S2400004- DG UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den
- november 2012 af Østre Landsrets
- afdeling (landsdommerne Henrik Gam, Ulla Staal og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst.) med domsmænd).
- afd. nr. S-2400-12: Den militære anklagemyndighed mod Tiltalte CPR nr. (advokat Claus Jonathan Kapler Rehl, besk.) Næstved Rets dom af
- juli 2012 (3223/2011) er anket af med på- Tiltalte stand om frifindelse, subsidiært formildelse således at han idømmes en bøde. Den militære anklagemyndighed har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 3 Vidne 1 og , der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. De i byretten af vidnerne Vidne 2 og Vidne 4 afgivne forklarin- ger er dokumenteret. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hans far altid har været hans fortrolige, og at det derfor var naturligt for ham at sende faderen den omhandlede e-mail. Det var i -2den forbindelse uden betydning, at hans far var sikkerhedsgodkendt til ”HEM/NS” (hemmeligt/Nato secret). Han har ikke været på kursus i sikkerhedsinstruksen, og instruksen var heller ikke ophængt i cafeteriet om bord på Skib 1 . Over prajeanlægget blev givet mange forskellige meddelelser, herunder dagens briefing, og i relation til den konkrete sag blev der givet besked om, at man skulle undlade at lægge oplysninger ud på Facebook og internettet. Vidne 1 Skib 1 har supplerende forklaret blandt andet, at der før udsendelsen med blev sendt e-mails til alle besætningsmedlemmer med link til sikkerhedsin- struksen. Under udsendelsen med Skib 1 var der i cafeteriet ophængt en seddel om, at besætningsmedlemmerne skulle sætte sig ind i sikkerhedsinstruksen, og over prajeanlægget blev der flere gange givet tilsvarende besked. Der blev prajet så mange gange om sikkerhedsinstruksen og om, at man skulle være forsigtig med, hvad man skrev hjem om, at en talsmand på et tidspunkt sagde, at det var voksne mennesker, der var ombord, og at beskeden var forstået. Alle oplysninger om igangværende operationer er hemmelige, og det er ikke tilladt at videregive hemmelige oplysninger til en person, selv om vedkommende er sikkerhedsgodkendt til ”HEM/NS”, hvis videregivelsen ikke tillige er i overensstemmelse med princippet ”NEED TO KNOW”. Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at der blev orienteret om sikkerhedsinstruksen forud for udsendelsen, men at han i øvrigt ikke husker nærmere herom. Han er klar over, at man ikke må give oplysninger til fare for en operation, og under briefinger har han hørt om tavshedspligt og om, at man midt under en operation ikke til udenforstående må videregive oplysninger af nogen art overhovedet. Han er under udsendelser meget påpasselig med, hvad han skriver på Facebook, og af samme grund skriver han normalt kun om fritidsaktiviteter og lignende. Hvis man er i tvivl om berettigelsen af at videregive oplysninger, skal man lade være med det eller spørge sikkerhedsofficeren. Retsgrundlag FKO BST 358-1, kap. 2, pkt. 5.1 har følgende ordlyd: ”5.
- Tavshedspligt Enhver skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende under sin tjeneste bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller foreskrevet i de til enhver tid gældende bestemmelser -3- for den militære sikkerhedstjeneste. Tavshedspligten ophører ikke med udtræden af tjenesten, hvorfor den i sådanne tilfælde skal indskærpes. …” Af sikkerhedsinstruks for Skib 1 / Skib 2 fremgår blandt andet: ”SIKKERHEDSINSTRUKS … Er gældende for alt personel tjenestegørende om bord. Alt personel skal kende de sikkerhedsmæssige forpligtelser. Overholdelsen af gældende sikkerhedsbestemmelser påhviler den enkelte. Ved tvivlsspørgsmål har man pligt til at henvende sig til SIKOF [sikkerhedsofficeren]. MILITÆRE TAVSHEDSPLIGT Oplysninger af militær karakter, man uundgåeligt kommer i besiddelse af under den daglige tjeneste, må ikke meddeles til udenforstående, uanset om emnet i sig selv kan betegnes som UKLASSIFICERET/NATO UNCLASSIFIED. Militære emner må heller ikke diskuteres på offentlige steder. Skal ikke lægges på Facebook! Af særlig vigtighed er det, at man ikke over for uvedkommende omtaler emner, der vedrører støtteskibets umiddelbare sikkerhed, som f.eks. sikkerhedsbestemmelser, vagtinstrukser og vagtordninger, alarmeringer og beredskabsforanstaltninger, herunder resultater af evt. prøvealarmeringer, øvelsesaktivitet, artilleriskyderesultater, våbnenes rækning m.v. Klassificerede, tjenstlige emner må ikke diskuteres på steder, hvor der kan være fare for, at samtalen kan blive hørt af uvedkommende. Skal ikke lægges på Facebook! Sikkerhedsgodkendelser er afhængig af ens funktion om bord. YDERST HEMMELIGT/COSMIC TOP SECRET (YHEM/CTS) HEMMELIGT/NATO SECRET (HEM/NS) FORTROLIGT/NATO CONFIDENTIAL (FTR/NC) MEN, princippet er Need-to-Know.” -4- Landsrettens begrundelse og resultat Det tiltrædes, at tiltaltes oplysninger i e-mailen om Skib 1's aktuelle skygning af det kaprede sejlskib, om kommunikationen med et besætningsmedlem herfra, som havde givet oplysninger om antallet af pirater, deres våben m.v., og om beslutningskompetencen for en eventuel operation alle er oplysninger af en sådan karakter, at de ikke må meddeles til udenforstående. Tiltalte havde pligt til at gøre sig bekendt med de bestemmelser, der gjaldt for hans tjeneste herunder de af tiltalen omhandlede forskrifter, som begge var tilgængelige for ham. Efter Vidne 2's , Vidne 1's og Vidne 3's vidneforklaringer lægger landsretten endvidere til grund, at reglerne om tavshedspligt gentagne gange blev indskærpet over for besætningen, senest umiddelbart forud for tiltaltes afsendelse af e-mailen i forbindelse med, at besætningens adgang til internettet blev genåbnet efter i en periode at have været lukket af sikkerhedsmæssige årsager. På denne baggrund, og da tiltalte burde have indset, at oplysningerne i e-mailen efter deres karakter ikke måtte meddeles til udenforstående, tiltrædes det, at tiltalte groft har tilsidesat sine pligter i tjenesten, og at han derfor er skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Af de grunde, der er anført af byretten, findes straffen passende. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.