Obsah (4)

§ 2§ 16§ 10§ 15

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. juni 2021 Sag BS-14009/2019-VLR (11. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger (advokat Peter Sejersen) mod Nordjysk Stillads Udlejning A/S (advokat

§ 2, stk.

1, efter ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen må forstås således, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste ophører, og hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder, således at der ved erstatningsdækningen ikke opstår huller mellem de to erstat-ningsposter.

§ 2, stk.

2, må efter ordlyden og forarbejderne forstås således, at en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab ikke stopper kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men at kravet fortsætter med at løbe, ind-til der træffes en endelig afgørelse om erhvervsevnetab, eller der er foretaget et forsvarligt skøn på forsvarligt grundlag over erhvervsevnetabet, og der udbeta-les erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Efter

§ 16, stk.

1, er skadevolder forpligtet til konkret at forholde sig til det fremsatte krav, og det forhold, at der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen, kan ikke i sig selv berettige skadevolder til ikke at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste. Tryg har ikke forholdt sig konkret til de løbende fremsatte krav, og Tryg har ik-ke indhentet en vejledende udtalelse om erhvervsevnetabet, jf.

§ 10, stk.

1. Tryg har heller ikke selv på forsvarligt grundlag foretaget et forsvarligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning i forhold hertil. Kravene er løbende opgjort og fremsat over for Tryg, og Tryg har haft mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne bedømme kravene. Tryg havde således mulighed for at opgøre og afregne den del af kravene, som Tryg ville mene skulle betales, og derfor skal Tryg betale renter 1 måned efter, at de enkelte krav er fremsat over for selskabet, jf.

§ 16, stk.

2. Nordjysk Stillads Udlejning A/S har bl.a. anført, at sagen drejer sig om fortolkning af

§ 2, stk.

1 og 2, sammenholdt med

§ 15, § 16 og § 30 samt arbejdsskadesikringslovens § 17, § 29, stk.

2, og § 77. / 5 Det følger af

§ 2

, at skadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil virkningstidspunktet af den første endelige af-gørelse vedrørende tab af erhvervsevne i skadelidtes arbejdsskadesag, eller ind-til skadevolder eller skadevolders ansvarsforsikringsselskab bedømmer skade-lidtes erhvervsevnetab midlertidigt eller endeligt i henhold til erstatnings-ansvarsloven og udbetaler erstatning svarende hertil. Det indebærer, at hvis der træffes afgørelse om tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft, ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste fra virkningstidspunktet. Endvidere skal der ved opgørelsen af tabt arbejdsfortjeneste ske fradrag for løbende ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, jf. erstatnings-ansvarslovens § 2, stk. 2. Derfor var det ikke på stævningstidspunktet muligt at konstatere, om og i hvil-ket omfang sagsøger måtte have forfaldne krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet hans arbejdsskadesag på daværende tidspunkt var mere end 6 år gammel, og idet der var rimelig udsigt til, at der kunne blive truffet en ende-lig afgørelse med tilbagevirkende kraft. Det var således nok muligt at opgøre sagsøgers bruttokrav på tabt arbejdsfortjeneste, men det var ikke muligt at opgøre nettokravet (efter fradrag af ASL ydelser), og dermed er der ikke mulighed for at dømme sagsøgte til at betale kravet, idet det ikke er bevist, at der i periodemæssig henseende består et krav, der er forfaldent til betaling. Med hensyn til renter består der desuden tidligst, jf.

§ 16sammenholdt med § 30 og arbejdsskadesikringslovens § 77 og § 29, stk.

2, og § 17, et nettokrav, der er forfaldent til betaling, månedsdagen efter, at der er truffet afgørelse i arbejdsskadesagen. At kravene løbende er opgjort og frem-sendt til sagsøgers ansvarsforsikringsselskab, ændrer ikke derpå, idet kravene ikke er berettigede, inden det er givet, at der skal betales. Der er ingen tvivl om, at tabt arbejdsfortjeneste i henhold til

§ 2

er et ”differencekrav” , hvis opgørelse i det hele afhænger af de afgørelser, der træffes i skadelidtes arbejdsskadesag. At sagsøger oplever en periodeforskydning, er ikke det samme som, at der op-står et ”hul” . Det er blot udtryk for, at sagsøger får sin erstatning, men må vente på, at erstatningen kan opgøres korrekt. Reglerne skal sikre, at skadelidte ikke opnår et ”overlap” og derigennem bliver overkompenseret, og at skadevolder får det af lovgiver fastlagte fradrag for de løbende ydelser ved opgørelsen af den tabte arbejdsfortjeneste uden at skulle risikere at lide tab. / 6 Landsrettens begrundelse og resultat Sagsøger kom den

1. august 2012 til skade under arbejde for Nordjysk Stillads Udlejning A/S, og Tryg har som ansvarsforsikringsselskab for Nordjysk Stillads Udlejning A/S anerkendt erstatningspligten. Tryg har for perioden
2. februar 2014 til
3. maj 2018 udbetalt 627.321,66 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til Sagsøger, idet Tryg den
4. fe-bruar 2018 betalte 571.166,61 kr. og den
5. december 2019 betalte 56.155,05 kr. Sagen angår, om der skal betales renter af beløbet. Det fremgår af

§ 2, stk.

1, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Ifølge

§ 16, stk.

1,

1. pkt., kan godtgørelse og erstat-ning kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at ind-hente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at skadevolderen i hvert fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del ifølge § 16, stk. 1,
2. pkt., forlanges udbetalt efter reglerne i
3. pkt. Det fremgår af § 16, stk. 2, at beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens §
4. Sagsøger har løbende i perioden
5. oktober 2014 til
6. juni 2018 frem-sendt krav om betaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden
7. februar 2014 til
8. maj
9. Landsretten finder, at det følger af

§ 2

sammenholdt med § 16, at Sagsøger var berettiget til som sket løbende at fremsætte krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet kravene må anses for forfald-ne, og at han derfor også har krav på renter som påstået efter erstatnings-ansvarslovens §

1. Den omstændighed, at der endnu ikke var truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen, berettigede ikke Tryg til at stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten tager derfor Sagsøgers principale påstand til følge. Efter sagens udfald skal Nordjysk Stillads A/S i sagsomkostninger betale 52.560 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger. 50.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand og 2.560 kr. til rets- og be- / 7 rammelsesafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, hovedforhandlingens varighed og sagens betydning. Beløbet er ikke tillagt moms, da Fagligt Fælles Forbund mødte ved ansat advokat. THI KENDES FOR RET: Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal inden 14 dage betale Sagsøger 93.562,54 kr. med procesrente af 86.591,55 kr. fra den
2. marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den
3. december
4. I sagsomkostninger skal Nordjysk Stillads Udlejning A/S inden 14 dage betale 52.560 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / /