ECLI:DK:OLR:2024:BS0000000376 Spørgsmål om anerkendelse af, hvorvidt enrumsanbringelse under afsoning var uberettiget

B0063007 -HS UDSKRIFr AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 12 . januar 2001 af Østre Landsrets

1. afde l ing (landsdommerne Plessing, V. Rønne og Helle Lokdam (kst . )). 19 . afd . nr . B-0063-00: Sagsøger (Advokat Peter B . Hjørne e.o.) mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen (Ka . v/advokat Birthe Eskildsen) . Sagsøgeren har under denne sag ende ligt nedlagt påstand om , at sagsøgte, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens enrumsanbringelse i Anstalten ved Herstedvester indtil 3 . august 2000 under afsoningen af de ham idømte straffe har været uberettiget. Sagsøgte Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsor gen, har påstået sagen afvist. Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling . Afvisningspåstanden har været forhandlet særskilt, jf . ret- - 2 - splejelovens § 253 . Ved Helsingfors tingsrets dom af den
2. maj 1998 blev sagsøger idømt livsvarigt fængsel. Den 25 . maj 1998 anmodede sagsøger om hurtigst muligt at blive overført til afsoning i Danmark. Sagsøgte tiltrådte den
3. november 1998 de finske myndighe ders anmodning om, at staffen skulle fuldbyrdes i Danmark . Samme dato underrettede sagsøgte Anstalten ved Herstedvester herom. I meddelelsen til anstalten er det bl.a . anført "Justitsministeriet har i dag bestemt, at Sagsøgeren skal overføres til Danmark t i l fortsat afsoning, og at han skal placeres i Anstalten ved Herstedvester. Der henvises til vedlagte bestemmelse . Justitsministeriet har endvidere bedt København Politi om at indgå nærmere aftale vedrørende overførsel fra Finland til Anstalten ved Herstedvester . Københavns Politi vil underrette anstalten, når tidspunktet for overførslen er aftalt . Der henvises til vedlagte brev til Justitsministeriet med notice til Københavns Politi. l. Enrumsanbringelse Sagsøgeren skal efter Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens bestemmelse ved indsættelsen enrumsanbringes i medfør af § 2, stk. 2, nr. l, i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 14 . september 1978 om adgangen til at anbringe indsatte i enrum. Afgørelsen er begrundet i, at enrumsanbringelse er nødvendig for at forebygge en undvigelse . Vurderingen af undvigelsesrisikoen er navnlig begrundet i, at indsatte udeblev ved sin første uledsagede dagudgang under afsoning af fængsel i 12 år og fængsel i 3 år (for kriminalitet begået under afsoning), og at han .under udeblivelsen begik groft røveri og to manddrab i Finland, for hvilket han er idømt fængsel på livstid. Herved er indsattes afsoningsperspektiv så langvarigt, herunder for eventuel udgang mv, at det må lægges til grund at han er undvigelsestruet. Dertil kommer, at der må antages at være nærliggende risiko for at indsatte vil søge at undvige ved brug af personfarlige midler . Denne vurdering er begrundet i, at han i forbindelse med de røverier, som førte til fængsel i 12 år, gennemførte mange tilfælde af ulovlig frihedsberøvelse og at han nu er domfældt for yderligere et groft røve- - 3 - ri og man ddrab på to finske polititjenestemænd, som antraf ham efter r øveri et. 11 Samtidig godkendte sagsøgt e med visse ændringe r herunder ved rørende tilsyn og visitation anstaltens forslag til re t nings linier for sagsøgers ophol d . Der er mellem parterne enighed om, at vilkårene fo r sagsøgers anbringelse gradvist er blevet ændret . I henhold til sagsøger s oplysninger ophørte enrumsanbri ngelsen den 3 . augus t 2000 . Sagsøg er har til støtte for sin påstand bl . a . gjort gældende, at sagsøgtes afgøre l se a f 1 7 . november 1998 er bår et af usag lige hensyn og dermed undergivet domstolsprøvelse i medfør af Grundlovens § 63 . Sagsøgtes afgørelse indehol der ingen konkret og saglig begrundelse . Af cirkulære nr . 164 af 14 . septembe r 1978 § 2, stk . 2, nr . l, f remgår, at enrumsanbri ngelse kan finde sted for at forebygge undvigelse . Der foreligger ingen oplysninger om, at sagsøger skulle have forsøgt at flygte . Udeblivelse fra uledsaget udgang kan ikke sidestilles med flugt. At sagsøger er idømt en livstidsstraf kan ikke i sig selv begrunde en antagelse om en særlig flugtrisiko . Der er derfor grundlag for en mistank e om, at afgørelsen er båret af politiske hensyn . En sådan mistanke underbygges a f , at justitsministeren i sin tale ved første behandling af et "Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for stærke fanger" i forbindelse med omtale af misbrug af udgangstilladelser, bl.a. nævnte sagsøgers kriminalitet og anførte, at der var gennemført en skærpelse af reglerne om meddelelse af ud gangstilladelser. Der kan ikke være tvivl om, at det ville få følger for både justitsministerens og for direktøren for Kri minalforsorgens karrierer, hvis sagsøger flygtede under sin afsoning . Det må derfor have været magtpåliggende for dem, at begrænse risikoen herfor mest muligt . De principper, der har fundet udtryk i fuldbyrdels es lovens § 112, nr. 3, bør føre til udvidet domstolsprøvelse af en afgørelse af denne karakter . Enrumsanbringelse i så lang tid, som der her har været tale om , - næsten 2 år - e r langt mere indgribende for en indsat end idømmelse af strafcelle i mere end 7 dage . Havde man i - 4 - forbindelse med udarbejdelsen af fuldbyrdelsesloven været opmærksom herpå, ville også afgørelser om enrumsanbringelse være blevet omfattet af den kvalificerede prøvelsesadgang efter fuldbyrdelsesloven. Sagsøgte har til støtte for sin påstand bl.a. gjort gældende at sagsøgtes afgørelse om enrumsanbringelse er en skønsmæssig afgørelse, der ikke kan underkastes domstolsprøvelse efter Grundlovens § 63, medmindre afgørelsen er båret af usaglige hensyn, hvilket bestrides . Sagsøgtes afgørelse af
4. november 1998 er underbygget og velbegrundet i undvigelsesrisikoen på baggrund af sagsøgers udeblivelse samt karakteren af sagsøgerens tidligere og aktuelle kriminalitet. Sagsøgers anbringende om, at afgørelsen er båret af usaglige - polit i ske - hensyn er upræcis og ubegrundet og kan derfor ikke medføre en realitetsbehandling af sagen . Ved fuldbyrdelsesloven gennemføres der regler om kvalificeret domstolsprøvelse af nærmere opregnede afgørelser, der har lighed med straffesager og i øvrigt er særligt indgribende for den indsatte som f . eks strafcelle, men ikke af afgørelser, der er begrundet i hensynet til opretho l delse af orden og sikkerhed i fængslerne herunder bl . a . afgø relser om udelukkelse fra fællesskab. Af lovens forarbejder fremgår, at dette er tilsigtet og ikke udtryk for en lapsus, som hævdet af sagsøger . Landsrettens bemærkninger. Sagsøgtes afgørelse om enrumsanbringelse af sagsøger er en skønsmæssig afgørelse, der ikke kan underkastes domstolsprøvelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder som f.eks . varetagelse af usaglige formål . Afgørelsen om enrumsanbr i ngelse ligger inden fo:t; rammerne af de ·af justitsministeren i medfør af straffelovens § 49 fastsatte bestemmelser og er konkret og sagligt begrundet. Sagsøgers synspunkt om, at afgørelsen er båret af usaglige - politiske - hensyn, hviler på formodninger og er ikke underbygget af konkrete holdepunkter. Under disse omstændigheder tages sagsøgtes afvisningspåstand til følge . - T h i 5 - k e n d e s f o r r e t Sagsøgeren Den af sagsøger, mod sagsøgte, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, anlagte sag afvises. Sagens omkostninger ophæves. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsrets kontor, den Sagsbehandler ~~- 6 /