SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 30. august 2021 EKSTRAHERET VERSION TIL OFFENTLIGGØRELSE Sag BS-24099/2018-SHR Nokas Værdihåndtering A/S (advokat Michael Honoré og advokat Peter Stig Jakobsen)

§ 6

og § 11 ved indgåelse af eksklusivaftaler og anvendelse af 2 urimeligt lave priser. Loomis Danmark A/S og Loomis Teknik A/S påstår frifindelse for dette krav. Erstatningskravet er under sagen nærmere opdelt i tre krav, nemlig krav 1 på 187.634.498 kr. angående et aftaletillæg af

1. august 2016 og spørgsmålet, om dette udgør en ulovlig eksklusiv købsforpligtelse (svarende til påstand 1 under denne delforhandling). Krav 2 på 38.635.564 kr. vedrørende Bankernes Kontantservice prissætning over for visse detailvirksomheder i periode 2014 – 2016 og spørgsmålet om urimeligt lave prise (svarende til påstand 2 under denne delforhandling) og krav 3 angående såkaldte ekstraordinære omkostninger på 704.475 kr. forbundet med krav 1 og
2. I denne kendelse tages der efter delforhandling herom særskilt og forlods stilling til spørgsmålet om ansvarsgrundlag i overensstemmelse med rettens beslutning af
3. juni 2020 i henhold til retsplejelovens § 253, stk. 1 og
4. Sagsøgeren, Nokas Værdihåndtering A/S, har under delforhandlingen nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Bankernes Kontantservice A/S (Loomis Teknik A/S) og Loomis Danmark A/S tilpligtes at anerkende at have handlet ansvarspådragende over for Nokas Værdihåndtering A/S ved den
5. august 2016 at have indgået aftaler med 50 bankkunder om, at disse bankkunder i alle væsentlige henseender (”in all material respects”) og i overensstemmelse med hidtidig praksis (”consistent with past practice ”) frem til
6. december 2019 skulle fortsætte med at købe de ydelser, som de hidtil havde aftaget fra Bankernes Kontantservice A/S, fra den nye enhed Bankernes Kontantservice A/S (Loomis Teknik A/S)/Loomis Danmark A/S, i strid med EUF-traktatens artikel 101 og 102 (og

§§ 6og 11).

Påstand 2: Bankernes Kontantservice A/S (Loomis Teknik A/S) og Loomis Danmark A/S tilpligtes at anerkende at have handlet ansvarspådragende over for Nokas Værdihåndtering A/S ved i perioden 2014-2016 at have anvendt urimeligt lave priser på detailmarkedet for kontanthåndteringsydelser over for kunderne COOP, Top-Toy, Lidl, Baresso Coffee, Jem & Fix, Sportmaster, H&M, Imerco og Aldi i strid med EUF-traktatens artikel 102 og

§ 11. De sagsøgte, Loomis Danmark A/S og Loomis Teknik A/S, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen 3 Sagens parter Nokas Værdihåndtering A/S (herefter Nokas) Nokas er et datterselskab til det norske selskab Nokas AS. Nokas opkøbte i 2011 Dansk Værdihåndtering A/S og trådte dermed ind på det danske marked for værdihåndtering. I 2015 omsatte Nokas for ca. […] kr. og havde en estimeret markedsandel på omkring […] i Danmark. Loomis Danmark A/S (herefter Loomis Danmark) Loomis Danmark er en filial af Loomis AB, der har hovedsæde i Sverige. Loomis trådte ind på det danske marked for værdihåndtering i 2006/

1. I 2015 havde Loomis Danmark en omsætning på ca. […] kr. og en markedsandel på ca. […] i Danmark. Loomis Teknik A/S (herefter Loomis Teknik) Bankernes Kontantservice A/S (herefter ”BKS”) blev etableret i 2010 ved en sammenlægning af en række pengeinstitutters kontantfunktioner og var ejet af Nationalbanken og 61 pengeinstitutter. Loomis Danmark opkøbte i august 2016 BKS (nu Loomis Teknik). I dag er Loomis Teknik et datterselskab i Loomis-koncernen. I 2015, dvs. inden Loomis Danmarks opkøb af BKS, havde BKS en nettoomsætning på ca. […] kr. og en markedsandel af værdihåndteringsydelser på ca. […] % i Danmark. Efter Loomis Danmarks opkøb af BKS fik Loomis Teknik en samlet markedsandel på ca. […] %. Det er ubestridt i sagen, at Loomis Teknik herefter indtog en dominerende stilling på markedet for værdihåndtering i Danmark. Nærmere oplysninger om selskaberne fremgår nedenfor under ”vedrørende krav 1” . I det følgende er ”Loomis” en samlebetegnelse for Loomis Danmark og Loomis Teknik. Kort om markedet for værdihåndtering Nærværende sag vedrører markedet for værdihåndtering i Danmark, som navnlig består af to slags ydelser: 4 - Afhentning og transport af kontanter til og fra kunderne. Transporten foregår i sikrede køretøjer og med særligt uddannet personale og udstyr. - Sortering, optælling, pakning og kontrol af kontanterne i sikrede kontanthåndteringscentre efter Nationalbankens standard. Aftagerne af værdihåndteringsydelser i Danmark findes inden for banksegmentet, der omfatter pengeinstitutter, og detailsegmentet, som omfatter de fysiske forretninger. Markedet for værdihåndtering er præget af en tendens til faldende antal af betalinger med kontanter i samfundet og dermed et nedadgående marked målt på omsætning. I 2010 blev der indført en ny sikkerhedsstandard for værdihåndtering, DS 3999, der bl.a. stiller krav til indretningen af køretøjer, uddannelse af personale, selve værdihåndteringen m.v. I 2015 var den samlede omsætning på det relevante marked ca. 650 mio. kr. Vedrørende krav 1 Ansvarsgrundlaget i relation til krav 1 handler om, hvorvidt et aftaletillæg af
2. august 2016 er udtryk for konkurrencebegrænsende adfærd i strid med Traktaten om den Europæiske Funktionsmåde (herefter TEUF) artikel 101 og

§ 6, stk.

1. Loomis Danmark erhvervede BKS ved en overdragelsesaftale af
2. august
3. Selve overdragelsen blev gennemført den
4. august
5. Der er fremlagt priskalkulationer vedrørende bl.a. værdiansættelsen af BKS, der lå til grund for Loomis’ beslutning om køb af BKS. Som led i erhvervelsen blev der indgået en tillægsaftale af
6. august 2016 mellem BKS og 50 af de 61 sælgende banker. Af tillægsaftalen af
7. august 2016 fremgår følgende: ”… ADDENDUM TO BANK CUSTOMER AGREEMENTS BY AND AMONG THE SIGNATORIES SET OUT BELOW Reference is made to the respective bank customer agreements entered into between Bankernes Kontantservice A/S ("BKS ") and each of the other signatories set out below (the "Bank Customers ") (the said bank customer agreements hereinafter the "Agreements "). 5 By entering into this addendum to the Agreements (the "Addendum"), the respective parties to each of the Agreements agree to make the changes set out herein to such respective Agreements and accordingly, where there are conflict between the provisions of the Agreements and this Addendum, this Addendum shall prevail. 1 Non-termination The Parties agree that neither party may terminate or demand amendment of the Agreements, including without limitations any services provided under the Agreements, with effect before 31 December 2019, other than as set out below. Further, during a transitional period beginning from the date of this Amendment and ending on 31 December 2019, each of the Bank Customers undertake to continue, in all material respects, consistent with past practice to purchase the services purchased from BKS under the Agreements as of the date hereof, in so far as the relevant Bank Customer continues to require such services in its business. Notwithstanding the aforementioned, the above undertaking shall not apply during any period where BKS is in breach of the relevant Agreement and the remedies available under the Agreement for such breach is, reasonably, not sufficient to remedy such breach. It is expressly agreed and understood that the undertaking set forth in the immediately preceding sentence does not constitute any obligation on the part of any Bank Customer (i) to exclusively purchase services from BKS or (ii) to guarantee any minimum volume of revenues to BKS. 2 Price reductions Effective with respect to services provided during the period from 1 January 2017 and until 31 December 2019, the Parties agree to reduce the existing prices payable by each of the Bank Customers under the respective Agreements by ten

§ 6, stk.

1, henholdsvis TEUF artikel 101, stk.

1. Herunder vedrører sagen også, hvorvidt den nævnte aftale er accessorisk til aftalen om virksomhedsoverdragelse.
2. Sagen vedrører endvidere spørgsmålet, om klausulen er egnet til at afskærme konkurrencen på det relevante marked, og om Loomis derved kan have misbrugt en dominerende stilling i strid med § 11, stk. 1, henholdsvis TEUF artikel
4. Det er styrelsens umiddelbare vurdering, at det relevante marked i sagen med overvejende sandsynlighed kan afgrænses til markedet for værdihåndtering i Danmark. Værdihåndtering omfatter både fysisk transport af kontanter, sortering, optælling og pakning af kontanter samt kontrol af kontanternes beskaffenhed mv. Kunderne, der efterspørger værdihåndtering, er primært pengeinstitutter og større detailhandelsvirksomheder. Styrelsen har dog ikke foretaget en endelig afgrænsning af det relevante marked i denne sag.
5. Værdihåndtering er et område i tilbagegang i Danmark, da kontanter i stigende grad erstattes af betalingskort og andre former for elektronisk overførsel af penge.
6. Inden Loomis’ køb af BKS i august 2016 havde Loomis ud fra det oplyste en andel af det mest sandsynlige relevante marked for værdihåndtering i Danmark på ca. [10-20] pct., mens Nokas havde en andel på ca. [15-25] pct. Både Loomis og Nokas hentede hovedsageligt deres omsætning fra detailhandelskunder. BKS hentede derimod hovedsageligt sin omsætning fra bankkunder. BKS havde en estimeret andel på ca. [60-70] pct. af et samlet dansk marked for værdihåndtering.
7. Loomis overtog med opkøbet af BKS tillige BKS’ aftaler med pengeinstitut-kunderne og opnåede derved en estimeret andel af det mest sandsynlige relevante marked på ca. [75-85] pct.
8. Oplysningerne i sagen viser efter styrelsens umiddelbare vurdering, at: • • pengeinstitutterne tidligere har dækket næsten hele deres behov hos BKS Loomis med købet af BKS overtog pengeinstitutternes leveringsaftaler med BKS 8 pengeinstitutterne i medfør af tillægsaftalens punkt 1 ikke må opsige eller ændre disse aftaler • pengeinstitutterne har pligt til i alt væsentligt (” in all material respects” ) at fortsætte med at få dækket deres behov for værdihåndteringsydelser hos Loomis’ datterselskab BKS indtil udgangen af 2019 • pengeinstitutterne er utilbøjelige til at entrere med mere end én leverandør af værdihåndteringsydelser. •
9. Det kan udgøre en overtrædelse af

§ 6

og § 11, henholdsvis TEUF artikel 101 og 102, hvis en leverandør med markedsstyrke henholdsvis en dominerende stilling aftaler med sine kunder, at de skal dække hele eller en betydelig del af deres efterspørgsel hos leverandøren. Det gælder især, hvis kunderne står for en stor del af købet af de pågældende varer eller ydelser. I relation til denne sag har Loomis opnået en betydelig position på et marked for værdihåndteringsydelser i Danmark, og de pengeinstitut-kunder, der har underskrevet tillægsaftalen, står for over halvdelen af efterspørgslen efter disse ydelser.

1. Styrelsens betænkelighed består således nærmere i, at aftalen mellem pengeinstitutterne og Loomis kan begrænse konkurrencen mellem værdihåndteringsvirksomhederne. I en periode på 3 år og 5 måneder vil konkurrencen ikke ske på normale vilkår, hvilket kan påvirke den kompetitive proces og marginalisere den eneste reelle konkurrent. Aftalen kan således medføre, at en væsentlig del af kunderne – pengeinstitutterne – vil afholde sig fra at teste markedet. Dermed risikerer konkurrencen på markedet at blive påvirket negativt af, at én af aktørerne har en særlig fordel. På et marked, hvor stordriftsfordele samt synergigevinster forbundet med at servicere både pengeinstitutter og detailkunder umiddelbart synes at spille en væsentlig rolle, kan en marginalisering af den eneste konkurrent få negative konkurrencemæssige konsekvenser. En sådan konkurrencebegrænsning kan medføre højere priser og færre valgmuligheder til skade for kunderne og i sidste ende forbrugerne.
2. Loomis og pengeinstitutterne er ikke enige i, at klausulen i tillægsaftalens punkt 1 kan udgøre en overtrædelse af konkurrencereglerne, og vedkender sig dermed ingen sådan overtrædelse. Derimod anser parterne forpligtelsen som accesorisk inden for rammerne af Kommissionens meddelelse herom. Parterne har imidlertid tilbudt at imødegå styrelsens betænkeligheder ved at afgive tilsagn i sagen. Loomis og de underskrivende pengeinstitutter har således tilbudt at ændre ordlyden i tillægsaftalens punkt
4. Parterne har tilbudt at fjerne bestemmelsen om, at de underskrivende pengeinstitutter i den aftalte periode forpligter sig til i alt væsentligt (” in all material respects ”) fortsat at købe ydelserne hos Loomis Teknik i samme omfang, som de tidligere havde købt hos BKS.
5. Tilsagnet indebærer yderligere, at aftalen mellem Loomis og pengeinstitutterne præciseres, således at det nu eksplicit fremgår, at de underskrivende pengeinstitutter hverken helt eller delvist er forpligtede til af aftage værdihåndteringsydelser fra Loomis.
6. Styrelsen har efter en helhedsvurdering fundet, at sagen er egnet til at blive afsluttet med tilsagn, jf. i det følgende: 9
7. Styrelsen har for det første lagt vægt på, at tilsagnet om at ændre tillægsaftalens punkt 1 imødekommer styrelsens betænkeligheder. Tilsagnet sikrer, at det er de enkelte pengeinstitutters eget valg, om de fortsat vil indgå aftale med Loomis Teknik om levering af værdihåndteringsydelserne, eller om pengeinstitutterne vil afprøve markedet for eventuelt at indgå aftale med en anden leverandør af ydelserne. Dermed åbnes der i højere grad for mulig konkurrence om levering af værdihåndteringsydelser til bankkundesegmentet.
8. Styrelsen har for det andet lagt vægt på, at der med en tilsagnsløsning opnås et resultat, der har mindst samme effekt for konkurrencen som en eventuel påbudsafgørelse. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at en tilsagnsløsning hurtigere vil kunne bidrage til at opnå det tilsigtede mål om at fjerne mulige barrierer for konkurrencen på markedet.
9. Styrelsen har for det tredje lagt vægt på, at parternes tilbud om at afgive tilsagn blev givet tidligt i sagsforløbet.
10. Styrelsen har endelig lagt vægt på, at en tilsagnsløsning i sagen konkret er ressourcebesparende for styrelsen.
11. Styrelsen har ikke taget endelig stilling til afgrænsningen af det relevante marked eller til, om parterne har overtrådt konkurrenceloven. Det skyldes, at styrelsens betænkeligheder imødekommes ved parternes tilsagn.
12. AFGØRELSE
13. Konkurrencerådet træffer følgende afgørelse:
14. Det meddeles Loomis Danmark A/S og de pengeinstitutter, der har underskrevet tillægsaftalen, (Addendum af
15. august 2016), at: • det tilsagn, som Loomis Danmark A/S og de involverede pengeinstitutter har afgivet den
16. november 2017, fjerner Konkurrencerådets betænkeligheder ved, at tillægsaftalens punkt 1.” Non-termination” kan afskærme markedet og dermed begrænse konkurrencen på markedet for værdihåndteringsydelser i Danmark, jf.

§ 6, stk.

1, henholdsvis TEUF artikel 101, stk. 1, og

§ 11, stk.

1, henholdsvis TEUF artikel 102, • det afgivne tilsagn gøres bindende for Loomis Danmark A/S og de involverede pengeinstitutter fra og med den 20. december 2017, jf.

§ 6, stk.

4,

1. punktum, samt § 11, stk. 4,
2. punktum, jf. § 16 a, stk. 1, • tilsagnet gælder uden tidsbegrænsning, men har ikke længere nogen materiel effekt – og er dermed heller ikke bindende for parterne – efter den
3. december 2019, hvor den reviderede tillægsaftale udløber. Konkurrencerådet kan dog efter den
4. december 2019 gribe ind over for en eventuel overtrædelse af tilsagnet, som måtte have fundet sted i perioden fra tilsagnet trådte i kraft frem til og med
5. december 2019, jf. konkurrecelovens § 16 a, stk.
6. 2.1 Tilsagn
7. Loomis Danmark A/S og de pengeinstitutter, der har underskrevet Addendum af
8. august 2016, har afgivet følgende tilsagn: 12
9. SAGSFREMSTILLING 3.1 INDLEDNING
10. Denne sag omhandler en klausul i en tillægsaftale, som Loomis har indgået med 50 pengeinstitutter. Tillægsaftalen blev indgået i forbindelse med, at Loomis’ købte BKS af pengeinstitutterne. De 50 pengeinstitutter, der indgik tillægsaftalen, var også kunder hos BKS.
11. BKS var tidligere ejet af 61 pengeinstitutter.1 Fusionen mellem Loomis og BKS blev gennemført ved en overdragelsesaftale ” Share Sale and Purchase Agreement” af
12. august
13. Selve overdragelsen blev gennemført den
14. august
16. Fusionen betød, at aktørerne, der tilbød værdihåndteringsydelser til danske kunder, reelt blev reduceret fra tre til to.2 Omsætningen for de fusionerende virksomheder lå imidlertid under tærskelværdien i

§ 12, stk.

1, og fusionen var derfor ikke anmeldelsespligtig efter

§ 12b. 34.

Loomis orienterede i juni 2016 styrelsen om virksomhedens forestående køb af BKS. Loomis ønskede klarhed over, hvorvidt styrelsen fandt grundlag for at anmode Kommissionen om at behandle sagen efter artikel 22 i fusionsforordningen.3

1. Af Loomis’ redegørelse til styrelsen om den forestående fusion fremgår bl.a., at de daværende ejere af BKS (de 61 pengeinstitutter) næsten udelukkende havde dækket deres behov for værdihåndteringsydelser hos BKS,4 og at den forestående transaktion bl.a. derfor kunne bidrage til at øge dynamikken og mobiliteten på værdihåndteringsmarkedet efter en overgangsperiode.
2. Efter Loomis overtog BKS, modtog styrelsen en henvendelse fra Nokas.5 Virksomheden Nokas er den eneste anden større aktør, der tilbyder værdihåndteringsydelser til danske kunder. Det følger af Nokas’ henvendelse, at virksomheden mente, at de sælgende pengeinstitutter havde forpligtet sig til fremover at dække deres behov for værdihåndteringsydelser hos Loomis. Nokas sendte efterfølgende, den
3. december 2016, en klage til styrelsen.6
4. Styrelsen har på baggrund af henvendelsen og klagen fra Nokas bl.a. indhentet nærmere oplysninger om virksomhederne på markedet, herunder pengeinstitutters brug af værdihåndteringstjenester, samt oplysninger om omstændighederne ved fusionen mellem Loomis og BKS.
5. De indhentede oplysninger viste bl.a., at Loomis har indgået en tillægsaftale med 50 af de tidligere ejere af BKS (pengeinstitutterne) om, at ingen af parterne må opsige eller ændre de aftaler, som pengeinstitutterne tidligere havde indgået med 1 Herunder blandt andet Nationalbanken, som dog ikke er part i tillægsaftalen. 2 Ifølge de oplysninger, som styrelsen er i besiddelse af, findes der ud over Loomis og Nokas, kun en enkelt mindre virksomhed inden for værdihåndtering. Denne virksomhed er dog kun godkendt til af udføre transport af kontanter og har ikke kapacitet til at servicere større bank- eller detailhandelskunder. 3 Ifølge fusionsforordningens artikel 22 kan en medlemsstat anmode Kommissionen om at behandle en fusion, der ikke har fællesskabsdimension, men som påvirker samhandelen mellem medlemsstater, hvis der er fare for, at fusionen vil påvirke konkurrencen betydeligt i den medlemsstat, der har fremsat anmodningen. 4 Jf. brev fra Loomis af
6. juni
7. 5 Brev fra Nokas af
8. september
9. 6 Klagen fra Nokas af
10. december
11. 13 BKS, og som Loomis nu har overtaget i forbindelse med købet af BKS. Denne klausuls varighed er fastsat til 3 år og 5 måneder, det vil sige til udgangen af
12. I tillægsaftalen var det desuden præciseret, at klausulen indebærer, at pengeinstitutterne i alt væsentligt skal fortsætte med at aftage ydelserne fra BKS, der nu er et helejet datterselskab til Loomis.
13. Styrelsen fandt, at en pligt til ikke at opsige de tidligere og nu videreførte aftaler med BKS og til i alt væsentligt forsat at købe ydelsen hos Loomis’ datterselskab, BKS, i samme omfang, som pengeinstitutterne tidligere havde købt hos BKS, gav anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder. Dette blev meddelt parterne ved brev af
14. marts
16. Parterne har efterfølgende tilbudt at afgive tilsagn for at imødekomme styrelsens betænkeligheder. 3.2 DE INVOLVEREDE VIRKSOMHEDER
17. De involverede virksomheder/parter i denne sag er Loomis og 50 af de tidligere ejere af BKS.7 BKS
18. BKS blev etableret i 2010 ved en sammenlægning af en række af pengeinstitutternes kontantfunktioner inden for pengetransport og pengeoptælling. BKS blev etableret som et samarbejde mellem danske pengeinstitutter og Nationalbanken. BKS hed oprindeligt PKS ”Pengeinstitutternes Kontantservice” . Pengeinstitutterne og Nationalbanken ejede henholdsvis 75 pct. og 25 pct. af BKS.
19. Formålet med etableringen af BKS var at øge sikkerheden og effektivisere værdihåndtering i Danmark.8
20. Nationalbanken har aldrig anvendt BKS til værdihåndtering, men indgik i samarbejdet for at samle kompetencerne ét sted og højne sikkerheden i branchen.9
21. BKS havde i 2015 en nettoomsætning på ca. 410 mio. kr. og en medarbejderstab på 300350 personer.10
22. Inden fusionen mellem BKS og Loomis havde BKS ifølge det oplyste en andel af værdihåndtering i Danmark på ca. [60-70] pct. Omsætningen stammede i altovervejende grad fra bankkunderne.11
23. BKS’ kundekontrakter var uopsigelige i en periode på to år fra ikrafttræden, hvorefter opsigelse kunne ske med 12 måneders varsel.
24. BKS er i dag 100 pct. ejet og kontrolleret af Loomis. BKS er stadig aktiv på markedet som datterselskab i Loomis-koncernen. 7 Antallet af pengeinstitutter er siden underskrivelsen af tillægsaftalen i 2016 blevet reduceret til 47, idet tre pengeinstitutter er ophørt med at eksistere/blevet lagt sammen med andre pengeinstitutter. 8 Styrelsen blev inden etableringen af BKS (dengang PKS) orienteret om baggrund og formål med etableringen. 9 Kilde: Nationalbanken. 10 Jf. pengeinstitutternes præsentation på et møde med styrelsen den 20-01-
25. 11 Nokas’ henvendelse til styrelsen af
26. september
27. 14 Loomis
28. Loomis er en filial af den børsnoterede virksomhed, Loomis AB, som har hovedsæde i Sverige. Loomis koncernen er aktiv i mere end 20 lande.12 Loomis trådte ind på det danske marked i 2006/2007 og havde i 2015 en omsætning på ca. 92 mio. kr. i Danmark.13 Loomis har i dag (efter overtagelsen af BKS) ca. 420 ansatte i Danmark.14
29. Loomis tilbyder løsninger inden for værdihåndtering15 til detailhandel og pengeinstitutter.
30. Inden fusionen mellem Loomis og BKS havde Loomis ifølge det oplyste en andel af værdihåndtering i Danmark på ca. [10-20] pct., der i altovervejende grad stammede fra detailkunder.16
31. Loomis tilbyder værdihåndteringsydelser til kunder i hele Danmark. Loomis har således tilstrækkelig kapacitet til at servicere landsdækkende virksomheder, herunder virksomheder med filialer i udkantsområderne i Danmark. Efter opkøbet af BKS har Loomis foretaget – og planlagt at foretage yderligere – betydelige investeringer i BKS.
32. Loomis anvender normalt kundekontrakter med en løbetid på mellem […].17 De involverede pengeinstitutter
33. De pengeinstitutter, der har underskrevet tillægsaftalen,18 omfatter pengeinstitutter inden for alle fire størrelsesgrupperinger for pengeinstitutter, der er fastlagt af Finanstilsynet.19
34. Fem af de underskrivende pengeinstitutter tilhører gruppe 1 (dvs. pengeinstitutter med en arbejdskapital over 65 mia. kr.). Ni pengeinstitutter tilhører gruppe 2 (dvs. pengeinstitutter med en arbejdskapital mellem 12 og 65 mia. kr.). 26 pengeinstitutter tilhører gruppe 3 (dvs. pengeinstitutter med en arbejdskapital mellem 250 mio. og 12 mia. kr.). De resterende 7 pengeinstitutter tilhører gruppe 4 (dvs. pengeinstitutter med en arbejdskapital under 250 mio. kr.).
35. Pengeinstitutterne er aftagere af værdihåndteringsydelser. Nogle pengeinstitutter varetager dog selv én eller flere af de ydelser, der indgår i den samlede pallette af ydelser inden for værdihåndtering, ved egne ansatte og til eget brug, jf. afsnit 3.4 nedenfor. 12 Argentina, Belgien, Canada, Danmark, Dubai, Finland Frankrig, Hong Kong, Norge, Portugal, Schweiz, Shanghai, Singapore, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, UK og USA (kilde: www.loomis.com). 13 Kilde: Loomis AB press release the 19th Aug 2016 about Loomis expands in Denmark by acquiring BKS 14 Kilde: www.loomis.dk. 15 Også kaldet kontanthåndtering, men i denne sag benyttes primært terminologien ”værdihåndtering” 16 Nokas’ henvendelse til styrelsen af
36. september
37. 17 Jf. godkendt referat af møde med Loomis den
38. maj
39. 18 Parterne har oplyst, at tre af de 50 underskrivende pengeinstitutter er udtrådt af aftalen, da de pågældende pengeinstitutter er ophørt med at eksistere/blevet lagt sammen med andre pengeinstitutter (de resterende 47 pengeinstitutter fremgår af den underskrevne tilsagnsaftale). 19 Jf. offentligt tilgængelige oplysninger om pengeinstitutternes størrelse, grupperet efter arbejdskapital, udgivet af Finanstilsynet. Arbejdskapital betegner de midler, der er bundet i debitorer, kreditorer og lagre. 15
40. Pengeinstitutternes egne kerneydelser omfatter bl.a. indlåns- og udlånsydelser til såvel private som til store, mellemstore og små erhvervskunder. Herudover beskæftiger pengeinstitutterne sig med ydelser som likviditetsstyring, betalingsformidling og finansiel rådgivning mv. 3.3 Andre leverandører af værdihåndtering Nokas Værdihåndtering A/S
41. Nokas Værdihåndtering A/S (herefter Nokas) er den eneste anden større aktør, der tilbyder landsdækkende værdihåndteringsydelser i Danmark.
42. Nokas er et datterselskab til Nokas AS, som blev stiftet i Norge i
43. Nokas trådte ind på det danske marked i 2011 ved at opkøbe af Dansk Værdihåndtering A/S. Nokas opererer i Norge, Sverige og Danmark og leverer tjenester inden for værditransport og kontanthåndtering, herunder håndtering af kontantautomater, for pengeinstitutter og butikker i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Nederlandene.20
44. Nokas havde i 2015 en omsætning på knap 150 mio. kr. i Danmark, hvilket svarede til en estimeret markedsandel på [15-25] pct. Nokas har ca. 300 ansatte i Danmark.21
45. Nokas har efter opkøbet af Dansk Værdihåndtering A/S i 2011 foretaget betydelige investeringer i bl.a. bygninger, køretøjer og uddannelse af personale,22 og Nokas tilbyder i dag værdihåndteringsydelser til kunder i hele Danmark. Nokas har således tilstrækkelig kapacitet til at servicere landsdækkende virksomheder, herunder virksomheder med forretninger og filialer i udkantsområderne i Danmark.
46. Nokas anvender normalt kundekontrakter med en løbetid på mellem […].23 3.4 MARKEDSBESKRIVELSE
47. Efter Loomis har overtaget BKS, er der kun to aktører på værdihåndteringsområdet med tilstrækkelig kapacitet til at servicere kunder i hele Danmark: Nokas og Loomis.
48. Grundlæggende består værdihåndtering i Danmark af to slags tjenester:24 1) Fysisk transport af kontanter til og fra kunderne i sikrede køretøjer, og 2) Videre håndtering af kontanter i sikrede værdihåndteringscentre, herunder sortering, optælling, pakning og kontrol af kontanternes beskaffenhed mv.
49. Værdihåndteringsydelser er kendetegnet ved, at aftagerne af disse ydelser findes inden for to kundesegmenter, et banksegment og et detailsegment. 20 Kilde: Virksomheden Nokas hjemmeside: www.nokas.dk. 21 Nokas’ henvendelse til styrelsen af
50. september 2016, samt offentligt tilgængelige oplysninger. 22 Fx har Nokas måttet investeret ca. […] i deres nyeste bygning, for at sikre, at den lever op til sikkerhedskravene, jf. godkendt referat af møde med Nokas den
51. august
52. 23 Jf. godkendt referat af møde med Nokas den
53. november
54. 24 Jf. Nokas’ klage af
55. december
56. 16
57. Bankkundesegmentet omfatter samtlige pengeinstitutter i Danmark, der benytter sig af en ekstern leverandør af værdihåndteringsydelser, herunder bl.a. servicering og forsyning af pengeinstitutternes hæveautomater, filialer og døgnbokse.
58. Detailkundesegmentet omfatter de fysiske forretninger i Danmark, der benytter sig af en ekstern leverandør af værdihåndteringsydelser, herunder levering og afhentning af henholdsvis omsætning og byttepenge.
59. Ifølge det oplyste udgør bankkundesegmentet det største segment (målt på omsætning). Ca. 420 mio. kr., svarende til ca. 65 pct. af aktørernes omsætning ved salg af værdihåndterings ydelser i 2015, stammede således fra bankkundesegmentet. Ca. 226 mio. kr., svarende til ca. 35 pct. af omsætningen i 2015, stammede fra detailkundesegmentet.25
60. Det er imidlertid ikke alle pengeinstitutter, der benytter sig af en ekstern leverandør af alle værdihåndteringsydelser. Nogle pengeinstitutter varetager således selv hele eller dele af værdihåndteringen.26
61. Parterne har dog oplyst, at pengeinstitutterne efter etableringen af BKS fik dækket stort set hele deres behov hos BKS: ” So far, these customers have subscribed almost exclusively to the services of BKS.” 27
62. Styrelsens spørgeskemaundersøgelse hos pengeinstitutterne (jf. nedenfor under afsnit 3.4.1) peger i samme retning.
63. Nokas har over for styrelsen angivet, at Loomis efter opkøbet af BKS har en andel af et potentielt dansk marked på ca. [75-85] pct., og Nokas en andel på ca. [15-25] pct. Før opkøbet af BKS havde BKS en andel på ca. [60-70] pct., Nokas en andel på ca. [15-25] pct. og Loomis en andel på ca. [10-20] pct.28
64. Værdihåndteringsydelser udgør et nedadgående marked målt på indtjening.29 Området er i Danmark karakteriseret ved høje adgangsbarrierer, bl.a. i form af omfattende sikkerhedskrav og -foranstaltninger. For at potentielle aktører kan indtræde på markedet, kræver det omfattende investeringer i bygninger, køretøjer, uddannelse af medarbejdere og opfyldelse af andre sikkerhedskrav.30 Samtidig skal en virksomhed, der udøver vagtvirksomhed i Danmark, herunder værdihåndteringsydelser, tildeles autorisation jf. § 2 i lov om vagtvirksomhed.31 Autorisationen stiller bl.a. krav til virksomhedens udstyr og køretøjer, personalets uddannelse og kvalifikationer, etc. 25 Jf. Nokas’ klage af
65. december
66. 26 Ifølge styrelsens spørgeskemaundersøgelse (se afsnit 3.4.1) varetager to af de responderende pengeinstitutter selv hele værdihåndteringen. 27 Dette fremgår af et brev fra Loomis’ advokat til styrelsen af
67. juni 2016, hvor styrelsen blev orienteret om Loomis’ forestående opkøb af BKS. 28 Jf. Nokas’ henvendelse til styrelsen af
68. september
69. 29 Jf. godkendt referat af møde med Nokas
70. august
71. 30 Kravene er fastsat i en særlig dansk standard, DS
72. DS 3999 er en branchestandard indført i 2010, som stiller en række krav til sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter mv. 31 Lbkg. nr. 112 af
73. januar
74. 17
75. Der er ikke inden for de seneste ti år etableret nye virksomheder af nogen væsentlig betydning i Danmark, der tilbyder ydelser inden for værdihåndtering, bortset fra stiftelsen af BKS i
76. Ud over Loomis’ overtagelse af BKS i 2016, er den eneste anden transaktion, at Nokas i 2011 overtog Dansk Værdihåndtering A/S. Nokas var på daværende tidspunkt allerede aktiv i Norge og Sverige.
77. Dette understøttes af oplysningerne i styrelsens spørgeskemaundersøgelse hos pengeinstitutterne (jf. afsnit 3.4.1). Alle pengeinstitutter, der har angivet at anvende en ekstern leverandør af værdihåndtering, har udelukkende refereret til BKS, Loomis og Nokas.32
78. Det fremgår endvidere af en brancheanalyse af værditransport fra februar 2015, at Nokas, Loomis og BKS i 2015 stod for stort set al værditransport i Danmark.33 Det nævnes i analysen, at der ganske vist i 2015 fandtes en række mindre vagtvirksomheder, der annoncerede med, at de udførte værditransport. Men interviews havde vist, at værditransport enten kun udgjorde en meget lille del af disse virksomheders forretningsområde, eller at værditransport reelt ikke længere var noget, som virksomhederne beskæftigede sig med.34 3.4.1 Styrelsens spørgeskemaundersøgelse
79. Styrelsen har til belysning af denne sag gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt danske pengeinstitutter. Formålet med undersøgelsen var at klarlægge pengeinstitutternes behov i relation til værdihåndtering.
80. Spørgeskemaundersøgelsen var todelt. Der er således fremsendt ét spørgeskema til de pengeinstitutter, der ikke har underskrevet tillægsaftalen med Loomis i forbindelse med salget af BKS, og et andet spørgeskema til de pengeinstitutter, der har underskrevet tillægsaftalen med Loomis i forbindelse med overdragelsen af BKS.35
81. Begge spørgeskemaer omhandler pengeinstitutternes behov for værdihåndtering, herunder i hvilket omfang pengeinstitutterne benytter en eller flere eksterne leverandører eller varetager håndteringen selv. Spørgeskemaerne havde primært til formål at belyse, i hvilket omfang pengeinstitutterne benytter flere leverandører på samme tid.
82. I dette afsnit præsenteres de væsentligste resultater af styrelsens undersøgelse.
83. For at klarlægge, hvilke dele af værdihåndteringsydelserne pengeinstitutterne selv varetager, og hvilke de overlader til en ekstern leverandør, har styrelsen bedt pengeinstitutterne markere, hvilke ydelser inden for værdihåndtering, 32 Dog har en enkelt syddansk bank med filialer i Tyskland angivet en tysk værdihåndteringsvirksomhed som ekstern leverandør. 33 Brancheanalyse af værditransport – fokus på kompetenceudviklingsbehov, februar 2015, udarbejdet af Konsulentvirksomhed for Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat. 34 Styrelsen er dog bekendt med en enkelt mindre vagtvirksomhed, der i forbindelse med servicering af Røde Kors er blevet godkendt til at udføre værditransport i Danmark. Derimod er der ud fra det oplyste ikke andre end Loomis og Nokas, der er godkendt til at udføre den videre håndtering af kontanter. 35 I alt har 51 pengeinstitutter modtaget spørgeskemaet, og 48 afgav svar. Spørgeskemaerne er sendt ud til de gruppe 1-3 pengeinstitutter, der ikke er kontantløse. (Gruppe 1 er pengeinstitutter med en arbejdskapital over 75 mia. kr., gruppe 2 har en arbejdskapital over 12 mia. kr., og gruppe 3 har en arbejdskapital over 750 mio. kr.). Det er således kun småbanker, kontantløse banker og enkeltfilialer af udenlandske pengeinstitutter, der ikke er blevet spurgt). 18 pengeinstitutterne selv varetager. Spørgsmålet er stillet den del af pengeinstitutterne, der har underskrevet tillægsaftalen med Loomis.
84. Værdihåndteringsydelserne ’Køb og levering af udenlandsk valuta’, ’Fragt af kontanter’ og ’Filialhåndtering’ håndteres primært af en ekstern leverandør frem for af pengeinstituttet selv (henholdsvis 89 pct., 84 pct. og
85. pct., af pengeinstitutterne har angivet ’Varetages af en ekstern leverandør’ ud for disse ydelser).36 For så vidt angår ’Tømning af døgnbokse, herunder afhentning og optælling’, ’Servicering af ATMs’, ’Optælling, sortering og pakning af kontanter’, ’Håndtering af kontanter ifm. indlevering til depot’ er dette ydelser, som størstedelen af pengeinstitutterne varetager selv (henholdsvis 91 pct. , 89 pct., 84 pct. og 64 pct. af pengeinstitutterne har angivet ’Varetages af pengeinstituttet selv’).37
86. Tabel 3.1 viser, hvor mange af pengeinstitutterne der benytter ingen, én, to eller flere leverandører af værdihåndtering.
87. Styrelsen har bedt de pengeinstitutter, der har underskrevet tillægsaftalen, om at angive situationen per juni 2016 (dvs. inden tillægsaftalen blev indgået). Dette skete for at få et så neutralt billede som muligt af disse pengeinstitutters præferencer for at entrere med mere end én leverandør af værdihåndtering. Dette skete også for at undersøge, i hvilken grad disse pengeinstitutter benyttede BKS ved aftaleindgåelsen. Tilsvarende hensyn gjorde sig ikke gældende for de pengeinstitutter, der ikke er involveret i tillægsaftalen med Loomis. Denne gruppe er derfor blevet bedt om at angive situationen per juni
89. Som det fremgår af tabel 3.1 har seks pengeinstitutter tilkendegivet, at de anvender to leverandører og et enkelt pengeinstitut har angivet, at det anvender flere end to. Imidlertid skal disse tilkendegivelser tages med et vist forbehold: 36 Det bemærkes, at en del af pengeinstitutterne har svaret, at disse ydelser både udføres af en ekstern leverandør og af pengeinstituttet selv, hvilket dog ikke ændrer ved det overordnede billede. 37 Det bemærkes, at en del af pengeinstitutterne har svaret, at disse ydelser både udføres af pengeinstituttet selv og af en ekstern leverandør, hvilket dog ikke ændrer ved det overordnede billede. 19
90. To af de seks pengeinstitutter, der har svaret, at de benytter to leverandører, har således anført, at den ”ekstra” leverandør var Nordea, som i minimalt omfang38 har leveret udenlandsk valuta til de to pengeinstitutter. Et tredje af de seks pengeinstitutter, der har svaret, at instituttet benytter to leverandører, er et pengeinstitut beliggende i Syddanmark. Dette pengeinstitut har filialer i en række tyske byer og har angivet den tyske leverandør Prosegur GmbH som en yderligere” leverandør. I realiteten er det derfor kun tre af de seks pengeinstitutter, svarende til 6 pct. af de adspurgte, der reelt benytter to leverandører af værdihåndteringsydelser i Danmark. Dertil kommer, at fordelingen af udgifter til værdihåndtering hos de tre pengeinstitutter, der reelt har angivet, at de benytter to eksterne leverandører, viser, at langt størstedelen af udgifterne tilfalder den ene af de to leverandører.39 Dette indikerer, at også disse pengeinstitutter i praksis enten kun eller i alt væsentligt benytter en enkelt leverandør.
91. Det ene pengeinstitut, der har svaret, at instituttet benytter flere end to leverandører, har angivet BKS, Loomis og Loomis International som leverandører. Imidlertid tilhører Loomis og Loomis International samme koncern, og pengeinstituttet har derfor i realiteten kun benyttet to leverandører (efter Loomis’ køb af BKS, benytter dette pengeinstitut kun én leverandør). Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at langt størstedelen af pengeinstituttets udgifter til værdihåndtering kun er tilfaldet den ene af leverandørerne.40
92. Hvis svarene korrigeres for disse nuancer, svarer det til, at stort set alle pengeinstitutterne (ca. 96 pct.) i realiteten kun anvender én leverandør af værdihåndteringsydelser. Det følger endvidere af undersøgelsen, at de pengeinstitutter, der har underskrevet tillægsaftalen med Loomis, stort set kun anvendte BKS ved aftaleindgåelsen.
93. Styrelsen bad pengeinstitutterne begrunde, hvorfor de anvender én, to eller flere leverandører af værdihåndteringsydelser. Begrundelserne for de pengeinstitutter, der kun anvender én leverandør, er gengivet nedenfor i tabel 3.
94. 38 De to pengeinstitutters udgifter til Nordea er angivet til 0 kr. i hele 2015 og første halvår af 2016 39 Udgifterne for de tre pengeinstitutter til den største leverandør i 2015 er […], mens udgifterne til den mindre leverandører er henholdsvis […]. I første halvår af 2016 er udgifterne til den største leverandør […], mens udgifterne til pengeinstitutternes mindre leverandør er […]. 40 Der er for pengeinstituttet udgifter på […] i 2015 og […] i første halvår af 2016 til det ene af de værdihåndteringsselskaber, der varetager pengeinstituttets værdihåndtering, og henholdsvis […] samt […] til de to andre selskaber, der varetager pengeinstituttets værdihåndtering. 20
95. Det fremgår af tabel 3.2, at de hyppigste begrundelser for ikke at benytte mere end én leverandør er, at pengeinstituttet på daværende tidspunkt var medejer af BKS (56 pct.), at det vil være administrativt og it-mæssigt besværligt (51 pct.), at behovet for værdihåndtering er begrænset (46 pct.), at der ikke er en økonomisk gevinst ved at benytte mere end én leverandør (31 pct.), og at der er bedre kontrol og koordinering ved kun at have én leverandør (31 pct.).
96. Styrelsen har yderligere spurgt de pengeinstitutter, der i tabel 3.1 har angivet, at de på nuværende tidspunkt kun benytter én leverandør af værdihåndtering, om pengeinstituttet i løbet af de seneste tre år har benyttet sig af to eller flere leverandører, eller om pengeinstituttet på nuværende tidspunkt har konkrete planer om at indgå aftaler med flere eksterne leverandører. En opsummering af pengeinstitutternes besvarelse fremgår af tabel 3.
98. Som det fremgår af tabel 3.3 har 90 pct. af de 40 pengeinstitutter, der har svaret på spørgsmålet, kun haft én leverandør af værdihåndtering ad gangen. De 21 pågældende pengeinstitutter har således ikke på samme tid anvendt mere end én leverandør af værdihåndteringsydelser inden for de seneste tre år. 97,5 pct. af de responderende pengeinstitutter har på nuværende tidspunkt ingen planer om at indgå aftaler med to eller flere leverandører.
99. Afslutningsvist har styrelsen stillet pengeinstitutterne et spørgsmål om varighed ved skift af leverandør. Tabel 3.4 viser hvor lang tid pengeinstitutterne forventer, at et skift vil tage, fra pengeinstituttet beslutter sig for at skifte, til skiftet har fundet sted i praksis.
100. Som det fremgår af tabel 3.4 forventer ca. 70 pct. af pengeinstitutterne, at et leverandørskifte vil kunne klares inden for ½ år, mens knap 30 pct. mener, at det vil tage mellem ½ og 1½ år at skifte leverandør af værdihåndtering. 3.5 DEN OMHANDLEDE ADFÆRD
101. Loomis overtog BKS i august
102. I den forbindelse indgik Loomis og de underskrivende pengeinstitutter en tillægsaftale til overdragelsesaftalen. Loomis indgik tillægsaftalen med 50 af de 61 sælgende pengeinstitutter. Disse pengeinstitutter var på tidspunktet for salget også kunder hos BKS.41 Tillægsaftalen er dateret
103. august
105. Tillægsaftalens punkt 1: ” Non-termination” har følgende ordlyd: ” The parties agree that neither party may terminate or demand amendment of the Agreements, including without limitations any services provided under the Agreements, with effect before 31 December 2019, other than as set out below. Further, during a transitional period beginning from the date of this Amendment and ending on 31 December 2019, each of the Bank Customers undertake to 41 Parterne har oplyst, at tre af de 50 underskrivende pengeinstitutter er udtrådt af aftalen, da de pågældende pengeinstitutter er ophørt med at eksistere/blevet lagt sammen med andre pengeinstitutter (de resterende 47 pengeinstitutter fremgår af den underskrevne tilsagnsaftale). 22 continue, in all material respects, consistent with past practice to purchase the services purchased from BKS under the Agreements as of the date hereof, in so far as the relevant Bank Customer continues to require such services in its business. Notwithstanding the aforementioned, the above undertaking shall not apply during any period where BKS is in breach of the relevant Agreement and the remedies available under the Agreement for such breach is, reasonably, not sufficient to remedy such breach. It is expressly agreed and understood that the undertaking set forth in the immediately preceding sentence does not constitute any obligation on the part of any Bank Customer (i) to exclusively purchase services from BKS or (ii) to guarantee any minimum volume of revenues to BKS.”
106. Det følger af tillægsaftalen ovenfor, at hverken Loomis Teknik eller pengeinstitutterne må opsige eller ændre de videreførte aftaler mellem BKS og pengeinstitutterne. Det præciseres yderligere i aftalen, at pengeinstitutterne forpligter sig til i alt væsentligt (”in all material respects” ) at købe ydelserne hos Loomis’ datterselskab BKS i samme omfang, som pengeinstitutterne tidligere havde købt hos BKS. Det angives afslutningsvist, at der ikke er indgået en eksklusivaftale eller fastsat et mindstekøbskrav.
107. Ifølge tillægsaftalens punkt 1.” Non-termination” forpligtede disse pengeinstitutter sig således til i alt væsentligt at dække deres behov for værdihåndteringsydelser hos Loomis i en periode på 3 år og 5 måneder, det vil sige indtil udgangen af
109. Ifølge tillægsaftalens punkt 2.Price reductions har parterne i øvrigt aftalt, at priserne for de ydelser, som pengeinstitutterne aftager i henhold til de videreførte leveringsaftaler, reduceres med […] pct. i perioden fra
110. januar 2017 til
111. december
113. Ved transaktionen, som var en aktieoverdragelse, overtog Loomis virksomheden BKS, og Loomis overtog dermed tillige de aftaler om levering af værdihåndteringsydelser, som BKS på daværende tidspunkt havde med de sælgende pengeinstitutter. 3.5.1 Parternes begrundelse for aftalen
114. Pengeinstitutterne har over for styrelsen begrundet tillægsaftalen med, at: ” det var en betingelse fra Loomis for gennemførelsen af transaktionen, at det blev sikret, at der fortsat var et vist kundegrundlag efter købet af BKS, således at værdien af investeringen i BKS ikke ville blive udhulet. Desuden var der et ønske fra især nogle af bankkunderne om forsyningssikkerhed, blandt andet fordi de eksisterende samarbejdsaftaler udløb kort (3-4 mdr.) efter gennemførelsen af salget af BKS i august 2016.” 42
115. Pengeinstitutterne har desuden anført, at […].43
116. Styrelsen har i den forbindelse spurgt pengeinstitutterne, om […]: 42 Jf. godkendt referat af møde med repræsentanter for pengeinstitutterne den
117. januar
118. 43 Jf. godkendt referat af møde med repræsentanter for pengeinstitutterne den
119. januar
120. 23 ” […].” 44
121. For så vidt angår pengeinstitutternes egne interesser i at indgå tillægsaftalen, har pengeinstitutterne yderligere anført, at: ” Som følge af den aftalte uopsigelighed frem til
122. december 2019 fik de tidligere aktionærer, som er kunder hos BKS, forsyningssikkerhed i den nævnte periode samt sikkerhed for, at BKS ikke efter salget ville kunne hæve priserne eller kræve ændringer i leveringsvilkårene i uopsigelighedsperioden.” 45
123. Pengeinstitutterne har herudover henvist til Kommissionens meddelelse om accessoriske begrænsninger46 og har i den forbindelse tilkendegivet, at: ” Bestemmelserne i Addendumets punkt. 1.,
124. og
125. afsnit havde alene til formål i et vist omfang at opretholde de købs- og leveranceforhold, der bestod mellem BKS og Bankerne forud for Fusionen. Eftersom der endvidere eksplicit er tale om en ikkeeksklusiv bestemmelse, som har en løbetid på ca. 3 år og 5 måneder, ligger bestemmelsen inden for rammerne af tilladelige accessoriske begrænsninger.” 47
126. Loomis har som baggrund for den indgåede tillægsaftale anført, at: ” Addendum kan betragtes som en art hensigtserklæring, der som led i en almindelig virksomhedsoverdragelse (PSA) har til formål at sikre god transaktion. … Forpligtelsen medfører, at kunderne er forpligtet til at købe samme service som ved indgåelsen af samarbejdsaftalen, men ikke nødvendigvis i samme volumen. […].” 48
127. Loomis har yderligere anført, at overtagelsen af BKS ud over selve købssummen på […] havde været forbundet med yderligere udgifter til nødvendige investeringer på ca. […]. Tillægsaftalen havde derfor været et vigtigt element i transaktionen for at sikre den fornødne forrentning af Loomis’ investering i BKS.49
128. Loomis har henvist til, at det eksplicit fremgår af tillægsaftalens punkt 1, at der ikke er pålagt pengeinstitutterne en pligt til eksklusivt køb eller til at aftage en bestemt mindstevolumen af ydelserne fra Loomis Teknik. For så vidt angår pengeinstitutternes mulighed for at benytte en alternativ leverandør eller for at indgå aftale med flere leverandører, har Loomis bl.a. anført, at: ” Loomis oplyste, at selskabet ikke vil håndhæve Addendum, hvis nogen ønsker at opsige aftalen før tid. […]” 50 44 Jf. godkendt referat af møde med repræsentanter for pengeinstitutterne den
129. januar
130. 45 Jf. pengeinstitutternes præsentation på mødet med styrelsen den
131. januar
132. 46 Kommissionens meddelelse om konkurrencebegrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af fusioner (2005/C 56/03) af
133. marts
134. 47 Jf. pengeinstitutternes svar af
135. april 2017 på styrelsens meddelelse om betænkeligheder. 48 Jf. godkendt referat af møde med Loomis den
136. november
137. 49 Jf. godkendt referat af møde med Loomis den
138. maj
139. 50 Jf. godkendt referat af møde med Loomis den
140. november
141. 24
142. Styrelsen har spurgt Loomis, om det er realistisk, at et pengeinstitut benytter mere end én leverandør af værdihåndteringsydelser. Loomis har hertil tilkendegivet, at: ” det ikke er forbundet med nogen fordel for bankerne at benytte mere end én leverandør. Loomis kendte, bortset fra […], ikke til at bankerne benyttede mere end én leverandør, da pengeinstitutterne bl.a. mister den synergi, der opstår når pengeinstituttet benytter samme leverandør. […] har i ubetydelig grad benyttet sig af to leverandører. I praksis er der ingen banker, som anvender parallelaftaler – dvs. flere leverandører.” 51
143. Loomis har i lighed med pengeinstitutterne henvist til, at tillægsaftalens punkt 1.” Nontermination” må anses for at holde sig inden for rammerne af Kommissionens meddelelse om accessoriske begrænsninger: ” Det har hele tiden været – og er stadig Loomis’ – klare opfattelse, at Addendum’et ikke udgør en konkurrencebegrænsning, og det fastholdes i øvrigt, at indgåelsen af Addendum’et var nødvendigt som led i transaktionens gennemførelse. Det bemærkes i denne henseende, at Perioden er betydeligt kortere end de fem år, der sædvanligvis accepteres for accessoriske begrænsninger i henhold til Europa-Kommissionens meddelelse herom.” 52
144. Loomis har dog relativt tidligt i sagsforløbet tilkendegivet, at Loomis ud fra en kommerciel betragtning var indstillet på at afslutte sagen med et tilsagn, idet styrelsen vurderede, at de konkurrencemæssige betænkeligheder i sagen bedst kunne imødekommes ved en løsning med bindende tilsagn, jf.

§ 16

a, fremfor at sagen blev afsluttet efter

§ 15, stk.

1.53

1. Styrelsen har herefter drøftet indholdet af et tilsagn med Loomis og med repræsentanter for pengeinstitutterne. Disse drøftelser er mundet ud i det tilbud om tilsagn, der er gengivet ovenfor i afsnit 2.
2. 3.6 HØRINGSSVAR
3. Styrelsen fremsendte den
4. oktober 2017 et udkast til afgørelse i høring hos Loomis og pengeinstitutterne. Loomis fremsendte den
5. november 2017 sit høringssvar til det udkast, som styrelsen fremsendte den
6. oktober 2017, mens pengeinstitutterne den
7. november 2017 fremsendte deres høringssvar.
8. Loomis og pengeinstitutterne har i deres respektive høringssvar bemærket, at de ikke er enige i styrelsens vurdering i sagen, og at de ikke vedkender sig en overtrædelse af konkurrencereglerne. Parterne finder, at klausulen i tillægsaftalen ikke udgør en de facto eksklusiv forpligtelse, idet parterne blandt andet anfører, at der er tale om en accesorisk begrænsning omfattet af Kommissionens meddelelse om konkurrencebegrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for en fusion.54 51 Jf. godkendt referat af møde med Loomis den
9. november
10. 52 Jf. Loomis’ svar af
11. april 2017 på styrelsens meddelelse om betænkeligheder. 53 Jf. godkendt referat af møde med Loomis den
12. maj
13. 54 Kommissionens meddelelse om konkurrencebegrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af fusioner (2005/C 56/03) af
14. marts
15. 25
16. Parternes bemærkninger relaterer sig blandt andet til vurderingen i relation til

§ 6

/TEUF artikel 101 og spørgsmålet, om tillægsaftalen udgør en accessorisk begrænsning. Disse bemærkninger er beskrevet og kommenteret i afsnit 4.4.3 og punkt 242 nedenfor. Derudover har Loomis anført bemærkninger til vurderingen i relation til

§ 11/TEUF artikel 102.

Disse bemærkninger er beskrevet og kommenteret i afsnit 4.6.

2. Loomis har tillige bemærkninger til styrelsens spørgeskemaundersøgelse, hvilket er beskrevet og kommenteret umiddelbart nedenfor i punkt 119-
4. Loomis og pengeinstitutterne har i høringssvarene desuden bemærkninger til forskellige andre elementer af styrelsens udkast til afgørelse af
5. oktober
6. Disse bemærkninger er beskrevet og kommenteret i afsnit 4 nedenfor.
7. Endelig har Loomis og pengeinstitutterne hver for sig i deres høringssvar afgivet en række specifikke bemærkninger til teksten i styrelsens udkast til afgørelse. Disse bemærkninger har styrelsen inddraget i det omfang, at styrelsen er enig i bemærkningerne. 3.6.1 Styrelsens spørgeskemaundersøgelse Loomis’ høringssvar om styrelsens spørgeskemaundersøgelse
8. Loomis har i virksomhedens høringsvar af
9. november 2017 angivet en række bemærkninger, der relaterer sig til styrelsens spørgeskemaundersøgelse. Loomis anfører blandt andet, at undersøgelsen ikke viser: ” at bankkunderne skulle følge sig bundet til at benytte BKS' ydelser ”. I forlængelse heraf anføres det, at det forhold, at der er visse administrative udfordringer ved at benytte mere end én leverandør: ”ikke [kan] tages til indtægt for, at Loomis Teknik ikke udsættes for et konkurrencepres fra Nokas – tværtimod, da kunderne således risikerer at skifte fuldt ud i stedet for delvist, såfremt de måtte ønske dette ”.
10. Derudover har Loomis påpeget, at undersøgelsen indikerer, at: ” en stor del af bankerne ser et leverandørskifte som gennemførligt på ganske kort tid. Det er en betydelig indikation på, at Loomis Teknik allerede i dag er udsat for et konkurrencepres fra særligt Nokas. At kun et fåtal af kunderne har valgt at skifte kan således alene bero på en kommerciel vurdering af Loomis'/BKS' kompetencer ”.
11. Om undersøgelsens fremgangsmåde anfører Loomis, at: ” Det må antages at have påvirket resultatet, at KFST for de bankers vedkommende, der har underskrevet addendum, har undladt at spørge om situationen efter transaktionens gennemførelse. ”Loomis anfører desuden, at ”Det er oplagt, at de pågældende banker har benyttet sig at BKS' ydelser førhen, men hvorvidt det faktum, at størstedelen fortsat gør det beror på en opfattet eksklusivitetsforpligtelse eller en ren og skær kommerciel vurdering af Loomis'/BKS' kompetencer, undersøges ikke som undersøgelsen er designet. ” Loomis finder derfor sammenfattende ikke, at det kan tillægges væsentlig betydning, hvordan de pågældende banker opfattede situationen forud for transaktionens gennemførelse. Loomis henviser i den forbindelse til punkt 337, hvor styrelsen ifølge Loomis synes at anerkende dette. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkninger om spørgeskemaundersøgelsen
12. Styrelsen bemærker indledningsvist, at det i denne sag – hvor parterne har afgivet tilsagn – kun er nødvendigt, at styrelsen kan konstatere konkurrencemæssige betænkeligheder. 26
13. Derudover bemærker styrelsen, at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser bl.a., at langt størstedelen af pengeinstitutterne ikke benytter mere end én leverandør af værditransport. Det skyldes bl.a., at det administrativt og it-mæssigt er besværligt at anvende mere end én leverandør. Dette forhold underbygger den foreløbige vurdering af, at købsforpligtelsen i tillægsaftalen medfører en risiko for de facto eksklusivitet, jf. punkt 231233 nedenfor.
14. Styrelsen har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt de underskrivende pengeinstitutter om pengeinstitutternes brug af værdihåndtering forud for tillægsaftalen – det vil sige medio
15. Dette tidspunkt er primært valgt for at få et billede af, hvor stor en del af pengeinstitutternes værdihåndtering, der på dette tidspunkt blev varetaget af BKS – og dermed hvilken del af værdihåndteringen, der var omfattet af tillægsaftalens ”in all material aspects ”. De nævnte pengeinstitutter er for samme tidspunkt blevet spurgt om, hvor mange leverandører af værdihåndtering de anvendte samt årsagerne hertil.
16. Samlet givet svarene på disse spørgsmål efter styrelsens vurdering et tilstrækkeligt billede af markedsforholdene til, at der – sammenholdt med klausulen i tillægsaftalen – er anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder om de facto eksklusivitet.
17. Styrelsen har ikke stillet disse pengeinstitutter identiske spørgsmål for så vidt angår tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse (dvs. medio 2017). Det skyldes bl.a., at styrelsen har modtaget oplysninger fra Loomis og Nokas om, hvilke pengeinstitut-kunder de to selskaber har, samt at ingen pengeinstitutter har skiftet leverandør i perioden medio 2016medio
18. For styrelsen var det desuden mest relevant at få svar på disse spørgsmål for et tidspunkt, hvor der bedst muligt kunne siges noget generelt om markedsforholdene – det vil sige inden aktørerne eventuelt blev påvirket af tillægsaftalen.
19. Dertil kommer, at styrelsen spurgte pengeinstitutterne: ” Har dit pengeinstitut på nuværende tidspunkt [dvs. medio 2017] konkrete planer om, at indgå aftaler med flere eksterne leverandører af kontanthåndtering på samme tid (dvs. parallelaftale) ”. Svarene på dette spørgsmål ændrer ikke det samlede billede. 32 ud af de 33 respondenter, som svarede på dette spørgsmål, svarede således ”nej” .
20. Styrelsen har endvidere ikke stillet pengeinstitutterne spørgsmål i relation til, hvorvidt de aktuelt føler sig bundet til BKS og/eller om valget af Loomis Teknik er et kommercielt valg.
21. For det første ville pengeinstitutternes svar på sådanne spørgsmål kun give en meget begrænset merværdi, når respondenterne i undersøgelsen samtidig er parter i sagen.
22. For det andet er det efter styrelsens vurdering ikke nødvendigt for vurderingen i sagen, at spørgeskemaundersøgelsen tillige skulle vise, at pengeinstitutterne føler sig bundet til at benytte BKS. Styrelsen har benyttet spørgeskemaundersøgelsen til at undersøge især strukturelle forhold på markedet – herunder at langt størstedelen af pengeinstitutterne ikke benytter mere end én leverandør af værditransport. Dette forhold, sammenholdt med tillægsaftalen, medfører en risiko for de facto eksklusivitet, jf. punkt 231-
23. 27
24. Styrelsen har imidlertid spurgt nogle pengeinstitutter om situationen medio
25. Styrelsen spurgte således de pengeinstitutter, som ikke underskrev tillægsaftalen. Disse pengeinstitutter har styrelsen spurgt, om de medio 2017 benyttede mere end én leverandør af værdihåndtering og hvorfor/hvorfor ikke. Disse pengeinstitutter er ikke omfattet af forpligtelsen i tillægsaftalen, og svarene må derfor forventes at give et mere retvisende billede på situationen efter fusionen. Svarene fra de pengeinstitutter, som ikke er bundet af tillægsaftalen, ændrer heller ikke billedet af, at pengeinstitutterne generelt ikke anvender mere end én leverandør, jf. punkt 84 og tabel 3.
26. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærkninger om ekskluderende strategi
27. For så vidt angår Loomis’ henvisning til punkt 337, er styrelsen ikke enig i, at styrelsen her anerkender, at det ikke kan tillægges væsentlig betydning, hvordan de pågældende banker opfatter situationen forud for transaktionens gennemførelse. I punkt 337 konstaterer styrelsen alene, at der ikke er fundet dokumentation for en ekskluderede strategi fra Loomis’ side, og at styrelsen ikke har foretaget en nærmere undersøgelse af klausulens virkning i perioden medio 2016-medio
28. Årsagen til dette er, at det efter styrelsens vurdering ikke er nødvendigt, jf. ovenstående bemærkninger. Som nævnt finder styrelsen situationen forud for transaktionens gennemførelse af væsentlig betydning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker om leverandørskifte
29. Styrelsen bemærker i relation til resultaterne fra undersøgelsen vedrørende varighed ved et eventuelt leverandørskifte, at spørgeskemaet alene omfatter et spørgsmål om: ”hvor lang tid det vil tage, at skifte leverandør af kontanthåndtering ”. Resultaterne viser, at for langt størstedelen af pengeinstitutterne vil et skifte kunne foretages inden for 12 måneder, jf. tabel 3.
30. Dette resultat er ikke nærmere omtalt i vurderingen i sagen, men er inkluderet i sagsfremstillingen for fuldstændighedens skyld. Efter styrelsens vurdering siger den anvendte tid ved et eventuelt skifte ikke noget om, hvorvidt Loomis Teknik allerede i dag er udsat for et konkurrencepres fra Nokas.
31. Styrelsen bemærker dog, at dette resultat indikerer, at en eksklusivitet på mere end tre år ikke er proportional, og at Loomis i fravær af aftalen om eksklusivitet kunne udsættes for et konkurrencemæssigt pres. Dette forhold ville dog skulle undersøges yderligere, såfremt der skulle træffes en afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne. …” Nokas har oplyst, at selskabet pr.
32. marts 2021 havde […] bankkunder, heraf […] nye banker, der tidligere havde været kunder hos BKS. De […] nye bankkontrakter blev indgået i perioden fra maj 2019 til februar
33. Vedrørende krav 2 Ansvarsgrundlaget i relation til krav 2 handler om, hvorvidt BKS’ tilbud over for ni forskellige kunder i perioden 2014-2016 var misbrug af dominerende stilling i form af urimeligt lave priser i strid med TEUF artikel 102 og

§ 11

. 28 Det er ubestridt, at BKS havde en dominerende stilling på markedet for værdihåndtering i Danmark i den anførte periode. H&M-casen Den

1. marts 2014 afgav Loomis Danmark endeligt tilbud til H&M, og den
2. maj 2014 afgav BKS endeligt tilbud til H&M. Den
3. maj 2014 underskrev BKS og H&M kontrakt om samarbejde med opstart pr.
4. januar
5. Nedenfor fremgår oversigt over bl.a. BKS’ tilbudte pris til H&M sammenholdt med BKS’ og Nokas’ AVC, BKS’ salgspriskalkulation samt forudsætningerne herfor: […] Sportmaster-casen Den
6. maj 2015 afgav Loomis Danmark endeligt tilbud til Sportmaster, og den
7. maj 2015 afgav BKS endeligt tilbud til Sportmaster. Den
8. maj 2015 underskrev BKS og Sportmaster kontrakt om samarbejde med opstart pr.
9. juni
10. Nedenfor fremgår oversigt over bl.a. BKS’ tilbudte pris til Sportmaster sammenholdt med BKS’ og Nokas’ AVC, BKS’ salgspriskalkulation samt forudsætningerne herfor: […] Lidl-casen Den
11. juni 2014 afgav Loomis Danmark endeligt tilbud til Lidl, og den
12. juni 2015 afgav BKS endeligt tilbud til Lidl. I sommeren 2015 kontaktede Lidl Nokas i anledning af BKS’ tilbud. Nokas fastholdt Lidl som kunde. Nedenfor fremgår oversigt over bl.a. BKS’ tilbudte pris til Lidl sammenholdt med BKS’ og Nokas’ AVC, BKS’ salgspriskalkulation samt forudsætningerne herfor: […] Jem & Fix-casen Den
13. marts 2016 afgav BKS endeligt tilbud til Jem & Fix. Jem & Fix kontaktede i løbet af foråret 2016 Nokas og oplyste om BKS’ tilbud. Nokas afgav på den baggrund tilbud til Jem & Fix. Den
14. marts 2016 underskrev BKS og Jem & Fix kontrakt om samarbejde med opstart pr.
15. september
16. 29 Nedenfor fremgår oversigt over bl.a. BKS’ tilbudte pris til Jem & Fix sammenholdt med BKS’ og Nokas’ AVC, BKS’ salgspriskalkulation samt forudsætningerne herfor: […] Imerco-casen Nokas afgav tilbud til Imerco i sommeren
17. I april 2016 afgav Loomis Danmark tilbud til Imerco, og den
18. juni afgav BKS tilbud til Imerco. Den
19. juni 2016 underskrev BKS og Imerco kontrakt om samarbejde med opstart pr.
20. november
21. Nedenfor fremgår oversigt over bl.a. BKS’ tilbudte pris til Imerco sammenholdt med BKS’ og Nokas’ AVC, BKS’ salgspriskalkulation samt forudsætningerne herfor: […] COOP-casen I 2016 afgav Loomis Danmark og Nokas tilbud til COOP. Den
22. juni 2016 afgav BKS endeligt tilbud til COOP. Den
23. juni 2016 meddelte COOP til BKS, at de havde valgt en anden leverandør (Nokas). Nedenfor fremgår oversigt over bl.a. den pris, som BKS efter egne oplysninger tilbød COOP, sammenholdt med BKS’ og Nokas’ AVC, BKS’ salgspriskalkulation samt forudsætningerne herfor: […] Nokas har bestridt, at BKS’ endelige tilbud til COOP var […] kr. pr. afhentning, og har i stedet gjort gældende, at BKS’s endelige tilbud til COOP var […] kr. pr. afhentning. Aldi-casen Nokas afgav tilbud til Aldi i august 2014, august 2015 og august
24. BKS afgav tilbud til Aldi i sommeren 2016, men trak tilbuddet tilbage i august
25. Den
26. november 2016 afgav Loomis endeligt tilbud til Aldi, og samme dag indgik parterne kontrakt om samarbejde med opstart fra januar
27. Nedenfor fremgår oversigt over bl.a. BKS’ tilbudte pris til Aldi sammenholdt med BKS’ og Nokas’ AVC, BKS’ salgspriskalkulation samt forudsætningerne herfor: 30 […] Top-Toy Nokas har under sagen oplyst, at Nokas i 2014 forhandlede med Top-Toy om at overtage optællingsydelserne, som hidtil var blevet håndteret af Nordea med BKS som underleverandør. Nokas har i den forbindelse gjort gældende, at Nokas – grundet pres fra BKS – var nødt til at tilbyde Top-Toy en pris, der lå meget tæt på Nokas’ AVC for at overtage optællingen. BKS har bestridt at have afgivet tilbud til Top-Toy i
28. Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om det tilbud, BKS angiveligt tilbød Top-Toy i
29. Baresso Coffee Nokas har under sagen oplyst, at denne håndterede afhentningsydelser for Baresso Coffee. Nokas har gjort gældende, at under Nokas’ forhandlinger med Baresso Coffee om også at overtage optællingsydelser, tilbød BKS via et samarbejde med Sydbank en pris, der medførte, at Nokas måtte tilbyde en pris meget tæt på sin AVC for at overtage Baresso Coffees optællingsydelser. BKS har bestridt at have afgivet tilbud til Baresso Coffee. Generelt har Nokas oplyst sin ATC som værende […] kr. på afhentningsydelser og […] kr. på optællingsydelser. Loomis Teknik har ikke oplyst sin ATC, herunder heller ikke BKS’ ATC før Loomis Danmarks overtagelse af BKS. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15 og Vidne
30. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han har været ansat i Nokas siden
31. Han var direktør for Nokas i perioden fra 2011 til januar
32. Han arbejder stadig hos Nokas. Nokas-koncernen blev stiftet i
33. Nokas-koncernen har flere gange opkøbt selskaber, ligesom de opkøbte Dansk Værdihåndtering. Norsk kontantservice var et norsk selskab, der drev samme aktiviteter som BKS, dog ikke logistik, og det var ejet af samtlige norske banker med undtagelse af Nordea. Norsk kontantservice er i dag en del af Nokas-koncernen. 31 Nokas har en klar vækststrategi. I den forbindelse var det danske marked meget interessant, fordi Nokas så en mulighed for at udvide sine aktiviteter. Det var på den baggrund, at Nokas besluttede at købe Dansk Værdihåndtering. I midten af 00’erne blev der begået nogle røverier mod værdihåndteringsselskaber. Herefter kom der stor fokus på sikkerhed i værdihåndteringsbranchen. Det var på den baggrund, at der blev udarbejdet en ny sikkerhedsstandard til værdihåndteringsområdet. Det var meningen, at sikkerhedsstandarden skulle være trådt i kraft i 2014 eller i
34. Ikrafttrædelsestidspunktet blev dog udskudt, primært fordi BKS ikke var klar til at opfylde den på daværende tidspunkt. BKS blev hovedsageligt etableret for at sikre en høj sikkerhed på værdihåndteringsområdet. Nokas hverken kunne eller ville konkurrere med BKS på sikkerhed. Nokas var ikke så bekymret, da BKS blev stiftet. Nokas i Norge havde foretaget udførlige undersøgelser om markedsforholdene i værdihåndteringsbranchen i Danmark, inden Nokas blev etableret i Danmark. De havde ikke en forventning om, at BKS ville gå ind på detailsegmentet. Nokas har primært detailkunder, men havde ved overtagelsen af Dansk Værdihåndtering desuden […] banker som kunder. I starten havde Nokas udfordringer på det danske marked. Kundetilfredsheden i både detail- og banksegmentet var lav. Desuden opsagde de fleste bankkunder deres kontrakter. Den generelle tilbagemelding fra bankerne var, at de ville støtte op om etableringen af BKS. Den årlige omsætning på banksegmentet var et tocifret millionbeløb. Sydbank var den sidste bank, de overdrog til BKS. Derefter havde Nokas kun fire loyale bankkunder tilbage. BKS’ indtræden på markedet for servicering af detailsegmentet var en enorm udfordring for Nokas, fordi BKS tilbød meget lave priser. BKS’ priser lå langt lavere end dét, man ellers havde set på markedet. Nokas analyserede alle sine omkostninger med henblik på at effektivisere virksomheden. Hvis de ikke sænkede deres omkostninger, kunne de slet ikke konkurrere med BKS. Da Nokas købte Dansk Værdihåndtering, var sikkerheden ikke tilstrækkelig. Derfor foretog Nokas store sikringsforbedringer på både køretøjer og bygninger. Nokas havde også et stort kundefokus. De ville gerne højne tilfredsheden blandt deres kunder. Nokas skulle dermed løfte opgaverne bedre – men med færre omkostninger. Derfor endte de også med at reducere medarbejderstaben. De gik fra ca. 200 medarbejdere til ca.
35. Det er rigtigt, at det af Konkurrencerådets afgørelse af
36. december 2017 fremgår, at Nokas havde ca. 300 ansatte, men det er ikke korrekt. 32 Nokas’ omsætning faldt i 2016 og
37. Det skyldtes primært de store prisreduktioner på detailsegmentet. Alle sikkerhedschefer på detailområdet vidste, at BKS var begyndt at tilbyde meget lave priser, og det blev Nokas konfronteret med fra kunderne. Derudover skyldtes det også den generelle tendens til mindre aktivitet på værdihåndteringsområdet. Nokas’ omsætning på banksegmentet steg i 2018 og i
38. Det skyldtes dels, at de overtog flere opgaver fra de fire eksisterende bankkunder, dels lanceringen af ”Kontanten” i 2017, som bankkunderne tog godt imod. ”Kontanten” er en kæde af pengeautomater, som kunder kan bruge, uanset hvilken bank de er tilknyttet. Nokas ejer og er ansvarlig for driften af disse pengeautomater, og derfor steg omkostningerne også i denne periode. Trods den stigende omsætning havde Nokas i 2018 og i 2019 et negativt resultat på 33 mio. kr. Nokas’ top 3 detailkunder udgjorde ca. […] % af deres samlede omsætning i den periode. Deres top 10 kunder i både detail- og banksegmentet udgjorde ca. […] % af omsætningen i samme periode. COOP var Nokas’ største enkeltkunde og udgjorde […] % af den samlede omsætning. Nokas’ priser var […]. BKS trådte ind på markedet for servicering af detailsegmentet i
39. Nokas hørte, at BKS tilbød meget laver priser til kunder i detailsegmentet. BKS tilbød angiveligt […]. Det var tydeligt, at kunderne vidste, at der var kommet en ny spiller på markedet. Nokas havde opbygget en rigtig god relation til sine kunder, og han havde indtryk af, at kunderne gerne ville blive hos Nokas. Men kunderne vil selvfølgelig ikke betale for meget for en ydelse, der tilbydes billigere af andre aktører på markedet. Nokas oplevede derfor et stort pres for at reducere priserne, ellers ville kunderne skifte til BKS. Nogle af Nokas’ kunder konkurrenceudsatte deres værdihåndteringsydelser. Andre kunder, såsom Salling Group, Dagrofa og andre kunder, der ikke er med i sagen, gik direkte til Nokas og forlangte lavere priser med henvisning til det nye prisniveau på markedet. Med det nye prisniveau, der var ca. 25 % lavere end Nokas’ hidtidige priser, kunne Nokas aldrig blive overskudsgivende på detailsegmentet. Nokas’ norske ejere var bestemt ikke glade for udviklingen. I bestyrelsen drøftede de løbende udviklingen, herunder hvor længe prissætningen kunne være så lav. Grundet Nokas’ bekymring for udviklingen på markedet kontaktede de Nationalbanken og konkurrencemyndighederne. 33 De store bankkunder repræsenterer en kæmpe omsætning. Hvis Nokas havde fået en af de tre eller fire største banker som kunder, ville den pågældende bankkunde erstatte Nokas’ samlede top tre i forhold til omsætning. Nokas regnede med, at der på længere sigt måtte ske en ændring på markedet. På et tidspunkt måtte banksegmentet fx komme i udbud. Hvis der ikke var sket ændringer i forhold til banksegmentet, havde Nokas formentlig ikke været på det danske marked i dag. Hvis en detailkunde reducerer behovet for antal afhentninger, falder Nokas’ omsætning, men Nokas kan også justere sine omkostninger – fx. reducere antallet af biler, optimere rutenettet, have færre tællere på tællecentralen og lignende. Nokas blev tvunget til at reducere prisen på en uforandret aktivitet, og det fik direkte negativ indvirkning på bundlinjen. Nokas bestræbte sig på at komme ind på banksegmentet. Nokas var en velfungerende, effektiv og veldrevet virksomhed. De rakte ud til ca. 40 banker i denne periode og beskrev alt det, de kunne tilbyde. De lavede materiale og støttebilag til alle samtalerne med kunderne. Højtstående medarbejdere hos Nokas deltog i møderne med de største banker for at vise, at de blev prioriteret. Bankkunderne var bare ikke interesseret i at skifte til Nokas. Nokas havde fx drøftelser med Danske Bank om servicering af døgnbokse, hvilket var en meget stor aftale med en årlig omsætning på ca. […] kr. Nokas fik at vide, at de havde tilbudt en konkurrencedygtig pris, men Danske Bank ville blive hos BKS. I 2017 vandt Nokas Svenska Handelsbanken fra Loomis Teknik. Svenska Handelsbanken havde ikke forpligtet sig i forhold til BKS. Det var en meget stor fordel for BKS at være bankejet. Alle detailkunder har brug for en bank, og derfor er det en direkte salgslinje til at hjælpe med værdihåndteringsydelserne. Nordea promoverede fx BKS over for deres detailkunder, herunder bl.a. Jem & Fix og Imerco. I april 2016 steg Nokas’ ATC på afhentning fra […]. Nokas skulle lave en række sikringsforanstaltninger for at leve op til den nye sikkerhedsstandard. De renoverede fx deres tællecentral i Østdanmark, Kongens Mønt i Brøndby. De prioriterede at bruge penge på de foranstaltninger, der fremgår af sikkerhedsstandarden, såsom lys, kameraer og lignende. Hans og øvrige medarbejderes kontorer ser ud, som da de købte bygningen. Desuden købte og indrettede de en ny tællecentral i Vestdanmark. Det var meget dyrt, men han mener ikke, at de brugte for mange penge på det. BKS’ tællecentral i Høje Taastrup kostede 260 mio. kr. Til sammenligning indrettede Nokas to 34 tællecentraler for samlet 200 mio. kr. Desuden opskalerede de også i perioden. Nokas ville gerne kunne optage 80 % af det samlede marked. Han talte løbende med Loomis’ administrerende direktør. De tabte også rigtig mange detailkunder – og dermed omsætning – til BKS. Nokas’ aftale med COOP har en treårig løbetid. Med Nokas’ oprindelige priser var aftalens samlede værdi […] kr. Med de nye priser er aftalens værdi […] kr. Det var et direkte og stort tab for Nokas. De skulle nemlig levere præcis samme ydelser som hidtil. De opnåede ingen besparelse. Nokas havde en meget god relation til COOP. I udbudsprocessen med COOP fik Nokas indikationer af prisniveauet. Nokas fik indtryk af, at BKS sænkede priserne markant over for COOP. Nokas vandt kontrakten med COOP med en pris på […]. COOP sagde, at Nokas lå på niveau med BKS ved den pris, de endte med at indgå aftale om. Han tror ikke på, at det var rent købmandskab fra COOP’s side. Nokas’ aftale med Aldi havde også en treårig løbetid. Aldi var en top 10 kunde hos Nokas. Den årlige omsætning var […]. Nokas mistede Aldi som kunde. Nokas’ salgsdirektør, Vidne 8, sagde, at Aldis salgsdirektør, Person 1, havde givet indtryk af, at BKS tilbød markant lavere priser end Nokas. Nokas ville gerne have købt BKS. Men de kunne ikke blive enige om BKS’ værdisætning og den forventede omsætning. Derfor kunne de i sidste ende heller ikke blive enige om en købspris. I august 2016 blev Loomis Danmarks køb af BKS omtalt i en artikel i Børsen. Heraf fremgik, at BKS var blevet solgt med en værdiansættelse på 250 mio. kr. Hans bemærkning til Børsen var bl.a., at det var positivt, at Nationalbanken ikke længere havde en dobbeltrolle, og at det forhåbentlig ville sikre reel konkurrence på markedet. Hans forventning var, at markedet herefter ville blive åbnet op. Nokas oplevede dog stort set det samme som i perioden 2014-2016, nemlig at de kunne have gode drøftelser med bankerne, men at det overordnede budskab var, at Nokas først kunne få adgang til bankernes værdihåndtering om et par år. Han har uddybende forklaret, at Nokas aldrig så dokumentation for de priser, BKS tilbød andre kunder. Nokas har en god relation til COOP og til andre kunder, og de havde løbende gode drøftelser om prissætning og udvikling i forhold til konkurrencen. Baseret på drøftelserne fik Nokas et klart indtryk af BKS’ prisniveau. Nokas fik fx indtryk af, at de med deres sidste tilbud over for COOP lå på niveau med BKS. 35 Det er ikke hans opfattelse, at Nokas fik kunder fra banksegmentet på grund af deres lancering af ”Kontanten” . Nokas oplevede et generelt pres i forhold til prissætning på værdihåndteringsydelser. Hele markedet talte om dette. Det var også derfor, Loomis mistede kunder til BKS i denne periode. I forhold til påstanden om BKS’ urimeligt lave priser, har Nokas kun medtaget de kunder/cases, hvor de positivt ved, at BKS har tilbudt de pågældende detailkunder lave priser. Nokas har fx udeladt Salling, Dagrofa og andre kunder af nærværende retssag. Men en række andre kunder end dem, der er omfattet af sagen, har mere indirekte givet udtryk for, at Nokas’ pris var for høj. Det måtte jo betyde, at de fik tilbudt en lavere pris af en anden aktør. Nokas oplevede allerede i 2014, at BKS tilbød lavere priser i detailsegmentet. Effekten tog til i 2015 og særligt i
40. Derfor indgav de en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
41. Nokas ønskede ikke nogen retssag. De ønskede et frit marked. Afskrivningsperioden på tællecentrallen i Vestdanmark er 25 år og 20 år i Østdanmark. Desuden er der meget høje driftsomkostninger på en tællecentral, såsom hydraulikpumper, kameraer og lignende. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er chefjurist i Nationalbanken. Det har han været siden
42. I midten af 00’erne var der nogle markante røverier mod værdihåndteringsselskaber. Problemet i branchen var, at værdihåndteringsselskaberne var begyndt at konkurrere enormt meget på pris, og det gik ud over sikkerheden. På den baggrund gik Nationalbanken i samarbejde med andre aktører i branchen i gang med at etablere en sikkerhedsstandard på værdihåndteringsområdet. For Nationalbanken var det overordnede formål med etableringen af BKS at sikre overholdelsen af sikkerhedsstandarden. I etableringsfasen var Nationalbanken i kontakt med Finans Danmark, som herefter kontaktede de enkelte banker. En lang række banker stillede op til etableringen af BKS. Nationalbanken udpegede ingen banker. De fleste banker, der var med til etableringen af BKS, blev også kunder hos BKS. Det gjaldt dog ikke alle. Fx var SparNord med til stiftelsen af BKS, men de fortsatte med at være kunde hos Nokas. Aktionærudvalget hos BKS forbinder han særligt med processen og koordinationen i forbindelse med salget af BKS. 36 BKS havde underskud i 2011-
43. Derudover manglede BKS kapital til at indrette bygninger i overensstemmelse med sikkerhedsstandarden. De var nødsaget til at skaffe kapitalen, fordi sikkerhedsstandarden skulle overholdes. Spørgsmålet var, om aktionærerne eller kunderne skulle betale for det. Løsningen blev, at ejerbankerne betalte et sikkerhedsbidrag. På den måde fik de indskudt kapital til at kunne overholde sikkerhedsstandarden. Derudover hævede BKS i 2013 priserne på værdihåndteringsydelser. Han mener ikke, at sikkerhedsbidraget har haft en betydning for markedet, herunder at det fx har vanskeliggjort Nokas’ adgang til markedet. Nationalbanken agerer via banker. Nordea drev Nationalbankdepotet i Østdanmark, og Danske Bank drev Nationalbankdepotet i Vestdanmark. Begge banker outsourcede selve driften af Nationalbankdepoterne til BKS. Han mener ikke, at driften af Nationalbankdepoter var en kommerciel fordel for BKS. Der er en lille uundgåelig praktisk fordel, fordi der er meget kort afstand til egen kontantforsyning. Overskudslikviditet kan simpelthen rent fysisk sættes over i et andet hjørne i bankboksen, og så er det i Nationalbankdepotet. Hvis man ikke driver Nationalbankdepot, er der nogle kilometers transport fra det ene CITselskab til et andet CIT-selskab, der driver et Nationalbankdepot. Men der er også omkostninger forbundet med at drive Nationalbankdepot. En bank, der vælger at drive Nationalbankdepot, skal nemlig stille sikkerhed for depotets maksimumsbeløb. På daværende tidspunkt var der ikke andre banker, der gav udtryk for, at de gerne ville drive et Nationalbankdepot. Nationalbanken var ofte i korrespondance med Nokas. Han mindes ikke, at Nokas i den periode kom med en bank og sagde, at de gerne ville drive et Nationalbankdepot. Som nævnt tidligere agerer Nationalbanken kun via andre banker. Sammen driver de kontantforsyningen i Danmark. Det foregår rent praktisk sådan, at Nationalbanken indgår aftale om driften af et Nationalbankdepot med en bank, og den pågældende bank kan så outsource driften til et CIT-selskab. Men det er banken, der skal stille sikkerhed over for Nationalbanken. Der kræves en stor sikkerhedsstillelse – typisk op til en mia. kr. Der er mange små banker i Danmark, som ikke har den kapital. SparNord og Nykredit ville være store nok. Alle de mellemstore banker i Danmark ville kunne stille den krævede sikkerhedsstillelse. Derudover skal det pågældende CITselskab også leve op til sikkerhedsstandarden. Hvis de to betingelser er opfyldt, er Nationalbanken overordnet positivt stillet over for banker, der gerne ville drive Nationalbankdepot. Nokas kunne i princippet have kommet med en hvilken som helst bank og få lov til at drive Nationalbankdepot, hvis de to betingelser var opfyldt. 37 Nokas blev godkendt til at drive Nationalbankdepot via Danske Bank fra april
44. Han antager, at Nationalbanken har sikret sig, at Nokas’ faciliteter overholder sikkerhedsstandarden. Det er ikke hans ansvarsområde, men han kunne ikke forestille sig andet. Fra april 2021 er der fire Nationalbankdepoter. Nordea driver to og Danske Bank driver to. Nationalbanken havde ingen holdning til BKS’ indtræden på markedet for servicering af detailsegmentet. I den tid, hvor Nationalbanken var aktionær, havde de naturligvis fokus på, at BKS overholdt gældende regler, herunder konkurrenceretlige regler. Det var BKS’ ledelse, der havde ansvaret for at overholde reglerne. Nationalbanken har ikke haft noget at gøre med brevet af
45. november 2009 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Han kender heller ikke til Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens e-mail af
46. december
47. Nationalbanken styrer ikke bankernes drift. Han ved ikke, om BKS havde en mulighed for, at Loomis og Nokas kunne blive underleverandører. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han arbejdede hos Loomis i over 12 år. Han arbejder der ikke længere. Han var administrerende direktør i Loomis før, under og efter overtagelsen af BKS. Inden Loomis Danmark overtog BKS, servicerede de primært detailkunder på værdihåndteringsområdet. Derudover servicerede de Svenske Handelsbanken og måske en anden bankkunde. Nokas servicerede også primært detailsegmentet. Nokas havde også enkelte bankkunder. Nokas havde således vist nok Spar Nord som kunde. BKS blev stiftet i
48. BKS kom dog først rigtigt på markedet i 2013 eller
49. Efter BKS’ indtræden var der pludselig tre aktører på værdihåndteringsmarkedet. Loomis Danmark tænkte, at det var én aktør for meget, og derfor havde de strategiske overvejelser omkring, hvad de skulle gøre. De overvejede at forlade markedet, fordi Loomis Danmark var den mindste aktør. For Loomis Danmark var der mange gode grunde til at købe BKS. BKS servicerede stort set hele bankmarkedet i forhold til værdihåndtering. En høj salgsvolumen giver alt andet lige en bedre indtjening. Desuden var der i den periode blevet indført en ny sikkerhedsstandard, der stillede særlige krav til bl.a. bygninger og service. 38 BKS havde en bygning på Sjælland, der opfyldte den nye sikkerhedsstandard. Desuden var der effektivitetsgevinster som følge af den store volumen. Loomis Danmark har tidligere overtaget virksomheder og effektiviseret dem, så derfor var det naturligt for dem at gøre det samme med BKS. På den måde kunne Loomis også komme ind på bankmarkedet. På værdihåndteringsområdet er der kutyme for at indgå længerevarende kontrakter – typisk med tre års løbetid men også gerne helt op til fem år. I forbindelse med due diligence i relation til købet af BKS opdagede Loomis Danmark, at alle BKS’ kontrakter med bankerne havde en opsigelsesperiode på kun 6 måneder. Dette blev Loomis Danmark meget overrasket over. Loomis Danmark frygtede at stå med en tom skal kort tid efter overtagelsen af BKS. Loomis Danmark ville derfor gerne have en hensigtserklæring fra bankkunderne om, at de i en vis periode efter overtagelsen af BKS ville aftage værdihåndteringsydelser hos Loomis. På den baggrund indgik Loomis Danmark og bankkunderne addendum af
50. august
51. Det havde til formål at sikre en vis værdi af BKS. Det er rigtigt, at der under ’Non-termination’ står noget i retning af, at :” ..during a transitional period beginning from the date of this Amendment and ending on 31 December 2019, each of the Bank Customers undertake to continue, in all material respects, consistent with past practice to purchase the services purchased from BKS… ” Det var var en hensigtserklæring om, at bankerne efter købet af BKS ville forblive kunder hos Loomis Teknik til minimum den
52. december
53. Loomis vidste godt, at det ikke var et juridisk bindende dokument. De kunne ikke på nogen måde håndhæve det over for bankerne. Det er et enormt stort pres for aktørerne at servicere kunderne på et tilfredsstillende niveau. Hvis Loomis ikke havde indgået ovennævnte addendum med bankkunderne, havde de muligvis opført sig mere aggressivt på markedet. Men Loomis gjorde meget for at levere et højt og konkurrencedygtigt serviceniveau over for bankerne i løbetiden. Efter opkøbet af BKS oplevede Loomis Teknik, at Danske Bank gav udtryk for, at de havde fået et tilbud fra en anden leverandør. Herefter gjorde Loomis Teknik alt for at få Danske Bank til at forblive som kunde. Inden Loomis Danmarks overtagelse af BKS, forsøgte BKS at komme ind på detailmarkedet. Når man er på vej ind på et marked, forsøger man typisk at konkurrere på pris, vilkår, serviceniveau m.v. Det er meget normalt, og det gjorde BKS også. Loomis Danmark oplevede ikke BKS som værende særligt aggressive i den pågældende periode. 39 Loomis ville gerne have fået et tilsagn tidligere end sket. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var vist ikke helt sikre på, hvordan de skulle håndtere denne sag. Loomis vidste, at bankkunderne kunne opsige deres respektive kontrakter med Loomis med 6 måneders opsigelse. Loomis Danmark løb en vis risiko ved at købe BKS, og derfor var det også vigtigt at sikre, at bankkunderne blev hos Loomis i en vis periode. De vidste godt, at de rent juridisk ikke kunne binde bankerne i 3 ½ år. Derfor formulerede de hensigtserklæringen i addendum af
54. august
55. Han kan ikke huske, hvorvidt Loomis forinden Konkurrencerådets afgørelse af
56. december 2017 var blev kontaktet af bankkunder, der gerne ville opsige deres aftale. BKS’ bankkunder aftog udelukkende værdihåndteringsydelser hos BKS. Nærværende sags bilag X blev udarbejdet af Loomis’ M&A-afdeling i Stockholm. Dokumentet blev brugt som grundlag for vurderingen af, hvorvidt det ville være fordelagtigt for Loomis at købe BKS. Dokumentet viser en fremskrivning af Loomis’ forventede stand-alone indtjening og en fremskrivning af forventet indtjening ved Loomis’ overtagelse af BKS. BKS havde nogle likviditetsmæssige problemer. Derfor tilførte ejerbankerne ca. 75 mio. kr. årligt til BKS i form af et sikkerhedsbidrag. I bilag X har Loomis korrigeret BKS’ ”stand-alone net sales” med de ca. 75 mio. kr., fordi betaling af dette sikkerhedsbidrag ikke ville fortsætte efter Loomis’ overtagelse af BKS. Datagrundlaget indeholder en forventning om omsætningsfald. Det var for at afspejle tendensen om fald i antallet af betalinger med kontanter. Loomis tænkte også, at de på sigt kunne udvikle andre løsninger, der kunne være med til at fastholde kunderne. Der står ikke i dokumentet, at det kun handler om håndtering af kontanter. Han ved ikke, om der i datagrundlaget blev taget højde for, at Loomis ville tabe kunder til Nokas. Man skal også huske på, at kunder sjældent skifter værdihåndteringsleverandør. Dels er kunderne typisk ret loyale, dels er det ret besværligt at skifte leverandør. Bankkunderne havde mulighed for at komme ud af aftalen med Loomis med seks måneders opsigelsesvarsel. Ifølge addendum var der ingen forpligtelse til at aftage en specifik volumen. 40 Vidne 4 har forklaret bl.a., at han startede hos Nokas i juni 2018 som vicedirektør. I oktober 2020 blev han udnævnt til administrerende direktør. Han har ansvar for bankrelationen. Forinden sin ansættelse hos Nokas arbejdede han i Bank. Han startede altså hos Nokas seks måneder efter, at addendum af
57. august 2016 blev ophævet. Efter hans tiltræden kontaktede han bankkunderne, som han havde en god relation til. Det var hans klare opfattelse, at bankerne følte sig forpligtet til at blive hos BKS til
58. december
59. Nogle af disse banker er kunder hos Nokas nu. Nordea gik hverken i udbud i 2016, 2017 eller i
60. Nordea gik først i udbud i løbet af 2019, og i udbudsmaterialet stod der specifikt, at startdatoen var
61. januar
62. Det stemmer helt overens med, at Nordea ifølge addendum af
63. august 2016 var forpligtet til at blive hos BKS til
64. december
65. Danske Bank gik også først i udbud i
66. Af udbudsmaterialet fremgik en tidsplan med forventet kontraktindgåelse i juni 2020 og med start primo
67. kvartal
68. Tidsplanen blev dog udskudt en smule, og startdatoen blev i stedet april
69. Sydbank og Jyske Bank gik i fælles udbud gennem deres fælles datacentral sammen med seks andre pengeinstitutter i løbet af 2019 med startdato
70. juni
71. De netop nævnte banker repræsenterer ca. […] % af det samlede bankmarked. Det generelle billede var, at pengeinstitutterne gik i udbud i 2019 med startdato enten
72. januar 2020 eller umiddelbart derefter. Nokas skaffede nogle mindre bankkunder med opstart i løbet af
73. Da han indledte dialogen med bankerne i løbet af 2018, virkede det som om, at de mindre banker var lidt mere i tvivl om deres position i forhold til addendum af
74. august
75. Han oplevede, at bankerne var meget interesseret i at tale med Nokas, men at de helst ville vente med at indlede dialogen til
76. Et enkelt pengeinstitut ville gerne skifte til Nokas på den betingelse, at Nokas indestod for det krav, der eventuelt måtte blive rettet imod pengeinstituttet som følge af addendum. Det var det pågældende pengeinstituts eget forslag. Nokas indvilligede, og derfor skiftede pengeinstituttet til Nokas. Der blev aldrig rettet et krav mod pengeinstituttet. 41 Konkurrencerådets afgørelse af
77. december 2017 blev sendt til pengeinstitutterne på direktionsniveau. Han oplevede, at der gik lang tid, før det sivede ned igennem organisationen i de enkelte pengeinstitutter, at de faktisk ikke længere var bundet af addendum af
78. august
79. Nokas’ erfaring er, at det tager ca. tre-seks måneder at migrere en bank fra en værdihåndteringsleverandør til en anden. Det tog under seks måneder at migrere Danske Bank, som suverænt er landets største bank. Det tog under tre måneder for de mindre banker. Bankens størrelse har den største betydning i forhold til tidsforløbet. I perioden fra
80. halvår 2019 til foråret 2021 har Nokas overtaget 19 bankkunder fra Loomis, herunder nogle af Danmarks største banker. Nokas har en markedsandel på ca. […] % af bankmarkedet. I Norge har Nokas også en markedsandel på ca. […] % af bankkunderne. Nokas har i alt 24 af de bankkunder, der fremgår af Finanstilsynets oversigt over pengeinstitutternes størrelsesgruppering. I gruppe 1 er Danmarks største pengeinstitutter. Rent formelt tilhører Nordea gruppe 5 (filialer af udenlandske institutter i Danmark), men størrelsesmæssigt hører Nordea til i gruppe
81. Nokas har tre ud af seks banker i denne gruppe. Aktiviteten på værdihåndteringsområdet er jævn. Danske Bank og Nordea udgør tilsammen ca. […] % af det samlede bankmarked. Nokas har seks ud af 12 bankkunder i gruppe 2, herunder Svenske Handelsbanken. Efter fratrækning af de banker, der ikke har værdihåndtering, er der 26 banker i gruppe 3, hvoraf Nokas har 12 af disse banker som kunder. Gruppe 4-5 indeholder pengeinstitutter, der ikke har nævneværdig kontanthåndtering. Gruppe 6 indeholder pengeinstitutter på Færøerne, heraf er BankNordik kunde hos Nokas. Han tror ikke, at bankkunderne i perioden fra 2016 til 2019 blev hos Loomis, fordi Nokas ikke havde kapacitet til at håndtere dem. Nokas blev certificeret i december
82. Dengang havde Nokas samme kapacitet som i dag. Nokas’ tællecentraler er ikke blevet større. Nokas’ tællecentraler blev designet til at kunne håndtere 80 % af totalmarkedet. Med hensyntagen til den faldende aktivitet på værdihåndteringsområdet kan Nokas formentligt håndtere det samlede marked i dag. Nokas har desuden omfattende erfaring med at servicere bankkunder. Efter stiftelsen af BKS skiftede mange bankkunder til BKS. Fire bankkunder, herunder nogle store banker, forblev kunder hos Nokas. Han ved ikke, om Svenske Handelsbanken havde nogle bekymringer i forhold til Nokas’ 42 kapacitet. Svenske Handelsbanken skiftede til Nokas, før han startede hos Nokas. Nokas har holdt mange evalueringsmøder med Danske Bank, som har udtrykt stor tilfredshed. Danske Bank havde faktisk indregnet i tidsplanen, at der ville være forsinkelser med overflytningen, men der var der ikke. Alle leverandører, herunder Loomis, har hjulpet til med at få det til at lykkedes. ”Kontanten” konsoliderer markedet for pengeautomater. Historisk set har hvert pengeinstitut haft egne pengeautomater, som de har driftet og finansieret. Pengeinstitutter kan i stedet tilslutte sine pengeautomater til ”Kontanten” . Nokas er ansvarlig for driften af ”Kontanten” . Overkapaciteten bliver skåret fra, hvilket er besparende. Danske Bank har ikke lagt sine pengeautomater under ”Kontanten” . Han har indtryk af, at mange banker synes, at ”Kontanten” er en god service, men han har ikke indtryk af, at bankerne udelukkende er blevet kunder hos Nokas på grund af ”Kontanten” . 10 af Nokas’ kunder har ikke lagt deres pengeautomater under ”Kontanten” . Ud af de 19 bankkunder, som Nokas overtog fra Loomis, har 8 bankkunder ikke lagt deres pengeautomater under Kontanten. Med addendum af
83. august 2016 sikrede Loomis sig, at bankkunderne fortsatte hos dem efter overtagelsen af BKS. På bankmarkedet – hvor han arbejdede i 2016 – var der ikke indtryk af, at addendum alene var udtryk for en hensigtserklæring. Der var ikke risiko for, at bankerne ikke var sikret kontantforsyning. Addendum var dermed ikke til for at sikre forsyningssikkerhed på kontantområdet. Addendum sikrede Loomis. For Nokas var det således helt tydeligt, at banksegmentet blev åbnet op i løbet af
84. Det kunne man se på de mange udbud, herunder at udbudsmaterialet specifikt indeholdt startdatoer pr.
85. januar
86. Der var ikke mere end enkelt bank, der rykkede til Nokas i
87. Da Nokas i 2016 designede og byggede en tællecentral til at kunne håndtere op til 80 % af det samlede marked, kunne de ikke have forudset, at antallet af betalinger med kontanter ville falde så meget som sket. Totalmarkedet ser anderledes ud i 2021, end man kunne have forudset for fem år siden. Særligt har Coronapandemien haft en enorm betydning for den aftagende brug af kontanter. Tidligere lavede Nationalbanken mønter på ”Kongelig Mønt” , og derfor var der høj sikkerhed på den lokation. Nokas overtog bygningen, designede og 43 byggede videre på den og bruger den nu som tællecentral. Han er ikke nærmere bekendt med de økonomiske eller tekniske beregninger, der lå til grund for tællecentralen. Vidne 5 har forklaret bl.a., at han var ansat i Danske Bank i ca. 30-35 år. Han fratrådte for nyligt sin stilling i Danske Bank. Han er uddannet økonom. I al den tid, hvor han arbejdede hos Danske Bank, havde han ansvaret for bankens beholdninger. Han ”ryddede op” i forskellige projekter, herunder var han med til at sælge ”infrastruktur-selskaber” , dankort-systemet og BKS. Han var med i aktionærudvalget, der skulle sælge BKS. Aktionærudvalgets opgave bestod overordnet set i at koordinere salgsprocessen, lave indstillinger til de respektive bankers direktioner og i sidste ende få salget gennemført. Nordea blev udpeget som aktionærudvalgets rådgiver. På udvalgte tidspunkter i processen tog aktionærudvalget kontakt til de enkelte pengeinstitutter og sikrede sig, at alles interesser blev varetaget. Danske Bank og Nordea havde en væsentlig ejerandel af BKS. Aktionærudvalget afholdt ikke formelle møder med BKS’ bestyrelse, men de var løbende i dialog. For Danske Bank var det yderst vigtigt at sikre kontantforsyningen i forbindelse med transaktionen af BKS. Det var også vigtigt for ham rent personligt, og det har han også udtalt sig om offentligt. Nogle områder er lette at forsyne. Andre steder skal man køre langt for at aflevere mindre beløb. Danske Bank og de øvrige ejerbanker ønskede under ingen omstændigheder, at den almindelige dansker befandt sig i en situation, hvor det ikke var muligt at hæve penge i en automat. Potentielle købere af BKS skulle garantere, at de ville sikre forsyningssikkerheden. Loomis forsikrede dem om, at serviceringen ville være landsdækkende og på et højt niveau. Han kender til addendum af
88. august
89. Han opfattede det ikke som en forpligtelse for bankerne til at forblive kunder og aftage værdihåndteringsydelser hos BKS. Så vidt han husker, kunne bankerne godt skifte leverandør på trods af addendum. Der var vist også nogle banker, der skiftede. Han brugte ikke meget tid på at tænke over dokumentets karakter. Uanset hvordan man vendte og drejede det, regnede Danske Bank med at fortsætte som kunder hos Loomis efter opkøbet af BKS. De accepterede at sælge BKS til Loomis, fordi de synes, at Loomis virkede som en god køber, og derfor gav det også mening, at man ville blive ved med at være kunde der. Mange tidligere Danske Bank-medarbejdere begyndte desuden at arbejde hos BKS. Mange af BKS’ systemer kørte også på Danske Banks systemer. Efter 44 salget af BKS til Loomis fulgte en lang proces, hvor tingene skulle vikles ud af hinanden. Loomis gjorde et fint stykke arbejde i forhold til overtagelsen af BKS. Addendum blev vist nok udarbejdet af Loomis i sommeren
90. Det var vigtigt for Loomis, at bankerne underskrev addendum. Det var ikke et problem for bankerne at underskrive addendum. Af den grund blev det aldrig testet, hvorvidt det var et ufravigeligt krav fra Loomis’ side. Det kan godt passe, at bankerne qua addendum skulle blive ved med at aftage værdihåndteringsydelser hos Loomis. Danske Bank havde på daværende tidspunkt ikke planer om at være kunde andre steder end hos Loomis. I addendummets punkt 2 blev der også aftalt en prisreduktion til hver af bankkunderne i perioden fra
91. januar 2017 til
92. december
93. Det var Loomis’ idé. Af bankkunderne blev det betragtet som et godt tilbud. Det er rigtigt, at formuleringen: ” … during a transitional period beginning from the date of this Amendment and ending on 31 December 2019, each of the Bank Customers undertake to continue, in all material respects, consistent with past practice to purchase the services purchased from BKS… ” indgår i addendum. Loomis’ ønske om underskrift af addendum kom relativt sent i salgsprocessen, og derfor søgte aktionærudvalget juridisk rådgivning i forhold til, hvorvidt de kunne underskrive. For hans vedkommende skulle samarbejdet mellem Danske Bank og Loomis være længerevarende. Derfor fyldte formuleringen ikke så meget hos ham. Rent praktisk foregik salgsprocessen sådan, at de modtog en række tilbud med nærmere angivelser om pris og vilkår. De udvalgte det bedste tilbud og undersøgte den potentielle køber mere dybdegående i så henseende. De nåede aldrig til en mulig salgsproces med Nokas. Vidne 6 har forklaret bl.a., at han er salgsdirektør hos Loomis, og at han har ansvar for relationen til bankkunderne. Tidligere var han salgsdirektør hos BKS. Loomis har bestemt oplevet et konkurrencepres fra Nokas – både før og efter Loomis’ overtagelse af BKS. Sådan er det jo altid, når der er flere leverandører på et marked. ”Kontanten” er et produkt, som Nokas har haft stor succes med. Produktet er meget tiltalende for bankkunder – særligt for de mindre banker. Loomis har ikke et lignende produkt. 45 Han kender til addendum af
94. august 2016, men han var ikke med til at udarbejde det. Hensynet bag tilblivelsen af addendummet var at sikre, at en vis omsætning fulgte med den forretning, som Loomis købte. For bankerne var forsyningssikkerheden af kontanter det vigtigste. Kort tid efter Loomis Danmarks overtagelse af BKS begyndte nogle bankkunder at give udtryk for, at de havde været i dialog med konkurrenter. Han havde indtryk af, at bankkunderne var i dialog med konkurrenter i hele perioden frem til
95. december
96. Hverken bank- eller detailkunder skifter ofte værdihåndteringsleverandør. Det tager lang tid at skifte værdihåndteringsleverandør, da der bl.a. er flere procedurer, der skal ændres. Det gør kunderne selvfølgelig af og til. Skift af værdihåndteringsleverandør er oftest båret af ønsket om bedre priser eller ændrede vilkår, herunder fx øget sikkerhed, forsyningssikkerhed m.v. Danske Bank indgik f.eks. en ny aftale med Loomis Teknik i sommeren 2018, fordi de ønskede ændrede vilkår. Loomis mistede senere hen Danske Bank som kunde. Han fik indtryk af, at Loomis og Nokas prismæssigt lå relativt tæt ved deres tilbudsgivning til Danske Bank. Danske Bank er i dag kunde hos Nokas. Kunderne benytter sig sjældent af to værdihåndteringsleverandører samtidig – i branchen kalder de det ”dual supply” . Hvis en af Nokas’ kunder kontaktede Loomis og sagde, at de også ville være kunde hos Loomis, ville Loomis gerne det. Det skal ikke forstås sådan, at det er problematisk. Det sker bare ikke så ofte. Han mener ikke, at addendummet var til hinder for kundernes varierende aftag på værdihåndteringsydelser i dets løbetid. I bankaftalerne er der bestemmelser om ændringshåndtering, f.eks. hvis der skal ændres 5 lokationer, skal der gives et vist varsel, hvis der skal ændres mellem 5 og 10 lokationer, skal der gives et lidt længere varsel osv. Der er et område, hvor der er behov for at kunne ændre kapaciteten i op- eller nedadgående retning. Inden Loomis Danmark overtog BKS, var BKS underleverandør til nogle af bankernes virksomhedskunder. Nogle af kunderne aftog transportydelser -andre optællingsydelser. Han kan ikke huske, hvem kunderne var. Det foregik sådan, at den pågældende bank havde en kontrakt om levering af værdihåndteringsydelser til en given erhvervskunde. Banken bad så BKS om at levere ydelsen. Det vil sige, at erhvervskunderne var indirekte kunder hos BKS. Banken betalte den almindelige listepris til BKS. Listeprisen var […]. Det var 46 aldrig genstand for forhandling. BKS fik ikke kendskab til den pris, som banken tilbød til erhvervskunden. Han ved ikke, om Nokas var involveret i den vilkårsændring, som Danske Bank fik tilbudt i
97. Han ved ikke, om der var dialog mellem Nokas og Danske Bank i den periode. Danske Bank kunne presse Loomis og få en vilkårsjustering – og faktisk også en prisjustering – fordi banken suverænt var Loomis’ største kunde. Han har ikke indtryk af, at bankkunderne følte sig bundet til Loomis på grund af addendum af
98. august
99. Bankerne forhandlede jo både pris og vilkår i perioden fra sommeren 2016 til
100. december
101. Der er eksemplet med Danske Bank, som i 2018 opnåede ændrede vilkår og lavere pris. Vilkårsjusteringen medførte også en forlænget kontraktperiode for Danske Bank. Den kunne opsiges i
102. Derudover var Loomis også i dialog med andre banker, der i en sammenslutning ønskede lavere priser og ændrede vilkår. Han ved ikke, hvad formuleringerne i addendummet rent juridisk betyder. Loomis mistede vist ikke nogen kunder før
103. I 2019 lancerede Nokas Kontanten. Det er hans klare opfattelse, at bankerne skiftede til Nokas på grund af denne ydelse. Loomis forpligtede ikke nogen banker til at aftage et bestemt niveau med henvisning til addendum af
104. august
105. Vidne 7 har forklaret bl.a., at han var økonomichef hos Loomis i perioden
106. Han var altså økonomichef både før, under og efter overtagelsen af BKS. Da han blev ansat, var det tydeligt, at aktiviteten i branchen for værdihåndtering var nedadgående. For at blive i branchen blev Loomis nødt til at øge sin omsætning. I Loomis konkluderede de hurtigt, at den bedste og mest sandsynlige måde at opnå det på var ved at opkøbe et andet selskab. En markedsanalyse viste, at Nokas og Loomis rent operationelt lignede hinanden mest, og at det på den baggrund var mest nærliggende at opkøbe Nokas. Loomis Danmark valgte i stedet at købe BKS. Den primære årsag var BKS’ store volumen. BKS havde stort set alle banker i Danmark som kunder. De operationelle synergier og besparelser var meget attraktive for Loomis. BKS var med i finanssektorens overenskomst, og det var Loomis ikke. Det var der en potentiel besparelse i. Med den nye sikkerhedsstandard var der indført nye krav til fx indretningen af bygningerne, og Loomis’ kontantcenter i Østdanmark 47 ville få meget svært ved at leve op til den nye sikkerhedsstandard. Derfor var det også meget attraktivt for Loomis, at BKS havde etableret et kontantcenter i HøjeTaastrup. Loomis afholdt nogle integrationsomkostninger i forbindelse med købet af BKS. Desuden foretog Loomis nogle investeringer til at forbedre driften. Han og Vidne 3 kom med input til tallene bag det dokument, der viser BKS’ driftsresultater og resultat fremskrevet i tid henholdsvis alene og som en integreret del af Loomis. Dokumentet blev brugt som grundlag for bestyrelsens vurdering af, hvorvidt købet af BKS ville være fordelagtigt for Loomis. Ved beregningerne antog de, at eksisterende bank- og detailkunder ville forblive hos BKS – også efter Loomis Danmarks opkøb af BKS. Ved beregningerne sondrede de ikke mellem detail- og bankkunder. Alt andet lige forventede de at miste nogle kunder, men de regnede også med, at de kunne få nye. De regnede ikke med, at mange kunder ville skifte værdihåndteringsleverandør. En del af årsagen er, at det er relativt besværligt at skifte. Desuden oplevede de overordnet set, at deres kunder var tilfredse. Han kender til tillægsaftalen af
107. august
108. Han deltog ikke selv i forhandlingerne. Der blev oprettet et datarum til brug for udarbejdelsen af aftalen med bankerne, men han havde ikke personligt adgang til det. Effekten af tillægsaftalen blev indregnet i beregningerne. Fx medregnede de den engangsprisreduktion, de gav bankkunderne i forbindelse med aftalen. Man kan ikke som sådan se det i dokumentet, men antagelsen bag beregningerne var, at de kunne beholde det samme antal kunder. Beregningen viste, at Loomis’ investering forbundet med købet af BKS ville være tilbagebetalt og resultatet være positivt efter 6,1 år – altså i
109. Han stoppede hos Loomis et år efter, at de lavede beregningen, så han ved ikke, hvordan udviklingen var efterfølgende. Ved beregningen tog de ikke højde for, at BKS havde Nationalbankdepoter. Alt andet lige var der tale om fortsættelse af den eksisterende forretning. Der blev ikke indregnet nogen fordele. Værdihåndteringsområdet var og er et marked med nedadgående aktivitet. Det gav ikke mening, at der var tre aktører på det danske marked for værdihåndtering. Der var behov for konsolidering. Loomis er en af de største aktører i denne branche på verdensplan, så de ville gå langt for også at blive på det danske marked. BKS var omfattet af Finanssektorens overenskomst, som sikrede en højere løn til fx chauffører og optællere. Lønnen var ca. 10-14 % højere end hos Loomis. Ved Loomis’ overtagelse af BKS kunne de dermed sætte lønnen ned med 10-14 %. 48 Der var ca. 380 medarbejdere hos BKS, så samlet set repræsenterede det en stor besparelse. Ca. […] % af banksegmentet var kunder hos BKS, da de udarbejdede beregningerne. Det indgik i deres overvejelser, at Nokas på et tidspunkt kunne overtage nogle af bankkunderne. Men hvis det skete, regnede de med, at BKS tilsvarende kunne få nogle af de store detailkunder. Nokas havde på daværende tidspunkt de to største detailkunder i DK. Han kan ikke huske, hvor stor omsætning kunder som henholdsvis COOP eller Danske Bank genererede. Vidne 8 har forklaret bl.a., at han er salgs- og marketingdirektør hos Nokas. Han har arbejdet hos Nokas siden marts
110. Årene 2011-2012 var præget af, at Nokas var i gang med at etablere sig på det danske marked. Det var en turbulent start. Mange kunder var utilfredse. Vidne 1 fik styr på forretningen og salgs-delen. De fik hurtigt vendt forretningen, herunder i forhold til kundetilfredshed. Han skaffede personligt Aldi som kunde, hvilket var en stor succes for Nokas. I perioden 2012-2015 modtog de mange opsigelser fra bankkunder. Bankernes begrundelse var, at de gerne ville støtte op om deres eget selskab, BKS. Fra Nokas modtog opsigelserne fra bankkunderne, til de pågældende kunder var skiftet til BKS, gik der vist et par år. Nogle få bankkunder forblev hos Nokas. Nokas ville gerne være underleverandør til BKS, men de blev afvist. Nokas kunne tydeligt mærke BKS’ indtræden på detailmarkedet. Nogle af Nokas’ store kunder kontaktede dem og sagde, at de havde fået nogle rigtig gode tilbud. Kunderne sagde, at de egentlig gerne ville blive hos Nokas, men at Nokas i så fald skulle sænke priserne. Nokas’ prisniveau før BKS’ indtræden var […]. Nokas skulle sænke priserne til […] for at kunne konkurrere med BKS om kunderne på detailmarkedet. Det var en voldsom prisnedsættelse. Nokas havde aldrig oplevet så lavt et prisniveau. Nokas havde haft begrænset indtjening med deres oprindelige prisniveau, så de var meget bekymrede for fremtiden med det nye prisniveau. Nokas’ opfattelse var, at BKS kun prissatte på det lave niveau. Detailkunderne virkede også chokerede over det nye prisniveau. COOP, Top-Toy og Lidl kontaktede Nokas og orienterede om de tilbud, de havde modtaget. Andre kunder – såsom Dagrofa og Salling Group – ringede og sagde, at de havde hørt om det nye prisniveau og bad Nokas om at genvurdere priserne. Nokas var meget tæt på at sige nej til det nye prisniveau. Men de følte sig tvunget til at acceptere, fordi de ellers ville miste kunder som COOP, Dansk Supermarked og Jem & Fix. Det var Nokas’ top 3 kunder på detailmarkedet, og de havde simpelthen ikke råd til at miste dem. 49 Nokas prøvede at komme ind på banksegmentet. De kontaktede målrettet over 40 banker, og de udfyldte skemaer med spørgsmål og svar under samtalerne med bankerne. Skemaerne indeholder referater og i nogle tilfælde direkte citater fra samtaler med bankerne. Skemaerne er interne dokumenter, der blev brugt til at sammenstille svarene fra bankerne. Materialet er ikke udarbejdet til brug for nærværende sag. Den generelle tilbagemelding fra bankerne var, at de – grundet medejerskab hos BKS – ville forblive hos BKS. Top-Toy var en eksisterende kunde, som Nokas fastholdt. Top-Toy var en top 10 kunde. Kontraktens løbetid var tre år, og den samlede kontraktværdi for Nokas var […]. Nokas stod oprindeligt for afhentning, mens Top-Toys optælling foregik hos Nordea. Nokas ville også gerne håndtere Top-Toys optælling, og de tilbød indledningsvist […] kr. pr. optælling. Nokas fik indtryk af, at prisen var for høj. Nordea ville ikke oplyse, hvad Top-Toy skulle betale for optælling. Så vidt han forstod, holdt Top-Toy, Nordea og BKS møde, og dér skulle Top-Toy havet fået tilbudt en pris på […] kr. pr. optælling. BKS afgav disse tilbud, og BKS ville også gerne stå for afhentning for Top-Toy. Nokas formåede at beholde Top-Toy som kunde med priser på […]. Lidl var også en eksisterende kunde, som Nokas fastholdt. Lidl var også en top 10 kunde. Nokas blev kontaktet af Lidls indkøbschef, der fortalte, at de havde modtaget et rigtigt godt tilbud fra BKS. Lidl havde egentlig ikke lyst til at opsige samarbejdet med Nokas, men de blev simpelthen nødt til at overveje BKS’ tilbud. Vidne 1 deltog for Nokas i mødet med Lidl, fordi de havde på fornemmelsen, at de skulle langt ned i pris for at fastholde Lidl som kunde. Nokas endte med at sænke prisen på […] Kontraktens løbetid var tre år. Med de oprindelige priser var kontraktværdien for Nokas […] kr., og med det nye prisniveau var kontraktværdien […] kr. Lidl sagde, at de faktisk havde fået tilbudt en endnu lavere pris, men de blev hos Nokas, fordi de var glade for samarbejdet. Det var BKS, der tilbød de lave priser. Han har ikke hørt noget om, at Loomis skulle have været involveret i tilbuddene. COOP var en eksisterende kunde, som Nokas fastholdt. Kontraktværdien med COOP var ca. […] kr. over kontraktens løbetid på tre år. COOP er Nokas’ største og vigtigste kunde. Nokas måtte reducere priserne kraftigt for at beholde COOP som kunde. Med det nye prisniveau var kontraktværdien ca. […] mio. kr. over kontraktens løbetid på tre år. Forhandlingerne med COOP forløb over tre runder. Efter den første runde fik Nokas at vide, at de var for dyre. Efter den anden runde fik de at vide, at de var ca. 20-25 % for dyre. Ved tredje runde vandt Nokas COOP som kunde. Dialogen foregik mellem Vidne 9 fra COOP og Vidne 1 og ham selv fra Nokas. Nokas’ oprindelige prisniveau i kontrakten med COOP var […]. De bød […] endte med at indgå aftalen med […] kr. pr. afhentning, dvs. en prisreduktion på[…] kr. Nokas’ 50 oprindelige prisniveau i kontrakten med COOP var […] kr. pr. optælling. De bød […] kr. pr. optælling og endte med at indgå aftalen med […] kr. pr. optælling, dvs. en prisreduktion på […] kr. Han kan ikke forestille sig, at COOP skulle have presset Nokas så langt ned i pris, medmindre de havde fået tilbudt tilsvarende lave priser hos en anden aktør. Nokas’ forståelse var, at det var Nokas og BKS, der var tilbage i den endelige runde. Nokas overvejede at sige nej til det prisniveau, fordi de ikke kunne tjene penge på det. Men COOP er Nokas’ største kunde, og de var nødt til at beholde dem. Prisreduktionen til COOP var alvorlig og kritisk for Nokas. Det kunne virkelig mærkes på bundlinjen, og det var enormt frustrerende. Nokas skulle yde den præcis samme ydelse og service over for COOP, dvs. der var ikke mulighed for nogen besparelse. Jem & Fix var en tidligere kunde, som Nokas mistede til BKS. Det var en af Nokas’ top 3 kunder på detailområdet. Den samlede kontraktværdi var […] kr. pr. år. Han blev kontaktet af Person 2 fra Jem & Fix, som sagde, at de havde fået tilbud fra BKS via et møde med Nordea. Det kom i stand ved, at Nordea havde sagt, at de kunne spare penge ved at indgå aftale med BKS. BKS havde angiveligt tilbudt en pris på […] kr. Nokas reducerede deres pris med […] kr. Jem & Fix accepterede ikke og blev dermed i stedet kunde hos BKS. Det gjorde ondt på Nokas, fordi det dels var den første kunde, de mistede, dels var det en top 3 kunde. Aldi-kontrakten havde en samlet værdi på […] kr. for Nokas. Det var den første store kunde, han skaffede til Nokas. Aldi var en top 5 kunde hos Nokas. I 2014 mistede de Aldi til Loomis Danmark, men han holdt kontakten til Aldis administrerende direktør, Person
111. I løbet af 2016 gav Person 1 udtryk for, at Aldi muligvis kunne være interesseret i at skifte leverandør igen. Han sagde, at BKS havde tilbudt nogle meget attraktive priser. Hvis Aldi skulle tilbage til Nokas, skulle Nokas altså tilbyde nogle