Obsah (12)

§ 480§ 427§ 421§ 647§ 254§ 650§ 586§ 587§ 389§ 392§ 584§ 395

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. marts 2024 Sag BS-57319/2023-HJR SoccerZoom ApS (advokat Asaf M. Fazal) mod Area9 Invest ApS, Area9 Technologies ApS og Area9 Lyceum ApS (advokat Morten Bru

§ 480, stk.

5, jf. stk.

1. I kæresvarskrift af
2. juli 2023 bestred Area9-selskaberne, at kæren havde opsættende virkning for byrettens bestemmelse om sagsomkostninger, og selskaberne anmodede landsretten om at træffe afgørelse om spørgsmålet. Den
3. august 2023 afviste landsretten at tillægge kæren af byrettens kendelse opsættende virkning for så vidt angår sagsomkostninger. Af landsrettens kendelse fremgår bl.a.: ”Landsretten finder i overensstemmelse med kendelserne gengivet i U2022.3888 Ø og U2023.2800 Ø, at der ikke er holdepunkter for at antage, at det ved den ved lov nr. 1387 af
4. december 2012 gennemførte ændring af

regler om midlertidigt forbud og påbud har været tilsigtet at ændre den ved kendelsen gengivet i U2009.1133 Ø fastlagte retstilstand. Det, der er anført i kendelserne gengivet i U.2022.3888Ø og U2023.2800 Ø om fortolkningen af

§ 427, stk.

2,

1. og
2. pkt., om kære af forbuds- og påbudsafgørelser afsagt af Sø- og Handelsretten, må herved antages også at gælde ved kære af forbuds- og påbudsafgørelser truffet af en byret, jf. de tilsvarende bestemmelser i

§ 427, stk. 1, 1. og 2. pkt. Det følger heraf, at der ikke er hjemmel til at tage Soccer

Zooms anmodning om, at kæren tillægges opsættende virkning for så vidt angår sagsomkostninger til følge. Det, som SoccerZoom har anført, kan ikke føre til en ændret vurdering. SoccerZooms anmodning tages derfor ikke til følge” / 3 Retsgrundlag

§ 480og § 481, stk.

1, lyder: Ӥ

1. Domme kan fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre dommen forinden er anket. Fristen er 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er bestemt i dommen. Domme om samvær og om betaling af børne- eller ægtefællebidrag kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i dommen. Stk.
2. Det kan i dommen bestemmes, at dommen skal kunne fuldbyr-des, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb. Stk.
3. Den ret, til hvilken dommen ankes efter fuldbyrdelsesfristens udløb, kan tillægge anken opsættende virkning. Stk.
4. Bestemmelser i dommen om kortere fuldbyrdelsesfrist end 14 dage og bestemmelser i henhold til stk. 2 kan betinges af forudgående sikkerhedsstillelse. Stk.
5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om sagsomkostninger. §
6. Kendelser kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i kendelsen, jf. dog § 480, stk.
7. …” Bestemmelserne er affattet ved lov nr. 258 af
8. maj 1976 og er baseret på udlægsudvalgets forslag i betænkning nr. 634 fra 1971 om udlæg og udpantning. I betænkningen, s. 43, er det om § 480, stk. 5, anført: ”Til § 480 … Til stk.
9. Bestemmelser om sagsomkostninger findes som hovedregel i domme og omfattes da af de almindelige regler om fuldbyrdelsesfrist for domme. Udvalget har fundet det rimeligt, at denne frist også finder anvendelse ved andre afgørelser om sagsomkostninger. Fastsætter en kendelse både sagsomkostninger og andre eksigible krav, kan omkostningerne først inddrives efter 14 dages forløb, medmindre andet er bestemt i kendelsen.”

§ 421og § 427 lyder: / 4 ”§ 421.

Retten træffer afgørelse om betaling af de omkostninger, der er forbundet med afgørelsen om forbud eller påbud. Rettens afgørelse træffes i overensstemmelse med reglerne i kapitel

1. Hvis sag om den rettighed, der påstås krænket, allerede er anlagt ved en dansk domstol, kan retten henskyde afgørelsen til afgørelsen om sagsomkostninger i den verserende sag. §
2. Byrettens afgørelser om forbud og påbud, herunder en afgørelse om ophævelse af forbud eller påbud eller en selvstændig afgørelse om betaling af de omkostninger, der er forbundet med behandlingen af spørgsmålet, træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i kapitel
3. Kære har ikke opsættende virkning for afgørelsen om forbud eller påbud. Stk.
4. Sø- og Handelsrettens afgørelser om forbud og påbud, herunder en afgørelse om ophævelse af forbud eller påbud eller en selvstændig afgørelse om betaling af de omkostninger, der er forbundet med behandlingen af spørgsmålet, træffes ved kendelse, der kan kæres til den landsret, i hvis kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten. Kapitel 53 finder tilsvarende anvendelse. Kære har ikke opsættende virkning for afgørelsen om forbud og påbud.” Bestemmelserne blev i det væsentlige affattet ved lov nr. 1387 af
5. december
6. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 47, s. 17-18 og 24-25): ”2.
7. Sagens behandling 2.6.
8. Gældende ret … 2.6.1.
9. Fogedretten træffer efter anmodning bestemmelse om sagsomkostninger, hvis rekvirenten tilbagekalder sin anmodning om forbud, eller et forbud ikke gennemføres, eller et nedlagt forbud ophæves un-der fogedsagen, jf.

§ 647, stk.

2,

1. pkt. I alle tilfælde af-gøres omkostningsspørgsmålet under justifikationssagen. … 2.6.
2. Retsplejerådets overvejelser … 2.6.2.
3. Som nævnt ovenfor under pkt. 2.6.1 træffes der efter gældende ret som udgangspunkt først afgørelse om sagsomkostningerne ved forbudsforretningen under den efterfølgende justifikationssag. Forslaget / 5 om en ændring i procesordningen indebærer imidlertid, at der ikke længere vil skulle anlægges en egentlig justifikationssag, hvor der vil skulle tages særskilt stilling til, hvorvidt forbuddet eller påbuddet er lovligt meddelt. I forbindelse med afgørelsen om meddelelse af forbud eller påbud bør retten derfor fremover normalt også træffe bestemmelse om de sagsomkostninger, der har været forbundet med afgørelsen om forbud eller påbud. Afgørelsen om sagsomkostninger skal træffes i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 30. Udgifter, der med rette er anvendt til indhentelse af ensidigt indhentede erklæringer, kan i den forbindelse også dækkes som en sagsomkostning. Retsplejerådets forslag udelukker ikke, at det i særlige tilfælde kan være hensigtsmæssigt at udskyde afgørelsen af omkostningsspørgsmålet til afgørelsen af hovedsagen. Dette kan f.eks. være tilfældet i sager, der er behandlet sammen efter

§ 254

, og hvor afgørelsen af hovedsagen forventes at kunne foreligge kort tid efter afgørelsen af forbudsspørgsmålet. … 2.6.

1. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet er enig i Retsplejerådets synspunkter og forslag, og lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse med Retsplejerådets lovudkast. … 2.
2. Appelmuligheder 2.13.
3. Gældende ret Det følger af

§ 650, 1.

pkt., at fogedrettens afgørelser i en forbudssag skal træffes ved kendelse, som kan kæres efter reglerne i kapitel 53 om appel af fogedrettens afgørelser. Kære påvirker ikke rekvirentens pligt til at anlægge justifikationssag. Kærefristen er 4 uger, jf.

§ 586, stk.

1. Kære af fogedrettens afgørelse har efter

§ 650, 2.

pkt., ikke opsættende virkning. I afgørelsen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010.1651 H fik Højesteret lejlighed til at tage stilling til et spørgsmål om at tillægge kære til Højesteret af en afgørelse i en fogedforbudssag opsættende virkning. Efter forhistorien og forarbejderne til

§ 650

fandt Højesteret, at bestemmelsens andet punktum ikke var til hinder for, at kære til Højesteret af landsrettens afgørelse om at ophæve fogedrettens forbud blev tillagt opsættende virkning, jf. rets- / 6 plejelovens § 650, 1. pkt., sammenholdt med

§ 587, stk.

1, og § 395. Ved kære af et nedlagt forbud kan der ikke fremsættes påstande, som ikke har været fremlagt for fogedretten, jf.

§ 587, stk.

4. Kæreinstansen har på samme måde som fogedretten mulighed for at afskære bevisførelse af hensyn til forretningens fremme, jf. henvisningen til

§ 647, stk.

1, i § 587, stk. 5. Det følger af

§ 587, stk.

3, at fogedrettens ophævelse af forbud (eller arrest) ikke gennem kære kan hindres i at træde i virksomhed. 2.13.

1. Retsplejerådets overvejelser 2.13.2.
2. Efter Retsplejerådets opfattelse bør rettens afgørelser om for-bud og påbud, herunder en særskilt afgørelse om betaling af de om-kostninger, der er forbundet med behandlingen af spørgsmålet, træffes ved kendelse. Herved sikres, at afgørelsen skal begrundes, jf. retspleje-lovens § 218, stk.
3. 2.13.2.
4. En ændring af procesordningen, således at kompetencen til at meddele forbud (og påbud) flyttes fra fogedretten til retsafdelingen, rejser endvidere spørgsmål om adgangen til at kære sådanne afgørelser. De almindelige regler om kære af retsafdelingens afgørelser i civile sa-ger fremgår af

kapitel 37. Når kompetencen til at med-dele forbud og påbud flyttes til retsafdelingen, kan det således tale for, at spørgsmålet om kære af afgørelser om forbud og påbud også skal af-gøres efter de kæreregler, der i øvrigt gælder for civile sager. En anvendelse af kærereglerne i kapitel 37 vil medføre, at en kendelse om forbud eller påbud truffet af en byret kan kæres til vedkommende landsret, jf.

§ 389, stk.

1. En anvendelse af kærereglerne i kapitel 37 vil imidlertid også medføre, at kendelser om forbud eller påbud truffet af Sø- og Handelsretten kun kan kæres til Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse hertil, jf.

§ 392, stk.

1. Det er Retsplejerådets opfattelse, at der – hvis Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle forbudssager udvides som foreslået – er væsentlige grunde til ikke at anvende de almindelige regler i kapitel 37 om / 7 kære af Sø- og Handelsrettens afgørelser, men i stedet indføre særlige kæreregler for denne rets afgørelser om meddelelse af forbud eller påbud. Retsplejerådet foreslår således, at den ordning, der allerede gælder for Søog Handelsrettens afgørelser om meddelelse af forbud eller påbud i sager om EF-varemærker mv., udvides til at gælde også de nye forbuds – og påbudssager, som Sø- og Handelsretten skal kunne behandle. Det betyder, at afgørelser i alle forbuds- og påbudssager behandlet af Sø- og Handelsretten vil skulle kæres til Østre Landsret. … 2.13.
2. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet er enig i Retsplejerådets synspunkter og forslag, og lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse med Retsplejerådets lovudkast. I lyset af høringssvarene finder Justitsministeriet dog, at kærereglerne i kapitel 53 (om appel af fogedrettens afgørelser) – med den modifikation at Sø- og Handelsrettens afgørelser i sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbud skal kæres til Østre Landsret – skal finde tilsva-rende anvendelse ved kære af midlertidige afgørelser om forbud og på-bud. Herved sikres der overensstemmelse med kærereglerne i forhold til navnlig kære af fogedrettens afgørelser i bevissikringssager (

kapitel 57 a). Det bemærkes herved, at der i sager om kræn-kelse af immaterielle rettigheder mv. ofte vil være spørgsmål om (prø-velse af) både forbud og bevissikringsskridt.” Af de specielle bemærkninger til

§ 427fremgår (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr.

L 47, s. 34): ”Til § 427 Bestemmelsen vedrører adgangen til at kære midlertidige afgørelser om forbud og påbud. Efter den foreslåede bestemmelse skal rettens afgørelser om forbud og påbud, herunder en særskilt afgørelse om betaling af de omkostninger, der er forbundet med behandlingen af spørgsmålet, træffes ved ken-delse. Hvis retten har henskudt afgørelsen om sagsomkostninger til den samlede afgørelse af sagsomkostningerne i en verserende sag om den rettighed, der påstås krænket, jf. forslaget til § 421, vil denne afgørelse om sagsomkostninger derimod ikke være omfattet af bestemmelsen. / 8 Særligt for så vidt angår kære af byrettens afgørelser foreslås det, at kærereglerne i

kapitel 53 skal finde tilsvarende anvendelse, jf. stk. 1. Dette indebærer, at en kendelse om forbud eller påbud truffet af en byret kan kæres til vedkommende landsret, jf.

§ 584, stk.

1. Med henblik på at sikre en ensartet appeladgang i forhold til midlerti-dige afgørelser om forbud og påbud truffet af byretten, foreslås det, at der også for så vidt angår Sø- og Handelsrettens afgørelser i sager om forbud og påbud skal være adgang til kære til landsret, jf. stk.
2. Det fo-reslås, at den kæreordning, der allerede gælder for Sø- og Handelsret-tens afgørelser om meddelelse af forbud i sager om EF-varemærker mv., udvides til at gælde også de nye forbuds- og påbudssager, som Sø-og Handelsretten skal kunne behandle, jf. forslaget til §
3. Det bety-der, at afgørelser i alle forbuds- og påbudssager behandlet af Sø- og Handelsretten vil skulle kæres til Østre Landsret. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.”

dagældende § 650 blev affattet ved lov nr. 731 af

1. december 1988 og havde følgende ordlyd: ”§
2. Fogedrettens afgørelser, der træffes ved kendelse, kan kæres ef-ter reglerne i kapitel
3. Kære har ikke opsættende virkning.” Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingsti-dende 1988-89, tillæg A, lovforslag nr. L 12, sp. 277-78): ”3.
4. Appel af fogedrettens afgørelser i forbudssager Som for arrestsagerne er der efter gældende ret alene en adgang for re-kvirenten til at appellere fogedrettens nægtelse af at nedlægge forbud og således ingen appeladgang for rekvisitus. Retsplejerådet foreslår, at der gives rekvisitus adgang til at appellere et nedlagt forbud i overens-stemmelse med det i fogedsager og retssager i øvrigt gældende to-in-stansprincip. Endvidere kan anføres, at rekvirentens pligt til inden (ef-ter forslaget) to uger at anlægge justifikationssag ikke yder rekvisitus tilstrækkelig beskyttelse, da der ofte kan hengå et meget langt tidsrum, inden endelig afgørelse træffes i justifikationssagen. Af hensyn til retsmidlets effektivitet bør appel fra rekvisitus ikke tillægges opsættende virkning, men det bør sikres, at appelsagen behandles hurtigst muligt, og det bør endvidere sikres, at appelsagen i alt væsent- / 9 ligt behandles på samme grundlag som i fogedretten, således at justifikationssagen ikke overflødiggøres. … Justitsministeriet kan tilslutte sig, at der også i forbudssagerne indføres en appeladgang for rekvisitus, og man er enig i, at en sådan appelad-gang med de foreslåede begrænsninger vil være forenelig med hensy-nene til såvel retsmidlets effektivitet som den efterfølgende prøvelse af forbudet under en justifikationssag. Lovforslaget er derfor udformet i overensstemmelse hermed (§ 650 sammenholdt med § 587, stk. 4 og 5).” Anbringender SoccerZoom ApS har anført navnlig, at byrettens sagsomkostningsafgørelse skal tillægges opsættende virkning, da det efter ordlyden af

§ 427, stk.

1, alene er afgørelsen om forbud og påbud, der ikke kan tillægges opsættende virkning. For sagsomkostningsafgørelser er der derimod knyttet opsættende virkning til appel inden eksekutionsfristens udløb, jf.

§ 480, stk.

1 og stk. 5. Det fremgår af forarbejderne til

§ 480, stk.

5, at bestemmelsen finder anvendelse også ved f.eks. kendelser, hvori der ud over sagens hovedkrav fastsættes sagsomkostninger. Landsretten kan under alle omstændigheder tillægge omkostningsafgørelsen opsættende virkning i medfør af

§ 395

. Vurderingen efter § 395 skal være lempelig, fordi udgangspunktet ved appel af afgørelser i civile sager inden fuldbyrdelsesfristen er, at appellen har opsættende virkning. Area9 Invest ApS, Area9 Technologies ApS og Area9 Lyceum ApS har anført navnlig, at der ikke er hjemmel til at tillægge byrettens sagsomkostningsafgø-relse opsættende virkning, idet den brede definition af ”afgørelser om forbud og påbud” i

§ 427, stk.

1,

1. pkt., indebærer, at ”afgørelsen om forbud eller påbud” i bestemmelsens
2. pkt. omfatter alle afgørelser, som træf-fes under en sag om forbud og påbud, herunder sagsomkostningsafgørelser. Forarbejderne giver ikke grundlag for en anden forståelse.

§ 427

skal som lex specialis gå forud for

generelle kærebestemmelser og bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse, herunder

§ 480og § 481.

Reglerne om appel af fogedrettens afgørelser i

kapitel 53, som der udtrykkeligt henvises til i

§ 427

, giver ikke hjemmel til at til-lægge kæren opsættende virkning for så vidt angår sagsomkostningsafgørelsen. Der er under alle omstændigheder ikke forhold, som tilsiger, at der i den kon-krete sag skal tillægges sagsomkostningsafgørelsen opsættende virkning. Højesterets begrundelse og resultat / 10 Københavns Byret afsagde den

1. juli 2023 kendelse i en forbuds- og påbudssag anlagt af SoccerZoom ApS mod Area9 Invest ApS, Area9 Technologies ApS og Area9 Lyceum ApS. Ved kendelsen blev der ikke nedlagt forbud eller påbud som påstået af SoccerZoom, og SoccerZoom blev pålagt inden for en fuldbyrdelsesfrist på 14 dage at betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til hvert af de tre selskaber. Inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen kærede SoccerZoom den
2. juli 2023 kendelsen til Østre Landsret. Sagen angår, om kæren inden fuldbyrdelsesfristens udløb har opsættende virk-ning for byrettens sagsomkostningsafgørelse. Det følger af

§ 480, stk.

5, jf. stk. 1, jf. § 481, stk. 1, at kære af en sagsomkostningsafgørelse i en kendelse inden fuldbyrdelsesfristens udløb har opsættende (suspensiv) virkning for fuldbyrdelsen. Dette gælder, selv om kæ-ren også omfatter andre spørgsmål end omkostningsafgørelsen. Spørgsmålet er, om denne almindelige ordning om opsættende virkning er fraveget ved

§ 427

. Det fremgår af

§ 427, stk.

1, 1. pkt., at byrettens afgørelser om forbud og påbud, herunder en afgørelse om ophævelse af forbud eller påbud el-ler en selvstændig afgørelse om betaling af de omkostninger, der er forbundet med behandlingen af spørgsmålet, træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i

kapitel

1. Efter § 427, stk. 1,
2. pkt., har kære ikke opsættende virkning for afgørelsen om forbud eller påbud. Formålet med at afskære opsættende virkning er ifølge forarbejderne at sikre forbuddets eller påbuddets effektivitet. Herefter og efter ordlyden af § 427, stk. 1, samt bestemmelsens forarbejder og tilblivelseshistorie finder Højesteret, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at sagsomkostningsafgørelser er omfattet af § 427, stk. 1,
3. pkt. For så vidt angår sagsomkostningsafgørelser indebærer bestemmelsen i
4. pkt. således ikke en fravigelse af den almindelige ordning om opsættende virkning ved kære inden fuldbyrdelsesfristens udløb. Som nævnt kærede SoccerZoom byrettens kendelse inden for fuldbyrdelsesfri-sten på 14 dage. Kæren har dermed opsættende virkning for så vidt angår bestemmelsen om SoccerZooms betaling af sagsomkostninger til hvert af de tre Area9-selskaber. Højesteret tager herefter SoccerZooms principale påstand til følge således, at kære af byrettens kendelse af
5. juli 2023 har opsættende virkning for så vidt an-går bestemmelsen om betaling af sagsomkostninger. THI BESTEMMES: / 11 SoccerZoom ApS’ kære af byrettens kendelse af
6. juli 2023 har opsættende virkning for så vidt angår bestemmelsen om betaling af sagsomkostninger. I kæremålsomkostninger for Højesteret skal Area9 Invest ApS, Area9 Technologies ApS og Area9 Lyceum ApS solidarisk til SoccerZoom ApS betale 8.000 kr. Det tilkendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Kæreafgiften tilbagebetales. / Publiceret til portalen d. 12-03-2024 kl. 13:06 Modtagere: Indkærede Area9 Lyceum ApS, Advokat (L) Kim Toftgaard, Indkærede Area9 Technologies ApS, Indkærede Area9 Invest ApS, Advokat (H) Morten Achilles Bruus, Kærende SoccerZoom ApS, Advokat (H) Asaf Mohammad Fazal /