger havde adgang til at gennemlæse processkrifter i sagerne var det fortsat vanskeligt for sagsøger præcist at vide, hvilket materiale af betydning for sagerne, som var overgivet til sagsøgte. Endvidere var Person, der havde mailkorrespondancen med sagsøgte, fratrådt i selskabet og i forbindelse hermed var en del af selskabets mailkorrespondance slettet. Sagsøgeren havde ingen anden mulighed for at komme i besiddelse af selskabets dokumenter end at betale det af sagsøgte krævede beløb, hvilken betaling skete i strid med konkursens grundlæggende formål om ligelig fyldestgørelse af kreditorerne. Det forhold, at sagsøgte inden konkursen havde påtaget sig at anlægge en række retssager på vegne af selskabet bevirker ikke, at sagsøgtes salær eller de udgifter som sagsøgte måtte have haft i forbindelse med anlæggelsen af disse sager, skal dækkes som massekrav, jf.

§ 93

. Sagsøgtes salær samt afholdte positive udlæg må på linje med de øvrige kreditorers tilgodehavender anmeldes i boet som sædvanlige simple krav, jf.

§ 97

. Sagsøgtes udgifter kunne være dækket ind før konkursen ved eksempelvis forudindbetaling på selskabets klientkonto hos sagsøgte. Det forhold, at sagsøgte ikke havde taget skridt til at sikre sig i så henseende, skal efter ikke komme boets øvrige kreditorer til skade. I det omfang retten måtte være enig med sagsøgte i, at tilbageholdsret kan udøves under de i nærværende sag foreliggende omstændigheder gøres det gældende, at den af sagsøgte udøvede tilbageholdsret udgjorde et uforholdsmæssigt pres mod konkursboet, når henses til, at udlevering af boets sagsakter var betinget af et ikke ubetydeligt simpelt krav, og til at sagsøgeren som følge af den udøvede tilbageholdsret blev forhindret i at varetage boets og dermed kreditorernes interesser. Den af sagsøgte påberåbte afgørelse refereret i U. 1981.141 Ø lagde vægt på, at udlevering af de i den pågældende sag omhandlede dokumenter kunne ske mod betaling af et beskedent salær på kr. 1.400,-. Afgørelsen, der bl.a. ses at være begrundet i det forhold, at betalingen af et beskedent salær i den konkrete sag ikke udgjorde et uforholdsmæssigt pres, adskiller sig således væsentligt fra nærværende sag, hvor sagsøgte afkrævede boet et ganske betydeligt beløb. Ingen af de af sagsøgte påberåbte afgørelser tager stilling til den situation, hvor et konkursbo afskæres fra at varetage kreditorernes interesser i en eller flere på konkurstidspunktet allerede verserende sager. Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af

1. februar
2. Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgte har været berettiget til at udøve tilbageholdsret over det omhandlede sagsmateriale, medmindre denne tilbageholdsret kan anses for at være en "urimelig" pression. Dette gælder STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 4/6 tilsvarende over for et konkursbo, jf. Vestre Landsrets dom refereret i U1981.141V. Dette er også tilfældet, selv om dokumenterne skal bruges i vurderingen af, om konkursboet skal indtræde i en allerede verserende retssag, jf. Østre Landsrets kendelse af
3. februar 2005 (
4. afd. nr. B-3776-04). Afgørende er alene, om tilbageholdelsen anses for at udgøre et urimeligt pres mod skyldneren. Det er ikke en urimelig pression at kræve, at sagsøger for at kunne opnå en fordel af de anlagte retssager og opnå en erstatning på EUR 442.501,10 med tillæg af renter og omkostninger skal betale retsafgiften og translatøromkostningerne, der har været nødvendige for at anlægge retssagerne og som giver mulighed for at opnå denne fordel. Det er beløb, som sagsøgte ingen som helst indflydelse har haft på, og som udgjorde en lovfastsat retsafgift og en tilsvarende ikke af sagsøgte fastsat translatøromkostning, hvilke udgifter begge var nødvendige for at anlægge en retssag om de omtvistede beløb, og sagsøger ville derfor i sagens natur skulle afholde nøjagtig den samme udgift, såfremt denne ikke havde været afholdt af sagsøgte. Såfremt sagen vindes, vil sagsøger opnå en erstatning for afholdte udlæg fra modparterne, og sagsøger vil derfor opnå en uretmæssig berigelse, idet sagsøger ikke har afholdt disse udlæg. Sagsøgte udleverede kopier af sagens processkrifter til sagsøger, og sagsøger havde dernæst mulighed for og også faktisk kopierede sagens bilag i Sø- og Handelsretten. Sagsøgte har alene været i besiddelse af kopier af bilag, som sagsøger har modtaget fra Bridema A/S pr. e-mail. Sagsøger har kunne indhente det pågældende materiale fra Bridema A/S eller fra Codan Forsikring. Hertil kommer endelig, at sagsøgers advokat på intet tidspunkt har bedt sagsøgte om bestemt, konkret eller specifikt materiale. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte var berettiget til at udøve tilbageholdsret i dokumenterne, og at der ikke var tale om et urimeligt pres på konkursboet. Se tilsvarende Vestre Landsrets kendelse af den
5. juni 1999 (V.L. B-1135-99). Rettens begrundelse og afgørelse. Retten bemærker indledningsvis, at sagsøgte kunne have sikret sig betaling for sine positive udgifter og salær ved førelsen af de ved Sø- og Handelsret-ten verserende sager ved at have afkrævet Bridema A/S forudbetaling eller sikkerhed herfor ved sagsanlægget. Det lægges til grund, at sagsøgte efter de for selskabet foreliggende oplysninger ved konkursen var i besiddelse af yderligere sagsakter herunder originale dokumenter udover de til sagsøger fremsendte processkrifter, og at dis-se efter kurators opfattelse måtte anses for afgørende for konkursboets stillingtagen til de verserende retssager i henhold til

§ 136. Det lægges endvidere til grund, at kurator ikke var i besiddelse af den mail

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 5/6 korrespondance, hvorved sagsøgte løbende sendte processkrifter mv. til Bridema A/S ved Person, idet denne medarbejder var fratrådt og mailkorrespondancen slettet fra selskabets I/T- system. Ved sagsøgtes krav om betaling af positive udgifter på 44.207,87 kr. mod udlevering af sagsakter vedrørende selskabets verserende retssager har sagsøgte udøvet tilbageholdsret overfor konkursboet i disse sagsakter. Efter teo-ri og praksis kan der udøves tilbageholdsret over dokumenter, som en advo-kat inden konkursen har fået i sin besiddelse, og denne ret berøres som udgangspunkt ikke af konkursen. Efter

§ 136

har konkursboet imidlertid ret til at indtræde i de af skyldneren før konkursdekretets afsigelse anlagte verserende retssager. Den af sagsøgte udøvede tilbageholdsret i sagsakter i de verserende retssager må antages at have hindret kurator i at foretage den i henhold til konkurslo-vens § 136 nødvendige vurdering af sagerne. Under disse omstændigheder findes den af sagsøgte udøvede tilbageholdsret at være uberettiget. Med hensyn til sagsøgtes subsidiære påstand bemærkes, at sagsøgtes krav på linje med de øvrige kreditorers tilgodehavender må anmeldes i boet som sædvanlige simple krav, jf.

§ 97. Herefter tages sagsøgers påstand til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet ret-ten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift med 500 kr. samt et passende be-løb til dækning af udgift til advokatbistand med 10.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af retsafgift taget hensyn til sagens udfald. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand anvendt den nedre del af intervallet i de gældende takster. Thi kendes for ret: Sagsøgte (Advokatfirma), skal inden 14 dage betale 44.207,87 kr. til sagsøgeren, Bridema A/S under konkurs v/kurator, advokat Boris Frederiksen, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 16. august 2007 til betaling sker. Sagsøgte skal endvidere betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 10.500 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25 Side 6/6 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25