← Danmark

Landsrettens dom stadfæstes, således at sagen hjemvises til appellant med henblik på stillingtagen til appelindstævntes anmodninger om forskudsudbetal

Forskud på erhvervsevnetab ved modtagelse af ledighedsydelse Skadelidt, der modtog ledighedsydelse, var ikke afskåret fra muligheden for at få udbetalt forskud på erhvervsevnetab Sag BS-18913/2023-HJR Dom afsagt den 19. marts 2024 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mod Politiforbundet som mandatar for Appelindstævnte Appelindstævnte blev i 2011 afskediget fra sit arbejde som polititjenestemand, idet han som følge af psykiske gener ikke kunne passe sit arbejde. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf en række afgørelser i sagen, herunder om anerkendelse af Appelindstævntes PTSD som en erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadesikringsloven samt fastsættelse af Appelindstævntes varige mén og midlertidige erhvervsevnetab. Appelindstævnte blev i 2012 af den kommune, hvor han var bosat, bevilget fleksjob, og han var efterfølgende ansat i to fleksjobs, inden han igen overgik til ledighedsydelse. Appelindstævnte anmodede, mens han modtog ledighedsydelse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om udbetaling af forskud på sit sikre, endelige erhvervsevnetab. Dette afviste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henvisning til, at arbejdsskadesikringsloven ikke gav mulighed for at tilkende et sikkert tab af erhvervsevne for personer, der aktuelt modtog ledighedsydelse. For Højesteret angik sagen, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med rette havde afvist Appelindstævnte anmodning om forskudsudbetaling, allerede fordi han modtog ledighedsydelse. Højesteret udtalte, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter den dagældende arbejdsskadesikringslov, ikke var afskåret fra at træffe afgørelse om at udbetale forskud på erstatning for erhvervsevnetab i en situation, hvor den tilskadekomne på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse modtog ledighedsydelse. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke havde realitetsbehandlet Appelindstævntes anmodninger om forskudsudbetaling, hjemviste Højesteret sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Landsretten var nået til samme resultat. /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.