Obsah (9)
§ 266§ 243§ 244§ 237§ 81§ 89§ 61§ 192§ 33DOM afsagt den 6. marts 2024 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Flemming Krog Bjerre og Stine Kvesel Mortensen (kst.)) i nævningesag V.L. S – 1245 – 23 Anklagemyndigheden mod Ti
§ 266tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold.
På baggrund af Forurettedes forklaring til politiet den
- marts 2019 og indhol-det af de smsbeskeder, som hun sendte til politibetjent Person 1 sam-me dag, finder landsretten det endvidere bevist, at tiltalte den
- marts 2019 udtalte det, der er anført i sagens forhold 3, til Forurettede. Det tiltrædes derfor, at tiltalte også er fundet skyldig i dette forhold. Samtlige nævninger og dommere stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet i disse forhold. Forhold 30 / - 17 Der er i sagens forhold 30 rejst tiltale for psykisk vold, jf.
§ 243, begået ved på 10 dage i perioden 7.
april til 9. november 2019 at have fremsendt 27 sms-beskeder eller mails til Forurettede. Tiltalte har i sagens forhold 5-29 erkendt, at det er ham, der har skrevet og sendt disse beskeder.
§ 243om psykisk vold blev indført ved lov nr.
329 af
- marts 2019, og af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 139 af
- januar 2019), der ligger til grund for indførelsen, fremgår blandt andet følgende: ”Den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere, at der er tale om en adfærd, de r er foretaget ”g entagne gange over en periode” . Ordlyden svarer til
§ 244, stk.
- Der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes som et mønster. Enkeltstående krænkelser falder således uden for bestem-melsen. Er der tale om meget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde dog være tilstrækkeligt. Kravet om gentagen adfærd indebærer ikke, at adfærden be-står af samme type krænkelser. Det handlingsmønster, som den forurettede skal være underlagt, kan ofte karakteriseres som et regime, der er præget af utryghed og frygt for, at vold, seksuelle overgreb, trusler, tvang eller andre krænkelser fortsætter. Regimet har normalt karakter af, at den forurettede bestemmes over og kontrolleres på en enevældig og hensynsløs måde. Der kan være tale om meget forskel-ligartede handlinger eller undladelser, som kan rumme forskellige typer af krænkelser af den andens legeme eller helbred, herunder vedkommendes mentale tilstand. Den pågældende adfærd skal endvidere være foregået over en vis periode. Hvor lang denne periode skal være afhænger af en samlet konkret vurde-ring. Heri indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af ad-færden. Er der tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse. Det tillægges endvidere væsentlig betydning i forhold til foru-rettede børn og unge, at handlingerne eller undladelserne er af en sådan ka-rakter, at de - selv over en kort periode - er egnet til at skade barnets eller den unges udvikling eller selvopfattelse. … Krænkende adfærd er et bredt begreb, som f.eks. omfatter en adfærd, der er egnet til at skade forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt nega-tivt kan påvirke den forurettedes psykiske integritet. Det vil typisk være et element i den krænkende behandling, at forurettede oplever at få sine græn-ser overskredet, herunder f.eks. seksuelt eller gennem overvågning. Kræn-kende adfærd kan også foreligge, hvis en person overværer handlinger over for sine nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks. / - 18 hvor et barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets forældre eller søskende. Krænkende adfærd omfatter også manipulerende adfærd, som f.eks. påvirkning af forurettedes tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger. Den forurettede vil f.eks. kunne opleve, at gerningsmanden fordrejer en situation, sådan at gernings-mandens krænkende adfærd opleves af den forurettede som selvforskyldt. Manipulation vil også kunne foreligge ved urimelig kritik, hentydninger el-ler anklager, som har til formål at få forurettede til at underkaste sig ger-ningsmanden. … Den nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd skal kunne betegnes som grov, for at adfærden er omfattet at den foreslåede bestemmelse. Det er således ikke enhver nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der kan udgøre psykisk vold i bestemmelsens forstand. Omvendt er det ikke et krav, at hver enkeltstående handling eller undladelse kan beteg-nes som grov, hvis der samlet set er tale om grov nedværdigende, forulem-pende eller krænkende adfærd. Kravet om, at adfærden skal kunne betegnes som grov, har nær sammen-hæng med kravet om, at adfærden skal foregå gentagne gange over en peri-ode, og at den skal være egnet til at styre den forurettede. Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis varighed, intensitet og dermed grovhed.” Fire nævninger og to dommere udtaler herefter: 15 af beskederne er sendt til Forurettede fra den
- til den
- juni 2019, og der er ikke sendt nogen beskeder, der er omfattet af tiltalen, fra den
- april 2019 til den
- juni 2019 og fra den
- august 2019 til den
- oktober
- Selvom flere af beskederne må karakteriseres som nedværdigende og krænkende overfor Forurettede, finder vi på ovenstående baggrund, at tiltaltes kontakt til Forurettede omfattet af den rejste tiltale ikke har haft et omfang og en intensitet, der gør, at kontakten udgør psykisk vold omfattet af
§ 243. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.
Fem nævninger og en dommer udtaler: I flere af beskederne omtaler tiltalte Forurettede på en nedværdigende måde blandt andet ved at omtale hende som ”l**** ” og ved at skrive, at hun satte nye standarder for, hvor billig en kvinde kunne være. Derudover indeholder flere af beskederne indirekte / - 19 trusler, som der dog ikke er rejst tiltale for. I andre beskeder indikerede tiltalte, at han overvågede Forurettede både via GPS og sociale medier. Vi finder derfor, at der efter en samlet vurdering, er tale om meget alvorlige krænkelser, der var egnet til utilbørligt at styre Forurettede, og at forholdet derfor er omfattet af
§ 243
. Vi stemmer herefter for at stadfæste byrettens afgørelse om skyldspørgsmålet i dette forhold. Efter stemmeafgivningen frifindes tiltalte i forhold
- T h i b e s t e m m e s: Byrettens kendelse om skyldsspørgsmålet stadfæstes med den ændring, at tiltalte frifindes i forhold
- “ Straffastsættelse Efter karakteren og grovheden af forholdene finder samtlige voterende, at straffen passen-de kan fastsættes til fængsel på livstid, jf.
§ 237, jf.
§ 81 b, § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf.
§ 81
b, og
§ 266, stk.
1, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1 samt færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1. Straffen er en tillægsstraf, jf.
§ 89, til bøden idømt ved dom af 26.
november 2021. I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fastsættes straffen ikke som en fællesstraf i medfør af
§ 61
. Efter
§ 81
b kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis en af de i straffeloven omhandlede forbrydelser, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, begås på offentligt sted ved brug af skydevåben. I forarbejderne til § 81 b (lovforslag nr. 190 af
- april 2017) er det forudsat, at bestemmelsen også finder anvendelse på personer uden tilknytning til / - 20 rocker- eller bandemiljøet, og at straffen som udgangspunkt skal forhøjes med det halve ved lovovertrædelser, hvor en person afgiver skud mod en anden person på åben gade og andre lignende offentligt tilgængelige steder. Drab straffes efter praksis som udgangspunkt med fængsel i 12 år. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke, at dette udgangspunkt fraviges i skærpende eller formildende retning. I den foreliggende sag må det i den forbindelse indgå som en skærpende omstændighed, at tiltalte dræbte Forurettede foran deres fællesbørn, som befandt sig tæt på Forurettede. Drabet var endvidere kulminationen på tiltaltes årelange forfølgelse af Forurettede, idet tiltalte allerede i 2019 blev dømt for trusler på livet begået fra maj til november 2018 overfor Forurettede, og også i den foreliggende sag er fundet skyldig i trusler mod Forurettede begået i 2020 samt for gentagne overtrædelser af det meddelte tilhold begået i 2019-
- Der foreligger ingen formildende omstændigheder. Landsretten finder derfor, at straffen for drabet, inden der skal ske forhøjelse efter
§ 81b, ligger over udgangspunktet på 12 års fængsel.
Besiddelse af skydevåben med ammunition på offentligt tilgængeligt sted skal ifølge forarbejderne (lovforslag nr. 139 af 22. februar 2017) til den ændring af
§ 192
a, der trådte i kraft i maj 2017, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder og noget over denne strafposition, hvis våbnet også har været anvendt. Da den samlede straf for drabet og den samtidige overtrædelse af § 192 a skal forhøjes efter § 81 b, skal der ved fastsættelsen af den straf, der kan forhøjes, ikke tillige lægges vægt på, at skydevåbnet blev anvendt på offentligt sted, jf. herved Højesterets dom af 6. oktober 2021 (UfR 2022.40). Landsretten finder herefter, at straffen for overtrædelse af
§ 237og § 192 a, stk.
1, nr. 1, jf. stk. 3 - inden forhøjelse efter § 81 b - i medfør af princippet om modereret kumulation ville skulle udmåles til fængsel i ikke under 15 år. Drabet er begået ved anvendelse af skydevåben i gården til en boligblok og blev overværet af flere vidner, der stod på deres altaner, samt tiltaltes og Forurettedes fællesbørn, / - 21 der befandt sig tæt på Forurettede. Landsretten finder derfor, at straffen for den samtidige overtrædelse af
§ 237og § 192 a i hvert fald skal forhøjes med mere end en tredjedel.
Ved fastsættelsen af den samlede straf efter forhøjelse af straffen for overtrædelse af
§ 237
og § 192 a må der også tages hensyn til, at tiltalte tillige er fundet skyldig i blandt andet at have truet Forurettede på livet i tre mails, og at han tidligere er dømt for trusler på livet mod Forurettede. Da den samlede straf således overstiger grænsen i
§ 33, stk.
2, for tidsbestemt straf, skal straffen udmåles til fængsel på livstid. Erstatning og godtgørelse Efter sagens udfald, og da tiltalte har erkendt størrelsen på de af Vidne 1 og Vidne 2 rejste krav om forsørgertabserstatning og forrentningen heraf, tages kravene efter de juridiske dommeres bestemmelse til følge. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de af Vidne 1 og Vidne 2 nedlagte påstande om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til følge med 150.000 kr. til dem hver især. Der er herved lagt vægt på, at der efter forarbej-derne til erstatningsansvarslovens § 26 a, som udgangspunkt skal udmåles en godtgørelse på 100.000 kr. til de efterladte i sager om forsætligt drab, og omstændighederne ved drabet herunder at det blev begået foran Vidne 1 og Vidne 2, som på drabstidspunktet var henholdsvis 8 og 6 år. De juridiske dommere tiltræder byrettens afgørelse om godtgørelse til Vidne 3 og Erstatningssøgende. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom med de ændringer, at godtgørelserne til Vidne 1 og Vidne 2 nedsættes til 150.000 kr. og at erstatningskra-vene med tillæg af renter forhøjes til 206.379,82 for så vidt angår Vidne 1 og til 248.477,75 kr. for så vidt angår Vidne 2. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. / - 22 T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte i godtgørelse og erstatning til Vidne 1 skal betale 356.379,82 kr., hvoraf 150.000 kr. forrentes fra den 15. maj 2023, og til Vidne 2 skal betale 398.477,75 kr., hvoraf 150.000 kr. forrentes fra den 15. maj 2023. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Henrik Twilhøj Flemming Krog Bjerre Stine Kvesel Mortensen (kst.) / /