DOM afsagts den 29. j rmi 2004 af vestre LandsreEs 5. afdeling ( dommerne Lilholt, Fabrin og K, .fuu1-Dam (ksE.) i f. instanssagcEte B-23?5-00 ,E[(advokaE Thomas Jakobsen, silkeborg) mod Nordvest j ysk Elf,orsyning A.m.b.A advokat Asger TofE, temvig) BiinEervenient : Danske energiselskabers Forening advokat Christsian sinding, K@benhavn ) ( ( og B-240?-00 Sgr 2 inkby MaskinsEation v/ ( advokat Michael Meyn, Rudkobing) mod Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a, ICt (advokaE Asger ?of t.) BiinEervenienE: Danske Eoergiselskabers Forening ( advokat Christian Sinding, I@benhavn ) Sagcog tviBt ogf Irarter[ea pietande 2 Disse sager drejer sig om to vindmolleej eres adgang ti] hos e! elf orsyningsselskab aE tsilbagesoge nogle €ngangsbelob, som de beEalEe i forbindelse med deres mallers Eilslutning Eil elnetstet for ikke medleverets reakEi.v effekt. sagerne er den 2. februar 2000 (8-2375-00) og den 30. augusts L999 G-24o7 -00) anlagt ved retcen i Holstebro, der ved ken- delser af henholdsvis den 5. og den 18. oktober 2000 i medfot af reEsplejelovens S 226, sEk.L, nr. L og 2, henvist.e dem Ei1 vestre LandsreE, hvor de er forhandleE i forbindelse med hinanden, jf. reesPlejelovens S 254. SaggogereD i B- 2375 - 00, Sqr. l I, s@gtse, NordvesEjysk Elforsyning A.m.b'A, har pAseAet sagd@mt Eil at betsale 58.310 kr. med Eillag af procesrente fra sagens anleg den 2. februar 2000. Jqr z sagsogeretl i B-2407-00, Klinkby MaskinstaEion v har lfalge sin enderige pistand pAstAec sagsagEe domt I, Eit at betsaIe 44.2'75 kr. med til1ag af procesrenEe fra sagens anleg den 30. augus E 1999. sagEogtse, der ikke s E@rrelsesmessigE har best.ridt belabene, har nedlagt. pistand om frifindelse. I begge sager er Danske Energiselskabers Forening indtridE som biiEEervenients Ei1 sE@Ete for sagssgEes pasEand, jf. retsplejelovens S 252, Etk. 1. sagerDea DErmere omstandlgbeder 3 Det fremgir af sagerne, at sagsogerne i henholdsvis 1997 og 1994 hver t.ilsluEtede en vindmalle ti.l sagsogtes e1neE, og aE de i forbindelse hermed af sagsagEe blev afkrevets et 6ngangsbelob, som de beEalte uden indsigelser. Baggrunden for opkrarmingerne var, aE en vindmalle ikke - som eksempelvis eE krafEverk - medl-everer reakt.iv effekt., hvorfor sags@gte r:.nder henvisning ti1 S 14, stk. 1, 1 bekendtgarelse nr. 114e af 13. december 1996 for sA vidE. angir @ I og S I 11, sEk. 1, i bekendtgarelse nr. 838 af 7. oktobet L992 for 5gr z si vidt angAr som kompensation herfor ment.e sig bereetigeE EiI farnevnte 6ngangsbelob, ideE det. af bestemmelserne fremgir, aE. elselskabet.s udgifEer t.i1 fasekompensering pihviler vindkraftanleggets ej er. DeE. fremger af fornewnt.e bekendtgorelser, aE. elforsynings - selskabets afgorelse om t.ilsluEningsvilkir og and.re forhold inden for en frisE pi 6 uger fra tidspunkt.et for afgorelsens meddelelse kan indbringes for Energis tyrelsen. I en rakke afgorelser fra L998 om f asekompensering har Energistyrelsen udtalE falgende: "Danske Elvarkers Forening {DEF) og Danmarks vindmalleforening (DV) har siden januar 1992 forhandLet. om udarbejdelsen af et adminis t.rarionsgrundlag, som elselskaberne kan benytle i sager om fasekompensering og reak- tsiv effekE. Energistyrelsen har pi. denne baggrund afventet med fardigbehandlingen af vindmolleejeres konkrece klagesager vedr. elselskabelnes opkrarraing af fasekompensering. idet st.yrelsen forst vitle foreEage en wurdering af ovennavnEe admini s traE ionsgrundlag. Pa baggrund af drafEelser mellem DEF og DV har DEF den 3. sepEember l-998 udsendt eE medl ems ci rkulare vedr. fa_ sekompensering. EnergisEyrelsen har pi denne baggrund. beslutEeE at ferdigbehandle de konkreEe klagesager p6. dec foreli.ggende grundlag. 4 Fordelingen af omkosEninger ved neltilslutning af vindmeller er reguleret i S 14 i bekendtgarelse om vindmal lers tilsluEning fil elneEteE. Heraf fremger deE, at. ved t.ilslut.ning af en vindmolle Eil elnett.eE pAhviler alle omkost.ninger i forbindelse ned anlaggecs tilslutning vindmallens ejer, herunder fasekompensering, som er nodvendj-g i forbindelse med EilsluEningen af den pA- galdende molle. I forlangelser heraf fremgir deE af S 14, stk. 2, aE omkosEninger til udbygning af 10-20 kV elneEtet eller forstErkning af eksisEerende elnet pehviler e I forsyningsse I skabet . S 14 har hjemmel i 5 I0 b i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. Af beEankningen til lovforslageE fremgAr deE, at baggrunden for S 10 b va! aE sikre ea lovmEssig baggrund for gerulemfalslen af afEalen af 9, marEs 1992 mellem regeringen og Socialdemokrat, iet. for sl vidt angar becaling af omkosEninger for vindkraft.anlags tilslut.ning tsiI eIneEEeE, jf. BeEEnkning afgivec af DeE EnergipoliEiske udvalg den 29. april 1992 ti1 lovforslag nr. L 235. Af aftalen af 9. marts 1992, fremgar det bl .a., aE "vindmoller og decentrale krafEvarmevarker alene skal betale for tilsluEning ti1 10 kv-e1net.tet.. Udbygningen af detEe skal saledes vEre en opgave for elsekEoren som s6dan, slledes aE det ikke kun skal kunne fungere son et di stribut. ionsneE , men ogsa som eE effektivt opsaolingsneE for e1 . Energimj.nisteren opfordrer Elsam og ELkraft Ei1 inden 1. juni 1992 aE traffe beslulning om at eeablere en okononj.sk udl igningsordning i henholds vis Elsam og Elkraft. for pivirkningen af vindmoller og decenErale kraf Evarmevarker svarende ti1 princippeE bag udligningen i brandselsprise rne mellem krafEvarkerne, For vindmollernes vedkommende er deg den t.oEale okonomlske belastning for de pigeldende kraftsvarksomrl.der, der skal vere grundlaget for udligningen. " Det. er Energistyre I sens opfaEEelse, aE problemst. i 1lj-n gen vedr. f asekompensering kan opdeles i. folgende 3 gruPper : 1. Tomgangskompensering. 2. Kompensering for effekEforbrug under produktion. 3. Kompensat.j.on for ikke medlevereE reakriv effekt. Vedr. aofigaEg'korytenseriag og korq6re'.eering tor eefektfotbrug undei produkcion Tomgangskompensering er nodvendig for, at. kunne magneEisere vindmollens egen generacor. Uden magrret.isering kan generatoren ikke producere eI . Tomgangskompenserin gen er afhEngig af generator EIG)e, og derved uafhangig af den akt.uelle produkEion pA ma1Len. 5 ved produktion af e1 op Eil den reelle effekt ved overproduktion ifolge typegodkendelsen, hvis en sAdan overproduktion forekommer, er det. nodvendigt at optage yderligere reaktiv effekt fra netEeE for aE kunne fastholde magnet.iseringen. Det.te giver et yderligere behov for kompensation, som ligeledes er n@dvendigt for aE kunne producere el med msllen. Omkostningerne Eil eomgangskompensering og kompensering for deU resterende reakEive effekEforbrug under produk- tion op EiI den reeLle effekt ved overproduktion ifalge t ypegodkende I sen , hvis en sAdan overprodukEion forekommer, er siledes direkEe relateret Ei1 den enlelEe vindmslLes Eilslutning Eil elneEEeE. Det er derfor EnergisEyrelsens opfatEelse, at. omkostningerne herved plhviIer vindmol leej eren, jf. S 14, stk. 1. vedr. koaE enaarTng for ikke fiedleveret reakglv effekc Almindelige forbrugere af eI har behov for, aE der er Eilst.rakkeligE reaktiv effekt. i elnetsLeE. Denne reakEive effekt leweres Eil netEet. bl .a. ved produkEion af el fra sEarre produkEionsenheder eller driEEsmessig fasekompensering. vindm@ller kan ikke Ievere denne El4)e effekt til nebteE pe grund af m@llernes generalor E14)e. Det er overfor Energiseyrelsen op1ysE, aE det. er vanskeligE aE beregne udgifterne Eil kompensering for denne ikke medleverede reaktive effekt. I ove rensst.emmel se med den ovennEvnte af t.ale af 9. marts 1992 er det Energi styrelsens opfaEEelse, at omkostningerne ved at. elnecEet kan fungere som eE effekti.vt opsamlings- og dis E ribuE ionsnet for vindm@l1estrom pihviler el forsyni ngsse lskabe t - DeE er derfor Energist.yrelsens opfatEelse, aE de omkosE.ninger, der maEEe virre forbundeE med, at vi.ndmaller ikke medleverer reakE.iv effekt Eil brug for almindelige forbrugere, pihvi Ier e l f,orsynings selskabet. i lighed med omkostningerne Eil udbygning og forsEarkning af elnettet., jf. S 14, sEk. 2. " DeIr 22. jrini 1999 Eraf Energistyrelsen folgende afgrarelse i anledning af, en klage fra [@ "Nordvestjysk Elforsynj.ng (NOE) har ved skrivelse af 28. april 1999 fremsendt en klage fra Kl j.nkby MaskinSqr 2 Sgr. 2 staEion v pAk1ager, at NOE har opkraveE for meget i beEaling for fasekompensering, bI.a. for ikke medleveret leaktiv effekt. NOE har oplyst., aE betalingen for fasekompenseringen gang farste skeEe den 2. sepEember L994 og den 27. juni 1996. Det m5. anEages, at NOE's afgarelse om neEt.itslut- 6, ning har liggeB forud dette Eidspunkt. AtgoreLsen er farst pAklaget. den 10. december 1998. Ifolge neE ti l slutningsbekendtgarelsens 5 17, sEk. 2, skal klager over eI forsyningsse lskabernes afgarelser indgj,ves inden 5 uger fra den dag, hvor elseLskabets afgarelse er meddelE. Dets er Energi s Eyrel sens vurdering, at denre klagefrist er overskredets, ide! NOE,s afgarelse om aE opkrave betaling for fasekompensering ma antages at \rere Eruffet. far beEalingen for fasekom- penseringen. EnergisEyreLsen har modt.aget. skrivelsen af 14. juni 1999 fra advokat. ,Jesper Laage Kjeldsen, hvori der anmodes om en real iEe E sbehandl ing af sagen E.rods owerskridelsen af tidsfrist.en i neE t. i l slulningsbekendE gorelsen. Energistyrelsen skal meddele, aE grundeE den lange overskridelse af, klagefrisEen kan EnergisEyrelsen ikke behandle sagen. Energislyrelsen henviser derfor EiI domst.olene for en afgarelse af spargsmalet om, hvorvidE NoE skal Eilbagebetale det. opkrevede bel.sb. TiI orientering vedlagges Eflergi sEyrelsens afgarelser i eE par sager om t asekompenseri ng . Ved brev af 11. augus t L999 t.il sags@gte anmodede -E! advokat. om tilbagebeEaling af farnawnEe 6ngangs - belob, ideE han som begrundelse herfor henvisEe til Energistyrelsens afgarelser fra 1998. Ved brev af L7. au$rsE L999 afvist.e sags@gte anmodningen og t.ilsvarende over for f@ hvoreft.er der er udt.ageE. sEavninger som foran I I, alrfarE - Der er mel1em part,erne enighed om, at. 6ngangsbelobene kan opgares som under plstandene. Syn o skrD Leklor Arne Hejde Nielsen, Danmarks Tekniske Universit.et, Institut for Elteknik, der under sagen har varet udmeldt som syn- og skonsmand, har afgivet tre erkLeringer, der er date_ ret den 22. oktober 2002, 11. april 2003 o9 15. december 2003. Skonsmanden har endvidere besvaret supplerende sporgsm51 under doms forhandl i ngen . I erklarinqen af 22. oktober 2002 har skonsmanden i en bred, illustrativ redegoreJ.se besvaret falgende spargsmSl generel kara kter: SooresrnAl l: Syns- og skonsmanden anmodes om at give en generel beskivelse af folgende for- trold:
- a)Strom og spending samt samrnenhengen mellern disse.
- b)Aktiv og reaktiv effekt.
- c)Faseforskydning og fasekompensering.
- d)Hvorfor der fasekompenseres.
- e)Hvordan der fasekompenseres generelt, herunder hvor den reaktive effeh produceres, og hvorledes produktionen regulerc* efter forbrug. Tilsvarende bedes beskrcva i Nordvestjysk Elforsynings omrAde.
- f)Vindmollers produktion og forbrug afreaLriv effekt. Spsrqsrril 2: Civcr tilslutning afvindmsller til natd anledning til rab i nettet
- a)Hvis der ikke er fasekompeiueret ellcr
- b)Hvis disse er hsekompenseret siled€s. at de ikke leverer reaktiv elleLt til nettet Skansmanden har i. erklaringerne af 11. apriJ, 2003 og 15. de- cember 2003 som svar pi "Spargsm6l 3, 4, 5 og 1 e" besvaret supplerende spargsmAl i relation til besvarelsen af sporgsmilene 1 e, I f 09 2 b i erkleringe^ af 22. okEober 2002. Svarene pi sporgsmEJ.ene 1e, 1f og 2 bi erklaringen af 22. oktober 2002 er sanmen med de dertil h@rende svar pA de suPplerende spargsmSl sammenstillet I det folgende: ED SFORGSMAL I c Sporgsmil (l e i erklaringen af22. oktober 2002): Syns- og skonsmanden anmodes om at give €n generel beskivelse af... Hvordan der fasekompenseres generelt, hemnder hvor den reaktive cffeh produccres, og hvorledes produklionen regulercs efler forbrug. Tilsvarcnde bedes beskeva i Nordvestjysk Elforsynings omride. Svrr: 8 Konventionelle kraftvarker er placeret ved kysteme, hvor kul kan leveres ad savejen, og hror der er let adgang til kslevand- Den producerede elekriske effekt transmitteres via hojspendingsledninger til storbyer og storre belastningsomrlder, hvor spendingen traruformeres ned til et lavere niveau, og hvorfra effekten distribueres ud i omridet. Efter yderligere nedtransformering afspandingen distribuercs effekten ud til den enkelte forbruger. Pi vej fia kmftverk til forbruger kan effekten normalt passere op ril 5 spendingsniveauer, typisk 400 kV, 150 kV, 60 kV, l5 kV og 400 V. Den komponent, der kan overfsre elteh fra et sp@ndingsniveau til er andet, kaldes en transformator. Ved hvert skift af spendingsniveau passerer effekten gennem en sadan transfomator. Konventionelle kaftverker tilsluttes lransmissionssystemet pi de hoje spendingsniveauer, men der findes ogsi producerende anheg, der tilfsrer effekt ved lavere spending. Her er overvejende tale om lokale kaftvarmcverker og vindmsller. Bide hojspendi*gsledninger og transformatorer forbruger reaktiv effek, nAr de er belastede. Ligesom for en reaktor er forbruget af realtiv effekt knyret til oplagring afenergi i et magnelfelt, nir komponenten leder srrsm. Forbruget af reaktiv effeh i hojspendingsledninger og trdnsfonnatore. folger kvadralet pe strommen gelnem dem. Det vil sige, at i en situation med hojlast, hvor belastningen afelnettet er tilsvarende ston, forbruges en stor mengde reaktiv effekt afelnettet selv. Tilsvarende forbruger elnettet kun lidr reaktiv effeh ved lavlast. I et normalt forbrugsomrtrde forbruges bide aktiv og rcaktiv effekt, men isar i industriomrider med mange elektromotorer er forbruget af reaktiv effell1 saon. Ligesom for transmissionssysternet er forbruget af reaktiv effekt fra forbrugerside stort ved hojlast og lavt ved lavlast. Dette betyder. at transmissionssystemet har behov for slsrre tilforsel af reaktiv effekt ved hojlast end ved lavlast. Mcngden af tilfort reaktiv effel1 reguleres ved indkobling af flere eller ferre kondensatorer fonrinsvis pA 60 kV niveau. Ved en normal dognrytme indkobles kondensatorer om morgenen, nir forbruget stiger, og de udkobles igen om aftenen, nir forbruget falder. Del er vigfigt, at tilforslen af reakiv effekt sker i nerfieden af hvor den forbruges. Ellers skal den reaktive effekt overfores over ledningsnettet med ekstra tab til fslge, og desuden kan det ellers vare vanskelig at holde spendingerne inden for rimelige grenser (ld). Reaktiv effek prcduceres forskellige steder i systemet, overvejende af de centrale kraftverker, de lokale kraRvarmevcrker, kondensatorer og af ledningsnettet selv. De centrale kraftverker medleverer normalt en vis mangde reaktiv effekt til nettet. Mengden af medleveret reaktiv effekt afrasses, si spendingen pi de hoje spendingsniveauer holdes pi aftalte vardier. Den reaktive effekr fra de centrale kraflvarker forbruges pl de hoje spaendingsniveauer, og transmitt€res normah ikke til lavere spiending. De lokale kraftvarmeverker deltager nornralt i en dognryme for produktion af reaktiv effekt. Ved hojlast medleveres en reaktiv effekt, der er den leverede aktive effekt gange 0,4. Ved mellemlast medleveres 0,3 gange den akive effek og ved lavlast medleveres ingen reakriv effekt. Det er pi forhlnd aftalt, pi hvilke tidspunkter der er hoj-, mellem- og lavlast. Tariffen for leveret ahiv effekt skifter efter samme mrlnster. Kondensatorer producerer en mengde reaktiv effekt, der i princippet er afhengig af spendingen, men da spendingen holdes inden for faste grrnser, kan produktionen af reakiv effekt lra kondensatorer regnes for konstant og uaflrengig afhoj- el- ler lavlast. Ledningsnettet har i sig selv virkning som kondensatorer. Det vil sige, at ledningsnettet i sig selv virker som fasl tilkoblede kondensatorer og ahsi producerer en fast mcngde reaktiv effekt. Der produceres ikke sd meget reaktiv effekt pr. km ledning, men linieme er sa lange, al det alligevel Er baydning. Denne konstante produktion af reaktiv effekt i ledningsnettet kao medfare h6je sp@ndinger ved lavlast, hvor forbruget af reaktiv effekt er lille. Overskuddet af reaktiv effekt udkompenseres ved tilkobling af reahorer. Disse reallorer findes som regel pa hojere spandingsniveau. Kobler har vesentlig slsrre kondensatorvirkning end luftledninger, og omfattende kabellaegning af de lave spendingsniveauer medfsrer stigende overskud af reaktiv effekt ved lavlast. Dermed stiger behovet for reaktorer, der kan kobles ud og ind. Der kan sammenfattes folgende: . Ved hojlast forbruges en stor mengde reaktiv effekt, og ett. underskud dekkes ved tilkobling af kondensatorer. . Ved lavlast er der overskud afreaktiv effekt, og overskuddet forbruges ved tilkobling af realdorer. Rytmen med ind- og udkobling af kondensatorer og reaktorer skifter med Srstiden, da lorbruget generelt er stoFe og ledningsnettet mere belastet om vinteren end om sommeten, Det har ikke umiddelbart vaerea muligt at afdekke, om der i Nordvestjysk Elforsynings omride findes forhold, der afriger vrsentligt fra ovenstlende generelle be- skivelse- Sporgsmil (4 ierkleringen af I l. april 2003): Skensmanden anfsrer i sin besvarelse ad sporgsmil I e, side t l, 4. afsnit: "Dc centrale krorttterkcr nrcdleyerct. nornnlt en vis nwngde reaktiv alfc*t til nettc,- lul@nglen af nredld'crct rcaktit' cllekt dfpasscs, si spendingcn pi de hoje spa:ndingsniveauer holdcs pd aftalte vzrdier. Den reaktive elfekt fra dc centrule krufn u:rker forbnryes pd dc hojc spendingsniveouer, og lransnilercs nornalt ik- ke lil lavet'e spending. " Under henvisning til ovennavnte cilat samt under forudsetning af at de omhandlede vindmsller er fasekompenserede til fuldlast bedes skonsmanden oplyse. hvorvidt behovet for opsatning af kompensatorbatterier eller anden fasekompensering erlbliver pivirket af vindmsller. Svar: Tilslutning af en vindmolle kompenseret til fuldlast med f8st kondensatorbatteri vil iklie give behov for installation af ekstra kondensatorbatterier. Tvertimod stotter den nettel med reahiv effekt i de fleste drifuiimer. Hvis der inslallerqs et ston anlal vindmerller kompenserel til fuldlast med fast kondensatorbatt€ri i nettet, kan der eventuelt i kombination med omfartende kabel- 10 legning opsti en siluation, hvor der er for meget reaktiv effekt i natet, hvilket sl skal lorbruges ved tilkobling af en reaktor. Storrelsen eller mengden afreahorer er bestemt afdet samlede rcaktive ovenkud, der kan tankes at opsti, og altsi ogsi af mengden af vindnnller dcr er kompenseret til fuldlast med fast kondensalorbatteri. Tilkobling afvindmoller med fast fasekompensering til nettet vil altid forrykke balancen af reahiv effelc i nettet. Dette kan belyses ved folgende tre driftstilfalde. l. Ved vindstille eller meget hoj vind (storm) er vindmolleme og deres reaktive effektkompensering udkoblede, og der udvekles ikke rsaloiv effekt mellern vindmoller og net. 2. Ved lav vind er vindmslleme indkoblede og vindmoller kompenserer til fuldlast med last kondensalorbatteri tilfsrer reaktiv effekt til n€tlet. Vind- msller kompenseret til tomgang er reaktiv effekt neutrale. 3. Ved hsj vind producerer vindmslleme fuld cffeh, og vindmolleme kompenseret til tomgang forbruger en mengde reaktiv effeh fra nettet. Vindmoller kompenseret til fuldlast med fast kondensalorbatteri er reaktiv effekl neutraleForskellen i udvekling af reakriv effekt mellem net og moller fra tilfelde I til 2 er overslsrddet af reaktiv eflekt fi'a alle vindrnsller kompenseret til fuldlast med fast kondensatorbatteri. Hvis denne tilfsrsel af reahiv effekt git€r [or store spendingssligninger, skal der kobles kondensatorcr ud andre stcdcr, eller der skal indkobles en reaktor til at forbruge den reaktive effekt. Forskellen iudveksling afreaktiv effekt mellem ner og moller fra tilfelde 2 til 3 er det samlede variable og belastningsalhengige forbrug af reaktiv effekt fra alle vindmoller kompenserel med fast kondensatorbatteri. Denne variation i udveksling af reaktiv effel,t mellem net og vindmoller skal Llnne kompenseres med kondensatorbatterier, der kan kobles ud eller ind. Tilslutning af en vindnrolle kompcns€rct til fuldlest med kondensrtorbrtteri opdelt i gruppcr og ind- og udkoblingsrutomatik vil ikke give behov for etablering af nogen form for fasekompcnsering i nettel. Sporgsmll ( I e i erkleringen af I5. december 2003): Fonnlediget af syns- og skonsmandens besvarelse afsporgsmil le onskes nermere beskevet og afdekliet om der i sagsogtes forsyningsomrlde findes forhold, der kan have betydning for besvarelsen. Svrr: I syns- og skonserklering af 22. oktober 2002 sporgsmll le gives en generel gennemgang af elforsyningens struktur nred fokus pA hvor i systemet reakliv effekt produceres og hvor den forbruges. Det s:rmmenfalles, at elforsyningssystemet i nogle drifusituationer har be.hov for tilforing alekslrd real:tiv effekt fra kondensatorbatterier og i nogle tilfclde skal have et overskud af reakriv effeh fortrugt i reaktorer. Der har ikke vEret muligt at afrlckke, om der i Nordvesdysk Elfonynings omrAde generelt er undersl'ud eller overskud af real:liv effekt, og heller ikke i hvilket omfang der er installerer kondensatorer til kompensering afreaktiv effelt. i1 Det er heller ikke afdakket, om der i Nordvestjysk Elforsynings omrlde findes specielle forhold, der giver anledning til kommentarer ud over den generelle beskrivelse. Sporgsmll (5 i erkleringen af 15. december 2003): [Sc nedenfor "AD SPORGSMAL I e, I fog 2 b"] AD SPoRGSMAL I f Sporgsmll (l fi erklaringen af22. oktober 2002): Syns- og skonsmanden anmodes om at give en gene.rel beskivelse a[... Vindmsllers produktion og forbrug af reahiv effeh. Svrr: Vindmolleme i de aktuelle tilfelde er langt den mest udbredte type i Danmark. Den elehriske effell producerc af asynkongeleratorer, der tilslunes elnetta direkte uden eflektelektronik. Den enkelte vindmslle kan vrre fasckompensera med kondensalorcr, der tilslutles ne et samtidig nred asynkrongenerator€nAsynkrongeneratoren i sig selv vil altid forbruge reaktiv effekr, og detre forbrug kan opdeles i en konstant og en variabel andel. Den konstanle andel er uafhengig af vindmollens producerede aktive effekt og kaldes tomgangsforbruget af reaktiv effekt. Den variable andel er afhangig af msllens producerede aktive e[fckt, siledcs at den variable andel er nul, hvis den producerede aktive effckt er nul, og stigende ved stigende produktion. Hvis vindnrollen er fasekompenserel med kondensatorer, er del normah kun tomgangsfortruget afreaktiv cffekt, der kompenseres. Vindmsllens samlede forbrug af reaktiv effekt vil si vcre nul i tomgang (ved lav vind) og stigende med stigende produktion af ahiv effekt. Sporgsmll (3 i erkleringen af I l. april 2003): Idet det oplyses, at de to vindrrroller i n:crverende sag begge er fasekompenseret til fuldlast, bedes sksnsmanden oplyse, hvorvidt delte giver anledning til al endre besvarelsen i skonserklering af22. okrober 2002, sporgsmAl I ..., herunder om de omhandlede vindmsller forbruger reaktiv effekt frd nettct. f Svar: Besvarelsen fastholdes i hele sin ordlyd - dog med folgcnde tilfojelse: Nogle og isrr visse nyere vindmoller €r kompenseret til fuldlast, hvilket vil sige, at de tilsluttes et kondensatorbatteri, der producerer en mengde reahiv effekt, der dakler asynkrongeneralorens konstante forbrug p/ra det variable forbrug ved fuldlasl. En vindmolle kompenserel til fuldlast vil aldrig forbruge reaktiv effel,r fra nettet i tilslutningspuditet. Tvertimod tilfsrer vindmsllen reaktiv effekr til nettet ved tomgang (lav vind) og den tilfone mangde vil vrre faldende ved stigende produktion 1 af aktiv effeh. Ved fuldlast er den tilfone mangde reahiv effeh til n€taer faldet til nul- Enkelte slore vindnrsller komperseret til fuldlast har kondensatorbatterieme irddelt i gnrpper, som hver iscr kan vere kobla ind eller ud. Gruppeme kobles ind eller ud automatisk afhengig af den producerede aktive effeh. Pl den mride kan vindmollen holdes nogenlunde reaktiv effek neutral i alle driftssituationer. Sporgsmll (5 i erkleringen af 15. december 2003): [Se nedenfor "AD SPORGSMAL I e, I fog 2 b"] AD SPORGSMAL 2 b Sporgsmll (2 b i erklaringen af22. oktober 2002): Giver tilslutning af vindmsller til nerter anledning til rab i nettet ... Hvis disse er fasekompenseret s6ledes, at de ikke leverer reaktiv effekt til nettet. Svrr: [Se nedenfor] Sporgsmll (3 i erklcringcn af I l. april 2003): Idet det oplyses, at d€ to vindmoller incrvrrende sag begge er fasekompenseret ril fuldlast, bedes skonsmanden oplyse, hvorvidt dette giver anledning til al cndre besvarelser i skonserklaring af 22. oktobcr 2002, sporgsmil .. . 2 b, hemnder om de omhandlede vindmsller forbruger reakliv effel.'t lia nertet. Svar: Bcsvarelsen erstattes i sin helhed med folgende: Hvis en vindmslle er fasekompcnserct til tomgrng som beskrevet under lf, vil mollen aldrig levere reaktiv effekt til nettet, men msllens forbrug vil vrre nul ved lomgang og stigende med stigende produLrion afalliv effeh. I delte tilfalde vil fasekompenseringen altid give en reduktion af den reaktive effekt, der skal overfor€s til vindmollen, og denned lavere tab i nettet. Hvis en vindmollc cr fasekompenseret til fuldlrst mcd ct fsst tilkoblct kondensatorbattcri, vil den i fuldlasnilfrldet hverken tilfsre eller forbruge reaktiv effekt fra nettet. Denne situation indtreder sksnsmessigr kun i l0-15 procent aferels timer, og i alle andre situationer lilforer vindmgllcn reaktiv effeh til nettet. Der vil altid vare tab forbundet med at overfsre derure reaktive effelr fra virdmsllen til det sted, hvor den forbruges. Hvorvidt fasekompenseringen giver anledning til reduktion aftabene i nettet i forhold til en ukompenseret rnolle, skal beregnes for hvefl enkelt tilfelde. Der skal sammenlignes, om tabene forbundet med tilfsrsel af reaktiv effeh til en ukompenserct molle er sto[e eller mindre end tabene forbundet med borttrarumission af overskydende reakriv effekt fra en molle kom- penseret til fuldlast. Sammenligningen bor foretages midlet over et 6r. 1i Hvis en vindmslle er kompenseret til fuldhst mcd kondensstorbattcri opdclt i grupper og ind- og udkoblingsautomrtik, vil kompenseringen altid medvirke til reducerede tab i nettet. For de samlede tab i nettet vil det ofle vare en fordel at kompensere til fuldlast med last tilkoblet kondensatorbatteri, hvis der er behov for reahiv effekt i lokalomridet omkring en vindmslle. Modsat kan det vcre en fordel kun al kompensere til tomgang, hvis der for eksempel pi grund af omfattende kabellcgning er overskud afreakriv effekt i omddet. Sporgsmll (5 i erklcringen af 15. december 2003): [Se nedenfor "AD SPORCSMAL I e, I fog 2 b"] Skansmanden har endvidere i relation til spargsmAlene 1 e, I f og 2 b besvaret folgende tillagsspargsmal 5 (i erklaringen af 15. december 2003): AD SPORGSMAL I e. I foE 2 b Sporgsmil (5 i crkleringen af 15. december 2003): I forlengelse af skonsmandens besvarelse af sporgsmil 3 og 4 [i crklcringen af I l. april 2003, jf ovenforl skal det korrigeres, at kun den ene vindmolle er kompcnscret til fuldlast, idet vindmollen tilhorende sagsoger Klinkby Maskinsrarion kun er kompcnseret lil tomgang. Sksnsmanden bedes oplyse, om dette giver anledning til cndring afden foreliggende besvarelse afsporgsmll 3 og 4 og i givet fald hvilke. Svar: Oplysning om at den ene vindmslle er kompenseret til tomgang og den anden til fuldlast giver ikke anledning til endring afbesvarelseme pl sporgsmAl 3 og 4, men kan give anledning til folgende kommartarer. Under forudseetning af at begge rmller er kompenseret med fast kondensatorbatteri, der tilkobles nettet samtidig med generatoren, gelder; Begge mollers udveksling afreaktiv effek med elnettet kan deles op i en variabel og en konstant andel. For begge moller er den variable andel et forbrug af reaktiv cffekt, der er nul ved tomgang (molleme tilslutlet ncttet ved lav vind) og stigende til en maksimalverdi ved fuldlast (stark vind). Ved skiftende vindstyrke, skal eln€ttet kunne hAndiere de derafafledte dynamiske cndringer i reaktiv eflekt. Den tomgangskompenserede vindmolle har tilsluttet et kondensatorbatreri dimensioneret si vindmollen ikke udveksler reaktiv effekt med nettet i tomgang. Mollen har altse i.r/, et forbrug afrealtiv effekt, der er nul ved tomgang og en maksimalverdi ved fuldlast, .,4 Den fuldlastkompenserede vindmslle har tilsluttet et kondensatorbatteri dimensioneret si vindmsllen ikke udvelaler reaktiv effekt med neltet ved fuldlast. Msllen har altsi i al en produktion afreaktiv effekt, der har en maksimalvardi ved tomgang og er nul ved fuldlast. Hvis begge moller er tilsluttet elneltet samlidig, viser el falles regnskab Ved lav vind tilfsres elneltet den reaktive effekt fra den fuldlastkompenserede mslle. Ved hoj vind tappes reaktiv effekt fm elnettet til den tomgangskompenserede mslle. Dan maksimale reaklive effekt, der skal udveksles mellem moller og elnet, bliver reduceret, hvis den udregnes i procent afde lo mollers samlede typeeffekt. Det dynamisk varierende forbrug af reaktive effekt, der forinages af skiftende vind, bliver summen afde to msllers bidrag, og reduceres ikke selv om d€t udregnes i procent afde to rnollers samlede typeeffek. Arne Heide N iel sen, har under dcmsforhandl ingen forklaret, at der pe de cenErale krafEvarker pl grund af E.ilforsel af brandsE.of er langt starre omkosEnj.nger Eil akSkonsmanden, tiv effekt end tiI reaktiv effekt, hvor der alene sker en indirekte belastning. For de decentrale verker foreligger der afEaler om. pA hvilke E.idspunkEer, der skal produceres hvad. ved kompensering Ei1 fuldlasE vi1 produktionen alEid dakke egeeforbruget af reakE.j,v effekt, og borEsets fra i fuldlasEEilfalde viI der altid b1i.ve levere! reaktiv effekt tiL neteeE. Pa eE elnet med tils1uEEede vindmaller udgar disse en beEydelig faktsor. Por rrye m@I1er stilles der krav om, at de ikke pivirker nettsee tor meget. ogsa kabellaginingen pAvirker betsydeligt, idet kablerne producerer reaktiv effekE, sa der pi nogle tidspunkeer er for megeE heraf, f . eks . pi varme sommernat,t.er. Ved udtrykket "neuEra1" forstas, aE der hverken forbruges eller leveres reaktiv effekt.. Hvis a1le m@Iler enEen var kompenseret ti1 fuldlasE e1ler E,i1 tsomgang, vil1e det medf@re en for skav balance pe nettet . _5 Parts- oq vidnef,orklarinqer har forklareE, aE han i 1994 var Landmand og ejer af en maskinstaE.ion, hvilket. han fortsa! er. Han kunne kun afseEEe sEr@mmen til den lokale elforsyoing, som han t.a1te med, og Eil hven han sendte en ansagaing om tsi1sLutning. Han studsede noget over, ats han blev afkraveE, deE. sarlige iodskud, men krurne ikke rigtigc fA at vide, hvad det d:ekkede. udover at deE var nogieE, der skulle bruges i neE.tet. Hans m611e er fasekonpensereE EiI t.omgang. og han drofEede ikke kompensering E.il fuldlasE. Han kender inEeE ti1 disse begrebers beEydning. Han klagede E.i1 EoergisEyrelsen og h@rte om, aE molleejere fra andre f orsyningsornrider havde Sag soger 2 fAeE. t.ilbagebeEaling. Poulsen har forklare!, aE han siden den 1. jaruar 1997 har vareE direktsl for sags@gEe. der E,idligere, siden Flemmin opreE.Eelsen i L923, var et andelsselskab, hvor de stromafEagende andelshavere hEfEede solidarisk for selskabets for- pligEelser. Sagsogt.e ledes af et reprasentanEskab. Han refererer til den bestyrelse, der er udpeget.. ReprasenCantskabet,s medlemmer udpeges pi lokaIe vaJ.gmader blandt afEagerne. Sags@gt.e har mange forpligt,eLser over for forbrugerne, herunder at levere en vis spandingskvalit,et og at. ef t,erleve de afgorelser, der E.raf fes af myndighederne. Sags@gtes krediEpolitsik er afsEemE med ElprisudvalgeE. Sagsogtse er ikke direkte underlagts minisEeriet, som ikke kan udstsede tjenestebefalinger Eil selskabeE. Der er i selskabet.s omrAde opstilleE 250-300 vindmoller. Sagsagee begyndre pa ets ti.dspunkt ats opkreve engangsbelab for manglende medleveret reakt.iv effek!, og der var herom en sag i 1985. I L984-L994 eksisEerede der en afEale mellem Danske Vindmalteejeres Forening og ^6 elselskaberne, ogr der blev ikke hereft.er indgiet nogen ny aftale. Pa grund af den manglende medleverede reaktive effekts var sagsagEe nadE t,il at afholde omkostninger t.iI anden side. og oprindelig kom der ingen klager over opkrawningerne ti1 molleejerne. I 1998 oph@rE.e opkrarmingerne, fordi Danske Elvarkers Forening, ef t.er drofEelser med Energistyrelsen, anmodede herom i eE. udsendE cirkulere, og i vistnok 2000 kom der en bekendEg@relse om sporgsmalef. Af de indkravede bidrag er ca. 5 nio. kr. endnu ikke anvendE, men der bliver brug for beI@bet., da priserne vil stige, og sagsagt.e er bleve!. bedt. om aE satte penge af. Han ved ikke, hvor meget der er opkravet, E.iI tomgangskompensering. DeE er vanskeligt aE opgare, hvad de samLede omkosEninger ci1 fasekompensering har udgjort. SarLigE Ei1 kondensat.orbaEterier er der brugt ca. 350.000 kr. En ?50 Kw-malle medfarer en afregning pA ca. 1mio. kr. irIj.gt.. Han er bekendt. med, at. ogsi andre selskaber har opkraveE for ikke-medlevereE reakt,iv effekE, og han kender kun E,il 6E eksempel pa Ei lbagebecaling, hvilket. fandt, st.ed efter en konkre! besEyreJ.sesbeslutning. IndEil 2ooz var sagsogtse int.eressent i VesEkrafE og sku1le f@1ge anbefalingerne herfra. Dereftser blev aIle seks vestdanske kraftvErker fusioneret i Elsam. Poul Thomsen har forklaret , at. han er direktar for Vestjyske Net, der blev opreE.t.et pr. 1. j anuar 2000. Han er civilingeni@r med speciale i slarkst.r6m. Vest.jyske Net t.ransport,erer eI i vesE.jylland inden for vesE.kraf Es tidligere koncessionsomrlde. r sidsEe ende ejes vesEjyske NeE af 12 forsynings selskaber, herunder af sags@gEe. Reglerne i MvAR-ordningerne overholdes ikke 100 t, men det. E.ilstrabes. vestjyske Net har med forsyningsselskaberne en gelrE.leman- af ta1e. Han har E.idligere vereE. med t.il i et enkelt. t.ilfalde at. opkrave hos en vindmal leej er for i.kke-medleveret. reaktiv effekE.. Afgarelsen l7 blev plklagets tsiI Elpri.sudvalget og senere Ei1 Konkurrenceankenavnet.. Parterl,er anbr ingender Parternes centrale anbringender, der er anf@rt i deres pistandsdokumenter, gengives saledes: Sagarg€EDe: Sagsogte, Nordvestjysk'Elforsyning, har uretmassigt opkrevet tilslutningsafgift (kVar-indskud) til fasekompensering. Opkrevningen er sket i strid med den galdende tiLslutningsbekendtgorelse. Sagsagte er forvaltningsretligt forpligcet til at e fEer leve indholdet af og princippet i afgorelsen fra Mitj6- og Energiministeriet v/Energistyrelsen. Sagsogte er formueretligt forpligEet til at. foretage tilbagebetaling i henhold til de almindelige formueret.Iige grundset- ninger om condictio indebiti. SaEsrg+e Principalt. g@res det til statte for pAstanden galdende, at sags@ger ved at overskride kLagefrist.en ikke kan p6beribe sig senere afgorelser truffet af Energistyrelsen. Aftalen vil kun kunne tilsidesettes i medfor af besEenrmelserne i aftaleloven, og betingelserne herfor er ikke opfyldt. Endvidere gores det galdende, at sagsagte har en limelj.g interesse i, at de vilkAr, hvorunder tilslutning af mallen er sket, ikke skal gores ti-l genstand for en fornyet vurdering 18 adskillige 5r efter, tilsJ.utningen er sket, idet sagsogt.es mulighed for at fordele sine udgifter pe folbrugerne derved forskubbes og giver skavhed i opkravningen. Det kan forbrugerne ikke v.pre tjent med. Subsidiart gores det galdende, at en frifindelse vil vare bedst stemmende med det i Lov om udnyt.telse af vedvarende energikilder vedtagne princip om, at udgifterne ti1 udbygning af nettet betales af elforsyningsselskabet, mens udgifterne til tilslutningen afholdes af vindmol leej eren. I 1993 fremkom fra ELSAM (det daverende jysk-fynske-el-samarbejde pi overordnet plan) en netudvidelsesplan, hvor det blev fastslSet, at det. reaktive effektflow max. m5t.c.e udgare mellem 0 og 30 t af det aktive effektflow. Dette krav kom ogsA Eil at galde for elforsyningsselskaber som sagsogte. Kompensation opniet ved kabeIlagning glver en fast reaktiv effekt som ikke kan anvendes til den variable kompensering, som vindmallernes produktion krever. Sagsagte afventer, at der fra de systemansvarlige (nu ELTRA) fremkomner krav om yderligere kompensation, idet det er af betydning for nettets sr,abilitet. Laa&r€tt€os bcqrundelse oq resu].t t: LandsretEen fremkom efter doms forhandl inqen med en skriftlig tilkendegivelse med bemarkning om, at hvis der skulle afsiges dom i sagerne, viIle begrundelsen for }andsrettens resultat i en dom vere den samme - eller i alL vesentligt den samrne som fremgAr af til kendegivelsen. Sagsagte har anmodet om, at der afsiges dom i sagerne. 19 Landsretten har ikke fundet grundlag for at andre den begrun- delse for sit resultac, der er anfart i den skriftlige ti lkendegivelse. Landsretten tager derfor som nedenfor narmere anfart sagsogernes pestande Ei1 folge med denne begrundelse: Det fremgSr af S 11, stk. 1, i bekendtgorelse nr. 838 af 7. oktober 1992 om tilslutning af vindkraftanlag t.il elnettet, der var galdende. da Sagsoger 2 i 1994 tilsluttede sin molIe tiI Nordvestjysk Elforsyning, at alle omkostninger i forbindelse med molleanlaggets egen installation og loka1e omkostninger til blandt andet fase kompenseri ng pShviler vindmollens ejer. Tilsvarende fremgir af S 14, sck. t, i bekendtgorelse nr. 11.48 af 13. december 1996, der var galdende, da i 1997 tilsluttede sin m@IIe, idet det dog om fasekompensering hedder, at. den skal vare ,,nodvendj.g i forbindelse med til-slut.ning af den pigeldende maLle,,. Af srk. 2 i begge best.erunelser fremg5r videre, at omkostninger Eil udbygningen eller forstarkning af elnettet pAhviler elforsySagsoger'1 ningssels kabet . I en rakke afgarelser fra 1998 vedrarende fasekompensering har Energistyrelsen udtalt, at onkostninger tiI tomgangskompensering og kompensering for deL resterende reaktive effektforbrug under produktion op tiI den reelle effekt ved overproduktion di.rekte relaterer si.g ti1 den enkelte vindmoLles tilslutning cil elnettet, og at de derfor pahviler vindmslleejeren, medens omkostnj-nger, der er forbundet med, at. vindmallen ikke medleverer reaktiv effekt tj.I brug for almindeIige forbrugere, pAhviler elforsyningsselskabet i l.ighed med omkostningerne til udbygning og forsterkning af elnetEet.. 20 Landsretcen kan tilslutte sig denne vurdering, der underbygges af bevisfarelsen under domsforhandlingen, herunder navn- lig skansmandens erkleringer og forklarj-ng. DeE kan seledes efter bevisforelsen lagges til grund, at hvis en vindmalle er fasekompenseret Eil tomgang, viI mallens forbrug af reaktiv effekt vare nul ved tomgang og stigende med scigende produkEion af aktiv effekt. Parterne er enige om, at Sagsoger 2 s mall,e er af den pSgatdende type, og at der ved opgoreLsen af denne sagsogers pastand er sket reduktion for mollens eget forbrug. Det kan endvidere lagges til grund, at hvis en vindmolle er kompenseret til fuLdlast med kondensatorbatterier opdelt i grupper og ind- og udkoblingsautomati.k, vi] kompenseringen alEid medvirke til reducerede tab i nettet, og Eilslutning af en sidan malle vil ikke give behov for eeablering af nogen form for fasekompensering i netteL. parterne er enige om, at Sagsoger 1s molle er af den p5galdende .ype. Landsret.Een har endvidere lagt vEgt pA, at sagsogte har va lgt for fremtiden at. falge Energistyrelsens vurdering, samt p5, at. sags@gCe kun i meget begranset omfang har gjort. brug af de betydelige beLob, sagsogte har opkraevet hos molleejerne ri1 fasekompensering pA grund af vindmsLlerne. De belab, sagsogte har opkravet som ,,kompensaticn for ikke medleveret reaktiv effekt", er sAledes opkravet med urett.e og skal derfor som udgangspunkt betales tilbage ti1 sagsogerne. Der er intet. grundlag for at. antage, at sags@gerne ved at betale belabene har givet afkald pA at. kreve dem tilbage, hvis det vist,e sig, at de var opkrevet med urette. Der er heller ikke grundlag for at afskare sags@gerne fra at fl spargsmAlet om rect.en til at kreve de for meget erlagte bel@b tilbagebetalt realitetsbehandlet ved domstolene, selv 2l om sags@gerne ikke rettidigt har indbragt sagsogtes afgorelser om fordeling af omkostningerne ved net.t.ilslutning for EnergisEyrelsen. Der er mellem part.erne ikke tvist om, at. pAstandsbelobene udgat de kompensationsbelob, som sagsagte i sin tid opkrevede vedrorende netop kompensation for ikke medleveret reaktiv effe kl . Sags@gte har gjort geldende, at sags@gt.e under aIIe omstan- digheder skal frifindes for kravene om tilbagebetaj-ing, fordi sagsagte pd grundlag af civj.lret.lige aftaler har modtaget betalingen i god tro og derfor efter reglerne om condictio indebiti ikke er forpligtet til aE betale belobene tilbage. Sagsogce har opkravet bel@bene i overensstemmel se med en fast. og langvarig pxaksis, cm hvis retmessighed sags@gte ud fra bLandt andet de anvisninger, sagsogte modtog fra Vestkraft i/S, ikke har haft anledning til ar nare tvivl . Efler bevisfore.Lsen Iagger landsret.ten til grund, aE bede sagsogerne og sags@gte p5 opkr:evningstidspunktet ans6 sag- sogte for bereEtiget til med hjeNrel i S 11, stk. 1, oS S 14, st.k. 1, i bekendtgorelserne om tilsLutning af vindkraftanlag t.i1 elnettet at afkrave sagsagerne kompensation for ikke medlevereE reaktiv effekt fra sagsogernes vindmoller. Sagsagte, hvis virksomhed som professionelE elforsyni.ngsselskab i hojere grad end andre private virksomheder og selska- ber er reguleret gennem offentligretlige forskrifter, og hvis afgorelser i en rakke t.ilfelde kan p8klages i et offentliqretligt klagesystem, mi allerede i kraft af denne sEat.us som udgangspunkt. vare forpligtet tiI at tilbagebet.ale belab, som det eft.erfolgende viser sig, er opkravet med urette. )) I disse sager, hvor sags@gte var forpligtet til at aftage den elekEricitet fra sagsagerne, som deres vindmoller producerede, og hvor sagsagerne ikke havde mulighed for at afhande elektricitet.en t.iI andre end sagsogte, mE sagsagLe - selv om sagsogtes retsstilling ikke skal afgores ud fra forvaltningsretLige grundsatninger, men ud fra reglerne om condj-ctio indebitj- - under alle omstendigheder vare narmere end sagsogerne ti1 at. b.ere risikoen for parternes vildfarelse om retten tiI at opkrave belabene. Landsretten tager derfor sags@gernes pAstande til fotge. Ved fastsattelsen af sagens omkosEninger er der lagt v-egE pa sagernes udfald, sagsgenst.andenes sE.orrelser og pa deE bety- delige arbejde, der har vareE udf@rE under sagens forberedelse. omkos t.ningsaf garelsen afspejler ogse, aE. der har varet. syn og skan, og aE der er afgiveE tre erklaringer fra skonsmanden, som endvidere har afgivet. forklaring under domsforhandl ingen. I den anledning har W I I "dvokat. forel@big bet.alt. 22.4O0 kr. + moms. SagsogE.e har forelebig betsalt. L1 ,000 kr. Der er ved omkostningsafgorelsen herefler Eaget. hojde for, at de part.er, der forelobig har betalt honorar t,i1 skonsmanden, endeligE afholder disse omkos Eninger . ?bi keudea f, o r r e t: Sags@gEe, wordvestjysk Elforsyning A.m.b.A., skal t.iL l@ belaIe 68.310 kr med tillEg procesrent.e fra den 2. februar 2000. sagsogEe, Nordvest.jysk Elforsyning A.n.b.A., af skal lil f@ beEa1e 44 .2't s kr. med t.i1lag af pro- cesrenEe fra den 30, augR-ts t. l-999. ?1 - Sagernes omkostninger skal Nordves t. j ysk Elforsyning A.m.b.A, beEale gi1 il med so.ooo kr. og gi1 ffi med 12.000 kr. DeE idsmEe skal betales inden 14 dage. tilholt cfr Fabrin - Uden bet.a I ing rigtighed bekraftes Vest.re Landsret den 29. juni 2004 Uds kri f t.ens Anonymiseret retssekretar K Juul-Dam (kst,. )