ECLI:DK:SON:2022:SS0000000353 HistoriskDokument

RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af retsbogen Den

1. januar 2018, kl. 08.00, blev retten sat på kontoret af Dommer Rettens nr. K01-6507/2016 Politiets nr. 3300-84220-00660-15 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes: E-mail til retten af
2. januar 2018 fra Syd- og Sønderjyllands Politi, at "forklaringer afgivet under hovedforhandlingen renskrives til retsbog". Herudover var det under sagen fremlagte samt øvrige bilag til stede. Som det fremgår af den af retten den
3. januar 2018 afsagte dom, er der under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte samt vidnerne politikommissær , politibetjent , vicepolitiinsVidne 1 Vidne 2 pektør , politiassistent , politiasVidne 3 Vidne 4 sistent , journalist , presseVidne 5 Vidne 6 fotograf og journalist . Vidne 7 Vidne 8 Indledningsvis bemærkes, at de i forklaringerne omtalte fotos er dem, som forsvareren har fremlagt og som er nummeret p1 til og med p
4. Tiltalte har forklaret, at han er uddannet fotojournalist og siden 2001 været ansat som pressefotograf hos dagbladet Politiken. Tiltalte havde forud for den i anklageskriftet beskrevne episode været på arbejde i Hamburg for at dække den daværende flygtningesituation. Da tiltalte erfarede, at cirka 300 flygtninge eller migranter var begyndt at spadsere mod nord ad Sønderjyske Motorvej, kontaktede han dagbladets redaktion og kørte efter aftale med denne via blandt andet Hærvejen til Kliplev. Hér parkerede han sin bil og spadserede ved afkørsel 73 ind på motorvejen, hvor han til de tilstedeværende betjente foreviste sit pressekort og fik tilladelse til at følge de mange flygtninge/migranter. På dette tidspunkt var der yderligere 4-5 andre journalister eller pressefotografer på motorvejen, og som i lighed med tiltalte fotograferede og talte med flygtningene/migranterne. I den første halve times tid foregik alt overraskende stille og roligt, og de flygtninge/migranter, som tiltalte talte med sagde, at de ville gå hele vejen til Sverige. Som det fremgår Std 75286 side 2 af foto nr. 5 opstod der kortvarigt en anspændt situation, da politiet ville have en mand og dennes lille søn ind i en bus. Da denne konflikt var løst, blev der igen roligt i gruppen af flygtninge/migranter, der fortsatte deres vandring mod nord. Forud for sin anholdelse så eller bemærkede tiltalte ingen udefra kommende personer eller udlændinge, der kom ind på motorvejen og blandende sig med gruppen af flygtninge/migranter. Som det fremgår af foto 3, passerede tiltalte og de andre tilstedeværende kl. 15.15 en motorvejsbro, hvor der stod 14-15 personer og fulgte episoden med de mange flygtninge/ migranter nede på motorvejen. Da tiltalte og gruppen af flygtninge/migranter nærmede sig afkørslen ved Aabenraa Syd kunne de se, at der på den hér værende motorvejsbro befandt sig et stort antal personer, der kastede vandflasker og fødevarer ned til gruppen af flygtninge/migranter, jf. foto
5. Kl. 16.37 gav de tilstedeværende politibetjente tiltalte og de andre journalister/fotografer besked om, at de skulle forlade motorvejen, når de kom frem til nævnte afkørsel. Ifølge betjentene var der tale om "en ledelsesmæssig beslutning", hvilket blev gentaget flere gange samtidig med, at de fastholdt eller henviste til, at pressens fortsatte ophold på motorvejen var ulovlig. Som det fremgår af foto 7 - der er optaget umiddelbart efter beskeden - følges tiltalte med 2 andre mænd, nærmere bestemt en fotograf ved navn Vidne 9 samt . Selv om tiltalte og flere af de andre presserepræVidne 8 sentanter stillede sig uforstående over for politiets besked eller pålæg, valgte de dog alle at forlade motorvejen, da de kom frem til afkørslen. Da tiltalte var kommet lidt op ad afkørselsrampen, videofilmede han kl. 16.51, jf. foto 8, en betjent - og fortalte denne, at han kom fra Vidne 4 Politiken TV og gerne ville vide, hvorfor pressen skulle forlade den begivenhed, der fandt sted på motorvejen. Til dette svarede betjenten i første omgang, at pressen efter hans opfattelse vist gerne måtte være nede på motorvejen. Da tiltalte fortalte betjenten hvilken ordre, han og de øvrige repræsentanter for pressen netop havde fået, svarede han: "Nå, så tror jeg, det er fordi I er danske statsborgere". På tiltalte og de andre journalisters spørgsmål om, hvordan de så skulle følge og/eller dække episoden, svarede betjentene blot, at det havde de ikke noget forslag om - det var deres eget problem. Ej heller fik de oplyst noget om, at de om ønsket kunne gå i rabatten og følge med i, hvad der skete på motorvejen. Da tiltalte var kommet op ad afkørslen, gik han ind på den omtalte motorvejsbro og vurderede, at han ikke "fagligt forsvarligt kunne forlade stedet uden samfundsmæssigt at dække historien". Via en skrænt gik tiltalte derfor som den eneste fra pressen atter ned mod motorvejen, hvor han til en politibetjent foreviste sit pressekort og sagde, at han agtede at dække den væsentlige begivenhed fra motorvejen. Politibetjenten gentog flere gange meget tydeligt, at tiltalte skulle forlade stedet, idet han ellers ville blive anholdt. Til dette svarede tiltalte, at han hørte, hvad betjenten sagde, hvorefter han fortsatte ind på motorvejen og blev anholdt, netop som han trådte ind på asfalten, jf. foto
6. Langs motorvejen var der træer og anden bevoksning samt et cirka 2 meter højt jernhegn, og tiltalte havde det blandt andet af den grund ikke specielt i sine tanker, om han kunne dække episoden fra andre steder end på motorvejen. Efterfølgende har tiltalte erfaret, at de journalister, der valgte at dække episoden langs side 3 marker og bevoksninger op til motorvejen, var stærkt begrænsede i deres muligheder for at se, hvad der skete, ligesom i hvert fald en enkelt af dem pådrog sig rifter og lignende på benene, da han forsøgte at komme frem, jf. foto
7. Da tiltalte efter sin løsladelse kørte til Rødekro, kunne han kl. cirka 20 konstatere, at gruppen af flytgtninge/migranter var opløst, samt at trafikken på motorvejen atter kørte som sædvanligt. Om de af forsvareren fremlagte fotos har tiltalte yderligere forklaret om: foto 1: at der ved hans ankomst til stedet var relativt mange politibetjente på motorvejen, hvor flygtningene/migranterne spadserede mod nord i nogenlunde samlet flok, således som det også fremgår af det optagne foto, foto 2: at de affotograferede politibetjente stille og roligt stillede sig op på en række og på den måde forsøgte at tvinge flygtningene/migranterne væk fra motorvejen og op ad afkørsel
8. Dette lykkedes dog ikke, idet de blot standsede helt op, indtil betjentene trak sig tilbage og lod dem fortsætte deres vandring mod nord, foto 3: at der efter hans opfattelse ikke blev smidt vand eller andet ned fra denne bro, foto 4: at situationen på dette tidspunkt var forholdsvis rolig, ligesom det ikke gav anledning til problemer, at nogle af flygtningene/migranterne satte sig ned på motorvejen for at hvile sig, foto 5: at han under sin følgen af gruppen af flygtninge/migranter pludselig hørte noget tumult bag sig og derfor spadserede lidt tilbage og tog det omhandlede foto. Indtil dette tidspunkt havde de tilstedeværende betjente ikke båret hjelme eller andet beskyttelsesudstyr, men blot gået rundt i skjorteærmer, således som det for eksempel fremgår af foto
9. Muligvis på grund af episoden blev gruppen af flygtninge/migranter spredt lidt mere ud, så den strakte sig om cirka 100 meter. Den lidt tilspidsede situation ebbede dog hurtigt ud, hvorpå gruppen fortsatte mod nord i mere samlet flok, foto 6: at stemningen på dette tidspunkt stadig var relativt afslappet, men således, at gruppen af journalister og fotografer nu gik lidt mere spredt end tidligere, foto 8: at dette foto viser ham - tiltalte - gå op ad afkørsel 72 og væk fra motorvejen, samt foto 9: at der efter hans opfattelse befandt sig cirka 50 personer på broen og som kastede vandflasker, juicebrikker og frugt ned til flygtningene/migranterne. side 4 Tiltalte har yderligere forklaret, at han under sit ophold på motorvejen ikke har set nogen udefra kommende indfinde sig på stedet og blande eller infiltrere sig i gruppen af flygtninge/migranter. Efter tiltaltes opfattelse var det ikke forbundet med nogen fare, at han opholdt sig på motovejen. Ej heller var hans tilstedeværelse til hinder for, at politiet kunne udføre deres arbejde og opretholde ro og orden, medens de fulgte gruppen af flygtninge/migranter. , har forklaret, at han er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi og til dagligt sidder på vagtcentralen, hvor alle politiets operative opgaver løses. I forbindelse med, at et stort antal flygtninge/migranter var kommet til landet via den tysk/danske grænse og den
10. september 2015 begyndte at vandre mod nord ad Sønderjyske Motorvej, var vidnet operativ leder på en særligt oprettet kommandostation i Esbjerg - forkortet KSN. Denne KSN var etableret 1-2 dage forinden og havde udelukkende til opgave at tage sig af den opståede situation med de mange flygtninge/migranter. Al kommunikation om denne specifikke opgave går gennem KSN og ikke politiets sædvanlige vagtcentral. Vidnet udførte sit arbejde fra politistationen i Esbjerg, medens en række politibetjente fysisk var til stede på motorvejen og fulgte gruppen af flygtninge/migranter, der vandrede mod nord i det østlige spor. Da vidnet denne dag mødte på arbejde kl. 07.00, fik han oplyst, at en del flygtninge/migranter var ankommet med toget fra Tyskland og blevet indlogeret på Frøslev Skole. Senere på formiddagen modtog KSN meddelelse om, at flygtningene/migranterne havde forladt skolen og indfundet sig på nævnte motorvej, hvor de i første omgang begyndte at spadsere mod syd. Selv om der var flere politibetjente på stedet, var der ikke tilstrækkeligt mange til, at man kunne forhindre flygtningene/migranterne i at gå på motorvejen og kort efter krydse denne og i samlet flok begynde at spadsere i nordlig retning. For at hindre bilisterne i at komme ned på motorvejen, blev alle tilkørsler afspærret og skiltevogne tilkaldt for at opstille den fornødne markering. Politiets overordnede strategi var, at betjentene ikke måtte anvende magt, idet man i stedet ved kommunikation skulle forsøge at styre eller overtale flygtningene/migranterne til at forlade motorvejen. Som indsatsleder modtog vidnet en lang række meldinger om, hvad der foregik på motorvejen, herunder at flere flygtninge/migranter havde tilkendegivet, at de ville gå hele vejen til Sverige. Ligeledes indløb der en melding om, at en mindre gruppe af unge mænd styrede begivenhederne, samt at det blandt andet af den grund ikke var muligt at overtale flygtningene/migranterne til at forlade motorvejen. Forholdene på motorvejen udviklede sig hele tiden, og de tilstedværende politibetjente havde rigeligt at se til, idet der blandt andet var et skævt styrkeforhold mellem dem og de mange flygtninge/migranter. Ligeledes medførte manglen på politibetjente, at det ikke var muligt at få overblik over, hvem der var hvem, ligesom der kom flere personer udefra, og som blandende sig med gruppen af flygtninge/migranter. På et tidspunkt kom der også en melding om, at de sidstnævnte personer og/eller de tilstedeværende presserepræsentanters tilstedeværelse på en eller anden Vidne 1 side 5 måde opildnede gruppen af flygtninge/migranter. Kl. 12.58 blev der fra kommunikationsmedarbejderen ved KSN, og via Twitter, jf. bilag 1-7, udsendt en meddelelse om, at hverken presserepræsentanter eller udefra kommende civilister måtte opholde sig på motorvejen og derfor skulle forlade denne ved førstkommende afkørsel. På den måde var det vidnet og KSN's opfattelse, at man nemmere kunne styre gruppen af flygtninge/migranter og få dem overtalt til at følge politiets opfordringer om at gå væk fra motorvejen. Vidnet gav den nævnte meddelelse videre over radioen til Vogn 1 eller gruppe-/delingsføreren på stedet. Efter vidnets vurdering kunne tiltalte og de andre fra pressen sagtens dække begivenheden fra grøfter eller motorvejsbroer, henholdsvis ved at gå i rabatten på den anden side af autoværnet. Disse muligheder var dog ikke noget der blev meldt ud til de tilstedeværende presserepræsentanter. Fra politibetjentene på motorvejen fik vidnet ligeledes meddelelse om, at der blev kastet flasker, kasser med mad og lignende ned til flygtningene/migranterne fra de mennesker, der havde forsamlet sig på broerne over vejen. Dette blev af politiet betragtet som farligt, hvis nogen blev ramt i hovedet. Hertil kommer, at der var massiv trafik på det sekundære vejnet med mange kørselsuheld, hvilket samlet set gjorde det særdeles vigtigt at få genåbnet motorvejen. Vidnet har yderligere forklaret, at de i den nedskrevne radiokommunikation, jf. bilag 33, omtalte Vogne er 3 indsatsledere, hvoraf Vogn 1 befandt sig på motorvejen, medens Vogn 2 og Vogn 3 var på Frøslev Skole og Padborg Banegård. Vidnet og KSN modtog såvel over radioen som pr. telefon underretninger fra betjentene på motorvejen. Alene de underretninger eller beskeder, der gives over radioen registreres og kan nedskrives. Politiet havde ikke medbragt noget videoudstyr, der gjorde det muligt for vidnet at se, hvad der skete på motorvejen. TV 2 News havde dog et kamerahold på stedet, og hvis direkte transmission vidnet kunne se. Vidnet husker ikke i dag, hvorvidt der blev sendt tolke ud til motorvejen for at lette kommunikationen med de mange flygtninge/migranter. Dog var der blandt betjentene en enkelt, der kunne tale arabisk. For ikke at skabe unødig frygt blandt flygtningene/migranterne besluttede politiet via Rigspolitiet at indføre et overflyvningsforbud, hvilket meget vel kan være sket kort før kl. 15.14, således som det fremgår af opdateringen i bilag 17, side
11. Vidnet bekendt blev der ikke anvendt magt af betjentene på motorvejen, ligesom han ikke har modtaget nogen underretning om den episode, der er vist på foto
12. Nogle timer efter, at flygtningene/migranterne havde forladt Frøslev Skole, og formentlig omkring middagstid, fik vidnet underretning om, at nogle udefra kommende personer var begyndt at komme ned på motorvejen og blande sig med disse. Ligeledes modtog vidnet eller KSN på et tidspunkt meddelelse om, at nogle mennesker, der stod på en eller flere af motorvejsbroerne, kastede vand og mad m.v. ned til flygtningene/migranterne. Hvornår denne meddelelse indløb, henholdsvis fra hvilke broer, dette skete, husker vidnet ikke præcist. Om markerede afsnit i bilag 33 (nedskreven radiokommunikation) har vidnet forklaret om: side 6 side 3: at politassistent er den medarbejder, der hos KSN Person 3 rent praktisk tager imod radioopkald og formidler besvarelsen af eventuelle spørgsmål. Hvad der nærmere menes med det markerede svar, er vidnet ikke klar over. Dog er det ham, der modtager besked eller underretning om det væsentlige indhold af opkaldene og derefter træffer afgørelse om, hvad der skal ske. side 14: at det er hans beslutning, at pressen skulle væk fra - eller tages af motorvejen ved næste afkørsel. På et tidspunkt fik KSN og vidnet over radioen meddelelse om, at en journalist/fotograf - det vil sige tiltalte - ikke ville forlade motorvejen trods gentagende påbud herom, jf. side
13. side 21: at han ikke husker noget om den omtalte kvindelige journalist, men muligvis har han været involveret i spørgsmålet om hendes tilstedeværelse på motorvejen, samt side 24: at det er ham der har truffet beslutningen om, at de pågældende journalisterne skulle væk fra motorvejen. , har forklaret, at han er politiassistent ved Sydøstjyllands Politi og om morgenen/formiddagen den
14. september 2015 blev sendt til Frøslev Skole for at bistå Syd- og Sønderjyllands Politi med registrering og lignende af et stort antal flygninge/migranter, der var indlogeret på stedet. Flere og flere flygtninge/migranter begyndte imidlertid at forlade skolen, og gennem KSN fik vidnet og hans kollegaer oplyst, at de var gået ind på Sønderjyske Motorvej. Fra skolen blev vidnet sendt ud til motorvejen med vand og mad, ligesom han tilsluttede sig gruppen af betjente, der allerede var på stedet. Vidnet fulgte gruppen af flygtninge/migranter til hen på eftermiddagen, men havde forladt stedet, da de til sidst spredte sig og forsvandt fra motorvejen. Medens vidnet var på stedet, havde han ikke nogen egentlig kontakt til de journalister eller pressefolk, der fulgte og/eller gik mellem de mange flygtninge/migranter. Vidnet bekendt foregik kommunikationen med flygtningene/migranterne på engelsk. Efter ordre fra KSN gav vidnet og hans kollegaer de nævnte journalister og pressefolk ordre om, at de skulle forlade motorvejen ved næste afkørsel. Flere af pressefolkene gav udtryk for, at de var helt uforstående over for ordren, som vidnet ikke rigtigt kunne oplyse grunden eller årsagen til. Alligevel valgte pressefolkene at forlade motorvejen ved den næste afkørsel. Kort efter kom tiltalte dog på ny via en skrænt ned til motorvejen, hvor han fastholdt sin ret til at være på stedet. Tiltalte blev derfor anholdt af vidnet samt et par af hans kollegaer og sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, jf. bilag 10 og 2, og hvilken sigtelse blev meddelt fra delingsføreren via radioen. Vidne 2 Vidnet har yderligere forklaret, at der i begyndelsen af hans tilsteværelse på side 7 motorvejen ikke var nogen, som blandede sig i det, der foregik. Dog husker vidnet, at han sidst på dagen, og via radioen, hørte, at nogle udefra kommende personer var kommet til stede ved en rasteplads eller lignende, samt at nogle havde til hensigt at krydse motorvejen fra det sydgående spor. Efterhånden som gruppen af flygtninge/migranter spadserede længere mod nord, skete der endvidere det, at flere og flere mennesker begyndte at stimle sammen på motorvejsbroerne og kaste vand og mad ned til dem. Dette skete utvivlsomt i en god mening, men da der var tale om vandflasker og andre relativt tunge ting, kunne de nemt forvolde skade, dersom de ramte dem, der befandt sig på motorvejen. Vidnet husker ikke, om der blev ikke kastet noget ned fra den bro, der er vist på foto 3, men i hvert fald skete det fra broen ved afkørsel 72, jf. foto
15. I al den tid, hvor vidnet var til stede på motorvejen, var der ingen af de tilstedeværende pressefolk, der på nogen måde blandede sig i politiets arbejde. Så vidt vidnet husker, foregik kommunikationen med flygtningene/migranterne på engelsk og ved hjælp af fagter og lignende. , har forklaret, at han er vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, hvor han i dag er leder af Patruljecenter Syd. På det i anklageskriftet angivne tidspunkt var vidnet leder af politikredsens hundeafdeling og var blandt de politifolk og den deling, der i 4 biler blev sendt til Sønderjyske Motorvej for at assistere det lokale politi med en stor gruppe flygtninge/migranter. Vidnet var gruppefører i en af de 4 grupper, og da de over middag ankom til stedet, dannede de bagtrop, således at de i de 4 biler fulgte de mange flygtninge/migranter under deres vandring mod nord. Dette fortsatte, indtil gruppen lige efter mørkets frembrud gik i opløsning, og flygtningene/migranterne valgte at gå eller løbe væk fra motorvejen. Vidnet befandt sig for det meste i sin bil - en Golf - og var kun en gang imellem ude for at følge begivenhederne. Ved ankomsten til stedet var stemningen stille og rolig, hvilket også var tilfældet, indtil der opstod lidt tumult, da nogle betjente forsøgte at få en flygning/migrant og hans barn op i en bus, jf. foto
16. Da dette mislykkedes, faldt der atter ro over alle i gruppen, der uden problemer fortsatte deres vandring op ad motorvejen. Vidnet fulgte hele tiden gruppen som bagtrop og bemærkede ingen kontroverser eller tilspidsede situationer. Dog lagde vidnet på et tidspunkt mærke til, at der på motorvejsbroerne stod en del mennesker, hvoraf nogle smed vandflasker og mad ned til flygtningene/migranterne. Om dette skete fra broen vist på foto 3 eller 9, husker vidnet dog ikke præcist. Medens vidnet befandt sig i den ovennævnte bil, hørte han over radioen en meddelelse om, at alene flygningene/migranterne måtte være på motorvejen. Ligeledes hørte han over radioen, at en journalist var blevet anholdt. Vidne 3 , har forklaret, at han som politiassistent ved Vidne 4 Østjyllands Politi var med i en deling på cirka 40 betjente, der fra Aarhus blev sendt til Sønderjyske Motorvej for at assistere det lokale politi med en større gruppe flygtninge/migranter, der angiveligt spadsede på vejen. Vidnet sad i den forreste af flere politivogne sammen med delingsføreren, der ligesom ham selv havde fået besked om, at de ikke skulle eller måtte medbringe side 8 beskyttelsesudstyr som hjelme, brynjer, benskinner og lignende. Da vidnet og hans kollegaer ankom til stedet kl. cirka 12.00, placerede de sig alle bag gruppen af flygtninge/migranter. De medbragte 5 biler af mærket Golf og dannede bagtrop, medens gruppen fortsatte mod nord. Vidnet sad i begyndelsen i en af bilerne, men steg herefter ud og fulgte gruppen til fods. 2 af vidnes kollegaer kunne tale henholdsvis farsi og arabisk, og gennem disse forsøgte man forgæves at få overtalt flygtningene/migranterne til at forlade motorvejen. Efter vidnets opfattelse var der i gruppen 15-20 unge mænd, som bestemte, hvad der skulle ske. Således var der flere flygtninge som gerne ville op i de tilkaldte busser, men stillede som betingelse, at de ikke blev kørt til et flygtningecenter, hvor de pågældende unge mænd også var. På et tidspunkt opstod der lidt kontroverser eller tumult, da nogle betjente beordrede 3 flygtninge/migranter og et barn op i en bus, jf. foto
17. Det lykkedes imidlertid kun at få en enkelt af dem ind i bussen, og da betjentene herefter afstod fra yderligere forsøg, faldt der igen ro over gruppen, der stille og roligt fortsatte deres vandring mod nord. 15-20 minutters gang fra Rødekro hørte vidnet fra indsatslederen, at der formentlig ville ske et eller andet ved nævnte by, hvor politiet havde registreret mange kendte og ukendte bandemedlemmer fra blandt andet Aarhus og Odense. Endvidere fik vidnet på et tidspunkt fra kollegaerne fortalt, at nogle udefra kommende personer var begyndt at infiltrere gruppen af flygtninge/migranter. Lidt senere hørte vidnet over radioen, at de 20-30 pressefolk, der gik i rabatten og blandt flygtningene/migranterne, nu skulle forlade motorvejen. Denne besked eller ordre kom vist nok fra delingsfører eller indsatsleder Person 2 Vidne 5 . Efter vidnets opfattelse havde beslutningen ingen politimæssig begrundelse og skyldtes angiveligt, at det ville forbedre muligheden for at få flygningene/migranterne væk fra motorvejen, hvis de ikke længere kunne se og/eller få kontakt med pressefolkene. Græsrabatten/-skråningerne langs motorvejen er også en del af vejen, og pressefolkene kunne derfor heller ikke gå eller opholde sig her. De måtte følgelig gå længere væk og følge gruppen af flygtninge/migranter fra broer, private marker, krat og skov langs motorvejen, hvilket nogle af pressefolkene også gjorde. Vidnet har endvidere forklaret, at han ved en motorvejsafkørsel så, at nogle mennesker havde sat mad, vand, tøj og en barnevogn ned i nærheden af motorvejen og som sandsynligvis var tiltænkt gruppen af flygtninge/migranter. Ligeledes bemærkede vidnet, at der på en af motorvejsbroerne stod en del mennesker, som kastede mad og vand ned til dem. Om det var fra den bro, der er vist på foto 9, husker vidnet ikke, men på de efterfølgende broer var politiet i hvert fald oppe og få folk gennet væk. Ej heller har vidnet nogen erindring om, hvorvidt han har talt med tiltalte. Dog vil han på ingen måde sige, at dette ikke er sket. , har forklaret, at han er politiassistent ved Syd- og Sønderjyllands Politi og den pågældende dag blev sendt fra Esbjerg til Sønderjyske Motorvej, hvor en stor gruppe flygtninge/migranter var begyndt at gå mod nord i det østlige spor. Sammen med en kollega, der var Vidne 5 side 9 chauffør, kørte vidnet til stedet i Vogn 1 og skulle efter planen fungere som almindelig indsatsleder. Hvornår de præcist var fremme på stedet, husker vidnet ikke. Vidnet var ikke en del af grænseoperationen, men blev undervejs orienteret om den strategi, der skulle anvendes. Blandt andet var der en dialog, hvor man konkluderede, at man ikke ved magtanvendelse skulle hindre den nævnte gruppe i at gå videre ad motorvejen. Vidnet var ikke bekendt med pressestrategien, førend han undervejs, og efter et interview med TV 2 News, blev kaldt op og fik besked om, at han ikke måtte tale med pressen. I Vogn 1 fulgte vidnet efter gruppen, men var også flere gange ude for at holder sig orienteret om, hvad der skete. Stemningen var for så vidt stille og rolig, medens gruppen og de tilstedeværende journalister og øvrige presserepræsentanter spadserede mod nord. Dog bemærkede vidnet, at flere af flygningene/migranterne ændrede opførsel eller attitude, når der var en journalist eller fotograf i nærheden. Således så vidnet for eksempel, at de lagde sig ned på vejen og signalerede, at de var udmattede eller havde ondt og lignende. Ligeledes var der episoder, hvor en eller flere flygtninge/migranter løb ud på en tilstødende mark og begyndte at spise af majsplanterne. Hvornår i hændelsesforløbet dette skete, husker vidnet ikke, men sandsynligvis var hensigten at signalere, at de var sultne, uagtet de undervejs havde fået rigeligt med både mad og drikke. Blandt andet ved en rasteplads lidt længere mod nord bemærkede vidnet, at flere udefra kommende personer kom ned på motorvejen og blandede sig i gruppen af flygtninge/migranter. Jo nærmere gruppen kom på Rødekro, kunne politiet fornemme, at der hér ville ske noget. Ligeledes begyndte flere og flere mennesker at forsamle sig på motorvejsbroerne, hvorfra de kastede vand, mad og andre genstande ned på vejen. Efter vidnets opfattelse udgjorde dette en sikkerhedsrisiko, idet såvel flygningene/emigranterne som de andre tilstedeværende kunne blive ramt af det, der blev kastet ned fra broerne. Vidnet har ikke set noget blive kastet ned fra broen på foto
18. Dette kan dog godt være sket, uden han har bemærket det. Vidnet husker derimod klart, at der blev kastet forskelligt fra den bro, der er vist på foto
19. På et tidspunkt blev der via radioen givet meddelelse om, at vist nok KSN havde besluttet, at alle repræsentanter for pressen skulle væk fra motorvejen. Så vidt vidnet husker, havde man i KSN vurderet, at der var et sikkerhedsmæssigt problem, idet blandt andet de nævnte repræsentanter risikerede at blive ramt af det, der blev kastet ned fra motorvejsbroerne. Vidnet har hverken drøftet eller hørt noget om, hvorledes eller hvorfra pressen herefter kunne dække begivenheden. Dog kunne de formentlig godt gå langs de marker og lignende, der stødte op til motorvejen. Efter vidnets opfattelse kunne de også gå i græsrabatten uden for motorvejen, således som det er vist på foto
20. Vidnet er ikke bekendt med, om journalister og fotografer, der har gået her, er blevet bortvist. Medens vidnet opholdt sig på motorvejen, var han personligt i kontakt med 2 journalister fra TV 2 News samt én fra udlandet. Om markerede afsnit i bilag 33 (nedskreven radiokommunikation) har vidnet forklaret om: side 10 side 3-4: at de med grønt markerede meldinger er givet af ham. Besvarelserne kommer fra - eller er formidlet af - radiomanden hos KSN. side 14: at det også er ham, der melder det med grønt anførte. Det lykkedes imidlertid ikke "at tage dem af ved næste afkørsel". side 15-16: at det er ham, der meddeler KSN, at "vi har spottet nogen dansker der der går og ophidser stemning og disse personer vil nu blive anholdt". De omtalte personer kom til udefra og forsøgte at infiltrere gruppen af flygtninge/migranter. Meddelelsen om, at de ville blive anholdt, blev dog aldrig effektueret. Det er ligeledes vidnet der blandt andet meddeler, at "de høje herre herinde de er ved at blive briefet op af nogen endnu højere herre om, at det hvis bare skal foregå som det er nu og der ikke skal bruges en hel masse af det". Hvem de omtalte høje herrer var eller er, husker vidnet ikke i dag. side 21: at han ikke kan erindre, hvilken journalist, denne meddelelse vedrører og/eller, hvorledes KSN blev bekendt med, at han gav interview. side 24: at han i dag ikke kan huske den markerede samtale, samt side 25-26: at der - således som det også fremgår af det med grønt markerede - var tale om en lodret ordre til vidnet, der lod denne gå videre til delingsog gruppeførerne på motorvejen. Om foto 5 har vidnet forklaret, at han ikke selv har overværet den afbillede episode, men blot modtaget en melding om, at der blandt flygtningene/migranterne gik en far med et lille barn, der ikke kunne klare mere. Yderligere har vidnet forklaret, at der gennem KSN var givet forhåndsordre om, at der ikke måtte anvendes magt over for flygtningene/migranter, idet man i stedet gennem dialog skulle forsøge at få dem væk fra motorvejen. Efter vidnets opfattelse var det en hæmsko for en sådan dialog, at pressen var til stede og tog billeder samt interviewede flygtningene/migranterne. Dette sidste stimulerede dem nemlig i deres forehavende, idet nogle ud på eftermiddagen blandt andet - således som ovenfor anført - løb eller gik ud på en mark og begyndte at spise af de rå maj, som om de var meget sultne. , har forklaret, at hun i begyndelsen af september måned 2015 befandt sig i Sønderjylland, hvor hun som journalist blandt andet besøgte Frøslev Skole for at tale med nogle af de mange flygtninge/migranter, der var kommet til landet og indlogeret hér. Vidnet fik dog hurtigt besked om at trække sig tilbage, men blev den følgende dag ringet op af en af de flygtninge/migranter, hun havde talt med på skolen. VedkomVidne 6 side 11 mende fortalte vidnet, at en stor gruppe af flygtninge/migranter var begyndt at gå mod nord ad Sønderjyske Motorvej. Vidnet tog straks ud til stedet, hvor hun traf den pågældende flygtning/migrant. Vidnet talte såvel med denne som flere af de cirka 300 flygtninge/migranter, der i en stor gruppe spadserede på motorvejen. Situationen var relativt roligt, da vidnet gik ned på motorvejen, hvor der også var et større antal politibetjente. Om vidnet viste sit pressekort til disse, husker hun ikke. Vidnet fulgte gruppen af flygtninge/ migranter og talte løbende med såvel disse som de nævnte politibetjente. Vidnet tog sit første foto kl. 15.08 og husker, at der cirka 1 time før tiltalte blev anholdt, opstod en anspændt situation, hvor politiet forsøgte at få en eller flere flygtninge/migranter samt et lille barn ind i en bus. Under episoden, der fremgår af foto 5, blev vidnet skubbet ind bag en kæde, som politiet havde dannet. Efter denne episode fik vidnet opfattelsen af, at politiet ændrede indstilling og gerne ville have pressen væk fra motorvejen. Kort efter fik vidnet og de andre pressefolk da også af politiet besked om, at de skulle forlade motorvejen ved næste afkørsel. Flere af pressefolkene protesterede imod dette, men fik ikke noget svar på, hvorfor de ikke længere måtte følge gruppen af flygtninge/migranter nede på motorvejen. Efter tiltaltes anholdelse opstod der en lidt absurd situation, hvor vidnet kom i diskussion med en eller flere betjente om, hvad der mere præcist hørte med til motorvejen. Om græsrabatten var motorvej, ved vidnet ikke, men hun blev i hvert fald ikke anholdt, medens hun stod hér. Dette var måske årsagen til, at hun nogle hundrede meter senere fik mulighed for at gå lige ved siden af motorvejen. Hvorvidt vidnet har taget foto 10, husker hun ikke. Sammen med 2 andre repræsentanter for pressen og - spadseVidne 9 Person 1 rede vidnet hele vejen fra afkørsel 72 og op til Rødekro Station, men mulighederne for at dække begivenheden nede på motorvejen var efter hendes opfattelse svag eller stærkt begrænset. Dette skyldes, at de skulle gennem et ofte ufremkommeligt terræn med buske og krat, således at Vidne 9 blev stærkt forrevet på benene, ligesom vidnet måtte bære Person 1 over et vandløb, jf. de 2 billeder på foto
21. På grund af disse vanskelige forhold, hvor de var langt væk fra motorvejen, gik der mere end 1 time, hvor det ikke var muligt at tage et eneste foto af begivenheden med de mange flygtninge/ migranter. , har forklaret, at han i september 2015 arbejdede Vidne 7 som pressefotograf for Ekstra Bladet. Vidnet kom i den forbindelse ned på Sønderjyske Motorvej, hvor han i 1½-2 timer fulgte en stor gruppe flygtninge/migranter, der spadserede mod nord i det østlige spor. Alt foregik hovedsageligt stille og roligt, indtil en politibetjent forsøgte at tage et udmattet barn ned fra en af flygtninge/migranterns skuldre, jf. foto
22. Vidnet havde indtil da ikke fået nogen form for tilrettevisninger af politiet, men blev i forbindelse med denne episode bedt om at gå ud i rabatten eller vejsiden, hvilket han gjorde. Kort efter kom en betjent hen til vidnet og sagde, at han og pressens øvrige repræsentanter skulle forlade motorvejen ved næste afkørsel. Da vidnet bad om en begrundelse herfor, svarede betjenten blot, at det var "en ordre oppefra", samt at han ville blive anholdt, hvis han ikke gjorde, side 12 som der blev sagt. Vidnet var helt uforstående over for dette, idet der indtil da ikke havde været nogen form for kontroverser med politiet, ligesom motorvejen jo var helt afspærret og alle fra pressen stille og roligt passede deres arbejde. Vidnet argumenterede derfor lidt med betjenten om formålet med hans tilstedeværelse, samt at der var tale om en historisk begivenhed. Betjenten henviste igen til, at der var tale om "en ordre oppefra", og efter at have drøftet situationen med redaktionen på Ekstra Bladet valgte vidnet at forlade motorvejen ved den næste afkørsel. Efter vidnets opfattelse var det herefter ikke muligt at dække begivenheden, idet han alene kunne fotografere cirka 200 meter frem og ikke ville følge gruppen af flygtninge/migranter fra marker og andre private område. Vidnet opgav derfor sit arbejde med en jornalistisk dækning af begivenheden og spadserede tilbage til sin bil. , har forklaret, at han på det pågældende Vidne 8 tidspunkt var i praktik som journalist på Jyllands-Posten. I denne egenskab blev vidnet bedt om at køre til grænsen og dække en episode, hvor en stor gruppe flygtninge/migranter var begyndt at spadsere mod nord ad Sønderjyske Motorvej. Da vidnet ankom til stedet medbragte han kameraer og lignende, men mener ikke, at han af de tilstedeværende politibetjente blev bedt om at legitimere sig og/eller vise sit pressekort. Vidnet begyndte straks at følge den nævnte gruppe flygtninge/migranter og tog sit første foto omkring kl. 14.
23. Den første times tid var stemningen generelt stille og rolig, ligesom vidnet og hans kollegaer fra pressen fik lov til uhindret at passe deres arbejde. Efter et stykke tid opstod der en noget tilspidset situation, da politet ville tage en lille dreng, der sad oppe på skuldrene af en mand, ned, jf. foto
24. Fra dette tidspunkt var det som om, at stemningen forandrede sig lidt, dog uden at politiet sagde noget til vidnet eller de andre repræsentanter for pressen. Da der igen var skabt ro på stedet, fulgte vidnet blot med strømmen af mennesker, indtil han kl. cirka 16.30 blev kontaktet af en betjent, der sagde, at alle fra pressen skulle forlade motorvejen ved næste afkørsel. Vidnet gik på dette tidspunkt i nødsporet eller græsrabatten sammen med tiltalte og en kollega ved navn . Foto 7 viser vidnet med rygsæk og Vidne 9 Vidne 9 i blåt. Betjenten gav ikke noget specifik grund til, at de ikke længere måtte gå på motorvejen, idet han alene henviste til, at der var tale om "en ordre ovenfra". Samtidig henviste betjenten vidnet og hans kollegaer til, at de kunne gå i græsrabatten uden for motorvejen, hvis de ville dække yderligere fra begivenheden. Vidnet kontaktede herefter sin chef og blev enig med denne om, at han skulle følge politiets ordre og forlade motorvejen. Vidnet gik i første omgang op på broen ved afkørsel 72, hvorefter han fortsatte mod nord ad marker, krat og anden bevoksning langs motorvejen. Det viste sig dog hurtigt, at terrænet var så svært fremkommeligt, at han efter 15-20 minutter mistede gruppen af flygtninge/migranter af syne. Vidnet fór derefter mere eller mindre vild i noget skov eller krat, men fandt til sidst vej og fik et lift af nogle unge mænd, der kørte ham til Rødekro. Hér fik vidnet igen øje på gruppen, som da havde været ude af syne i cirka 3 timer. Sagen på ny sluttet. side 13 Retten hævet. Dommer