ECLI:DK:HJR:2023:BS0000004600 Landsrettens dom stadfæstes i sag om afslag på opholdstilladelse

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den

1. januar 2008 Sag 528/2006 (
2. afdeling) Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Hans Boserup) mod Flygtningenævnet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering for begge) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets
3. afdeling den
4. november
5. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Jens Peter Christensen. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens §
6. Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande. De indstævnte, Flygtningenævnet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har påstået stadfæstelse. Anbringender Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af
7. juni 2004 om afslag på opholdstilladelse efter den dagældende udlændin-gelovs § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e), anført, at de er omfattet af den personkreds, bestemmelsen vedrører. / - 2 - Integrationsministeriet har heroverfor gentaget sit anbringende om, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, da deres opholdstilladelse efter Kosovonødloven på tidspunktet for udrejsen den
8. juli 2000 var udløbet. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af
9. juni 2004 om afslag på humanitær opholdstilladelse supplerende anført, at ministeriet var forpligtet til at følge den lempelige praksis over for etniske albanere fra Ko-sovo, som ministeriet redegjorde for i notat af
10. marts 1995 til Folketingets Retsudvalg. Integrationsministeriet har heroverfor anført, at den lempelige praksis blev reguleret som følge af ændrede faktiske forhold i Kosovo, navnlig efter indrykningen af internationale styr-ker i Kosovoprovinsen i 1999 og indsættelsen af FN's midlertidige administration (UNMIK). Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har i deres andet procedureindlæg gjort nogle nye anbringende gældende. Efter afgivelsen af dette har de fremsendt Europarådets retningslinjer "Twenty Guidelines on Forced Return", september 2005, og også i forbindelse hermed gjort nogle nye anbringender gældende. Flygtningenævnet og Integrationsministeriet har protesteret imod de nye anbringender. Under henvisning til retsplejelovens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse anbringender fremsættes. Efter sagens optagelse til dom har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 fremsendt to bilag vedrørende en klage til Integrationsministeriet over Rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med en beslutning om at fritage Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 for meldepligt, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, nr.
11. Flygtningenævnet og Integrationsministeriet har protesteret herimod. Da bilagene er fremsendt efter sagens optagelse til dom, tillades disse bilag ikke fremlagt, jf. retsplejelovens §
12. Det er oplyst, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 blev udsendt til Kosovoprovinsen den
13. august
14. / Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Flygtningenævnets afvisningspåstand er taget til følge. / - 3 - Af de grunde, der er anført af Integrationsministeriet i afgørelsen af
15. juni 2004, finder Hø-jesteret, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke efter deres indrejse i Danmark den
16. september 2000 var omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e). Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at ophæve Integrationsministeriets afgørelse af
17. juni 2004 om afslag på humanitær opholds-tilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk.
18. Det bemærkes herved, at Integrations-ministeriet har været berettiget til som sket at regulere praksis over for etniske albanere fra Kosovo som følge af ændrede faktiske forhold i Kosovo. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 25.000 kr. til Flygtningenævnet og 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. / /