Vestre Landsrets 6. afdeling holdt den 3. maj 2019 kl. 13.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Lis Frost, Claus Rohde og Jens Røn (kst.). V.L. S–0450–19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1972 Fremlagte bilag: − kæresvarskrift af 15. marts 2019 fra advokat Niels Johansen som forsvarer for Tiltalte 2 − udtalelse af 22. marts 2019 fra Statsadvokaten i Viborg − kæresvarskrift af 22. marts 2019 fra advokat Erik Schøt-Bæk som forsvarer for Tiltalte 1 . Den 20. februar 2019 har byretten afsagt kendelse om, at det ikke tillades anklagemyndigheden at anvende telefonsamtalerne betegnet litra a)-
- h)som bevis i sagen. Kendelsen er for så vidt angår Tiltalte 1 kæret af anklagemyndigheden med påstand om, at det tillades anklagemyndigheden under hovedforhandlingen at anvende samtalerne betegnet a)-h), subsidiært at det tillades anklagemyndigheden at anvende samtalerne betegnet a)-d). Den subsidiære påstand angår samtaler før den 2. februar 2018, hvor Tiltalte 1's daværende advokat blev beskikket som forsvarer. Anklagemyndigheden har bl.a. anført, at der er begrundet mistanke om, at den pågældende forsvarer selv tog del i den kriminelle handling. Alle samtalerne er udtryk for en fortsættelse af forbrydelsen også efter det tidspunkt, hvor Forsvareren for Tiltalte 1 Tiltalte 1's daværende advokat blev beskikket som forsvarer. har påstået kendelsen stadfæstet og har navnlig anført, at samtlige samtaler er indhentet efter, at Tiltalte 1 var blevet standset af politiet og havde kontaktet sin advokat. Anklagemyndighedens opdeling i den principale og subsidiære påstand er derfor ikke relevant i forhold til udgangspunktet om, at Tiltalte 1 har ret -2- til fri og uhindret adgang til kommunikation med sin forsvarer. Samtalerne bør derfor ikke tillades som bevis i sagen. Kendelsen er for så vidt angår ikke kæret af ham eller af Tiltalte 2 anklagemyndigheden. Forsvareren for har anført, at byret- Tiltalte 2 tens kendelse må angå begge de tiltalte. Der er ikke fremlagt oplysninger om baggrunden for aflytningen af den pågældende advokat, og det er derfor ikke ubetænkeligt at anvende tilfældighedsfundet som bevis mod de tiltalte. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Byrettens kendelse angår, om anklagemyndigheden under hovedforhandlingen kan anvende en række nærmere angivne uddrag af telefonaflytninger som bevis i medfør af retsplejelovens § 789, stk. 3, om tilfældighedsfund ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Dette spørgsmål er af fundamental betydning for sagens videre behandling, og retsplejelovens § 968, stk. 4, er derfor ikke til hinder for, at landsretten behandler kæremålet. Efter oplysningerne i sagen stammer de omhandlede telefonsamtaler a)-
- h)fra telefonaflytninger af en advokat, der var mistænkt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279. Advokaten er efter det oplyste nu bl.a. sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2. Advokaten er endvidere sigtet for medvirken til falsk forklaring for retten i relation til de forhold, hvor der i denne sag er rejst tiltale mod Tiltalte 1 Advokaten var forsvarer for og Tiltalte 2 Tiltalte 1 som er baggrunden for tiltalen mod . i forbindelse med den sag om beslaglæggelse, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 om falsk forklaring for retten og medvirken hertil. Landsretten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen, og sagen angår overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, om falsk forklaring for retten, der har en strafferamme på fængsel indtil 4 år. Betingelserne i retsplejelovens § 789, stk. 3, nr. 1 og 2, er derfor opfyldt. -3- Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 789, stk. 3, (lovforslag nr. L 98 af 28. november 1996, de almindelige bemærkninger pkt. 4.3) bl.a.: ”Tilfældighedsfund er lovligt tilvejebragte oplysninger. Som følge heraf kan det derfor anføres, at udgangspunktet bør være, at politiet kan anvende sådanne oplysninger som bevis på samme måde, som politiet kan anvende andre oplysninger, som man er kommet lovligt i besiddelse af under en efterforskning. Justitsministeriet foreslår derfor, at reglen om anvendelse af tilfældighedsfund udformes således, at der fastsættes mere lempelige betingelser for anvendelsen af sådanne beviser, og at det bliver retten, der i de enkelte tilfælde vurderer, om oplysningerne kan anvendes som bevis. Forslaget indebærer, at en række betingelser skal være opfyldt for at retten kan godkende anvendelsen af tilfældighedsfund som bevis, nemlig at der ikke er andre efterforskningsskridt, der vil være egnede til at sikre bevis i sagen, at tilfældighedsfundet angår en alvorligere lovovertrædelse, det vil sige en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og at retten finder det ubetænkeligt, at oplysningerne anvendes som bevis. Ved den sidstnævnte betingelse er det forudsat, at retten tager stilling til, om det kan anses for urimeligt at anvende tilfældighedsfundet som bevis, f.eks. fordi omstændighederne ved tilvejebringelsen af tilladelsen til indgreb i meddelelseshemmeligheden gør det betænkeligt. Det vil f.eks. være ubetænkeligt at anvende et tilfældighedsfund som bevis i retten i de tilfælde, hvor politiet ud over tilfældighedsfundet også ved indgrebet har fundet beviser for den lovovertrædelse, der gav grundlag for indgrebet, idet der her typisk ikke vil være tvivl om, at indgrebet har været berettiget.” Det fremgår af retsplejelovens § 791, stk. 3, at materiale, som stammer fra et indgreb i den mistænktes forbindelse med sin forsvarer, straks skal tilintetgøres. Dette gælder dog ikke, hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for strafbart forhold mod den omhandlede forsvarer. Landsretten lægger efter det oplyste til grund, at dette er tilfældet i denne sag. Landsretten finder herefter og efter en samlet vurdering, herunder det anførte om baggrunden for, at politiet er kommet i besiddelse af de pågældende telefonsamtaler, sammenholdt med at den pågældende advokat er sigtet for medvirken til falsk forklaring for retten, at det i øvrigt er ubetænkeligt at anvende tilfældighedsfundene som bevis, jf. retsplejelovens § 789, stk. 3, nr. 3. Landsretten tager derfor anklagemyndighedens begæring til følge. -4- T h i b e s t e m m e s: Det tillades anklagemyndigheden at anvende telefonsamtalerne betegnet a)-
- h)som bevis under hovedforhandlingen. Sagen sluttet. Lis Frost -5-