ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000321 Tiltalte blev frifundet

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. april 2017 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Nikolaj Aarø-Hansen, Inge Neergaard Jessen og Rikke Plesner Skovby (kst.) med domsmænd).
3. afd. nr. S-2732-16: Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (advokat Finn Roger Nielsen, besk.) Retten i Hillerøds dom af
4. september 2016 (8-2613/2015) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnet kriminalassistent Vidne . Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at de personer, som truede ham, gjorde det, fordi de ville have penge, ligesom de ville have hans nummerplader. På grund af truslerne ville han ikke længere komme i Sandholmlejen. Derfor overholdt han ikke sin meldepligt. Han anmeldte truslerne til politiet, men politiet gjorde ikke noget, og derfor blev han væk -2- fra Sandholmlejren. Han ringede løbende til politiet og fortalte, hvor han var. Han ringede jævnligt, men husker ikke specifikt de enkelte gange eller datoer. Endvidere kom han hver
5. dag i Sandholmlejren for at hente penge. I den forbindelse talte han med kriminalassistent Vidne . Han ringede ikke til politiet, hver gang han havde meldepligt, for poli- tiet vidste jo, hvor han var. Han boede og overnattede hos sin mor i Aarhus, men besøgte også sine søskende og sine børn. I dag overholder han den pålagte opholds- og meldepligt. Det er rigtigt, at han sommetider overnatter hos sin ægtefælle i Sandholmlejren, og at han hver
6. dag hentede penge hos Røde Kors i Sandholmlejren. Ved disse lejligheder talte han også med politiet. Røde Kors har ikke på noget tidspunkt registreret ham som udeblevet. Efter at han holdt med at overholde sin meldepligt, havde han fortsat nogle ting hos sin ægtefælle i Sandholmlejren, og først i 2014 flyttede han alle sine ting. Foreholdt afhøringsrapport af
7. januar 2016 vedrørende forklaring afgivet til politiet den
8. januar 2016, forklarede tiltalte, at han den
9. december 2015 fik brev om, at han skulle flytte til Sjælsmark. Han ringede og sagde, at han ikke kunne komme i julen, men at han vil komme senere. Forespurgt, om han blev afvist allerede den
10. december 2015, forklarede tiltalte, at han ikke rigtigt ved det. Han fik et brev, og da han kom til Sjælsmark, fik han ikke lov til at komme ind. Foreholdt sin forklaring for byretten, hvorefter tiltalte meldte sig i Sjælsmark i tiden mellem jul og nytår, men blev afvist, forklarede tiltalte, at han blev afvist efter jul. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans datter P5 stadig bor i Sand- Person 5 (P5) holmlejren sammen med sin mor. P5 går i skole. Han taler i telefon med P5 , og hun besøger også ham i Aarhus sammen med sin mor. Når de er på besøg, bor de også hos tiltaltes mor. Hans mor er 93 år og bor fortsat i eget hjem. I sidste uge var han to gange på Skejby Sygehus til behandling, fordi han fortsat har problemer med hjertet. Han skal formentlig igen have foretaget en operation med ballonudvidelse. Vidnet kriminalassistent Vidne fortalte hende, at han var bange for har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte Person 3 , og at han derfor ville holde sig væk fra Sandholmlejren. Der var tale om en generel orientering. Tiltalte ringede ikke ved hver meldepligt og oplyste om årsagen til, at han udeblev. Det er rigtigt, at hun og hendes kolle- -3- ger ved flere lejligheder så tiltalte i lejren, uden at han meldte sig. De så ham både på dage, hvor han havde meldepligt og på dage, hvor han ikke havde meldepligt. Tiltalte sagde, at han kunne opholde sig hos sin mor. Hun opfattede det således, at han også kunne være andre steder, som han ikke fortalte om, og som hun ikke kendte til. Da tiltalte fik pålagt at tage ophold på Sjælsmark, skulle han fortsat melde sig i Sandholm. Han kom i starten, men så holdt det op. Tiltalte sagde, at det var besværligt for ham at have meldepligt i Sandholm, når han havde familie i Jylland. Person 6 (P6) P6 er en ven til så var bange for P6 Person 3 . . De gik sammen, så det kan godt passe, at tiltalte og- Person 3 fik som regel P6 til at gøre tingene for sig. Det er rigtigt, at tiltalte kom til stede, når han blev indkaldt. Hun husker ikke, om han blev indkaldt pr. brev eller telefon. Anklagemyndigheden har under sagen fremlagt et notat af
11. marts 2017 fra Udlændingeog Integrationsministeriet om konsekvenser af Højesterets dom af
12. januar 2017 vedrørende opholds- og meldepligt. Af notatets pkt. 5 om ”Konsekvenser af dommen for andre udlændinge på tålt ophold, som er pålagt opholdspligt” fremgår blandt andet: ”… Hvis de anførte forhold samlet taler for, at opholdspligten skal ophæves, må det på baggrund af dommen af
13. januar 2017 antages, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt skal ophæve opholdspligten, hvis styrelsen har et sikkert grundlag for at vurdere, • • • at der ikke er konkret risiko for, at udlændingen vil skjule sig for politiet, at der ikke er udsigt til, at udvisningen kan gennemføres inden for en overskuelig fremtid, og at udlændingen ikke har reel mulighed for at udrejse frivilligt til sit hjemland, og at udlændingen ikke kan udrejse til et andet land. For så vidt angår de enkelte kriterier, der skal indgå i proportionalitetsafvejningen, bemærkes følgende: … • For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er konkret risiko for, at den pågældende vil skjule sig for politiet, bemærkes, at det må antages, at der bl.a. skal lægges vægt på, om den pågældende har nær familie, som den pågældende har opholdt sig hos, herunder for eksempel ved at have fået tilladelse af Udlændingestyrelsen til weekendophold. Har den pågældende nær familie, men ingen eller kun lidt kontakt med denne -4- familie, eller har den pågældende alene opholdt sig hos fjernere familiemedlemmer eller f.eks. hos en ven eller en bekendt, vurderes det som udgangspunkt ikke, at Udlændingestyrelsen har et sikkert kendskab til pågældendes opholdssted, og på denne baggrund vurderes der fortsat som udgangspunkt at være risiko for, at den pågældende vil skjule sig for politiet. …” Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, som er anført af byretten, at have overtrådt påbud om opholds- og meldepligt i det omfang, som er fastslået ved byrettens dom. Ved afgørelsen af spørgsmålet om, i hvilket omfang tiltalte kan straffes for overtrædelse af påbud om opholds- og meldepligt i Center Sandholm og andre udlændingecentre i perioden maj 2013 til december 2014 samt påbud om ophold i udrejsecenter Sjælsmark i perioden
14. december 2015 til
15. januar 2016, skal der forudsætningsvis tages stilling til, om påbuddene udgjorde et uproportionalt indgreb i hans bevægelsesfrihed, jf. artikel 2 i
16. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Denne vurdering må afgøres ud fra de kriterier, som er nævnt i Højesterets dom gengivet i UfR 2012.2874 og i Højesterets endnu utrykte dom af
17. januar 2017 i sag nr. 217/2016, og på grundlag af eventuelle øvrige relevante forhold i den konkrete sag. Landsretten finder efter en samlet vurdering, at de nævnte påbud udgjorde et væsentligt indgreb i tiltaltes ret til bevægelsesfrihed, jf. artikel 2 i
18. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten lægger ved vurderingen af sagen endvidere følgende ubestridte forhold til grund: Tiltalte blev ved Vestre Landsrets dom af
19. marts 2000 straffet med fængsel i 6 år for bl.a. seksualforbrydelser begået i familieforhold. Ved dommen blev tiltalte frifundet for anklagemyndighedens påstand om udvisning med den begrundelse, at tiltalte alene havde forældremyndigheden over 7 mindreårige børn, idet tiltaltes ægtefælle/børnenes mor var afgået ved døden. -5- Ved Vestre Landsrets dom af
20. marts 2007 blev tiltalte idømt fængsel i 1 år for bl.a. narkotikakriminalitet. Tiltalte blev samtidig udvist med indrejseforbud i 5 år. Efter afsoning af denne dom blev tiltalte prøveløsladt den
21. januar
22. Tiltalte blev den
23. januar 2008 pålagt at melde sig til Rigspolitiet i Center Sandholm én gang om ugen. Endvidere blev tiltalte den
24. januar 2008 pålagt at tage ophold i Center Sandholm. Opholds- og meldepligten er herefter løbende blevet forlænget, dog således at omfanget af meldepligten er blevet øget, ligesom opholdsstedet undervejs er ændret. Udlændingestyrelsen traf den
25. december 2007 afgørelse om, at tiltalte ikke kunne udsendes til Libanon eller til et land, hvor han ikke er beskyttet mod udsendelse til Libanon, og at han var udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens §
26. Flygtningenævnet stadfæstede den
27. juni 2008 denne afgørelse. Udlændingestyrelsen traf den
28. december 2011 afgørelse om, at tiltalte ved en tilbagevenden til Libanon ikke risikerede forfølgelse af en sådan karakter, at der var noget til hinder for udsendelse. Flygtningenævnet ændrede den
29. juli 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse, idet Flygtningenævnet under henvisning til, at tiltalte ved en tilbagevenden til Libanon risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, traf afgørelse om, at tiltalte ikke kan udsendes til Libanon eller til et land, hvor han ikke er beskyttet mod udsendelse til Libanon. Det er ubestridt, at der ikke i den periode, tiltalen angår, har været udsigt til, at tiltalte kunne udsendes til Libanon inden for en overskuelig fremtid. Tiltalte er i tiden efter Vestre Landsrets ankedom af
30. marts 2007 i flere tilfælde straffet med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer og færdselsloven. Tiltalte er islamisk gift med moderen til sit yngste barn. Både moderen og barnet opholder sig i Center Sandholm. Moderen har fået afslag på asyl og har efter det oplyste nu en verserende ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c. Tiltalte har endvidere et barn, som bor i Tyskland. Tiltaltes øvrige børn og børnebørn samt tiltaltes mor og søskende bor i Danmark. Efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes forklaring, Vidnets for- klaring samt de under sagen fremlagte journaludskrifter fra Skejby Syghus, lægges det i overensstemmelse med tiltaltes forklaring til grund, at han fra 2008 og indtil gerningstids- -6- punktets begyndelse i maj 2013 efter det oplyste overholdt pålæggene om opholds- og meldepligt, at baggrunden for, at han ophørte hermed var konkret frygt for repressalier fra to personer med tilknytning til Center Sandholm, at han på forhånd havde orienteret Vidnet herom, og at han i perioden fra maj 2013 og frem har opholdt sig hos sin mor i Aarhus, når han ikke befandt sig på de udlændingecentre, hvor han var blevet pålagt at opholde sig. Efter tiltaltes og til dels Vidnets forklaringer findes det endvide- re godtgjort, at Rigspolitiet stedse har været bekendt med tiltaltes opholdssted og haft mulighed for at kontakte ham. Landsretten har i den forbindelse også lagt vægt på Vidnets forklaring om, at tiltalte kom til stede, når han blev indkaldt. I overensstemmelse med tiltaltes og Vidnets forklaringer lægger landsretten endvidere til grund, at tiltalte i den omhandlede periode jævnligt kom i Center Sandholm, herunder hver
31. dag for at hente penge. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er og i hvert fald siden 2013 ikke har været en konkret risiko for, at tiltalte ville skjule sig for myndighederne. Da Rigspolitiet den
32. april 2013 traf afgørelse om meldepligt, og da Udlændingestyrelsen den
33. november 2013 fastholdt afgørelsen af
34. december 2012 om påbud om ophold, havde tiltalte i mere end 4 år været underlagt opholds- og meldepligt. På den anførte baggrund finder landsretten, at Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen i 2013 havde et sikkert grundlag for at vurdere, at der ikke var konkret risiko for, at tiltalte ville skjule sig for politiet, at der ikke var udsigt til, at udvisningen af tiltalte kunne gennemføres inden for en overskuelig fremtid, at han som følge af risikoen for tortur og anden nedværdigende behandling ikke havde reel mulighed for at udrejse frivilligt til Libanon, og at der ikke var noget andet land, han kunne udrejse til. Pligten til tre gange ugentligt at melde sig til Rigspolitiet i Center Sandholm fra den
35. maj 2013, jf. sagens forhold 1, og pligten til fra den
36. oktober 2013 fortsat at tage ophold i Center Sandhold, jf. forhold 104, udgjorde herefter et uproportionalt indgreb i tiltaltes bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i Tillægsprotokol
37. Afgørelsen af
38. april 2013 om meldepligt og afgørelsen af
39. december 2012 om fortsat ophold for så vidt angår tiden efter den
40. oktober 2013 samt de senere afgørelser om opholds- og meldepligt var derfor ugyldige. Landsretten bemærker, at dette ikke udelukker en ny afgørelse om meldepligt. -7- På den anførte baggrund frifindes Tiltalte i det hele for den rejste tiltale. Thi kendes for ret: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge instanser.