(2018). Resultater for modelkalibreringen mod målte vandstande og saltholdighedsprofiler er vist i Bilag A. … 6 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen 6.1 Hydrauliske og kystmorfologiske forhold … 6.1.1 Vurdering af ændrede vandstandsforhold Begge hovedforslag for Lynetteholm opfyldningen vil lukke Kongedy-bet fuldstændigt, og vil derfor ændre væsentligt på de lokale strømningsforhold og dermed også i nogen grad på vandstandsforholdene. Lynetteholms påvirkning på de lokale vandstandsforhold er belyst i det følgende. … 6.1.2.1 Forhold med stærk sydgående strøm Lynetteholm opfyldningen lukker Kongedybet i begge sine udformnin-ger og vil derfor påvirke de lokale strømningsforhold væsentligt. Påvirkningen vil være størst i situationer med stærk nordgående eller sydgående strøm, idet strømningen fra Kongedybet tvinges øst om Lynetteholm. Strømmen fra Kongedybet vil fordele sig, således at der skabes en strømforstærkning på dele af Middelgrunden, men også således, at der føres mere vand igennem Hollænderdybet. … Strømroserne giver et dybdemidlet billede af strømmens retninger, størrelse og af varigheden hvormed den forekommer i det givne områ-de. Ved at sammenholde strømroserne for henholdsvis baseline og de to hovedforslag for en etablering af Lynetteholm, får man et billede af hvordan de fremtidige strømforhold bliver og hvor meget de ændres i de givne områder. … 6.1.4 Vurdering af ændringer i saltholdighed Forskelle i saltholdighed påvirker i højere grad vandets densitet end forskelle i vandtemperatur. Ydermere er solens opvarmning af vandoverfladen mere jævnt fordelt, hvorimod forskelle i saltholdighed er styret af udvekslingen mellem Østersøens brakvand og Nordsø-en/Kattegats havvand. Saltholdighedens variation i sted og over dyb-den skaber derfor tredimensionelle strømningsfænomener som eksem-pelvis tunge bundstrømme og let overfladestrøm, som i situationer med springlag vil være modsatrettede. Ændringer i saltholdighed kan derfor ikke undgå at få en mindre påvirkning på opblandingsforhold og den lokale strømningscirkulation. 6.1.4.1 Årsmidlet saltholdighed Saltholdigheden er langt mindre sæsonbetonet end vandtemperaturen og følger i langt højere grad dynamikken i vandstandsniveauet og udvekslingen af vand mellem Østersøen og Kattegat. I situationer med 21 signifikant afstrømning fra Østersøen vil saltholdigheden generelt være lavere, mens den i situationer med signifikant indstrømning til Østersø-en vil være højere. I overgangssituationer kan der være stor variation over dybden og modsatrettet strømning ved overflade og havbund (springlag). Det mest saltholdige vand findes på grund af densitets-drevne strømme nær bunden i renderne hvor vanddybderne er størst og det tungere vand naturligt samler sig. Den beregnede dybdemidlet værdi for saltholdigheden vil derfor til dels afspejle dybdeforholdene (højere værdier på dybt vand, lavere værdier på lavt vand). En anden styrende faktor for niveauet og en vertikal fordeling er Drogdentærsk-len syd for Saltholm, som grundet den lave vanddybde forhin-drer/dæmper indstrømning af det tunge saltholdige bundvand. Figur 6-71 til Figur 6-73 viser den beregnede årsmiddel af saltholdighed (dyb-demidlet) for hele 2018 for baselineforhold og de to hovedforslag. Det ses, at de stedlige variationer i saltholdigheden i det viste udsnit varie-rer fra 11-19,5 ‰. I tillæg til denne variation kommer variationen over dybden. En variation som i renderne ofte vil overstige 20‰ i niveaufor-skel ved bund og overflade. Niveauet aftager generelt i retning fra nord mod syd. Salttransporten til Østersøen foregår primært via de dybere render. Det ses, at saltholdigheden med baseline forhold er forøget i både Kongedybet og Hollænderdybet. I begge hovedforslag er Konge-dybet blokeret. Saltholdigheden er derfor forøget i området omkring tragten mellem Lynetteholm og Nordhavn, mens den er reduceret i den resterende del af Kongedybet syd for opfyldningen. Dele af området langs med Saltholm er ikke altid vanddækket. De lidt højere niveauer skyldes derfor, at der ikke beregnes middel for samme varighed, som i områderne med konstant vanddække. Den dybdemidlet årsmiddel af saltholdighed er et produkt af en statistisk analyse og derfor ikke ud-tryk for et øjebliksbillede. … 6.1.4.2 Vurdering af ændringer i årsmiddel af saltholdighed Lynetteholms blokering af Kongedybet indebærer at den sydgående transport af salt vil mindskes lokalt. Dette giver sig udslag i et generelt forøget saltholdighedsniveau (ophobningseffekt) i tragten mellem Lynetteholm og Nordhavn, i området nordøst herfor og i havneløbet, jf. Figur 6-74 og Figur 6-
- I Kongedybet syd for opfyldningen falder saltholdighedsniveauet til gengæld, som følge af den reducerede tilfør-sel nordfra. De fundne ændringer er små i forhold til de naturligt forekommende variationer og er derfor i sig selv ikke kritiske. … 6.1.4.3 Maksimum saltholdighed Meget høje niveauer af saltholdighed og saltindbrud til Østersøen optræder typisk i forbindelse med nordfra kommende stormflodshændel-ser, hvor store mængder af saltvand presses fra Nordsøen og via Katte-gat ind i Østersøen. I det valgte modelår er der ingen ekstreme stormflodshændelser, men længerevarende perioder med dominerende sydgående strøm, hvor der også presses saltvand fra Kattegat ind i Østersøen. Figur 6-76 til Figur 6-78 viser det beregnede maksimum af dybdemidlet saltholdighed i 2018 for baseline forhold og de to hovedfor-slag. Det ses, at de stedlige variationer i saltholdigheden i det viste ud-snit varierer fra 21,5-28 ‰. I tillæg til denne variation kommer variatio-nen over dybden, som i disse situationer begrænser sig til nogle få 22 promille i niveauforskel mellem bund og overflade. Niveauet aftager generelt i retning fra nord mod syd. Plottene er et produkt af en stati-stisk analyse og derfor ikke udtryk for et øjebliksbillede, men repræsen-tative for forhold med længerevarende sydgående strømning. … 6.1.4.4 Vurdering af ændringer i maksimum af saltholdighed I situationer med høj saltholdighed er der en kraftigere opblanding i vandsøjlen. De stedlige gradienter i saltholdighed, dvs. forskelle over en strækning, er derfor mindre end i situationer med mere normale strømforhold. I situationer med høj saltholdighed er de tredimensionale strømningseffekter mere afdæmpede, hvorfor ændringer, fremkaldt af Lynetteholm opfyldningen, i saltudvekslingen mellem Øresund og havneløbet bliver mindre markant. Figur 6-79 og Figur 6-80 viser den beregnede ændring af den maksimale saltholdighed (dybdemidlet) for hver af de to hovedforslag. Det ses, at der er en lokal forøgelse i den yderste del af tragten og langs med opfyldningens østlige perimeter, mens der er et fald i hele havneløbet. Der optræder også en lokal forø-gelse langs den østlige del af Middelgrunden. Det største fald opleves i området lige øst for Trekroner, hvor der som følge af opfyldningen ikke længere er direkte udveksling med Øresund. De fundne ændringer er små i forhold til de naturligt forekommende variationer og er derfor i sig selv ikke kritiske.… 6.1.4.5 Minimum saltholdighed Meget lave niveauer af saltholdighed optræder typisk, når der i en længerevarende periode presses større mængder brakvand fra Østersøen ud i Kattegat. Figur 6-81 til Figur 6-83 viser det beregnede minimum af dybdemidlet saltholdighed i 2018 for baseline forhold og de to undersøgte hovedforslag. Det ses, at de stedlige variationer i saltholdigheden i det viste udsnit varierer fra 7-8,5 ‰. I tillæg til denne variation kom-mer variationen over dybden, som i disse situationer begrænser sig til nogle få promille i niveauforskel mellem bund og overflade. Niveauet i saltholdighed stiger generelt i retning fra syd mod nord. Plottene er et produkt af en statistisk analyse og derfor ikke udtryk for et øjebliksbillede, men repræsentative for forhold med længerevarende nordgående strømning. … 6.1.4.6 Vurdering af ændringer i minimum af saltholdighed Figur 6-84 og Figur 6-85 viser de beregnede ændringer i minimum saltholdighed (dybdemidlet) i 2018 for de to undersøgte hovedforslag. Det ses, at der optræder en stigning i saltholdighed i havneløbet, i tragten mellem Lynetteholm og Nordhavn og den indre del af Svanemøllebug-ten. I området øst for opfyldningen og det kystnære område nord for Nordhavn ses et mindre fald i saltholdighed. Modelberegningerne af maksimum og minimum indikerer at variationerne i saltholdighed i havneløbet generelt vil mindskes efter en Lynetteholm udbygning. De fundne ændringer er dog små i forhold til de naturligt forekommende variationer og er derfor ikke kritiske. … 23 6.1.6 Projektets virkning på gennemstrømningsforholdene i Øresund og havneløbet For at kunne estimere de to hovedforslags påvirkning af vand- og saltgennemstrømningen i Øresund udføres der en hydraulisk beregning for de eksisterende forhold (Baseline) og for udbygninger af Lynette-holm med og uden et kystlandskab langs den østlige perimeter. Blokeringsberegningerne er gennemført for et fuldt kalenderår, således at alle sæsonvariationer er inkluderet. … 6.1.6.1 Vandføringer De modelberegnede vandføringer i de fem prædefinerede tværsnit er vist i Figur 6-121 til og med Figur 6-
- Vandføringerne er defineret, således at positive værdier angiver udstrømning fra Østersøen, mens negative værdier angiver indstrømning til Østersøen. Med udgangs-punkt i de modellerede (brutto) vandføringer er det fundet, at vandet fordeler sig med cirka 0,15 % i havneløbet, 37 % i snittet vest for Peber-holm (Drogden) og 63 % i snittet øst for Peberholm (Flinterenden). … Tabel 6-4 Årsmidlet bruttovandføring og påvirkning heraf for eksisterende forhold og efter udbygning med kystlandskab (hovedforslag 2). Tværsnit Baseline [m 3/s] 44,1 2.774 10.898 18.789 29.568 Havneløbet Kronløbet Vest for Peberholm Øst for Peberholm Øresund Efter udbygning [m 3/s] 45,1 1.715 10.768 18.845 29.496 Ændring [%] 2,37 -38,2 -1.192 0,294 -0,244 6.1.6.2 Akkumulerede vandføringer Ferskvandstilførslen fra floderne med udmunding i Østersøen medfører, at der hen over et år vil være en nettoudstrømning fra Østersøen gennem de fem tværsnit. … Tabel 6-6 Nettovandføring og påvirkning heraf for eksisterende forhold og efter udbygning med et kystlandskab (Hovedforslag 2). Tværsnit … Øresund Baseline [m 3/s] … Efter udbygning [m 3/s] Ændring [%] … -0,16 6.1.6.3 Blokerings faktorer for vandføring Blokeringsfaktore rne beregnes med udgangspunkt i den æ ndrede akkumulerede brutt ovandføring relativt til den akkumulerede baseline bruttovandføring og angiver dermed et mål for, hvor mege t systemets dynamik vil ænd res. For at estimere blokeringsfaktorerne er man nødt 24 til at regne over en længere periode, således at den får stabiliseret sig og kun indeholder effekter fra en svag sæsonrelateret variation. Den tidsli-ge variation af blokeringsfaktorerne i de fem definerede tværsnit er vist i Figur 6-131 til Figur 6-
- … Blokeringsfaktorerne viser, at Lynetteholm udbygningen med og uden et kystlandskab vil føre til en mindre omfordeling af strømningen gen-nem Øresund og således, at der ledes lidt større mængder vand gen-nem Flinterenden øst for Peberholm og lidt mindre mængder vand gennem Drogden vest for Peberholm. Påvirkningen af Kronløbet er kun af lokal betydning, og påvirkningen af Havneløbet vil om ønsket kunne ændres med en ændret konfiguration af stigbordenes indstilling i Syd-havnen. Fastholdes stigbordene deres nuværende indstilling vil der op-leves en svagt forstærket dynamik og gennemstrømning i retning væk fra Østersøen. I tværsnittet mellem Nordhavnspidsen og Middel-grundsfortet er der som følge af Kongedybets blokering en signifikant blokering. Vandet skubbes i stedet øst om Middelgrunden og gennem Hollænderdybet. Igennem hele Øresund er der for Hovedforslag 1 fun-det en blokeringsfaktor på -0,19 % ved årets udgang og som dermed repræsenterer forholdene for en fuld sæson. For Hovedforslag 2 er effekten lidt større, her er blokeringsfaktoren ved årets udgang -0,24 %. Øvre og nedre værdier af blokeringsfaktorerne er angivet i Tabel 6-7 for Hovedforslag 1 og i Tabel 6-8 for Hovedforslag
- Værdierne er fundet med udgangspunkt i den beregnede blokering i perioden juni-decem-ber
- Fortegnet i sidste kolonne indikerer, om der er en svækket el-ler øget dynamik. … Tabel 6-8 Hovedforslag 2: Estimerede blokeringsfaktorer for vandføring i udvalgte tværsnit. Positive værdier angiver en øget dynamik, mens negative værdier er udtryk for en svækket dynamik. Tværsnit … Øresund Blokeringsfaktor nedre værdi [%] Blokeringsfaktor øvre værdi [%] Fortegn 0,23 0,25 - I forbindelse med Øresundsforbindelsen blev der stillet krav om en nulløsning, hvor man med hjælp af kompensationsafgravning forsøgte at frembringe forhold, som resulterede i en blokeringsfaktor på nul. I disse beregninger blev blokeringskravet sat til mindre end 0,1 % med et usikkerhedsspænd estimeret til +/- 0,25 % indenfor en usikkerhed begræn-set til et 95 % konfidensinterval, …. Den ved nulløsningen accepterede usikkerhed er dermed større eller af samme størrelse som de estimerede blokeringer, som Lynetteholm opfyldningens to hovedforslag afstedkommer. Lynetteholm udbygningen medfører en lukning af Kongedybet. Den nuværende besejlingsrute til Prøvestenen vil derfor blive lukket og i stedet medføre, at besejling til Prøvestenen skal ske gennem Hollæn-derdybet via Svælget syd for Middelgrunden. Åbning af denne rute 25 kræver, at der vil blive uddybet i området syd for Middelgrunden. En uddybning som i mindre grad vil modvirke opfyldningens blokerende virkning på transport af vand og salt gennem Drogden og Øresund. Klimaeffekter og havspejlsstigninger vil over tid påvirke baselineforholdene. Over tid kan man derfor ikke tale om en nulløsning. Et løftet vandspejl (øget vanddybde), vil påvirke bruttovandføringerne og grad-vist øge den dynamiske udveksling mellem Kattegat og Østersøen. For at opretholde en virkelig nulløsning over tid vil man derfor skulle øge friktionen gennem Øresund på anden vis, for eksempel i form af opfyldninger som Lynetteholmen. 6.1.6.4 Omsætning af blokeringsmål for transport af vand til målbar fysisk størrelse Det kan være svært at relatere blokeringsmålet til en målbar fysisk størrelse og dermed også at forstå den egentlige konsekvens af blokeringen. En nulløsning er som nævnt ovenfor et lidt søgt begreb, idet klimaeffekter gradvist vil føre til havspejlsstigninger i havet omkring Danmark. For at tydeliggøre hvornår en blokering effekt er af betydning samt for at kvantificere effekten ved hjælp af en mere relaterbare størrelse, er der gennemført beregninger, hvor det er antaget at middelhavspejlet er øget med 2 cm. Disse beregninger er brugt til at kvantificere betydnin-gen af en havspejlsstigning for baseline situationen, altså uden en Ly-netteholm opfyldning, og sammenholde denne situation med de to ho-vedforslag med og uden en svag havspejlsstigning. … Figur 6-138 angiver blokeringseffekter for et fuldt Øresundstværsnit og fortæller dermed noget om hvordan udvekslingen af vand mellem Østersøen og Kattegat påvirkes. Af kurverne fremgår det, at der kræves mindre end en havspejlsstigning på 2 cm til at ophæve projektets blokerende påvirkning for begge hovedforslag. Med den nuværende stigningstakt kompenseret for effekter af landhævning (1,55 mm/år…) vil blokeringseffekten derfor forventeligt være udlignet efter en 10-årsperiode – ikke mindst da der forventes en acceleration i stigningstak-ten fremadrettet, som følge af termal udvidelse og øget afsmeltning ved polerne. … 6.1.6.5 Salttransport De modelberegnede saltfluxe i de fem prædefinerede tværsnit er vist i Figur 6-141 til og med Figur 6-
- Saltfluxene er defineret, således at positive værdier angiver udstrømning fra Østersøen, mens negative værdier angiver indstrømning til Østersøen. Da der er en nettoafstrømning af vand fra Østersøen, opretholdes saltbalance i Østersøen i begrænset omfang ved hjælp af en densitetsdrevet vertikal strømningscirkulation, hvor det tungere saltholdige bundvand i de dybere render har en nettostrømretning rettet ind mod Drogden tærsklen, mens det lavsa-line brakvand fra Østersøen løber ud ved overfladen. Den største tilfør-sel sker dog i forbindelse med hændelser med kraftig sydgående strøm af lang varighed, hvor lagdelingen er brudt og salttilførslen hen over Drogden tærsklen derfor finder sted over hele vandsøjlen. … 26 6.1.6.6 Akkumuleret transport af salt Ferskvandstilførslen fra floderne med udmunding i Østersøen medfø-rer at der vil være en nettoudstrømning af vand fra Østersøen. Saltba-lancen bliver derfor opretholdt i forbindelse med saltvandsindbrud, hvor enkeltstående hændelser tilfører Østersøen større mængder salt. En anden vigtig mekanisme er den vertikale cirkulation i Øresund, hvor tunge bundstrømme rettet mod Drogdentærsklen skaber et højt saltholdighedsniveau i de dybere render, som kan skubbes ind i Øster-søen i perioder med længerevarende kraftig sydgående strøm. Samlet set sikrer disse hændelser en import af salt, som hen over et år vil kom-pensere for tabet skabt af nettoudstrømningen af brakvand fra Østersø-en. I et år som 2018, hvor der ikke optræder egentlige ekstreme højvandshændelser, er der ingen voldsomme saltvandsindbrud. Der vil derfor forventeligt kunne være et tab af salt fra Østersøen i år
- Det ses dog af plottene, at der i sidste halvdel af september og starten af de-cember er strømforhold hvor der tilføres en ret så kraftig mængde af salt til Østersøen via Øresund. De to hændelser medfører at året ender med en beskeden nettotilførsel af salt til Østersøen. … Af Figur 6-147 kan man identificere de perioder, hvor der er et tab af salt fra Østersøen, perioder, hvor der er en balance og perioder, hvor der er en tilførsel. Til illustration af forholdene i disse perioder er der udtrukket et saltprofil langs det i Figur 6-151 indikerede forløb. Saltpro-filer fra hver af de tre typer perioder er vist i Figur 6-152 til Figur 6-
- I august måned er nettotransporten af salt næsten i balance. I disse pe-rioder er der en lagdeling og store variationer i saltholdighed ved over-flade og bund. Midt i september er der en større tilførsel af salt. I denne situation er der kraftigere opblanding samtidig med at saltholdigheden er højere, som det fremgår af Figur 6-
- I november er der en periode med tab af salt (afstrømning fra Østersøen). I denne periode er der næ-sten fuld opblanding samtidig med at saltholdigheden er lav. … Over tid vil nettotransporten af salt stabilisere sig omkring nul svaren-de til at de eksisterende saltholdighedsniveauer i Østersøen oprethol-des. De i Tabel 6-9 og Tabel 6-10 angivne nettotransporter og ændringer heraf, kan derfor være svære at forholde sig til. Grundlæggende ser man, at der generelt må forventes et tab af salt fra Østersøen gennem Havneløbet, som følge af en god vertikal opblanding og relativt lave vanddybder. Nettotransporten af salt gennem Kronløbet reduceres markant, som følge af lukningen af Kongedybet. Tværsnittet vest for Peberholm importerer salt til Østersøen, mens der afgives salt fra Østersøen via tværsnittet øst for Peberholm. Samlet set importeres der lidt mindre salt i år 2018 med en udbygning, men forskellen er meget lille. … Tabel 6-10 Nettotransport af salt og påvirkning heraf for eksisterende forhold og en Hovedforslag 2 udbygning. Tværsnit Baseline [Mtons] Hovedforslag 1 [Mtons] Ændring [Mtons] Ændring [%] 27 … Øresund … … … 1,2 6.1.6.7 Blokeringsfaktorer for salttransport Blokeringsfaktore rne beregnes med ud gangspunkt i den æ ndrede akkumulerede brutt osaltransport relativt til den akkumulerede baseline bruttosalttranspo rt og angiver dermed et mål for, hvor meg et systemets dynamik ændres, som følge af Lynetteholmopfyldningen. For at estimere blokeringsfaktorerne er man nødt til at modellere en periode af længere varighed, således at blokeringsfaktoren får stabiliseret sig og kun indeholder en svag sæsonrelateret variation. Den tidslige variation af blokeringsfaktorerne i de fem definerede tværsnit er vist i Figur 6-155 til Figur 6-
- Af plottene ses, at det er nødvendigt at regne en periode på mindst 5 måneder for at opnå et stabilt estimat for blokeringsfaktorer relateret til transporten af salt. Den svage variation, som optræder i de efterfølgende 7 måneder, er udtryk for en sæsonvariation. En negativ blokeringsfaktor er et udtryk for en svækket dynamik, mens en positiv blokeringsfaktor er et udtryk for en forstærket dynamik i det pågældende tværsnit. … For Hovedforslag 2 er der en lidt kraftigere påvirkning. Her er der fundet en blokeringsfaktor af salt på -0,22% ved årets udgang. Øvre og nedre værdier af blokeringsfaktorerne er angivet i Tabel 6-11 og Tabel 6-12 for hver af de to hovedforslag. De i tabellerne angivne værdier er fundet med udgangspunkt i den beregnede blokering i perioden julidecember
- Fortegnet i sidste kolonne indikerer, om der er en svækket eller øget dynamik. Tabel 6-12 Hovedforslag 2: Estimerede blokeringsfaktorer for transport af salt i udvalgte tværsnit. Positive værdier angiver en øget dynamik, mens negative værdier er udtryk for en svækket dynamik. Tværsnit …. Øresund Blokeringsfaktor nedre værdi [%] Blokeringsfaktor øvre værdi [%] 0,210 0,229 Fortegn - I forbindelse med Øresundsforbindelsen blev der stillet krav om en nulløsning, hvor man ved hjælp af kompensationsafgravning forsøgte at frembringe forhold, som resulterede i en blokeringsfaktor på nul for både vand og salt. I disse beregninger blev blokeringskravet sat til min-dre end 0,1 % med et usikkerhedsspænd estimeret til +/- 0,25 % inden-for en usikkerhed begrænset til et 95 % konfidensinterval, … Den ved nulløsningen accepterede usikkerhed er dermed større end den estimerede blokering, som Lynetteholm opfyldningen afstedkommer for transporten af salt gennem Øresund. … Figur 6-162 angiver blokeringseffekter for et fuldt Øresundstværsnit og fortæller dermed noget om hvordan udvekslingen af salt mellem Øster- 28 søen og Kattegat påvirkes. Det ses af kurverne, at der kræves en havspejlsstigning på omkring 4 cm til at ophæve projektets blokerende påvirkning for begge hovedforslag. Med den nuværende stigningstakt kompenseret for effekter af landhævning (1,55 mm/år, …) vil blokeringseffekten derfor forventeligt være udlignet efter en 25-årsperiode. I praksis må det forventes at gå hurtigere, da der er en acceleration i stigningstakten, som følge af termal udvidelse og øget afsmeltning ved polerne. …” De
- november 2020 ansøgte By & Havn om miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven af et anlæg til opfyldning af Lynetteholm ved nyttiggørelse af ren og ikke rensningsegnet forurenet jord. Det hedder i ansøgningen blandt andet: ”2.1 Fremtidig klima- og stormflodssikring af København Et væsentligt hovedformål med etablering af Lynetteholm er, at halvø-en skal indgå som en del af fremtidens stormflodssikring af København og sikre mod havspejlsstigninger og klimaforandringer, … Klimasikringen på Lynetteholm vil fungere som en regional klimasik-ring af København på sigt, og perimeterkonstruktionerne vil beskytte mod en 100 årshændelse indtil ca. år
- … 2.2 Etablering af areal til fremtidig byudvikling Etableringen af Lynetteholm vil skabe areal til fortsat byudvikling af København og herved mindske presset på den eksisterende by i forhold til befolkningsudvikling, prisstigninger og fortætning. … 2.3 Nyttiggørelse af overskudsjord … Erfaringsmæssigt genereres der årligt 2-3 mio. tons ren og forurenet overskudsjord fra anlægs- og byggeprojekter i hovedstadsområdet, herunder metrobyggeri. En del af disse materialer transporteres i dag direkte fra oprindelsesstedet i byen og til deponering/nyttiggørelse på KMC Nordhavn eller til andre igangværende nyttiggørelsesprojekter i Københavns omegn. …. Det forventes med baggrund i de hidtidige registreringer af overskudsjorden i København, at der vil være behov for at disponere tilsvarende mængder også i fremtiden. …
- OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART (B) … 4.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Anlægget er et nyanlæg. … 29 Lynetteholm etableres ved nyttiggørelse af overskudsjord som fyldmateriale. Der fyldes op med ren og ikke-rensningsegnet forurenet jord fra bygge- og anlægsprojekter i hovedstadsområdet, herunder metrobyg-geri, som alle producerer store mængder overskudsjord. … Da Københavns Kommunes restkapacitet til modtagelse af ren og forurenet jord er begrænset, forventes Lynetteholm etableret, så der allerede kan modtages jord ved udgangen af
- Opfyldningen udføres derfor i to faser. Fase 1, se Figur 4.1, er et mindre delområde mod sydøst, som forventes opfyldt i perioden 2023-2024 efter etablering af perimeterkonstruktion omkring området inklusive en intern, adskillende spunsvæg mellem denne fase og fase
- Fase 2 er det resterende perimeterafgrænsede område. Der anvendes desuden ren jord til opfyldning i kystlandskabets afgrænsning mod øst. Fase 1 og fase 2 samt renjordsopfyldningen i kystlandskabet kan i alt rumme ca. 40,9 mio. m3 jord (ca. 81,8 mio. ton). Da det forventes, at der i gennemsnit skal modtages ca. 2,6 mio. ton jord pr. år, forventes Lynetteholm at være opfyldt efter ca. 30 år. Minimumscenariet vurderes at ligge på 1,7 mio. ton jord om året og maksimumscenariet på 3,2 mio. ton jord om året, svarende til at opfyldningen af området tager mellem 26 og 48 år. Hertil kommer, at der i løbet af ca. det første år er behov for at modtage i størrelsesordenen 2,7 mio. ton jord, som forventes at blive mellemoplagret i Nordhavn som følge af at KMC Nordhavn snart er færdigop-fyldt. …
- OPLYSNINGER OM ETABLERING (C) 5.1 Perimeterkonstruktioner 30 … 5.4.2 Modtageanlæg for jord der sejles til opfyldning Kapaciteten til modtagelse af forurenet jord hos KMC Nordhavn forventes at være opbrugt i slutningen af
- Herefter forventes jord midlertidigt at blive oplagret i Nordhavn frem til Lynetteholm er etab-leret og klar til at modtage jord fra ca.
- Københavns Kommunes KMC Nordhavn forventer, at der vil være behov for midlertidigt at op-lagre ca. 2,7 mio. tons forurenet jord. Denne jord forventes at blive sejlet til Lynetteholm, når opfyldningens fase 1 er etableret. Alternativt skal jorden fragtes med lastbil. Afviklingen af jorden forventes at tage i størrelsesordenen et år. …” Ligeledes i november 2020 afgav By & Havn en miljøkonsekvensrapport angående Lynetteholm. I denne rapport, der er udarbejdet af Rambøll, er anvendt enheden psu, hvilket er en forkortelse for practical salinity unit og er en måleenhed for saltholdighed, som efter de for landsretten oplyste stort set svarer til en promille. I rapporten er anført blandt andet følgende: ”
- Ikke-teknisk resumé 1.
- Baggrund Det projekt, som miljøvurderes i denne miljøkonsekvensrapport, er konstruktion af øens afgrænsning (perimeter) med ny adgangsvej og modtagelsesanlæg for nyttiggørelse af overskudsjord og opfyldning af området med ren og forurenet jord. … 1.
- Alternativer Referencescenariet I referencescenariet etableres Lynetteholm ikke, hvilket indebærer, at overskudsjord fra Storkøbenhavn skal placeres et andet sted og at klimasikringen mod nord skal foretages på en anden måde f.eks. ved etablering af et dige. Undersøgte alternativer Placering af jorden et andet sted Undersøgelse af alternative lokaliteter til placering af overskudsjord tæt på København viser, at der ikke vil kunne tilvejebringes kendte alternativer i umiddelbar nærhed af København. Jorden vil derfor skulle køres til deponering væsentligt længere væk fra, hvor overskudsjorden pro-duceres og/eller nyttiggøres i projekter, der på nuværende tidspunkt ikke er kendte. … 1.8 Hydrografi og kystmorfologi Etableringen af Lynetteholm tværs over Kongedybet betyder, at strømhastigheder og vandskiftet i Kongedybet og Kronløbet bliver mindre. Det medfører, at middelvandstanden reduceres med op til 1 cm og ekstremvandstande vil øges med få cm i form af både lavere lavvande og højere højvande hvilket vurderes at være uden betydning. 31 Når de lokale strømningsforhold påvirkes, vil det også have en effekt på saltholdigheden. Beregninger viser, at årsmidlet saltholdighed vil forøges med cirka 1 ‰ i Havneløbet i den nordlige indsejling, mens der i Kongedybet vil være et fald på 0,5 ‰ ud for Lynetteholm, aftagende til nul på strækningen forbi Prøvestenen og ned til Amager Strandpark. Maksimalt forekommende saltholdigheder i havneløbet vil reduceres med 0,2-0,5 ‰. Udenfor Trekroner, som vil være afskærmet fra direkte interaktion med vandet i Øresund, vil effekten være kraftigere, cirka 1 ‰. Maksimale vandtemperaturer vil blive stedvis forøget med op mod 1˚C. I vinterhalvåret vil nogle områder blive lidt koldere end i dag, op til 1˚C. Årsmidlet vandtemperatur påvirkes meget lidt, < 0,1˚C, idet effekterne i vinter og sommerhalvåret udjævner hinanden. …. Vandføringen i Kronløbet reduceres væsentligt, og der sker en omfordeling af vandføringen, så der strømmer mere vand gennem Drog-den renden øst for Peberholm/Saltholm og der strømmer mere vand gennem Havneløbet. Den samlede vandføring gennem Øresund redu-ceres med 0,23- 0,25%. Salttransporten reduceres med 0,21-0,23%. En vandspejlstigning på under 2 cm vil ophæve den reducerede vandfø-ring. Med den nuværende stigningstakt vil reduktionen være udlignet efter omkring 10 år. … Endelig indgår etablering af en eventuel fremtidig docport mellem Lynetteholm og Nordhavn ikke i dette projekt og miljøkonsekvensvurdering, da den tidligst forventes etableret om 15-20 år. …
- METODE TIL GENNEMFØRELSE AF MILJØVURDERING … 6.3.1 Kriterier for kategorisering af påvirkninger på miljøet De enkelte miljøpåvirkninger fra projektet i anlægs- og driftsfasen er systematisk vurderet ud fra følgende kriterier: • Receptorernes sårbarhed overfor påvirkningen • Påvirkningens natur, type og reversibilitet • Påvirkningens intensitet • Påvirkningens geografisk udbredelse • Påvirkningens varighed • Påvirkningens overordnede betydning … Påvirkningens intensitet Ved påvirkningens intensitet forstås, hvor kraftig en miljøpåvirkning er (f.eks. hvor meget stiger støjen i nærområdet, eller hvor meget og hvordan vandstrømsforholdene ændrer sig ved en etablering af Lynette-holm). Tabel 6-8 Kriterier for påvirkningens intensitet. 32 Intensitet Ingen/ubetydelig Lille Beskrivelse Receptoren vil ikke eller kun ubetydeligt blive påvirket og forventes at bevare funktion og struktur Receptoren vil kun i mindre grad blive påvirket. Miljøfaktorens funktion og struktur vil kun blive svagt ændret, men dens grundlæggende struktur/funktion bevares. Mellem Receptoren vil i nogen grad blive påvirket og ændret. Struktur/funktion vil delvist gå tabt. Stor Receptoren vil i høj grad blive påvirket. ren/funktionen vil fuldstændig gå tabt Struktu- … 6.3.3 Overordne t betydning Med udgangsp unkt i receptorernes sårbarheder og miljøpåv irkningernes karakter, ty pe, om påvirkningen er reversibel eller irreversibel, intensitet, geograf iske udbredelse og varighed konkluderes d et, hvor stor en miljøpåvirkn ing, der er tale om. Dette kalder vi miljøpåv irkningens overordnede be tydning. Den overordnede betydning kan e nten være ingen/ubetydeli g, lille, moderat eller væsentlige, se Tabel 6-
- …. Tabel 6-11 Krite rier for den overordnede betydning af påvir samt vurdering af om der er tale om en væsentlig påvirknin et. En påvirknin g kan enten være negativ eller positiv. kningen g på miljø- Overordnet betydning Ingen / ubetydelig Beskrivelse Lille Der forekommer påvirkninger på receptoren med lav til mellem sårbarhed, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed udover helt kortvarige effekter, og som ikke medfører irreversible skader. Moderat Der forekommer påvirkninger på receptoren med mellem til høj sårbarhed, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed og måske kan give visse irreversible men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultur- eller naturelementer. Væsentlig Der forekommer påvirkninger på receptoren med mellem til høj sårbarhed, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. … Der forekommer ingen eller ubetydelige påvirkninger på receptoren med lav til høj sårbarhed, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. 33
- HYDROGRAFI Metode 10.1.1 Metode til beskrivelse af den aktuelle miljøstatus Beskrivelse af den aktuelle status for hydrografi er baseret på rapport udarbejdet af DHI …, som baserer sig på litteraturgennemgang og erfaringsopsamling fra tidligere gennemførte projekter herunder etablerin-gen af Øresundsforbindelsen. Datagrundlaget for eksisterende forhold vurderes at være godt. 10.1.2 Metode til vurdering af påvirkninger …. Tabel 10-1 Kilder, som vurderes at kunne give anledning til påvirkning i anlægs- og driftsfasen. elle påvirkninger af hydrografi Anlægsfase Driftsfader til potentielle påvirkninger af hydrografi Anlægsfase Dri Kilder til påvirkninger af hydrografi Arealinddragelse til havs Etablering af perimeter Anlægsfase Driftsfase X X X Der er gennemført numerisk modellering som grundlag for vurderin-gen af påvirkningerne på hydrografi … Analyser er gennemført ved sammenligning mellem fremtidige scenarier og eksisterende forhold. Ved anvendelse af en model er det muligt direkte at identificere effek-ten af fremtidsscenariet, mens alle øvrige parametre kan fastholdes uændret. Analyserne … er gennemført for et undersøgelsesdesign, der afviger marginalt fra det endelige design primært i form af en mindre ændring af knækket i tragten mellem Nordhavn og Lynetteholm. DHIs baggrundsrapport …, sammenligner de undersøgte og endelige designs, for at dokumen tere at den mindre ændring af knækket i tragten mellem Nordhavn og L ynetteholm kun har en helt lokal betydning for de hydrauliske forho ld, og at de tre tekniske baggrundsrapporter, derfor er dækkende og i stand til at vurdere de i VVM-sammenhæng afledte påvirkninger af pr ojektet og dets endelige design. Vurderinger i dette kapitel er derfor b aseret på undersøgelsesdesignet, og der kan forekomme mindre afvigelser på figurerer, der viser modelresultater i forbindelse med beskrivelse af påvirkningerne i afsnittene 10.3 og 10.
- Den anvendte viden og data vurderes at være gode. … 10.4 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen … 10.4.3 Saltholdighed Saltholdigheden i havet ud for Lynetteholm kan variere særdeles me-get, både i tid og over dybden. I perioder med rolige strømforhold vil der typisk være en stor variation over dybden (9 - 23 psu). I perioder med kraftig sydgående strøm vil saltholdigheden være høj med en mindre variation over vanddybden, lavest ved overfladen og højest ved 34 bunden (19 - 24 psu). I perioder med kraftig nordgående strøm vil saltholdigheden være lav og stort set fuldt opblandet (9 – 10 psu) i vandsøjlen. Da Lynetteholm påvirker de lokale strømningsforhold, vil der også væ-re en lokal påvirkning af saltholdigheden. De her angivne effekter er baseret på ændringer i dybdemidlet værdier. Variationer i saltholdig-hed er ikke sæsonvarierende, så effekterne vil være af samme størrel-sesorden over hele året. Modelberegningerne viser, at årsmidlet salt-holdighed vil forøges med cirka 1 ‰ i Havneløbet den nordlige indsej-ling, som følge af projektet. Ydermere er der en mindre stigning i en fa-ne fra indsejlingen mellem Nordhavn og Lynetteholm nord om Mid-delgrunden. I Kongedybet vil der være et mindre fald på 0,5 ‰ nær-mest opfyldningen, som gradvist aftager til nul på strækningen forbi Prøvestenen og ned til Amager Strandpark. Når der ses på den maksimale saltholdighed, er påvirkningen anderle-des. De maksimale forekommende saltholdigheder i havneløbet vil re-duceres med 0,2 - 0,5 psu i forhold til den eksisterende situation. Områ-det øst for Trekroner er uden for de eksisterende dækværker. Effekten er derfor i dette område kraftigere, cirka 1 ‰, idet dette område i frem-tiden vil være afskærmet fra direkte interaktion med vandet i Øresund. I tragten mellem Nordhavn og Lynetteholm og langs den østlige peri-meter er der en mindre stigning i saltholdigheden på 0,2 - 0,4 psu. På Middelgrunden opleves ligeledes en mindre stigning muligvis fordi vand der tidligere strømmede i de dybe dele af Kongedybet i fremtiden presses ind over det mere lavvandede område. Effekterne er relativt små. … 10.4.6 Påvirkning af gennemstrømning Lynetteholms påvirkning af vandstrømningen kan have indflydelse på vandskifte og salttransport ind og ud af Østersøen. Nettoudstrømningen ud af Østersøen er bestemt af ferskvandsoverskuddet i Østersøregionen. Ferskvandsoverskuddet er en massebalan-ce, der hovedsageligt er bestemt af nedbør og fordampning over Østersøregionens afstrømningsområde, og er dermed ikke påvirket af Lynetteholm. Gennemstrømningen vil dog hele tiden variere ligesom den også kan skifte retning afhængig af bl.a. vind, lufttryk og vandstandsforskel mellem Østersøen og Kattegat. Denne variation sender i perioder med sydgående strøm vand fra Kattegat til Østersøen og visa versa i perioder med nordgående strøm. Denne mekanisme bidrager til vandskiftet ind og ud af Østersøen og er i den sidste ende bestemmende for saltholdig-heden i Østersøen ligesom den bidrager til iltningen af de dybde centra-le dele af Østersøen. Styrken af disse variationer kan potentielt påvir-kes, hvis Lynetteholm udgør en væsentlig blokering for vandgennem-strømningen gennem Øresund. For at kunne bestemme påvirkningen på gennemstrømningen er der på baggrund af modelleringsresultater beregnet vandføringer i en række 35 tværsnit som vist på Figur 10-
- Ved at sammenligne vandføringer hhv. med og uden varianter at Lynetteholm kan påvirkningen bestem-mes. … I Tabel 10-2 ses de nummererede vandføringerne under eksisterende forhold (dvs. vandføringer uden fortegn) og procentuelle ændringer i forhold til eksisterende forhold. Tabel 10-2 Årsmidlet bruttovandføring og påvirkning heraf for eksisterende forhold og efter udbygning af Lynetteholm. Tværsnit Havneløbet Kronløbet Vest for Peberholm Øst for Peberholm Øresund Eksisterende forhold[m3/s] 44,1 2.774 10.898 18.789 29.568 Ændring [%] 2,37 -38,2 -1,19 0,294 -0,244 Tabel 10-2 viser, at der sker en væsentlig reduktion i vandføringen i Kronløbet. Denne reduktion medfører en omfordeling af vandføringen, så der strømmer mere vand gennem Drogden renden øst for Peberholm/Saltholm. Tilsvarende strømmer der mere vand gennem Havneløbet, der dog repræsenterer en meget lille andel af den samlede gennemstrømning gennem Øresund. Det skal påpeges, at gennemstrøm ning i havneløb et er styret af slusedriften ved stigbordene i Sydhavn en, …. Det vil derfo r være muligt af afhjælpe effekten ved en ændret slusepraksis. Samlet set er de n dynamiske gennemstrømning gennem Øresund re ceret svarende t il en blokeringsfaktor på op til 0,25%. du- Som følge af kli maforandringer stiger havspejlet, hvorved vanddybd en bliver tilsvarend e større, hvilket igen bidrager til en større vandudveksling ind og ud a f Østersøen. Det er i … [DHI’s rapport af november 2020] angivet at denne havspejlsstigning er 1,55 mm/år. Det er … beregnet, at den blokerende effekt af Lynetteholm vil være udlignet ved 2 cm havspejlsstigning, hvilket svarer til 13 års udvikling i havspejlet. Det betyder, at vandskiftet ved fuld udbygget perimeter i 2024 svarer til den uforstyrrede gennemstrømning som den var i
- Der er gennemføre tilsvarende beregninger for ændringen af salttransporten ind og ud af Øresund i …[DHI’s rapport af november 2020]. Disse beregninger viser at salttransporten reduceres med op til 0,23%. Saltfluxen reduceres altså marginalt mindre end vandgennemstrømningen. I forbindelse med Øresundsforbindelsen blev der stillet krav om en nulløsning, hvor kompensationsafgravning neutraliserede blokeringen forårsaget af anlægget. Der blev stillet krav til de bagvedliggende beregninger, at nulløsningen vandvandskifte og saltflux skulle bestemmes 36 indenfor et usikkerhedsspænd +/-0,25 %, …. Blokeringen forårsaget af Lynetteholm er dermed for både salt og vand marginalt mindre end det accepterede usikkerhedsspænd forbindelse nulløsningsbestemmelsen for Øresundsforbindelsen. Kumulative påvirkninger Der er ikke kendskab til projekter, som kan bidrage til kumulative effekter sammen med Lynetteholm. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er ikke mulige indenfor projektets rammer. De mest betydende miljøpåvirkninger er knyttet til anlæggets udstræk-ning. (Areal udstrækning og lokal påvirkning af strøm). Afværgeforanstaltninger vil derfor kræve en ændring af anlæggets overordnede udformning og udstrækning. Dette skal ses i forhold til at de mest betydende miljøpåvirkninger i relation til hydrografi er karakteriseret som moderate. Overvågning Overvågning er ikke nødvendig. Sammenfattende vurdering En opsummering af påvirkningerne og deres betydning ses i Tabel 10-
- Tabel 10-3 Sammenfattende vurdering af påvirkningen af hydrografi. Miljøpåvirkning Sår- Påvirkningens størrelse Betydning barhed Intensitet Geografisk Varighed udbredelse Anlægsfasen Strøm Lav Mellem Lokal Vedvarende Moderat Vandstand Lav Ingen / Lokal Vedvarende Ingen / Lokal Vedvarende Ubetydelig Saltholdighed Lav Ingen / ubetydelig Ubetydelig Ingen / ubetydelig Temperaturforhold Lav Lille Lokal Vedvarende Lille Bølgeforhold Lav Lille Lokal Vedvarende Lille Gennemstrømning Lav In- Grænseover- Vedvarende Ingen / gen/ubetydel skridende ubetydelig ig Driftsfasen Arealinddragelse til Lav Mellem Lokal Vedvarende Moderat Strøm Lav Mellem Lokal Vedvarende Moderat Vandstand Lav Ingen / Lokal Vedvarende Ingen / Lokal Vedv arende Lokal Vedv arende havs Ubetydelig Saltholdighed Lav Ingen / ubetydelig Ubetydelig Temperaturforhol d Lav Lille Ingen / ubetydelig Lille 37 Bølgeforhold Lav Lille Lokal Vedvarende Lille Gennemstrømning Lav Ingen/ Grænseover- Vedvarende Ingen / Ubetydelig skridende ubetydelig …
- HAVSTR ATEGIPLANLÆGNING Metode Beskrivelse af den aktuelle miljøstatus såvel som vurdering af potentiel effekt i relation til havstrategidirektivet bygger på de faglige udrednin-ger i kapitlerne for de marine parametre Sediment, Hydrografi, Vand-kvalitet, Undervandsstøj, Bundvegetation og bundfauna, Fisk, Marine pattedyr og Fugle. Havstrategidirektivet EU's havstrategidirektiv … er implementeret i dansk lov ved havstrategiloven … Loven har til formål at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. God miljøtilstand er defineret som ”havområdernes miljøtilstand, når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden for rammerne af deres naturlige vil-kår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sik-res, det vil sige: • • at de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og proces-ser samt de dermed forbundne fysiografiske, geografiske, geolo-giske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere i fuldt omfang og bevare deres modstandsdygtighed over for menneskeskabte miljøforandringer. Marine arter og habitater beskyttes, at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten forebygges, og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i indbyrdes balance. at økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egenskaber, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i det pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer, og at menneskeskabte tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke skaber forureningsvirkninger. Definitionen er meget overordnet, men sætter retning og rammerne for de videre konkretiseringer af god miljøtilstand. God miljøtilstand er beskrevet ved hjælp af følgende 11 såkaldte kvalitative deskriptorer: 1) Biodiversitet 2) Ikkehjemmehørende arter 3) Erhvervsmæssigt udnyttede fisk 4) Havets fødenet 5) Eutrofiering 6) Havbunden 7) Hydrografiske ændringer 38 … 8) Forurenende stoffer 9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum 10) Marint affald 11) Undervandsstøj Havstrategidirektivet benytter som nævnt ovenfor 11 deskriptorer, der bruges til at definere en god miljøtilstand for havmiljøet. I april 2019 blev basisanalyse for Danmarks Havstrategi II – første del offentliggjort. Heri er de 11 deskriptorer beskrevet i detaljer, herunder kriterier for ”god miljøtilstand” … I Tabel 29-1 er et samlet overordnet overblik over relevante kriterier for ”god miljøtilstand” for de 11 deskriptorer i hen-hold til … u Tabel 29-1 Beskrivelse af god miljøtilstand (GES), samt relevante kriterier, og belastninger Deskriptor … D5 Eutrofiering … D7 Hydrografisk Tilstand Beskrivelse af god miljøtilstand Relevante tilstandskriterier Relevante belastninger Menneskeskabt eutrofiering så vidt muligt er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. • Næringsstofniveauer • Direkte følger af næringsstofberigelse • Indirekte følger af næringsstofberigelse P7 Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning. • Rum lig karakterisering a f permanente ændri nger • Påvirkning fra hydrogr afiske forandring er P4 … Belastninger iden tificeret i havstrategidirektiv P1: Fysisk tab (foo tprint). P2: Fysiske skade r (fysisk forstyrrelse). P3: Anden fysisk forstyrrelse. P4: Forstyrrelse a f hydrologiske processer. ets bilag III P5: Fo rurening med farlige stoffer. P6: Fr igivelse af stoffer. P7: Berigelse med næringsstoffer og organisk m ateriale. P8: Biologisk forstyrrelse. 29.3 Vurdering af overholdelse af formå l og målsætninger I de følgende af snit beskrives potentialet for, at anlæg og drift af Lynet-teholm kan påv irke eller forhindre målop fyldelse eller det langsigtede 39 mål for god miljøtilstand (GES) for hver af de 11 deskriptorer som fastlagt i havstrategirammedirektivet, understøttet af vurderinger foretaget i de faglige vurderinger for de marine parametre … I forbindelse med belastningsdeskriptorerne fokuseres på, om aktivite-ter i forbindelse med Lynetteholms anlæg og drift vil resultere i en for-værring af belastningen (D2, D3, D5, D8, D9, D10 og D11). Herefter be-skrives påvirkningerne på tilstandsdeskriptorer (D1, D4, D6, D7) på grundlag af de relevante belastninger. 29.3.1 Belastningsdeskriptorer og påvirkningen fra projektets belastninger I tabellen nedenfor er de samlede vurderinger på havstrategidirektivet listet. Tabel 29-2 Potentielle kilder til påvirkninger og samlet vurdering af virkninger baseret på de projektrelevante deskriptorer, der er fastsat i Havstrategidirektivet (direktiv 3008/56/EF). Den samlede vurdering af påvirkning af deskriptorerne følger miljøkonsekvensvurderingerne i kapitel 10, 12, 16, 17, 18, 19 og
- Deskriptorer baseret på MFSD Belastninger Deskriptor 5 Eutrofiering: Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden. • P7: Berigelse med næringsstoffer og organisk materiale Berigelse med næringsstoffer og organisk materiale er i MKR vurderet i kap. 12 Vandkvalitet under overskriften ’Påvirkning af vandkvaliteten med iltforbrugende stoffer’ (anlægsfasen) (lille) og ’Påvirkning af vandkvalitet mht. iltindhold’ (driftsfase) (ubetydelig). Deskriptor 7 Hydrografiske fo rhold: Permanent ændri ng af de hydrografiske ege nskaber påvirker ikke de marine økosystemer i neg ativ retning. … Samlet vurdering af virkningen For de vurderede receptorer er påv irkningen vurderet til at være lille. På denne b aggrund vurderes, at påvirkningen på hydrografis ke forhold er lille. Det kan på denne baggrund konk luderes, at projektet ik ke vil forhin- 40 dre eller forsinke opnåelsen af målene eller det langsigtede mål for GES for Deskriptor D
- … 29.5 Sammenfa ttende vurdering Sammenfattend e vurderes, at anlæg og drift af Lynetteholm hverken vil påvirke belastn inger, kriterier eller mål for de 11 deskriptore r. Der er heller ikke iden tificeret kumulative forhold, som påvirke be lastninger, kriterier eller mål. På dette grundlag kan det konkluderes, at Lynette-holm ikke vil forhindre eller forsinke opnåelsen af det langsigtede mål for GES. …
- KUMULATIVE PÅVIRKNINGER Vurderede kumulative virkninger resumeres herunder på grundlag af vurderingerne i kapitlerne for de respektive miljøforhold. Der er vurde-ret at kunne forekomme kumulative virkninger for følgende miljøfor-hold: • • • • • • • • • Vandkvalitet Klima og luftkvalitet Støj Bundvegetation og – fauna Marine pattedyr Natura 2000 Landskab Sejlads Materielle goder For øvrige miljøforhold er der ikke registreret forhold som vurderes at kunne resultere i kumulative virkninger. …. …
- GRÆNSEOVERSKRIDENDE VIRKNINGER Indledning Notifikation vedrørende Lynetteholm er sendt til de svenske myndigheder i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Espoo-konventionen. De svenske myndigheder har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i hø-ringen vedrørende miljøkonsekvensvurdering af Lynetteholm. … I dette afsnit gives et sammendrag af projektet og dets sandsynlige grænseoverskridende virkninger. Afsnittet har til formål at give tilstrækkelige oplysninger til at identificere mulige grænseoverskridende virkninger. Rationalet bag og begrundelsen for det fastsatte niveau af betydning og omfang findes i de relevante afsnit i Miljøkonsekvensrapporten. … Tabel 32-1 Resumé af potentielle virkninger på miljøet. 41 Receptor Fysisk-kemisk miljø … Hydrografi Strøm, salt tempe ratur, bølger Gennemstrømnin g … Biologisk miljø Bundvegetation o g – fauna Marine pattedyr Fisk Fugle Natur på land Natura 2000 Udbredelse Potentielle virkninger Samlet betydning Lokal Grænseoverskridende Ubetydelig - moderat Ubetydelig Lokal Lille - moderat Lokal Lokal Lokal Lokal Lokal Ubetydelig - lille Lille Lille – moderat Ingen Ikke væsentlig … Der er identifice ret mulige grænseoverskridende virkninger for strømforhold (kap 10 ) med mulig effekt på strøm gennem Øresund, på klima (kap 14), med b idrag til klimaændring og på landska b (kap 24), med synlighed af pro jektet fra den svenske kyst. Betydnin gen er vurderet at være ubetydelig for gennemstrømning gennem Øres und, moderat for klima, og lille fo r landskab set fra den svenske kyst. … Der vil ske en o mfordeling af vandføringen, så der strømmer mere vand gennem D rogden renden øst for Peberholm/Sal tholm og der strømmer mere vand gennem Havneløbet. Den samlede vandføring gennem Øresun d reduceres med 0,23-0,25%. Salttran sporten reduceres med 0,21-0,23% . En vandspejlstigning på under 2 cm vil ophæve den reducerede van dføring. Med den nuværende stignin gstakt vil reduktionen være udlignet efter omkring 10 år. …
- SAMMENFATNING AF MILJØPÅVIRKNINGER I tabellen nedenfor er alle konklusionerne fra miljøvurderingen vist kortfattet. Det er opgjort, om anlæg og drift af Lynetteholm vurderes at udgøre ingen/ubetydelig, lille, moderat eller væsentlig påvirkning. … Miljøfaktor … Hydrografi Strøm Vandstand Saltholdighed Temperaturforhold Bølgeforhold Gennemstrømning Påvirkning Anlægsfase Driftsfase Moderat Ingen / ubetydelig Ingen / ubetydelig Lille Lille Ingen / ubetydelig Moderat Ingen / ubetydelig Ingen / ubetydelig Lille Lille Ingen / ubetydelig 42 Arealinddragelse til havs - Moderat … Miljøfaktor Påvirkning … Havstrategiplanlægning Påvirkning af belastninger, kriterier eller mål for de 11 deskriptore r. På dette grundlag ka n det konkluderes, at L ynetteholm ikke vil forh indre eller forsinke opn åelsen af det langsigtede mål for GES. Forhindre eller fo rsinke opnåelse af langsi gtede mål for GES Anlægsfase Drift sfase Ingen Ingen Ingen Ingen …” Den
- marts 2021 afga v By & Havn ”Tillæg til miljøkonsekvensra pport vedr. vandplaner, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender” . I tillægget er anført blandt andet følg ende: ”Baggrund Dette tillæg sup plerer miljøkonsekvensrapporten for Lyne tteholm af november 2020 samt tillæg til miljøkonsekvensrapporten a f december 2020 vedr. uddy bning af sejlrende og klapning af havbund smaterialer. De to rapporter har begge været i 8 ugers offentlig høring, som sluttede i februar
- P å baggrund af høringen, har Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen vurder et, at der er en række miljøforhold, som kræ ver en yderligere redegørel se. Det gælder følgende forhold:
- Va ndkvalitet, herunder Lynetteholm projekt ets påvirkning af tilstand og målsætninger for vandområderne Øresund Nord og Køge Bugt, samt påvirkningen af målsætninger iht. Danmarks havstrategi. …
- Uddybning af sejlrende i Svælget syd for Middelgrunden og en mindre uddybning af sejlrende i Kronløbet. ...
- Samlede og indbyrdes kumulative påvirkninger af Lynetteholm projektet – etablering af Lynetteholm, uddybning af sejlrender og klapning af optaget havbundsmateriale. … Redegørelsen for Lynetteholm projektets samlede påvirkninger er indeholdt i et selvstændigt notat. 43 Ift. Danmarks havstrategi er det vurderingen, at anlæg og drift af Lynetteholm hverken vil påvirke belastninger, kriterier eller mål for de deskriptorer, der skal måles og vurderes på. … Det er vurderet, at der ikke er væsentlige kumulative miljøpåvirknin-ger. …” Som en del af tillægget til miljøkonsekvensrapporten var der udarbejdet flere notater af Rambøll, herunder blandt andet notat af
- marts 2021 med titlen ”Tillæg til miljøkonsekvensrapport – påvirkninger fra det samlede projekt” og notat af
- marts 2021 med titlen ”Vurdering af påvirkninger af tilstand, og målsætninger i vandplaner og Danmarks havstrategi fra etablering af Lynetteholm” . Af det førstnævnte notat fremgår blandt andet følgende: ”
- Indledning … I nærværende notat behandles først de samlede eller indbyrdes kumulative påvirkninger af de tre delprojekter, og til sidst det samlede Lynetteholmprojekts kumulation med andre projekter eller aktiviteter i området. …
- Havstrategi … I Tabel 5-1 er de 11 deskriptorer undersøgt for kumulative påvirkninger fra de tre aktiviteter og eventuelle påvirkninger af de relevante recepto-rer er kort beskrevet. De enkelte aktiviteters forhold til Havstrategien er allerede beskrevet i … og i dette afsnit vurderes kun om der er kumulative påvirkninger aktiviteterne imellem. Vurderingerne er baseret nævnte referencer, Tabel 3-1 og eventuelt yderligere presfaktorer. Tabel 5-1 Vurdering af mulige kumulative påvirkninger fra aktiviteterne indbyrdes, og deres eventuelle påvirkning på opfyldelse af mål om god miljøtilstand (GES) Deskriptor Påvirkning Lynetteholmen… … Sejlrenden D5 – Eutrofiering x x Kumulative effekter, påvirkning af deskriptorer Klapning x Etableringen af Vurdering ad de kumultive påvirknnger på opfyldelse af mål om god miljøtilstand (GES) De kumulative 44 (hører under vando rådeplanerne inden for 1 sømil fra basislinjen) … D7 – Hydrografiske æn dringer ... x … (x) … x Lynetteholm giver anledning til udledning af kvælstof og fosfor der lokalt giver anledning til svagt forhøjede klorofylkoncentrationer i den nærmeste del af Øresund. Påvirk ningen i anlægsfasen er vurderet som lille og lokal og i driftsfasen ubetydelig. Frigi velsen af næringsstoffer ved uddybning og klapning er vurderet som ubety delig, og forgår i vandområdet Køge Bugt. De kumulative påvirkninger vurde res som værende ubetydelige. … Anlæggelse af en kunstig ø, uddybning af en sejlrende, og klapning af opta get havbundsma teriale påvirker hver for sig bathymetrien og de hydrografiske forhold permanent. Påvirkningen af de marine økosystemer af d e enkelte aktivitete r er på kort sigt negativ, men lokal og lille, og denne vurdering ændres ikke af at projekterne betragtes under ét. De tre aktiviteter påvirker dog ikk e påvirkninger aktiviteterne imellem vil ikke yderligere forhindre eller forsinke o pnåelsen af målene eller det langsig tede mål fo r GES fo r Deskripto r D5 – Eu trofiering … De kum ulative påvirkn inger akti vitetern e imellem vil ikke yderligere forhind re eller for sinke o pnåelsen af målene eller det langsig tede mål fo r GES fo r Deskripto r D7 – H ydrografisk e ændrin ger 45 hinanden og påvirkningen vurderes ikke at være kumulativ …
- Kumulative p åvirkninger mellem det samlede og andre plane r og projekter … Lynetteh olm proj ekt Tabel 7-1 Kumulative påvirkninger af Lynetteholm projektet – Etablering af Lynetteholm, klapning af havbundsmateriale og uddybning af sejlrender og sammenfald med andre planer, projekter og aktiviteter Projekt / Aktivitet .. Havvindmølleprojekt Nordre Flint i Øresund Kumulative påvirkninger … … Der kan være en kumulativ effekt i forhold til kvælstofdisposition til vandområdet og på Saltholm. … Det kan ikke afvises der kan være kumulative påvirkninger af Natura 2000 område N142, men da miljøkonsekvensrapporten for vindmølleparken endnu ikke har været i høring, kan de kumulative miljøpåvirkninger ikke endeligt vurderes. …
- Konklusion … Det overordned e billede er, at der ikke er væsentlige kumulered e påvirkninger, der kan ændre resultatet af de hidtil udførte vurderi nger, hverken hvad a ngår Havstrategi, Vandområdeplaner eller Natu ra 2000 og bilag IV-arte r. En god grund er selvfølgelig at belastningerne er begrænsede, men det betyder også noget, at de to væsentligste akt iviteter, etableringen af Lynetteholm-inddæmningen og klapning af opta get havbundsmater iale ligger med omkring 30 km afstand i to forsk ellige vandområder a dskilt af Drogden-tærsklen …” I notatet af
- marts 20 21 med titlen ”Vurdering af påvirkninger af tilsta nd, og målsætninger i vandpla ner og Danmarks havstrategi fra etablering af Ly netteholm” er anført blandt a ndet følgende: ” 4 Påvirkning a f målsætning for de 11 deskriptorer iht. Danma rks havstrategi … 4.1 Vurdering af overholdelse af formål og målsætninger 46 I Tabel 4-2 beskrives potentialet for, at anlæg og drift af Lynetteholm kan påvirke eller forhindre målopfyldelse eller det langsigtede mål for god miljøtilstand (GES) for hver af de 11 deskriptorer som fastlagt i havstrategirammedirektivet …, understøttet af vurderinger foretaget i de faglige vurderinger for de marine parametre i kapitel 9 Sediment, 10 Hydrografi, 12 Vandkvalitet, 16 Undervandsstøj, 17 Bundvegetation og bundfauna, 18 Fisk, 19 Marine pattedyr og 20 Fugle samt vurderinger i nærværende. I forhold til Miljøkonsekvensrapporten … er vurderingen i Tabel 4-1 opdateret for så vidt angår deskriptor 7, D7 Hydrografiske processer, og for så vidt angår de deskriptorer, hvor P4 (Forstyrrelse af hydrogra-fiske processer) indgår som belastning. Tabel 4-1 Potentielle kilder til påvirkninger og samlet vurdering af virkninger baseret på de projektrelevante deskriptorer, der er fastsat i Havstrategidirektivet (direktiv 3008/56/EF). Den samlede vurdering af påvirkning af deskriptorerne følger miljøkonsekvensvurderingerne i kapitel 10, 12, 16, 17, 18, 19 og
- Deskriptorer baseret på MFPD … Deskriptor 7 Hydrografiske forhold: Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning. Belastninger … De hydrografiske forhold og påvirkningen herpå er i MKR beskrevet i kap. 10 Hydrografi. Kilderne til ændringer i hydrografi er etablering af perimeter og arealinddragelse til havs. Påvirkninger er vurderet for Bundvegetation og bundfauna (lille) og Fisk (lille) i hhv. kap 17 og 18 under overskriften Ændring af habitat’. Ændring i hydrografi (reduktion af vandgennemstrømningen i Øresund på 0,25%) indebærer en reduktion af salttransport på 0,23%, som anført i kapitel om hydrografi i MKR for Lynetteholm … . Den blokerende virkning fra Lynetteholm opstår ved en lokal indsnævring af Øresundtværsnittet. Indsnævringen indebærer en lokal forøgelse af strømningsmodstanden og dermed en svagt dæmpende effekt på dynamikken, som giver udslag i den beregnede Samlet vurdering af virkningen … For de vurderede receptorer er påvirkningen vurderet til at være lille, og den ændrede hydrografi påvirker hverken den overordnede vandgennemstrømning eller den tilknyttede saltinfluks. … 47 blokering. For at ændre på hyppigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen kræves, at projektet har en egentlig tærskelvirkning, hvilket projektet ikke har. Hollænderdybet øst for Middelgrunden er både dybere og bredere end Kongedybet og vil derfor forsat lede salt i retning mod Østersøen. De styrende strømningstværsnit for udvekslingen af salt og vand mellem Østersøen og Kattegat vil forsat udgøres af Drogdentærsklen. Det vurderes derfor, at Lynetteholm ikke vil ændre på hyppigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen. I MKR angives, at vandgennemstrømningen af Øresund blokeres med 0,23-0,25 pct, hvilket vil blive udlignet med en havvandsstigning på 1,6 cm. For transporten af salt er blokeringen 0,21-0,23%, hvilket udlignes ved en havvandstigning på 2 cm. De angivne estimater er udelukkende baseret på strømningen i Øresund. Tages der udgangspunkt i det nuværende estimat for havspejlsstigninger korrigeret for effekt af landhævning, vil effekten på vandgennemstrømningen udlignes efter 10 år og salttransporten efter 13 år ved en betragtning alene for Øresund. De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømningen i Storebælt og Lillebælt. Storebælt er af større betydning for udveksling af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Øresund. Betragter man alle tre danske bælter under et (Lillebælt, Storebælt og Øresund), vil man finde at blokeringseffekten på 48 udvekslingen med Østersøen reelt set vil blive udlignet ved en mindre havspejlsstigning end de ovenfor angivne. En udligning af effekten må derfor forventes opnået hurtigere og formentlig efter blot 56 år. Ideen om en nulløsning er baseret på en antagelse om, at forholdene ikke må/vil ændre sig over tid. Virkeligheden er dog at havspejlsstigninger har og på sigt vil få stor betydning for udvekslingen af vand, salt og ilt gennem de tre bælter, som styrer udvekslingen af vand mellem Østersøen og Kattegat. De angivne estimater er med til at tydeliggøre, at effekten af Lynetteholm er lille, set i forhold til de klimarelaterede effekter som indtræder de kommende år. Uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden, ”Svælget”, vil desuden have en lille kompenserende effekt for den reducerede gennemstrømning som følge af Lynetteholm. Havmiljøet i Øresund og Østersøen er således generelt præget af fluktuerende indhold af ilt og salt og temperaturen varierer hen over året. I den tekniske baggrundsrapport om hydrauliske forhold …, ses eksempler på perioder i balance, perioder med saltvandsindbrud og perioder med tab af salt, og det ses at variationen i saltholdighed varierer fra under 10 PSU til over 20 PSU i yderpunkterne. Den tilstedeværende flora og fauna er således tilvænnet forhold med skiftende temperatur, salinitet og iltindhold, og det vurderes derfor, at de af- 49 ledte effekter af den ændrede hydrografi ikke påvirker tilstedeværende arter af flora og fauna, og det vurderes som i MKR, at effekten af ændring af strømforhold for bundvegetation og bundfauna, fisk og fugle er lille. Det er alt i alt vurderingen, at Lynetteholms påvirkning af vand- og saltgennemstrømningen i Øresund, ikke foringer overfladevandområderne Øresund Nord, Køge Bugt og Østersø, da der ikke er en betydende påvirkning af hverken den økologiske eller kemiske tilstand. … 4.3 Sammenfatt ende vurdering Sammenfattend e vurderes, at anlæg og drift af Lynetteho lm hverken vil påvirke belastn inger, kriterier eller mål for de 11 deskript orer. Der er heller ikke iden tificeret kumulative forhold, som påvirke r belastninger, kriterier eller m ål. På dette grundlag kan det konkludere s, at Lynetteholm ikke vil fo rhindre eller forsinke opnåelsen af det lan gsigtede mål for GES. For vurdering a f påvirkning af havmiljø, flora og fauna a f de samlede presfaktorer fra projektet, henvises til notat om samlede p åvirkninger …” Den
- april 2021 frems atte den daværende transportminister, Person 1, lovforslaget til anlæ gsloven (lovforslag nr. L 220). Lovforslag et omtales nærmere nedenfor i afsnit 2.
- Trafikstyrelsen afgav den
- maj 2021 ”Sammenfattende redegørelse, Miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm, temarapport for uddybning af sejlrende og klapning samt supplerende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm” . Det hedder i redegørelsen blandt andet: ”1.2 Offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten, temarapporten samt supplerende miljøkonsekvensrapport Miljøkonsekvensrapporten har været i offentlig høring og i høring hos berørte myndigheder samt ESPOO-høring i Sverige i perioden fra den
- november 2020 til den
- januar
- Temarapporten har været i høring fra
- december 2020 til
- februar
- 50 Trafikstyrelsen har modtaget ca. 900 høringssvar, som alle er listet i bi-lag 1 ”Oversigt over indkomne høringssvar” . Som opfølgning på ovenstående høringer blev der udarbejdet en supplerende miljøkonsekvensrapport. Rapporten uddyber og besvarer spørgsmål, der blev rejst i høringsperioderne. Denne supplerende rap-port har været i offentlig høring i april 2021 og der indkom 96 hørings-svar. Den sammenfattende redegørelse vil sammen med miljøkonsekvensrapporten, temarapporten, den supplerende miljøkonsekvensrapport og implementeringsredegørelsen indgå i beslutningsgrundlaget for vedtagelse af lov om anlæg af Lynetteholm. 2 Bemærkninger der skal indarbejdes i implementeringsredegørelsen. … Endvidere kan Trafikstyrelsen oplyse, at de svenske myndigheder anbefaler, at der arrangeres en
- parts granskning af strømningsberegningerne og påvirkning af saltbalance i Østersøen. Dette forslag indgår i det fortsatte ESPOO-samråd. 3 Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og temarapport … 3.6 Vandkvalitet, klapning og marine forhold 3.6.1 Høringssvar vedr. vandgennemstrømning i Øresund og påvirkning af salttransporten til Østersøen Flere høringssvar, herunder fra Danmarks Naturfredningsforening, påpeger at etablering af Lynetteholm ikke må påvirke vandgennemstrømningen og saltbalancen i Øresund. Ved etablering af Øresundsforbindelsen var det et myndighedskrav, at der ikke måtte være en påvirkning, en såkaldt 0-løsning, hvilket også bør gælde for Lynetteholm. By & Havns bemærkninger: Det er By & Havns vurdering, at Lynetteholms påvirkning på gennemstrømningen af Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden for den almindelige variation over årene. På længere sigt, vil der heller ikke være en mærk-bar påvirkning af havmiljøet på grund af havspejlsstigninger. … Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Der henvises i øvrigt til, at der er udarbejdet en supplerende miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative effekter. … 4 Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende miljøkonsekvensrapport 51 … 4.3.4 Påvirkning i forhold til Danmarks Havstrategi DN, DS og GeoHav kommenterer i deres høringssvar, at Lynetteholms påvirkning af en række af deskriptorerne i Danmarks Havstrategi, herunder om nr. 1 Biodiversitet, nr. 4 Fødekæder, nr. 5 Eutrofiering samt nr. 7 Hydrografiske forhold ikke er fyldestgørende beskrevet. DN Bornholm støtter op om kommentarerne vedr. hydrografiske forhold. Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at de enkelte presfaktorer ikke kan betragtes enkeltvis, men må vurderes i forhold til samtidige presfakto-rer. Kumulative effekter af projektets aktiviteter på tværs af deskripto-rerne bør adresseres i henhold til påvirkning af havets økosystemer samt de i Danmarks Havstrategi beskrevne miljømål og indsatspro-grammer for de relevante deskriptorer. Der bør ligeledes inkluderes en sammenfattende konklusion for miljøpåvirkning på tværs af deskriptorerne i Havstrategien samt en vurdering af, hvorvidt projektet på den baggrund vil være til hinder for opfyldelse af fastsatte miljømål og opnåelsen eller opretholdelsen af god miljøtilstand. By & Havns bemærkninger: I forhold til deskriptorerne nr. 1, 4 og 5, henvises til bemærkninger til disse emner. I forhold til deskriptor nr. 7 om hydrografiske forhold, kommenterer DN og DS at Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømningen i Øresund og vand- og salttilførslen til Østersøen kan være negativ. I miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm, kapitel 12, og i den bagvedliggende baggrundsrapport om hydrologiske forhold, er de hydrografiske forhold og Lynetteholms påvirkning af gennemstrømningen i Øresund og påvirkning af Østersøen vurderet til ingen/ubetydelig. … Resultatet af den samlede vurdering viser, at det oftest er en enkelt presfaktor, fx arealinddragelse, undervandsstøj eller sedimentspild, der dominerer, og der er ingen tilfælde hvor en kumulativ betragtning æn-drer vurderingen af påvirkningsgraden i forhold til den vurdering, der er foretaget i de enkelte delprojekter. Det vurderes således, at der ikke er væsentlige kumulative påvirkninger fra de samlede presfaktorer. Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen noterer sig, at der er foretaget en vurdering af de samle-de påvirkninger, og at det oftest er en enkelt presfaktor, der dominerer, samt at disse er umiddelbart additive . På den baggrund har styrelsen ikke yderligere bemærkninger. …
- ESPOO-proces … 52 Der har efterfølgende været afholdt møder mellem myndighederne og udarbejdet supplerende notater med specielt fokus på de svenske bemærkninger. Nedenstående er en behandling af de svenske høringssvar Trafikstyrel-sen har modtaget på baggrund af høringerne for miljøkonsekvensrap-porten, temarapporten samt den supplerende miljøkonsekvensrapport. ESPOOprocessen er endnu ikke afsluttet, og der pågår derfor stadig dialog med Sverige. 5.1 Høringssvar indkommet ifm. Miljøkonsekvensrapport og temarapport … 5.1.7 Høringssvar vedr. gennemstrømning i Øresund/blokering Flere myndigheder, Malmö Stad, Vattenmyndigheten Södra Östersjön og Länsstyrelsen i Skåne er bekymret for Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømningen i Øresund. Herudover er der kritik af beregningsgrundlaget for vurdering af gennemstrømning samt at Lynette-holm ifølge miljøkonsekvensrapporten vil reducere gennemstrømnin-gen med 0,25 pct. Myndighederne er kritisk over for argumentet om, at blokeringen vil blive udlignet som følge stigningen i havspejlet som følge af klimaforandringerne. By & Havns bemærkninger: Det er By & Havns vurdering, at Lynetteholms påvirkningen på gennemstrømningen af Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden for den almindelige variation over årene. På længere sigt, vil der heller ikke være en mærk-bar påvirkning af havmiljøet på grund af havspejlsstigninger. … Beregningerne viser helt naturligt en lokal påvirkning, idet Lynette-holm opfyldningen begrænser gennemstrømningen af Kongedybet. Beregningerne viser også at det samme vand i stedet ledes øst om Lynetteholm hen over Middelgrunden og gennem Hollænderdybet. For det samlede Øresundstværsnit er påvirkningen meget lille. Ser man frem i tid vil vandstandsniveauet i Øresund gradvist øges over tid, som følge af klimarelaterede havspejlsstigninger. Dette løft at vandstand vil mindske den blokerende effekt af Drogden tærsklen og der-med øge Øresunds lednings-evne. I 2072 vil effekten af havspejlstignin-ger have langt større indvirkning på udvekslingen af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Lynetteholm opfyldningen. … Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen kan oplyse, at der pågår dialog mellem de svenske myndigheder og bygherre vedr. dette emne. Bygherre forventer at kun-ne besvare disse spørgsmål baseret på de allerede gennemførte analyser og miljøvurderinger. Styrelsen afventer denne afklaring. … 53 5.2 Høringssvar indkommet ifm. supplerende miljøkonsekvensrapport samt supplerende notater 5.2.1 Høringssvar generelt Sverige anser ikke samrådet for afsluttet med henvisning til art. 5 i ESPOO (hvori der står at parterne skal være enige om tidsrammen). Sverige anerkender, at ESPOO-processen har ført til, at en række sven-ske bekymringer er blevet afklaret og ikke længere er aktuelle. Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen anerkender, at der stadig pågår dialog mellem de sven-ske og danske myndigheder. … 5.2.3 Høringssvar vedr. gennemstrømning til Østersøen De svenske myndigheder finder spørgsmålet om gennemstrømningen til Østersøen kompliceret og utilstrækkeligt belyst, og der bør derfor anvendes et forsigtighedsprincip. Endvidere mener de, at spørgsmålet bør ses i en større sammenhæng og underlægges en ekstern granskning af tredje part. By & Havns bemærkninger: Projektets blokerende effekt er blevet belyst i teknisk baggrundsrapport nr. 1 Hydrauliske undersøgelser. I denne er der fundet en blokering af vandføringen på 0,23-0,25% og for transport af salt på 0,21-0,23%. Lynetteholm er en opfyldning ved land, som har som afledt konsekvens at strømningstværsnittet i Øresund indsnævres helt lokalt. Indsnævrin-gen indebærer en lokal forøgelse af strømhastigheder og strømnings-modstand og har dermed en svag dæmpende effekt på dynamikken, som giver sig udslag i den beregnede blokering. For at ændre på hyp-pigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen kræves, at projektet har en egentlig tærskelvirkning, og det har Lynetteholm pro-jektet ikke. Hollænderdybet øst for Middelgrunden er både dybere og bredere end Kongedybet og vil derfor forsat lede salt i retning mod Østersøen. De styrende strømningstværsnit for udvekslingen af salt og vand mellem Østersøen og Kattegat, vil forsat udgøres af Drogdentær-sklen. Vurderingen er derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil æn-dre på hyppigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen. Lynetteholm adskiller sig fra Øresundsbroprojektet ved at påvirknin-gen er af mere lokal karakter. Øresundsbroen strækker sig tværs over Øresund i området ved Drogdentærsklen, hvor den egentlige regule-ring af vandskiftet finder sted. Øresundsforbindelsen kunne derfor risi-kere at bidrage yderligere til tærskeleffekten, og derved gøre det svære-re at udveksle vand og salt mellem Østersøen og Kattegat via Øresund. Dette er ikke tilfældet med Lynetteholm. I forbindelse med Øresundsbroprojektet blev der udover tunnelen og broen etableret en ny ø, Peberholm og opfyldt i et større område øst for Københavns lufthavn, hvor tunnelportalen er etableret …. Lynetteholm opfyldningen er placeret i et område, hvor strømforholdene er langt mere moderate og derved af mindre betydning for strømningsmod-standen igennem Øresund. Som en del af broprojektet blev der udført 54 kompensationsafgravning for at afbøde projektets blokerende effekt. … Kompensationsafgravning giver ikke mening i forbindelse med Lynetteholm, idet der for at minimere gravemængderne vil skulle udvælges et område med forekomst af høje strømhastigheder med stor spredning af gravespild til følge. Et sådant område vil … være beliggende langt væk fra Lynetteholm projektets primære påvirkningsområde og der-med introducere en ny og større og ikke mindst uønsket miljøpåvirk-ning. … De i forbindelse med Lynetteholm projektet udførte blokeringsberegninger har vist, at det er nødvendigt at regne på en periode af minimum 56 måneders varighed for at opnå et stabilt blokeringsmål. De til dette projekt angivne blokeringsmål er fundet på baggrund af et helt år, såle-des at sæsonvariationer er indeholdt og der er opnået en asymptotisk værdi for påvirkningen. Blokeringsberegningerne fra Øresundsforbin-delsen, blev udført for en periode af 2-3 måneders varighed. Der er der-for en større usikkerhed på de dengang udførte beregninger, idet mo-delperioden har brug for en længere periode til at konvergere fuldt mod en asymptotisk værdi. I de dengang udførte beregninger blev blo-keringskravet (som skulle opnås ved kompensationsafgravning) fastsat til mindre end 0,1% med et usikkerhedsspænd estimeret til +/- 0,25% indenfor en usikkerhed begrænset til et 95 % konfidensinterval. Den ved nulløsningen accepterede usikkerhed er dermed større eller af samme størrelse, som den estimerede blokering af Lynetteholm. Her 20 år efter forbindelsens etablering, har der ikke kunne konstateres nogen betydende påvirkning af forholdene syd for Drogdentærsklen. Det samme vil gøre sig gældende for Lynetteholm. SMHI angiver i deres høringssvar, at de er enige i, at en blokeringsef-fekt på 0,25 % isoleret set er acceptabelt. De udtrykker dog bekymringer om, at der kan være andre projekter (broer, vindmølleparker og rørled-ninger), som vil kunne bidrage til en mereffekt. Der er pt. ingen bropro-jekter i Øresundsregionen, som vil bidrage til en blokeringseffekt. Rør-ledninger vil typisk være nedgravet og dermed heller ikke bidrage til en blokering. HOFOR har planer om at etablere en vindmøllepark på Nordre Flint med en kapacitet på 160 MW, svarende til 16 vindmøller a 10 MW. Den blokerende effekt fra vindmølleparken (hvis opført) må vurderes at være marginal og ikke give anledning til en revurdering af blokeringsestimaterne. Endelig vil havspejlsstigninger i de kommende årtier foranledige at ledningsevnen for transport af vand og salt igen-nem Øresund øges og dermed relativt hurtigt udligne den beregnede blokeringseffekt. … Trafikstyrelsens bemærkninger: Trafikstyrelsen kan oplyse, at de svenske myndigheder anbefaler, at der arrangeres en
- parts granskning af strømningsberegningerne og påvirkning af saltbalance i Østersøen. Dette forslag indgår i det fortsatte ESPOO-samråd.” 55 Transportministeren oversendte den
- juni 2021 implementeringsredegørelsen til Folketingets Transportudvalg. Det hedder i implementeringsredegørelsen blandt andet: ”1.3 Implementeringsredegørelsens formål Da beskrivelsen af anlægsprojektet i lovforslaget til anlægsloven – un-der hensyn til anlægsprojektets omfang – nødvendigvis må være over-ordnet, er der i tillæg til lovbemærkningerne og projektbeskrivelsen i miljøkonsekvensvurderingerne udarbejdet nærværende implementeringsredegørelse, som indeholder en sammenfattende beskrivelse af det projekt, som Folketinget vedtager, samt en opregning af de vilkår inden for hvilke, anlægsprojektet skal gennemføres. I implementeringsredegørelsen er der redegjort for, hvorledes varetagelsen af hensyn til miljø og natur samt gennemførelse af afværgeforanstaltninger, vil ske af hensyn til de relevante miljø- og naturinteresser, som berøres af anlægsprojektet. Formålet hermed er at sikre en effektiv og målrettet implementering af disse afværgeforanstaltninger under hensyn til, at dele af den almindelige miljølovgivning ikke finder an-vendelse på anlægsprojektet. Implementeringsredegørelsen indeholder en uddybende anvisning på, hvordan anlægsprojektet, som Folketinget tilslutter sig, skal udmøntes i praksis. By & Havn er således forpligtet til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med anlægsloven, herunder gennemførte miljøkonsekvensvurderinger samt implementeringsredegørelsen. … Afgravning af gytje og uddybningsarbejderne kan medføre, at der op-står opslæmning af fine partikler i vandet, som vil vise sig som sedimentfaner. Af hensyn til det marine miljø og lysblokering fra sedimentfanerne er der stillet vilkår om, at By & Havn skal uddybe og afgrave i vinterhalvåret, mens tilbagefyld med sand også kan gøres om somme-ren. … 5 Vilkår for anlægsfasen 5.1 Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af havbundsmateriale under Lynetteholms perimeter og dæmninger … A. Udgravning af sediment må udelukkende ske i vinterhalvåret i perioden oktober til og med marts. …” 2.
- Anlægsloven,