Obsah (5)

§ 279§ 289§ 23§ 131§ 79

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM afsagt den 13. marts 2024 i sag SS 4-23745/2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1957), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1960), Tiltalte 3 CPR nr. (Fød

§ 279, jf.

§ 286, stk. 2, ved i perioden fra marts 2014 til november 2018, for Tiltalte 4's ved-kommende i perioden fra maj 2016 til november 2018, i forening og efter Std 75327 side 2 fælles aftale eller efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller an-dre uberettiget vidning, svigagtigt at have formået i de bilag 1 nævnte perso-ner (investorerne) til at optage lån hos selskabet Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, Adresse 1 i København, på samlet ik-ke under 30.409.174,08 kr. og i den forbindelse forpligte sig til minimum 5 år at indbetale mellem 13,75% og 14,5% p.a. i retnter med månedlige rente-betalinger og afdrag, i alt 10.579.049,45 kr. hvoraf investorerne, som anført i bilag 1, i perioden marts 2014 til januar 2018 indbetalte samlet 9.616.066,99 kr. til selskaberne Virksomhed ApS 3 (senere Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5), CVR nr. 2, Adresse 1 i København og Virksomhed ApS 1, i perioden fra januar til oktober 2018 indbetalte 884.684,46 kr. til Advokatfirma ApS, CVR nr. 3, Adresse 1 i Køben-havn, og i perioden september til november 2018 indbetalte 78.298 kr. til Tiltalte 1 privat, i hvilken forbindelse de tiltalte svigagtigt formåede investorerne til at oprette en kassekredit hos selskabet Virksomhed Ltd. 1, hvorfra investorerne hver måned fik udbetalt et individuelt beløb som hjælp til afdrag på lånet som anført i bilag 1, i alt 2.823.901,72 kr., alt under urigtigt foregivende af, at de optagne lån blev brugt til investeringer i selskaberne Investeringsselskab ApS 1 (senere Virksomhed ApS 6), og at investorerne retmæssigt kunne opnå skattemæssige fradrag for renteudgifterne til lånene, hvilket imidlertid ikke var tilfældet, idet der ikke blev foretaget investeringer og dermed reelt ikke blev ydet lån, hvorfor der ikke kunne opkræves ren-teudgifter, og hvorfor investorerne ikke retmæssigt kunne opnå skattemæssi-ge fradrag for renteudgifterne, alt hvorved de tiltalte påførte investorerne et formuetab på de ovennævnte selskaber og personer betalte ydelser på i alt 7.755.147,73 kr., Tiltalte 4 do kun 3.352.741,92 kr. 2. (Sagens forhold og j.nr. i bilag 2) Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 5 skattesvig af særligt grov beskaffenhed efter

§ 289, jf.

skattekontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf.

§ 23

, ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, i februar 2015 i forening og efter fælles aftale eller efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige eller vildledende op- side 3 lysninger til SKAT til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2014 for de i bilag 2 nævnte personer, idet de tiltalte inberettede eller tilskyndede de pågældende personer til at indberette renteudgifter, som anført i bilag 2, til Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, på i alt 575.206 kr., uagtet at der ikke reelt blev ydet lån, hvorfor der ikke kunne opkræves renteudgifter, og hvorfor de i bilag 2 nævnte personer ikke var berettiget til et skattemæssigt fradrag herfor, hvorved det offentlige blev påført et tab eller risiko for tab på 182.743,81 kr. 3. (Sagens forhold og j.nr. i bilag 3) Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 5 skattesvig af særligt grov beskaffenhed efter

§ 289, jf.

skattekontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf.

§ 23

, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i februar 2016 i forening og efter fælles aftale eller efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige eller vildledende op-lysninger til SKAT til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2015 for de i bilag 3 nævnte personer, idet de tiltalte indberettede eller tilskyndede de pågældende personer til at inberette renteudgifter, som anført i bila 3, til Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1 på i alt 1.611.657 kr., uagtet at der ikke reelt blev yder lån, hvorfor der ikke kunne opkræves ren-teudgifter og hvorfor de i bilag 3 nævnte personer ikke var berettiget til et skattemæssigt fradrag herfor, hvorved det offentlige blev påført et tab eller risiko for tab på 528.630.33 kr. 4. (Sagens forhold og j.nr. i bilag 4) Alle skattesvig af særligt grov beskaffenhed efter

§ 289, jf.

skattekontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf.

§ 23

, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i februar 2017 forening og efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2016 for de i bilag 4 nævnte per-soner, idet de tiltalte indberettede eller tilskyndede de pågældende personer til at indberette renteudgifter, som anført i bilag 4, til Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, på i alt 2.994.295 kr., uagtet at side 4 der ikke reelt blev ydet lån, hvorfor der ikke kunne opkræves renteudgifter, og hvorfor de i bilag 4 nævnte personer ikke var berettiget til et skattemæs-sigt fradrag herfor, hvorved det offentlige blev påført et tab eller risiko for tab på 993.045.37 kr. 5. (Sagens forhold og j.nr. i bilag 5) Alle skattesvig af særligt grov beskaffenhed efter

§ 289, jf.

skattekontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf.

§ 23

, ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, i februar 2018 i forening og efter fælles aftale eller efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige eller vildledende op-lysninger til SKAT til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2017 for de i bilag 5 nævnte personer, idet de tiltalte indberettede eller tilskyndede de pågældende personer til at indberette renteudgifter, som anført i bilag 5, til Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, på i alt 2.622.750 kr., uagtet at der ikke reelt blev ydet lån, hvorfor der ikke kunne opkræves renteudgifter, og hvorfor de i bilag 5 nævnte personer ikke var be-rettiget til et skattemæssigt fradrag herfor, hvorved det offentlige blev påført et tab eller risiko for tab på 863.319,92 kr. 6. (0100-70386-00002-21) Tiltalte 2 overtrædelse af

§ 131, ved i perioden den 14. december 2016 til november 2018, igennem Virksomhed Ap

S 1 (senere Virksomhed ApS 2) og Virksomhed ApS 3 (senere Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5), over for de i bilag 1 nævnte personer, at have formidlet udlån til brug for investeringer i selskaberne Investeringsselskab ApS 1 (senere Virksomhed ApS 6), uagtet han ved Retten i Lyngbys dom af 14. decem-ber 2016 er frakendt retten til at udøve eller deltage i erhvervsmæssig virk-somhed som pengeudlåner eller formidler af lån samt retten til at udøve eller deltage i erhvervsmæssig virksomhed som udbyder eller formidler af investe-ringsprojekter. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøde på 2.567.739,43 kr., for Tiltalte 4's vedkommende dog kun 1.856.365,29 kr. side 5 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte frakendes retten til at udøve eller deltage i erhvervsmæssig virksomhed som pengeudlåner eller formidler af lån samt retten til at udøve eller deltage i erhvervsmæssig virksomhed som udbyder eller formidler af investeringsprojek-ter indtil videre, jf.

§ 79, stk.

2,

1. pkt., jf. stk.
2. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 frakendes retten til at deltage i ledels-en af en erhvervsvirksomhed her eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser indtil videre, jf.

§ 79, stk.

2,

1. pkt., jf. stk.
2. Anklagemyndigheden har for så vidt angår Tiltalte 1 nedlagt på-stand om, at tiltalte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil vi-dere, jf. retsplejelovens § 138, jf.

§ 79, stk.

1, og at tiltalte fra-kendes retten til at udøve anden form for selvstændig virksomhed som juri-disk rådgiver indtil videre, jf.

§ 79, stk.

2,

1. pkt., jf. stk.
2. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Følgende personer (kunder) har påstået, at de tiltalte skal betale erstatninger som følger: Forurettede 1 270.074,09 kr. Forurettede 2 og Forurettede 3 284.992,02 kr. Forurettede 4 og Forurettede 5 154.251,25 kr. Forurettede 6 151.662,42 kr. Forurettede 7 15.196,61 kr. Forurettede 8 159.416,20 kr. Forurettede 9 50.433,13 kr. Forurettede 10 166.417,50 kr. Forurettede 11 400.000 kr. Forurettede 12 og Forurettede 13 99.941,94 kr. Forurettede 14 og Forurettede 15 105.125,78 kr. Forurettede 16 97.950,08 kr. side 6 Forurettede 17 og Forurettede 18 75.561 kr. Forurettede 19 143.523 Forurettede 20 43.638,32 kr. Forurettede 21 114.419,34 kr. Forurettede 22 214.423,51 kr. Forurettede 23 har fremsat påstand om en ikke nærmere opgjort erstat-ning. Forurettede 24 95.344,35 kr. Forurettede 25 81.433,62 kr. + 50.000 kr. for tab ved salg af bil med pant i + 6.535 kr. tinglysning for af pantebrev i bil Forurettede 26 27.339,66 kr. Forurettede 27 106.306,24 kr. Forurettede 28 123.241,29 kr. Forurettede 29 105.626,41 kr. Forurettede 30 92.393,60 kr. Forurettede 31 140.776,39 kr. Forurettede 32 og Forurettede 33 121.681,33 kr. Forurettede 34 87.687,06 kr. Forurettede 35 og Forurettede 36 136.109,12 kr. Forurettede 37 og Forurettede 38 228.810,04 kr. Forurettede 39 119.933,83 kr. Forurettede 40 og Forurettede 41 256.861,42 kr. Forurettede 42 32.167,26 kr. Forurettede 43 61.476,96 kr. side 7 Forurettede 44 51.690 kr. Forurettede 45 17.205,72 kr. Forurettede 46 og Forurettede 47 55.740,03 kr. Forurettede 48 102.966,72 kr. Forurettede 49 81.378,09 kr. Forurettede 50 og Forurettede 51 74.301,54 kr. samt et ikke nærmere opgjort beløb Forurettede 52 97.838,17 kr. Forurettede 53 23.816,22 kr. Forurettede 54 og Forurettede 55 93.316,46 kr. Forurettede 56 27.162,22 kr. Forurettede 57 og Forurettede 58 175.936,05 kr. Forurettede 59 49.978,33 kr. Forurettede 60 137.185,78 kr. Forurettede 61 196.593,90 kr. Forurettede 62 1.131.000 kr. Forurettede 63 og Forurettede 30 92.393,60 kr. Forurettede 64 64.253,22 kr. Forurettede 65 71.325,56 kr. Forurettede 66 122.482,25 kr. Forurettede 67 15.210,97 kr. Forurettede 68 15.102,46 kr. Forurettede 69 88.749,98 kr. Forurettede 70 105.344,07 kr. side 8 De tiltalte har bestridt erstatningspligten. De tiltalte har godkendt erstatningskravenes størrelse for så vidt angår de indbetalinger, der er foretaget af kunderne. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Forurettede 6, Forurettede 7, Vidne 2, Forurettede 1, Vidne 3, Forurettede 2, Forurettede 4, Forurettede 5, Vidne 4, Vidne 5, Forurettede 8, Forurettede 9, Forurettede 11, Forurettede 12, Forurettede 14, Forurettede 16, Forurettede 17, Forurettede 19, Forurettede 20, Forurettede 21, Forurettede 22, Forurettede 23, Forurettede 24, Forurettede 25, Forurettede 26, Forurettede 27, Vidne 6, Forurettede 29, Forurettede 30, Forurettede 31, Forurettede 32, Forurettede 34, Forurettede 35, Forurettede 37, Vidne 7, Forurettede 39, Forurettede 40, Forurettede 42, Forurettede 43, Forurettede 44, Forurettede 45, Forurettede 46, Forurettede 48, Forurettede 49, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Forurettede 50, Forurettede 52, Forurettede 53, Forurettede 54, Forurettede 56, Vidne 13, Forurettede 57, Vidne 14, Forurettede 59, Forurettede 60, Forurettede 62, Vidne 15, Forurettede 63, Forurettede 64, Forurettede 65, Forurettede 66, Forurettede 67, Forurettede 68, Forurettede 69 og Forurettede
3. Tiltalte 1 har til retsbogen den
4. september 2023 afgivet føl-gende forklaring: "... Tiltalte 1 forklarede, at han er uddannet jurist og blev advokat i
5. Siden 1990 har han været selvstændig advokat. Han praktiserede som advokat frem til 2013, og han deponerede sin bestalling i 2013/2014 og fik den tilbage i maj
6. I den periode virkede han som juridisk rådgiver. Han har været alvorlig syg. Han er nu på seniorpension. Advokatfirma ApS var hans advokatvirksomhed. Han har beskæftiget sig med er-hvervsretlig rådgivning primært til små og mindre virksomheder. Fra
7. januar 2013 lejede han lokaler i et kontorfællesskab på Gade
8. Hans udlejer Person 1 kendte Tiltalte 3, som var interesseret i at tale med en advokat om etablering af en ny virksomhed. Han mødtes med Tiltalte 3 og hans ven Person 2 på sit kontor i oktober-november
9. Tiltalte 3 fortalte, at han havde et projekt vedrørende investering i beboelsese- side 9 jerlejligheder under opførelse i Manila på Filippinerne. Han fortalte videre, at det var ret kostbart at købe rettigheder til projektet. Han havde ikke selv mulighed for at tilvejebringe kapital til brug for investeringen, og det var derfor hans tanke, at han ville skaffe finansiering igennem et projekt, som skulle udbydes til investorer, som var interesseret i at yde risikovillig kapital for at op-nå et forhåbentlig højt afkast. Der var på dette tidspunkt ikke tale om gældsrådgivning. Der var ikke tale om hvilke typer investorer, der skulle investere i projekterne. Han sagde til Tiltalte 3, at det lød spændende. De aftalte, at de skulle tales ved i løbet af kort tid. Han talte med Person 1, som kendte Tiltalte 3, og han spurgte ind til, hvad han var for en mand, og om man kunne stole på ham, hvilket man ifølge Person 1 kunne. Under mødet spurgte Tiltalte 3 ham, om han var interesseret i at blive direktør for virksomheden. Han sagde til Tiltalte 3, at det ville han måske nok gerne, men han spurgte ham om, hvorfor han ikke selv ville være det. Tiltalte 3 sagde, at han var pensioneret pilot, og at han havde en pen-sionsordning med sin tidligere arbejdsgiver, og det ville være et problem for ham, hvis han tiltrådte som direktør. Han har ikke før under denne sag hørt, at Tiltalte 3 var på kontanthjælp. Forevist tillægsekstrakt 2, side 642,
10. afsnit, erklæring af
11. marts 2019 underskrevet af tiltalte vedrørende Tiltalte 2, hvoraf det fremgår blandt andet: ”Af konkurrencemæssige årsager kunne Tiltalte 3 ikke selv udnæv-nes som direktør for virksomheden.” forklarede tiltalte, at han har skrevet erklæringen. Det giver ikke mening at skrive af konkurrencemæssige årsager. Erklæringens indhold er ikke korrekt. Tiltalte 3 gjorde et virkelig godt indtryk på ham. Han virkede som en honnet, dygtig og sympatisk mand, og derfor sagde tiltalte ja til at blive direktør. De aftalte et honorar på 10.000 kr. om året. De aftalte videre, at hans tid som direktør skulle være for en kort periode, indtil virksomheden havde tilpas mange indtægter til at finde en rig-tig direktør. Han har i et par tilfælde tidligere været direktør i andre selskaber på samme måde som her, hvor det har været mere af navn end af gavn. Det var ejendomsselskaber. Han har også været direktør i sit eget selskab, Advokatfirma ApS. Hans opfattelse af rollen som direktør er, at direktøren skal stå til ansvar for de ting, der foregår i virksomheden, og direktøren skal sætte sig ind i de overordnede ting i virksomheden. Direktøren skal følge med i om moms mv. bliver indberettet og afregnet, og at der bliver udarbejdet og indle-veret årsrapporter og selvangivelser. Man skal have et indblik i, hvad der fo-regår i selskabet. Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2) blev etableret først. Tiltalte 3 sagde ved det første møde, at han havde et selskab, som han havde lig-gende hos sin anden advokat, Vidne 7 . Det var Virksomhed ApS
12. Tiltalte 3 kontaktede advokat Vidne 7 og sørgede for, at selskabets kapital blev overført til tiltaltes klientkonto, og tiltalte ændrede derefter selskabets ved-tægter, herunder navn og formål efter aftale med Tiltalte 3, der kom med forslag til formålsbestemmelsen. Der står ingenting i formålsbestemmelsen om gældsrådgivning. Det næste selskab var Virksomhed ApS 3 (senere Virksomhed ApS 4). Han blev direktør den
13. marts 2014 i Virksomhed ApS 3, som var 3-4 måneder efter Virksomhed ApS
14. Tiltalte 3 oplyste, at Virksomhed ApS 3 skulle tage sig af formidling af lån til side 10 investorerne, så de havde mulighed for at købe andelene, og Virksomhed ApS 1 skulle eje de aktiver, der blev investeret i. Lånene skulle bruges til investorernes køb af andele, og lånene kom fra en engelsk långiver. Kunderne var indstillet på at indgå i et risikofyldt projekt mod at opnå et højt afkast. Beløbsstørrelserne fik han ikke oplyst. Da han var advokat for nogle af kunderne i skattesagerne i 2019, så han lånestørrelserne, der lå fra 300.000 -500.000 kr. I 2013, hvor han blev direktør for Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, talte han ikke med Tiltalte 3 om, hvor mange penge kunderne skulle låne. Han har nok spurgt, men han husker det ikke. Målet var en kundemasse mellem 400-500 investorer. I starten gik det meget langsomt. Det gik så langsomt, at det var svært for selskabet at betale husleje, og der var ikke penge til at betale Tiltalte 3 løn. Når han talte med Tiltalte 3, var han bekymret over den situa-tion. Målsætningen skulle opfyldes inden for to år. Foreholdt at kundernes lå-nebeløb lå på mellem 250.000 kr.- 500.000 kr., og at det med en kundemasse på 400-500 personer ville udgøre et meget stort lånebeløb, forklarede han, at han er enig i, at det er mange penge. Han fik oplyst, at der var en udlånsvirk-somhed i England, som kunne udlåne pengene til kunderne. Han husker ikke, om han fik navnet på udlånsvirksomheden, men han fik i sommeren 2018 op-lyst et selskabsnavn, som han overførte beløb til fra sin klientkonto via Person 3's klientkonto til fordel for det engelske selskab. Han husker ikke navnet på selskabet. Han ved ikke, hvorfor han ikke overførte direkte til det engelske selskab. Tiltalte 4 sagde til ham, at pengene skulle overføres til Person 3's klientkonto. Person 3 kontaktede ham, og tiltalte bad om hvidvaskdokumenter, herunder pas og kørekort mv., før overførslen fandt sted. I 2013 vidste han ikke hvilket selskab, pengene skulle komme fra. Hans opfattelse var, at Tiltalte 3 havde kontakter, der kunne tilvejebringe lån til finansiering af kundernes investeringer. Forevist ekstrakt, side 1892, Virksomhed ApS 3, selskabskapital, forklarede tiltalte, at han modtog 50.000 kr. fra Virksomhed ApS 1 på sin klientkonto til brug for selska-bets stiftelse. Forevist ekstrakt, side 1900, Virksomhed ApS 1, selskabskapital, for-klarede tiltalte, at han formoder, at advokat Vidne 7 ejede selskabet. Tiltalte stiftede ikke selskabet, og han har ikke betalt selskabskapitalen på 80.000 kr. Han har heller ikke betalt selskabskapitalen på 50.000 kr. vedrø-rende Virksomhed ApS
15. Han spurgte Tiltalte 3, hvem der ejede selskaberne, og han svarede, at han ejede dem begge 100 %. Han fik hvidvaskdokumenter fra Tiltalte
16. Han talte også med ham om anpartshaverfortegnelsen, og han aftalte med Tiltalte 3, at den ville Tiltalte 3 selv føre. Tiltalte 3 oply-ste, at meningen var, at ejerandelen i selskaberne skulle lægges ud til kunder-ne. Han ved ikke, om det blev til noget. Han stod for stiftelsen af de 5 Investeringsselskaber. Han fik selskabskapi-talen på 5 x 50.000 kr. overført til sin klientkonto. Det var Tiltalte 3's ide, og tiltalte ved ikke, hvorfor Investeringsselskaber blev stiftet. Han har ef-terfølgende fået oplyst, at de skulle bruges til optioner til brug for kundernes investering. I perioden 2013-2014 var Tiltalte 3 i gang med at drive for-retningen. Han fandt lokaler ved Område 1, som selskabet lejede i en perio- side 11 de. Han ansatte sælgere. Tiltalte talte med Tiltalte 3 en gang hver
17. dag på telefon, og han mødtes med ham en gang om måneden primært på tiltaltes kontor. Tiltalte 3 havde kontakten til ejendomsinvesteringerne i Filippi-nerne via Person 1's kæreste, Person
18. Når de mødtes, talte de om, hvordan det gik med forretningen. Han fik at vide, at det gik meget skidt, og at der ikke var penge til noget som helst, herunder penge til at betale Tiltalte 3's løn. Det var ofte et problem at skaffe penge til husleje, men Tiltalte 3 var fortrøstningsfuld, og han sagde, at han havde fået kontakt til en ræk-ke sælgere, som han kunne ansætte på favorable vilkår, og han håbede på, at der ville komme mere gang i forretningen. Han kender ikke den præcise ud-vikling. I 2015 var der i alt knap 150 investorer, som var kommet til løbende fra slutningen af 2013 og frem. Det var fra begyndelsen af og frem til midten af 2014, at han hørte fra Tiltalte 3, at det gik dårligt. Han fik oplyst, at det var meningen, at nogle af investeringerne i stedet for skulle lægges i Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvorfor der var 5 Investeringsselskaber. Han har sikkert spurgt ind til det, men han husker ikke svaret. De talte om, at selskaberne skulle have aktiviteter, og at de måtte tage det, som det kom. Aktiverne skulle ligge i Investeringsselskaber. Han ved ik-ke, hvorfor de ikke længere skulle ligge i Virksomhed ApS
19. Han spurgte ind til investeringerne. De talte løbende om investeringerne, og han fik at vide, at det gik godt med investeringerne. En dag i 2014 fortalte Tiltalte 3, at det var besluttet at ændre investeringsstrategien fra ejendommene i Manila til inve-stering i to medicinalprodukter. Han spurgte ind til baggrunden herfor, og Tiltalte 3 sagde, at var meget tungt administrativt med investeringerne i Asien. Der var mange omkostninger forbundet med det, og det var upraktisk henset til, at der er langt til Manila. Han sagde derfor, at det ville være væ-sentligt bedre at finde nogen projekter i Danmark. Han fortalte, at han havde haft kontakt til en mand, der havde mulighed for at formidle investering i to medicinalprodukter. Han fik at vide, at der var investeret i Manila, men at in-vesteringerne blev ændret. Han ved ikke, hvordan det teknisk var skruet sammen omkring ændring af investeringerne. Hans fornemmelse var, at der var foretaget investeringer, og der var betalt for investeringerne, og de var blevet solgt igen. Han ved ikke, om de blev solgt med et afkast. Det viste sig at være Tiltalte 4, som Tiltalte 3 havde talt med. Tiltalte mødte ham først i løbet af
20. Tiltalte spurgte ind til medicinalprodukterne, og Tiltalte 3 fortalte, at der var tale om et medicinalprodukt til sukkersyge 1 og et slankemiddel, der virkede. Tiltalte 3 sagde, at der var tale om me-get værdifulde produkter forudsat, at det var rigtigt det, der blev oplyst. Pen-gene til investeringerne skulle komme fra kunderne selv, eller de kunne låne til investeringen eller en blanding heraf. Pengene kom fra et engelsk selskab. Tiltalte fik ingenting at vide om de låneaftaler, som kunderne indgik. På det første møde med Tiltalte 3 talte de ikke om låneaftaler. Han så ikke låne-aftalerne på noget tidspunkt. Forevist ekstrakt, side 4225, Gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at han så låneaftalerne for første gang i januar
21. Tiltalte 3 spurgte side 12 ham ikke til råds om, hvordan man lavede en låneaftale. Medarbejderne kom løbende gennem
22. Tiltalte 3 og han var der fra begyndelsen i
23. Derefter kom Tiltalte
24. Tiltalte 3 bad ham om at deltage i ansættel-sessamtalen. Han synes, at Tiltalte 5 virkede fornuftig. Da Tiltalte 5 blev ansat, var der begyndt at komme indbetalinger fra kunder. Der var blevet op-rettet lån og låneaftaler på dette tidspunkt. Han havde ikke talt med Tiltalte 3 om låneaftalerne. Han havde ikke spurgt Tiltalte 3 ind til låneafta-lerne. Han hørte om låneaftalerne på den måde, at han hørte om renteprocen-ten. Han hørte derudover at lånebeløbene var på omkring 250.000-500.000 kr. Han hørte ikke om typen af kunderne. Han vidste ikke, at kunderne ikke selv havde penge til investeringerne. Det gjorde han først i maj 2023 hos po-litiet. Forevist retsbog af
25. august 2023, Tiltalte 3's forklaring, side 8,
26. af-snit, hvoraf det fremgår, at Tiltalte 1 i sidste ende godkendte dokumen-tet, forklarede tiltalte, at han med sikkerhed kan sige, at han ikke har god-kendt gældsbrevet, og at det ikke er en advokat, der har skrevet det. Han så det først i
27. Hvis han havde set det på det tidspunkt, ville han konstatere, at der i dokumentet står, at pengene er udbetalt på en bestemt dato. Det var de ikke, og det skulle de heller ikke have været. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 forklarede sådan. Virksomhed ApS 2 brugte fire rådgivere, herunder advokat Vidne 7 og Vidne
28. Han har ingen idé om, hvem der har udarbejdet det. Han vidste, at der var oprettet aftaler med kunderne om investering af pro-jektet, og at kunderne havde mulighed for at låne de beløb, de investerede helt eller delvist, samt at nogen af kunderne havde benyttet sig af det. Han vidste, at der var påbegyndt indbetaling fra kunder. Forevist ekstrakt, side 4224, investeringsplan, forklarede tiltalte, at han ikke har set investeringsplanen. Han har set den i forbindelse med skattesagerne i
29. I 2013-2014 hørte han ikke om en investeringsplanen. Når han talte med Tiltalte 3 omkring kundernes investeringer, hørte han, at det tog lang tid at finde nok kunder. Tiltalte 3 fortalte ham om, hvordan man fik kun-der ind, og han forklarede, hvad det gik ud på, men tiltalte spurgte ikke ind til investeringsprospekter. Han fik at vide, at det gik ud på, at Tiltalte 3 og hans kollegaer havde nogle meget interessante aktiver, som kunne genere-re et meget højt afkast, og at der var tale om en høj risikoprofil. Kunderne blev oplyst om, at der var en høj risikoprofil. Han fik oplyst, at de skulle væ-re kunder i 7-8 år for at få afkastet på 17 % om året, som var et garanteret afkast. Det var et højt afkast. Det forudsætter en dygtig investor. Han har tidligere prøvet, at der var en garanteret forrentning. Man kan indgå aftaler om alt, men at garantere afkast på 17 % er meget optimistisk. Han tænkte ik-ke, at det var for optimistisk. Da han fik præsenteret projektet, var det idéen at investere i lejligheder til beboelse under opførelse, og det havde han en lille smule erfaring med, idet han havde kendskab til nogle ejendomsprojekter i Tuborg Nord, der havde givet et afkast på 30-40% om året. Hvis selskabet ikke kunne overholde garantien på 17 % i afkast, kunne investorerne mod-regne i deres gæld til selskabet forudsat, at de fortsat skyldte penge til selska- side 13 bet. Opnår man ikke afkastet, vil der ikke længere være en virksomhed længere. Han havde ikke adgang til Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3's konti. Tiltalte 3 hav-de adgang til dem. Tiltaltes rolle i selskabet var ikke at være direktør. Han skulle ikke have noget med betalinger at gøre. Tiltalte 3 var den eneste, der kunne disponere over selskabernes bankkonti. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt kunnet se selskabernes konti. Han skulle spørge Tiltalte 3 først. Han bad ham ikke om at se selskabernes konti, men han spurgte ham om, hvordan det gik med likviditeten. Forevist ekstrakt, side 656, generalfuldmagt til Tiltalte 3, forklarede tiltal-te, at den
30. april 2014 fik Tiltalte 3 en fuldmagt, og inden da skulle do-kumenterne underskrives af ham, men der var næsten ikke noget, idet fuld-magten blev oprettet på et tidligt tidspunkt. Tiltalte 3 rådede over kontie-ne før generalfuldmagten, fordi han fik en bankfuldmagt. Han oprettede firma NemID på selskaberne og overgav nøglekortet til Tiltalte
31. Foreholdt retsbog af
32. august 2023, side 10, nederst, Tiltalte 3's forkla-ring, forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at de begge havde adgang til selskabets konti. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 forklarede sådan. Han så ikke kontooversigt på nogen af de selskaber, han var direktør for. Tiltalte 3 sagde, at likviditeten så skidt ud i begyndelsen, men senere så det OK ud. Han tænkte, at det var normalt i en nyopstartet virksomhed. Der er en masse udgifter. Hans opfattelse var, at når kunderne blev anvist til det en-gelske selskab, kunne kunderne låne pengene der. Han ved ikke, hvordan af-talerne var skruet sammen. Det danske selskab skulle formidle et lån til kun-derne, men ikke selv foretage udlånene. Kunderne betalte til det danske sel-skab. Hans opfattelse var, at kunderne havde indgået låneaftalen med et af de danske selskaber. Låneaftalen blev ikke indgået med et af de engelske selska-ber. I 2014 fik han at vide af Tiltalte 3, at han havde kontakt med et en-gelsk selskab, der havde mulighed for at låne pengene til kunderne. Han kan godt se, at måden hvorpå det blev gjort, ikke er gået igennem det engelske selskab. Han tænkte, at det må have været af administrative årsager, at man gjorde det på den måde. Adspurgt om, hvad han mener om, at Tiltalte 3 gav udtryk for, at der ikke er råd til at betale huslejen, samtidig med at der var kontakt til et engelsk selskab, der kunne udlåne op mod 250.000 -500.000 kr. x 400-500 kunder, forklarede han, at han ikke tænkte så meget over det. Han sagde til Tiltalte 3, at det var almindeligt, at en virksomhed i starten har store likviditetsproblemer, og at han måtte få nogle flere kunder, så tingene kunne se mere fornuftige ud. Indbetalingerne var fra kunderne. Han ved ikke, om det engelske selskab skulle finansiere driften i det danske selskab. Kunderne optog et lån, som de tilbagebetalte over en periode. Pen-gene fra kunderne kom ind i selskabet, og på den måde hjalp det selskabets likviditet. Pengene skulle bruges på almindelige udgifter, herunder husleje, lønninger. Han havde ikke en opfattelse af, hvad kundernes penge skulle gå til udover husleje og lønninger. Der var ingen fordelingsnøgle på indbetalin- side 14 gerne. Han er ikke klar over, hvordan aftalerne med den engelske långiver var skruet sammen. Han ved derfor ikke i hvilket omfang, der skulle betales ydelser dertil. Han kan se senere i forløbet, at han fysisk overførte penge til en eller anden. Det var penge, der var kommet fra investorerne, som han videreoverførte. Han ved ikke, hvad kundernes opfattelse var af, hvad deres indbetalinger skulle gå til. Han talte med Tiltalte 3 om, at kundernes pen-ge skulle gå til at investere i aktiver, som skulle give betydeligt afkast. De penge, der blev brugt til investeringerne, kom fra de lån, der blev optaget og de lån, som kunderne betalte af på. Han kiggede ikke på, hvordan indbetalin-gerne blev fordelt. Han har ikke spurgt om hvilke penge, der skulle gå til in-vesteringerne i Manila eller til medico-projekterne. Han fik at vide i begyn-delsen af 2014 af Tiltalte 3, at der var garanteret kunderne et afkast på 17 % årligt. Han sagde til Tiltalte 3, at det var meget optimistisk. Tiltalte 3 sagde til ham, at det første projekt var meget attraktivt. Han gjorde Tiltalte 3 opmærksom på, at der ikke var noget selskab, hvis man ikke levede op til garantien. Tiltalte 3 sagde, at det nok skulle gå. Tiltalte fik ikke lyst til selv at investere i projekterne. Han spekulerer ikke. På det første møde han havde med Tiltalte 3, spurgte han ind til, hvad det var for nogle investeringer. Han fik oplyst, at der var tale om investeringer i ejerlejligheder til beboelse, der var under opførelse. Han kunne stå inde for dette som direktør på den måde, at den afgivne garanti var afgivet af et kapitalselskab med en behersket kapital, og hvis det ikke gik godt, havde garanti-en kun den værdi, at kunden slap for resthæftelsen. Konsekvensen ville være, at de penge, kunderne havde indbetalt, var tabt. Han er enig i, at det engelske selskab, der skulle udlåne pengene, også har tabt penge. Han sagde til Tiltalte 3, at hvis man kunne opnå et afkast, der medførte, at man kunne udlod-de 17 % til investorerne, var det fint, og at det var et meget højt afkast. De oplysninger, han kommer med her, er noget som enhver, der ville investere, kunne finde frem. Han husker ikke, om Virksomhed ApS 3 eller Virksomhed ApS 1 påtog sig garantien. Kunderne kunne ikke undgå at vide, at de samtidig tog en stor risi-ko. Han forstår ikke, hvis de ikke kunne vide dette. Hvis man får i udsigt, at der er et afkast på over 17 %, kan man ikke være uvidende om, at der er tale om en særdeles risikofyldt investering. Han studsede også over det. Han hav-de dog hørt om tilsvarende investeringer, hvor der var genereret et stort overskud, så han vidste, at det kunne lade sig gøre. Han har ikke nogen me-ning om, hvorvidt det er lige så godt at investere i ejendomme i Manila som at investere i ejendomme i Danmark. Han vil ikke sige, at det var ham, der lovede kunderne noget forstået på den måde, at han var direktør for et sel-skab, men han stod ikke bag idéen Forevist tillægsekstrakt 2, side 876, kommentarer til Person 5 og Vidne 2's skattesag underskrevet af tiltalte og Tiltalte 4, hvor af fremgår blandt andet i punkt 5, at tiltalte i august/september 2013 blev kontaktet af Tiltalte 3 og Person 2, der i fællesskab havde en forretningside, der skulle hjælpe gældsplagede danskere via et investeringsprojekt, forklare-de tiltalte, at han ikke har været med til at udforme dokumentet. Han har set side 15 dokumentet. Han er ikke enig i dele af indholdet. Han skulle have svaret Tiltalte 4, at han ikke var enig i indholdet, og at de skulle tale om det. I 2013 vidste han ikke, at det var gældsplagede danskere, så han kunne slet ikke have skrevet det, der står i punkt
33. Han kan se, at det må være til brug for Efternavn 1's skattesag. Foreholdt at kunderne skulle låne 250.000-500.000 kr., som ved en kundemasse på 400-500 ville blive til udlån på mellem 100 mio. kr. og 250 mio. kr., forklarede han, at han ikke regnede det på den måde. Han fik oplyst, at muligheden for at udlåne pengene var dækket af og realistisk. Han spurgte ikke yderligere ind til det og undersøgte ikke nærmere, hvem der stod bag udlånene. Han synes ikke, at det var hans opgave, selvom han var direktør. Han er sikker på, at han ikke har set investerings- og låneaftalerne før i
34. De kan umuligt være skrevet af en jurist. Forevist ekstrakt, side 4225, Gældsbrev/Underpantsætning, forklarede han vedrørende § 1, at det er forkert, hvad der står. Beløbet blev ikke udbetalt den
35. oktober 2016, og det skulle det heller ikke være. Når man optager et lån for at finansiere noget, får låntager ikke pengene udbetalt. Han har ikke bemærkninger til de resterende paragraffer. § 1 fik betydning i skattesagerne for nogen af kunderne i 2019, idet Skatteankestyrelsen lagde vægt på, at pengene ikke blev udbetalt. Derfor studsede han over, at det stod der. Han var advokat for Person 5 og Vidne 2 i deres skattesag. Forevist tillægseks-trakt 2 , side 875, kommentarer til skattesag, forklarede tiltalte, at han var ad-vokat for Person 5 og Vidne 2 på dette tidspunkt. Han har kørt skattesager for 7 kunder fra
36. Landsskatteretten havde af-sat kendelser i sagerne. Tiltalte 4 spurgte, om han var interesse-ret i at overtage for Vidne 4, fordi kunderne var utilfredse med Vidne 4's behandling af sagerne. Han var kun inde i sagerne i en kort periode på 5-6 måneder, fordi denne sag startede. Sagerne drejede sig om, at SKAT havde nægtet kunderne fradrag for renterne. SKAT sagde, at det var fiktive lån, at der ikke var købt aktiver, og at pengene ikke var udbetalt til låntager. Renteudgifterne lå fra 2.500-5.000 kr. pr. år pr. kunde. Rentefradragsrenten havde på daværende tidspunkt en værdi på omkring 30 %, så det var forhold-svis beherskede beløb. Han tænkte, at hvis de kunne dokumentere, at aktiver-ne var til stede, var der en god chance for at vinde sagerne. Tiltalte 4 sagde, at alt var i skønneste orden, og at aktiverne var til stede, og at det kunne dokumenteres. Han bad om dokumentation fra Tiltalte 4, hvilket han fik i form af to erklæringer fra henholdsvis et engelsk revisorfirma og et engelsk advokatfirma. Den ene erklæring omhandlede, at Virksomhed Ltd. 2 ejede rettighederne til henholdsvis et slankeprodukt og et præ-parat til sukkersyge patienter, og at disse rettigheder havde en betydelig vær-di. Forevist tillægsekstrakt 2, side 390, Sale of Intellectual Property Right Agreement, aftale indgået mellem Virksomhed Ltd. 3 og Virksomhed Ltd. 4, forklarede tiltalte, at det ikke er det dokument, han mener. side 16 Investeringsselskaber blev stiftet, fordi det var der kundernes investerin-ger skulle ligge. Investeringsselskaber skulle eje investeringerne, og han fik oplyst, at det var tanken at udstede optioner i Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvordan det skulle gennemføres mere præcist. Kunderne skulle købe optionerne i Investeringsselskaber. Optionerne var en købsret. Det er korrekt, at kundernes investeringer kun blev til noget, hvis anparterne i Investeringsselskaber steg i værdi. I slutningen af 2019 udarbejdede Tiltalte 4 udkast til aftale med de eksisterende kunder omkring overdragelsen af aktiver og passiver til det engelske selskab, Virksomhed Ltd.
37. Tiltalte 4 bad ham om at hjælpe med aftalen, der blev indgået mellem kunderne og Virksomhed Ltd.
38. Aftalen gik ud på, at kunderne accepterede, at aktiver og passiver blev overdraget til Virksomhed Ltd. 2, og kundernes betalingsforpligtel-ser overgik til Virksomhed Ltd. 2, ligesom de af kunderne stillede sikkerheder blev overdraget til Virksomhed Ltd.
39. Det var i den forbindelse, at han fik fore-vist de erklæringer. Det engelske advokatfirma erklærede, at rettighederne til de to medicinalprodukter var ejet af Virksomhed Ltd.
40. Virksomhed 1 eksisterede ikke længere bortset fra Investeringsselskab ApS
41. Kundernes in-vesteringer overgik til Virksomhed Ltd. 2 den
42. januar
43. Han ved ikke, hvad årsagen var. Forevist tillægsekstrakt 2, side 637, Investeringsaftale indgået mellem Person 5 og Vidne 2 og Virksomhed Ltd. 2, forklarede tiltalte, at han har udarbejdet dette dokument. Selskabet Virksomhed Ltd. 4 har han kun hørt om her under sagen. Han bad ikke om at de underliggende aftaler. Han blev bedt om at udarbejde aftalen. Han stolede på, at de oplysninger han fik, var korrekte. I januar 2019 accepterede han at videreføre skattesagerne for kunderne. I samme år bad Tiltalte 4 ham om at lave investeringsaftalen, jf. tillægsekstrakt 2, side
44. Det var i den forbindelse, at han fik forelagt de to erklæringer. Da han sagde ja til at føre kundernes skattesager, vidste han ikke noget om, hvad der var af aktiver. Han bad om oplysningerne fra Tiltalte 4 med det samme, da han fik sagerne. Han vidste fra Tiltalte 3, at Virksomhed ApS 2 (Virksomhed ApS 1) havde købt rettighederne. Tiltalte 3 fortalte i 2015, at der havde været mulighed for at foretage en anden investering i de to medicinalprodukter. Der var tale om investeringer, der var mere attraktivt end projektet i Asien. Det var de samme aftaler med kunderne. Det var sam-me højrisikoinvestering som i Asien. Det var ikke sikkert, at det lykkedes at gennemføre udviklingen af medicinalprodukterne. De betalte ikke pengene med det samme. De købte rettighederne via optionsrettigheder. Det var i
45. Han fik ikke et beløb at vide. Han spurgte ikke, hvem Virksomhed ApS 1 hav-de købt rettighederne af, og hvad de havde købt for. Man skulle ikke betale noget med det samme og derfor var det ikke nødvendigt at udarbejde et gældsbrev. Han så ikke aftalen, men den har naturligvis været på skrift. Han bad ikke om en kopi af aftalen. Han stolede på de oplysninger, som han fik. Han fik oplyst, at selskabet havde fået rettigheder til produkterne. Han fik også at vide af Tiltalte 3, hvilke to produkter det var. Han bad ikke om yderligere oplysninger. På det tidspunkt havde Tiltalte 3 arbejdet med side 17 Virksomhed ApS 2 i nogle år. Han ved ikke, om han tidligere havde beskæftiget sig med investeringer. Han mødte Tiltalte 4 i 2015-2016 tilfældigt på kontoret i Gade 1, da han var der sammen med Tiltalte
46. De havde et møde med en af de andre virksomheder, der havde henvist til Virksomhed 2-rettig-hederne. Han husker ikke, hvad virksomheden hed. Det var Person 1 og hendes mand, Person 4, der havde virksomheden. Det var hans forståelse, at Virksomhed 2-projektet blev formidlet igennem Person 1 og Person
47. Tiltalte 3 fortalte, hvem Tiltalte 4 var, og at han havde kontak-ten til medicinalrettighederne. Han bad ikke om at få et møde med Tiltalte 4 eller om at høre om investeringsprojekterne. Han havde hørt det fra Tiltalte 3, og han stolede på, at hans oplysninger var rigtige. Han går ud fra, at pengene skulle overføres fra de engelske selskaber, der stod for udlånene, til sælgerne af rettighederne til medicinalprodukterne. Han overfør-te de penge, han modtog på sin klientkonto, til Virksomhed Ltd.
48. Han ved ikke, hvordan kundernes investeringer skulle indbetales. Tiltalte 3 havde kontakt til en lånerådgiver. Rettighederne til optionerne til medicinalprodukterne blev overført til Virksomhed Ltd. 2 i januar
49. Forinden lå de hos Virksomhed ApS 2 (Virksomhed ApS 1). Virksomhed ApS 2 fik rettighederne til optionerne fra nogle ukendte sælgere. Der blev indgået en optionsaftale. Derfor var der ikke no-gen pengestrømme, men der blev overført nogle rettigheder. Han fik oplyst af Tiltalte 3, at det var sket. Han kunne have tjekket og bedt om en kopi af aftalerne, men det gjorde han ikke. Han kunne se i årsregnskaberne, at værdien var optaget i selskabet. Han sikrede sig på den måde ved, at han spurgte, om værdien var der. Der var tre årsregnskaber, som han havde med at gøre fra 2013-
50. Det spurgte han Tiltalte 3 om. Han gjorde sig ikke andre undersøgelser, idet der ikke var andre måder at undersøge det på. Han kunne have bedt om aftalen, men det gjorde han ikke. Han ved ikke mere om hvilket engelsk selskab, der var långiver. Forevist ekstrakt, side 2737, Tiltalte 1's klientkonto, betaling af 100.400,00 kr., forklarede tiltalte, at de penge, han fra januar til november 2018 modtog sin klientkonto fra kunderne, overførte han efter anvisning fra Tiltalte 4 til Person 3's klientkonto af 2 omgange. Teksten "Repayment loan Virksomhed Ltd. 6" fik han oplyst af Tiltalte
51. I begyndelsen af 2018 blev han spurgt af Tiltalte 4, om han var interesseret i, at indbetalingerne fra kunderne kom til ham, og at han skulle forestå betaling af regninger. Forevist ekstrakt, side 2733, overførsel på 129.400,00 kr., forklarede tiltalte, at han ikke ved noget om, at Virksomhed Ltd. 5 ikke havde en konto. Han spurgte ikke Tiltalte 4 om, hvorfor pengene skulle overføres til Person
52. Han fandt ikke anledning til at spørge ind til det. Han mener ikke, at man er berettiget til dette som advokat, idet man skal overføre midler fra sin klientkonto, når klienten beder om det. Han mener ikke, at der er nogen form for inhabilitet i forhold til hans roller. Han modtog overførslerne fra kunderne. side 18 Da han blev direktør, havde han en aftale med Tiltalte 3 om, at det var for en kort periode. Perioden blev drøftet, og han havde en tidshorisont på 1 år, men det endte med at blive længere. Han rykkede Tiltalte 3 flere gange for at finde en anden direktør. Han fik udbetalt sit honorar én gang. Han ryk-kede for udbetalingen af sit honorar. Det var ikke råd til, at han kunne blive betalt 10.000 kr. om året. Han måtte sætte stolen hårdt for døren over for Tiltalte 3 om, at han måtte finde en anden direktør. Det meddelte han ham fra begyndelsen af 2016 til slut
53. Han udførte ikke noget arbejde som di-rektør. Han havde møder med Tiltalte 3 et par gange. Han gennemgik regnskaber, inden de blev aflagt. Han talte med Tiltalte 5, og han sør-gede for, at der blev indberettet moms m.m. Så han havde lavet noget. Han spurgte ind til årsregnskaberne, såsom værdien af aktiverne. De steg markant de første to år. Det var ikke meningen, at han skulle have haft en større rolle som direktør. Han indtrådte som direktør, fordi Tiltalte 3 fortalte, at han ikke selv kunne. Det var for at hjælpe, og han fik penge for det. Han håbede på at få klientkontakter og arbejde for Virksomhed ApS
54. Han var en form for stråmand. Hans rolle kunne sammenlignes med at være bestyrelsesmedlem i en virk-somhed, hvor man følger med i, hvad der sker overordnet. Der er forskel på at være direktør og bestyrelsesmedlem. Han var klar over, at der fulgte nogle ting med i hans rolle som direktør. Han ved ikke, hvordan det blev aftalt, at Tiltalte 4 skulle indtræde som direktør. Tiltalte 3 introduce-rede ham for, at det skulle være Tiltalte
55. De tre havde ikke en samtale om det på noget tidspunkt. Han hilste kort på ham, da han og Tiltalte 3 var i de lokaler, hvor han havde kontor. Senere i forløbet talte han meget med Tiltalte
56. Tiltalte gik fra at være direktør til at være en af selskabets fire rådgivere. Hans rolle som rådgiver var, at han i perioden frem til 2016 udarbejdede ansættelsesaftaler og lejeaftaler og talte med Tiltalte 3 om juridiske problemer. Efter 2016 lavede han næsten ingenting for dem. Fra 2017 talte han med dem 1-2 gange om året. Tiltalt påklagede Skat-testyrelsens afgørelse om, at Virksomhed ApS 2 blev frataget retten til at indberette ren-tefradrag. Som tiden gik, kom der ikke nye kunder. Kunderne begyndte at indbetale den
57. januar 2018 til hans klientkonto. Virksomhed ApS 2 skrev selv til kun-derne og bad dem om at overføre til hans klientkonto. Det var med hans ac-cept. Det var Tiltalte 4, der spurgte ham. Tiltalte fik penge for at udføre opgaven. Han talte med Tiltalte 3 og Tiltalte 4 en gang om måneden cirka. Han sagde ja til opgaven, fordi han fik betaling for at gøre det. Han fik et tidsbaseret honorar på 10.000 kr. om måneden og me-re, hvis der var mere arbejde. Han spurgte Tiltalte 4 om, hvorfor det skulle være ham. Han fik det svar, at selskabet ikke længere havde bank-forbindelse, og at de ikke kunne få en bankkontakt. Han mener, at Virksomhed ApS 2 selv opsagde bankengagementet med Bank Nordic. Han var bekendt med, at fire af Investeringsselskaber ikke havde en bankkonto. Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 havde en konto. Forevist ekstrakt, side 5700, Kundenummer 1, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, at det ene Investeringsselskaber havde en konto. Han spurgte ikke Tiltalte 4, om der var andre muligheder end, at han skulle have pengene side 19 overført til sin klientkonto. Kundernes penge tilhørte Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, så han så ikke noget problem i, at pengene blev overført til hans klient-konto. Han så brevet fra Finanstilsynet. Han talte med Tiltalte 3, der var meget bekymret over henvendelsen. Han sagde til ham, at det var en vigtig sag, og at det ikke var hans område, men han foreslog at Vidne 4 tog sig af den konkrete sag. Vidne 4 tog sig af sagen. Forevist ekstrakt, side 650, mail fra Finanstilsynet til Tiltalte 5
58. ok-tober 2016, og side 648, mail af
59. oktober 2016 fra Tiltalte 1 til Fi-nanstilsynet, forklarede tiltalte, at han ikke har formuleret sådan en mail og har ikke haft mailen til gennemsyn. Han var meget syg og fraværende i denne periode. Tiltalte 3 spurgte engang, om han ville have en mailadresse hos Virksomhed ApS 3, hvilket han takkede nej til. Han har ikke været inde over spørgsmålet om, hvorvidt man skulle bruge optioner i relation til investeringerne. Han har deltaget i et møde med Virksomhed ApS 3, hvor en del af medarbejderne var der. Mødet blev afholdt i
60. Tiltalte 3 inviterede ham. Formålet var at spise morgenmad og hilse på medarbej-derne. Der var spørgsmål om juridiske forhold til ham. Han husker ikke, at han blev spurgt om optioner. Han er sikker på, at han ikke har sagt, at der ik-ke kunne foretages udlæg i optioner, fordi det ikke er rigtigt. Han blev stillet forskellige fogedretlige spørgsmål, hvilket han undrede sig over. Han vidste ikke, at den rådgivning, man gav til kunderne var, at de skulle lade være med at betale deres øvrige kreditorer. Han var ikke klar over, at selskabet beskæf-tigede sig med gældsrådgivning. Han håber ikke, at nogen har sagt det. At si-ge sådan noget, er det mest idiotiske, han har hørt om. Hvis han havde hørt det tidligere, var han løbet skrigende væk. Der er jo regler om skyldnersvig. Forevist ekstrakt, side 5700, kontoudtog Virksomhed ApS 7, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at man kunne have brugt den konto i stedet for hans klientkonto til kundernes indbetalinger. Han har aldrig udstedt en fuldmagt til nogen i det selskab, så han forstår ikke, hvordan denne konto blev oprettet. Nogen har oprettet en konto uden at have fået en juridisk fuldmagt fra ham. Forevist ekstrakt, side 656, generalfuldmagt, forklarede tiltalte, at den først blev etab-leret noget efter. Den vedrører Virksomhed ApS 3 og ikke andre selskaber. Han mod-tog betalinger fra slut januar 2018 og frem til november
61. Fra sommeren og frem gled det langsomt ud. Han ved ikke, hvem det gled ud til. Forevist ekstrakt side 95, anklagemyndighedens hjælpebilag ” Fordeling af det ved det fiktive investeringsarrangement uberettigede opnåede vinding” forklarede tiltalte, at det cirka var 1.004.000 mio. kr., der blev overført til Advokatfirma ApS' klientkonto. Advokatfirma ApS blev taget under tvangsopløsning grundet manglende indlevering af regnskaber. Han oprettede en klientkonto i sit eget navn, hvilket er lovligt. Beløbet, der blev overført hertil, var ca. 70.000 kr. og ikke 90.308 kr. Man kan ikke se nogen steder, at det er en kli- side 20 entkonto. Da Advokatfirma ApS ophørte, drev han advokatvirksomheden videre i sit eget navn. Han tænker, at der er realitet bag investeringsprojekterne. Rettighederne til medicinalprodukterne ligger i Virksomhed Ltd.
62. Der blev indgået aftaler med investorerne. Det forudsætter, at et eller begge medicinalprodukter kan sæl-ges med gevinst. Investeringsselskaber er ophørt med at eksistere for længe siden. Forevist tillægsekstrakt 2, side 637, investeringsaftale, forklarede tiltalte, at der står i aftalen, at de investeringer, der er foretaget i Virksomhed ApS 2, overføres til Virksomhed Ltd.
63. Meningen var at indgå en fornyet aftale mellem Virksomhed Ltd. 2 om at videreføre aktiviterne. Værdierne eller aktiverne befandt sig forts-at i Virksomhed ApS 2, indtil de blev overført til Virksomhed Ltd.
64. Der blev aldrig udstedt optioner i Investeringsselskaber. Forevist ekstrakt, side 4221, Tegnings- og garanti-aftale, forklarede tiltalte, at han ikke har udarbejdet den eller fået idéen til den. Virksomhed Ltd. 2 har givet dem rettigheder et andet sted. Forevist ekstrakt, side 12419, overførsler til Virksomhed ApS 3, forklarede tiltalte, at indbetalingerne fra den
65. januar 2018 er gået til Virksomhed Ltd.
66. De penge, som kunderne har indbetalt til Virksomhed ApS 3, har Virksomhed Ltd. 2 ikke fået. Mange af kunderne mente i 2018, at de var blevet snydt, og de stoppede med at be-tale. Tiltalte 4 forsøgte at fastholde kunderne ved at lave en ny konstruktion mod, at projektet blev virkeliggjort. Forevist ekstrakt, side 4224, Investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at det blev mindre og mindre sandsynligt, at kunderne kunne få den garanterede forrentning. Han har ikke nogen mening om, om kunderne er blevet snydt. Han var ikke med til mødet i Ringsted i
67. Han fik oplyst, at det blev af-holdt af Vidne
68. Adspurgt af forsvareren, advokat Phillipp Nanning Quedens, forklarede tiltal-te, at han som advokat har udarbejdet standard ansættelsesaftaler, gennemgå-et aftaler og forestået ind- og udbetalinger. Han har udstedt regninger og fakturaer fra 2013-2019 på i alt ca. 230.000 kr. Det svarer til cirka 2 % af hans omsætning. Han har anvendt samleklientkonto, og der indgik alle hans klienters indbetalinger. Han er i færd med at lave en oversigt over hvilke be-løb, der blev indbetalt på hvilke klientkonti. Han mødte Tiltalte 2 i marts-april måned i 2015 via Tiltalte
69. Han blev præsenteret som deres nye sælger. I relation til Virksomhed ApS 2 havde de næsten ikke kontakt. Han havde kontakt til ham i en anden relation, der ikke vedrø-rer denne sag. Tiltalte 2 fortalte, at han havde kontakt til en person, der havde investeret i skatteprojekt, som der var problemer med. Det var Virksomhed ApS 8-projektet. Han påtog sig opgaven. Han kørte skattesager for Person 6 og nogle andre investorer i det projekt. I relation til denne sag har han næsten ikke talt med Tiltalte
70. Han har mødt ham på Virksomhed ApS 2's kon- side 21 tor i København, og han var der også til medarbejdermødet. Han mødte Tiltalte 4 i 2015 eller
71. Han hilste på ham og talte med ham få gange. I 2018 talte han med ham nogle gange om praktiske ting med indbetalinger. Senere samme år havde han megen kontakt med Vidne
72. Overdragelsesmødet, der fandt sted i januar 2017, hvor han fra-trådte som direktør, havde en kort varighed på 10-15 minutter, og det var ganske lidt, han kunne bidrage med. Han havde ikke god indsigt i regnskabet. Han blev kontaktet af Tiltalte 4 i januar
73. Han fortalte, at han var kommet lidt på kant med Tiltalte 2, og han spurgte om han ville være med i et møde, som de holdt i slutningen af januar. De talte om løst og fast. Tiltalte 4 var fratrådt som direktør, men han ville tilbage igen. Under mødet kontaktede Tiltalte 4 Tiltalte 3, og deref-ter talte tiltalte med ham. Tiltalte 3 fortalte, at han var gået ned med stress, og at han havde alderen til at gå på pension, og at han ikke vil komme mere i virksomheden. Tiltalte talte kort med Person 7, og han sagde, at han havde udarbejdet optionsaftaler for selskabet, og at selskabet manglede at betale ham 50.000 kr. Advokatmyndighederne udførte tilsyn i hans advokatvirksomhed i
74. Der var ikke nogen bemærkninger. Forevist tillægsekstrakt 2, side 875, mail af
75. august 2021 kl. 16.00, fra tiltalte til Tiltalte 4 om udkastet til redegørelsen i Efternavn 1's skatte-sag og adspurgt af advokat Casper Andreasen forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han havde haft andre kommentarer til den af Tiltalte 4 udarbejdede redegørelse. Han har haft sager om salærklager i Advokatnævnet vedrørende klager over honorar. Der har ikke været andre sager. Hans sag i Københavns Byret mod Advokatnævnet i 2020 handlede om tilsidesættelse af god advokatskik. ..." Tiltalte 2 har til retsbogen den
76. juni 2023, den
77. juni 2023, den
78. november 2023 og den
79. december 2023 afgivet følgende forkla-ring: "... Tiltalte 2 forklarede, at han i 1981 blev uddannet i en sparekas-se. Det indebar kunderådgivning og møder med kunder om deres daglige økonomi. Han rådgav ikke om investeringer. Det var primært privatrådgiv-ning. Han arbejdede i sparekassen i 4-5 år, og derefter var han i et leasingfir-ma, hvor han rådgav primært erhvervskunder. Det var forskellige leasingakti-ver. Derefter var han sælger i et typehusfirma. Det var fra 1987 til i starten af 1990'erne. Derefter fik han kontakt med Virksomhed 3, der etablerede skovrejs-ning. Hans rolle var salg. Kunder kunne købe andel i et stykke skov. Der var han ansat on/off frem til 2000-skiftet. Fra 2009/2010 var han i side 22 Virksomhed ApS
80. Han fik en dom i 2016 for sin rolle i Virksomhed ApS
81. Forevist ekstrakt side 13543 og side 13622, dom af
82. december 2016 fra Retten i Lyngby forklarede tiltalte, at han afsonede de 6 måneder med fodlænke. Virksomhed ApS 8 var et investeringsselskab. Han var tilknyttet selskabet som ansat salgschef. Han solgte investeringsprodukter. Han gav gældsrådgivning, hvis der var en anledning til det. Han solgte ikke andet. Selskabet formidlede ikke andet end investeringsprodukter. Han havde ikke adgang til selskabets konti, og han lavede ikke bogføring eller regnskab. Det var flere forskellige investeringsprodukter, herunder et resort i Thailand. Modellen var bygget op således, at folk kunne låne det, de havde økonomi til i forhold til fradraget. Det var store investeringsbeløb. Pengene blev brugt til at investeringer. Kun-derne var hvem som helst, der var interesseret i en investering. Det var fokus på bestemte kundegrupper. Salget foregik via "mund til mund"-metoden. Foreholdt tillægsekstrakt nr. 3, side 167, Investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at han husker dokumentet fra retssagen i
83. Dokumentet vedrører Person 6, der også var tiltalt i sagen. Person 6 fik 100 investeringsbeviser til en værdi af 10.000 kr. Han lånte 1 mio. kr. af Virksomhed ApS
84. Han fik ikke pengene udbetalt. Pengene blev investeret i et investeringsprojekt, men han husker ikke investeringsselskabets navn. Årlig renteudfgift er renteudgiften på lånet. Kunden skulle betale 150.000 kr. om året i renter. Han husker ikke, hvad årlig udbetaling på 102.000 kr. dækker over. Den årlige indbetaling var 48.000 kr. Han erindrer ikke, at kunderne fik 102.000 kr. udbetalt. Kunden betalte 4.000 kr. om måneden i renter svarende til årligt 48.000 kr. De 102.000 kr. har man ikke betalt. Han husker ikke, hvor de kommer fra. Han husker ikke, om der var en kassekredit. 32 % af 150.000 kr. svarer til et rentefradrag på 4.000 kr. om måneden. Kolonne "akkumuleret investering" illustrerer, hvordan investeringen steg år efter år. Efter 5 år blev 1.000.000 kr. til 2.192.448 kr. Det siger ham ikke noget, og han husker ikke disse oplysninger. Forevist tillægsekstrakt side 168-176 forklarede tiltalte, at han ikke husker, om ideen om en lånefinansieret model kom fra ham. De 102.000 kr. på side 167 husker han ikke yderligere om. Konceptet i Virksomhed ApS 8 har han delvist været med til at udvikle. Forevist tillægsekstrakt 3, side 10, forklarede tiltalte vedrørende hans forklaring gengivet i dommen af
85. december 2016 fra Retten i Lyngby, hvoraf det fremgår: "Fra starten var det meningen, at investorerne skulle komme med kontante indskud, men det sagde han nej tak til at medvirke til. Han mente, at det skulle være lånefinansieret. Det var derfor Virksomhed ApS 8 blev etableret som långiver ", at han vedstår sin forklaring, idet den står i dommen. Han erindrer det ikke. Han har haft medindflydelse i side 23 , og at det skulle være lånefinansieret. Der har der helt sikkert været an-dre med inde over. Han husker ikke, hvorfor han synes, at det var relevant med en lånefinansieret model. Virksomhed 1 kom ikke med nogen penge. Person 8 indrømmede, at det var et set-up, og at der ikke var nogen penge. Han husker ikke, om Virksomhed ApS 8 selv havde penge. Han mener, at det var Person 8, der etablerede Virksomhed ApS
86. Han arbejdede sammen med Person 8, Person 6 og en revisor i Virksomhed ApS
87. Han husker ikke hvor mange sælgere, de var. Tiltalte 3 havde ikke noget med Virksomhed ApS 8 at gøre. Der var sikkert kunder, der var økonomisk svært stillede, men han mener, at det var en god blanding. Forevist tillægsekstrakt 3, side 15,
88. afsnit, hans forklaring i Retten i Lyng-by, hvoraf det fremgår: "De kunder, som han henvendte sig til, var venner, familie, kolleger, og folk de henviste. Det var for det meste ikke formuende kunder. Der var nogen formuende kunder, og der var også gældsatte kun-der. Han skaffede 40-50 kunder. ", forklarede tiltalte, at han vedstår sin for-klaring. Når kunderne betalte renter, var han inde for at ændre forskudsopgørelsen for nogle af dem. SKAT underkendte rentefradraget. Han husker ikke hvor-for. Kunderne skulle betale skattepengene tilbage. De var økonomisk værre stillet efter at have investeret i Virksomhed ApS
89. Kunderne var også hans fa-milie. Familien er sure på ham. Han har ikke en folkeregisteradresse. Det har ikke noget med hans familie at gøre. Der er privatpersoner, der har forfulgt ham i forbindelse med Virksomhed ApS
90. I forbindelse med Virksomhed ApS 8 fik han løn for sit arbejde. Han indberettede lønnen til SKAT. Han var ikke enig i dengang, at han skulle dømmes. Han ankede dommen, men han trak anken tilbage i 2017 efter råd fra sin advokat. Den dag i dag er han uenig i dommen. Han fik ikke sagt fra over for Person
91. Han kan ikke gøre noget ved det. Han kan godt se, at det ikke så godt ud. Han har børn, svoger og eks-venner, der investerede. Adspurgt af advokat Philipp Nanning Quedens, forklarede tiltalte, at da Person 8 forklarede i retten, at der ingen penge var i selskabet, blev han helt vildt overrasket. Det var et meget stort chok for ham. Tiltalte 2 forklarede , at han er enig i, at Virksomhed ApS 8-sagen handlede om skattesvig og bedrageri. Han synes, at der er store beløbsfor-skelle på denne sag og Virksomhed ApS 8-sagen. Forevist tillægsekstrakt 3, side 3, dele af tiltalen i dom af
92. december 2016, forklarede tiltalte, at han ikke kan vurdere, om tiltalerne minder om hinanden i denne sag og Virksomhed ApS 8-sagen. Nogle ting er tekstmæssigt ens, men han kan ikke gennemskue det. side 24 Forevist tillægsekstrakt 3, side 13,
93. afsnit, dom af
94. december 2016, hvoraf det fremgår: "at den vare han solgte i Virksomhed Inc. var investering i turistindustrien. Pengene kom fra Virksomhed ApS
95. Konstruktionen var, at kunden under-skrev en tegningsaftale med Virksomhed Inc. og et gældsbrev til Virksomhed ApS 8, som igen lånte pengene af Virksomhed
96. Pengene gik fra Virksomhed 1 direkte til projektet. Han tror ikke, de først blev overført til Virksomhed ApS
97. Det bygger han på de foreliggende aftaler ". forklarede tiltalte, at han vedstår sin forklaring. Han kan ikke huske konstruktionen. Kunden lånte penge i Virksomhed ApS 8 og investerede dem i Virksomhed Inc.. De penge, som kunden lånte, var ikke penge, som Virksomhed ApS 8 selv havde. Hans tanke var, at Virksomhed ApS 8 og deres samarbejdspartnere, herunder Virksomhed 1, havde mange penge. Han husker ikke nærmere, hvordan det foregik. Forevist tillægsekstrakt 3, side 167, investeringsoversigt, Virksomhed ApS 8 og tillægsekstrakt 3, side 14, dom af
98. december 2016, hvoraf fremgår: "Foreholdt bilag 54-85-1, side 1, investeringsoversigt, forklarede han, at den svarede til den, han brugte over for sine kunder ", forklarede tiltalte, at han kan vedstå den forklaring. Foreholdt at det af samme side fremgår: "Investorerne havde en kassekredit i Virksomhed ApS
99. Der var imidlertid ik-ke oprettet egentlige konto for de enkelte kunder ", forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret sådan. Foreholdt fra samme side "Udover inve-storernes oprindelige indskud i Virksomhed Inc. lånte Virksomhed ApS 8 løbende penge af Virksomhed 1 til kundernes rentebetalinger ", forklarede tiltalte, at han ikke kan huske sin forklaring, og han kan ikke se, hvordan den stemmer overens med dokumentet. Adspurgt af forsvareren, advokat Jacqueline Mwenesani, forklarede tiltalte, at han blev overrasket, da Person 8 sagde, at der ikke var penge i sel-skabet, fordi medarbejderne havde fået mange forklaringer om hans projekter ude i verden. Han var Person 9's højre hånd, så de lyttede meget til Person
100. Det var meget troværdigt. Han viste dem plancher, dokumenter osv. Det var så troværdigt, at han fik sin familie, herunder sine sønner, sin ekskæreste, svoger og en del venner til at investere i Virksomhed ApS
101. Han troede, at det var reelt. På det tidspunkt, hvor han afgav forklaring i retten under straffesagen, var der også nogle byretssager vedrørende skattedelen. De forventede, at rente-fradraget ville blive godkendt. Person 8 blev ved med at fortælle dem, at han nok skulle komme med dokumentation og sørge for, at det blev god-kendt i Landsskatteretten. Forevist tillægsekstrakt, side 16, dom af
102. december 2016, hvoraf fremgår: "Hans børn og hans ekskone har fra Virksomhed ApS 8 fået udbetalt en del af den overskydende skat. SKAT har ikke godkendt de pågældendes rentefradrag, hvilket Landskatteretten har stadfæstet. Sagerne afventer nu side 25 byretsbehandling, som afventer nærværende straffesag. Til de pågældende sager har de pågældende investorer bedt ham skaffe dokumentation for lå-nenes eksistens og for projektet i Thailand. Han har fået noget fra Person 8, men ikke nok til at tilfredsstille SKAT. Person 8 har sagt, at han har forsøgt at skaffe dokumentation fra udlandet, men ikke kan skaffe mere " for-klarede tiltalte, at han vedstår sin forklaring. Det var et emne, der var på flere gange ugentligt. Foreholdt fra samme side "Han mener helt klart, at der er et reelt investeringsprojekt i form af Projekt 1 ", forklarede han, at det havde han hørt om. Der lå nogle handelsaftaler, der dokumenterede noget om Projekt 1 forud for
103. Der var nogle personer, som bekræfte-de, at handelsaftalerne var reelle, så han følte sig tryg i den rolle, han havde som salgschef. Han var overrasket over, at han blev dømt. Han ankede på stedet, men hans advokat bad om betænkningstid. I betænkningsperioden blev der stillet mange ting op for ham om forskellige konsekvenser ved dom-men. Han ville bare anke den. Det blev udgangspunktet, men i processen fra anken og frem til august-september blev den trukket tilbage. Han var i dialog med sin advokat og nogle venner. Han havde kun lyst til at anke den, men han havde meget angst. Det var en svær periode. Han trak anken tilbage i sammenråd med sin advokat, fordi han sagde, at han kunne få fodlænke på. Han har fortrudt lige siden. Det var forfærdeligt. Han havde familie og ven-ner med i selskabet. Han blev kimet ned. Han havde hele tiden en forventning om, at sagen ville falde på plads. Det påvirkede ham dagligt. Hans børn skul-le betale penge tilbage til SKAT. Han har udsat familie, venner og kunder for det, herunder kunder, som han ikke kendte i forvejen, fordi de blev henvist. Adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at han hjalp til hos Virksomhed ApS 8 ind i 2014 med skattesagerne. Han fik opgaver af Person
104. Han skulle aflevere dokumentation i forhold til Landsskatteretten . Det var doku-mentation for, hvad den enkelte person havde indbetalt m.m. Da han kom i kontakt med Virksomhed ApS 3, var han blevet sigtet af politiet. Han kom i kontakt med Virksomhed ApS 3 i marts 2014 igennem Jobnet eller lignende. Han manglede ind-tægt og søgte mange jobs. Han fik betaling af Person 8 for at hjælpe med skattesagen, men det var sparsomt. Han ringede til Tiltalte 3 i marts-april
105. Han startede i Virksomhed ApS 3 omkring foråret 2014 efter, at Tiltalte 5 var startet. Tiltalte arbejdede med gældsrådgivning. I stillingsopsla-get stod der noget med gældsrådgivning, hvilket var et emne, han kendte til fra sin tid i et gældsrådgivningsfirma i en kort periode i
106. Han fik at vide af Tiltalte 3, at selskabet skulle samle kunder sammen, der havde noget udækket gæld, og at gælden skulle købes ind i en pulje til lav kurs. Han blev ikke præsenteret for, at der skulle udbydes lån til investering i begyndelsen af sin ansættelse.Han har en idé om, at hans jobsamtale var før Tiltalte 5's. Til samtalen talte de om hans kvalifikationer. Han holdt sin sigtelse skjult ved den første samtale. Ved anden eller tredje samtale fortalte han det, inden han startede. Aftalen blev fleksibel. I kraft af det han lige havde været i, savnede han en økonomimand, hvilket han nævnte. Han ville gerne arbejde et sted, side 26 hvor der var en økonomimand, fordi han i Virksomhed ApS 8-sagen savnede indsigt i, hvad der skete økonomisk, og han tænkte, at hvis der var en økonomimand, var der en, der kunne tage noget ansvar fra ham, hvilket han ønske-de. Han skulle bare have fred og ro. Han fik at vide, at han skulle holde kundemøder i Virksomhed ApS 3, hvilket var hans ekspertise. Adspurgt om, hvordan der skulle komme penge ind i Virksomhed ApS 3 ved, at han holdt kundemøder, og om han ikke skulle sælge noget, forklarede han, at det skulle han ikke. Han skulle gennemgå deres økonomi og lave skemaer, hvor de gennemgik nogle lister og spørge ind til alle gældsposterne. Det skulle kvalificere dem til, at de kun-ne komme med i en pulje for at få indfriet gældsposter. Forevist ekstrakt, side 1307, Opgavegrundlag for samarbejde, forklarede tiltalte, at det pågældende skema var noget af det materiale, der blev gennem-gået med mulige kunder. Der var mere end det. Forevist ekstrakt, side 1306, Samarbejdsaftale vedrørende Forurettede 34, forklarede tiltalte, at hans job var at lave en analyse af folks økonomi så bredt som overhovedet muligt. Han skulle på baggrund af dette udarbejde en samarbejdsaftale med kunden. Forevist ekstrakt, side 1307-1310, Opgavegrundlag for samarbejde mellem Virksomhed ApS 3 og Person 10, forklarede tiltalte, at Person 10 aldrig blev kunde, men han husker hende, fordi han havde en del møder med hende. Han brugte dette dokument, når han talte med kunderne. Det var overordnet det, der skulle gennemgås. I jobsamtalen med Tiltalte 3, fik han indledningsvis ikke at vide, at han skulle sælge et investeringsprodukt, men fik det at vide på måske
107. eller
108. møde og før, han havde afholdt kundemøder. Han fik at vide, at han skulle prøve at sælge akkorderingspakken. Han gennemgik det grundigt med kun-den og var også nede i skattemapper, og de løb hele deres økonomi igennem. Hans rolle var at analysere kundens økonomiske situation. Han tror, at der står i samarbejdsaftalen, hvordan selskabet tjente penge. Forevist ekstrakt side 1306, Samarbejdsaftale vedrørende Forurettede 34, forklarede tiltalte, at prisen står i samarbejdsaftalen. Det var indtægtskilden til Virksomhed ApS
109. Der var også kunder, der kun betalte for gældsrådgivningen. For hans vedkommende var det 5-10 kunder, der ikke tog investeringsdelen. Det var på det cirka
110. møde med Tiltalte 3, at han blev introduceret for investeringsdelen. Han gik derefter i gang med kundemøder. Det var i april-maj
111. Da han begyndte som rådgiver, var der flere personer tilknyttet virksomheden. Han er sikker på, at han ikke var den først gældsrådgiver i selskabet. Han husker personer ved Navn 1, Navn 2 (ikke Tiltalte 1) og Navn
112. side 27 I 2014 var han nok i Virksomhed ApS 3 1/3 af året. Han fik introduktion til investe-ringsprojektet af Tiltalte 5, men han husker ikke introduktionen nærmere. Tiltalte 3 vidste, at han havde sigtelsen i Virksomhed ApS 8-sagen. Der-for nævnte han, at det var vigtigt, at der var tale om reelle investeringer. Han blev præsenteret for investeringsprojektet af Tiltalte 5 og Tiltalte 3 i fællesskab. Han mener, at det var en løs samtale. Det var ikke noget speci-fikt. Der var to små prospekter og en hjemmeside for projektet, der vedrørte investering i ejendomme i Asien. Han fik at vide af Tiltalte 3 og Tiltalte 5, at hvis kundens økonomi var egnet til det, skulle kunden optage et lån hos Virksomhed ApS 1 og investere pengene i Investeringsselskaber ved at købe optioner i Investeringsselskaber. Der var også budgetskemaer, og de fik udskrifter fra deres skattemapper samt opgørelser fra kreditorene. Der blev ud fra disse oplysninger udarbejdet en opstilling over kundens samlede gæld, og herefter placerede man kunden i nogle diag-rammer. Ud fra diagrammerne kunne kunden tilbydes lån. Adspurgt hvad han tænkte om idéen om at sælge kunden et produkt, hvor de skulle låne penge i Virksomhed ApS 1 og investere i optioner i Investeringsselskaber, forklarede han, at han han syntes, at det var en rigtig god idé, da han forstod, hvordan det hang sam-men. Da han blev præsenteret for det, var der ikke noget, der fik ham til at tænkte på Virksomhed ApS
113. Det var først efter
114. Han havde hele tiden en forventning om, at sigtelsen i Virksomhed ApS 8-sagen ville blive frafaldet. De troede på Person
115. Tiltalte havde det rigtig godt ved at kunne læne sig tilbage og holde kundemøder. Han kunne hjælpe folk, der var rigtig glade for det. Produktet i Virksomhed ApS 1 så helt anderledes ud end i Virksomhed ApS
116. I Virksomhed ApS 8 kunne alle kunder stort set låne uanset hvad. Det kunne man ikke i Virksomhed ApS
117. Der var nogle krav, og der var nogle skemaer. Der var styr på det. Forevist tillægsekstrakt 3 side 15, dom af
118. december 2016, hvoraf det fremgår: "De kunder, som han henvendte sig til, var venner, familie kolle-ger, og folk de henviste. Det var for det meste ikke formuende kunder. Der var nogen formuende kunder, og der var også gældsatte kunde. Han skaffe-de nok 40-50 kunder " forklarede tiltalte, at der både var formuende og gæld-satte kunder i Virksomhed ApS
119. Idéen var ikke, at man havde nogle gælds-plagede danskere, man skulle tilbyde et investeringsprojekt, hvor de skulle lægge penge i Virksomhed ApS 1 og investere dem. Idéen var at hjælpe kunderne og få lavet en akkorderingsløsning. Nogle kunder fik lavet en akkorderingsløs-ning, hvor de betalte deres kreditorer over en periode. Der var nogle kunder i Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3, som han fik lavet en ord-ning med en enkelt kreditor for. De akkordordninger, han hjalp med, blevet ikke etableret med penge, der kom fra investeringsdelen. Det drejer sig om Person 11 og Forurettede 61, Vidne 10, Forurettede 33/ Forurettede 32 og Person 5 og Vidne
120. Han hjalp Forurettede 32 med at akkordere en milliongæld til SKAT. Det var ikke med penge fra en investeringen. Undervejs var der 2-3 stykker, han hjalp i forbindelse med side 28 tvangsauktionslignende situationer. Han blev præsenteret for 2 miniprospekter og en hjemmeside af Tiltalte 3 og Tiltalte
121. Hjemmesiden var stor. Han husker ikke navnet på investeringsselskabet. Materialet handlede om byggerier i Asien og Manila. Det var løbende byggeprojekter i et stort selskab. Han husker ikke, hvad selska-bet hed. Han forholdt sig ikke til prospektet. Han tænkte, at det var i orden. Han fik også at vide, at der var engelske samarbejdspartnere, der havde god-kendt det. Han fik ikke mere at vide under sin ansættelse. Han fik noget at vide 1½ år senere. Der blev holdt personalemøder for alle ansatte i Virksomhed ApS 3, hvor Person 7 blev præsenteret. Han var tidligere direktør i Jys-ke Banks afdeling i Schweiz med speciale i investeringer. Person 7 forklarede om investeringer. Han bekræftede, at investeringerne var til stede, og at de var i orden. Perioden før sommerferien 2014, hvor han første gang fik noget at vide om investeringsprojektet i Virksomhed ApS 1, var nogenlunde samme tidspunkt, hvor han var med til at samle bilagsmateriale til brug for Virksomhed ApS 8sagen. Det var ikke investeringsplanen, der havde hans fokus. Hans fokus var at få fred og ro. Han var god til at sælge og tale med kunderne. Da han blev præsenteret for investeringsprojektet i Virksomhed ApS 3, følte han ikke, at han savnede indsigt, fordi han havde fokus på gældsrådgivningen og skemaerne. Det følte han sig tryg ved. Der var en god beskrivelse, og der var nogle diagrammer. Han skulle ikke tage en beslutning om, hvordan det skulle være. Der var diagrammer, hvor det afhang af personernes økonomiske situation, deres socia-le status, deres indtægt osv. Han begyndte at præsentere investeringsprojek-tet for kunderne i Virksomhed ApS 1 kort efter, han selv blev præsenteret for det li-ge før sommeren
122. Det var som sådan kun tallene, han viste kunderne. Der var ikke den store præsentation ud over en brochure. Forevist ekstrakt side 4225, lånedokument, gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at han har haft møde med Forurettede 14 og Forurettede
123. Han tror ikke, at han har præsenteret dem for det pågældende gældsbrev/underpantsætning. Han har præsenteret dokumentet for omkring 15-20 kunder af de kunder, der fremgår af bilag 1 fra anklageskriftet. Han husker adskillige eksempler, hvor han har lagt det pågældende dokument foran dem og sagt, at de kunne læse det igennem, og at de kunne stille spørgsmål. Der har været tilfælde, hvor kunderne har endt med at skrive under og indgå aftalen. De fle-ste fik det med hjem, hvor de sendte det ind senere eller kom til møde. De havde været igennem gældsskemaerne m.m. på dette tidspunkt, så man var et stykke henne i forløbet. Forevist ekstrakt, side 4221, Tegnings- og garantiaftale, forklarede tiltalte, at han kan genkende det pågældende dokument. Han har ikke lagt dette doku-ment frem foran en eneste kunde. Han tror, at alle kunder fik denne aftale, men det er nok Tiltalte 5, der skal svare på det. Tiltalte har ikke gen-nemgået denne aftale. Det lå overhovedet ikke inde for hans job. Han tror, side 29 der er blevet lavet væsentlige ændringer i den. Forevist ekstrakt, side 4225, gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at han ikke har haft med aftalen at gøre. Det kan være, at han har haft med en variant af dette dokument at gøre. Han lagde et gældsbrev med en amortisationsplan foran de kunder, han havde med at gøre, men det så anderledes ud end det på ekstrakten side
124. Kunderne lånte et beløb af Virksomhed ApS
125. Han har også lagt tegnings- og garantiaftale, hvor kunden skulle købe nogle optioner i Investeringsselskaber, foran nogle kunder. Der var en investeringsoversigt med. På et tidspunkt var der en web-model, hvor man kunne taste beløb ind. Når han kiggede på kundernes økonomi, gik han tilbage til Tiltalte 5 for at få accept af, at investeringen kunne lade sig gøre. Når han havde gen-nemgået deres økonomi, anbefalede han kunderne at indgå aftalen, når forud-sætningen var til stede, og han havde fået accept af Tiltalte
126. Der var omkring 15-20 kunder, der accepterede en aftale på hans anbefaling. Forevist ekstrakt side 4224, investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at han ikke har gennemgået netop denne investeringsoversigt med kunderne. Den så ikke sådan ud. Han har præsenteret et dokument for kunderne, hvoraf det fremgår, hvordan deres investering blev forrentet. Han oplyste ikke kunderne om, at der var en garanteret forrentning. Han oplyste kunderne om, at der kunne være en gevinst, og at man ud fra den gevinst kunne forhandle med deres kreditorer. Han sagde også til dem, at der kunne være en risiko. Kun-derne fik en stor besparelse i deres privatøkonomi, så der var ikke ret meget fokus på investeringen. Det handlede om, at de kunne få fred og ro. Virksomhed ApS 3 lavede en ydelse, der passede til deres økonomi, så de fik luft i økonomien. Deres situation blev ikke værre ved at stifte ny gæld til Virksomhed ApS
127. Situatio-nen blev bedre for dem, fordi gælden og investeringen gik op med hinanden. Besparelsen for kunden bestod i, at man undlod at betale så meget til kredi-torerne. Han vejledte også kunderne om, at de skulle afdrage lånet, som de havde til Virksomhed ApS
128. Han husker ikke, hvordan han lavede beregningen. Der var en matrix, hvor oplysningerne om den enkelte kundes situation, alder, indtægtsforhold, mulighed for at få ekstra indtægt mv. blev lagt ind med henblik på at etablere en akkordordning. Akkorderingsdelen var meget vigtig for ham, fordi den vil kunderne den dag i dag kunne tjene penge på. Akkorderingen af gælden var afhængig af investeringen. Han fik også kørt nogen igen-nem, hvor de selv kunne lave en akkordordning med kreditorerne på grund-lag af de dokumenter, de fik med fra Virksomhed ApS
129. Han er sikker på, at han vejledte kunderne om, at der var en risiko. Han præsenterede dem for skemaer, hvoraf fremgik minimum- og maksimumforrentning, fremskrivning af investeringen og oplysninger om renter/kurs. Der var fokus på deres likviditet og deres gæld, og at de kunne få en bedre økonomi i fremtiden. Investeringen skulle løbe i 5 år. Man kunne forlænge perioden til det 7.-
130. år. Investeringen skulle foretages i et Investeringsselskaber. Forevist ekstrakt, side 4227, amortiseringsplan/terminsoversigt, forklarede side 30 tiltalte, at han ikke præsenterede netop den plan for kunderne. Han præsenterede kunderne for en amortiseringsplan. Der stod, hvad de skulle betale i ydelse, og hvad der var afdrag, og hvad der var rente. Det var et serielån. Af-draget var det samme i hele perioden, og den samlede ydelse faldt lidt måned for måned. Man skulle betale i 5-8 år. Han tror ikke, at man havde betalt hele gælden ned, når man havde betalt i 8 år. Renterne på lånet var mellem 12-15 %. Renten ændrede sig undervejs. Han ved ikke, om Virksomhed ApS 1 havde pen-ge nok til at låne penge ud til kunderne. Tiltalte 5 sagde til ham, at han havde fået at vide, at der var dækning for aftalerne. Tiltalte spurgte ind til det, men han fik ikke noget at vide om, hvad der var af penge. Da han starte-de i Virksomhed ApS 1, var de ansatte Tiltalte 1 som direktør, Tiltalte 3, en IT-mand, to-tre konsulenter og Tiltalte
131. De var under 10 personer. Det var hans indtryk, at det var et opstartsfirma. Indledningsvis handlede det om, at de skulle købe gældsposterne ud gennem akkordordninger. Da han gik i gang med at formidle lån, lånte kunderne mellem 200.000-600.000 kr. Han bekræftede over for kunderne, at der var værdier for pengene, idet lånet og værdien af optionsaftalen gik lige op. De fik ikke lånet udbetalt. Modpo-sten til lånet var værdien af optionsaftalen. Han stolede meget på Tiltalte 5, fordi han var kompetent, og han stillede de rigtige spørgsmål til le-delsen. Det var hans opfattelse, at når Virksomhed ApS 1 lånte penge ud til kunden, var der i hans verden et aktiv og en investering, der dækkede ydelsen på lånet. Virksomhed ApS 1 betalte for aktivet, der var Virksomhed 2, og Virksomhed ApS 1 fik gældsbrevet. Han ved ikke, hvor Virksomhed ApS 1 havde pengene fra til at købe optionen. Han spurgte Tiltalte 5, hvor Virksomhed ApS 1 havde pengene til udlånene fra. Tiltalte 5 svarede, at det var bekræftet, at der var aktiver for lånet, og at aktivet var optionen. Han spurgte ikke så meget ind til, hvor Virksomhed ApS 1 havde pengene fra. Han spurgte kun, om der var værdier for lånet. Kunderne investerede i et aktiv. Når man køber et aktiv, skal man betale penge, og det gjorde de med gældsbrevet, som de betalte en månedlig ydelse på. Han præ-senterede kunderne for en kassekreditaftale. Det gik ud på, at de skulle have et likviditetstilskud i hverdagen. Det var pressede mennekser, og de fik 500-1000 kr. mere i likviditet om måneden. Det var en del af aftalerne. Når de havde betalt 3-6 måneder, kunne de indgå i en låneaftale, og de fleste fik og-så en kassekreditaftale med Virksomhed Ltd. 1, der var et engelsk ud-lånsfirma. Kassekreditten betød, at de fik nogle penge fra Virksomhed Ltd. 1 Han ved ikke, hvem der stod bag firmaet. Han ved ikke, hvordan det gav mening for Virksomhed ApS 3 i forhold til forretningsmodellen, at et firma ville lå-ne kunderne nogle penge for at give dem likviditet. For kunden var det et lik-viditetstilskud i hverdagen. Han ved ikke, hvem der havde inkorporeret, at de skulle have et likviditetstilskud. Tiltalte 5 og Tiltalte 3 præsenterede ham for kassekreditmodellen. Det vigtigste for ham var gældsrådgivningen. Han husker ikke andre ting fra investeringsdelen. Kunderne optog et lån i Virksomhed Inc., og lånet blev investeret i Investeringsselskaber, og kunderne fik en kas-sekredit i Virksomhed Ltd. 1, der gav dem et likviditetstilskud. Det svarede til en alminde-lig kassekredit i en bank. Han mener, at det var nogle faste beløb ud fra ma- side 31 trix-diagrammerne, der viste, hvad kunderne kunne få. Han introducerede kunderne for kassekreditten i forbindelse med de andre skemaer. Han fortalte kunderne, at det var et likviditetstilskud, de kunne få til sig selv i hverdagen. Lånet ville vokse, og det skulle indfries via investeringen. Der løb renter på. Det var en god aftale for kunden at tage i mod tilbuddet om kassekredit, hvis de havde brug for likviditeten i hverdagen. Forevist ekstrakt, side 4232, Bank overdraft / Kassekredit, forklarede tiltalte, at han har præsenteret en tilsvarende kassekreditaftale for kunderne. Han husker ikke, hvad renten var på den kassekredit, han præsenterede for kun-derne. Kreditrammen afhang af kundens behov for likviditet. Hvis han skal nævne et spænd, lå kreditrammen på måske mellem 50.000-200.000 kr. Forevist ekstrakt, side 4234-4238, akkumuleringsplan, forklarede tiltalte, at det generelt ikke er en god idé at låne penge til en kunde, der er økonomisk-presset. Det koster renter. Han anbefalede ikke en kunde, der var økonomisk dårligt stillet at indgå en kassekreditaftale. Han præsenterede det som en fær-dig pakke. Der var også mulighed for at fravælge kreditten. De fleste var lyk-kelige, hvis deres gæld kunne gå i 0 i løbet af 5-8 år. Han synes, at det var en god løsning, hvis de ville have mere likviditet i hverdagen. Mange kunder sagde, at de ikke turde, idet der var en risiko. Det var blandt andet Person
132. Mange sagde ja tak. Kunderne forstod den månedlige ydelse, og hvad de havde til sig selv. Hvis investeringen gik dårligt, og kunden tabte 100.000 kr., var summen af kundens gældsposter blevet større, fordi kunden havde optaget et lån hos Virksomhed Ltd. 1, men gælden kunne akkorderes med samme beløb, idet de øvrige kreditorer ville få en mindre andel af det beløb, der var til rådighed for akkordordningen. Kunden ville således ikke være dårligere stillet. Dette fortalte han kunderne. Forevist ekstrakt, side 12420, anmeldelsesrapport af
133. juli 2020, forklarede Tiltalte 2 videre, at de første 4 beløb må være betaling for råd-givning, og betalingen for rådgivning er ikke et tab. En indbetalingsrytme så ikke sådan ud. Kunderne fik rådgivning, der gjorde, at de kunne have stoppet op og sagt, at de selv ville klare situationen. Så havde de tjent mange penge på den rådgivning, de havde fået. Han ved ikke, om de fik en økonomisk ge-vinst af rådgivningen. Forevist ekstrakt, side 4225, Gældsbrev/underpantsætning, § 3, pkt. 3.1, forklarede tiltalte, at gældsbrevet er bygget op på en ydelse, der består af renter og afdrag. Hvis de har betalt renter, er renteudgiften fradragsberettiget. Vær-dien af rentefradraget skal fratrækkes i et eventuelt tab. SKAT har ikke god-kendt rentefradraget. Skattesagen vedrørende rentefradraget begyndte i
134. Han er ikke bekendt med, at SKAT har godkendt rentefradrag for no-gen af deres kunder. Han har en formodning om, at rentefradraget vil blive godkendt i fremtiden, når skattesagerne bliver endeligt afgjort. Han ved ikke hvor pengene fra Virksomhed Ltd. 1 kom fra. side 32 Han har rådgivet Forurettede 14 og Forurettede
135. Han mener ikke, at han indgik samar-bejdsaftalen med Forurettede 14 og Forurettede 15, fordi det ikke kan passe datomæssigt. Det kan være, at han havde holdt møde med dem sammen med Vidne 8, der var konsulent. Han kender Person 12 og Forurettede
136. Han har talt med dem. Forevist ekstrakt side 4117, gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at år 14 var det år, kunderne henvendte sig. Han er i tvivl, om han har præ-senteret det pågældende gældsbrev for Person 12 og Forurettede
137. Det kan have været ham. Der var andre sælgere på Person 12 og Forurettede
138. Det pågældende gældsbrev var ikke en version, som han har lagt foran kunderne. Han kan se, at der skal betales fra
139. januar 2017, så han har helt klart ikke fremlagt dette dokument. 3-tallet i aftalenummeret kan betyde, at det var en version
140. Man fornyede sommetider gældsbrevet. Forevist ekstrakt, side 4118, Gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at han ikke var i selskabet i
141. Han kunne ha-ve behandlet en tidligere version. Han kan ikke huske nu, hvad der kunne ha-ve været ændret i gældsbrevet uden at sammenligne med den tidligere versi-on. Vedrørende selskabsstrukturen forklarede han, at han var ansat i Virksomhed ApS
142. Virksomhed ApS 1 indgik låneaftalerne. Virksomhed ApS 3 ydede udelukkende gældsrådgiv-ning. Virksomhed ApS 1 beskæftigede sig med lånene til kunden til den investering, de skulle foretage. Han var ikke ansat i Virksomhed ApS
143. Han mener ikke, at han handlede på vegne af Virksomhed ApS
144. Han præsenterede et gældsbrev. Han ved ikke, om der var nogen ansatte i Virksomhed ApS
145. Tiltalte 1 var direktør i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS
146. Investeringsselskaber kender han stort set ingen-ting til. Tiltalte 1 var direktør i Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvem der ejede Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 1 eller Investeringsselskaber. Han har intet kendskab til Virksomhed Ltd. 5, men han vidste, at det fandtes. Tiltalte 5 var god til at stille præcise spørgsmål om Virksomhed Ltd. 5 til Tiltalte
147. Det var til mødet i foråret
148. Tiltalte 3, Tiltalte 5 og tiltalte var med til mødet. Tiltalte 5 stillede kritiske spørgsmål til Tiltalte 3 her-under til, om der var værdier, hvilket Tiltalte 3 sagde, at der var. Han hus-ker ikke, at de talte om Tiltalte 3's relation til selskabet. Han sluttede i Virksomhed ApS 3 den
149. oktober
150. Alle blev fyret den
151. oktober
152. Han talte med nogle kunder efterfølgende, herunder Forurettede 15 og Forurettede 14 omkring deres gældssituation. Han gav dem rådgivning, og de havde hans private mailadresse. De talte ikke om investeringsprojektet. De talte stort set ikke om investeringsprojektet med kunderne. Han havde fokus på gældsråd-givning. I 2017 talte han med nogle af kunderne i Virksomhed ApS 3, herunder Forurettede 14 og Forurettede 15, Vidne 2 og Person 5 og Vidne
153. De havde hans pri-vate mailadresse. Han havde en praktikperiode i Virksomhed ApS 9 i april-maj
154. Han var ikke inde og ændre i investeringsaftalerne i 2017/
155. Han ved ikke, hvem der i ændrede i aftalerne i 2017/2018, men han går ud fra, at side 33 det var Tiltalte
156. Han ved ikke, hvem der efterfølgende lavede forefal-dende arbejde for firmaet efter, de var blevet fyret. Han mener, at der var no-gen, der havde fået nogle aftaler, men han husker ikke hvem. Når han anbefalede kunderne at indgå låneaftaler, rådgav han om rentefradragets størrelse, og at det kunne trækkes fra. Han fik at vide af Tiltalte 5, hvad rentefradraget var. Han hjalp dem ikke med at taste ind. Han fik ikke fuldmagt eller deres koder til SKAT. Der blev i nogle situationer givet fuld-magt til firmaet, så Virksomhed ApS 3 måtte indtaste rentefradraget, men det har han aldrig gjort. Han mener ikke, han vejledte om, hvordan de skulle taste rentefradraget ind. Forevist ekstrakt, side 6840, Loan Document, forklarede tiltalte, at han først har set dokumentet under denne sag. Han vidste, at Investeringsselskaber gav pant i optionsaftalerne, men han har ikke før under sagen set pkt. 4 i Loan Docu-ment. Forevist ekstrakt side 182, Virksomhed ApS 3's hjemmeside, forklarede tiltalte, at han ikke har været med til at lave hjemmesiden eller haft indflydelse på formule-ringerne på hjemmesiden. Det forhold, at der måtte være sammenfald i for-muleringerne i markedsføringen af Virksomhed ApS 8's og Virksomhed ApS 3's projekter, har han intet med at gøre. Kunderne i Virksomhed ApS 3/Virksomhed ApS 1 var meget forskellige typer. De var økono-misk trængte. Jo større gæld, jo bedre i princippet. Det var usikret gæld, de var interesseret i. Han har ikke selv investeret. Han var på kontanthjælp, så han kunne ikke investere. De anbefalede, at man ikke betalte til de øvrige kreditorer. Der var mange, der gik fra dem med den oplysning, som klarede sig selv efter. Hvis de havde sikret gæld, skulle man virkelig passe på og tæn-ke på, hvordan situationen var. De skulle betale deres husleje. Nogle kunder endte med gældssanering. Kunderne skulle sige sandheden i fogedretten, og hans overvejelse var, at man skulle passe på ikke at lave skyldnersvig. Han rådgav sig meget med Tiltalte
157. Til deres møder talte de om, hvordan de skulle kunne beskytte kunderne, hvis de havde værdier. Han mener, at deres gældsrådgivning var lige efter bogen. Der skulle være et aftalegrund-lag, der hang sammen. Kunderne skulle selv forhandle med deres kreditorer. Det var ikke hans opgave. Han har ikke selv ringet til kreditorerne. Han sag-de til kunderne, at de skulle bruge skemaerne, og at de skulle lægge dem frit frem, og at kreditorerne kunne ringe til ham. Han har talt med mange. Når kunderne ikke betalte til Virksomhed ApS 3, skulle han ringe og rykke for betalingen. De skulle betale, alternativt kunne de lave en allonge til aftalen og betale lidt ekstra om måneden. Andre fik de manglende afdrag lagt oveni lånet. Andre måtte sælge deres andel. Han ved ikke, hvad der skete med de opsagte kun-der og deres økonomi. Nogle stoppede og lavede selv aftaler med deres kre-ditorer. Han sendte ikke opgørelser til kunderne. Når kunderne havde investeret, fulgte han ikke med i, hvordan det gik med side 34 investeringen. Han fulgte med i deres gæld. Han var med til et møde med Tiltalte 5, hvor han spurgte ind til regnskaberne i Investeringsselskaber. Han fik at vide, at investeringen var sat til det nominelle beløb på gældsbrevene. Han talte ikke med kunderne om investeringen, fordi det handlede om deres gældssituation. Han koncentrede sig om, at kunden kunne få en god løsning på nogenlunde samme nivau uden investeringsdelen. Han var interesset i en fastansættelse i virksomheden. Han hørte om investeringen i medicobranchen i 2015 fra Tiltalte 3 og efterfølgende fra Tiltalte 4 og Person
158. Der blev holdt møder om det på kontoret. Der var oftest fællesmøder hver fredag med en kort briefing og status om England. Der blev også holdt større møder for Århus og København. Det var Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Person 7, der vidste noget om investeringerne. De hørte nogle navne på engelske professorer, der var udviklere og investorer i England. De hørte forklaring om, hvad det handlede om. Det var slankepiller. Det havde en an-den virkning også, som han ikke husker. Produktet var færdigudviklet, men der var noget forbedring. De fik at vide, at man kunne købe det i USA. Han fik ikke at vide, at det var i Danmark. Han fik at vide, at produktet var populært, og at der var stor omsætning i USA. Det lød troværdigt, at der var investeret i produktet, da de havde det store fællesmøde, hvor Person 7 og Tiltalte 4 deltog. Kunderne havde stadig optioner i Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvordan det blev rykket over i me-dico branchen. De fik at vide, at der var foretaget investeringer. Der blev ik-ke orienteret om til møderne, at der ikke kom penge til selskaberne fra Virksomhed Ltd.
159. Person 7 bekræftede, at værdierne i Investeringsselskaber var til stede. Han fik at vide, at udviklingen var god. I forbindelse med sit arbejde i Virksomhed ApS 3 har han ikke brugt navnet Navn
160. En dag var hans mailboks ændret til Navn
161. Han fik at vide, at der også var et nyt navn til Tiltalte
162. Han husker ikke, hvornår navnet ændrede sig, og han ved ikke, om det var før eller efter hans opsigelse. Der stod pludselig Navn 4, og han spurgte Tiltalte 3, hvad der skete. Han brugte ikke mailen med Navn
163. Han kunne ikke ændre det tilbage. Det havde han ikke adgang til. Han vil være overrasket, hvis man fandt mails med Navn 4, og at de mails kom fra ham. Forevist bilag 1 fra anklageskrift, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvem de 15-20 mennesker er, som han har rådgivet om en investeringsaftale. Han husker Forurettede 1, Forurettede 19 og Person 12, Person 13, Forurettede 2 og Forurettede
164. Han er i tvivl om Forurettede 37 og Forurettede 38, Person 11 og Forurettede
165. Person 14 og Vidne 10 har han også givet rådgivning til. Han kender Vidne
166. Han var også kunde i Virksomhed ApS
167. Han har haft møder med Forurettede
168. Han har talt med Forurettede 67 vedrørende tvangsauktion. Han tror ikke, det var vedrø-rende investeringsaftale. Forurettede 33, Forurettede 32, Vidne 2 og Person 5 og Forurettede 10 har han rådgivet om investeringsaftale. Han er dog side 35 i tvivl om nogle få navne. Der var realitet bag projektet. Han ved ikke, hvorfor SKAT er kommet frem til et andet resultat. De mangler materiale. Han har talt med Vidne 2 om, at der manglede materiale i hans skattesag. Opfattelsen er, at de nok skal få medhold, når bilagene kommer. Advokat Philipp Nanning Quedens oplyste, at Vidne 2's skattesag er af-gjort i byretten, hvor Skatteministeriet blev frifundet. Dommen vil blive anket til landsretten, hvor der vil blive fremlagt yderligere materiale, som man ikke fik mulighed for at fremlægge under byretssagen. Tiltalte forklarede, at man i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 ham bekendt ikke har forelagt investeringsmodellen for SKAT med henblik på at opnå et bindende svar, inden man gik i gang. Adspurgt af advokat Philipp Nanning Quedens forklarede tiltalte, at under hans ansættelse i Virksomhed ApS 3 brugte de Tiltalte 1 som udefrakommende rådgiver. Derudover var der nogen i England. Advokat Vidne 7 blev brugt til sagsbehandling af dokumenter. Han kendte ham i forvejen, og han har formentlig henvist til ham. Han har mødt Vidne 4 et par gange. Han har været på kontoret. Vidne 4 har råd-givet personalet. Han har ikke haft drøftelser med Tiltalte 1 udover per-sonalemødet, hvor Tiltalte 1 deltog. Adspurgt af advokat Casper Andreasen, forklarede tiltalte, at han mødte Tiltalte 3 i marts-april 2014, fordi han søgte et job. Tiltalte 5 var først med i 3.-
169. runde. Han anså Tiltalte 5 for at være hans foresatte. Han havde styr på økonomien, og tiltalte har og havde tillid til ham. Han kan godt lide Tiltalte
170. De har talt sammen kort efter det her. Han har talt kort med Tiltalte 4 før retssagen og kort med Tiltalte
171. Han har ikke talt med Tiltalte
172. Tiltalte har været med til konsulentjobsamtaler. Tiltalte 5 og nogle af de andre ansatte har også været med til ansættelsessamtaler. Tiltalte 3 besluttede, hvem der skulle ansættes. Adspurgt af advokat Jaqueline Mwenesani, forklarede tiltalte, at der var mange, der havde de samme arbejdsopgaver som ham. I Århus var der 5 i gennemsnit. I København var der også omkring
173. I Århus var der Person 15, Vidne 11 og Vidne
174. I København var der Person 16, Vidne 8, Forurettede 7, og der var en jurist Person 17, der var konsulent, som han talte ret meget med. De kom typisk fra bankverden eller var jurister. Mange havde svært ved at tale med folk, der sad og græd, så der var udskift-ninger. De var af og til to til møderne. Han var blandt andet til møde med Vidne 8, Person 16 og Person
175. Han var der ikke så meget i 2014 på grund af sigtelsen i Virksomhed ApS 8-sa- side 36 gen. Den gik ham på, og han havde advokatmøder. Samtidig var hans familie ramt af sagen. Han kæmpede for at få de rigtige dokuemtner frem til skattesagen. Det brugte han mindst en tredjedel af året på. Rent fysisk var han der ikke. Han tog nogle pauser indimellem, hvor han ikke var der. Det var også begrænset, hvad der var af kunder. Han arbejdede omkring 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Sommetider mere og andre gange slet ikke. I 2015 arbej-dede han mere. Han havde nogle praktikforløb, hvor han var der meget. Det var praktik igennem kommunen. Det var fuld tid. Praktikforløb kører 1-3 måneder, og det kan forlænges. Han havde også sygemeldinger i 2014-
176. Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at de alle blev fyret på et fællesmøde den
177. oktober 2016 på grund af manglende omsætning. De blev fyret af Tiltalte 1, men han er lidt i tvivl om det. De fik en kuvert af Tiltalte 3, mener han. Efter oktober 2016 sad han i retssagen i Lyngby. Helt privat lavede han arbejde for Virksomhed ApS 3's kunder, der kontaktede ham tele-fonisk. Han startede i Virksomhed ApS 9 i april-maj
178. Han ved ikke, hvem der stiftede Virksomhed ApS
179. Idéen til Virksomhed ApS 9 var Tiltalte
180. Det vedrørte gældsplagede personer. Det var tanken, at det var nye kunder, og dem fra Virksomhed ApS
181. Det var overhovedet ikke samme koncept som tidligere. Han havde ikke noget med nye kunder at gøre. Det foregik på telefonen, så han havde ikke fysiske møder. Han tror, at han har talt med Forurettede 14 og Forurettede
182. Tanken var, at gæld skulle akkorderes. Tiltalte 4 havde ad-gang til folk i bankverdenen. Tanken var, at der skulle bygges en portal op. Tiltalte 3, en bankmand og en anden direktør skulle skabe en pulje og handle gælden ind. Der skulle forhandles med kundernes kreditorer, og det gjaldt også kunderne fra Virksomhed ApS
183. Han talte med kunderne om det. Kunderne fik at vide, at de skulle betale til et nyt sted. Det havde han ikke noget med at gøre. Han ved ikke, om kundernes investering skulle med over i Virksomhed ApS
184. Han er ikke bekendt med, at Virksomhed ApS 9 var et nyt firma. Han talte med Tiltalte 4 i foråret 2017 omkring Virksomhed ApS
185. Det kan godt være, at man kunne fortsætte i Virksomhed ApS
186. Men han ved ikke, hvad me-ningen var med det. Han er sikker på, at de blev fyret på grund af manglende omsætning. Der var ikke mere omsætning i Virksomhed ApS
187. Forevist ekstrakt, side 1884, navnehistorik for Virksomhed ApS 9, forklarede til-talte, at Virksomhed ApS 3 havde adresse i Gade
188. Tiltalte 1's advo-katfirma lå i Gade
189. Det meste foregik telefonisk. Han mener, at han kunne møde op på kontoret i Gade 2 i København og i Århus, hvor Virksomhed ApS 3 også havde kontor. Han var på det tidspunkt mest i Århus. I Århus var det også de samme kontorer, som Virksomhed ApS 3 havde. Forevist ekstrakt, side 1885, Navne historik for Virksomhed ApS 9, forkla-rede tiltalte, at Person 18 er i familie med Tiltalte
190. Han har mødt Person 19 på kontoret i Gade
191. Han har ik-ke været kunde. Vidne 2 har han mødt, og han har talt meget med ham. Han har været kunde i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS
192. Han vidste ikke, at han har været direktør i Virksomhed ApS
193. Han ved ikke, hvorfor han har været side 37 det. Han var ikke bekendt med, at Tiltalte 1 har stiftet Virksomhed ApS
194. I Virksomhed ApS 8 savnede han noget indsigt i økonomien. Det var svært at få dokumenter fra Person
195. Han skulle ikke have været salgschef. I Virksomhed ApS 8 blev kundernes rentefradrag ikke godkendt af SKAT. I Virksomhed ApS 3 følte han sig tryg, idet det ikke var ham, der sad med de ting, og han kunne hjælpe kun-derne. I dag arbejder han ikke. Der er enkelte af kunderne i Virksomhed ApS 3, der ringer til ham privat. Han har talt med Vidne 10 et par gange og sin familie. Adspurgt supplerende af advokat Phillipp Quedens, forklarede tiltalte, at ved fyringen tilbage i 2016 var alle, der skulle fyres til stede. Tiltalte 1 var ikke til stede. Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Person 7 var der også. Opsigelsen var skrevet på firmaets brevpapir og ikke Tiltalte 1's brevpapir. Han kan ikke sige med sikkerhed, om det var Tiltalte 1 eller en af de andre, der havde underskrevet fyresedlen. Tiltalte 1 var ikke rådgiver vedrørende Virksomhed ApS
196. Adspurgt af advokat Casper Andreasen, forklarede tiltalte, at han ikke har benyttet mailadressen E-mailadresse
197. Der er blevet hacket mange dokumenter fra hans computer. Det er helt sikkert Vidne 4, der har hacket hans computer. Tiltalte 1 er også blevet hacket. Forevist ekstrakt, side 1532, mailkorrespondance, forklarede tiltalte, at Vidne 4 vidste, at han havde haft mellemnavnet Navn
198. Han har aldrig brugt den mailadresse. Adspurgt af advokat Jaqueline Mwenesani, forklarede tiltalte, at der var an-dre, der havde adgang til hans computer og mailadresse. Der skulle være ad-gang til hans computer fra firmaet side, fordi han havde fortalt, at han havde en sigtelse, så de skulle være sikre på, at han ikke lavede noget, der var galt. Han husker, at der var et møde med Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 3 og Vidne 4 i
199. Han spurgte Tiltalte 5, om han kunne komme med til mødet, fordi han havde en tanke og en ide om, at kunderne kunne komme med i en form for bestyrelse og få indsigt i firmaet, således at han ikke stod med ansvaret. Han blev smidt ud af Vidne 4, og lige siden er der sket ting på hans compu-ter. Tiltalte 2 forklarede, at han husker vidnet Forurettede
200. Forevist retsbog af
201. oktober 2023, side 13,
202. afsnit, forklaring afgivet af Forurettede 8 forklarede tiltalte, at han ikke kan bekræfte, at han afholdt møde med hende i august
203. Det kan tidligst have været i
204. Forevist tillægsekstrakt nr. 3, side 376, posteringsoversigt for Virksomhed 4 0209-2013 ”Forurettede 8 5” , forklarede tiltalte, at Forurettede 8 side 38 betalte til Virksomhed 4 efter, at engagementerne var flyttet fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed
205. Han havde først noget med Forurettede 8 at gøre, da skattesagen i Virksomhed 4 startede op. Han erindrer ikke, hvornår hun blev kunde, men hun har været kunde i både Virksomhed ApS 8 og Virksomhed
206. Hun har formentlig betalt tidligere end den pågældende dato. Han har ikke afholdt et møde med hende sammen med Tiltalte 3 i
207. Han hus-ker et møde på en café i Hellerup med hende, men det har været i sensomme-ren
208. Han erindrer ikke, hvorfor han skulle afholde mødet på en café i Hellerup i stedet for i deres kontorbygning. Han brugte hende som et spring-bræt til at komme ind til Virksomhed ApS
209. Forurettede 8 ringede til ham i forbindelse med Virksomhed ApS 8, og hun klagede over sin dårlige økonomi. I 2013 skrev SKAT ud i forbindelse med Virksomhed ApS
210. Hun tager 100 procent fejl af datoen i forhold til mødet på en café i Hellerup med ham og Tiltalte 3 i august
211. Virksomhed ApS 8 og Virksomhed 4 var investeringer. Han havde med Forurettede 8 at gøre efter, at skattesagen startede op i forbindelse med Virksomhed ApS
212. Han tør ikke sige noget om tidspunktet. Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at han foreslog Forurettede 8, at hun skulle følge med over i Virksomhed ApS 3 i foråret
213. Han startede i Virksomhed ApS 3 i marts
214. Forevist ekstrakt, side 8147, Gældsbrev mellem Forurettede 8 og Virksomhed ApS 1 underskrevet den
215. februar 2014, forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift på gældsbrevet, og han har ikke udarbejdet det. Han kendte ikke nogen fra Virksomhed ApS 3, før han startede i Virksomhed ApS
216. Han har talt med Forurettede 2 en del gange. Der var et møde i Magasin i an-det halvår af
217. Han stoppede i Virksomhed ApS 3 den
218. oktober 2016, men han var involveret i direktørskiftet, fordi han havde talt med Tiltalte 1 om den uro, der var i Virksomhed ApS 3, og han havde kedelige erfaringer med sin gamle sag i Virksomhed ApS
219. Skattesagen begyndte i sommeren 2018, og de skrev ud til alle, herunder Forurettede
220. Han havde samtaler med Forurettede 2 om det. Tilbage i 2015 var der et møde på kontoret mellem Tiltalte 5, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Vidne 4, og han har en idé om, at det var i forbin-delse med Finanstilsynet. Han spurgte, om han måtte komme med til det mø-de, og han foreslog, at nogle af kunderne skulle med ind og have indsigt i fir-maet. Meget kort fortalt blev han mere eller mindre smidt ud af Vidne
221. Forurettede 2 skulle ikke være direktør. Tiltalte håbede bare på, at der var nogle kun-der, der ville gå ind i selskabets ledelse. Han har ikke prøvet at presse eller overtale Forurettede 2 eller andre til at være direktør. Han var ikke klar over, at Forurettede 2 var skolelærer. Hele mødet skulle gå ud på, at Forurettede 2 skulle have en snak med Tiltalte
222. Han husker ikke, hvad der blev sagt i telefonsamta-lerne med Forurettede 2 udover, at de skulle mødes. Forurettede 2 skulle drøfte det med Tiltalte
223. Tiltalte var bare formidler. Han havde en holdning til, at han håbe-de på, at der var nogle kunder, der ville gå ind og finde hoved og hale i, hvad der skete. Han husker ikke, hvordan ordene er faldet i samtalerne med Forurettede
224. side 39 Anklageren fremviste video af Operation X, del 1, 32:
225. Tiltalte forklarede, at han førte telefonsamtaler med Forurettede
226. Han ople-ver det ikke som én samtale, og det er klippet sammen. Han siger også, at han overhovedet ikke behøver det, og at det er en god idé, at de får indsigt i værdierne i selskabet. Foreholdt at han siger: ”Jeg vil bakke jer 100 % op, hvis en af jer satte jer på direktørposten. I behøver ikke lave en skid ", for-klarede tiltalte, at det er taget ud af en kontekst. Han ved ikke, hvad kon-teksten er, da han havde flere samtaler med Forurettede
227. Indbetalingerne var blevet stoppet fra kunderne. Han havde absolut ikke en opfattelse af, at det var en god idé, at en person satte sig på direktørposten og ikke lavede en skid. Fo-reholdt at han siger "- og så smide administrationen ud til nogen ”, forklare-de tiltalte, at der kunne være forskellige scenarier. Det interessante var at få indsigt i, om der var værdier. Hvis Forurettede 2 blev direktør, ville han få adgang til alt materiale i selskaberne. Foreholdt at tiltalte siger ”Så kan du bekræfte, at der er sgu da nogle aftaler, der er kontrakter, der er værdier ”, forklarede til-talte, at der var nogen, der skulle ind og have indsigt. Den pågældende skulle kunne bekræfte det ved at få indsigt i dokumenterne, der var til stede. Han havde ikke talt med Forurettede 2 om, hvorvidt han havde evnerne til det. Tiltalte skulle bare aftale et møde, der skulle afholdes med Tiltalte
228. Advokat Casper Andreasen henviste til retsplejelovens § 871, stk. 4, hvoref-ter retten skal tage stilling til, om optagelserne undtagelsesvis kan benyttes som bevismiddel. Tiltalte forklarede, at det er hans opfattelse, at optagelsen kan være klippet sammen, fordi han mener, at hans stemme virker forskellig. Han mener også, at sætningen vedrørende aftaler og værdier kan være klippet sammen. Forurettede 2 fortalte, at han læste om ledelse, og at han kunne tænke sig at høre me-re om det. Han havde ikke forventninger om, hvad Forurettede 2 skulle lave som di-rektør. Han havde ikke engang forventninger om, at han skulle være direktør eller skulle være i en bestyrelse. Vedrørende den tidligere fremviste oversigt over ledelse og medarbejdere i Virksomhed ApS 3 forklarede han, at han absolut ikke er enig i, at han var i ledelsen. Han har set den pågældende seddel én gang, og den blev fjernet fra kontoret med det samme. Han måtte stort set ingenting. Han havde med salget at gøre der-inde. Han var ikke leder af salg. Der var ikke nogen leder af salget. Det var en flad struktur. Alle konsulenter skulle lave det samme. Han husker ikke, hvem der var direktør i slutningen af
229. Tiltalte 1 havde ingen doku-menter tilbage. Det er ikke hans opfattelse, at Tiltalte 1 vidste, hvor do-kumenterne var. Han var med til mødet med Tiltalte 1 og Forurettede 2 i Magasin, fordi Tiltalte 1 havde spurgt om det. Det er korrekt, at han bare skulle for-midle mødet. Han blev lokket med til det. Han blev lokket til at være med i side 40 toget, hvor Operation X var med. Han var ikke på god talefod med Tiltalte 4, der var direktør, og derfor var Tiltalte 4 ikke med. Det var ikke et kupforsøg mod Tiltalte
230. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 4 ikke var med til mødet. Mødet gik ud på, at Forurettede 2 skulle høre hvilken betydning, en eventuel direktørrolle ville have. Det var en advokat god til at redegøre for. Det var ikke unaturligt, at Tiltalte 4 ikke var med. Forevist tillægsekstrakt nr. 1, side 2439, mail af
231. oktober 2018 fra Forurettede 2 til kunderne i Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 10, forklarede tiltalte, at mailen ikke havde en betydning for, at man så på Forurettede 2 som en mulig direktør. Det var ikke en måde for at få ham til at holde mund. Forevist ekstrakt, side 5322, mail af
232. september 2018 fra Tiltalte 4 til Tiltalte 2, hvoraf det blandt andet fremgår, at Tiltalte 4 havde modtaget en mail fra en kunde, der havde anmeldt Tiltalte 2 for bedrageri, forklarede tiltalte, at han mener, at han har modtaget mai-len, men at han først så den senere, da den er sendt til en gammel mailadres-se. Det kan være, at han fik mailen, fordi han blandt andet har talt med Forurettede
233. Han har ingen idé om, hvorfor det var nødvendigt, at han fik sådan en hen-stilling. Der var ikke gået noget forud. Han prøvede at stille krav til til Tiltalte 4 for at få dokumenter og værdier frem i selskaberne. Han havde ikke adgang til mails eller bankkonto. Forevist tillægsekstrakt nr. 1, side 2429, mail af
234. oktober 2018 fra Tiltalte 2 til Vidne 14, forklarede tiltalte, at han godt kunne have sendt mailen. Han føler, at der er noget tidsmæssigt, der ikke stemmer. Forevist tillægsekstrakt nr. 1, side 2233, mail af
235. oktober 2018 fra Tiltalte 2 til E-mailadresse 2, forklarede tiltalte, at han kun har talt med 5-10 kunder i den periode. Forevist retsbog af
236. juni 2023, side 17,
237. sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Kunderne var hvem som helst, der var interesseret i en investering. Det var fokus på bestemte kundegrupper. Salget foregik via "mund til mund"-metoden.” forklarede Tiltalte 2, at der ikke var fokus på bestemte kundegrupper. Det kunne være hvem som helst, der kom ind ad døren. Forevist Retsbog af
238. november 2023, side 13, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Forevist tillægsekstrakt nr. 1, side 2233, mail af
239. oktober 2018 fra Tiltalte 2 til E-mailadresse 2, forklarede tiltalte, at han kun har talt med 5-10 kunder i den periode.” , forklarede tiltalte, at han gerne vil tilføje, at han talte med de pågældende kunder, fordi kunderne selv kontaktede ham efter, at de i juni 2018 fik brev fra SKAT om nægtelse af rentefradrag. Han havde formentlig samme telefonnummer, og enkelte kunder havde også hans private e-mail. Det havde overhovedet ikke noget at gøre med investeringer. Det handlede om deres økonomiske udfordringer i side 41 forhold til deres gældssituation, der var blevet værre grundet nægtelse af rentefradraget. Forevist ekstrakt, side 654, mail af
240. december 2016 fra Tiltalte 4 om fordeling, forklarede tiltalte, at han ikke har modtaget 15.500 kr. Han har aldrig modtaget kontante beløb. Han har fået nogle bankoverførsler til dækning af transportudgifter. Forevist ekstrakt, side 2742, overførsel fra Advokatfirma ApS' klientkonto til Tiltalte 2's den
241. maj 2018 på 12.500 kr., forklarede tiltalte, at det var et lån fra Tiltalte 4, som han delvist har tilbagebetalt. Der er underskrevet et gældsbrev, som han har medbragt i retten i dag. Han fik desværre en kautionist til at skrive under. Han blev først bekendt med, at pengene kom fra Tiltalte 1's klientkonto under denne sag. I 2018 var der noget omkring Virksomhed ApS 9, og han var økonomisk trængt. Tiltalte 4 havde en aftale med nogle bankfolk om at forhandle gældsposter på plads for kunderne. I den forbindelse sagde han til Tiltalte 4, at han gerne ville kigge på det. Han havde været i praktik 2-3 gange i Virksomhed ApS 9 efter, at han blev fyret i Virksomhed ApS
242. Forevist retsbog af
243. december 2023, side 6, Forurettede 67's forklaring, hvoraf fremgår ”Tiltalte 2 har kostet dem ca. 400.000 kr. ”, forklarede tiltalte, at Forurettede 67 og Person 20 havde forfærdelig meget gæld, herunder en kæmpe gæld til SKAT. De betalte kun de tre gange, fordi han rådede dem til at stoppe indbetalingerne. Det gjorde han udelukkende på grund af skattegælden. Når der var gæld til det offentlige, var det svært at være kunde hos dem. Hans rådgivning til dem har medført, at de kunne blive boende i deres hus. Han havde 2-3 møder med Virksomhed 5, der havde pant i deres hus. Der blev lavet en aftale om, at al kommunikation foregik mellem primært Forurettede 67, Virksomhed 5 og advokat Vidne
244. Det endte med en god løsning for Forurettede 67, der nu ejer selskabet, der ejer huset. Andre kunder har også prøvet at få en tilsvarende løsning, men det er ikke lykkedes grundet kundernes egne forhold. Det var tilfældet med Forurettede 61 og Person 11 og Forurettede
245. Han har ikke været skyld i, at deres huse gik på tvangsauktion. For så vidt angår Forurettede 29 talte han både med banken og kreditforeningen, men det var forgæves. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at beløbet på 12500 kr. var et privat lån fra Tiltalte 4, der pressede ham i efteråret 2018 og foråret 2019, hvor der var en masse tumult. Han skylder stadig over 10.000 kr. til Tiltalte
246. Han er faktisk i tvivl om, hvorvidt han var med til at indgå aftalen med Forurettede
247. Han mener, at det var Vidne
248. Tiltalte vidste mere om fast ejendom, og derfor er han formentlig blevet kaldt til. Forurettede 67 betalte kun tre gange for en rådgivningsperiode. Tiltalte sagde helt klart fra, og de skulle selvfølgelig ikke være kunder hos Virksomhed ApS 3 på side 42 almindelig vis. Det ville være hul i hovedet. Det var primært Tiltalte 3, Tiltalte 5 og tiltalte, der oplærte Vidne 11 i selskabets produkt. Han var ikke på nogen måde Vidne 11's chef. Han var ikke salgsleder i virksomheden, og han måtte ikke være det og ville ikke være det. Forevist ekstrakt, side 4082, medarbejderoversigt, forklarede tiltalte, at han ikke er enig i, at han skulle stå som leder af salg. Listen var der i kort tid, og den blev hurtigt fjernet. ..." Tiltalte 3 har til retsbogen den
249. august 2023 afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte 3 forklarede, at han gik på pension i forbindelse med, at han gik ned med stress i september
250. Der kan være ting, han ikke husker som følge af sin stress. Han har arbejdet i rejsebranchen som pilot indtil slut 80'erne, hvor han efterfølgende sad på kontor. Han tog derefter en forsik-ringsuddannelse. Han har arbejdet med forsikringer frem til slut 90'erne. Han var i forsikringsbranchen af to omgange, hvor han i sidste omgang stoppede med at arbejde i forsikringsbranchen i 2007-
251. Årene efter arbejdede han on/off i forsikringsbranchen. I en periode var han distriktchef med ansvaret for 20 ansatte. Det var blandt andet salg af forsikringer, beregninger af for-sikringer og livsforsikringer. Han har været konsulent i forsikringsbranchen indtil den periode, som sagen vedrører. Han har haft et firma fra slutningen af 80'erne og frem til 1994-95, hvor han havde et selskab. Adspurgt om han har erfaring inden for bank- og investeringsbranchen, forklarede han, at han ikke har anden erfaring end fra forsikringsstiden, hvor han har erfaringer med be-regninger af forsikringer. Han har arbejdet i udlandet i forbindelse med rej-sebranchen. Han har været bosat i London og Gambia. Han har ikke selv la-vet bogføring eller regnskab som ansat eller i sit eget selskab. Han har forstå-else for tal til en vis grænse. Han har erfaring i ledelse. Han har et stort net-værk i England via sit medlemskab af Klub 1 og Klub
252. Han kender Person 3, og Person 21 kender han af navn. Forevist ekstrakt, side 1755, Appointment of Director for Virksomhed Ltd. 6 pr.
253. marts 2017, forklarede tiltalte, at Person 3 kendte Person
254. Tiltalte kendte Person 22 godt. Han havde mange møder med ham. Han blev introduceret for ham i 2012-2013, hvor de havde planer om eventuelt at starte noget op, og Person 22 ville høre ham, hvor-dan de eventuelt kunne hjælpe hinanden. Han har truffet Person 23 igennem Person
255. Person 24 har han truffet nogle gange i Eng-land og til nogle møder i København. Tiltalte var ikke involveret i Virksomhed ApS
256. Han fik på et tidspunkt at vide, at Tiltalte 2 havde været hos Virksomhed ApS
257. Han kender ikke Person 8, men har truffet ham en el- side 43 ler to gange. Han vidste, hvem Person 8 var, fordi han var i Person 9's tætte kreds. I 2013-2014 var tiltalte ikke en velhavende mand. Han havde en indtægt i 20132014 som konsulent og sin pension. Forevist tillægsekstrakt 1, side 586, skatteoplysninger 2014, hvoraf det fremgår, at han havde en indtægt på 126.550 kr. fra Ishøj Kommune Bistandsydelser, forklarede tiltalte, at han le-vede af den indttægt på det pågældende tidspunkt. Forevist samme ekstrakt, side 587, formueoplysninger, forklarede tiltalte, at han havde gæld på 673.000 kr. til Nordea, men han husker det ikke nærmere. Han havde ikke en fast ejendom og ingen anden formue. Det er muligvis et realkreditlån eller lignende. Han har siden 1996 boet i en lejelejlighed i et socialt boligbyggeri. Dengang var huslejen nogle tusinde kroner. I dag er den omkring 8.000 kr. Det er ri-meligt at sige, at han i den pågældende periode ikke havde mange penge. Vedrørende Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, forklarede han, at han ved at tale med andre blandt andet Person 22 om, hvordan de kunne hjælpe hinanden, fik den idé at stifte Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS
258. Han talte med Person 2 om det. De blev enige om, at det var en god idé at starte det op sammen. De talte om, hvordan de kunne hjælpe andre, der var i den situati-on, som han selv var i, så man kunne komme ud af sin gæld. Person 2 havde et godt job og arbejdede med finansiering af biler eller lignende. De blev enige om, at det ville være smart at få en advokat med ind ov