Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt godtgørelse for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven skulle fastsættes på grund

Godtgørelse skulle fastsættes på grundlag af lønnen i fleksjob Godtgørelse for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven skulle fastsættes på grundlag af lønnen i fleksjob Sagerne BS-45599/2023-HJR og BS-49177/2023-HJR Domme afsagt den 12. marts 2024 HK Danmark som mandatar for Appellant 1 i BS-45599/2023-HJR mod Appelindstævnte ApS 1 i BS-45599/2023-HJR og HK Danmark som mandatar for Appellant i BS-49177/2023-HJR mod Dansk Erhverv som mandatar for Appelindstævnte ApS i BS-49177/2023-HJR To personer, Appellant 1 i BS-45599/2023-HJR og Appellant i BS-49177/2023-HJR, der var ansat i fleksjob hos Appelindstævnte ApS 1 i BS-45599/2023-HJR og Appelindstævnte ApS i BS-49177/2023HJR, blev afskediget i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingsloven, og virksomhederne skulle derfor betale Appellant 1 i BS-45599/2023-HJR og Appellant i BS-49177/2023HJR godtgørelse. Appellant 1 i BS-45599/2023-HJR var på afskedigelsestidspunktet ansat med en ugentlig arbejdstid på 10 timer, mens Appellant i BS-49177/2023-HJR var ansat med en ugentlig arbejdstid på 2,5 timer. Spørgsmålet for Højesteret var navnlig, om godtgørelsen skulle fastsættes med udgangspunkt alene i den løn, som virksomhederne udbetalte til Appellant 1 i BS-45599/2023-HJR og Appellant i BS49177/2023-HJR, eller med udgangspunkt i lønnen med tillæg af det flekslønstilskud, som kommunen udbetalte til Appellant 1 i BS-45599/2023-HJR og Appellant i BS-49177/2023-HJR. Højesteret udtalte, at det følger af praksis, at ved afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven udmåles en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven – ligesom godtgørelse ved afskedigelse efter ligebehandlingsloven – med udgangspunkt i den løn, som den ansatte modtager fra arbejdsgiveren. Højesteret udtalte endvidere, at det måtte kræve klare holdepunkter i lovgivningen, hvis udgangspunktet skulle fraviges, og fastslog, at der ikke var sådanne holdepunkter. Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen for Appellant 1 i BS-45599/2023-HJR til 9 måneders løn, svarende til ca. 66.000 kr. For Appellant i BS-49177/2023-HJR fastsatte Højesteret godtgørelsen ud fra en samlet vurdering, hvori bl.a. indgik, at godtgørelsen skulle stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og / have afskrækkende virkning. Godtgørelsen til Appellant i BS-49177/2023-HJR blev herefter fastsat til 30.000 kr. Landsretterne var nået til samme resultat. /