1, efter ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen må forstås således, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste ophører, og hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder, således at der ved erstatningsdækningen ikke opstår huller mellem de to erstat-ningsposter.
2, må efter ordlyden og forarbejderne forstås således, at en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab ikke stopper kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men at kravet fortsætter med at løbe, ind-til der træffes en endelig afgørelse om erhvervsevnetab, eller der er foretaget et forsvarligt skøn på forsvarligt grundlag over erhvervsevnetabet, og der udbeta-les erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Efter
1, er skadevolder forpligtet til konkret at forholde sig til det fremsatte krav, og det forhold, at der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen, kan ikke i sig selv berettige skadevolder til ikke at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste. Tryg har ikke forholdt sig konkret til de løbende fremsatte krav, og Tryg har ik-ke indhentet en vejledende udtalelse om erhvervsevnetabet, jf.
1. Tryg har heller ikke selv på forsvarligt grundlag foretaget et forsvarligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning i forhold hertil. Kravene er løbende opgjort og fremsat over for Tryg, og Tryg har haft mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne bedømme kravene. Tryg havde således mulighed for at opgøre og afregne den del af kravene, som Tryg ville mene skulle betales, og derfor skal Tryg betale renter 1 måned efter, at de enkelte krav er fremsat over for selskabet, jf.
2. Nordjysk Stillads Udlejning A/S har bl.a. anført, at sagen drejer sig om fortolkning af
1 og 2, sammenholdt med
2, og § 77. / 5 Det følger af
, at skadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil virkningstidspunktet af den første endelige af-gørelse vedrørende tab af erhvervsevne i skadelidtes arbejdsskadesag, eller ind-til skadevolder eller skadevolders ansvarsforsikringsselskab bedømmer skade-lidtes erhvervsevnetab midlertidigt eller endeligt i henhold til erstatnings-ansvarsloven og udbetaler erstatning svarende hertil. Det indebærer, at hvis der træffes afgørelse om tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft, ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste fra virkningstidspunktet. Endvidere skal der ved opgørelsen af tabt arbejdsfortjeneste ske fradrag for løbende ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, jf. erstatnings-ansvarslovens § 2, stk. 2. Derfor var det ikke på stævningstidspunktet muligt at konstatere, om og i hvil-ket omfang sagsøger måtte have forfaldne krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet hans arbejdsskadesag på daværende tidspunkt var mere end 6 år gammel, og idet der var rimelig udsigt til, at der kunne blive truffet en ende-lig afgørelse med tilbagevirkende kraft. Det var således nok muligt at opgøre sagsøgers bruttokrav på tabt arbejdsfortjeneste, men det var ikke muligt at opgøre nettokravet (efter fradrag af ASL ydelser), og dermed er der ikke mulighed for at dømme sagsøgte til at betale kravet, idet det ikke er bevist, at der i periodemæssig henseende består et krav, der er forfaldent til betaling. Med hensyn til renter består der desuden tidligst, jf.
2, og § 17, et nettokrav, der er forfaldent til betaling, månedsdagen efter, at der er truffet afgørelse i arbejdsskadesagen. At kravene løbende er opgjort og frem-sendt til sagsøgers ansvarsforsikringsselskab, ændrer ikke derpå, idet kravene ikke er berettigede, inden det er givet, at der skal betales. Der er ingen tvivl om, at tabt arbejdsfortjeneste i henhold til
er et ”differencekrav” , hvis opgørelse i det hele afhænger af de afgørelser, der træffes i skadelidtes arbejdsskadesag. At sagsøger oplever en periodeforskydning, er ikke det samme som, at der op-står et ”hul” . Det er blot udtryk for, at sagsøger får sin erstatning, men må vente på, at erstatningen kan opgøres korrekt. Reglerne skal sikre, at skadelidte ikke opnår et ”overlap” og derigennem bliver overkompenseret, og at skadevolder får det af lovgiver fastlagte fradrag for de løbende ydelser ved opgørelsen af den tabte arbejdsfortjeneste uden at skulle risikere at lide tab. / 6 Landsrettens begrundelse og resultat Sagsøger kom den
1, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Ifølge
1,
sammenholdt med § 16, at Sagsøger var berettiget til som sket løbende at fremsætte krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet kravene må anses for forfald-ne, og at han derfor også har krav på renter som påstået efter erstatnings-ansvarslovens §
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.