Københavns Byret DOM afsagt den 1. november 2023 i sag SS 3-12715/2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1956) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1963) Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 29. april 2022. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, falsk forklaring for retten, ved den 13. august 2013 i Københavns Byret, som vidner i en sag anlagt af Advokat 1 på vegne af seks demonstranter mod Københavns Po-liti vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt politiet havde foretaget administra-tiv frihedsberøvede af de pågældende under den kinesiske præsidents besøg i København den 15. juni 2012, i strid med sandheden at have forklaret følgende: Tiltalte 1 1) “Demonstranterne løb ned mod slotspladsen. Vidnet vurderede på denne baggrund, at de formentlig ikke kunne stole på de aftaler, der var indgået med demonstrationsledelsen. Politiet opstillede derfor gruppevogne på broen mellem Højbro Plads og Slotspladsen, så der ikke kunne komme demonstran-ter ind på Slotspladsen. Dette gjorde, at demonstrationen ikke var lige så synlig, som hvis demonstranterne havde overholdt spillereglerne” . 2) “Der var ikke nogen instrukser fra overordnet side om, at personer, der stod med tibetanske flag, skulle fratages disse” . 3) ”Oplysningen om, “ at kineserne ikke ville tabe ansigt” , brugte politiet ikStd 75327 side 2 ke til noget. Så længe der var fred og ro, ville de holde afstand, og hvis der opstod problemer, ville de stille og roligt blive mere synlige. Vidnet gav oplysningen om, at kineserne ikke ville tabe ansigt videre til resten af persona-let. Det var nødvendigt for dem at være så bredt orienteret som muligt om situationen. Politifolkene kunne møde personalet fra Kina eller andre, der men-te, at tingene skulle være anderledes, så det var relevant for dem at have den-ne viden. Det gjorde blandt andet, at de kunne oplyse, at det var lovligt at yt-re sig” . 4) “Forespurgt om Københavns Politi ville have grebet ind, hvis der havde været en enkelt demonstrant på Slotspladsen med et tibetansk flag, forklare-de vidnet, at det ville man ikke umiddelbart, men det var jo i strid med de regler, der var stillet op for demonstrationen. Det ville afhænge af, hvor man stod, og hvordan man opførte sig. Vidnet bekendt var der steder, hvor folk stod med tibetanske flag, men han ved det ikke med sikkerhed” . Tiltalte 2
- a)“Folk måtte gerne have tibetanske flag med for politiet” .
- b)“Lige som Dronningen kom kørende, kom der noget bevægelse i demonstrationen. Derfor kørte bilerne frem, hvis der var nogen, der løb frem” .
- c)“Vidnet kender ikke baggrunden for visitationen” .
- d)“der så vidt vidnet husker ikke var særlige hensyn eller instrukser, der skulle tages højde for i forbindelse med dette statsbesøg” .
- e)“Vidnet så tibetanske flag i området omkring Slotspladsen, men han gjor-de ikke noget ved det, og han ved ikke, om nogle af hans kollegaer gjorde noget ved det” . Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Oplysningerne i sagen Den kinesiske Præsident 1 besøgte Danmark den 14.-16. juni 2012. Under besøget besøgte præsidenten bl.a. Amalienborg, Langelinie, Rosen-borg Slot og Christiansborg Slot. Vidne 1, Vidne 2, Person 1, Vidne 3, Person 2 og Vidne 4 anlagde den 20. juli 2012 sag mod Københavns Politi med føl-gende påstand: "Frihedsberøvelsen af dem den 15. juni 2012 kendes ulovlig i henhold til retsplejelovens kapitel 43 a. Sagsøgerne har endvidere fremsat side 3 krav om erstatning efter retsplejelovens § 469, stk. 6". Vidne 1 indgik i episoder ved Amalienborg og Langelinie. Vidne 4 indgik i en episode i Kongens Have ved Rosenborg Slot. Vidne 2, Person 1, Vidne 3 og Person 2 indgik i episoder ved Christiansborg Slot/Højbro Plads. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev ved mail af 1. august 2013 af Kø-benhavns Politis advokat indkaldt som vidner. Med indkaldelsen var vedhæf-tet bl.a. retsbog af 21. februar 2013 med sagsøgernes forklaringer, notitser om episoderne og operationsbefalingen. Operationsbefalingen, der var udfær-diget "til tjenestebrug", var ikke en del af retssagens materiale. Følgende fremgår endvidere af mailen bl.a.: ”… Københavns Politis påstand under sagen er, at de pågældende ikke har været frihedsberø-vede, idet der ikke findes registreringer om dette i POLSAS eller i andet materiale, som er tilgået sagen. Advokaten fastholder sin påstand, og gør gældende at nogle kortvarige kontakter, som de pågældende havde med politiet, hvor de blev opholdt mens de blev tjekket og i nogle til-fælde fulgt hen til det sted, hvor der måtte demonstreres, udgør en frihedsberøvelse! Vores påstand er, at dette ikke er en frihedsberøvelse, men det skal retten nu tage stilling. … Jeg vil gerne afhøre følgende i retten: Kl. 09.30: Vpi. Tiltalte 1 - Som operationel ansvarlig redegøre for tilrettelæggelsen af den politimæssige indsats på grundlag af operationsbefalingen, herunder trusselsvurdering, om vi havde modta-get instrukser "fra højere sted", baggrunden for beslutning om at henvise 2 anmeldte demonstrationer til Højbro Plads og den deraf følgende fremgangsmåde med at henvise enkeltstående demonstranter til Højbro Plads. - Valg af fremgangsmåde med at rydde områder kort før VIP's ankomst frem for at af-spærre området længere tid i forvejen (se Person 3's mail af 26.6.12) - Sondring mellem demonstranter og andre tilstedeværende (tibetanske flag/bannere ctr. danske/kinesiske flag mv.) - Endvidere indholdet af notits af 19. juni 2012 Kl. 10.30: Pk. Tiltalte 2 - Som indsatsleder redegøre for den konkrete indsats ved Langelinie, Christiansborg og Rosenborg - Indholdet af notitser af 26. juni 2012, 17. august 2012 og mail af 11. juli 2012 fra side 4 Person 3. Kl. 13.00: vpk. Vidne 5 - Som delingsfører redegøre for forløbet ved Langelinie, særligt vedrørende Vidne 1 (bemærk at den påståede frihedsberøvelse er en episode efter kontakten med pb. Person 4). - Notits af 25. februar 2013 Kl. 13.45: Pb. Person 4 - Episoden med Vidne 1, beskrevet i notits af 28. juni 2012 (bemærk igen, at den påståede frihedsberøvelse fandt sted efter episoden beskrevet i notitsen). Kl. 14.15: Pa. Vidne 6 - Var ifølge operationsbefalingen indsatsleder ved Rosenborg (der foreligger meget spar-somt materiale herom, se dog Tiltalte 2's notits af 17.8.12.) - Om muligt afgive forklaring om "tilbageholdelsen" af Person 5/andre i forbin-delse med arrangementet. Der vil helt sikkert generelt blive stillet spørgsmål fra advokaten om, hvorvidt der var gi-vet instrukser vedrørende forbud mod at fremvise tibetanske flag og fratage demonstranter disse. Der vil selvfølgelig også blive spurgt ind til de konkrete episoder, men jeg formoder ikke, at I har kendskab til disse, ligesom jeg ikke går ud fra, at det vil være muligt at iden-tificere, hvem de pågældende har været i kontakt med." Ovennævnte mail dannede rammen for de spørgsmål, som Københavns Poli-tis advokat ønskede at stille. De mails og notitser, der blev henvist til i mai-len, har indgået i straffesagen. Begge de tiltalte afgav den 13. august 2012 forklaring under sagen. Forklaringerne er således gengivet i retsbog af 13. august 2013 (Rettens fremhævninger med fed): "Som vidne fremstod Vicepolitiinspektør Tiltalte 1 og erklærede sig bekendt med vidneansvar og pligt og forklarede, at han var operations ansvarlig i forbindelse med demonstrationerne ved statsbesøget fra Kinas præsident i 2012. I forbindelse med besøget lavede PET en trusselsvurdering og kom med en vejledning om, hvordan man så på trus-len ved besøget fra Kina. Trusselsniveuet var relativt lavt på terrortrusselssiden og ekstre-mistsiden. Det blev påpeget fra PET, at man i Kina ikke var vant til, at man kan udtrykke sig, som man kan i Danmark. Besøget skulle gennemføres indenfor lovgivningens ram-mer, det vil sige, uden vold og hærværk, samt at besøget blev en succes for dem, der havde inviteret. Trusselsniveuet var højere, dels på grund af medieinteressen og dels fordi det var præsidenten for et stort land, der kom på besøg, end det havde været, hvis det havde været præsidenten for et lille land, der kom på besøg. Man behøvede ikke have en stationær be-vogtning, hvor besøget skulle være. I Københavns Politi lavede man en strategi ud fra vur-deringen fra PET. De lavede en afpasset offensiv strategi således, at hvis der opstod pro-blemer, greb de ind, og fik det stoppet. Der var stor usikkerhed om, hvordan dette besøg skulle forløbe, og man fik meget sent at vide, hvad præsidenten ville besøge. Politiet havde en formodning om, at præsidenten ville besøge Københavns Rådhus. De foreslog derfor demonstrationsledelsen, at man kunne lave en demonstration på Rådhuspladsen, hvor der var stor sandsynlighed for, at præsidenten ville komme. Få dage inden præsident skulle besøge Christiansborg, tog man fra Politiets side kontakt til demonstrationsledelsen og op-lyste, at det ville foregå på Christiansborg og foreslog derfor, at der kunne demonstreres side 5 på Højbro Plads. Christiansborgs Slotsplads holdt de fri, fordi de var usikre på, hvilken form for demonstration de ville se, og om enkeltpersoner kunne komme for tæt på præsi-denten og hans kortege, så de kunne udøve hærværk og vold. Slotspladsen blev ikke af-spærret, og der var almindelig trafik, men demonstranter blev henvist til Højbro Plads. Po-litiet udstak spillereglerne for demonstrationerne. Hvis der har været enkelte demonstran-ter på vej mod demonstrationen, har politiet vist dem vej til Højbro Plads. Han var ikke til stede på Højbro Plads. Det er politiets opgave at være med til at vejlede demonstranter på vej mod demonstrationer. Vedrørende demonstrationen på Højbro Plads var forløbet indledningsvis meget stille og roligt. Der var nogle hundrede stykker til demonstrationen. Normalt får man ikke lov at demonstrere på Strøget. Der skulle tages hensyn til forretninger og beboer i området, så brug af højttalere er ikke tilladt. Man valgte at sige, at det kunne klares med megafon. De-monstrationen valgte at bruge højttalere, der spillede meget højt. Der var 6 betjente til ste-de. I området omkring Christiansborg var placeret gruppevogne, der kunne skride ind, hvis det var nødvendigt. Det var Dronningen, der ankom først. Demonstranterne løb ned mod Slotspladsen. Vidnet vurderede på denne baggrund, at de formentlig ikke kunne stole på de aftaler, der var indgået med demonstrationsledelsen. Politiet opstillede derfor gruppevogne på broen mellem Højbro Plads og Slotspladsen, så der ikke kun-ne komme demonstranter ind på Slotspladsen. Dette gjorde, at demonstrationen ikke var lige så synlig, som hvis demonstranterne havde overholdt spillereglerne. Der var givet lov til at sætte bannere op på rytterstatuen, men man måtte ikke kravle op i statuen. Vidnet holdt en briefing kort inden besøget startede. Han fortalte om vurderingen af trus-selsbilledet. Han fortalte, at der var en bekymring fra kinesisk side, fordi de så anderledes på demonstrationer. Flere af de ledende politifolk havde fortalt kineserne, at man her i landet måtte demonstrer og ytre sig. Der var ikke nogen instrukser fra overordnet side om, at personer, der stod med tibetanske flag, skulle fratages disse. Vidnet er klar over, at der skete nogle anholdelser under besøget. Han fik at vide, at man havde nogle an-holdelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han sad selv på politigården. Vedrørende demonstrationen ved Langelinie forklarede vidnet, at det var en del af pro-grammet, at præsidenten skulle besøge Den lille Havfrue. Denne del af besøget skulle også foregå uden hærværk, så der var spærret af, så man kunne modtage kortegen forsvarligt. Vedrørende demonstrationen ved Rosenborg Slot forklarede vidnet, at også her blev der spærret af, så man kunne modtage præsidenten forsvarligt, og så man kunne gribe ind ved problemer. Den detaljerede tilrettelæggelse af afspærringen af Rosenborg Slot, var vidnet ikke med til. Adspurgt af Advokat 1 forklarede vidnet, at de tolkede, "at kineserne ikke ønskede at tabe ansigt" som en orientering, og at kineserne så anderledes på demonstratio-ner end man gør i Danmark. Jo mere viden politiet får, jo bedre kan de planlægge besøge-ne. Vidnet kan ikke huske, at han ved tidligere besøg har fået at vide, at man ikke ønskede at tabe ansigt. Det er med til at give et overordnet billede. Det forhold, at trusselsniveauet var lavt, betød, at det ikke var nødvendigt at bruge lige så mange politifolk, som hvis trus-selen havde været højere. Oplysningen om, "at kineserne ikke ville tabe ansigt", brug-te politiet ikke til noget. Så længe der var fred og ro, ville de holde sig på afstand, og hvis der opstod problemer, ville de stille og roligt blive mere synlige. Vidnet gav op-lysningen om, at kineserne ikke ville tabe ansigt videre til resten af personalet. Det var nødvendigt for dem at være så bredt orienteret som muligt om situationen. Politi-folkene kunne møde personalet fra Kina eller andre, der mente, at tingene skulle væ-re anderledes, så det var relevant for dem, at de havde denne viden. Det gjorde blandt andet, at de kunne oplyse, at det var lovligt at ytre sig. Forespurgt om Køben-havns Politi ville have grebet ind, hvis der havde været en enkelt demonstrant på Slotspladsen med et tibetansk flag, forklarede vidnet, at det ville man ikke umiddel- side 6 bart, men det var jo i strid med de regler, der var stillet op for demonstrationen. Det ville afhænge af, hvor man stod, og hvordan man opførte sig. Vidnet bekendt var der steder, hvor folk stod med tibetanske flag, men han ved det ikke med sikkerhed. Det er rigtigt, at man tilbød Højbro Plads, fordi man kan se denne plads fra Christiansborg, så demonstranterne kunne komme af med deres budskab i forhold til præsidenten. Der var gode udsigtsforhold, idet præsidenten kom ind af Store Port. Vidnet ved ikke, hvor mange der var løbet ned mod Christiansborg Slotsplads. Han fik at vide, at en større gruppe de-monstranter løb frem mod Dronningens kortege. Han tog det som udtryk for, at "nogle vil-le noget andet, end det man havde aftalt". Det var hans job at forhindre, at der blev udøvet vold mod kortegen. Det var den taktiske leder, der løste den del af opgaven. Vidnet tog be-slutningen om, at der skulle gruppevogne til at spærre adgangen til slotspladsen. De spær-rede broen. De havde en tro på, at de have en aftale med arrangørerne, og derfor havde vidnet kun placeret 6 mand der. Det er rigtigt, at der er 3 broer, der gå til Slotspladsen, men der var ikke demonstrationer ved de andre broer. Der var også politi andre stede om-kring demonstrationen. Vidnet var ikke til stede, så han kan ikke udtale sig om, hvad der blev foretage i forbindelse med, at den større gruppe løb frem mod Slotspladsen. Han gav indsatslederen besked på at trække frem og spærre Slotspladsen af. Det var indsatslederen, der præcist valgte stedet, hvor man spærrede af. Bilerne var nok stillet op, så det ikke var muligt at løbe forbi dem. Det er rigtigt, at han ikke ved, hvem det var, der løb frem mod Slotspladsen. Det var i orden, at der blev holdt taler, og man havde aftalt, at de skulle bru-ge megafoner. Politiet tilbød demonstranterne, at de kunne være på Højbro Plads. Alterna-tivet var, at de havde stået nede ved Børsen, hvor der ikke havde været andre, der kunne høre budskabet. Det var ikke vidnet, der havde dialogen med demonstrationsledelsen, og han ved ikke, om man også tilbød Børsen. Man overvejede, om demonstrationen skulle fo-regå foran Statsministeriet, Børsen eller Højbro Plads. Tingene skulle tilpasses, så enhver blev tilgodeset. Vidnet husker ikke, hvor mange anholdelser der var vedrørende ordensbe-kendtgørelsen. Vidnet kan godt forestille sig, at nogle af de anholdte var demonstranter. Som vidne fremstod politikommissær Tiltalte 2 og erklærede sig bekendt med vidne-ansvar og -pligten og forklarede, at han var indsatsleder i forbindelse med statsbesøget fra Kina i 2012, ved Langelinie, Christiansborg og Rosenborg. Det var ham, der havde det overordnede ansvar for politipersonalet denne dag. Han har en specialbil, som han bruger, når han er på gaden. Han har chauffør og sekretær med. Det er ham, der har kommunika-tionen til politigården og til personalet. Vedrørende demonstrationen ved Christiansborg forklarede vidnet, at han holdt ved Christiansborg og kunne se ned til Højbro Plads, hvor der var omkring 100 personer med ban-nere og højttalere. Vidnet havde været nede og hilse på dem. Vidnet bad dem om at skrue ned for musikken. Demonstranter blev henvist til Højbro Plads. Det var ikke mange, der blev henvist, idet de fleste bare gik derhen. Så vidt vidnet husker, var der nogle, der ikke ville det, og løb frem mod den rute, hvor præsidenten skulle køre ind på Slotspladsen. Dis-se blev bedt om at gå til Højbro Plads. Vidnet husker ikke hvor mange, men det var kun nogle få, måske under 10. Man kan se og fornemme om en person er en demonstrant eller en der bare gerne vil se. De var ikke så mange politifolk, så de skulle have en "lang mulig-hed" for at reagere. Der var ikke nogen decideret afspærring. Man dirigerede folk derhen, hvor de skulle være. Inden kortegen skulle komme, lukkede man for anden trafik, så der ikke kom en HT-bus midt i det hele. Der var ikke mange mennesker til stede. Der var åbent på Slotspladsen for folk, der ikke ville demonstrere, men bare kigge på. Hvis folk havde et tibetansk flag med, vidste politiet, at det var demonstranter. Folk måtte gerne have tibetanske flag med for politiet. De kinesiske sikkerhedsfolk ville have, at der ikke var tibetanske flag til stede, men politiet sagde, at det måtte man gerne have i Danmark. Demonstranterne var stille og rolige. Der var så mange demonstranter, at de 6 politifolk ville have haft svært ved at reagere på det, hvis der var nogle, der ville løbe mod Slots-pladsen, så de havde parkeret gruppebiler i nærheden, for det tilfælde, at dette skulle ske. Dette havde man dog ikke snakket med demonstrationsledelsen om. Lige som Dronnin-gen kom kørende, kom der noget bevægelse i demonstrationen. Derfor kørte bilerne side 7 frem, hvis der var nogen, der løb frem. Vidnet mener ikke, at der var nogen, der løb frem, fordi der var politifolk derned til at stoppe dem. Vidnet husker, at demonstrationen reagerede som om, der skulle ske noget. Vidnet havde sagt til delingsføreren, at hvis han fik fornemmelsen af, at der skulle ske noget, skulle han køre bilerne frem, så de dannede en flaskehals. Vidnet var selv på Slotspladsen, så han kunne ikke se, hvad der skete. Biler-ne kørte frem og blev holdende under præsidentens ankomst. Da præsidenten var kommet sikkert ind på Christiansborg, blev bilerne fjernet. Christiansborg var et "sikkert" område. Vidnet er ikke sikker på, om der skete anholdelser ved Christiansborg, men han tror det ikke, fordi det var meget stille og roligt. Vedrørende demonstrationen på Langelinie forklarede vidnet, at der var afspærringer i området, og der var politifolk derude. Vidnet var der før den kinesiske præsident. Han kunne se, at der var gået noget galt med afspærringen, der var kommet for tæt på. Så vid-net måtte gøre det om. Der var en turistbus, der kørte ind og holdt, hvor præsidenten skul-le køre. Den begyndte at bakke, men vidnet fik stoppet dette. Han sendte politi op i bussen, indtil præsidenten var kommet forbi. Der skulle være en sikkerhedsafstand fra præsiden-ten til tilskuerne. Der var en del folk, der blev beordret væk. Der var en episode med en kvinde, der påkaldte sig opmærksomhed, idet hun syntes, hun skulle blive, hvor hun var. Vidnet mener, at delingsføreren måske satte minestrimmel op. Kvinden ville så tæt på som muligt. Hun blev efterfølgende visiteret. Vidnet kender ikke baggrunden for visita-tionen. Vedrørende demonstrationen ved Rosenborg Slot forklarede vidnet, at Kongens Have var åben. Der var nogle folk i Kongens Have, der blev bedømt til at kunne være demonstran-ter. Vidnet sagde til delingsføreren, at han skulle sende nogle folk over til disse, som kun-ne stoppe disse mulige demonstranter. Der var nogle politifolk så tæt på, at de kunne nå at reagere, hvis folk kom for tæt på. Rosenborg Slot er et "sikkert" sted, så det var kun i yder-områderne ved haven, at der skulle være politi til stede. Det havde krævet mange flere po-litifolk, hvis de skulle have lukket Kongens Have. Vidnet husker ikke, hvor mange folk der skulle holdes øje med ved slottet. Adspurgt af Advokat 1 forklarede vidnet, at der så vidt vidnet husker ikke var særlige hensyn eller instrukser, der skulle tages højde for i forbindelse med dette statsbesøg. Vidnet ved, at der ved hotellet ville blive skruet op for kinesisk musik, hvis der var demonstrationer. En af de kinesiske sikkerhedsfolk sagde til vidnet, at han skulle gøre noget ved de forbudte tibetanske flag. Vidnet svarede, at de ikke var forbudt i Dan-mark, og så var den ikke længere. Vidnet så tibetanske flag i området omkring Slots-pladsen, men han gjorde ikke noget ved det, og han ved ikke, om nogle af hans kolle-gaer gjorde noget ved det. Vidnet husker ikke, om der var mange tibetanske flag på Slotspladsen. Der kan godt have været mennesker på Slotspladsen, der ikke havde flag. Der var ikke ret mange mennesker på Slotspladsen, vidnet kan ikke sige, hvor mange der var. Slotspladsen blev lukket helt af, mens præsidenten ankom. De bad personerne om at blive i yderkanten for eksempel ved Børsen. Folk måtte gerne gå ind i Proviantgården, men de måtte ikke gå over Sslotspladsen. Vidnet husker ikke, at der var nogle, der var "pro kinesiske" eller sympatisører. Det kan godt være, at der har været nogle mennesker på Slotspladsen, men vidnet husker det ikke. Så vidt vidnet husker, var der lige op til kor-tegen ankom fuldstændigt tomt på Slotspladsen. Politiet ville have blandet sig, hvis der stod nogle og ventede ved busstoppestedet. Vidnet husker ikke, hvordan det udspillede sig, men det var nok delingsførerens beslutning at stille vognene, så de spærrede adgangen til Slotspladsen, fordi demonstranterne tog fejl af Dronningens kortege og præsidentens. Vid-net tror, at bilerne blev trukket væk efter præsidenten var ankommet til Christiansborg. Det var ikke hollænderbiler, men små Mercedes kassebiler, så man kunne sagtens se fra demonstrationen til, hvor præsidenten kørte. Der var vinduer i kassevognene. Vidnet hus-ker ikke, hvilken musik det var, der blev spillet, da han bad dem skrue ned, men det var side 8 meget højt og meget generende musik. Vidnet husker ikke, om han hørte talerne. Vedrørende demonstrationen ved Langelinie forklarede vidnet, at det vist nok var den samme kvinde, der gjorde opmærksom på sig selv, som blev visiteret. Han mener, at det var fordi betjenten ville se, om hun havde noget på sig, hun kunne bruge mod præsiden-ten." Under sagens behandling, men efter de tiltalte afgav forklaring, indgik en række videoer i sagen. Sagsøgernes advokat, Advokat 1, udleverede ved et retsmøde den 1. december 2013 noter om disse. Videoerne var opta-get på bl.a. Højbro Plads og Christiansborg Slotsplads. Der blev afsagt dom den 18. februar 2014. Alene frihedsberøvelsen af Vidne 4 fandtes ulovlig. Dommen blev anket til Østre Landsret, der afsagde dom den 22. september 2015. Byrettens dom blev stadfæstet. De tiltalte afgav ikke forklaring i landsretten. Det fremgår af landsrettens dom, at landsretten imødekom en anmodning om at pålægge Københavns Politi at udlevere lydfiler fra politiets radiokorrespondance og meldeblanket-ter m.v. Den 28. september 2015 indgav politidirektør Person 6 anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed vedrørende muligt urigtige oplysnin-ger til Folketingets Retsudvalg. Den 2. oktober 2015 indgav Advokat 1 en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed angående de tiltaltes forklaringer i retten. Samme dag besluttede justitsministeren, at der skulle nedsættes en undersøgelseskommission om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg m.v. (Tibetkommissionen). Kommissionen blev nedsat den 23. december 2015. Tibetkommissionen afgav sin beretning den 18. december 2017. Den 1. maj 2018 traf Statsadvokaten i København afgørelse om at rejse tilta-le mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 for overtrædelse af straffelovens § 158. Den 4. juli 2018 blev Tibetkommission II nedsat, idet der fremkom nye oplysninger. Straffesagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev herefter udsat på beretningen fra Tibetkommission II. Tibetkommission II fremkom med sin beretningen den 28. marts 2022. side 9 Straffesagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev herefter den 22. april 2022 på ny modtaget af byretten, og sagen blev på et retsmøde den 12. oktober 2022 berammet til foretagelse i perioden 11. september 2023 til 1. november 2023. Der er afholdt 9 retsmøder i sagen. Navnlig følgende skriftlige materiale er relevant for bedømmelsen af sagen: Operationsbefalingen, version 1, 2, 3 og 4, navnlig punkt 1.0.2 Trusselsvurdering, der i version 4 havde følgende formulering: 1.0.2 Trusselsvurdering: Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler eller planlægning af terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske præsident, delegationen eller det officielle statsbesøg i Danmark i det hele taget. Opmærksomheden henledes dog på Kinas position i international storpolitik, samt det for-hold at der ofte er fokus på Kinas håndtering af bl.a. menneskerettigheder. Personale fra den kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg. Det er PET's opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at 'de ikke taber ansigt' ved konfrontation med demonstrationer eller lignende. Den kinesiske delegation følges af 45 sikkerhedsfolk, til hvem der udelukkende gives våbentilladelse såfremt de følges af danske livvagter. Der er pt. Anmeldt 2 demonstrationer rettet mod den kinesiske delegation. Begge er an-meldt tit d. 15/6. Falun Gong afholder en stationær demonstration på Højbro Plads d. 15/6 i tidsrummet fra 13-16. Støttekommiteen for Tibet afholder en stationnær Demonstration på Højbro Plads d. 15/6 i tidsrummet fra 17-22. Støttekomité for Demokrati i Vietnam afholder demonstration på Højbroplads d. 16/6 i tidsrummet fra 0830-1200. Punkt 3.0 Udførelsen angående følgende: "... Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikre at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og objekter. skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og ob-jekter. … Såfremt man bliver opmærksom på demonstrationer eller manifestationer/happenings kontakter man straks KSN, som udstikker forholdsordre." Bullet om politiaktion 04-01 er kopieret ind i taktisk befaling for politiaktion 02-11, og i taktisk befaling for politiaktiion 04-01, hvor der under samlet side 10 plan er anført følgende bl.a.: "... Patruljerne skal specielt holde øje med evt. demonstrationer, forsamling af personer, hap-penings på eskortruterne eller i nærheden af objekterne. Hvis man støder på sådanne kon-taktes Lima, som videregiver oplysningerne til KSN. Det er vigtigt at man får informationerne videregivet hurtigst muligt, således at man kan finde alternative ruter, fjerne folk, skærme folk af mm. Det er Lima som bestemmer om man skal tage kontakt til evt. demonstranter eller ej efter aftale med KSN. Vigtigt at der holdes øje med broer, høje bygninger, statuer mm, hvor man kan smide et banner ud fra eller kaste genstande mod kortege eller deltagere. Lima foretager kort debriefing efter hver indsats og hvis man finder det nødvendigt ind-kaldes til debriefing en af de efterfølgende dage. Alle anmeldte demonstrationer er placeret på Højbro Plads. Der er 2 fredag i tidsrummet 13- 22 og en lørdag fra 0830-1200." I sagen har indgået fotos og tv-klip bl.a. fra Kongens Have og Højbro Plads/ Christiansborg Slotsplads samt journalist Vidne 7's artikel trykt i Jyl-landsPosten den 16. juni 2012. Endvidere har indgået meldeblanketter, radiokommunikation m.v. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politikommissær Vidne 8, politikommissær Vidne 9, konsulent Vidne 10, politikommissær Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 1, Vidne 7, politikommissær Vidne 5, Vidne 4, politiassistent Vidne 14, politikommissær Vidne 15, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 16, politikommissær Vidne 17, ledende politiinspektør Vidne 18, politiassistent Vidne 19, politiassistent Vidne 20, politi-kommissær Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23 og politi-kommissær Vidne 24. Det bemærkes, at de tiltalte men også flere af vidnerne har afgivet forklaring til Tibetkommissionerne. De tiltaltes og vidnernes forklaringerne til Tibetkommissionerne har været læst op i retten forud for deres afgivelse af forklaring. Pa. Vidne 6's forklaring til den Uafhængige Politiklagemyndighed er dokumenteret i retten, foruden vidnets forklaring til Tibetkommission I. Da forklaringerne i retten har taget udgangspunkt i de forklaringer, som de tiltalte og vidnerne afgav i Tibetkommissionerne, er gengivelsen heraf tillige indsat nedenfor. Det bemærkes, at der hverken var vidne- eller sandhedspligt side 11 under afgivelse af forklaringerne i kommissionerne. Tiltalte 1 har den 3. februar 2017 til Tibetkommissionen, protokol nr. 63, afgivet følgende forklaring: "... 2012: Afhørte var i 2012 vicepolitiinspektør ved Københavns Politi. Afhørte havde ingen forud-gående kommunikation med andre danske myndigheder og heller ikke med repræsentan-ter fra Kina. Han havde kontakt med PET på stabsmøderne, hvor PET altid var repræsen-teret. Der afholdes generelt møder i operativ stab hver uge. Der drøftes mange generelle spørgsmål om mange begivenheder. I forhold til den specifikke opgave nedsættes en un-derliggende stab, der holder møder. Her deltager de politiledere, der skal deltage i begi-venheden. Afhørte ville tro, at det var Person 7, der traf beslutningen om, at afhørte skulle have opgaven med det kinesiske besøg. De syv vicepolitiinspektører havde vagten på skift en uge ad gangen vedrørende de opgaver, der var lidt ud over det sædvanlige. Afhørte hus-kede ikke, om han havde vagten den uge, hvor besøget skulle finde sted. Person 7 udpegede ofte en bestemt operationel leder til en bestemt opgave, også selvom valget brød med det planlagte vagtskema. Afhørte mente ikke, at han generelt var Person 7's førstevalg, men afhørte havde rutine med større besøg, herunder præsidentbesøg. Han og Person 7 har kendt hinanden i mange år og de har gennem mange år ar-bejdet sammen om operative opgaver. De ses privat til den årlige sammenkomst i den tid-ligere uropatrulje, men ellers ikke. Afhørte deltog helt sikkert i stabsmødet den 11. maj 2012. Han erindrede ikke, hvem der ellers deltog. De faste mødedeltagere var OPA, logistikafdelingen og PET, når der var tale om besøg af denne kaliber. Af mødeindkaldelsen i mail af 9. maj 2012 kan man se, at det var en bred invitation, hvor man kom hele vejen rundt. Vidne 8 blev af OPA valgt til opgaven, men det havde afhørte ikke indflydelse på. Afhørte kendte Vidne 8 som en kollega. Afhørte huskede ikke, om de tidligere havde arbejdet sammen, eller om Vidne 8 tidligere havde været skriver på de opgaver, afhørte havde ansvaret for. Vidne 8's mail af 9. maj 2012 med indkaldelse til stabsmødet 11. maj 2012 var et naturligt første skridt i forbindelse med opgaven. Man kan se, at der var lidt en søgen efter, hvad besøget gik ud på, og hvor stor opgaven var. Indkaldelsen til mødet den i. juni 2012 er sendt til en lidt anden personkreds. Det skyldes sikkert, at opgaven var blevet skåret til i en eller anden form. Først var det Vidne 22, der havde Tiltalte 2's opgave. Tiltalte 2 beskæftigede sig på det tidspunkt med Christiania, men senere byttede de to opgaver. Afhørte og Person 7 kan sagtens have talt om, hvem der skulle indkaldes til mødet, men afhørte huskede det ikke. Afhørte havde ingen indflydelse på, om det skulle være Tiltalte 2 eller Vidne 22. Det var Person 7's beslutning. Tiltalte 2 havde vist givet udtryk for, at han ikke var interesseret i opgaven på Christiania. Tiltalte 2 kom først ind i billedet omkring den 7. juni 2012. Han var ik-ke involveret i hverken operationsbefalingen eller de taktiske befalinger. Afhørtes mail af 6. juni 2012 er sendt til Logistikafdelingens fælles postkasse. Afhørte huskede ikke, hvem der i denne afdeling havde denne opgave, men der var en bestemt per-son, der primært beskæftigede sig med opgaven. Vidne 8 ville ikke mod-tage en sådan mail. Han sad i OPA. Indsatslederne var heller ikke adressater på mailen. Mailen blev sendt, fordi der var behov for ressourcer. Det var logistikafdelingens ansvar. Mødet i strategisk stab vedrørte den kommende indsats på Christiania. Afhørte var af side 12 Person 8 sat til at være formand for en tænketank, der skulle komme med forslag til kom-mende Christianiatiltag ud fra tidligere erfaringer, så han skulle deltage i dette strategiske stabsmøde. Derfor kunne han ikke give møde i Logistikafdelingen. Det har givet været et møde, hvor man skulle drøfte, hvilke ressourcer der skulle bruges på besøget. Når afhørte i mailen anførte: "Tror det er vigtigt at vi gør os stærke på flankerne så vi kan forhindre alt for mange Falungong eller hvad de hedder og så Fri Tibet folk", mente han, at man på daværende tidspunkt ikke vidste, hvad udfordringen var. Man måtte derfor læne sig op ad de efterretninger, man kunne få fra PET eller gennem Københavns Politis egen efterforskning. Herfra kunne der for eksempel på internettet søges på, hvor interessen i et besøg som dette måtte forventes at ligge. Der skulle dannes et billede og opstilles et "worse case scenario". Man afsøgte terrænet. Der var nogle faste holdepunkter, for eksempel at præsidenten ankom med fly. Et af de svage punkter var turen fra lufthavnen. Med "stærke på flankerne" mente afhørte blot, at man skulle sikre sig. Det var Logistikafdelingen, der skulle være med til at skaffe det nødvendige mandskab. Det var derfor, afhørte skrev "stærke på flankerne". Så vidste Logistikafdelingen, hvor mange ressourcer der skulle af-sættes. Han trak på sin erfaring fra det amerikanske præsidentbesøg. Med "forhindre for mange Falun Gong" mente han, at demonstrationer normalt skal anmeldes, hvorefter Kø-benhavns Politi anviser en plads, der både tilgodeser sikkerheden og retten til at demon-strere. Men nogle gange bliver demonstrationer ikke anmeldt, og når mange mennesker er samlet, skal Københavns Politi forberede sig på at være klart til at handle. Afhørtes mail viser også, at han ikke havde kendskab til, hvilke mennesker de stod overfor. Han havde på dette tidspunkt heller ikke kendskab til, at der var anmeldt demonstrationer. Han havde erfaring med Falun Gong fra tidligere kinesiske besøg, men denne gang var det Kinas før-stemand, der kom. Kinesisk kultur er sådan, at man ikke er begejstret for sådanne demon-stranter. Det har Københavns Politi altid vidst. Ved tidligere besøg var det Falun Gong, der viste interesse i at demonstrere. Logistikafdelingen havde lokaler relativt tæt på afhør-tes kontor, og derfor skrev han, at han kunne "komme ned til jer". Det var lettere. Mailkorrespondancen mellem afhørte og Vidne 8 den 7. juni 2012 gik ud på at finde et fornuftigt leje for ressourcerne. Københavns Politi havde ikke ret meget vi-den, da man først meget sent fik programmet. Ressourcebehovet afhang af, hvor mange steder der skulle aflægges besøg. Vidne 8 spurgte, om en delingsfører via KSN kunne løfte opgaven. Det viste sig, at opgaven blev lidt større end som så, og det var derfor, at Tiltalte 2 blev udpeget som indsatsleder. At man i operationsbefalingen har anført en indsatsleder for politiaktion 02-01 Operatio-nel Reserve, skyldtes, at man ønskede at binde alle de taktiske aktioner sammen. Indsatsle-deren, Tiltalte 2 blev skudt ind i det øjeblik, hvor flere politiaktioner skulle samarbejde. Om politiaktionerne 02-11 og 04-01skulle lægges ind under Tiltalte 2 ledelse, afhang af situationen. Et samarbejde kunne opstå helt naturligt, men det kunne også skyldes en beslutning fra KSN. Der er døgnet rundt altid et stående beredskab. Politiaktion 01-01 skulle varetages af dette beredskab. Afhørte huskede ikke, om der efter besøget var uklar-hed med hensyn til Tiltalte 2's rolle. Det fremgår af et referat, men afhørte huskede ikke nærmere om dette. Han huskede ikke debriefingen, hvoraf fremgår, at der var uklarhed om, at Lima var overordnet indsatsleder, men der foresvævede ham noget om, at de må have drøftet, hvem der havde givet en opgave til en af de to andre politiaktioner. Han hus-kede det dog ikke. Det kunne se ud, som om et af de andre bullitpoints i referatet dækker det samme, og uklarheden om Lima is rolle er også anført af Person 9 og Person 10. Afhørte huskede debriefingen sådan, at indsatslederne debriefede egne styrker og sendte deres bemærkninger til Vidne 8. Han huskede ikke, at indsatsle-derne holdt møde. Han er således i tvivl om, hvorvidt der var en fysisk debriefing. Han er næsten helt sikker på, at det ikke var tilfældet. Det var en almindelig sag, hvor indsatsle-derne nok blot har indsendt deres bemærkninger til Vidne 8. Uklarheden om Lima is rolle var nok ansporet af episoden ved Rosenborg Slot. Opklaringsdelen havde en central rolle. Lima i var ikke involveret helt på samme måde som indsatslederne i op- side 13 klaringsdelen. Afhørte huskede ikke, at uklarheden med hensyn til Lima i skyldtes begivenhederne på Højbro Plads. Om referat fra møde i operativ stab, hvor afhørte udtalte sig om den koordinerende ind-satsleder, oplyste han, at det i 2012 var Tiltalte 2, der var den koordinerende indsatsle-der. Efter urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993 lavede man et nyt koncept for taktiske manøvremuligheder. Når opgaven var defineret, blev den overdraget til det taktiske nive-au. Som koordinerende indsatsleder har man både ret og pligt til at styre de aktioner, der er underlagt en. Det var afhørte, der førte ordet under briefingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Til en sådan briefing deltager typisk de, der er ansvarlige for de enkelte politiaktioner. Han be-nyttede ikke Power Point eller lignende, for så sidder de bare og læser på den. Han fortalte om situationen, læste trusselsvurderingen og strategien direkte op fra operationsbefalingen og fortalte hovedessensen af operationsbefalingens afsnit om opgaven. I den sidste forbin-delse læste han ikke op fra operationsbefalingen, men knyttede i stedet korte kommentarer til de enkelte punkter. Der kunne for eksempel være tale om, at det skulle sikres, at der ik-ke blev kastet noget ned fra broer, eller at der skulle foretages opklaring for at opfange de-monstrationer eller andre, der eventuelt ville præsidenten noget ondt. Briefingen om ma-nøvreideen var knyttet op på de enkelte politiaktioner. Afhørte briefer typisk om dette på samme måde, som han briefer om opgaven, dog springer han de enkelte politiaktioner over. Efter briefingen satte de enkelte politiaktioner sig hver for sig og sparrede med af-hørte om detaljerne. Til stede var indsatlederne, men hverken gruppeeller delingsførerne. Afhørte huskede ikke konkret, hvad han sagde, da han briefede. Han medbragte operati-onsbefalingen, men ikke de taktiske befalinger. Afhørte huskede ikke, at nogen stillede spørgsmål til indholdet af operationsbefalingen. Der er givet blevet talt om demonstranter, og afhørte har givet gengivet PETs trusselsvurdering. Han huskede ingen specifik drøftelse om flag og gule trøjer. Han kunne huske, at han sagde, at Kina har et syn på demokrati, men at vi kører efter vores regler. Det skulle måske have været pindet mere ud, men på det tidspunkt havde det ikke relevans for, hvordan Københavns Politi løste opgaven. Afhørte huskede, at han, idet han sagde det, flyttede sig lidt i forhold til, hvordan han ellers altid stod. Det gjorde han, fordi lige præcis dette var vigtigt. Han ville tro, at han også er kom-met med en bemærkning om besøgets økonomiske betydning. Han huskede ikke, om der kom spørgsmål til denne del af briefingen. Foreholdt Vidne 11's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed med gengivelse af Person 11's briefing på selve aktionsdagen, hvorefter Person 11 på et spørgsmål om hjemlen til at fratage flag svarede, at "Det siger [afhørte]", oplyste afhørte, at han slet ikke har talt med Person 11, og at han ikke har sagt det anførte. Person 11 kan godt have været til stede i Gedestalden, hvis han var politiaktionsleder. Foreholdt Vidne 19's mail af 6. marts 2014, hvorefter forholdsordren var, at flag skulle fratages, oplyste afhørte, at han havde befalet, at der ikke måtte være demon-stranter på Christiansborg Slotsplads. De skulle anvises til Højbro Plads. Det er vel det, der er handlet efter. Hvad der er sket i den konkrete situation, kunne han ikke forklare. Han vidste ikke, hvorfor Vidne 19 havde opfattelsen af, at han skulle tage flaget fra vedkommende. Arkitekttegningen til operationsbefalingen blev udført på det indledende stabsmøde. Det var OPAmedarbejderen, Vidne 8, der begyndte at skrive. Han refererede til Person 12 eller til Person 13. Vidne 8 deltog i stabsmøderne og skrev operationsbefalingen ud fra sine notater fra stabsmøderne. Vidne 8 og afhørte havde en intern kommunikation om operationsbefalingen. Afhørte vidste ikke, om Vidne 8 også havde kommunikation med Person 13 eller med Person 12. Person 7 deltog i det første stabsmøde. Afhørte huskede ikke, om han også deltog i de efterfølgende stabsmøder. Afhørte og Person 7 sad på samme gang og havde relativt tæt kontakt. De ville typisk tale sammen, hvis der var noget side 14 i forhold til planlægningen. Afhørte huskede dog ikke, om der var noget sådant i forhold til netop denne operation. Forud for besøget havde Person 7 ikke talt med afhør-te om, at Person 7 havde haft en samtale med Person 14 om en samtale, Person 14 havde haft med Udenrigsministeriet, og at de skulle lægge vægt på værdig-hed. Afhørte har kun talt med Person 7 om besøget i forbindelse med stabsmø-der. Afhørte huskede heller ikke, at Person 7 skulle være kommet med henkaste-de bemærkninger om dette. Person 3's redegørelse om den generelle tilblivelse af operationsbefalinger er overordnet set rigtig, men den følges ikke altid i praksis. Det er ikke altid, at afhørte når at læse alle de taktiske befalinger. Det sker jo ofte, at de har den slags operationer. Person 7 var garant for, at den lagte strategi var i overensstemmelse med de stra-tegiske beslutninger, der blev truffet. Det ville typisk være Person 7, der som den overordnede leder ville formulere strategien. Afhørte ville tro, at Person 7 gene-relt løbende gør sig bekendt med operationsbefalingernes indhold og også med den endeli-ge operationsbefaling. Afhørtes indtryk var, at Person 7 var godt inde i, hvordan opgaven skulle løses. Person 7 udstak strategien til operationsbefalingen. Afhør-te vidste ikke, om den var på plads til første stabsmøde, men ellers kom den ind kort efter. Det taktiske niveau vedrører det, indsatslederne gør i marken. Afhørte sad i KSN, som er det operationelle niveau mellem det strategiske og det taktiske niveau. For KSN er det vig-tigt, at der i marken er en opklaringsenhed, der kan videregive oplysninger om, hvad der sker. Afhørtes ansvar som operativ leder dækkede hele operationen, herunder de iværksatte ak-tioner. I KSN skulle afhørte være den, der forsøgte at tænke fremad med hensyn til mulige udfordringer. Afhørte tænker altid, hvad det værste er, der kan ske, og beslutter der ud fra, hvilke tiltag der skal iværksættes. I KSN er afhørte typisk flankeret af en efterforsknings-leder, af en operationsleder og af en logtistikmand. Afhørte og Vidne 8 ville typisk have drøftet 1. udgaven af operationsbefa-lingen, der vil være rammesættende. Derefter kom der små ændringer. Afhørte har ikke skrevet noget ind i operationsbefalingernes forskellige udgaver, men han har løbende haft drøftelser med Vidne 8 om indholdet. Afhørte erindrede ikke, at han har sagt til Vidne 8, hvad han skulle skrive ind i operationsbefalingen. Det var Vidne 8, der stod for formuleringerne. Vidne 8 kan have skrevet noget, der ikke fremgik af hans notater for at få tingene til at hænge sammen. F.eks. kan han have kopieret noget fra en anden operationsbefaling uden at spørge afhørte. Ændringerne i 2. udgaven af operationsbefalingen kan sagtens stamme fra ny viden. Pro-grammet lå først fast meget sent. Det gjorde Vidne 8's arbejde meget van-skeligt. Operationsbefalingen vil typisk blive lagt på Beredskabsportalen, når produktet er så fær-digt, som det er muligt. Om den udgave, Vidne 8 lagde på Beredskabspor-talen den 7. juni 2012, oplyste afhørte, at der var et antal politiaktioner, der var kendte. Indsatslederne var nødt til at kende strategien, og det var nok derfor, at operationsbefalin-gen blev lagt på Beredskabsportalen på dette tidspunkt. Det var ikke tilfældet, at præsidenten skulle undgå at se demonstranter, men der måtte ik-ke opstå utilsigtede, farlige situationer. Præsidenten medbragte 45 egne sikkerhedsvagter. Denne situation skulle kunne styres af Københavns Politi. Det betød rigtig meget for af-hørte. Om PETs trusselsvurdering oplyste afhørte, at Kinas bekymringer var kendte. Det var Københavns Politi vant til at operere ud fra. Afhørte har ikke drøftet trusselsvurderingen med nogen over Person 7's niveau. Københavns Politis arbejde skulle ske efter regler-ne her i landet, men på en sådan måde, at sikkerheden var i orden. Ingen har givet besked side 15 om at skærme demonstranter med det formål, at præsidenten ikke måtte kunne se dem. Det er ikke nødvendigvis det samme som at skærme mod en utilsigtet og uanmeldt demon-stration. PETs formulering i trusselsvurderingen gav afhørte viden om, at delegationen var bange for at tabe ansigt i forbindelse med demonstrationer. Det var ikke nyt for afhørte, at Kina var bekymret for demonstranter, men at de ikke ville "tabe ansigt" var en ny formulering for ham. Hvordan denne del af trusselsvurderingen er fortolket eller overfortolket nogle steder i de taktiske befalinger, skulle afhørte ikke kunne sige. Han vidste heller ikke, hvor-dan det er tolket hos de deltagende politifolk. På daværende tidspunkt vidste Københavns Politi ikke, hvad de stod overfor. Det kunne være demonstrationer med deltagelse af Falun Gong, men også med deltagelse fra for ek-sempel det autonome miljø. Derfor valgte Københavns Politi på daværende tidspunkt at melde PETs trusselsvurdering ud. Det var først bagefter, man fik viden om, at det drejede sig om Falun Gong og Frit Tibet. Hvis der var efterretninger om autonomes deltagelse, ville det kunne afdækkes af både PET og Københavns Politi, sidstnævnte gennem mere åbne kanaler, for eksempel de socia-le medier. Det er en vinkel, man altid er opmærksom på. Falun Gong og Frit Tibet udgjor-de efter Københavns Politis opfattelse ingen sikkerhedsrisiko, men det var et problem, hvis andre grupperinger blandede sig og blev en del af demonstrationen. Det er rigtigt, at af-hørte i sin mail af 6. juni 2012 til Logistikafdelingen nævnte Falun Gong og Frit Tibet, men der var en bekymring for, hvem der reelt deltog. Falun Gong og Frit Tibet var blot udgangspunktet for, hvad Københavns Politi kunne møde. "Stærke på flankerne" går på opklaringen og på, at der skulle være en styrke klar, der kunne sættes ind. For afhørte var det vigtigt at få et billede af, hvad der skete i marken. Efter afhørtes opfattelse indeholder PETs trusselsvurdering både det sikkerhedsmæssige og en almen orientering. Han havde ikke tidligere set en sådan formulering, men der hav-de heller ikke tidligere været besøg af Kinas præsident. Han og Person 7 eller andre i Københavns Politis ledelse drøftede ikke, hvordan der skulle ageres i forhold til det, PET skrev. Det gjorde ikke det store indtryk i forhold til, hvordan Københavns Politi ville løfte opgave. PETs trusselsvurdering er grundlaget for strategien og det arbejde, der skal lægges heri. På stabsmøderne omtalte PET trusselvurderingen på samme måde, som det var anført skriftligt. Kinas bekymring var måske lidt skærpet i forhold til andre besøg fra Kina, fordi det var et præsidentbesøg. PETs trusselsvurdering omtalte også, at besøgets formål var at indgå aftaler. PET refererede endvidere til samtaler med ambassaden. PET har ved sådan-ne besøg også kontakt med andre myndigheder, for eksempel Udenrigsministeriet. Afhørte erindrede ikke, om PET anvendte udtrykket "værdighed". PET videregav bekymringen for at møde demonstranter og risikoen for, at kineserne blev fornærmede. Afhørte kunne ikke huske det ordret, men der har sikkert været talt om formålet med besøget, og om hvorvidt en fornærmelse kunne medføre, at præsidenten rejste igen. Der var bare en snak om be-kymringen, og at det havde noget med kinesisk kultur at gøre. Afhørtes reaktion på PETs tilkendegivelser var relativt afmålt. Han har tidligere deltaget i stabsmøder, hvor besøg fra Kina blev drøftet. Der var intet nyt. Hans opgave var sikkerhe-den, at der ikke skete præsidenten noget, og at de undgik uroligheder. De demonstrationer, Københavns Politi kendte til fra anmeldelser, kunne de forholde sig til sikkerhedsmæssigt. Her kunne der anvises et demonstrationsområde. Ved spontane, uanmeldte demonstratio-ner var situationen anderledes. Københavns Politi måtte her tage højde for det ukendte. Afhørte har ikke set PETs anbefaling til Københavns Politi af 5. juni 2012, men vil tro, at det var det anførte, som PET refererede til på et stabsmøde. Det relevante er kopieret over i operationsbefalingen. side 16 PET havde intet at gøre med, hvordan opgaven blev løst operationelt. PET gav blot infor-mationer, og Københavns Politi brugte trusselsvurderingen som informationsmateriale. PETs trusselsvurdering er i denne sag vistnok ikke overført til den del af operationsbefa-lingen, der vedrører det handlingsmæssige. Afspærringsmæssigt adskilte opgaven sig ikke signifikant fra andre statsbesøg. I den for-bindelse var den opgave, der skulle løses, endda mere lempelig i forhold til de tilsvarende opgaver under statsbesøg af USAs præsidenter. Det var heller ikke atypisk, at man ikke på forhånd afspærrede objekterne. Om operationsbefalingens 1. udgave af 10. maj 2012 oplyste afhørte, at han ikke har no-gen forklaring på, hvordan PETs trusselsvurdering er kommet ind på dette tidspunkt, når den først forelå på skrift fra PET den 5. juni 2012. Strategien er den samme som i de sene-re udgaver. Den adskilte sig ikke fra strategier i forhold til tidligere statsbesøg. Den væ-sentlige ramme var anført. "Afpasset offensiv" betyder, at Københavns Politi skulle kunne skrue op og ned for indsatsen, alt efter hvordan tingene udviklede sig. Afspærringsmæs-sigt adskilte denne strategi sig heller ikke fra andre lignende besøg. Det er det, der ligger i en afpasset indsats. Det er således ikke afhørtes opfattelse, at strategien adskilte sig fra tid-ligere strategier. Om operationsbefalingens, 2. udgave forklarede afhørte, at han ville tro, at det er Vidne 8, der har forfattet det og skrevet tilføjelserne i afsnittet om Manøvreide ind. Afhørte ville givet tro, at Vidne 8 har fået input fra PET. Han har ikke få-et det fra afhørte. Tilføjelserne om hotelbevogtning og Rosenborg stammer fra PETs oplys-ninger. Om det følgende afsnit, hvorefter demonstrationer ikke må være synlige, oplyste afhørte, at PET ikke blander sig i, hvordan Københavns Politi udfører opgaven. Afhørte vidste ikke, hvordan dette afsnit er kommet ind. Afhørte vidste ikke, hvem der udover af-hørte og Vidne 8 kan have været med til at formulere det. Det var ikke noget, afhørte er faldet over. Han undrede sig over formuleringen, da den kom op i forbin-delse med afhøringen i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og det siger ham, at han ikke har hæftet sig ved den tidligere. Han vidste ikke, om han har læst alle udgaver fuld-stændigt. Han huskede heller ikke, om han har læst 2. udgaven fuldstændigt. Han har læst i. udgaven grundigt og briefet efter 4. udgaven. Tilføjelserne i 2. udgaven sagde ikke af-hørte noget på daværende tidspunkt. De stod over for noget ukendt og skulle være op-mærksomme på demonstranter. Set i bagklogskabens lys kan man godt sige, at formulerin-gen er mærkelig, men han kan ikke forklare, hvordan det er kommet ind i operationsbefa-lingen. At ændringen er markeret med en lodret streg i 2. udgaven, har ikke gjort, at han har fanget, at der kunne ligge en uklarhed i det for læseren. Man kan godt sige, at der er en sammenhæng med trusselsvurderingen, men det kunne man først konstatere efterføl-gende. På daværende tidspunkt kunne man ikke vide, om der var brug for at være offensive. Det ville der være, hvis der for eksempel var autonome til stede. Københavns Politi vidste ikke, om dette ville være tilfældet. Politiaktion 04-01 skulle lave den opklarende virksomhed og give meldinger til afhørte. Det anførte skal sammenholdes med, at det et andet sted står, at KSN skulle orienteres, og først derefter ville der blive taget stilling til, hvad der skulle gøres. Afhørte vidste ikke, hvordan det er blevet opfattet af dem, der læste det. I den taktiske befaling for politiaktion 04-ol er ordet banner tilføjet. Han vidste ikke hvorfor. Han erindrede ikke dengang at have læst denne taktiske befaling. Han læste kun enkelte af de taktiske befalinger. Han koncentrerede sig om det væsentlige, og det var ope-rationsbefalingen. Operationsbefalingens afsnit om politiaktion 04-01 er efter afhørtes opfattelse ikke en ge-nerel ordre. Hvis der var en generel ordre i operationsbefalingen om, at demonstranter og flag ikke måtte være synlige, ville afhørte have opfattet det som ulovligt. Han havde kun fokus på sikkerheden og havde slet ikke tænkt på dette. Foreholdt Vidne 8's forklaring for kommissionen, hvorefter tilføjelsen om, at demonstranter ikke måtte være synlige, er sket ud fra notater på stabsmøder eller på side 17 grund af noget, han har fået at vide, han skulle skrive, men at det næppe stammede fra PET, der ikke blandede sig i det operationelle, oplyste afhørte, at han ikke har dikteret sætningen til Vidne 8. Hvis afhørte har læst det, og det kan han sagtens have gjort, var det ikke noget, der på det tidspunkt, hvor man ikke vidste, hvad man stod overfor, har fanget blikket hos afhørte. Det var først efterfølgende, at det viste sig, at langt den overvejende del af demonstranterne var fredelige. Sådan havde det ikke været under besøgene af Præsident 2 og Præsident 3. Her stod man også over for en præsident fra et stort land. Politiaktion 04-01s opgave var vigtig for afhørte. Det var afhørtes spejdere. Afhørte kan have læst det anførte om synlighed, men han fangede det ikke. Det var bare et spørgsmål om, at Københavns Politi ikke skulle kunne blive overrasket i noget. Afhørte læste det, men hæftede sig ud fra de dengang foreliggende oplysninger ikke ved det som alarmeren-de med hensyn til lovligheden. Det var et rent sikkerhedsmæssigt hensyn. Det var først langt senere, hvor man kendte slutresultatet, at man kunne se, at det nok ikke var verdens klogeste formulering. Afhørte erindrede ikke samtaler på stabsmøder omkring synlighed. PET kan sagtens have haft en direkte kontakt til Vidne 8, og der kunne måske godt på den måde være kommet noget ind i operationsbefalingen udenom afhørte, men det skulle afhørte ikke kunne sige. Der er dagligt et tæt samarbejde mellem PET og OPA. Afhørte blev først bevidst om indholdet af dette afsnit i operationsbefalingen ultimo sep-tember 2015. Det skete formentlig i forbindelse med pressens dækning og med, at Person 6 indgav anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Forud herfor havde afhørte alene haft dialog med Person 7 omkring identifikation af betjente, men ikke om dette. I den nye kontekst kunne afhørte godt se, at det ikke var den smarteste formulering, og at den kunne godt give anledning til spørgsmål. Operationsbefalingen var tilgængelig i forbindelse med operationen. Afhørte erindrede ik-ke at have modtaget den efterfølgende. Om Person 15's mail af 1. august 2013 i for-bindelse med et kommende retsmøde, oplyste afhørte, at han huskede, at han blev indkaldt til retsmødet, men at han ikke huskede mailen. Afhørte havde selv kopier af en del af ma-terialet og kunne ikke huske, om dette materiale var identisk med de filer, Person 15 vedhæftede. Afhørte havde i hvert fald gemt operationsbefalingen og måske også de taktis-ke befalinger, dog næppe dem alle. Afhørte forberedte sig på vidneafhøringen ved at gen-nemlæse sin redegørelse til Folketinget og operationsbefalingens indledende del, som var den centrale for det, han skulle afgive forklaring om, nemlig hvilket kendskab han havde til de konkrete episoder, og hvad han havde gjort fra sin placering i KSN. Heller ikke på dette tidspunkt bed afhørte mærke i afsnittet om politiaktion 0401. Han havde ikke givet befaling om, at der ikke måtte være flag, så han havde det ikke svært med Person 15's bemærkning om, hvilke spørgsmål modpartens advokat ville stille. Afhørte gjorde sig ikke bekendt med de vedhæftede retsbøger med sagsøgernes forklaringer. Afhørte har læst operationsbefalingens 3. og 4. udgave, men har ikke studset over afsnittet om demonstranter, der blev gentaget i disse udgaver, Afhørte erindrede ikke, om Vidne 8 kontaktede afhørte om en samtale, Vidne 8 havde haft med PET. Foreholdt Vidne 8's forkla-ring herom for kommissionen, hvorefter Vidne 8 gav oplysningerne vide-re til afhørte, kunne afhørte ikke huske, hvor han havde hørt, at man risikerede, at kine-serne rejste hjem igen. Afhørte kunne ikke i dag huske, at Vidne 8 har orienteret afhørte om telefonsamtalen med PET. Oplysningen er i tråd med hele tilgangen til besøget. Man kan hverken handle på - eller indskrive i operationsbefalingen - alt man læser og hører. Det er ikke sådan, det er. Den primære kilde for Københavns Politi er de efterretningsmæssige oplysninger. Det er ud fra disse, at de enkelte opgaver løftes og lø-ses. Om den taktiske befaling for politiaktion 04-01, hvor det i afsnit 2.0, Opgaven er anført: "... og sikrer at evt, banner, demonstranter ...", forklarede afhørte, at opgaven ikke var re- side 18 levant i forhold til operationsbefalingens beskrivelse. Politiaktion 04- 01 skulle melde til KSN, hvad de så. Det var så KSNs vurdering, hvordan der skule handles på det. Det var ikke 04-01s opgave. Det er også anført et andet sted i den samme taktiske befaling. Det var sikkerhedsmæssigt begrundet. Udtrykkene "erne folk" og "skærme folk af" henviser til, at de ikke vidste, hvad de kunne komme til at stå over for, f.eks. at der kunne være nogen, der satte sig på tværs i et kryds og hindrede kortegen, eller at nogen ville løbe frem og gø-re skade på kortegen. Når det i samme taktiske befaling er anført: "Vigtigt at der ikke er demonstranter mm. i og omkring pladsen, der forsøges lukket helt af for alm. turister mm.", skyldes det, at der al-drig gives tilladelse til demonstrationer på Amalienborg Slotsplads. Det er en taktisk vur-dering, om pladsen skal lukkes helt af også for turister. Afhørte erindrede ikke at have drøftet formuleringen med de taktiske ledere, der var erfarne og kendte reglerne udmær-ket. Afhørte kunne dog ikke udelukke, at de kan have misforstået operationsbefalingen. Han har ikke drøftet formuleringen med Person 10 og Person 9, men de to har været med så mange gange, at de kender til retningslinjerne for Amalienborg Slots-plads. Om mail af 13. juni 2012 fra Person 9 og afhørtes mail af 14. juni 2012 til Person 10 om at "redde nationen" oplyste afhørte, at han huskede det som om, at mallen også er sendt til Person 9. Hensigten med afhørtes mail var, at de skulle være su-per skarpe på noget uforberedt, og det kunne være demonstranter. Der var ingen sammen-hæng med det, der er anført om demonstranter i operationsbefalingen. Afhørtes mail skyldtes, at Person 9 og Person 10 ikke kunne få de særligt uddannede civile anholdere, som de normalt brugte. I stedet blev de tildelt personale fra andre kredse, der ikke var vant til at arbejde i sådanne miljøer. De skulle løse opgaven på Rosenborg Slot. Det var to kolleger, afhørte har kendt i hele sit liv i politiet, og som han har arbejdet samme med mange gange. Derfor er sproget lidt frimodigt. Han satte sin lid til netop de to. Om sine betragtninger i mallen om besøgets økonomiske betydning oplyste han, at Københavns Politi som hele Danmark havde det økonomisk svært. Medier og poli-tikere havde betydet besøgets vigtighed. Det kunne sætte gang i dansk økonomi og skabe flere arbejdspladser. Det var bare en lidt kæk bemærkning fra afhørtes side. Bekymringen var, at der opstod en situation, hvor præsidenten blev udsat for et eller andet. Det lå afhørte meget på sinde, at det ikke skulle ske, mens han var leder. Præsiden-ten kom for at møde Kongehuset, danske politikere og dansk erhvervsliv. Det lå klart for afhørte, at det kunne få økonomisk betydning, blandt andet med hensyn til eksporten, men det fik ikke nogen betydning for planlægningen af politiindsatsen. Københavns Politi skul-le blot sikre, at sikkerheden var i orden, når præsidenten skulle frem til møderne. Afhørte havde ikke fra andre steder end medierne fået input om besøgets økonomiske be-tydning. Han ville ikke udelukke, at formålet med besøget har været omtalt på stabsmøder-ne, hvor PET var til stede, men ingen har med henvisning til besøgets økonomiske betyd-ning over for afhørte givet udtryk for, at politiindsatsen skulle være anderledes end sæd-vanligt. Kinas syn på demonstranter var kendt. Det havde ikke betydning for, hvordan Kø-benhavns Politi ville løse sin opgave. Afhørte huskede tallet 20 mia. kr. fra presseomtalen dengang. Han ville ikke udelukke, at en PET-mand også kan have nævnt tallet. De to kolleger, der modtog mailen, forstod helt sikkert, hvad afhørte mente, ligesom de forstod det glimt i øjet, han havde, da han skrev mailen. Det håbede han i hvert fald. Når en demonstrant i forbindelse med den senere opgaveløsning i Kongens Have fik lagt sit flag ned, var det et spørgsmål om udmøntningen af opgaven. Hvordan hans ord blev ud-møntet, har han ikke et billede af, for han var ikke derude. Der kom indmeldinger til KSN om aktivister forskellige steder. For afhørte var det vigtigt at få et overblik over, hvad der skete på gaden. Han kunne ikke konkret huske, om han agerede på nogle af indmeldingerne. side 19 Om den interne kommunikation til og fra KSN oplyste afhørte, at man bruger radioen ved korte beskeder, fordi man lukker radionettet ned i den tid, man taler. Hvis der er noget, der skal drøftes, eller hvis der er noget, der haster, ringer man sammen. Valget af medie var uafhængigt af, at radiosamtaler i modsætning til telefonsamtaler blev optaget. Afhørte briefede de tilstedeværende i KSN den 15. juni 2012 om morgenen. Det var en an-den briefing end briefingen i Gedestalden. Han briefede om status og om opgaven, så de pågældende vidste, hvad de kunne blive udfordret på. Han har kun haft disse to briefinger. I KSN-briefingen deltog operationslederen Vidne 13, en logistikmand samt Vidne 8, der førte POLDOK. Endvidere var der nogle radiofolk til stede og mulig-vis også en efterforsker. Foreholdt Vidne 13's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvorefter det på en briefing blev oplyst, at Udenrigsministeriet via PET havde meddelt, at det kunne få store økonomiske konsekvenser, hvis Kina blev forulempet, oplyste afhørte, at det kun var ham, der kunne briefe i KSN. Han har under sin briefing i KSN oplyst om operations-befalingens trusselsvurdering. Han har ganske givet også sagt, hvad besøget gik ud på, men han har aldrig sagt, at der skulle være kommet noget herom fra Udenrigsministeriet via PET, for det vidste han ikke noget om på det tidspunkt. Han kunne ikke huske, hvor Vidne 13 ellers sad dengang, men han har siddet i OPA i en periode. Person 7 var vist en enkelt gang i KSN under besøget, og den første dag havde han og afhørte en enkelt telefonsamtale om formiddagen, hvor afhørte fortalte, at alt var stille og roligt, og at graffitien var fjernet. Da Person 7 på ny besøgte KSN om eftermiddagen, var alting også stille og roligt. Afhørte huskede ikke, at de talte om anhol-delsen af journalisten fra Ekstra Bladet. Allemeldingen den 15. juni 2012 kl. 8.50, gik på, at man skulle være opmærksom på graffitihærværk. Det var også for at danne sig et situationsbillede. Det kunne sige noget om, hvordan aktivister ville handle, og Københavns Politi skulle være på forkant med begiven-hederne. Graffiti i denne form kunne meget let blive anstødssten til uroligheder, når der var en situation med nogle, der var for, og nogle, der var imod. Der var således primært tale om, at det var hærværk, og at det kunne give anledning til uro, for eksempel hvis de kinesiske sikkerhedsfolk blev påvirket. Det var dog PETs opgave at tage sig af dette i givet fald. Det er også PET, der skal forklare de danske regler for de kinesiske sikkerhedsfolk. De tilstedeværende kinesere, der støttede præsidenten, kunne også blive påvirket af graffiti mod præsidenten. Der var ikke brug for uro i denne situation. Graffitien skulle ikke fjernes for at skærme præsidenten. Det var afhørtes beslutning, at graffitien blev fjernet. Det har afhørte tidligere gjort for eksempel op til fodboldkampe og ved overmaling af ambassader. Man eliminerer risikoen for uro ved at fjerne det. Det var afhørte, der den 15. juni 2012 kl. 9.50 traf beslutning om at afsøge området i Amaliegade og kigge biler igennem, men det var en anden der gav beslutningen videre fra KSN. Et banner kunne sagtens være en manifestation, som afhørte ikke ønskede i denne situation, men man skulle ikke være særligt opmærksom på bannere. Opgaven var at af-klare og afdække risikoen for uventede episoder. Afhørte ville ikke have, at en eller anden pludselig sprang frem lige foran kortegen. Om meldingerne vedrørende begivenhederne ved Den Lille Havfrue den 15. juni 2012 kl. 11.5212.06, forklarede afhørte, at der ikke var anmeldt nogen demonstration, men at der var aktivister til stede. En demonstration er en tilkendegivelse af en holdning, og den bru-ger forskellige virkemidler til at give udtryk for holdningen, typisk et skilt. En demonstra-tion kan bestå af flere tusinde personer, men også en enkelt person kan udgøre en demon-stration, som f. eks. fredsvagten ved Christiansborg. I denne sag benyttede man flag og gu-le T-shirts som virkemidler. En enkelt person med et tibetansk flag kunne godt udgøre en demonstration. Afhørte genkaldte sig radiokorrespondancen. Det er atypisk, at de kinesis-ke sikkerhedsfolk optrådte så aktivt. De vil normalt være sammen med PET, hvis de havde våbentilladelse. Det er også atypisk, at de kinesiske sikkerhedsfolk selv henvendte sig til side 20 Københavns Politi. Man måtte forvente, at PET tog sig af en trussel fra en kinesisk sikkerhedsvagt. Afhørte vidste ikke, på hvilket grundlag tilbageholdelsen af Vidne 1 skete. Han var ikke til stede selv. Hun var udpeget af forskellige som mistænkelig. Tiltalte 2 var givetvis på vej til stedet for at undersøge, hvad der var op og ned i det. Afhørte fik efterfølgende en melding om, hvad der egentlig var sket. Om episoden i Kongens Have den 15. juni 2012 kl. 14.20-14.39, oplyste afhørte, at der var tale om opklarende virksomhed. Situationen skulle afdækkes for, at de kunne være på for-kant med begivenhederne. I KSN vidste man, at personen tydeligt tilkendegav at være ak-tivist. I KSN havde man ikke det billede, at han stod langt væk fra Rosenborg Slot. Han kunne være den første af flere. Man var nødt til at spørge ham og henvise en eventuel de-monstration til et andet sted. Indmeldingen fra 7-09 om, at man skulle beslutte sig for, hvad man ville gøre ved demonstrantens formodentligt tibetanske flag, var i overensstem-melse med opgaven om at være proaktive af hensyn til sikkerheden. Vedrørende begivenhederne på Højbro Plads oplyste afhørte, at præsidenten først havde besluttet at besøge Københavns Rådhus. Der blev ansøgt om demonstration på stedet, men programmet blev ændret. I stedet blev demonstrationen tilbudt Højbro Plads. Det gjorde Københavns Politi for at imødekomme demonstrationsledelsen, så demonstrationen kunne være tættere på præsidenten. Dette blev besluttet af afhørte og af Person 7. Af-hørte kunne huske, at Person 7 sagde, at det var naturligt at flytte demonstratio-nen et andet sted hen, når præsidenten ikke skulle besøge rådhuset. Det var vist Vidne 8, der talte med demonstrationsledelsen om flytningen. Københavns Politi forsøgte forud at skabe sig et billede af, hvordan demonstrationen ville forløbe. Det virke-de ikke, som om der ville komme nogen fra det autonome miljø, men der var ikke noget klart billede. Afhørte talte med Tiltalte 2 inden han kørte til slotspladsen, ville han tro, men han kunne ikke sige det nøjagtige tidspunkt. Han ville tro, at de talte sammen i KSN, men det kan også have været over telefonen. Afhørte skitserede en manøvreide for Tiltalte 2. Han skulle placere sine folk på slotspladsen, og hans deling skulle placeres sådan, at den kunne skydes ind og afspærre demonstrationen, hvis der skete noget uforudset. Tiltalte 2 Tiltalte 2 kunne selv have besluttet at køre bilerne ind fra starten, men det gjorde han ikke. Af-hørte og Tiltalte 2 talte ikke om, i hvilke situationer og hvornår bilerne skulle køres frem. Det var en beslutning på taktisk niveau. Denne opgave lå hos Tiltalte 2. Selve demonstrationen foregik omkring statuen på Højbro Plads. Der var sat flag og ban-nere op på statuen, hvilket afhørte accepterede, men han ville ikke have personer på statu-en. De havde vist også højttalere med. Der var noget snak omkring nogle højttalere, men der skete ikke noget voldsomt, så de sad ikke og lagde store planer. Nogle demonstranter tog ophold på slotspladsen. Det var imod afhørtes ordre. De blev henvist til Højbro Plads. Hvornår bilerne skulle køres frem, var en taktisk beslutning, der blev truffet på stedet. KSN gav ikke konkret ordre til at køre dem frem. Tiltalte 2 havde fået et handlerum under hans samtale med afhørte. De havde ikke flere samtaler om det den dag, men de har måske talt sammen to gange under begivenhederne. Tiltalte 2 gav afhørte situationsbil-leder, blandt andet at demonstrationen var blevet bedt om at skrue ned for lyden. Afhørte huskede ikke på dagen at være blevet orienteret om noget, der kunne give anledning til at køre bilerne frem. Han fik ingen melding fra Tiltalte 2 om, at demonstranterne gik frem i en bred front. Afhørtes billede var, at der var stille og roligt. Bagefter oplyste Tiltalte 2 til afhørte, at bilerne var kørt frem, fordi nogle af demonstranterne havde bevæ-get sig frem fra Højbro Plads. Foreholdt afhørtes forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, forklarede afhør-te, at han ikke i dag husker samtalen med Tiltalte 2 om, at demonstranterne var gået frem i en bred front. Det var først en viden afhørte fik, da han udarbejdede en besvarelse til brug for Folketinget. Når afhørte til Den Uafhængige Politiklagemyndighed forklarede, at hans situationsbillede i KSN var, at demonstranterne gik frem, kan det være, fordi der side 21 er gået lang tid. Det er korrekt, at afhørte forklarede til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed, at Tiltalte 2 handlede ud fra en på forhånd given generel ordre. Det er ikke u-naturligt at køre biler frem. Manøvreideen var, at de seks opstillede politifolk kunne holde broen, og at bilerne kun skulle køres frem, hvis dette viste sig ikke at være tilfældet. Man ønskede ikke at få en situation, der var ude af kontrol. Foreholdt flere polititjenestefolks forklaringer til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvorefter demonstranterne var stille og rolige, og fremkørslen af biler ikke kunne begrun-des sikkerhedsmæssigt, forklarede afhørte, at set med hans øjne blev busserne kørt frem for at undgå demonstranter på slotspladsen. Det skete ikke, fordi demonstranterne ikke måtte ses. I så fald havde man brugt Hollændervogne. Bilernes fremkørsel ændrede udsy-net til demonstrationen, men det var afhørtes indtryk, at man godt kunne se demonstratio-nen. Der var også både flag og bannere på statuen. Om TV2s nyhedsindslag den 15. juni 2012 kl. 18.00, hvorefter demonstranter allerede på det tidspunkt vidste, at bilerne ville blive kørt frem, oplyste afhørte, at han ikke vidste, hvordan TV2 allerede kl. 18.00 kunne oplyse om dette. Afhørte vidste ikke, hvem der har talt med journalisten. Det er ikke afhørte. Afhørte og Tiltalte 2 havde ikke aftalt, at busserne under alle omstændigheder skulle køres frem. Afhørte vidste ikke, om Tiltalte 2 kan have misforstået eller fejlfortolket noget, men det kan han vel. For afhørte var det relativt klart, hvad de aftalte. Foreholdt Tiltalte 2's forklaring for kommissionen, hvorefter bilerne ville blive rullet ind, hvis der var det mindste, og om at ordren kom fra afhørte kort forinden, at Tiltalte 2 talte med Vidne 16, og at afhørte bedst kunne lide at benytte mobil, oplyste afhør-te, at Tiltalte 2's oplysninger er i overensstemmelse med manøvreideen. Afhørte havde ingen forklaring på, at den begivenhed, der kunne medføre fremkørsel af bilerne, ikke fremgår noget sted. Foreholdt politiassistent Person 16's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed, hvorefter det indgik i planen, at bilerne skulle køres frem, når kortegen ankom, forklarede afhørte, at han ikke vidste, hvordan politifolkene har kommunikeret med Tiltalte 2. Tiltalte 2 kunne sagtens træffe beslutningen om at køre bilerne frem, og han er måske over for Person 16 ikke gået nærmere ind i sin forudgående samtale med afhørte. Foreholdt politikommissær Vidne 17's forklaring til Den Uafhængige Politiklage-myndighed, hvorefter der ikke var nogen sikkerhedsmæssig grund til at køre bilerne frem, men at Tiltalte 2 oplyste, at årsagen var, at flagene ikke måtte kunne ses fra kortegen, og at demonstranterne ikke måtte kunne bevæge sig frem, oplyste afhørte, at han ikke var på slotspladsen og ikke ved, hvordan det er foregået. Afhørte kunne ikke huske, at han ud fra en konkret melding har givet Tiltalte 2 en konkret ordre om at køre frem. Afhørte vidste ikke, om Tiltalte 2 har misforstået opgaven. Afhørte vidste heller ikke, hvor Tiltalte 2 var placeret, da bilerne kørte frem. Når Vidne 17 over for kommissi-onen har forklaret, at hans folk meldte, at demonstranterne gik frem, og at Vidne 17 he-refter traf beslutningen om at køre busserne frem, stemmer det med den manøvreide, af-hørte havde drøftet med Tiltalte 2. Foreholdt politiassistent Vidne 21's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed, hvorefter ordren om at køre bilerne frem, når kortegen ankom, blev givet allerede om morgenen forklarede afhørte, at han ikke huskede, hvornår han talte med Tiltalte 2. Det kan ikke udelukkes, at det var om morgenen. Foreholdt vicepolitikommissær Vidne 9's forklaring for kommissionen, hvorefter politifolk under større aktioner følger ordrer, kunne afhørte bekræfte dette, hvis det er en lovlig ordre. Afhørte har aldrig befalet, at flag skulle fratages. Der var masser af flag, der ikke blev frataget. Afhørte har aldrig givet en sådan ordre. Hvis det havde været tilfældet, skulle der have været langt flere flag, end dem der blev fundet på Station Ama- side 22 ger. Der var masser af flag langs ruten og ved Langelinie. Politifolk, der er i tvivl om en ordres lovlighed, retter henvendelse til sin leder. Politiet begår ikke ulovligheder. Dansk Politi fortjener ikke, at man siger, at de følger ordre uden at stille spørgsmål. Er der noget, der virker mærkeligt, stiller man spørgsmål til det. Den mulighed har man selvfølgelig, men det er korrekt, at man ikke diskuterer ordrer på gaden. Her følger man ordrer. Hvis man føler, det er forkert, drøfter man det, når man kommer hjem. Om Person 7's interview til TV2 næste dag, den 16. juni 2012 kl. 19.00, oplyste afhørte, at han kunne forestille sig, at der på Christiansborg Slotsplads er konstateret per-soner, der ud fra de medbragte genstande eller personernes påklædning skulle selekteres ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Derfor er afhørte enig med Person 7 i, at bus-serne kørte frem af sikkerhedsmæssige grunde. Om radiokommunikationen fra Højbro Plads, herunder Lima is melding kl. 19.56, hvoref-ter alt er roligt og busserne er kørt ind og derved skærmer, oplyste afhørte, at "skærmer" er et politiudtryk for at blokere eller afskære. Det betød, at der var fokus på, at demonstran-terne ikke rykkede frem. Udtrykket er brugt i mange andre sammenhænge. Den senere melding fra Lima i om, at busserne "dækker" for demonstrationen betyder det samme. Det har ikke i sig selv noget med synlighed at gøre. Men selvfølgelig var demonstrationen mindre synlig, efter at bilerne var kørt frem. Afhørte erindrede ikke, at han umiddelbart efter mødet i chefgruppen den 18. juni 2012 har drøftet hændelserne på Højbro Plads med Person 7, men fremkørslen var en fuldstændig sædvanlig taktisk manøvre med henblik på at spærre af. Afhørte huskede ik-ke, om Person 7 henvendte sig til ham for at få en opfølgning herom. Demon-strationen var efter afhørtes opfattelse fuldt synlig. Den var placeret, hvor den var, af sik-kerhedsmæssige grunde. Afhørte vidste ikke, om præsidenten kunne se demonstrationen. Afhørte erindrede, at han modtog Person 3's mail af 19. juni 2012 med anmod-ning om en redegørelse. Afhørte fik oplysningerne til sin redegørelse af 19. juni 2012 samme dag af Tiltalte 2, der sendte en mail. Afhørte vidste ikke, om dette var første gang, han fik oplysningen om, at demonstrationen var rykket frem over en bred front. Af-hørte havde fortalt Tiltalte 2, hvad afhørte skulle redegøre for over for Person 3. Afhørte og Tiltalte 2 har ikke talt om, hvad der skulle svares. Afhørte tog Tiltalte 2's oplysninger for pålydende. Han overførte oplysningerne til sin egen besvarelse. Tiltalte 2's oplysninger var rigeligt til, at afhørte kunne svare Person 3, så af-hørte spurgte ikke ind til dem. Oplysningerne fra Vidne 17 og andre kom først meget senere. På daværende tidspunkt var der tale om en helt almindelig politiaktion, og derfor var der heller ikke bagefter den store diskussion om indsatsen. Afhørte iværksatte ikke en større rundspørge. Bilerne blev kørt frem af polititaktiske grunde, ikke fordi de-monstrationen ikke måtte kunne ses. Han var enig i, at Tiltalte 2's redegørelse ikke har-monerer med forklaringerne fra de menige betjente til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed. Da afhørte sendte sin redegørelse til Person 3, fremhævede han, at demonstratio-nen var stationær. Hvis den skulle flytte sig, skulle det aftales med indsatslederen, der ty-pisk først skulle kommunikere med KSN, før der kunne træffes en beslutning. Der blev ik-ke i redegørelsen oplyst om afhørtes aftale med Tiltalte 2 om at anvende bilerne tak-tisk, hvis der var anledning til det. Afhørte vidste ikke, hvorfor han ikke nævnte det, men det var en helt almindelig politiaktion, og afhørte har vel ikke fundet der relevant. Folke-tinget ønskede oplysninger om det, der var sket på stedet, og det var det, afhørte gengav. Han anførte også i sin redegørelse, at der ikke forelå nogen generel instruks. Han havde gennemgået sagen. Ikke én havde bedt om KSNs holdning, og det var heller ikke omtalt på briefingen. Afhørte gik ud fra, at alt var gået efter bogen. Herefter, og efter at have modtaget Tiltalte 2's mail, skrev afhørte sin redegørelse. Afhørte har ikke detaljeret talt med Vidne 17 om disse begivenheder. Når afhørte i redegørelsen skrev, at afhørte havde undersøgt, at delingsføreren og andre ledende politifolk ikke havde givet nogen ge- side 23 nerel instruks om flag, skete det ud fra afhørtes viden og ud fra de hændelser, der var re-gistreret i Københavns Politis systemer. Han erindrede ikke, at der via KSN var gået en melding om at tage flag fra demonstranter. Han spurgte heller ikke andre politifolk detal-jeret om dette. Foreholdt, at det fremgår af lydfilen, at Tiltalte 2 afgav ordre om at "tage flaget fra dem" på præcis dette tidspunkt, oplyste afhørte, at han ikke havde viden om det. Afhørte var bekendt med, at redegørelsen skulle bruges til at besvare et folketings-spørgsmål. På daværende tidspunkt mente afhørte at have et klart billede af, hvad der var sket. Han erkender ud fra sin viden i dag, at det var en fejl, at han ikke undersøgte det nærmere dengang. Afhørte så ikke Person 14's udtalelse af 21. juni 2012, inden den blev sendt til Rigs-politiet. Afhørte troede ikke, at han blev orienteret om Tiltalte 2's udtalelse af 26. juni 2012 om hændelserne ved Langelinie. Om Person 4's notits af 28. juni 2012, oplyser af-hørte, at han var bekendt med, at hun og Tiltalte 2 havde talt sammen. Udover ved mail af 1o. juli 2012 at have bedt Tiltalte 2 og Person 17 om at fremkom-me med oplysninger erindrede afhørte ikke at have været inde over udtalelser til brug for besvarelse af Retsudvalgets skriftlige spørgsmål 865 og 875-880. Om den senere retssag ved landsretten oplyste afhørte, at Kammeradvokaten ikke hen-vendte sig til afhørte med henblik på, at han skulle afgive forklaring for landsretten. Han huskede heller ikke, at han i den forbindelse er blevet kontaktet af Person 15. Vidne 15's oplysninger i mail af 26. maj 2015 om, at flag m.v. i Kongens Have skulle placeres, så præsidenten ikke kunne se dem, var en rettelse til afhørtes udlægning af Vidne 15's oplysninger, hvorefter flag skulle være på afstand af præsidenten. Afhørte drøftede hverken med Person 15 eller med Kammeradvokaten, om Vidne 15 skulle afgive forklaring under ankesagen. Afhørte vidste ikke, hvorfor Vidne 15 ikke blev indkaldt som vidne i landsretten. Afhørte sendte straks alle mails, der vedrørte identifikation af politifolk, videre til Person 7, der var ankermand på dette spørgsmål. Når man betragter tingene i dag, kan noget se ud, som om der blandt andet på grund af trusselsvurderingens indhold kan have været sendt signalforvirring ud i geledderne. Der var givetvis ting, der kunne være gjort anderledes og bedre. Dengang var opgaven blot en blandt mange, og det var en travl butik. I bagklogskabens lys havde det nok været bedre at læse alle tingene. Afhørte havde ingen forklaring på, hvordan afsnittet om politiaktion 04-01 er kommet ind i operationsbefalingen. Hvis han havde, havde han fortalt det. Der var ingen aftaler med Københavns Politis ledelse, statsadministrationen eller andre om, at præsidentens skulle skærmes. Afhørte troede, at episoderne kunne hænge sammen med, at der var skabt en stemning og stor bevågenhed omkring besøget. Danmark var den-gang sat økonomisk tilbage, og det var vigtigt at skabe arbejdspladser. Kineserne var altid bekymrede, som f. eks. ved Person 18's besøg. Det skulle være mærkeligt, hvis man som embedsmand ikke havde blik for, at Norge ikke havde solgt mange laks til Kina efter tilde-lingen af Nobels fredspris til en kineser. Det var bred viden, men der var ingen konspirati-on bag politiets ageren. Det er snarere sket det, at nogle har overfortolket nogle ting. Afhørte drøftede ikke erfaringerne fra 2012 med de operationsansvarlige for besøgene i 2013 og 2014, Person 19 og Person 3." Tiltalte 1 har den 5. februar i Tibetkommissionen II, proto-kol nr. 25, afgivet følgende forklaring: side 24 "... Tiltalte 1 forklarede, at han startede ved Københavns Politi i 1978, hvor han var ansat i 37 år, indtil han blev flyttet til Nordsjællands Politi. Da han blev tiltalt i straffesa-gen, blev han suspenderet fra sin stilling og er det fortsat. Han var fra 2001 til 2003 central indsatsleder sammen med Person 20 og Person 19 i Beredskabssektionen. I 2003 til 2005 var han leder af Uddannelsessektionen, hvor han sammen med instruktører uddannede indsatsledere og delingsførere fra hele Danmark i taktiske forhold, det mobil-taktiske koncept, skydetræning mv. Han overtog stillingen fra Person 12. Uddannelses-sektionen samarbejdede med politiskolen. Han var alene om opgaven en del af tiden, men siden hen kom Vidne 13 til og tog sig af det administrative. Der var ikke lektioner om kulturforståelse, politik mv., men emnerne indgik som en integreret del af undervisningen efter de direkte konfrontationer med demonstranter den 18. maj 1993 på Nørrebro. Chef-politiinspektør Person 21 introducerede efter 18. maj 1993 et anderledes koncept, hvor der blev gjort mere plads til demonstrationer samtidig med, at politiet fik flere værktøjer til at forhindre skader på politiet og demonstranterne. Voldelige demonstranter skulle fra da af tages væk og bagefter stå strafferetligt til ansvar for deres handlinger. Derved blev der vendt op og ned på mange års tradition, hvor strategien havde været at trække stavene, rykke frem og slå på demonstranterne. Det nye koncept var langt mere sikkert for alle par-ter. Person 7 var chef for bl.a. Beredskabsafdelingen og Uddannelsessek-tionen, men han var ikke involveret i selve uddannelsen. I 2005 til 2006 var han operativ leder af beredskabet på Station City. I den periode blev han også udnævnt til vicepolitiinspektør. I 2008-2009 var han tilknyttet en specialafdeling i forbindelse med planlægningen af COP 15, hvor han primært var beskæftiget med terror-forebyggelse. Han blev i den egenskab tilknyttet KSN under topmødet. Han arbejdede i døgndrift under COP 15. Han husker ikke, at ledelsen gav instruktioner om håndteringen af demonstranterne under COP 15. I 2010 blev han leder af Specialstøtteenheden, som omfattede Beredskabsafdelingen, Uddannelsessektionen og afdelingen for politiets hunde og heste. I 2012 til 2015 var han leder af Udrykningssektionen. Da der kom ændringer i ledelsesstrukturen, fik han til opgave at opbygge Udrykningssektionen. Dette skete som led i den forhøjede terrortrussel, der var på det tidspunkt, og hvor det derfor var væsentligt at have en enhed, der kunne aktiveres meget hurtigt. Udrykningssektionen havde mange forskellige opgaver. I 2015 blev han forflyttet til Nordsjælland på grund af nærværende sag. Han blev leder af Operationscenteret, som omfattede vagtcentralen, gruppen af ind-satsledere, et servicecenter og et visitationscenter. 2002 Under EU-formandsskabet blev der ofte meldt ind til KSN om demonstranter på ruten, hvorefter der blev valgt en anden rute. Det var nok begrundet i et ønske om at undgå uven-tede hændelser. Det kunne være alle typer demonstranter og handlede ikke kun om de-monstranter for Tibet eller Falun Gong. Der blev fx under COP 15 lavet adskillige eskor-teruter for at undgå situationer, hvor kortegen kunne møde grupperinger, der fx ville sætte sig på tværs af vejbanen og bringe kortegen til standsning. Det var helt almindeligt og blev ikke gjort for at krænke nogen, men var begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn. Vedrørende Person 13's forklaring for Tibetkommission II om, at eskorteruter blev ændret under kinesiske besøg, ikke kun ud fra sikkerhedsmæssige hensyn, men også fordi det synlighedsmæssige aspekt vægtede tungere end ved gæster fra andre lande, forklarede han, at han er enig i betragtningerne. side 25 Adspurgt om hans kendskab til en uskreven regel eller norm hos Københavns Politi om, at kinesiske delegationer ikke må se demonstranter, forklarede han, at der var en klar ople-velse af, at kineserne ikke ville se demonstranter. Det har alle med en styrende opgave og formentlig også den enkelte politimand haft kendskab til. Det viste sig blandt andet ved, at der blev ændret i kortegeruter. Han har kendskab til, at Falun Gong-tilhængere i 2002 blev placeret så langt væk fra kor-tegen, at de ikke var nævneværdigt synlige. Han vil tro, at det var for at imødekomme ki-nesernes bekymringer om ikke at se demonstranter og ikke på grund af sikkerhed. Han husker ikke en episode med demonstranter ved Radisson hotel. Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I den 3. februar 2017 om hans viden om kinesisk kultur i relation til, hvordan man skulle håndtere kinesiske besøg, og at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, forklarede han, at han første gang hørte om Falun Gong i 2002 under Danmarks EU- formandsskab. Han oplevede, at man så anderledes på Falun Gong-demonstranter end på andre demonstranter, da nogle følte, at dem ville kineserne helst ikke se. Det kan have været i forbindelse med ASEM IV-topmødet, hvor der var be-søg af den kinesiske vicepremiereminister. Han mindes ikke, at han før 2002 havde stiftet bekendtskab med håndteringen af anti-kinesiske meningstilkendegivelser under kinesiske besøg. Anti-kinesiske demonstranter ville under besøget i 2002 tage opstilling ved Bremerholm, hvorefter en delingsfører blev sat til at holde øje med dem. Kortegen skulle køre forbi Hol-mens Kirke. Han var central indsatsleder, og han havde fire delinger, som han kunne ind-sætte, hvis der opstod uroligheder. Det var chefpolitiinspektør Person 21 og politiinspektør Person 7, der ledede operationen under EU-formandsskabet. Han husker ikke at have drøftet trusselsvur-deringen med Person 7, som var hans nærmeste leder, men de har for-mentlig vendt den på et stabsmøde. Det var formentlig Person 21, der var med til at for-mulere strategien, men det var i sidste ende politidirektøren, der stod på mål herfor. Vedrørende Person 22's forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018 om, at det af operationsbefalingen fra 2002 under afsnittet "Situation", muligvis et udkast, fremgik, at det efter anmodning fra Udenrigsministeriet skulle sikres, at kortegen ikke kom forbi negative demonstranter, forklarede han, at han ikke husker noget herom. Tiltalte 1 blev foreholdt chefpolitiinspektør Person 21's forklaring for Tibet-kommission II den 28. november 2018 om, at Person 21 altid iværksatte det højeste be-redskab under kinesernes besøg, da kineserne nødigt gav PET oplysninger om, hvorvidt den besøgende var truet, og Person 21 ikke troede på, at der ingen risiko var, samt at det var alment kendt, at kineserne ikke brød sig om, at premierministeren skulle høre demon-stranter, se dem stå med flag osv., hvilket Person 21 sagde "nå" til. Hertil forklarede Tiltalte 1, at han er enig i, at det var højeste beredskab, der blev iværksat under besøget i 2002. Person 21 havde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregik og var med til at sætte dagsordenen for, hvordan opgaven skulle udføres. Vedrørende chefpolitiinspektør Person 21's forklaring om, at Person 21 ikke kunne af-vise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle beskytte kineserne, og at nogen havde handlet på eget initiativ, forklarede han, at hvis noget udgjorde en risiko, ville han tage de nødvendige forholdsregler. Han var ikke involveret i planlægningen af ASEM IV, så det er lidt svært at forholde sig til netop dette. Vedrørende Person 21's forklaring om, at det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ik-ke kunne lide demonstranter, forklarede han, at dette var rigtigt. side 26 Hvis han som leder af beredskabet var blevet mødt med, at dette cirkulerede rundt blandt hans folk, og han ønskede, at billedet blev mere nuanceret, ville det være nemmere, hvis der var en tydelighed i det, der blev lavet, og han ville da håbe, at han i så fald ville gribe ind. Om mail af 23. maj 2018 fra Person 23 til Tiltalte 2 med tilføjelser til mai-len af 22. maj 2018 om "En tænkt situation" forklarede han, at han ikke modtog mailen, men han har kendskab til den, da Person 23 efterfølgende fortalte ham om samtalen med Person 19. Han genkalder sig ikke de situationer, som Person 19 har fortalt Person 23 om. Han har kendt Person 19 i mange år, og Person 19 kunne godt have nævnt situationerne i en si-debemærkning til ham, men han har ingen konkret erindring herom. Person 19 har fortalt ham, at politiinspektør ved Københavns Politi Person 24, efter Tibetkommission I blev nedsat, var til et møde i Udenrigsministeriet om et besøg af en kinesisk delegation, hvor Udenrigsministeriet spurgte ind til, om der kunne indsættes en motorcykeleskorte, selvom dette ikke var nødvendigt. Person 24 ville ha-ve ført dette til protokol, men det blev aldrig aktuelt. Dette viser, hvordan signalerne sen-des ud igennem systemet. Få år tidligere ville en anden politimand formentlig have svaret, at det kunne politiet godt få sat i stand. Historien giver et samlet billede af, at der kommer nogle udmeldinger i bestræbelserne på at gøre besøget til en succes, men at fortolkninger heraf bliver meget forskellige. 2012 Ved 2012-besøget ændrede de efter en dialog mellem ham og politiinspektør Person 7 praksis vedrørende placeringen af demonstranter og synligheden heraf. Han husker ikke nærmere, under hvilke omstændigheder de havde drøftelsen. Han husker det som om, at politidirektøren havde sendt et signal til dem om, at de skulle sikre, at det fore-gik på en ordentlig måde, og de bestræbte sig herpå ved placeringen af demonstranterne, således at de var fuldt tilgængelige. Det overordnede budskab var, at de ikke kunne placere demonstranter et tilfældigt sted, hvor det ikke gav mening af demonstrere. Han ved ikke, hvem Person 7 havde talt med på ledelsesniveau. Han har ikke selv hørt politidirektør Person 14 udtale sig om det. Juridiske spørgsmål vedrørende demonstrationer blev ikke afklaret før et besøg. Det ændrede sig efter besøget i 2012. Det var altid noget særligt, når kineserne kom på besøg, fordi der lå noget i luften om, at kineserne var ømtålelige over for at se demonstranter. Det er ikke noget, som Københavns Politi har opfundet. De informationer, som Københavns Politi fik, kom fra PET, der deltog i planlægningsmøderne i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet ville gerne invitere gæ-ster til Danmark og så selvfølgelig gerne, at besøgene blev en succes. Kinesernes bekym-ringer sivede på den måde ud i systemet og blev genfortalt ad flere gange. Herefter blev det til, at når der kom kinesere, skulle der tages specifikke hensyn. Den danske bekymring for besøgets succes kom også til udtryk i 2012, da det var selve Ki-na's præsident, der skulle på besøg og ikke blot en kinesisk minister. Retorikken var an-derledes. Han havde ikke tidligere haft ret meget at gøre med kinesiske besøg, men det var tydeligt for ham, at der altid havde været en bekymring. Det overraskede ham derfor heller ikke, at kineserne ikke ønskede at møde demonstranter. Det har givetvis været drøftet med politiinspektør Person 7, hvordan besøget skulle tilrettelægges, og de be-stræbte sig på, at demonstranterne fik gunstige forhold til at ytre sig. Tilrettelæggelsen blev vanskeliggjort af, at de først fik kendskab til præsidentens planer i sidste øjeblik. Han husker et kinesisk besøg året eller to år før, hvor der også havde været snak om place-ringen af demonstranter i forhold til, om det kunne være en problematisk oplevelse for ki-neserne at se demonstranterne. Han husker ikke, hvilket besøg det var. Han havde hørt, at side 27 det var lidt besværligt med kineserne, som blev sure, hvis de så demonstranter. Han søgte ikke nærmere information om holdningen til kineserne, da det var sådan, det var. Han er aldrig gået ind i en opgave med henblik på at krænke nogen. Operationerne skulle gennemføres, uden at nogen led overlast, og uden at de kom i situationer, som de ikke var i stand til at styre. Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om, at Københavns Politi valgte at melde PET's trusselsvurdering ud, forklarede han, at han ikke husker, hvordan dette konk-ret skete. Han har set i tidligere operationsbefalinger, at der var gengivet en bekymring. Vedrørende operationsbefaling af 13. juni 2012, 4. udgave, punkt 1.0.2 Trusselsvurdering, forklarede han, at han ikke ved, hvem der besluttede at gengive PET's trusselvurdering i operationsbefalingen. Han mindes ikke, at han var involveret i drøftelser om, hvorvidt det skulle stå der. Det var usædvanligt at kopiere PET's trusselsvurdering ind i operationsbefa-lingen. Årsagen kan have været, at der var tale om et særligt besøg. Det er korrekt, at der stod meget lidt i trusselsvurderingen, der var relevant for politiet. Han så indholdet i trusselsvurderingen som en orientering til modtagerne om, at sådan var det. Hver gang der kom kinesere på besøg, blev der meldt et budskab ud om, at kinesere ville blive sure, hvis de så demonstranter. Han ved ikke, hvorfor politiet ikke stillede spørgsmål hertil. Der var altid en lignende formulering med i operationsbefalingerne ved kinesiske besøg. Han deltog i møder med PET på stabsmøderne. Han deltog også i tirsdagsmøder med OPA, hvor PET også deltog. Han mener, at PET havde en repræsentant med ved hvert møde. Derudover deltog han ikke i møder med PET. Om referat af tirsdagsmøde i PET af 6. juni 2012 forklarede han, at han sagtens kan have deltaget i disse møder. Han har ikke modtaget referatet, der er et internt PET-referat, men rubrikken "Oplysninger fra OPA" fremgår blank, hvilket han opfatter som, at der ikke var oplysninger fra OPA. Det var i stedet Københavns Politi, der kom med en udtalelse. Det kan have været politiinspektør Person 7, ham selv eller andre, der har deltaget under mødet. Han husker ikke noget om, at Københavns Politi var sure over, at Person 25 tillod sig at bevæge sig frit under hendes besøg. Han vil tro, at OPA skrev referater fra møderne. Om referat af tirsdagsmøde i PET den 12. juni 2012, hvoraf fremgår, at der var planlagt et stabsmøde samme dag kl. 11.00, forklarede han, at han ikke husker, om han deltog i det planlagte stabsmøde. Det kan han sagtens have gjort. Det kan også have været den store briefing i Gedestalden, der henvises til. Om referatets punkt ØVRIGE, hvoraf fremgår, at Københavns Politi brokkede sig over, at de ikke kendte til Kina-besøget, forklarede han, at det formentligt handlede om, at politiet ikke kendte til besøgets omfang og timeplan, hvilket gjorde det vanskeligt at forberede be-søget og kende ressourcekravet. Han er ikke overrasket over bemærkningen om synlighed i referatet, da det sikkert er blevet nævnt under mødet. Han kender ikke til en Falun Gong-demonstration foran den kinesiske ambassade den 15. juli 2012. Det er et internt referat fra PET, så han har ikke set referatet. Københavns Politi var dybt afhængig af PET's trusselsvurdering. PET skulle fortælle, hvil-ken opgave de stod over for i forhold til risici og trusler. Det var i denne sammenhæng, at det blev tydeliggjort, at kineserne var følsomme over for demonstrationer. Han kender ikke side 28 til, at ledelsen har haft drøftelser med PET om besøgets tilrettelæggelse. Han var til stabs-møder i 2012 med Person 26 og Person 27. Han er i tvivl om Person 28 og Person 29. Han me-ner ikke, at Person 30 deltog på stabsmøderne. Han kender alle fem. Han har ikke haft ind-blik i PET's møder med den kinesiske ambassade. PET fortalte under et møde om præsidentens besøg, hvad præsidenten skulle besøge, og hvordan PET forventede, at besøget ville forløbe. I dette tilfælde har PET også nævnt be-kymringerne om, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter. Det har været en infor-mation som så meget andet, men udfordringen var, hvordan politiet skulle håndtere det. I 2002 blev demonstranterne gemt væk, hvorimod man i 2012 var bevidste om, at demon-stranter skulle indtage en position, hvor de kunne komme frem med deres budskab. De-monstranterne fik lov til at stå synligt ved hotellet. Demonstranterne var så tæt på, at kine-serne spillede høj musik for, at de ikke kunne høre demonstranterne. De lod ikke demon-stranterne få en position, hvor de kunne hoppe op på præsidentens bil på eskorteruten eller lignende. Han har aldrig deltaget i møder i Protokollen eller i øvrigt talt med en kineser. Han sad dog tilbage med det indtryk, at det var under møder i Udenrigsministeriet, at det blev skit-seret, hvordan besøgene var sat sammen. Besøgsplanen var som udgangspunkt ikke politi-ets ansvar, med mindre der i planen var sikkerhedsmæssige eller andre udfordringer. Ved nogle besøg kendte politiet til programmet i god tid, men ved besøget i 2012 kom det en-delige program først i sidste øjeblik, hvilket betød, at det var besværligt at planlægge besø-get. Vedrørende Person 13's forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018, hvoraf fremgår bl.a. "1...] Hans udtalelser er i det væsentlige loyalt gengivet i pressen, herunder i artiklen i Politiken den 14. juni 2018 med overskriften "En skandale, der stik-ker dybere: Ny jagt på en ordre oppefra i Tibetsagen". Han udtalte sig i pressen, fordi han syntes, at det var ærgerligt, at to politiledere skulle stå på mål for en forståelsesram-me, som havde været kendt i politiet gennem en længere årrække... Allerede dengang var der en forståelse vedrørende synlighed og antikinesiske demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg. Han kan ikke angive præcist, hvordan denne forståelse kom til udtryk. De enkelte operationer blev planlagt på stabsmøder, hvori PET deltog. På møderne deltog endvidere de operative ledere fra andre involverede politistationer. Det var på disse mø-der, at forståelsen om synlighed ved kinesiske besøg fremkom. Forståelsen blev talt ind i politiet fra PET", forklarede han, at udtalelsen stemmer overens med hans egne erindrin-ger. Han ved ikke, om chefpolitiinspektør Person 21 havde samme forståelsesramme som Person 13, men det ville undre ham, hvis Person 21 ikke havde viden om forstå-elsesrammen, da Person 21 havde været meget inde over besøgene, især i 2002. Politiin-spektør Person 7 besad i en periode Person 21's stilling, mens Person 21 var udlånt til en international stilling. Han ved ikke, om Person 21's efterfølger, chefpolitiinspektør Person 8, kendte til denne forståelsesramme. Adspurgt om hvor langt ind i politiets ledelsesrækker denne forståelsesramme eller norm var kendt, forklarede han, at der var nogen, der havde et ønske om, at et besøg forløb på en god måde. Denne sti kunne kun lægges af dem, der inviterede. Ingen var interesserede i at sige direkte, hvad der skulle gøres, men der kom tilkendegivelser, som blev oplevet for-skelligt af modtagerne. Han vil tro, at politiinspektør Person 7 også havde den viden. Det ville undre ham, hvis han ikke havde. De, der arbejdede i det operative felt fra chefpolitiinspektørniveau og nedefter, må have haft en grad af viden. Han ville forvente, at politiinspektør Person 7 fulgte med, og også at han læste operationsbefalingen, men den kom i mange udgaver med store og små ændringer, side 29 så det er ikke nødvendigvis sådan, at Person 7 har læst dem alle. Det er hans indtryk fra alle de stabsmøder, han har deltaget i, at hvis der pludselig var et eller an-det, der kunne være kritisabelt eller farligt, ville det blive taget frem og drøftet, men i 2012 var det ikke situationen, at nogen skulle krænkes. Person 8 kan godt have været inde over strategien i 2012. Ifølge lærebøgerne er det faktisk politidirektøren, der står på mål for strategien, men i praksis har politidirektø-ren nogen i det strategiske niveau, der står for det. I 2012 var det chefpolitiinspektør Person 8, og i 2002 var det chefpolitiinspektør Person 21. Han husker ikke at have drøftet trusselsvurderingen med chefpolitiinspektør Person 7, men det ville undre ham meget, hvis den ikke var blevet vendt på et stabs-møde. Oplysningerne i trusselsvurderingen er essentiel viden at have for dem, når de skal vurdere, hvad det er for en udfordring, de står over for. Hans nærmeste leder var Person 7, så det var ham, han gik til med eventuelle problemer. Hvis Person 7 mente, at nogen over skulle inddrages, var det Person 7 og ikke ham, der gik videre med det. Han husker oplysninger om de 20 mia. kr. mest fra pressen. Han husker ikke, at det var noget, der som sådan blev diskuteret andet end, at der har været en ganske kort oriente-ring. Det handelsmæssige kom til ham gennem pressen. Udmeldingerne om kinesernes sensibilitet kom ind i Københavns Politi gennem PET. PET havde fået deres viden om kinesernes følsomhed oppefra. Ledende chefpolitiinspektør Vidne 18 har fortalt ham, at han besøgte Kina i april 2012 som led i sin ledel-sesuddannelse i Forsvarsakademiet. I Kina mødte han den danske ambassadør, som over for ham i op mod en time understregede vigtigheden i, at der blev taget hensyn til kineser-ne, at de ikke måtte tabe ansigt mv., da dette var vigtigt i forhold til Danmarks samhandel med Kina. Hans ven Person 31 fra forsvaret deltog i samme møde og har bekræftet ind-holdet af samtalen med ambassadøren og fortalt ham, at det under mødet blev sagt, at be-søget ikke skulle ende som i Norge, hvor Norges samhandel med Kina var gået i stykker efter deres uddeling af Nobels Fredspris til en systemkritiker. Han har aldrig modtaget ordre om at tage flag fra demonstranter, og han har aldrig givet en sådan ordre, men der har været givet et klart signal om, at besøgene skulle foregå, så alle var glade og tilfredse. Det kan sammenlignes med situationen, hvor børnene sidder i køkkenet og spiser pizza, for ikke at være synlige, mens forældrene har gæster på besøg. Vedrørende Person 32's forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018 om, at det blev nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premierminister un-der sit besøg i 2002 ikke så fx demonstranter fra Falun Gong, og at det var en uskreven re-gel, forklarede han, at bekymringen blev nævnt i 2012, men han erindrer ikke, at det blev sagt direkte, at demonstranter ikke måtte være synlige. I 2012 var der mere rum til de-monstranter, og de blev tillagt en større grad af synlighed end tidligere. Det var hensigten, at der skulle være en mere åben linje over for demonstranterne. Ved stabsmøderne i 2012 var politiinspektør Person 7 vært. Derudover deltog Person 13 og Person 12 fra OPA og ham selv. Han husker ikke tilkendegivelser under stabsmøderne af den karakter, som Person 32 giver udtryk for. Det var tydeligt for enhver, at kineserne blev fornærmerede over demonstran-ter. Budskabet i hans egen briefing var, at Københavns Politi gjorde det på deres egen må-de uanset kinesernes ønsker. Han kan ikke stå på mål for andres fortolkninger. Der stod mellem linjerne i trusselsvurderingen, at det var vigtigt for Danmark, at besøget skulle for-løbe på en god måde, da dette ville have positive konsekvenser for Danmarks forhold til Kina. Dette er et udtryk for den tid, de befandt sig i efter finanskrisen. side 30 Vedrørende vicepolitiinspektør Person 33's forklaring for Tibetkommission II den 4. december 2018 om forholdet mellem den grundlovssikrede ret til at demonstrere og politiets ret til at bestemme inden for loven, hvor en demonstration skulle foregå, forklare-de han, at alle var bevidste om retten til at demonstrere og ytre sig, hvilket man langt hen ad vejen efterkom. Han mindes ikke at have drøftet grænserne for placering af demon-stranter med sine kollegaer. Han har medvirket til at lave manøvrer med køretøjer, der gjorde det umuligt at se et objekt fx ved ambassader. Når man foretog skærmning af en de-monstration, var det for at få afviklet demonstrationen på en måde, hvorpå sikkerheden ik-ke blev tilsidesat, og ingen led overlast. Det var på det tidspunkt måden, man gjorde det på, og han har aldrig fået kritik af sin ledelse heraf. Falun Gong-tilhængere udgjorde som udgangspunkt ikke en sikkerhedsmæssig risiko. En demonstration kunne dog altid udvikle sig, hvilket man skulle være forberedt på. Han har ikke fået ordre eller lignende af den øverste ledelse i Københavns Politi om, hvor-dan de skulle behandle demonstranter under kinesiske besøg. Han har ikke været til stede i de mødefora, hvor disse ting kunne være drøftet, da han ikke fungerede på det strategiske niveau. Han har heller ikke hørt om det fra andre. Pressen var opsat på at skrive om, hvor vigtigt besøget var, herunder de store økonomiske interesser, der var på spil, hvilket også gjorde indtryk, og der var således på- virkninger fra mange sider. Han erindrer ikke mail af 12. juni 2012 fra Vidne 8 og Person 34 cc til Tiltalte 1 om "Statsbesøg fra Kina" om Københavns Politis anmodning om, at enten Kastellet blev holdt lukket for offentligheden i formiddagstimerne den 15. juni 2012, eller at politiet havde mulighed for at sikre voldanlægget, som vender ud mod Havnefron-ten i tidsrummet, under sejladsen og besøget ved Den lille Havfrue. Om mail af 13. juni 2012 fra Vidne 8 til Tiltalte 1, Person 7, Tiltalte 2 m.fl., hvoraf fremgår blandt andet "1...] Jeg har aftalt med Kastellet, at de lukker Volden ud mod havnen for offentligheden i tidsrum-met fra kl. 0945 til 1215, og at det vil være muligt at føre kortegen igennem såfremt det behøves...", forklarede han, at han ikke erindrer mailen. Det ligner en orientering om, at der var truffet beslutning om at lukke Kastellet. Han var ikke involveret i beslutningen. Det ville overraske ham, hvis en operationsleder egenhændigt gav forsvaret besked om at lukke Kastellet af, og Vidne 8 og Tiltalte 2 ville ligeledes ikke gøre det. Det er typisk PET, der har kontakten til forsvaret om den slags. Politikredsen tager typisk kun kontakt til forsvaret, hvis der er brug for for-svarets hjælp. Han ved ikke, hvem der traf beslutningen. Han husker ikke, at der under briefingen i Gedestalden var diskussioner om at ændre i operationsbefalingen. Der kan sagtens under en briefing fremkomme ny viden eller være ting, der var overset, og som så bliver tilføjet operationsbefalingen. Politiinspektør Person 7 modtog mailen af 13. juni 2012 og var i det hele taget altid med i "loopet" på mails, da han havde det overordnede ansvar for operationen. Om mail af 22. maj 2018 fra Person 23 til Tiltalte 1 om "En tænkt situation" forklarede han, at han har kendt Person 23 i mange år. De er gode venner privat og har arbejdet meget sammen. Person 23 syntes, at det var uri-meligt, at han skulle ende i den situation, som han befinder sig i nu. Tiltalte 2 havde fortalt Person 23, at en jurist fra Københavns Politi havde sagt til Tiltalte 2, at de kunne påstå, at de havde inkrimineret sig selv under deres afhøring. Dette var han dog ikke interesseret i, da det ville betyde, at han havde sagt noget, som var forkert, side 31 hvilket han ikke havde. Derfor var denne del af brevet ikke aktuelt for ham, hvilket han meddelte Person 23. I brevet var der også oplistet eksempler på andre tilfælde, hvor bannere var blevet fjernet fra fx parkeringshuse, og Person 35 blev på et tidspunkt taget ned fra en lygtepæl, da han var ved at hænge et banner op. Med dette forsøgte Person 23 at sige, at der ikke var tale om politiets hetz mod tibetanske demonstranter eller Falun Gongtilhængere, men at det var den måde, som politiet havde arbejdet på igennem rigtig mange år. Det var ikke for at krænke nogen, men for at sikre, at besøgene blev gen-nemført på god og tryg måde, uden at nogen led overlast. Om mailens første afsnit, hvoraf fremgår "...Hvordan vil situationen være, hvis Tiltalte 1 og Tiltalte 2, under afhøring i retten under vidneansvar har tænkt, at de selv ville kunne komme i problemer og derved inkriminere dem selv, hvis de begyndte at svare, at de på dagen måske havde været lidt for nidkære og rigtigt nok havde gjort noget for at præsidenten ik-ke måtte se nogen demonstranter under sit besøg og altså dermed havde været med til at bryde almindelige borgeres rettigheder og knægte ytringsfriheden?" forklarede han, at han ikke genkender at have været for "nidkær", da måden, de lø- ste opgaven på, ikke var begrundet i nidkærhed. De imødekom synlighed for demonstranterne ved de placeringer, de havde fået. Det må derfor stå for Person 23's egen regning, når han skriver, at de havde gjort noget for, at præsidenten ikke så demonstranter. Om mailens andet afsnit, hvoraf fremgår "...Hvad hvis de var klar over, at ikke bare dem selv men hele Københavns Politi, ministerier, PET osv., havde været alt for opsatte på at sikre, at Kinesernes besøg blev en succes men altfor meget på kinesernes præ- misser, når de i årene efter besøget har kunne se, at PETs anbefalinger var blevet tillagt altfor stor betydning, og at alle bare ønskede at alle handelsaftaler til mange milliarder ikke måtte gå i vasken OG at de efterfølgende mange klager fra demonstranter om fratagelse af flag, skærmning bag køretøjer osv osv., langt hen ad vejen med rette ville kunne kritiseres og evt. føre til sanktioner mod dem selv, da de jo netop havde stået for operationsledelsen i såvel KSN som på gaden?" forklarede han, at afsnittet i det væsentligste handler om sank-tioner mod dem selv. PET havde ofte beskrevet, at kineserne ikke brød sig om den slags ting, og selv efter nedsættelsen af Tibetkommission I har der været eksempler på situatio-ner, hvor der er blevet taget fat i demonstranter. Under indvielsen af pandaanlægget i 2019 tog politiet fat i demonstranter, og under Statsminister 1's grundlovstale i 2012, hvor der var nogle, der placerede et banner foran hende, blev det fjernet af politiet. Dette havde de helt sikkert ikke fået ordre om at gøre, men politiet læste en situation, som havde taget en drejning, der kunne udvikle sig. Politiet går ikke ind i en opgave for at krænke nogen. Der er et element, der omhandler retten til at ytre sig, men der er også et element som indebærer, at politiet skal sikre, at det kan styres, og at der ikke sker noget u-tilsigtet. Om mailens tredje afsnit, hvoraf fremgår "...Hvordan skulle Tiltalte 1 og Tiltalte 2 egentligt kunne forklare, at det der skete, rent faktisk er sket i mange andre sammenhænge og ved andre såvel statsbesøg, afholdelse af formandskaber, demonstrationer, taler, folketingets åbninger m.m., og at politiet generelt vel i en eller anden grad har bøjet grundloven og ytringsfriheden igennem mange år bådefør og efter det kinesiske besøg i 2012 uden at få hele Københavns Politi inklusive dem selv til at stå i et dårligt lys?" forklarede han, at de ikke bøjede grundloven. Han er aldrig gået ind i en opgave for at krænke nogens mulighe-der for at blive set, men han har forsøgt at lave løsninger, der gjorde, at de, der ønskede det, kom ud med deres budskaber. Hvis politiet skulle have krænket demonstranter, skulle de have forbudt demonstrationen i sin helhed og kørt demonstranterne væk i busser, som det sker i Rusland. Sådan gøres det ikke i Danmark. Person 19 skrev på et tidspunkt til ham, at det ikke skulle gå som i 2012, men han har ellers ikke været genstand for drillerier fra Person 19 i forhold til be-givenhederne i 2012. side 32 Det var typisk demonstrationsledelsen, der ved deres anmeldelse af demonstrationen an-gav, hvor de ønskede at stå. Da præsidentens planer blev ændret, og præsidenten ikke læn-gere skulle besøge rådhuset, men i stedet skulle besøge Christiansborg, kontaktede de de-monstrationsledelsen og aftalte flytning af demonstrationen fra foran Industriens Hus til Højbro Plads eller Finansministeriet, hvor den ville være mere synlig. Dette viser, at poli-tiet ikke havde til hensigt at skjule demonstranterne. Det var muligvis ham og ikke Person 7, der talte med demonstrationslederen. Han husker ikke demonstrati-onslederens navn, men det var en mand. Der var ikke noget med, at demonstranterne ikke måtte ses. De gik i 2012 langt videre end tidligere for at sikre synligheden af denne gruppe af demonstranter. Før 2012 blev den type demonstranter gemt væk for kortegen, da de ik-ke måtte ses. Fredsvagten var givet også til stede ved Finansministeriet under besøget. Han husker det dog ikke nærmere. Han gav en ordre om, at han ikke ville have demonstranter på Christiansborg Slotsplads, da han ikke ville risikere at komme i en situation, hvor der skete noget, han ikke kunne styre, såsom stenkast, maling mod præsidentens bil mv. Han ville undgå en situation, som den Statsminister 2 blev udsat for, da han fik hældt maling i hovedet, eller at der som under COP 15 blev hængt et banner op, hvor det ikke skulle være. Han står ved sin beslutning om, at demonstranterne ikke skulle stå på Christiansborg Slotsplads ud fra et sikkerhedsmæssigt moment. Demonstranterne kunne i stedet stå ved Højbro Plads, hvor de i hvert fald var synlige for befolkningen, kunne komme i medierne og give udtryk for sine holdninger. Han gav ikke ordre om, at der skulle fratages flag. I så fald ville nogle af hans 20 indsatsledere have sagt fra, eller også ville der være indsamlet flere hundrede flag og ikke blot nogle få. Han ved ikke, hvad der har ligget i ordren eller baggrunden herfor. Demonstrationerne blev gennemført, og de var synlige for den offentlige befolkning. Der lå en viden hos politiet om, at kineserne måske følte sig fornærmerede, hvis de så demon-stranter. Politiet gjorde det på deres måde og under de konditioner, som de mente, var de rigtige. Han havde over for Tiltalte 2 skitseret sin manøvreide om, at køretøjerne kunne place-res på broen, såfremt det blev nødvendigt at sikre, at der ikke kom demonstranter på Chri-stiansborg Slotsplads. Han har forstået det sådan, at flagene blev frataget demonstranter på slotspladsen, hvor han havde sagt, at der ikke skulle være demonstranter. Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kommissionens arbejde." Tiltalte 1 har til retsbogen den 19. september 2023 afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte 1 forklarede, at han ikke tror, at han talte med Person 15 om vidneindkaldelsen af 1. august 2013, men han kan ikke u-delukke det. Han havde ikke opklarende spørgsmål til vidneindkaldelsen. Det kan godt være, at han skimmede noget af det materiale igennem, der blev sendt, men han havde det billede af situationen, at han skulle forklare i retten, hvad han havde oplevet og om, hvilke beslutninger han havde truffet. side 33 Det væsentlige var indholdet af operationsbefalingen, som var udgangspunk-tet i hvert fald angående det operationelle ansvar, som var hans gebet og det som han stod på mål for. Han husker at han medbragte noget af det materiale, som han havde anvendt ved besvarelsen af spørgsmål til folketinget, fordi han tænkte, at det, var det, han ville blive spurgt ind til. Han tror ikke, at han læste de vedhæftet retsbøger med forklaringerne fra sagsøgerne. Han gik i retten for at forklare, hvad han havde foretaget i sammehængen, og han gik i retten for at besvare spørgsmål i den forbindelse. Når man indleder en opgave, udarbejdes et arbejdsdokument – en operationsbefaling – og det er den, der er det toneangivne i forhold til, hvad der skal ske. Operationsbefalingen bliver skabt på de første stabsmøder, hvor det fastlægges, hvilke opgaver politiet skal løse. Operationsbefalingen blev løbende revideret. Foreholdt, at det fremgår af vidneindkaldelsen af 1. august 2013, at operationsbefalingen ikke er sendt til advokater og retten, idet den er udfærdiget ”til tjenestebrug” , forklarede han, at han overhovedet ikke tænkte over det, herunder om der var noget, han ikke måtte sige. Han tænkte alene på, at der var personer, der havde klaget over politiet, og han skulle afgive forklaring. Det håndværk, han kan, er at lave politiarbejde og gennemføre opgaver, som politiet skal løse. Det skulle forløbe på en god måde. Det forklarede han også i kommissionen. Udtalelse 1) om, at ”Demonstranterne løb ned mod slotspladsen” , var en oplysning, som han modtog efter hændelsen. Han fik det at vide af Tiltalte 2. Tiltalte var ikke selv på gaden, idet han sad på politigården i KSN, som er en vagtcentral til operationen og målrettet til netop denne opgave. Han havde derfor ingen mulighed for at se, hvad der foregik på gaden. Han kunne orientere sig i, hvad der foregik på gaden via de radiobeskeder og anden kommunikation, som de modtog i KSN, herunder meldinger angående positioner og øjebliksbilleder. Herved kunne han danne sig et billede af, hvordan stemningen var, herunder om der var spærret af, inden kortegen kom m.v. De havde operationsoverblikket i KSN. Det fremgik af de taktiske befalinger, at der skulle gives besked til KSN, hvis der var demonstrationer eller andre forhold, så KSN kunne være på forkant med begivenhederne. Det er i hans optik essentielt, fordi det giver ham bedr