ECLI:DK:VLR:2023:SS0000000456 Landsretten stadfæstede byrettens dom vedr. tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.

DOM afsagt den

1. august 2009 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Poul Hansen, Peter Buhl og Nikolaj Aarø-Hansen med domsmænd) i ankesag S–1051-09 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født Dato 1960 (advokat Tom Salversen, Randers). Retten i Viborg har den
3. april 2009 afsagt dom i
4. instans (3857/2008). Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte og vidnet, politiassistent Vidne, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i
5. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han blev afhentet i Randers i den pågældende bil den
6. juli
7. Han ved ikke, hvem der ejer bilen. Han tog herefter til haveforeningen i Viborg, hvor han opholdt sig til den
8. juli
9. Rygsækken lå i hele perioden i bilen. Person 1 var vist ude at køre i bilen på et tidspunkt. Rygsækken lå da fortsat i bilen. I haveforeningen bekræftede han over for politiet, at det var hans taske. Det var den eneste gang, han sagde ja til politiet. Der blev ikke talt om narkotika, og han talte ikke med politimanden senere på politigården. Han tror ikke på, at der lå narkotika i tasken. Han kan ikke afvise, at andre har placeret det i tasken, men han kan ikke forestille sig, hvem det kan være. Han fik totenschlægeren af en kammerat i Randers den
10. juli
11. Han skulle ikke bruge den til noget specielt. / -2Vidne har supplerende forklaret, at han i haveforeningen holdt posen med narkotika frem og spurgte, hvis det var. Tiltalte fortalte, at der var hans. Han mener ikke, at han talte med tiltalte senere på politistationen. Foreholdt afhøringsrapport af
12. juli 2008, hvorefter han skulle have afhørt tiltalte på politigården den
13. juli 2008 kl. 02.01, og at tiltalte da forklarede, at det, politiet havde fundet, var til eget brug, har han forklaret, at det må være rigtigt, men han husker det ikke. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om skærpelse af straffen bl.a. henvist til Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 78, hvor man i et lignende tilfælde har anvendt straffelovens § 81, nr.
14. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i at have besiddet det narkotika, der fremgår af tiltalen i forhold
15. Efter mængden af dette stof er det endvidere bevist, at tiltalte besad stoffet med henblik på videresalg til et større antal personer. Efter mængden af det fundne stof i forhold 1 samt tiltaltes forstraffe tiltrædes det, at straffen er fastsat som sket. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 11, at bestemmelsen ” skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 83, stk. 1 og 2, hvorefter straffen i dag kan forhøjes til det dobbelte, hvis en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter begår en forbrydelse omfattet af §§ 119, 121, 141, 142, 180, 181, 237, 244-247, 252, 260, 261, 266 og 291, stk.
16. Formålet med disse bestemmelser er at præcisere, at det generelt efter omstændighederne kan tillægges skærpende betydning inden for den foreskrevne strafferamme, når forbrydelsen er begået af en person, der udstår straf mv., eller af en tidligere strafafsoner.” og at bestemmelsen ” kan omfatte tilfælde, hvor kriminalitet er begået under udgang mv. fra institutionen (»orlov«), men bestemmelsen forudsættes i lighed med § 83, stk. 1, / -3begrænset til handlinger rettet mod medindsatte, personer med tilknytning til institutionen eller mod institutionen eller dens ejendele, jf. herved Østre Landsrets dom, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1992, side
17. Om anden kriminalitet begået under afsoning skal tillægges skærpende betydning, beror på de almindelige regler om betydningen af, at gerningsmanden tidligere er straffet (gentagelse), jf. lovforslagets § 81, nr. 1.” Landsretten finder derfor ikke grundlag for at anvende straffelovens § 81, nr.
18. Landsretten stadfæster herefter dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Poul Hansen Peter Buhl Nikolaj Aarø-Hansen /