UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den
- november 2018 af Østre Landsrets
- afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Lene Jensen og Julie Arnth Jørgensen med domsmænd).
- afd. nr. S-1212-18: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( ) CPR nr. (advokat Peter Secher, besk.) Dom afsagt den
- april 2018 (15-10765/2017) af Retten i Glostrup er anket af Tiltalte med endelig påstand om frifindelse i forhold 6 samt frifindelse i forhold 10-11 for så vidt angår overtrædelse af straffelovens § 81 a og § 81 b og i øvrigt formildelse, herunder frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 5 og F3 . Forurettede 3 (F3) De i byretten af vidnerne politibetjent Vidne 3 og medfør af retsplejelovens §
- Vidne 4 Vidne 1 , politiassistent Vidne 2 afgivne forklaringer er dokumenteret i -2- Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet vedrørende forhold 1, at han på daværende tidspunkt sad på en LTF-afdeling, selvom han på det pågældende tidspunkt ikke var medlem af LTF. Overfaldene var ikke umotiverede, men udtryk for frustration over hans placering i fængslet på en LTF-afdeling. Han var endvidere blevet nægtet udgang. Overfaldene var ikke blevet bestilt af LTF. Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret, at han ikke kender til hashen og den gule pose. Han kastede penge fra sig, inden han kom rundt om hjørnet. Han har et overfladisk kendskab til to af dem, han talte med på parkeringspladsen. Han har et overfladisk venskab med Person 1 (P1) . Han husker ikke, hvad de lavede ved bilerne, og hvorfor de andre kørte væk fra parkeringspladsen. Tiltalte har vedrørende forhold 10 forklaret, at han erkender at have truet F3 . Han kom kørende med nogle kammerater. Han havde en pistol i lommen, som kammeraterne ikke havde kendskab til. Han så F3´s bil holde parkeret og ville konfrontere ham. Følelserne tog overhånd, og han tog pistolen frem og truede F3 . F3´s kæreste bor i området, hvor parkeringspladsen ligger. Han havde mødt F3 flere gange op til episoden, hvor de havde uoverensstemmelser. Han kunne ikke lide F3´s attitude, og efterfølgende følte han sig truet af F3 ud fra, hvad F3 sagde, og hvordan han opførte sig. Hans tidligere forsvarer frarådede ham at fortælle denne sandhed. Derfor skiftede han forsvarer. Da han trak sin pistol, var det fordi, han følte sig meget truet af F3 . Han har tidligere været overfaldet, men det havde ikke noget at gøre med F3 . Det gjorde imidlertid, at han blev bange for, at det med F3 ville føre til noget mere. F3 turde sætte ham på plads. Han og F3 har tidligere inden gerningstidspunktet mødt hinanden ved et spisested, hvor der var en ordveksling mellem dem, og hvor han havde lyst til at give F3 ”en på hatten”, men valgte ikke at gøre noget. Efterfølgende har de mødt hinanden i trafikken, hvor F3 har truet ham verbalt. F3 er ikke banderelateret. Forevist videoen i forhold 10 har tiltalte forklaret, at det var tilfældigt, at de mødtes på parkeringspladsen. Han var ikke forinden blevet kontaktet med besked om, at F3 var på parkeringspladsen. Han kørte med nogle barndomsvenner, som ikke er LTF-drenge. Han havde mødt dem lidt tidligere, og de skulle bare sætte ham af for at spise et sted. Så snart -3- han kom ind på parkeringspladsen, kunne han se F3´s bil. Han sagde til føreren af bilen, at han skulle køre målrettet mod F3´s bil. Han ville konfrontere F3 og spørge, hvorfor F3 havde en kontrovers med ham. Han havde en formodning om, at F3 havde en faretruende adfærd, hvorfor han ville true F3 på en reel måde, så F3 kunne forstå det. Han havde ikke bare en formodning, men havde også oplevet F3´s truende adfærd. Pistolen havde han ikke som tidligere forklaret fundet bag et buskads, men anskaffet kort tid inden, han traf F3 på parkeringspladsen. Han ønsker ikke at fortælle, hvor han havde pistolen fra, for det vil ikke være godt for ham. Han anskaffede pistolen med det formål at true F3 . Han forventede at ville møde F3 på parkeringspladsen, hvor F3 tidligere har opholdt sig. Ballerup og dermed parkeringspladsen er ikke et LTF-område. Han ved ikke, hvor LTF holdt til, og hvor de kontrollerede. Han har ikke lyst til at tale om LTF, idet det er en del af hans fortid. Da han i fængslet på et brev skrev ”Tiltalte -LTF” var det begrundet i, at mange ikke havde kendskab til, at han havde forladt LTF. Han var blevet placeret i en LTF-afdeling i fængslet og følte sig rigtig presset. Han havde ikke lyst til at komme ud i en uheldig situation. Foreholdt at det af en rumaflytning i bil Reg. nr. 5 fra den
- september 2017 fremgår, at ” P4 sagde at de var LTF Ballerup hvortil de spurgte om de var Tiltaltes drenge”, har tiltalte forklaret, at ”drenge” betyder venner. Han havde ikke LTF-medlemmer under sig. Han har ikke haft noget at gøre med den episode, som omtales under telefonsamtalen mellem en kvinde og P1 den
- september
- Han vil ikke svare på, om han har givet P1 en dummebøde, frataget ham hans ur eller tømt hans lejlighed, idet det er et rigtig latterligt spørgsmål. Ved den første konfrontation med F3 inden gerningstidspunktet, var F3 sammen med sin kæreste for at handle. Han og F3 udvekslede blikke og ord, såsom ”hvad glor du på” eller lignende. Han kunne ikke få sig selv til at konfrontere F3 , idet F3 var sammen med sin kæreste. Ved den anden episode med F3 , skulle tiltalte i svømmehallen med nogle kammerater. F3 bor tæt på svømmehallen. Tiltalte og nogle venner røg smøger foran svømmehallen. F3 kom hen til dem, og han og F3 havde et skænderi, hvor de tilsvinede hinanden. Han følte sig truet af F3 . Efterfølgende mødte han F3 i trafikken. F3 sagde i den forbindelse noget i retning af ”hvis der er noget, så lad os tage den”. Tiltalte følte, at dette var en trussel. Der var efterfølgende yderligere 1-2 episoder, som ikke står klart i hans hukommelse. Han anskaffede sig en pistol nogle timer inden, han Person 4 (P4) -4- mødtes med F3 på parkeringspladsen den
- oktober
- Han bar ikke skudsikker vest. Det han forklarede i byretten om, hvornår han meldte sig ud af LTF, er ikke korrekt. I slutningen af september/starten af oktober 2017 droppede han kontakten til LTF. Han havde tidligere meldt ud, at han ønskede en anden kurs i sit liv. Han var interesseret i aflytning af bilen med Reg. nr. 5 , idet han håbede på, at den indeholdt hans sam- taler med bilens ejer om hans udmeldelse af LTF. Han bad politiet om at komme i bandeexit, fordi han ikke længere var medlem af LTF. Da han bad om at komme i bandeexit, fik han det ubehagelige svar, at når han ikke længere var medlem, kunne han ikke komme i bandeexit. Han sidder ikke længere fængslet på en LTF-afdeling. Vidnet politiassistent Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at han i kraft af sit arbejde kender tiltalte som medlem af LTF, men han kender ikke tiltalte personligt. Han kan ikke dokumentere tiltaltes rolle i LTF. Siden 2013 har en personkreds fra LTF hævdet deres territorium omkring Ballerup og Skovlunde. Hedegårdscentret var på daværende tidspunkt et område, hvor LTF’ere hævdede deres territorium. Han kender ikke F3 . LTF er en gadebande uden synligt hierarki, så det er meget individuelt fra med- lem til medlem, hvilken rolle de indtager. Han har ikke kendskab til, at overfald på fængslingspersonale har noget at gøre med LTF. Tiltalte har ifølge politiet været medlem af LTF i mange år før gerningstidspunkterne. I slutningen af 2017 har politiet registeret tiltalte som værende ude af LTF. Han kan ikke nærmere forklaret om de oplysninger, som denne registrering beror på. Politiets registrering af LTF-områder kan f.eks. ske på baggrund af, at politiet har været kørt ud, og der er blevet råbt, at her regerer LTF, eller hvor man har kunnet se det af noget graffiti. F3 har vedrørende forhold 10 supplerende forklaret blandt andet, at han lige har åbnet en cocktailbar. Han vil ikke oplyse nærmere om den, herunder hvad den hedder. Han har ikke haft kontroverser med tiltalte. Han kender ikke tiltalte, og han kan ikke genkende tiltalte. Tiltalte tilhører den yngre generation, som han ikke kender. Han tilhører selv den ældre generation. Han er ikke bange for noget og var ikke bange i situationen. Ger- -5- ningsmanden trak pistolen og pegede på ham. Han ved ikke, om det var en rigtig pistol. Han kunne se mundingen på pistolen, som var lille. Han hørte ingen skud. Hvis pågældende havde et problem med ham, så havde den pågældende vel skudt, hvis det var en rigtig pistol. Han kender nogle ældre personer i LTF fra før, de pågældende blev medlemmer af LTF. Han har ikke selv tilhørt LTF eller andre bander. Han er forretningsmand. Hvis man kunne tjene penge på at være bandemedlem, ville han være det, men det kan man ikke. Han kender ikke Brothas. Han har ikke venner, som kunne gøre gengæld i forhold til truslen. Efter episoden på parkeringspladsen kørte han videre over til sine børn med mad. Derefter hentede han sin skudsikre vest. Han vil ikke sige, hvor han hentede den. Da politiet kom, ødelagde de hans bil for at tjekke, om han havde våben. Han vil alligevel godt fortælle om den skudsikre vest. Han har haft den i mange år, idet han skulle arbejde som vagt. Han har fået vesten af en af sine venner, som har arbejdet som vagt. Folk i Ballerup kender ham ikke. I Ballerup handler han alene ind. Han har tidligere boet i Skovlunde. Han henter ofte mad i Ballerup, når han skal se sine børn, der bor i Ballerup sammen med deres mor. Hans bil er en synlig bil. Han arbejder og har derfor råd til bilen. Han købte bilen brugt. Han anmeldte først forholdet om aftenen ca. 2 timer efter gerningstidspunktet. Det var efter, at han havde spist med sine børn og havde hentet vesten. Han tog derefter alene tilbage til Ballerup. Han tankede bil, da han talte med politiet i telefon. Det var efter, at politiet havde ødelagt hans bil. Han var ligeglad med, at de havde ødelagt hans bil. Da han havde talt med politiet, så han igen gerningsmandens bil. Politiet ledte efter bilen, men fandt den ikke. Da han igen talte med politiet i telefonen, spurgte han grinende, om patruljen havde fundet gerningsmandens køretøj. Han var ikke sur på politiet, idet politiet kun havde ødelagt handskerummet i hans bil. Han lavede ikke grin med politiet. Politiet bad ham forlade området, men det gjorde han ikke. Han tog ikke samtalen med politiet seriøst, idet det var en komisk situation. Personlige oplysninger Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. -6- Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han har et ægteskabeligt forhold til sin kæreste, som han bor sammen med. De har planer om at blive gift. Han har et faderligt forhold til kærestens barn. Idet han sidder varetægtsfængslet, har han ikke fået lov til at færdiggøre sin uddannelse. Dette kræver, at han får en dom. Han har i øvrigt tidligere arbejdet i Silvan. Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 6 Det fremgår af vidnet politiassistent Vidne 2's forklaring, at et vidne havde ringet ind til vagtcentralen og oplyst, at han havde set tiltalte kaste en pose op på et tag. Posen viste sig efterfølgende at indeholde hash. Det fremgår ikke af sagen, hvem vidnet var, og dette vidne er ikke blevet ført for retten. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at hashen tilhørte tiltalte, hvorfor tiltalte frifindes. Forhold 10-11 Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 10 og forhold 11, men har nægtet, at forholdene er omfattet af straffelovens § 81 a eller § 81 b. Også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte på gerningstidspunkterne stadig var tilknyttet LTF, og at der på disse tidspunkter verserede en konflikt mellem LTF og andre grupperinger, hvor der havde været anvendt skydevåben. Vedrørende forhold 10 tiltrædes det af de grunde, som er anført af byretten, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at episoden havde baggrund i en verserende bandekonflikt, hvorfor forholdet ikke er omfattet af straffelovens § 81 a. Da pistolen ikke er blevet affyret, er forholdet heller ikke omfattet af straffelovens § 81 b. Vedrørende forhold 11 tiltrædes det af de grunde, som er anført af byretten, at det er godtgjort, at forholdet er omfattet af straffelovens § 81 a. Straffen findes passende udmålt til fængsel i 5 år. -7- Udvisning Tiltalte er 25 år og irakisk statsborger. Han kom til Danmark som 8-årig og har sine forældre og søskende her i landet. Han har ikke ægtefælle eller børn. Tiltalte har gået i skole i Danmark, taler dansk og har været påbegyndt en uddannelse, som han ikke har færdiggjort. Efter det oplyste, har han ikke nogen nær familie i Irak. Det kan derfor tiltrædes, at tiltalte har en meget stærk tilknytning til Danmark og en meget svag tilknytning til Irak. Det må efter oplysningerne i sagen, herunder til dels tiltaltes egne forklaring og den fremlagte SMS-korrespondance mellem tiltalte og hans mor, lægges til grund, at tiltalte, der er indrejst i landet som 8-årig, kan tale og skrive arabisk i et sådant omfang, at han ikke er uden forudsætninger for at kunne klare sig i Irak. Selv om tiltalte har en stærk tilknytning til Danmark, har han gennem flere år demonstreret manglende vilje til at integrere sig i det danske samfund. Han har ikke opnået nogen fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og han er siden 2012 blevet dømt tre gange for alvorlig personfarlig kriminalitet og har flere gange overtrådt våbenlovgivningen ved at gå med kniv og andre våben, ligesom han nu er fundet skyldig i blandt andet vold mod to fængselsbetjente, trussel med en pistol og i at gå med skarpladt skydevåben som led i en bandekonflikt, hvilket har medført ubetinget fængsel i 5 år. Der er derfor grund til at formode, at han også fremover vil begå personfarlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. På den anførte baggrund vil udvisning af tiltalte ikke indebære en krænkelse af hans ret til privatliv i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og udvisning vil derfor ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Den omstændighed, at tiltalte ikke tidligere er blevet idømt en betinget udvisning, kan ikke føre til, at der ikke kan ske udvisning. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er blevet udvist af Danmark for bestandig som bestemt af byrettens flertal. Landsretten stadfæster med ovennævnte ændringer dommen i det omfang, den er anket. Thi kendes for ret: -8- Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.