RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DOM afsagt den
- april 2024 Rettens nr. 1-71/2024 Politiets nr. 2200-70181-00001-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1949) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
- februar
- Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 110 a, stk. 1, nr. 1, ved den
- februar 2022 ca. kl. 11.30 forsætligt eller uagtsomt uden behørig tilladelse, at have fotograferet og videooptaget det ikke almentilgængelige danske militære forsvarsanlæg - herunder en mobil radar - vest for Adresse i By, der er afmærket som militært område og indhegnet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Forklaringen er lyd-optaget og gengives ikke i dommen. Der har været fremlagt en videooptagelse og to fotografier optaget af tiltalte. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Efter det fremkomne, herunder det oplyste vedrørende afspærringen og bevogtningen af området, finder retten, at det etablerede mobile radaranlæg var Std 75284 side 2 et ikke almentilgængeligt militært forsvarsanlæg omfattet af straffelovens § 110 a, stk. 1, nr.
- Det forhold, at en lokal tv-station tidligere havde sendt en reportage vedrørende anlægget, hvori der indgik videooptagelser af an-lægget, kan ikke føre til et andet resultat. Tiltalte har erkendt at have optaget en videosekvens og to fotografier af det mobile radaranlæg, idet tiltalte har forklaret, at han, da han foretog optagelserne, ikke var bekendt med, at der var tale om et millitært anlæg, og han antog, at det var opført af en privat aktør. Efter bevisførelsen, herunder navnlig indholdet af den af tiltalte optagne videosekvens samt de optagne fotografier, hvori der blandt andet optræder tydeligt uniformeret militært personel, finder retten det bevist, at det stod klart for tiltalte, da han foretog optagelserne, at der var tale om et ikke almentilgængeligt militært forsvarsanlæg. Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale ved forsætligt og uden behørig tilladelse at have fotograferet anlægget. Straffen fastsættes til 10 dagbøder á 500 kr., jf. straffelovens § 110 a, stk. 1, nr.
- Tiltalte skal betale sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1008, stk.
- Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale 10 dagbøder á 500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.