parternes påstande Retten har modtaget sagen den
telefonsamtaler med Vidne, er ugyldig
om, hvorvidt Sagsøger fremadrettet skal meddeles tilladelse til at få besøg af
have brevveksling
telefonsamtaler med Vidne. Sagen drejer sig
så om, hvorvidt Storstrøm Fængsels skrivelse af 2. februar 2022 (bilag D) er en afgørelse i forvaltningslovens forstand
i givet fald, om afgørelsen da lider af så væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder manglende partshøring, at den må tilsidesættes som ugyldig. Sagen drejer sig tillige om, hvorvidt afgørelserne af 2. februar 2022
2. decem-ber 2022 samt reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, 55 a
57 a, som ind- / 2 ført ved lov nr. 157 af
telefoni med Vidne, er ugyldig. Påstand 2: Storstrøm Fængsel skal anerkende, at Vidne skal meddeles tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med Sagsøger i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1. pkt.,
57 a, stk. 2,
57 a, stk. 2,
ringetilladelser samt afslag på at brevveksle er ugyldig. Påstand 4: Storstrøm Fængsel skal til Sagsøger betale 25.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
idømte Sagsøger fængsel på livs-tid. Sagsøger blev blandt andet dømt for drab, usømmelig be-handling af liget
et seksuelt overgreb af særlig farlig karakter eller i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder. Sagsøger havde væ-ret varetægtsfængslet siden den 12. august 2017
blev efter dommen indsat til afsoning i blandt andet Herstedvester Fængsel. De overordnede rammer for de afsoningsmæssige forhold i Herstedvester Fængsel er angivet i forholdsordre / 3 med virkning fra den 10. juli 2019, hvor det blandt andet er angivet, at Sagsøger havde adgang til beskæftigelse i værksted
havde adgang til besøg under almindelige rammer. Den 20. oktober 2020 forsøgte Sagsøger at flygte fra Herstedve-ster Fængsel, herunder ved anvendelse af en pistolattrap
en bombeattrap, hvorefter han ved forholdsordre af
57 a i kraft. Sagsøger blev den
telefonsamtaler: Du har den 2. februar 2022 fået at vide, at alle din tilladelser til at modtage be-søg, til at modtage
sende brev
til at føre telefonssamtaler er bortfaldet. Dette er sket på grund af den lov, der trådte i kraft den
visse forvaringsdømte rettigheder, blandt andet de rettigheder, som er nævnt ovenfor. Det følger således af de nye regler i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, § 55 a
a, at en indsat der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den pågæl-dende har været anbragt i forvaring i de første 10 år, ikke uden tilladelse kan: • få besøg • få lov til at brevveksle • få lov til at føre telefonsamtaler / 4 Du kan ikke klage over beslutningen om inddragelse af dine besøgstilladelser
tilladelser til brevveksling
til at føre telefonsamtaler. Du kan dog søge om at få tilladelse til besøg, til at brevveksle
til at føre telefonsamtaler. I henhold til de nye regler, vil du efter ansøgning kunne få tilla-delse til besøg, til at brevveksle
til at føre telefonsamtaler med dine nærtstå-ende eller personer som du havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Du skal være opmærksom på, at det er dig, der skal kunne påvise, at du har haft kontakt med personer, der ikke er nærtstående, før varetægtsfængslingen. …” Herefter ansøgte Sagsøger via sin advokat den 11. februar 2022 om tilladelse til besøg
brevveksling med Vidne. Af ansøgnin-gen fremgår: ”… Ansøgning om tilladelse til besøg
brevveksling - (vores j.nr. 5009683) Vedr. Sagsøger, CPR nr. (Født 1971) Som advokat for ovennævnte indsatte, der er idømt fængsel på livstid, skal jeg hermed i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, ansøge om til-ladelse til, at min klient kan modtage besøg, telefonere
brevveksle med Vidne. Vedkommende kontakt havde indtil fængslets afgørelse af 8. februar 2022 ovennævnte tilladelser,
fængslet er således i besiddelse af kontaktoplysninger mv. på Vidne. Ifølge de nævnte bestemmelser er udgangspunktet i de første 10 år af den idømte straf, at tilladelse alene kan meddeles personer, som den livstidsdømte havde kontakt til før vedkommende blev varetægtsfængslet. Ifølge forarbej-derne til loven er skæringstidspunktet for denne kontakt tidspunktet for afsi-gelsen af den kendelse, hvor den pågældende varetægtsfængsles i den sag, som senere fører til, at den pågældende idømmes livstid. Om kravet til den kontakt, der er ført anføres i forarbejderne, at der skal være tale "indbyrdes dialog" mellem den indsatte
den pågældende kontakt. Ifølge min klient havde han kontakt til Vidne, inden kendelsen om varetægtsfængsling. Min klient mødte således Vidne kort ef-ter han blev pågrebet af politiet den
sikkerheden i forbindelse med fremstillingen af min klient i grundlovsforhør. Allerede fra morgenstunden havde min klient
/ 5 Vidne kontakt
indgående dialog,
det var først hen på efter-middagen den
a, at en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid, ikke uden tilladelse kan få besøg, brevveksle eller telefonere i de først 10 år af afsoningen. Kriminalforsorgen kan dog meddele tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med nærtstående personer eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. I alle tilfælde er din klients tilladelser til besøg
telefoni bortfaldet som følge af ikrafttræden af lov nr. 157 af 31. januar 2022, hvorefter det kræver tilladelse til at få besøg, brevveksle
telefonere. Vi kan oplyse, at vi i forbindelse med lovens ikrafttræden gennemgik din kli-ents bortfaldne tilladelser for at se, om der var personer, som vi umiddelbart kunne konstatere var omfattet af den persongruppe, som din klient efter de gældende regler kan få tilladelse til at have kontakt med. Din klient har i den forbindelse fået tilladelse til at telefonere med sin ægtefælle Person 1, da hun er nærtstående,
således er omfattet af den angivne persongruppe. For så vidt angår de øvrige personer kan din klient på ny søge om tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med disse. For at få tilladelse til kontakt med andre personer end nærtstående personer, skal din klient kunne dokumentere, at din klient har haft kontakt med vedkommende forud for varetægtsfængs-lingen. Vi kan afslutningsvist oplyse, at vi har modtaget din anmodning af 11. februar 2022, hvor du på vegne af din klient har anmodet om, at din klient får tilla- / 6 delse til at modtage besøg, brevveksle
telefonere med Vidne,
vi er i gang med at behandle anmodningen. …” I forbindelse med sagsbehandlingen i anledning af ansøgningen af
telefoni Vedrørende din klient Sagsøger, CPR nr. (Født 1971) Du har den 11. februar 2022 ansøgt om, at Vidne meddeles tilla-delse til besøg, brevveksling
telefoni til din klient i henhold til straffuldbyr-delseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a. Storstrøm Fængsel har behandlet din ansøgning
skal herved meddele, at vi agter at træffe følgende afgørelse: " Kriminalforsorgen Sjælland, Storstrøm Fængsel, har behandlet din ansøgning om tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni mellem din klient Sagsøger
Vidne jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a
57 a. Som følge af Lov nr. 157 af 31. januar 2022 om indskrænkning af livstids-
visse forvaringsdømtes rettigheder, kan en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjem-ler straf af fængsel på livstid, ikke få besøg, brevveksle eller telefonere i de første 10 år af afsoningen uden forudgående tilladelse. Det følger endvi-dere af loven, at der kan gives tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med nærstående personer
personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. / 8 Ifølge bemærkninger til lovsforslaget skal kontakten mellem den indsatte
den pågældende person, som der ønskes besøg, brevveksling
telefoni med, være opstået før varetægtsfængslingen. Skæringstidspunktet er afsigelsen af den kendelse, hvor den indsatte varetægtsfængsles i den sag, der fører til, at den indsatte idømmes livstid eller forvaring for en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at begrebet "kon-takt" indebærer, at der skal have været en indbyrdes dialog mellem den ind-satte,
den person, som den indsatte ønsker at have kontakt med i form af besøg, brevveksling
telefoni. Du har i ansøgningen oplyst, at din klient
Vidne har haft kon-takt til hinanden inden kendelsen om varetægtsfængsling af din klient blev af-sagt, idet Vidne mødte din klient kort efter, han blev pågrebet den
Vidne, inden kendelsen om varetægtsfængsling af din klient blev afsagt om eftermiddagen den
der er derfor ikke mulighed for dialog med de indsatte under kørslen til retten. I forbindelse med retsfremstillinger i dommervagten, har Kriminalforsorgen alene ansvaret for at transportere den anholdte til
fra retten, mens det er politiet, der står for selve retsfremstillingen. Kriminalforsorgens personale er således ikke til stede i retten under fremstillingen. Ved ankomst til retten føl-ges den indsatte til et venterum, hvorefter den indsatte følges til retslokalet, hvor politiet overtager bevogtningen af den indsatte. Ifølge Københavns fængsler er den eneste mulighed for dialog med indsatte det korte tidsrum (ca. 1 minut) det taget at følge den indsatte fra venterummet til retslokalet. På baggrund af oplysningerne i sagen finder vi det ikke godtgjort, at der forud for kendelsen om varetægtsfængsling af din klient har været den fornødne kontakt i form af indbyrdes dialog mellem din klient
Vidne. Vi vurderer ikke, at der under transporten til retten var mulighed for en ind-byrdes dialog mellem din klient
fængselsbetjentene af en sådan karakter
/ 9 omfang, at det kan danne grundlag for tilladelse til besøg, brevveksling
te-lefoni i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a
57 a. Du har i henvendelse af 8. marts 2022 anmodet om, at få udleveret sagens ak-ter. Det følger af forvaltningslovens § 9 b, at såfremt en part under sagens be-handling fremsætter anmodning om aktindsigt,
denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens behandling, indtil der er givet par-ten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Vi har vedlagt akterne vedrørende de oplysninger, der er indhentet fra Køben-havns Fængsler. Du får således 14 dage til at gennemgå materiale
komme med dine bemærkninger til sagen, hvorefter fængslet vil træffe endelig afgø-relse i sagen. …” Samme dag fremkom Sagsøgers advokat med sine bemærknin-ger hertil. Følgende fremgår heraf: ”… Jeg har modtaget fængslets agterskrivelse af d.d. Heraf fremgår det, at fængs-let agter at meddele afslag på ansøgning om besøgstilladelse mv. til Vidne. Ifølge skrivelsen er begrundelsen herfor, at fængslet ikke finder det godtgjort, at der forud for kendelsen om varetægtsfængsling af været den "fornødne kontakt" i form af indbyrdes dialog mellem min klient
Vidne, som den 12. august 2017 forestod transporten af min klient til
fra dommervagten i Københavns Byret. Fængslet undlader i agterskrivelsen at udtale sig nærmere om, hvilken form for kontakt, der er nødvendig, førend der efter strfbl. §§ 51 a, 55 a, 57 a, har været kontakt med den indsatte. Fængslet konkluderer blot, at der efter fængslets opfattelse ikke har været den "fornødne kontakt". Af de specielle bemærkninger til bestemmelserne i straffulbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, hedder det vedrørende dette spørgsmål: "Begrebet »kontakt« indebærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte
den pågældende person, som den indsatte ønsker at modtage besøg fra. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kontalt,
at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte
den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kon-takt uden at have modtaget svar – f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i be-stemmelsens forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsens forstand, hvis den indsatte følger på-gældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden heller ikke være til-strækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmelsens forstand, at den ind-satte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en / 10 dialog mellem den indsatte
den pågældende person." Bemærkningerne må forstås således, at der skal være en "indbyrdes dialog". I ordets forstand skal der således blot være ført en samtale, førend kontaktkra-vet er opfyldt. I afgrænsningen heraf anføres det da
så i bemærkningerne udtrykkeligt, at det falder uden for "kontakt" i lovens forstand, hvis der er tale om envejskommunikation, f.eks. i form af beskeder på sociale medier, hvor der ikke er modtaget svar, idet dette ikke udgør en dialog. Med det anførte eksempel i forarbejderne står det klart, at der ikke stilles sådanne krav til kon-takten, som agterskrivelsen synes at indfortolke, når blot det kan sandsynlig-gøres, at der har været en dialog. Fængslets egne undersøgelser bekræfter, at Vidne var en del af det hold af betjente, der forestod transporten af min klient til retten den 12. au-gust 2017, hvor han blev varetægtsfængslet. Det anføres endvidere, at det er politiet, der står for retsfremstillingen,
at kriminalforsorgens personale ikke er til stede i den forbindelse. Ifølge de indhentede oplysninger, der er af helt generel karakter
ikke forholder sig til fremstillingen den konkrete dag, har der været mulighed for kontakt i ca. 1 minut forbindelse med transporten mellem venterum
retslokale. Indledningsvist bemærkes, at 1 minuts samtale i forbindelse med transport utvivlsomt opfylder betingelserne for "kontakt", som afgrænses ved (ubesva-ret) envejskommunikation på eksempelvis sociale medier. Jeg skal endvidere bemærke, at fængslet ifølge agterskrivelsen slet ikke har hørt hverken min klient eller Vidne vedrørende omfanget af den dialog, de havde den pågældende dag, uagtet fængslets egne undersøgelser konkluderer, at der har været mulighed for dialog. Min klient oplyser, at han mange gange i løbet af dagen havde dialog med Vidne. Det samme bekræfter Vidne. Vidne oplyser, at hun mødte ind på vagten den 12. august 2017. Hun indledte vagten med at hente min klient i "Afdeling 1" i Fængsel, hvor de talte sammen om løst
fast,
hvor Vidne orienterede min klient om dagens fremstilling i dommervagten
besvarede i den forbindelse
så flere spørgsmål fra min klient. I løbet af dagen gik de indtil flere ture med min kli-ent,
de sad i længere tid
talte sammen, idet politiet havde oplyst, at min klient muligvis var selvmordstruet. Det krævede en dybere samtale, så-ledes at Vidne kunne danne sig et indtryk af min klients tilstand. Jeg har bedt Vidne kort redegøre for det passerede den 12. au-gust 2017, når nu fængslet har undladt at høre hende. Hendes notat vedlæg-ges som bilag A. Det må på baggrund af fængslets egne undersøgelser, de indhentede oplys-ninger om kontakten mellem min klient
Vidne utvivlsomt lægges til grund, at de inden tidspunktet for fængslingskendelsen havde ind- / 11 byrdes dialog,
at der derved ikke er grundlag for at afskære min klients kontakt til Vidne efter strfbl. § §§ 51 a, 55 a, 57 a. …” Af det notat af 25. marts 2022 fra Vidne, som der henvises til i skri-velsen fremgår: ”… Lørdag d. 12/8-2017 mødte jeg ind på min vagt i Afdeling 2 på Fængsel kl. 8:30, for at køre dommervagt sammen med Person 2, Person 3 (ældre kol-lega, husker ikke efternavnet), Person 4
Person 5. Jeg hen-tede Sagsøger til cellevognen inde i Afdeling 1,
talte naturligvis med ham på vej ned til bilen, inden vi kørte mod Nytorvs Fængsel for dagens frem-stillinger i Dommervagten. Person 2
jeg fulgte i løbet af formiddagen Sagsøger op til retten for at blive vendt for en dommer inden 24 timers fristens udløb, da sagen først skulle for, som den sidste den dag. (alle de andre anholdte skulle fremstilles først). Efter første fremstilling blev han hentet af politiet, der skulle have ham til no-get afhøring omkring nye oplysninger, inden sagen senere skulle for. Retur igen, oplyser politiet os at Sagsøger muligvis er selvmordstruet. Sammen med min kollega Person 2 taler jeg med Sagsøger om hvordan det går
jeg giver ham en sandwich til frokost
ringer efterfølgende til hans Advokat 1, da han gerne vil tale med hende inden retsmødet. Politiet havde allerede fortalt os at Advokat 1 gerne ville tale med Sagsøger, men hun var ikke klar over at hun kunne komme ind på Nytorvs fængsel, derfor kon-taktede vi hende, så hun kunne komme over
tale med ham. Jeg taler med Sagsøger et par gange mere inden han skal op i retten igen, da det er længe at vente, når man er den sidste der skal fremstilles. Person 2
jeg følger igen Sagsøger op til retsmødet, da det endelig bliver hans tur. Retsmødet er oprindeligt planlagt afholdt i en af de mindre sale ved bagerste elevator
ikke i det normale DV lokale, muligvis pga. politiets fremstilling af LTF lederen Person 6 i den sal. Men da der er mange journalister
tilhørere, bliver det besluttet at rykke det til en af de større sale, ved trappen/den dybe elevator
for ikke at tage Sagsøger ud blandt mængder af mennesker for at komme derover, bliver vi bedt om at følge ham igennem kælderen, over til det nye lokale. Dagen er i det hele taget en meget anderledes dommervagts dag, primært pga. at pladsen foran Domhuset er fyldt med sortklædte Ltf’ere da lederen Person 6, denne dag
så skulle fremstilles i Dommervagten. Politiet stod for den / 12 kørsel
der var hele dagen meget politi til stede omkring Domhuset, pga. fremstillingen af bandelederen. I løbet af dagen kommer Advokat 2
så med sin studen-termedhjælper
taler med Person 6 inde på Nytorvs fængsel. Det er Person 2
jeg der følger Sagsøger frem
tilbage hver gang, mens Person 3 passer kontoret. Person 4
Person 5 sidder det meste af tiden foran computeren. Til sidst er det kun Person 2, Person 3
jeg der er tilbage, da de andre er blevet hentet
er kørt retur med cellevognen. Det er så meningen at vi skal lukke dommervagten ned når Sagsøgers retsmøde er færdigt
køre ham retur til Fængsel i en af de mindre vogne. Efter kendelsen om varetægtsfængsling er afsagt
retsmødet er slut, kommer politiet dog med retur over til Nytorvs fængsel da de skal tale med Sagsøger vedr. at han skal vise dem noget på nogen søkort. Det ender med at politiet tager ham med på stationen
efterfølgende kører de ham så retur til Fængsel. Sagsøger får resten af sin sandwich med fra kø-leskabet, hvor den har været under fremstillingen,
han takker for vores gode behandling af ham. Jeg har helt naturligt været i dialog med Sagsøger flere gange i løbet af dagen
snakket om forskellige ting, for at få den uvante situation det er at skulle frem-stilles i Dommervagt, til at blive lidt mindre ubehagelig. Alt denne dialog fo-regik inden kendelsen om varetægsfængsling blev afsagt. …” For nærmere belysning af sagen blev fængselsbetjent Person 2 indkaldt til tjenstlig samtale. Det fremgår af referat herfra af
arbejdsopgaver der er i forbindelse med en rets-fremstilling i dommervagten, fx i forhold til udlevering af mad samt transport til
fra retslokalet. Forespurgt oplyser, Person 2 at han godt kan huske, at et ledende medlem af LTF blev fremstillet den pågældende dag. / 13 Person 2 oplyser endvidere, at han ikke kan huske beskrivelsen af, at han sam-men med Vidne
en anden kollega blev tilbage i dommervagten for at af-vente Sagsøgers retsmøde efter de andre var kørt retur til fængslet. Person 2 husker ikke, at Vidne var i dialog med Sagsøger i løbet af dagen men oplyser samtidig, at det er sandsynligt at det kan være foregået sådan, da dette kan være en del af arbejdsopgaverne i dommervagten. Person 8 spørge om, hvorvidt de øvrige kollegaer, der nævnes i e-mail af
2,
visse forvaringsdømtes rettig-heder)
de nye administrative regler hertil, er der tilgået direktoratet et spørgsmål fra Område Sjælland om, hvordan reglerne konkret skal admini-streres i praksis. Henvendelsen fra Område Sjælland vedrører konkret Sagsøger. Sagsøger har søgt om tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med en person, der ikke er nærtstående, men som han har haft kontakt med forud for varetægtsfængslingen. Konkret er der tale om den tidligere fængselsbetjent, Vidne, som den indsatte havde kontakt med i forbindelse med anhol-delsen
fremstillingen i grundlovsforhør, hvor kendelsen om varetægts-fængsling blev afsagt. Det bemærkes i den forbindelse, at Sagsøgers kon-takt med Vidne var af professionel karakter, da pågældende alene havde kontakt med Sagsøger som led i sit daværende arbejde. I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at Vidne løbende har af-viklet besøg mv. med Sagsøger frem til 1. februar 2022, hvor alle tilladel-ser blev tilbagekaldt som følge af de nye regler. 2. Lovgrundlag
praksis / 14 Det fremgår af de nye bestemmelser vedrørende besøg § 51 a, stk. 2,
telefoni med nært-stående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængs-lingen. I henhold til de specielle bemærkninger til bestemmelserne i straffuldbyrdel-seslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, fremgår følgende: "Begrebet "kontakt" indebærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte
den pågældende person, som den indsatte enten ønsker at modtage besøg fra, brevveksling med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kontakt,
at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte
den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar - f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i bestemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsernes forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmelsernes forstand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte
den pågældende person". 3. Direktoratets fortolkning af reglerne
den konkrete sag Direktoratet finder, at der i lovbemærkningerne til bestemmelserne alene stil-les krav om, at den indsatte skal have været i kontakt med den pågældende
at der mellem den indsatte
den pågældende, har været en indbyrdes dialog før varetægtsfængslingen. Da den indsatte
den pågældende, som tidligere har været fængselsbetjent, i den konkrete sag har haft kontakt til hinanden
de har haft en indbyrdes di-alog før varetægtsfængslingen, vil forholdet efter direktoratets opfattelse såle-des være omfattet af ordlyden i undtagelsesbestemmelserne i straffuldbyrdel-sesloves §§ 51 a, stk. 2, 55 a, stk. 2
57 a, stk. 2. Dette gør sig
så gældende, selvom kontakten må betragtes som led i den pågældendes arbejde som fængselsbetjent, idet der i lovbemærkningerne alene er en forudsætning for at kontaktkravet er opfyldt, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte
den pågældende før varetægtsfængslingen. På baggrund af ovenstående finder direktoratet, at der i den konkrete sag bør meddeles tilladelse til henholdsvis besøg, brevveksling
telefoni i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt.,
2,
i mail af 10. juni 2022 anførte advokaten blandt andet, at der ikke var foranstaltet nogen alternativ kontakt til Sagsøger i perioden, selvom alle kontakttilladelser var bortfaldet,
der ingen nære pårørende var. Efterfølgende er der foranstaltet besøg i fængslet fra en såkaldt besøgsven fra Røde Kors. Kriminalforsorgen Sjælland forespurgte i mail af 16. maj 2022 Direktoratet for Kriminalforsorgen til sagen
anførte herunder blandt andet: ”… Advokaten har gjort gældende, at der var kontakt mellem Vidne
Sagsøger forinden,
han har gjort brug af muligheden for at komme med yderligere bemærkninger. Se vedhæftede brev fra advokaten med bilag fra Vidne. Som det fremgår, oplyser Vidne, at hun inden ret-tens kendelse havde samtaler
dialog med Sagsøger. Vi har forsøgt at få indhentet bemærkninger fra KF/
ITB,
der har været afholdt samtaler med noget af det personale, som deltog i transporten/retsfremstillingen, men der er ikke modtaget sådanne oplysninger, at vi mener at kunne afvise, at der har været den beskrevne kontakt. Jeg har
så drøftet sagen med Person 9. Vi mener at det er en fejl, at man ikke ved formuleringen af bestemmelsen
udfærdigelsen af forarbej-derne har taget højde på den foreliggende situation. Det har utvivlsomt ikke været lovgivers intention, at en livstidsdømte indsat skulle kunne få be-søg af en betjent, som har stået for bevogtningen mv. inden retten afgørelse om varetægtsfængsling. Vi andre var desværre heller ikke i høringsproces-sen tilstrækkeligt opmærksomme på problemstillingen. Hvis vi giver et afslag, så vil advokaten givet vis inddrage dette i den civile retssag,
på den måde vil vores afgørelse kunne få betydning for udfaldet af retssagen, hvor
så Direktoratet er stævnet. Derfor vil vi gerne bede om direktoratets/evt. kammeradvokatens vurdering af, hvorvidt vi bør give tilladelse til, at Vidne kan besøge Sagsøger, eller om vi bør afprøve, om vi med henvisning til formålet med bestem-melsen, kan give afslag. Da der ikke er tale om en nærtstående, så er der ikke klageadgang. Det vil være fint, hvis vi kan holde et Skype møde med dig/jer om sagen.” Direktoratet for Kriminalforsorgen svarede herefter følgende i mail af 13. juni 2022: ”… Kære Person 10 / 16 I forlængelse af telefonsamtale i fredags kan følgende oplyses: Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelserne i straffuldbyr-delseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, at: "Begrebet "kontakt" indebærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte
den pågældende person, som den indsatte enten ønsker at mod-tage besøg fra, brevveksling med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kontakt,
at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har væ-ret en indbyrdes dialog mellem den indsatte
den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar -f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i bestemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsernes forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil des-uden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmel-sernes forstand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte
den pågældende person". Direktoratet finder, at der i lovbemærkningerne til bestemmelserne alene stil-les krav om, at den indsatte skal have været i kontakt med den pågældende
at der mellem den indsatte
den pågældende, har været en indbyrdes dialog før varetægtsfængslingen. Da den indsatte
den pågældende, i den konkrete sag har haft kontakt til hinanden
de har haft en indbyrdes dialog før varetægtsfængslingen, vil for-holdet efter direktoratets opfattelse således være omfattet af ordlyden i undta-gelsesbestemmelserne i straffuldbyrdelsesloves §§ 51 a, stk. 2, 55 a, stk. 2
57 a, stk. 2. Dette gør sig
så gældende, selvom kontakten må betragtes som led i den pågældendes arbejde som fængselsbetjent
selvom dialogen har været kortvarig, idet det i lovbemærkningerne alene er en forudsætning for at kon-taktkravet er opfyldt, at der har været en indbyrdes dialog mellem den ind-satte
den pågældende før varetægtsfængslingen. På baggrund af ovenstående finder direktoratet, at der i den konkrete sag kan meddeles tilladelse til henholdsvis besøg, brevveksling
telefoni i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt.,
2, 1. pkt. Det kan supplerende oplyses, at ovenstående er vendt med Koncern Jura,
at centerdirektør
direktør er orienteret om sagen, ligesom Justitsministeriet
så er orienteret. …” / 17 Følgende fremgår af telefonnotat af
telefoni. Undertegnede anmodede ministeriet om at indkalde til et møde allerede i næ-ste uge, henset til at afgørelsen i den konkrete sag allerede har været længe undervejs. Fængslet er d.d. orienteret om henvendelsen fra ministeriet,
at den kon-krete afgørelse må holdes tilbage. …” Af et mødereferat fra møde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen
Justitsministeriet af
visse forvaringsdømte kan skabe et nyt liv med nye relationer. Hensynet bag reglerne. Lovteksten skal læses i lyset heraf. - Der kan lægges en form for kvalificeret kontaktkrav ind i lovbemærknin-gerne. Få timer
alene professionel kontakt. Ikke nok til at være kvalifice-ret kontakt, som det er forudsat i lovbemærkningerne. Der er ingen tvivl om, at det er politikernes hensigt, at dette ikke skulle være omfattet. - Beviskravet – breve eller billeder. Der kan ikke fremlægges dokumentation i denne retning. - Stødende for retsfølelsen – der har simpelthen ikke været den kontakt, som det er forudsat i bemærkningerne / 18 - Sammenholdes ordlyden, hensyn bag lovændring,
det anførte i be-mærkningerne om kontakt, skal der mere til, før der kan meddeles tilla-delse. …” Herefter sendte Direktoratet for Kriminalforsorgen et nyt notat til Justitsmini-steriet, Straffuldbyrdelseskontoret den
2,
visse forvaringsdømtes rettig-heder)
de nye administrative regler hertil, er der tilgået direktoratet et spørgsmål fra Område Sjælland om, hvordan reglerne konkret skal admini-streres i praksis. Henvendelsen fra Område Sjælland vedrører en livstidsdømt, som endnu ikke har afsonet 10 år. Indsatte har søgt om tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med en per-son, der ikke er nærtstående, men som han har haft kontakt med forud for va-retægtsfængslingen. Konkret er der tale om en tidligere fængselsbetjent, som den indsatte havde kontakt med i forbindelse med transporten fra arresten til fremstillingen i grundlovsforhør i retten, hvor kendelse om varetægtsfængs-ling blev afsagt. Det bemærkes i den forbindelse, at indsattes kontakt med den tidligere fængselsbetjent var af professionel karakter, da pågældende alene havde kontakt med indsatte som led i sit daværende arbejde. I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at den tidligere fængselsbetjent lø-bende har afviklet besøg mv. med indsatte frem til 1. februar 2022, hvor alle tilladelser blev tilbagekaldt som følge af de nye regler. 2. Lovgrundlag
praksis Som følge af Lov nr. 157 af 31. januar 2022 om indskrænkning af livstids-
visse forvaringsdømtes rettigheder, kan en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjem-ler straf af fængsel på livstid, ikke få besøg, brevveksle eller telefonere i de før-ste 10 år af afsoningen uden forudgående tilladelse. Det bemærkes indledningsvist, at det af de almindelge lovbemærkninger fremgår, at lovændringen har til formål at tilgodese helt særlige hensyn til / 19 retsfølelsen i disse særligt grove sager, for hvilke livstidsdømte
visse forva-ringsdømte afsoner. Dette gælder for ofre
pårørende, for hvem det er krænkelse at se, hvordan sådanne dømte kunne leve et liv, hvor vedkom-mende i fængslet tilegnede sig nye relationer som andre, der lever et liv uden for kriminalforsorgens institutioner. Foruden hensynet til ofre
pårørende er der
så et hensyn at tage til de mennesker, som den livstids- eller forvarings-dømte indgår en relation med. Lovgiver har i den forbindelse henvist til, at der er set eksempler på, at sådanne indsatte har indgået i relationer med unge
letpåvirkelige mennesker, som ikke kan overskue de konsekvenser, som det at for eget liv at indgå i en tæt relation med en person, som har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser. Det fremgår af de nye bestemmelser vedrørende besøg § 51 a, stk. 2, 1. pkt., brevveksling § 55 a, stk. 2, 1. pkt. samt telefoni § 57 a, stk. 2, 1. pkt., at krimi-nalforsorgen meddeler tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med nært-stående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængs-lingen. Ifølge de specielle bemærkninger til bestemmelserne til straffuldbyrdelseslo-vens §§ 51 a, 55 a, 57 a, skal kontakten mellem den indsatte
den pågæl-dende person, som der ønskes besøg, brevveksling
telefoni med, være op-stået før varetægtsfængslingen. Skæringstidspunktet er afsigelsen af den kendelse, hvor den indsatte varetægtsfængsles i den sag, der fører til, at den indsatte idømmes livstid eller forvaring for en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid. Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger, at begrebet "kontakt" in-debærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte
den på-gældende person, som den indsatte enten ønsker at modtage besøg fra, brevveksling med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid si-den der sidst har været kontakt,
at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har været en indbyr-des dialog mellem den indsatte
den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar - f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over inter-nettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i bestemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsernes forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestem-melsernes forstand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte
den pågældende per-son. 3. Direktoratets fortolkning af reglerne
den konkrete sag Ud fra sagens oplysninger lægges det til grund, at den tidligere fængselsbe-tjent som led i sit arbejde deltog i transporten til
bevogtningen i dommer- / 20 vagten frem til indsattes fremstilling i grundlovsforhør. På denne baggrund finder direktoratet, at den tidsmæssige betingelse for så vidt angår kontaktens opståen er opfyldt i den konkrete sag. Uanset at det lægges til grund at den pågældende
den indsatte har haft en indbyrdes dialog forud for varetægtsfængslingen, finder direktoratet ikke, at karakteren af kontakten konkret har været af en sådan karakter, at der kan meddeles tilladelse til henholdsvis besøg, brevveksling
telefoni. De nye bestemmelser
de specielle lovbemærkninger hertil således må læses
fortolkes i lyset af lovens klare formål om, af hensyn til retsfølelsen, at be-grænse livstids-
forvaringsdømtes muligheder for at tilegne sig nye relatio-ner. På denne baggrund må der efter direktoratets opfattelse indfortolkes et kvalificeret kontaktkrav i lovbemækrningerne. Direktoratet finder ikke, at kontakten mellem den tidligere fængselsbetjent
den indsatte forud for varetægtsfængslingen har været af en sådan kvalificeret karakter
omfang, at den kan danne grundlag for tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni. Direktoratet har herved lagt særligt vægt på, at kon-takten mellem den indsatte
den pågældende alene opstod som led i den tidligere fængselsbetjents professionelle virke,
deres indbyrdes dialog har været begrænset, ligesom de alene har haft kontakt et begrænset antal timer forud for kendelsen om varetægtsfængslingen. Det kan således ikke antages at have været lovgivers intention, at der skal meddeles tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni, når der alene har været tale om ren professionel
meget kortvarig kontakt forud for varetægtsfængslingen. På baggrund af ovenstående finder direktoratet ikke, at der i den konkrete sag bør meddeles tilladelse til henholdsvis besøg, brevveksling
telefoni i med-før af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt.,
2,
telefoni vedrørende Vidne. Følgende fremgår af afgørelsen: ”… Afslag på besøg, brevveksling
telefoni Vedrørende din klient Sagsøger, CPR nr. (Født 1971) / 21 Du har den 11. februar 2022 ansøgt om, at Vidne meddeles tilla-delse til besøg, brevveksling
telefoni med din klient i henhold til straffuld-byrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a. Storstrøm Fængsel har nu behandlet din ansøgning
skal herved meddele, at din klient meddeles afslag på besøg, telefoni
brevveksling med Vidne. Derfor meddeles din klient afslag Det følger af Lov nr. 157 af 31. januar 2022 om ændring af straffuldbyrdelses-loven (indskrænkning af livstids-
visse forvaringsdømtes rettigheder), at en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtræ-delse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke uden for-udgående tilladelse, kan modtage besøg, brevveksle eller telefonere i de første 10 år af afsoningen. Det følger endvidere af loven, at der kan gives tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med nærstående personer
personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen jf. § 51 a, stk. 2, 1. pkt. 1, § 55 a, stk. 2, 1. pkt.
2, 1. pkt. Ifølge bemærkningerne til lovsforslaget skal kontakten mellem den indsatte
den pågældende person, som der ønskes besøg af, brevveksling
telefoni med, være opstået inden afsigelsen af den kendelse, hvor den indsatte vare-tægtsfængsles i den sag, der fører til, at den indsatte idømmes livstid eller for-varing for en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid. Det frem-går endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at begrebet "kontakt" inde-bærer, at der skal have været en indbyrdes dialog mellem den indsatte,
den person, som den indsatte ønsker at have kontakt med. Kriminalforsorgsområde Sjælland har i maj 2022 fremsendt forespørgsel til Di-rektoratet for Kriminalforsorgen med henblik på afklaring af hvorledes lov nr. 157 af 31. januar 2022 skal fortolkes samt hvorledes reglerne skal administre-res i praksis. Direktoratet har i den forbindelse oplyst, at loven skal læses
fortolkes i ly-set af lovens klare formål, hvor det fra lovgivers side blandt andet har været hensigten at begrænse livstids-
visse forvaringsdømtes muligheder for at tilegne sig nye relationer under indsættelsen af hensyn til retsfølelsen. På baggrund af formålet med loven
hensynene bag lovgivningen må der, efter direktoratets vurderingen indfortolkes et kvalificeret kontaktkrav ud fra lovbemærkningerne. Du har i forbindelse med sagen oplyst, at din klient
Vidne har haft kontakt til hinanden, inden kendelsen om varetægtsfængsling af din kli-ent blev afsagt, idet Vidne på tidspunktet for kontakten med din klient, var ansat som fængselsbetjent,
var en del af det hold af fængselsbe-tjente, der transporterede din klient til retten i forbindelse med grundlovsfor-høret den
Vidne, inden kendelsen om varetægtsfængsling blev afsagt. I forbindelse med sagens behandling har Storstrøm Fængsel indhentet oplys-ninger fra Københavns Fængsler, som har bekræftet, at Vidne var en af de fængselsbetjente, der transporterede din klient til retten i forbin-delse med grundlovsforhøret, hvor der blev truffet kendelse om varetægts-fængsling af din klient. Ud fra sagens oplysninger lægges det således til grund, at din klient
Vidne etablerede kontakt med hinanden den 12. august 2017 forud for kendelsen om varetægtsfængsling af din klient. På baggrund af en formålsfortolkning af lovgivningen
ud fra et kvalificeret kontaktkrav, er det Storstrøm Fængsels vurdering, at kontakten mellem din klient
Vidne forud for varetægtsfængslingen ikke har været af en sådan karakter eller af et sådan omfang, at det kan danne grundlag for en tilladelse til besøg, brevveksling eller telefoni efter straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt.
2,
telefoni med Vidne efter undta-gelserne i bestemmelsernes stk. 2,
hensyn som angivet ovenfor, er det Storstrøm Fængsel vurdering, at der heller ikke efter bestemmelsernes stk. 2, 2. pkt. kan meddeles tilladelse til besøg, brevveksling eller telefoni mellem din klient
Vidne. Klagevejledning Denne afgørelse kan ikke påklages til højere administrativ myndighed jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk.
telefoni. Derudover er din klient i december 2022 meddelt afslag på besøg, brevveks-ling
telefoni med Vidne. For så vidt angår ansøgning om besøg
telefoni med de øvrige personer, kan vi henvise til vores skrivelse af
…” Den
telefoni er reguleret i straffuldbyrdelses-lovens kapitel 9 om indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen (§§ 46-59 b). Ved lov nr. 157 af 31. januar 2022 blev der indført indskrænkninger af livstids-
visse forvaringsdømtes rettigheder under afsoning ved vedtagelsen af nye bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a
57 a. Bestemmelserne indskrænker livstidsdømtes ret til udgang, besøg, brevveksling
telefoni de første 10 år af afsoningen af den idømte livstidsstraf eller forvaringsdom. / 24 Når der er forløbet 10 år, gælder de almindelige regler om besøg, brevveksling
telefoni. Besøg Bestemmelsen om indskrænkning af livstids-
visse forvaringsdømtes adgang til besøg efter
3,
berører ikke den indsattes ret efter §
begrænsninger, som fremgår af § 51, stk. 4,
Stk. 5. Det påhviler den indsatte at påvise, at en person er nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.” Brevveksling Bestemmelsen om indskrænkning af livstids-
visse forvaringsdømtes adgang til brevveksling efter
begrænsninger, som følger af §
visse forvaringsdømtes adgang til telefoni efter
myndigheder m.v., som er nævnt i §
begrænsninger, som følger af §
visse forvaringsdøm-tes rettigheder fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, afsnit 1: / 26 ” I de særligt grove sager, for hvilke livstidsdømte
visse forvaringsdømte afsoner, er der et helt særligt hensyn at tage til retsfølelsen. Det gælder for ofre
pårørende, for hvem det er krænkende at se, hvordan sådanne dømte kan leve et liv, hvor vedkommende i fængslet tilegner sig nye relationer som andre, der lever et liv uden for kriminalforsorgens institutioner. Foruden hensynet til ofre
pårørende er der
så et hensyn at tage til de mennesker, som den livstidseller forvaringsdømte indgår i en relation med. Der er således set eksempler på, at sådanne indsatte har indgået i relationer med unge
letpåvirkelige mennesker, som ikke kan overskue de konsekvenser, som det har for eget liv at indgå i en tæt relation med en person, som har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser.” Videre fremgår følgende af lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, afsnit 2.3.2: ” Indsatte, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser,
Justitsministeriet finder, at der af hensyn til retsfølelsen hos ofre
pårørende samt hensynet til de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med, bør ske en begrænsning i sådanne indsattes muligheder for at modtage besøg, brevveksle
telefonere. […] Set i lyset af karakteren
alvorligheden af de forbrydelser, som de indsatte i sådanne situationer er dømt for, er der et særlig hensyn at tage til retsfølelsen hos ofre
pårørende, herunder et hensyn at tage til, at det ikke over for disse skal fremstå sådan, at livstidsdømte
visse forvaringsdømte kan leve et tilnærmelsesvist normalt liv med kontakt til omverdenen mv. Varetagelsen af et sådant hensyn indebærer efter Justitsministeriets opfattelse bl.a., at sådanne dømte i et tidsrum under afsoningen ikke bør kunne indgå nye relationer. Hvad angår nye relationer, er der set eksempler på, at livstidsdømte indgår i tætte relationer med unge mennesker, som ikke på tidspunktet for indgåelse af relationen kan overskue de konsekvenser for eget liv, som det har at indgå i en tæt relation med en person, som har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser. Der er således et beskyttelseshensyn at varetage over for sådanne personer. Det er Justitsministeriets opfattelse, at den indsatte fortsat bør kunne have kontakt med nærtstående
andre personer, som den pågældende har været i kontakt med, før vedkommende blev varetægtsfængslet.” / 27 Omfattet af personkredsen ”nærtstående” i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, § 55 a, stk. 2,
2, er ægtefæller eller samlevende, børn, børne-børn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre
andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at den kan ligestilles med disse fa-miliebånd, jf. lovforslag nr . L 76 af 10. november 2021, afsnit 2.3.3. Tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni fra andre end nærtstående, kan gi-ves til personer, som den indsatte har opnået kontakt til før varetægtsfængslingen, jf. § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt.,
2,
telefoni, hvis der er tale om kontakt til nærtstående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Omvendt vil der som udgangspunkt ikke blive meddelt tilladelse, hvis der er tale om kontakt med personer, som den pågældende ikke havde kontakt til før varetægtsfængslingen, det vil sige nye relationer. […] Hvis der ikke er tale om nærtstående, vil det efter bestemmelserne være afgørende for, om der skal meddeles tilladelse, at den indsatte har haft kontakt til den pågældende før varetægtsfængslingen. Begrebet »kontakt« indebærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte
den pågældende person, som den indsatte enten ønsker at modtage besøg fra, brevveksle med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kontakt,
at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte
den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar – f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i bestemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsens forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lig-nende. Det vil desuden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etable-ret kontakt i bestemmelsernes forstand, at den indsatte blot ved, hvem / 28 den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte
den pågældende person. […] Kontakten skal desuden være opstået før varetægtsfængslingen. Herved forstås tidspunktet for afsigelsen af den kendelse, hvor den pågældende varetægtsfængsles i den sag, som senere fører til, at den pågældende idømmes livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid. […] Det foreslås desuden, at det påhviler den indsatte at påvise, at der er tale om en nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen. Det indebærer, at det som klar hovedregel er op til den indsatte selv at fremskaffe oplysninger, der kan påvise dette. Der påhviler således som udgangspunkt ikke kriminalforsorgen en forpligtelse til i den forbin-delse selv at tilvejebringe oplysninger, der påviser, at der er tale om en nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.” Kriminalforsorgen kan desuden meddele tilladelse til besøg, brevveksling
te-lefoni til andre end nærtstående
de personer, som den livstidsindsatte eller forvaringsdømte havde kontakt til før varetægtsfængslingen, hvis ”særlige om-stændigheder” taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, 2. pkt.,
2,
57 a, fremgår følgende i bemærkningerne i lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021 til § 2, stk. 1: ” Hvad angår de relationer, som de livstids-
forvaringsdømte, som er omfattet af lovforslaget, har indgået før lovens ikrafttræden, vil de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 4, 6
7 finde anvendelse. Således vil der uanset at der er tale om en person, som den indsatte har haft kontakt med, skulle indhentes tilladelse efter de foreslåede bestemmelser. Det vil desuden være muligt, at kontakt afskæres, hvis der er tale om en person, som den pågældende ikke havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Hvad angår reglerne om, at sådanne indsatte som udgangspunkt skal afsone i lukket fængsel i 10 år
desuden som udgangspunkt ikke må komme på udgang, vil disse regler
så finde anvendelse for indsatte, der før lovens ikrafttræden måtte afsone i åbent fængsel, eller som måtte have tilladelse til regelmæssig udgang. Det bemærkes, at de foreslåede regler alene gælder, indtil der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år.” EMRK Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. privatliv, familie-liv
sin korrespondance. Ifølge bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig myn-dighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overens-stemmelse med loven,
er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske vel-færd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæ-deligheden eller for at beskytte andres rettigheder
friheder. I kommenteret høringsoversigt af 10. november 2021 anførte Justitsministeriet følgende: ”… Kernen i begrebet »privatliv« er retten til en sfære, inden for hvilken den enkelte uforstyrret kan udfolde
udvikle sin personlighed. Det beskyttede privatliv omfatter i et vist omfang retten til at etablere
udvikle relationer / 30 til andre mennesker. Artikel 8 beskytter endvidere retten til respekt for en persons »familieliv«. Udgangspunktet for afgrænsningen af familiebegrebet i artikel 8 er den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie, således som denne er udviklet i moderne familiepraksis. Uden for kernefamilien vil det bero på en konkret vurdering, om der mellem de pågældende personer består et familieliv beskyttet af EMRK artikel 8. Der lægges med lovforslaget op til, at livstidsdømte
forvaringsdømte, der er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid, i de første 10 år af afsoningstiden skal ansøge om tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni,
at kriminalforsorgen kan træffe afgørelse om at nægte adgang hertil. En sådan ordning vil udgøre et indgreb i de pågældendes rettigheder efter EMRK artikel 8, stk. 1. Justitsministeriet vurderer imidlertid, at den foreslåede ordning kan begrundes af hensyn til at beskytte andres rettigheder
friheder,
at ordningen udgør et egnet
nødvendigt middel hertil. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2, finder Justitsministeriet, at der af hensyn til retsfølelsen hos ofre
pårørende samt hensynet til de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med, bør ske en begrænsning i de pågældende indsattes muligheder for at modtage besøg, brevveksle
telefonere. Det skal ses i lyset af, at de indsatte, der er omfattet af lovforslaget, har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser. For så vidt angår ordningens proportionalitet er der ved vurderingen lagt vægt på, at kriminalforsorgen ifølge lovforslaget vil skulle meddele tilladelse til besøg af samt brevveksling
telefoni med nærtstående personer
personer, som den indsatte har etableret kontakt til før varetægtsfængslingen. Desuden kan kriminalforsorgen efter en konkret vurdering meddele tilladelse til besøg af samt brevveksling
telefoni med andre personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor. De foreslåede regler om begrænsning af besøg, brevveksling
telefoni er afgrænset tidsmæssigt til at gælde, indtil der er udstået 10 år af straffetiden, eller indtil den pågældende har været anbragt i forvaring i 10 år. Det bemærkes i den forbindelse, at hensynet til ofre
deres pårørende vurderes at veje tungere i de første 10 år af afsoningstiden. Desuden vurderes nyhedsværdien om den pågældende indsatte eller person anbragt i forvaring –
dermed eventuelle nye bekendtskabers motivation til at tage kontakt på baggrund af forbrydelsen
medieomtalen heraf – at aftage over tid. For så vidt angår EMRK artikel 14 bemærkes, at bestemmelsen indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder
friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. / 31 Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde (f.eks. artikel 8 om ret til respekt for bl.a. privat-
familieliv), indebærer artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer bestemmelsen, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens,
at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål
samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål. Den foreslåede ordning vil finde anvendelse på livstidsdømte
de forvaringsdømte, som er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, der hjemler straf på livstid. Efter Justitsministeriets opfattelse må denne gruppe anses for usammenlignelig med øvrige strafafsonere, hvorfor den foreslåede ordning ikke udgør forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer. Selv hvis den persongruppe, som omfattes af lovforslaget, måtte være Sammenlignelige med øvrige strafafsonere, er det vurderingen, at den forskelsbehandling, som den foreslåede ordning er udtryk for, kan begrundes. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af pkt. 2.3.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at der – set i lyset af karakteren
alvorligheden af de forbrydelser, som de af lovforslaget omfattede livstids-
forvaringsdømte er dømt for – er et særligt hensyn at tage til retsfølelsen hos ofre
pårørende. Desuden er der et særligt hensyn at tage til de personer, som den indsatte i fremtiden måtte indgå i en ny relation med. Som anført i bl.a. pkt. 2.3.2. i lovforslagets bemærkninger vurderes lovforslaget således at være udtryk for en rigtig balancering mellem på den ene side hensynet til retsfølelsen – samt for så vidt angår begrænsninger i muligheden for at modtage besøg, brevveksle
telefonere hensynet til at beskytte andres rettigheder
friheder –
på den anden side den indsattes muligheder for resocialisering
senere udslusning. …” Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøger
Vidne. Sagsøger har forklaret blandt andet, at han den 12. august 2017 blev varetægtsfængslet. Han kan godt huske, hvad der skete den pågældende dag. Det var en speciel dag i hans liv. Han havde aldrig tidligere været fremstil-let. Han kan tydeligt huske Vidne. Hele hans attitude i mødet med de ansatte i Kriminalforsorgen afspejlede, at han ikke har noget imod disse mennesker. Han ser ikke betjentene som sin modpart. Denne dag mødte han systemet første gang
ikke på nogen måde med vrede. Det var forfærdeligt, hvad der var sket. Skulle han overleve, at der var begået et drab, eller skulle han lade være med at overleve, at der var begået et drab? Han havde overvejelser om at begå selvmord. Han traf en beslutning om at se tiden an ikke mindst på baggrund af / 32 sine samtaler med Vidne. Han havde ikke været her, hvis ikke det havde været for samtalerne med Vidne. I dag er han hver dag i tvivl om, hvorvidt det var en fejl. Han så første gang Vidne, da han skulle ind i cellevognen. Hun stod i døren. Det var meget venligt. Han hilste pænt på hende. I bilen snakkede han ikke med hende. Han sad
tænkte over situationen. Man kan ikke tale med nogen i cel-levognen. Der skete nogle ting i løbet af dagen –
så efterfølgende. Han prø-vede at undgå at blive dømt. Der var flere samtaler med Vidne i løbet af dagen. Advokaten sagde flere gange til ham, at han ikke ville blive dømt for drab. Det er han ked af i dag. Han var overrasket over, hvor omsorgspræget det var fra Vidnes side. Han kan ikke huske andre end Vidne fra den første dag. Situationen var præget af, at det var noget ganske kort noget. Men de havde en omfattende dialog, der rummede mange ting
gik langt ud over at hilse på hinanden. Da Vidne senere kom på Afdeling 3 udviklede forbindelsen til Vidne sig til noget helt andet,
hun stoppede i sit job, da hun ville være med ham, indtil han blev løsladt. Han var paf over det men sagde, at hvis hun havde det sådan, så skulle hun gøre det. Frøet til dette var dog lagt allerede den
tale fortroligt med nogen. Han har kun sine egne tanker
sine egne vægge at tale med. Forholdet til Vidne udviklede sig til et venskab. Han skrev noveller, som han gav til hende hver dag. Hun ændrede sine vagter. Fængslet var ikke hans mod-part
ville ham ikke noget ondt. Han oplevede hjertevarme,
Vidne blev et af hans livs bedste venner. Der er et tillidsforhold,
han kan stole på hende. Det var i foråret 2018, at Vidne skrev, at hun ikke ville være fængselsbetjent læn-gere. Hun kunne finde på selv at opsøge ham
trykke på knappen i cellen. En betjent kunne tage 6 indsatte op i et køkken, hvor man sammen kunne lave mad. Det oplevede han flere gange, hvor Vidne så var i civilt. Han oplevede
så, at Vidne hentede ham en time tidligere end de andre, så de kunne tale sammen alene. Han har en møllesten af skam
skyld
rædsel i sig, som han går rundt med på grund af det, som han har gjort. Her var så et menneske, som hjalp ham med / 33 at løfte den sten. På grund af Vidne fik han lyst til at afsone
overleve i stedet for at tage sit eget liv. Fængslet blev opmærksom på, at deres forhold var tæt,
han blev flyttet til Storstrøm Fængsel, hvor deres brevveksling fortsatte. Vidne sagde, at hun ville stoppe sit arbejde
søge besøgstilladelse. Fængslet opsnappede nogle af bre-vene,
der begyndte nu at ske alt muligt mærkeligt. Der kom andre personer til. Alle dem, som han kender, har han kendt i mindst 5 år. Foreholdt indholdet af ekstrakten side 276, Kriminalforsorgens skrivelse af 18. februar 2022, bekræftede han, at han mistede alle kontakttilladelser - 6 be-søgstilladelser
7 ringetilladelser, herunder besøgs-
ringetilladelsen til Vidne. Det var disse mennesker, som han havde kontakt til på dette tidspunkt. Afdelingslederen havde været inde
orientere ham om dette
gav ham mu-lighed for at ringe til de omhandlede personer, så han kunne sige farvel til dem. Da han startede i Storstrøm Fængsel, var der ikke problemer med besøgstilla-delser
besøg. Han bad om at blive overført til Herstedvester, hvor han skulle søge om alle tilladelser igen. Han fik herefter afslag på alle ansøgninger –
så til dem, der havde været godkendt tidligere i Storstrøm Fængsel. Han ved ikke, hvorfor dette skete. Direktoratet skrev, at han afsonede eksemplarisk, så det må være den eneste grund. Motivationen til hans flugt var, at tingene skete på denne måde. Han fik hele tiden at vide, at han afsonede snorlige,
han spurgte, hvad han gjorde galt – hvorfor fik han ikke tilladelserne tilbage? Han mistede ingenting, hvis han blev skudt i hovedet under flugtforsøget. Det var helt unødvendigt. Han kunne lige så godt have fået besøg. Efter flugtforsøget kom han tilbage til Storstrøm Fængsel. Der skulle han bare være blevet. Han fik besøg igen – dog med glasadskillelse. Det fungerede fint. Det var igen de personer, som er anført på ekstrakten side 276, der kunne besøge ham
/eller ringe. Det vigtigste for ham var samtalemuligheden. Han talte dagligt i telefon med Vidne i ca. 1 time. I februar 2022 havde han haft kontakt til de omhandlede personer i mindst 5 år. Begge hans forældre er døde,
han har ikke kontakt til noget familie i øvrigt. Der er en enkelt person fra hans fortid, som han har telefonsamtaler med ca. hver 14 dag. Det er relativt nyt. Det tog dog lang tid at få tilladelsen, selvom det var oplagt, at de kendte hinanden fra tidligere. Han har ikke kontakt til Person 12, da han nu er flyttet til Spanien. Han har ikke adressen til ham. Virkningen af loven har for ham været, at alle de personer, som han havde etab-leret relationer til, blev skåret væk. Hans afsoning er en isolation. / 34 I juli 2022 fik han tilladelse til besøg af en besøgsven. Det skete efter gentagne skrivelser til fængslet. Han har fået en Røde Kors ven – en bondemand, der hedder Person 13. Han må ikke fortælle sit efternavn. De taler om alverdens ting via besøg med glasadskillelse. Han kommer præcist hver 14. dag,
det funge-rer godt. De kontakter, som han har mistet, har ikke kontakt til noget kriminelt netværk. Det eneste menneske han i dag har kontakt til fra sit tidligere liv, er faktisk en ”blakket” person. I hans situation, må hans opgave være at forstå, hvad han har gjort
blive et bedre menneske. Det kan han ikke med de mennesker, som han omgås nu. Det ville han kunne med Vidne
de andre personer, som han nu er afskåret fra at have kontakt til. Det har påvirket ham at miste kontakterne. Han er vantro. Det er nærmest en målsætning at gøre ham til et ringere menneske. Han lever i fornægtelse – han kan ikke tro, at man gør sådan i Danmark. Vidne har jo
så mistet en ven. Han må heller ikke skrive med professionelle mennesker eller forskere. Han har supplerende forklaret, at han den 12. august 2017 fik en relation til Vidne, der gik ud over ”hej
farvel” . Hun fortalte til ham, hvad der skulle ske,
at han ikke skulle være bekymret. Det hele skulle nok falde på plads. Hun sagde
så, at han ville få mulighed for at ringe. Han talte følelser med hende,
hun sagde, at han kunne tale med psykolog
præst,
at fængselspersona-let nok skulle være der for ham. Hun var i situationen professionel til finger-spidserne, men de havde en dialog, der gik langt ud over en almindelig sam-tale. Hun satte sig ved siden af ham
sagde, at han skulle tage det roligt. Han kan ikke i dag huske konkret, hvad de talte om. Han vil tro, at de samlet havde samtale på omkring en time. Han kan ikke huske, hvor det foregik. Han kan heller ikke huske de andre betjente. Han kan huske, at han tænkte, at hun pas-sede på ham. Der gik nogle dage, før han kom på Afdeling 3,
Vidne kom på Afdeling 3, hvorefter de fik etableret en kontakt. Vidne har ikke haft nogen relationer til andre indsatte. Det var første gang. På ny foreholdt indholdet af ekstrakten side 276, Kriminalforsorgens skrivelse af
kørte dommervagt. De fik de ind-satte ned til bilen. Hun hentede Sagsøger, som hun godt vidste hvem var. Hun spurgte, om han var klar. Han kom ud
spurgte hende til, hvad hun hed. Hun fortalte sit navn. Hun fortalte ham herefter om, hvad der skulle ske. Det var om praktiske ting, herunder at han nok bare skulle ”vendes” først. Sagsøger blev transporteret ind i en cellevogn, hvor de indsatte er inde i hver deres rum. Man kan ikke samtale under dette. Hun havde først talt med Sagsøger fra hans celle
hen til vognen. De plejer at køre, så de er på Nytorv omkring kl. 9 eller 9.30. Det var en special dag, fordi Person 6
så skulle fremstilles. Det var politiet, der kørte ham. Han var ikke i cellevognen. Da de kom frem til Nytorv, blev de indsatte fulgt op til deres celler. Sagsøger blev ”vendt” for en dom-mer. På vej op til retslokalet talte hun med Sagsøger. Hun var sammen med en kol-lega. Det tog ikke særlig lang tid, så fulgte de Sagsøger tilbage til cellen. Politiet havde herefter hentet Sagsøger til afhøring,
kom tilbage med ham efter ca. en time til halvanden
sagde, at han måske var selvmordstruet. Hun gik hen til hans celle sammen med en kollega for at tale med ham. De prøvede at tale med ham. Hun sagde, at han skulle tage det roligt,
at der ikke var noget, der var afgjort endnu. Han lovede ikke at gøre noget ved sig selv. Samtalen tog nok 5-8 minutter. Efterfølgende var hun oppe ved cellen nogle gange
så i forbindelse med, at hun delte mad ud. Hun spurgte ham til, at hun vidste, at han havde la-vet nogle spændende ting. Han sagde, at alt var slut,
hun sagde, at der er no-gen udenfor, der venter. Første eller anden gang hun talte med ham, talte han om sine katte. Hun har
så selv katte,
de kom til at tale herom. Sagsøger holdt meget af sine katte
var meget bekymret for dem. De talte om, at han havde fået to små katte
havde en gammel. De ”connectede” . De talte stort set ikke om sagen, andet end hun sagde, at der ikke var afgjort noget. Hun spurgte til Udeladt,
han sagde, at han var færdig med at bygge
”at det er slut” . Hun vil tro, at de samlet har talt sammen i måske 15-20 minutter den pågæl-dende dag. / 36 Sagsøger var den sidste, der kom i egentligt grundlovsforhør. Det var sidst på eftermiddagen. De var ovre i den bageste bygning,
de ville ikke have Sagsøger ud igennem ”journalist- mængden” . Efterfølgende havde hun nogle vagter, hvor hun blev sendt på post. Der var hun nogle gange, der hvor Sagsøger var,
hun talte med ham. Hun havde søgt væk fra vagten. Hun søgte om at komme til Blegdammen
Hun blev ansat her pr.
så jævnligt Sagsøger, som hun talte godt med. Hun taler med alle indsatte, men Sagsøger var god at tale med. De kom til at tale om private ting. Hun lavede mad med de indsatte, herunder Sagsøger. Det gjorde hun med dem, der fungerede godt. Deres venskab udviklede sig. Efter jul/foråret 2018 havde hun fået nogle følelser for Sagsøger. Dengang mistolkede hun det nok som forelskelse. Hun kunne tale med Sagsøger om alt. Hun besluttede sig for at søge væk
søgte ud i Arbejdsplads. Hun sagde ikke noget til Sagsøger herom. Sagsøger blev flyttet til Storstrøm Fængsel,
hun opsagde sit job som fængselsbetjent, da hun fik arbejde i Arbejdsplads. Hun havde 3 måneders opsi-gelse. Sagsøger
vidnet skrev sammen. Hun var ulykkelig over, at han var blevet flyttet. De havde ikke sagt farvel eller noget. Det var hårdt. Mens Sagsøger var i Storstrøm Fængsel, havde de kontakt pr. brev. Hun stoppede i Kriminalforsor-gen pr.
der blev rykket for besøgstilladelse. Hun skrev breve til Sagsøger. I januar 2019 fik de at vide, at de havde set ansøgningen. Hun blev ca. en uge se-nere – i februar - indkaldt til en samtale hos en psykolog. Psykologen skulle for-tælle, hvad Sagsøger var dømt for
skulle tale med vidnet. Hun fortalte, hvordan det hele var foregået,
at det var hendes eget valg. Kort efter fik hun at vide, at hun kunne besøge Sagsøger,
senere fik hun to overvågede besøg
herefter almindelige besøg. Hun besøgte Sagsøger en til to gange om ugen fra april
blev overført til Storstrøm Fængsel. De skrev breve sammen. Hun fik herefter at vide, at Sagsøger ikke fik hendes breve, da der havde været brev-
besøgskontrol. Da dette ophørte, fik Sagsøger samlet en bunke breve fra hende. Fra december 2020 kunne de igen brevveksle. Sagsøger fik ultimo januar 2021 lov til at ringe til hende en gang om ugen. Hun fik besøgstil-ladelser fra marts 2021 – men det var ”rudebesøg” . Sagsøger fik
så lov til at ringe / 37 oftere
kunne til sidst ringe til hende dagligt. Hun besøgte ham 1 til 2 gange om ugen. Sagsøger har aldrig presset hende eller forsøgt at manipulere hende. Han har aldrig gjort hende noget som helst. Deres forhold var nærmest som et ”bror/søster for-hold” . De kunne tale om alt. De er dog ikke gået i dybden med det, som Sagsøger er dømt for. De har talt om de ting, der skete op til, at han begik forbrydelserne. I februar 2022 stoppede det med besøg. Hun besøgte ham sidste gang 1. februar 2022,
han fik at vide, at det herefter stoppede. Han ringede
fortalte hende dette. Det har betydet, at hun har været rigtig langt nede. Sagsøger har været en rigtig god støtte for hende. I 2019 mistede hun sin far,
der var problemer med hendes mor. Sagsøger var en meget stor støtte i den forbindelse. Han var der hele tiden for hende. Hun har
så været der for Sagsøger. Han kan tale med hende om alt. De har vendt hinandens tanker. De har
så talt om, hvis der kom en dag udenfor fængslet. De har aldrig været uvenner. Hun har supplerende forklaret, at deres første møde var den 12. august 2017, da hun mødte ind
hentede Sagsøger i Afdeling 1. Han skulle lige blive klar fra cellen,
de gik herefter over til transporten. Det tog nok i alt 5 minutter. De talte ikke sammen under transporten. Da de kom til Nytorv, fulgte de Sagsøger op til en celle sammen med de andre indsatte. Der var ingen samtale i den forbindelse. Sagsøger skulle herefter ”vendes” for dommeren. De talte sammen frem
tilbage fra retslokalet. Det var om praktiske forhold. Det er sædvanligt, at de følger den indsatte frem
tilbage. De var ikke med inde i retten. Foreholdt ekstrakten side 280 – punkt 11 til 13 – forklarede hun, at hun er enig i beskrivelsen. Det var da hun hentede Sagsøger, at hun talte med ham. Fra ventecel-len til retslokalet tog det mere end 1 minut, da de ikke kunne bruge det sæd-vanlige retslokale. Herudover var der samtaler med Sagsøger ved hans celle. Første gang var hun sammen med en kollega. De andre gange var hun alene. Dørene står åbne ind til kontorerne. De er kun to hele tiden, hvis det er banderelateret. De havde samtaler i anledning af, at det blev oplyst, at Sagsøger var selvmords-truet. Hun talte med sin kollega herom. Det er ikke noget, som de sædvanligvis noterer. Det gør de først, når de kommer hjem til afdelingen. Det oplyste hun afdelingspersonalet om. De talte med Sagsøger herom i løbet af hele dagen –
så fordi der gik så længe. Hun har ikke nogen særlig uddannelse i at tale med en selvmordstruet. Hun så Sagsøger jævnligt i perioden fra august til november. Hun så ham nogle gange tilfældig på gangen
har
så transporteret ham til retspsykiatrisk i en cellevogn. / 38 Det var først i foråret 2018, at hun indså, at hun havde en relation til Sagsøger, der gik ud over det, som det burde være. Hun har ikke haft en relation til en indsat, som hun har til Sagsøger. Det har kun været overfladisk. Hun blev foreholdt indholdet af ekstrakten side 287 – sit eget notat – samt ek-strakten side 289 - tjenstligt forhør af Person 2 –
forklarede, at man i dommer-vagten ofte har en person, der er selvmordstruet. Folk er som anholdte pres-sede. Hun forstår ikke, hvorfor Person 2 ikke kan huske dagen, da der skete mange ting, herunder fremstillingen af Person
telefoni vedrørende Vidne (bilag 15) udgør en krænkelse af EMRK artikel 8 (påstand 1
2), • at afgørelsen om at inddrage samtlige sagsøgers kontakttilladelser den
familieliv er beskyttet i EMRK artikel 8, stk. 1. Af bestem-melsens stk. 2 følger tre overordnede betingelser for lovligt at gøre indgreb i denne ret:
57 a. De vedtagne bestemmelser i strfbl. §§ 51 a, 55 a,
57 a, er ifølge lovbemærk-ningerne tiltænkt at varetage hensynet til "retsfølelsen". Ifølge lovforslaget (L 76 af 10/11/2021) er reglerne således navnlig tiltænkt at varetage et hensyn til ofrene, som ifølge forslaget kan finde "det er krænkende at se, hvordan så-danne dømte kan leve et liv, hvor vedkommende i fængslet tilegner sig nye relationer som andre, der lever et liv uden for kriminalforsorgens institutio-ner". Ifølge bemærkningerne skal en livstidsstraf kunne "mærkes", hvilket er baggrunden for de omhandler begrænsninger. Det er under hensyn hertil, at sagsøger ud fra en formålsfortolkning må anta-ges at være meddelt afslag på kontakttilladelse mv. til Vidne. Hverken afslaget på kontakttilladelse til Vidne eller afgørelsen om bortfald af sagsøgers hidtidige kontakttilladelser er begrundet i ordens- el-ler sikkerhedsmæssige hensyn, hensynet til Vidne selv, eller mi-stanke om at kontakten eksempelvis benyttes til at promovere egne ugernin-ger eller lign., hvilket der da ej heller er noget grundlag for at antage. At der skulle være noget som helst beskyttelseshensyn at tage til Vidne eller andre af sagsøgers kontakter må i det hele afvises. Hverken de konkrete afgørelser i denne sag, eller nogen af de fremlagte akter fra sagsøgte (Storstrøm Fængsel), Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Justitsministeriet viser, at der skulle være beskyttelseshensyn vedrørende de enkelte kontakter. Skulle der være et beskyttelseshensyn, må et sådan hensyn skulle påvises kon-kret i hvert enkelt tilfælde. Foruden begrundelsen i selve afslaget bekræfter sagens øvrige akter således, at afslaget på kontakt mellem Vidne
sagsøger alene har til for-mål at varetage lovbemærkningernes hensyn til retsfølelsen
reelt har et pø-nalt sigte. Det gøres på denne baggrund gældende, at dette ikke udgør et anerkendelsesværdigt
dermed lovligt formål, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Det gøres således gældende, at afgørelsen om bortfald
etablerering af kontakt er ugyldigt, idet afslaget,
de bestemmelser afslaget hviler på, udgør en krænkelse af EMRK artikel 8. Hertil kommer, at der ikke foretages nogen konkret
individuel vurdering af nødvendigheden af det pågældende indgreb vedrørende hver enkelt af sagsø-gers kontakter. Bestemmelserne i strbfl. § 51 a mv. udelukker effektivt al kon-takt til sagsøgers kontakter i en 10-årig periode. / 40 Ifølge sagsøgte kan der ikke gøres nogen undtagelse hertil vedrørende de på-gældende personer, herunder efter strfbl. §§ 51 a, stk. 2, 2. pkt., 55 a, stk. 2, 2. pkt.,
57 a, stk. 2, 2. pkt., der ifølge sagsøgte alene hjemler adgang til kontakt med en såkaldt besøgsven. Sagsøgte har ikke taget hensyn til, at sagsøger i en årrække før lovændringen havde haft kontakttilladelse til de omhandlede personer, herunder Vidne,
at der på tidspunktet, hvor lovændringen trådte i kraft, således ikke var tale om personer, som sagsøger ikke i forvejen kendte eller havde no-gen relation til. Sagsøger havde således etableret en nær
årelang kontakt til mange af de omhandlede personer, herunder Vidne, som han betragter som en af sine nærmeste pårørende
som en del af sin familie. Hverken lovbemærkningerne eller sagsøgtes afgørelser tager hensyn til dette. Hertil kommer, at der er tale om fuldstændige afskæring af kontakt til alle sagsøgers kontakter uden for fængslet. Sagsøgte har ej heller foretaget en vur-dering af, hvorvidt mindre indgribende restriktioner end fuldstændig kon-taktforbud eksempelvis kunne finde sted. Herved forstås, at sagsøger eksempelvis kunne være meddelt afslag på be-søgstilladelse, hvis dette konkret var indiceret, men tilladelse til at telefonere, eller kontakttilladelse til enkelte af de omhandlede personer. Det bemærkes, at sagsøger ved sagsøgtes afgørelse af 2. februar 2022 om bortfald af kontakttilla-delse blev frataget alle sine kontakttilladelser. Med strfbl. § 55 a mv. blev tillige indført en helt generel
uforkortelig peri-ode på 10 år, hvor reglerne om afskæring af kontakt er gældende. Det gøres gældende, sagsøger samlet set derved har været udsat for et uproportionalt indgreb i sagsøgers rettigheder efter EMRK artikel 8, stk. 2. 2.2. Vedrørende det konkrete afslag på kontakttilladelse til Vidne (på-stand 1
2): Det følger af strfbl. §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1.pkt.,
57 a, stk. 2,
57 a, stk. 2,
den pågældende person, som den indsatte ønsker at modtage besøg fra. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kon-talt,
at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en år-række. Det forudsættes dog, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte
den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar – f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i be-stemmelsens forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsens forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmelsens forstand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte
den pågældende person." Bemærkningerne må forstås således, at der skal have været en "indbyrdes dia-log" mellem den indsatte
den person, der søges kontakttilladelse til. I or-dets forstand skal der således blot være ført en samtale, førend kontaktkravet er opfyldt. Der er i lovforslaget foretaget en meget præcis afgrænsning. I lov-bemærkningerne anføres det således udtrykkeligt, at det falder uden for "kon-takt" i lovens forstand, hvis der er tale om kontakt i form breve eller beskeder på sociale medier, hvor der ikke er modtaget svar, idet dette ikke udgør en di-alog. Det der efter sagsøgers opfattelse må betragte som ren envejskommuni-kation. Med den anførte afgrænsning i lovbemærkningerne står det således klart, at der ikke stilles sådanne krav til kontakten, som sagsøgte har indfortolket, idet den indsatte blot skal godtgøre, at denne har haft en dialog med vedkommende forud for tidspunktet for sin varetægtsfængsling. Det af sagsøgte indfortolkede krav om "kvalificeret kontakt" er end ikke nævnt et eneste sted i lovbemærkningerne eller i lovens øvrige forarbejder, hvorfor der ikke er no-gen holdepunkter for at indfortolke et sådant krav. Det samme gør sig gældende vedrørende kontakt af "professionel karakter", som ifølge sagsøgte ikke udgør kontakt. Ej heller dette finder støtte noget sted i lovens forarbejder. Sagsøgte har gjort gældende, at ansatte i kriminalforsorgen (som Vidne var på daværende tidspunkt) helt falder uden for området af perso-ner, der kan opnå kontakt til livstidsdømte m.fl. Dette skyldes ifølge sagsøgte, at disse personer er særligt eksponeret
derfor må nyde en særlig beskyt-telse. Ej heller disse overvejelser ses at have støtte i lovforarbejderne. Skulle der være et særligt beskyttelseshensyn at tage til Vidne må dette ske efter en konkret vurdering, således som retsstillingen
så var før vedta-gelsen af straffuldbyrdelseslovens § 51 a mv. / 42 Afgrænsningen i lovbemærkningerne af kontaktkravet må antages med god grund at være formuleret så præcist, som tilfældet er,
så for undgå at myn-dighederne skal foretage en vurdering af værdien/ægtheden af den kontakt, der måtte være etableret mellem mennesker, når blot det kan lægges til grund, at kontakten i form af dialog er etableret inden varetægtsfængslingen. Afslaget hviler således udelukkende på en formålsfortolkning, der for sagsø-ger at se, herunder når henses til det fremlagte materiale om sagsbehandlin-gen
sagsgangen i centraladministrationen, er konstrueret til lejligheden for at meddele sagsøger afslag (usagligt). Det bemærkes endvidere, at et afslag af den i sagen omhandlede karakter skal have sikker støtte i lovens ordlyd eller bemærkninger, hvilket efter sagsøgers opfattelse ikke er tilfældet i denne sag. Persongruppen i 1. pkt. afgrænses foruden kontaktkravet som nævnt endvi-dere ved, at kontakten skal være etableret inden varetægtsfængslingen. Sagsøgte har i duplikken, side 2, anført, at der ikke er enighed om, at der var "dialog" mellem Vidne
sagsøger forud for kendelsen om vare-tægtsfængsling, fordi sagsøger ikke har dokumenteret denne kontakt. Dette uagtet det i sagsøgtes egen afgørelse af
Vidne etablerede kontakt med hinanden den 12. august 2017 forud for kendelsen om varetægtsfængsling af din klient." Denne begrundelse har sagsøgte fragået i forbindelse med retssagen. Det følger af lovbemærkningerne (L 76) herom (min fremhævning): "Kontakten skal desuden være opstået før varetægtsfængslingen. Herved forstås tidspunktet for afsigelsen af den kendelse, hvor den pågældende varetægtsfængsles i den sag, som senere fører til at den pågældende idømmes liv-stid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid. Hvis den pågældende senere løslades
varetægtsfængsles igen, vil der ved fastlæggelsen af tidspunktet skulle tages udgangspunkt i tidspunktet for den seneste varetægtsfængsling." Det gøres gældende, at sagsøger har påvist, at der var kontakt mellem Vidne
sagsøger forud for tidspunktet for kendelsen om varetægts-fængsling, således som sagsøgte da
så lagde til grund i sin egen afgørelse. Foruden bevisførelsen i retten henvises til det af Vidne udfærdi-gede "notat" (bilag 6), til Københavns Fængslers svar (bilag E)
referat af tje-nestelig samtale med fængselsbetjent Person 2 (bilag 17). Såfremt retten ikke måtte finde, at der kan meddeles kontakttilladelse efter §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1.pkt.,
57 a, stk. 2,
57 a, stk. 2,
bestemmelsens ordlyd eller forar-bejder udelukker således ikke, at den indsatte får tilladelse til meningsfuld kontakt til omverdenen. 2.
at dette er en afgørelse i forvaltningslo-vens forstand
ikke faktisk forvaltningsmyndighed som anført af sagsøgte. Det gøres gældende, at afgørelsen herom er ugyldig allerede fordi sagsøger ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, stk. 1, blev hørt, inden afgørelsen om bortfald/inddragelse af kontakttilladelser blev truffet. Hørings-pligten udgør en garantiforskrift,
afgørelsen er derfor ugyldig. Havde sagsøgte ulejliget sig hermed, havde sagsøger haft lejlighed til at frem-lægge dokumentation for, at der var personer på listen, som opfyldt betingel-serne i de vedtagne bestemmelser,
dermed ikke skulle miste kontakttilla-delse. Til støtte herfor henvises til sagsøgtes afgørelse af
U.2021.1893H), at godtgørelse for krænkelse af EMRK udbetales efter prin-cippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammenholdt med EMRK artikel 13,
at godtgørelsen udmåles i henhold til artikel 41. Det gøres gældende, at den blotte konstatering af en krænkelse ikke er til-strækkelig, når henses navnlig til den lange periode (pt. mere end 1½ år), som sagsøger er blevet nægtet kontakt til de omhandlede personer. Den af sagsøgte påberåbte afgørelse i Tim Henrik Bruun Hansen mod Danmark, som vedrører krænkelse af processuel karakter (reelt en rettergangsfejl) af EMRK artikel 5, er ikke at sammenligne med situationen i herværende sag, hvor sagsøger blev frataget samtlige sine kontakttilladelser
derfor i en lang periode de facto har været afskåret fra at tage kontakt til sine nærmeste uden for fængslet. …” Storstrøm Fængsel har i sit påstandsdokument anført: ”… Til støtte for frifindelsespåstanden gøres overordnet gældende, at Storstrøm Fængsels afgørelse af 2. december 2022 (bilag 15) er gyldig
lovlig
ikke udgør en overtrædelse af Sagsøgers menneskerettigheder. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Storstrøm Fængsels vurdering, hvorefter der ikke var etableret en sådan kontakt mellem Sagsøger
Vidne forud for varetægtsfængslingen af Sagsøger, at der kunne meddeles tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni. Vidne kan af samme grund ikke fremadrettet meddeles tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni. Det gøres desuden gældende, at Storstrøm Fængsels orientering af 2. februar 2022 (bilag D) ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand,
at Sagsøger allerede derfor ikke burde være partshørt forud for oriente-ringen. 4.1 Storstrøm Fængsels afgørelse af 2. december 2022 om afslag på tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med Vidne var ikke ugyldig Sagsøger har til støtte for påstand 1, 2
4 overordnet gjort to forhold gældende: For det første, at Vidne var omfattet af per-songruppen i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt.,
2,
2,
57 a samt den konkrete afgørelse er i strid med EMRK artikel 8. 4.1.1 Vidne
Sagsøger havde ikke en kontakt i straffuldbyrdelseslovens forstand forud for varetægtsfængslingen Sagsøger blev varetægtsfængslet ved grundlovsforhør den
var en del af det hold betjente, som transporterede Sagsøger fra Fængsel til Københavns By-ret den
at fængselspersonalet ikke var til stede under selve retsmødet eller under eventuelle pauser i retten,
at den eneste mulighed for at tale sammen var under gåturen fra ventecellen til Dommervagtslokalet, hvilket tager ca. ét minut. På dette ene minuts gåtur vil der efter det oplyste dog mindst være to fængselsbetjente, hvorfor en samtale om ”løst
fast” efter Køben-havns Fængslers vurdering ikke ville være mulig. Det bemærkes, at denne beskrivelse står i kontrast til Vidnes be-skrivelse af forløbet, hvorefter hun havde været i dialog med Sagsøger ” flere gange i løbet af dagen” (bilag 6). Videre bemærkes i denne sammenhæng, at fængselsbetjent Person 2 in-tet husker fra dagen for fremstillingen af Sagsøger i dommer-vagten den 12. august 2017, herunder hvorvidt Vidne var i dia-log med Sagsøger. Person 2 kan alene bekræfte, at Vidnes beskrivelse stemmer overens med de almindelige procedurer
arbejdsopgaver i forbindelse med fremstilling i dommervagten,
at det er sandsynligt, at det kan være foregået som beskrevet af hende (bilag 17). Det kan derfor ikke kan lægges til grund, at kontakten med Vidne var som beskrevet i Vidnes e-mail af
2, 1. pkt., ikke kan anses for opfyldt ved den professionelle kontakt Sagsøger
Vidne har haft forud for varetægtsfængslingen, som følge af Vidnes stilling som fængselsbetjent. / 46 Bestemmelserne om indskrænkning af livstids-
visse forvaringsdømtes ret til brevveksling, besøg
telefoni må fortolkes i lyset af lovens klare formål om bl.a. at begrænse livstids-
visse forvaringsdømtes mulighed for at etab-lere nye relationer af hensyn til retsfølelsen hos ofre
pårørende samt at be-skytte de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med. Det har således været det klare formål med loven at begrænse livstidsdømtes mulighed for at tilegne sig nye relationer. Efter loven har den indsatte dog – som en undtagelse til ovennævnte – fortsat mulighed for kontakt med bl.a. personer, som den pågældende har været i kontakt med, før vedkommende blev varetægtsfængslet. Herved sikres det, at livstids-
visse forvaringsdømte kan opretholde kontakt til venner eller be-kendte, som de kendte forud for deres afsoning. Det omfatter ikke kontakt med ansatte i kriminalforsorgen, hvor kendskabet til hinanden er opstået i for-bindelse med varetægtsfængslingen. Undtagelsen omfatter således efter en naturlig sproglig forståelse ikke den ganske særlige situation, hvor en ansat i kriminalforsorgen ønsker privat kontakt med en livstidsdømt, når den ansatte alene har haft en professionel kontakt med den dømte i forbindelse med transporten til retten til behandlingen af spørgsmålet om varetægtsfængslingen. Vidne kan således ikke som følge af sin stilling anses for at have haft en sådan kvalificeret kontakt til Sagsøger forud for vare-tægtsfængslingen den 12. februar 2017, at det opfylder kontaktkravet i straf-fuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt.,
2,
2, 1. pkt., idet kontakt-kravet ikke kan anses for opfyldt ved en sådan – ganske kort – professionel kontakt. Sagsøger har i øvrigt ikke dokumenteret omfanget af den kon-takt, der skulle være etableret mellem ham
Vidne forud for kendelsen om varetægtsfængsling, herunder at denne kontakt skulle opfylde kontaktkravet i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt.,
2, 1. pkt. Det bemærkes, at det fremgår af straffuldbyrdel-seslovens § 51 a, stk. 5, § 55 a, stk. 5,
5, at det påhviler den ind-satte at påvise, at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen i lovens forstand. Yderligere gøres det gældende, at Vidne ikke kan meddeles tilla-delse til besøg, brevveksling
telefoni efter bestemmelserne i § 51 a, stk. 2,
2,
pårørende samt hensynet til beskyttelsen af de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med, som er baggrunden for bestemmel-sernes stk. 1, ligeledes må føre til, at selvsamme personer, som den indsatte ønsker kontakt til, ikke kan meddeles tilladelse til kontakt efter bestemmelser-nes stk. 2,
telefoni med Vidne som følge af ”særlige om-stændigheder” efter § 51 a, stk. 2, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, 2. pkt.,
2, 2. pkt. 4.1.2 Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser skal ikke tilsidesættes,
afgørelsen er ikke i strid med EMRK artikel 8 Begrænsningen i livstids-
visse forvaringsdømtes ret til besøg, brevveksling
telefoni efter bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a
57 a, udgør et indgreb i den indsattes rettigheder i henhold til EMRK artikel 8, stk. 1. Bestemmelserne er imidlertid begrundet i hensynet til at beskytte andres rettigheder
friheder,
udgør et egnet
nødvendigt middel, jf. EMRK artikel 8, stk.
så for så vidt angår bestemmel-sen i straffuldbyrdelseslovens § 55 a ved dom af
2, 2. pkt., fremgår i øvrigt, at der kan meddeles tilladelse til besøg, brevveksling
telefoni med andre end de i bestemmelsernes 1. pkt. nævnte personer, hvis ”særlige omstændigheder” taler herfor. En særlig omstændig-hed i bestemmelsernes forstand vil bl.a.
så kunne være tilfældet i de situationer, hvor nægtelse ville udgøre en krænkelse af den indsattes rettigheder i henhold til EMRK artikel 8. Medlemsstaterne er
så overladt en ganske betydelig skønsmargin (”margin of appreciation”) ved fastsættelse af afsoningsregimet for livstids-
visse forvaringsdømte. Sagsøgers anbringende om, at bestemmelserne som sådan skulle være i strid med EMRK artikel 8, må således afvises. I forhold til selve indgrebet i Sagsøgers rettigheder efter EMRK artikel 8 bemærkes det, at indsatte, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser i det danske samfund. På den baggrund indførte lovgiver bestemmelserne i straf-fuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a
57 a af hensyn til retsfølelsen hos ofre
pårørende samt af hensyn til at beskytte de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med (lovforslag nr. L 76 af
som en del af sin familie” (stævningens side 8). Det bemærkes i den sammenhæng, at Sagsøger
Vidne alene kender hinanden som følge af Vidnes stilling som fængselsbetjent. Storstrøm Fængsels afgørelse, som er truffet på baggrund af de indførte regler i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a
57 a, udgør et indgreb i Sagsøgers ret til privatliv, men det gøres gældende, at afgørelsen er nød-vendig
egnet
dermed proportional samt forfølger et lovligt formål. Stor- / 49 strøm Fængsels afgørelse af
egnet middel til at ” beskytte andres rettigheder
friheder” . Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets kommenterede hørings-oversigt af
andre fængselsbetjente), der som fængselsbetjent må antages at have været særligt udsat i forhold til bl.a. livstidsdømte. Hensynet til at beskytte de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med, som fremgår af lovbemærkningerne, må således i væsentlig grad antages at om-fatte hende, da hun som følge af sin stilling netop var særligt eksponeret for påvirkning fra denne særlige gruppe af indsatte. I den forbindelse forfølger indgrebet ligeledes det lovlige hensyn at beskytte fængselsvæsenets integritet samt samfundets opfattelse af
tillid til fængselsvæsenet i forhold til, at per-sonalet, der er sat til at bevogte disse, som har begået nogle af de mest alvor-lige forbrydelser, ikke begynder at dyrke privat omgang med de selv samme indsatte. Som anført ovenfor har Sagsøger siden juli 2022 haft besøg af en besøgsven fra Røde Kors, idet han ikke har familie eller øvrige kontakter omfattet af § 51 a, stk. 2, 1. pkt., der ønsker kontakt med Sagsøger. Storstrøm Fængsel har således sikret Sagsøgers ret til privatliv
social interaktion gennem bevilling af en besøgsven, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 2. pkt. Sagsøger har gjort gældende, at der hverken i lovforarbejderne eller i Storstrøm Fængsels svarskrift er henvist til, at tidsgrænsen på 10 år i §§ 51 a, stk. 1, 55 a, stk. 1,
57 a, stk. 1, er indført af sikkerhedsmæssige hensyn. Sagsøger har i den forbindelse henvist til EMD’s dom Danielevich v. Russia, 19.10.2021 [31469/08], pr. 60, hvor Domstolen bl.a. beskriver ud-drag af Europarådets torturkomités (CPT) rapporter. Det bemærkes, at den i dommen anførte beskrivelse af uddragene fra Europa-rådets torturkomités rapporter – som ikke er bindende for medlemsstaterne – ikke er udtryk for, at EMD har statueret, at der alene kan gøres indgreb i ind-sattes kontakt til omverdenen af sikkerhedshensyn. Tværtimod har EMD i samme dom, Danielevich v. Russia, 19.10.2021 [31469/08], pr. 47, anført føl-gende: / 50 “Any restriction on a prisoner’s rights under Article 8 must be justified in each individual case, although such justification may well be found in the considerations of security, in particular the prevention of crime and disorder, which inevitably flow from the circumstances of imprisonment” [min understregning]. Indgreb i indsattes rettigheder efter EMRK artikel 8 skal således kunne begrundes
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.