← Danmark

ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000354 Byrettens dom stadfæstes

DOM afsagt den

  1. oktober 2018 af Vestre Landsrets
  2. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Lars Christensen og Katrine Busch (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S–0551–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født 1976 Dato (advokat Hanne Rahbæk, København) Retten i Sønderborg har den
  3. januar 2018 afsagt dom i
  4. instans (rettens nr. K016507/2016). Påstande Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten. har påstået stadfæstelse. Tiltalte Forklaringer Tiltalte og vidnerne politikommissær politiassistent Vidne 5 og Vidne 6 Vidne 1 , , politiassistent Vidne 8 Vidne 2 , politiassistent , Vidne 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i
  5. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 9 . -2- Tiltalte har supplerende forklaret, at han var den eneste fra Politiken, der var til stede på motorvejen den pågældende dag. Det er forskelligt, om han arbejder alene eller sammen med en journalist. Han havde været med en journalist i Hamborg for at dække flygtningestrømmen, og de besluttede sig for, at han skulle køre til Kliplev, mens journalisten blev i Hamborg. De øvrige pressefolk, der var til stede på motorvejen, var fra andre medier. De var kolleger, men på samme tid konkurrenter. Der befandt sig nok i alt 5-7 pressefolk på motorvejen. Han stillede bilen ved Kliplev lidt før kl. 15.
  6. Han tog sit første billede på motorvejen kl. 15.
  7. Han fulgte således gruppen af flygtninge/migranter knap et par timer, før han blev anholdt. Kl. 16.37, hvor de var godt 500 meter før afkørsel 72, fik han og de øvrige pressefolk følgende besked af en betjent: ”Jeg skal give videre, at heroppe ved afkørslen skal alle journalister forlade motorvejen”. Han svarede, at det ikke kunne passe, og bad om en begrundelse. Betjenten sagde: ”Jeg siger bare, hvad ledelsen har sagt til os”. På vejen hen mod afkørslen talte han med et par andre betjente om, hvorfor de ikke måtte være der, og de gav ham forskellige begrundelser. Han ringede også hjem til sin chef for at drøfte situationen. Hans chef sagde, at eftersom det var tiltalte, der stod i den konkrete situation, kunne tiltalte bedst selv vurdere situationen og træffe den konkrete beslutning. Da de kom frem til afkørsel 72, fulgte han sammen med de øvrige pressefolk anvisningen om at forlade motorvejen. De var fortsat 5-7 journalister på stedet. Han og de øvrige pressefolk talte lidt sammen om situationen, og hvad de skulle gøre. Gruppen af flygtninge/migranter gjorde holdt et par minutter lige før motorvejsbroen, som det ses på foto 9, ekstrakten side
  8. Der stod nok 30-40 mennesker på broen, og det foregik ret stille og roligt. Han erindrer ikke, at han så politi oppe på motorvejsbroen. Nogle af personerne på broen kastede juicebrikker mv. ned til gruppen på motorvejen. Han besluttede sig for, at han var nødt til at gå ned på motorvejen igen. Det var hans faglige vurdering i øjeblikket, at han ikke kunne dække begivenheden forsvarligt, hvis han ikke befandt sig på selve motorvejen. Han så ikke nogen reel mulighed for at dække begivenheden på anden måde. Når han kiggede frem fra motorvejsbroen, kunne han se, at der i hvert fald de først cirka 150 meter var tætte buske langs motorvejen. Han var godt klar over, at han ved at gå ned på motorvejen risikerede anholdelse, så han helt blev frataget mulighe- -3- den for at dække begivenheden. På strækningen forud for afkørsel 72 var der skovbevoksning og et to meter højt hegn i vejsiden. Det ses på foto 7, ekstrakten side
  9. Fra motorvejsbroen bevægede han sig ned ad skråningen mod motorvejen, hvor han blev mødt af to betjente, der anholdt ham, da han trådte ud på motorvejen. Han blev kørt til Aabenraa Arrest, hvor han opholdt sig i cirka to timer. Han blev sigtet for uanstændig opførsel. Motorvejen var lukket i begge retninger, så der var ingen trafik. Der var derfor ingen fare forbundet med, at han opholdt sig på motorvejen, og hans tilstedeværelse hindrede ikke politiets arbejde. Det er sædvanligt, at man som journalist bevæger sig på eget ansvar bag politiafspærringer. Der var efter hans opfattelse heller ingen fare ved at gå under broen, selvom personerne på broen kastede juicebrikker og vandflasker mv. ned til gruppen af flygtninge/migranter. Han har efterfølgende selv besigtiget strækningen efter afkørsel
  10. Efter skråningen med hybenbuske er der en strækning på cirka 150 meter, hvor der er træer og buske i vejsiden. Derefter er der en strækning på ca. 1,4 km, hvor der er marker, og hvor det ville være muligt at gå på marken langs motorvejen. Derefter er det ikke længere muligt at færdes langs motorvejen. Der er cirka 9,5 km fra afkørsel 72 og frem til næste afkørsel. Tiltalte har til foto 5, ekstrakten side 18, supplerende forklaret, at da han hørte noget tumult bagest i gruppen, bevægede han sig ned mod stedet og fotograferede, hvad der skete. Han var overrasket over, at der nu var politi i kedeldragter og med skudsikre veste. Han vurderede, at der måske kunne opstå en situation, hvor politiet ville bruge magt for at få gruppen væk fra motorvejen. Tiltalte har til foto 8, ekstrakten side 21, supplerende forklaret, at han tog billedet, da han var på vej op ad afkørselsrampen. På billedet ser man bl.a. Vidne 7 . Det var kort efter, han tog dette billede, at han talte med og Vidne 4 Vidne 6 om årsa- gen til, at pressen skulle forlade motorvejen. Politikommissær Vidne 1 har supplerende forklaret, at han havde den operative ledelse af politiaktionen. En vicepolitiinspektør var KSN-leder og dermed vidnets bindeled til den strategiske ledelse. -4- Ud fra de meldinger de modtog i KSN, forløb det for så vidt stille og roligt på motorvejen, men de frygtede, at stemningen kunne ændre sig, hvis de ikke fik gruppen væk fra motorvejen, og at det kunne udvikle sig til, at der ville samles personer på motorvejsbroerne, der ikke sympatiserede med gruppen, og som ville kaste noget mod gruppen. Man havde set fra andre steder i Europa, at det ikke var alle, der var lige venligt stemte over for grupper af flygtninge/migranter. Fra den strategiske ledelse havde de fået instruks om, at situationen skulle søges løst gennem dialog og uden anvendelse af magt. Det lykkedes ikke at løse situationen ved dialog, og derfor var det tanken, at de skulle forsøge at få så meget mandskab frem til motorvejen, at de kunne blokere gruppens videre færd på motorvejen og sende dem op på en af afkørslerne. De fik tilkaldt tre-fire delinger i løbet af dagen, men det tog lang tid, før de var fremme. Instrukserne gik på, at betjentene på en venlig måde skulle vise gruppen vej, men at de ikke måtte bruge politistave mv. Det var ikke tanken, at betjentene skulle anvende sikkerhedsudstyr som hjelme, veste mv. Forsøget på at løse episoden ved dialog gik ikke godt. De fik meldinger om, at der var flere, der stødte til gruppen. Han fik opfattelsen af, at der stødte både almindelige borgere og pressefolk til gruppen. Han fik meldingerne fra indsatslederne og en delingsfører om, at pressens tilstedeværelse gav gruppen gejst til at gå videre. Det handlede ikke om, at pressefolkene direkte hindrede politiet i at udføre deres arbejde, men han fik en melding om, at politiet på stedet ikke kunne løse opgaven, så længe pressen var til stede. Hans tanke var, at hvis de fik pressen til at forlade motorvejen, så ville gruppen af flygtninge/migranter måske følge pressefolkene væk fra motorvejen. Det er ikke normalt at vise pressen væk. Han kunne se live-billeder fra TV2 News, der ikke var taget på selve motorvejen, men hvor der var zoomet så godt ind, at han kunne genkende nogle af sine kolleger på motorvejen. Han vurderede derfor, at pressen godt kunne dække begivenheden uden at gå på selve motorvejen. Han ved ikke, hvor TV2 News optog deres billeder fra, men han vurderede, at de blev taget fra motorvejsbroer eller fra en skråning eller lignende. -5- Gruppen havde gået på motorvejen i adskillige timer, da pressen fik påbud om at forlade motorvejen ved afkørsel
  11. På det tidspunkt havde han oplysninger om, at der var personer, der var ved at dehydrere på motorvejen, og der var opstået stort pres på det sekundære vejnet, hvor der var sket flere færdselsuheld. Han havde også fået en melding om, at der ved afkørslen mod Rødekro længere mod nord havde forsamlet sig et stort antal personer på motorvejsbroen. Samlet vurderede han, at det var nødvendigt, at der nu blev grebet ind ved, at pressefolkene fik påbud om at forlade motorvejen. Det var en rent operativ beslutning, han selv tog. Fra motorvejsbroer var der kastet vandflasker mv. ned mod gruppen, og også af hensyn til dette måtte der ske noget. Der var fare for, at nogen kunne få vandflasker mv. i hovedet. Det handlede dog ikke om at beskytte pressefolkene, som selv er ansvarlige for deres sikkerhed, men derimod om at beskytte gruppen af flygtninge/migranter og politifolkene. Der var på ingen måde tale om, at man ønskede pressen væk for derefter at anvende magt over for gruppen for at få dem væk fra motorvejen. Han havde fået meldinger fra stedet, vist fra både Vogn og en gruppe- eller delingsfører, om at pressefolkenes tilstedeværelse opildnede gruppen til at fortsætte. Det var tanken, at både pressen og gruppen af migranter/flygtninge skulle væk fra motorvejen, så man igen kunne genåbne den. Det skulle ske ved, at man først fik pressen til at forlade motorvejen, hvorefter man ville prøve at overtale gruppen af flygtninge/migranter til også at forlade motorvejen. Det var samtidig tanken, at de skulle søge at få så meget mandskab frem, at de kunne lave en blokade for at lede gruppen af flygtninge/migranter væk fra motorvejen. Det handlede om at få pressefolkene væk fra motorvejen, så deres fysiske tilstedeværelse ikke opildnede gruppen til at fortsætte. Han var godt klar over, at han ikke kunne hindre pressen i at være til stede ved afkørsler eller på marker langs med motorvejen, men han vurderede fortsat, at man ved at få pressen væk fra selve motorvejen bedst kunne sikre, at man kunne få gruppen af flygtninge/migranter væk fra motorvejen og få vejen genåbnet hurtigst muligt. Ved en tidligere afkørsel havde de stillet en række betjente op i et forsøg på at lede hele gruppen væk fra motorvejen. Det ser man på foto 2, ekstrakten side
  12. Det lykkedes dog ikke på det pågældende tidspunkt, for gruppen valgte blot at gå gennem rækken af betjente, som jo ikke måtte bruge magt. Han kan godt huske, at der tidligere på dagen havde været et par episoder, hvor nogle personer fra motorvejsbroer havde råbt efter gruppen på motorvejen. Han husker dog ikke, at -6- man tog initiativ til at rydde motorvejsbroer. Han kan ikke huske, hvornår han hørte om, at der blev kastet ting ned fra motorvejsbroer. Politiassistent har supplerende forklaret, at han ikke husker, om han så pres- Vidne 2 sefolk fra TV2 News. Udover gruppen af flygtninge/migranter var der efter hans opfattelse kun politi og pressefolk til stede på motorvejen. Han har ikke set andre blande sig med gruppen, men på et tidspunkt hørte han over radioen, at nogle udefrakommende var stødt til gruppen ved en rasteplads eller lignende. Politiassistent Vidne 5 har supplerende forklaret, at han var indsatsleder, Vogn , på motorvejen. Det var ikke ham, der tog beslutningen om, at pressen skulle forla- de motorvejen, men han var enig i, at pressen var en hæmsko for at løse problemet med, at gruppen af flygtninge/migranter gik på motorvejen. Der var også en risiko ved at færdes under motorvejsbroerne, hvor folk kastede vandflasker mv. ned. På et tidspunkt befalede han derfor sine folk at iføre sig hjelm, fordi det var farligt med de genstande, der blev kastet ned. Denne sikkerhedsrisiko var også den væsentligste grund til at ønske pressefolkene væk. Det var også politiets rolle at varetage journalisternes sikkerhed. Hertil kom, at gruppen af flygtninge/migranter ændrede adfærd, hver gang de så pressen. Det var for ham åbenlyst, at flere i gruppen ændrede karakter og adfærd, når pressefolkene var til stede og filmede dem op i hovedet. De forsøgte at få en dialog gennem tolke med dem, som de troede var ledere af gruppen, men det lykkedes ikke. De havde ingen intention om at hindre pressen i at dække begivenhederne. Pressefolkene skulle bare ikke opholde sig på selve motorvejen. De to journalister, der ses på foto 7, ekstrakten side 20, opholdt sig efter hans opfattelse ikke længere på selve motorvejen. I hans optik måtte de gerne gå i græsrabatten, som de gør på billedet. Ved afkørsler måtte pressefolkene gå op ad afkørslen, hvis de ville overholde påbuddet, for ellers ville de komme til at gå på selve motorvejen. Han kan ikke huske, hvornår i forløbet han talte med journalisterne fra TV2 News. De var til stede med et kamera. Han husker ikke, hvor længe TV2 News fulgte gruppen. Vidne 8 har supplerende forklaret, at han var på stedet som eneste foto- journalist fra Jyllands-Posten. Der var også en skrivende journalist fra Jyllands-Posten til -7- stede, men de fulgtes ikke hele vejen. Han syntes, det lød underligt, da de fik at vide, at pressen skulle forlade motorvejen. Det kom meget ud af det blå, for de havde jo gået sammen med gruppen i længere tid. Han stod sammen med bl.a. tiltalte og Vidne 9 , da de fik beskeden. Han husker ikke, om han bad betjenten om en begrundelse, men han husker, at han fik at vide af betjenten, at det var en ordre oppefra. Han ringede til sin chef og spurgte, hvordan han skulle forholde sig. Han valgte at forlade motorvejen ad afkørslen. Han mener, at han så nogle kolleger gå ned mod motorvejen på den anden side, og at de blev bremset af politiet. Han er ret sikker på, at han på motorvejsbroen drøftede med sine kolleger, hvordan de skulle forholde sig, men han husker det ikke nærmere. Han var uforstående over for, at de blev bedt om at forlade motorvejen. Han tænkte, at han måtte følge politiets anvisninger og så følge med langs græsrabatten og få de billeder, han kunne. På motorvejsbroen ved afkørsel 72 mødtes han med sin kollega, og de lavede sammen et interview med en dansk familie, der havde marker op til motorvejen. Derefter tog hans kollega tilbage mod redaktionen, mens han fortsatte i græsrabatten, så længe det var muligt. Mens han lavede interviewet med den danske familie, så han flere af de andre journalister gå i rabatten langs motorvejen. Han havde dog opfattelsen af, at flere journalister opgav at følge gruppen efter afkørsel
  13. Han vil anslå, at der var 10-15 andre pressefolk, måske endda flere, der fulgte gruppen frem til afkørsel
  14. Han var selv fremme ved Rødekro omkring kl.
  15. Der var stimlet mange mennesker sammen. Gruppen med flygtninge/migranter var ikke ankommet endnu. De kom til syne efter en halv times tid, hvor han så kunne fotografere dem fra motorvejsbroen. På foto 7, ekstrakten side 20, er det Vidne 9 og ham, der går i græsrabatten. Han ved ikke, om dette er taget før eller efter, at de havde fået besked på at forlade motorvejen, men det er sandsynligvis efter. Han vil tro, at han og Vidne 9 gik og talte om, hvad de skulle gøre. Politiassistent Vidne 4 har supplerende forklaret, at han normalt arbejder som patruljebetjent, ligesom han er en del af stationens mobiltaktiske indsatskoncept, der deltager i større begivenheder som fx fodboldkampe og demonstrationer. Han har ikke tidligere oplevet, at der blev tilkaldt en deling, hvor delingen fik besked på, at man ikke skulle medbringe sit sikkerhedsudstyr. Så vidt han husker, så han en af de øvrige delinger gå i de kedeldragter, der normalt er en del af deres sikkerhedsudstyr. De var mange betjente og man- -8- ge biler, så også uden sikkerhedsudstyr kunne de sagtens have blokeret motorvejen for gruppen. De fik over radioen besked om, at man ønskede pressen væk, fordi man håbede, at det ville gøre det lettere også at få gruppen af flygtninge/migranter væk fra vejen. På det sted, hvor pressefolkene blev beordret væk fra motorvejen, var der skov mv. tæt på motorvejen, så efter hans opfattelse var det ikke en reel mulighed for journalisterne at følge gruppen videre ved at gå i motorvejsrabatten. Det var imidlertid Vogn , der havde det forkromede overblik over informationerne på stedet. Vidne 6 har supplerende forklaret, at hun vil tro, at der var omkring 20 pres- sefolk til stede, da de fik besked på at forlade motorvejen ved afkørsel
  16. Hun husker, at hun talte med Person og Vidne 9 . De var i tvivl om, hvad de skulle gøre. Hun ringede også til Journalistforbundet for at få råd. Så vidt hun husker, adlød de fleste påbuddet om at gå af på afkørslen. Da gruppen af flygtninge/migranter fortsatte med at gå nordpå langs motorvejen, fulgte hun efter i rabatten sammen med Person , Vidne 9 og en kvindelig video-journalist. De troede, at det var færdselsloven, der førte til, at de ikke måtte gå på motorvejen. Det havde de fået at vide, og i første omgang fik de også at vide, at de gerne måtte gå i rabatten umiddelbart ved siden af motorvejen, men senere fik de at vide, at de skulle helt ud på det grønne areal. Hun mener, at de fik denne besked ret kort efter afkørsel
  17. De fulgte så langs motorvejen i maksimalt en halv time, og i den periode kunne hun godt tage billeder. De nåede frem til et sted, hvor de skulle krydse en vej, hvor der stod totre betjente, som sagde, at de ikke måtte krydse vejen. De gik derfor langs denne vej og væk fra motorvejen, indtil de fik et lift. De fik senere kontakt til gruppen på motorvejen igen og kunne så følge dem et stykke i en afstand af et par hundrede meter, hvorefter krattet i vejsiden igen gjorde, at de ikke kunne følge gruppen. De fik så et nyt lift til Rødekro. Hun var på stedet som freelancejournalist. Hun har konstateret, at hun ikke har taget fotos i perioden fra kl. 19.46 til kl. 22.
  18. Vidne 9 har forklaret, at han var taget ned i området ved Flensborg den
  19. september 2015 for at dække situationen med de mange flygtninge, der ankom med tog fra Tyskland til Danmark. Han var under uddannelse som fotojournalist og var der som freelancer. Den
  20. september 2015 fulgte han nogle flygtninge i toget fra Flensborg mod Danmark omkring kl. 8 om morgenen. Han fulgte dem videre til motorvejen. Gruppen af flygtninge/migranter gik stille og roligt på motorvejen. Der opstod en episode, hvor politiet -9- greb ind, herunder ved at stille sig op i en række for at lede gruppen op ad en afkørsel. Det ses på foto 2, ekstrakten side
  21. På et senere tidspunkt, hvor han gik sammen med nogle flygtninge bagest i gruppen, kom der en gruppe politifolk, der afskar de bageste fra resten af gruppen. I den bageste gruppe var der forældre med små børn, som politiet gennede ind i en bus. Det ses på foto 5, ekstrakten side
  22. På et tidspunkt kom en betjent og meddelte, at vidnet og de øvrige journalister ikke længere måtte være på motorvejen, idet de ellers ville blive anholdt. Enten han selv eller en af de andre journalister bad om en begrundelse, hvorefter de fik at vide, at ordren kom oppefra. De spurgte så, hvad de ville blive anholdt for, og betjenten svarede, at de ville de finde ud af. På foto 7, ekstrakten side 20, går han sammen med Vidne 8 der er fotojournalist på Jyllands-Posten. Han kan ikke huske, om det var før eller efter, at de havde fået at vide, at de skulle forlade motorvejen. Da de var gået af på afkørsel 72, stod han og nogle andre journalister og talte om, hvad de skulle gøre. De forstod ikke, hvorfor de ikke måtte følge gruppen, men de tænkte også, at hvis de blev anholdt, ville de helt miste muligheden for at dække situationen. Han valgte sammen med nogle andre at gå ned gennem et krat mod motorvejen. Han fulgtes med Vidne 6 . Foto 11, ekstrakten side 24, viser rifter mv. på hans ben og er taget nat- ten efter episoden. Han fik rifterne mv., fordi han insisterede på at følge gruppen, så meget han overhovedet kunne. Han måtte gå gennem krat og sumpområder mv. De prøvede at følge med gruppen ved at gå tæt på motorvejen, men på et tidspunkt kom de helt væk fra motorvejen på grund af kratbevoksning mv. I hans billeddækning er der særligt to store tidsmæssige huller, fra kl. 17.45 til kl. 18.51 og igen fra kl. 19.54 til kl. 21.
  23. Fra anholdelsen af tiltalte og frem til kl. 17.45 havde han mulighed for at følge og fotografere gruppen fra kanten af motorvejen, men indimellem var han afskåret fra det på grund af kratbevoksning. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalen angår overtrædelse af et påbud, der er udstedt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 4, stk.
  24. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, må sammenstimlen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, ikke finde sted, og efter § 4, stk. 2, kan politiet meddele enhver de påbud, som er påkrævede for at forebygge, at den offentlige orden forstyrres på denne måde. - 10 - Det er ubestridt, at tiltalte overtrådte politiets påbud om at forlade motorvejen, idet han efter først at have forladt motorvejen ad afkørsel 72 igen gik ned på motorvejen umiddelbart efter afkørslen. Påbuddet blev givet umiddelbart før kl. 16.37 under en igangværende politiaktion, hvor politiet igennem adskillige timer havde forsøgt – uden anvendelse af magt – at hindre en gruppe på ca. 300 flygtninge/migranter i at gå på motorvejen. Gruppens færd på motorvejen var indtil da foregået stille og roligt, bortset fra en mindre episode omkring en time tidligere. Påbuddet blev meddelt, kort før gruppen kom til afkørsel 72, og var udelukkende rettet mod de pressefolk, der fulgte gruppen af flygtninge/migranter på motorvejen. Politikommissær Vidne 1 har om forløbet op til påbuddet bl.a. forklaret, at gruppen havde gået på motorvejen i adskillige timer, da pressen fik påbud om at forlade motorvejen ved afkørsel
  25. På det tidspunkt havde han oplysninger om, at der var personer, der var ved at dehydrere på motorvejen, og der var opstået et stort pres på det sekundære vejnet, hvor der var sket flere færdselsuheld. Han havde også fået en melding om, at der ved afkørslen mod Rødekro længere mod nord havde forsamlet sig et stort antal personer på motorvejsbroen. Fra motorvejsbroer var der kastet vandflasker mv. ned mod gruppen, og også af hensyn til dette måtte der ske noget. Som operativ leder vurderede han samlet, at det var nødvendigt, at der blev grebet ind ved, at pressefolkene fik påbud om at forlade motorvejen, idet han havde fået meldinger fra stedet om, at pressefolkenes tilstedeværelse opildnede gruppen til at fortsætte. Det handlede om at få pressefolkene væk fra motorvejen, så deres fysiske tilstedeværelse ikke opildnede gruppen. Det var tanken, at både pressen og gruppen af flygtninge/migranter skulle væk fra motorvejen, så man igen kunne genåbne den. Det skulle ske ved, at man først fik pressen til at forlade motorvejen, hvorefter man ville prøve at overtale gruppen af flygtninge/migranter til også at forlade motorvejen. Det var samtidig tanken, at politiet skulle søge at få så meget mandskab frem, at de kunne lave en blokade for at lede gruppen af flygtninge/migranter væk fra motorvejen. Landsretten lægger til grund, at gruppens færd på motorvejen var en helt ekstraordinær og usædvanlig situation, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Det må som udgangspunkt overlades til politiet at skønne over, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at håndtere en sådan situation og få gruppen af flygtninge/migranter til at forlade motorvejen. - 11 - Tiltalte var på stedet som fotojournalist og fulgte gruppen af flygtninge/migranter på motorvejen. Påbuddet om at forlade motorvejen var udelukkende rettet mod de pressefolk, der fulgte gruppen af flygtninge/migranter og ikke mod selve gruppen, som uhindret fik lov at fortsætte på motorvejen forbi afkørsel
  26. Den beskyttelse af ytringsfriheden, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10, omfatter også friheden til at modtage information og må derfor indgå i bedømmelsen af påbuddets lovlighed. Efter art. 10, stk. 2, er det herefter afgørende for påbuddets lovlighed, om dette var nødvendigt for at forebygge uorden eller forbrydelse. Ved denne vurdering må der lægges betydelig vægt på, at påbuddet afskar eller i hvert fald væsentligt begrænsede mediernes adgang til fortsat at dække situationen på motorvejen. Hensynet til nyhedsformidling er særlig vægtigt, når der som her var tale om en ganske ekstraordinær situation af stor samfundsmæssig interesse. Det forhold, at gruppen af flygtninge/migranter blev opildnet af pressens tilstedeværelse, og at nogle i gruppen muligt ønskede at anvende pressen til at skabe opmærksomhed om deres situation, kan ikke ændre på, at hensynet til nyhedsformidling skal tillægges betydelig vægt. Under disse omstændigheder er det ikke godtgjort, at det var nødvendigt for at forebygge forstyrrelse af den offentlige orden at påbyde pressefolkene at forlade motorvejen. Påbuddet var derfor ikke lovligt, og landsretten tiltræder med denne begrundelse, at tiltalte er frifundet. Landsretten stadfæster herefter dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lisbeth Parbo Lars Christensen Katrine Busch (kst.)

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.