ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000356 Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte blev straffet med en bøde på 5.000 kr.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. august 2010 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiiisbye, Ulla Staal og Andreas Kærsgaard Mylin (kst.) med domsmænd).
3. afd. a.s. nr. S-2543-09: Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. ) (advokat Steffen Thorborg, besk.). Glostrup Rets dom af
4. august 2009 (15-1843/2009) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, samt frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af Vidne 2 , der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. De forklaringer, som er afgivet i byretten af vidnerne , Vidne 3 jelovens §
5. og Vidne 4 Vidne 5 , Vidne 1 , er dokumenteret i medfør af retsple- -2- Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han er uddannet kok, men på grund af nærværende sag har han mistet tre jobs, det seneste for mindre end en måned siden, og for tiden har han ikke noget arbejde. Han har fortsat kat og papegøje, men har ingen planer om at anskaffe sig en hund. Lovgrundlag Ved lov nr. 384 af
6. maj 2003 om ændring af dyreværnsloven, der trådte i kraft den
7. juli 2003, indsattes blandt andet bestemmelsen i lovens § 28, stk. 1,
8. pkt., hvorefter der ved straffens udmåling skal tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Samtidig indsattes bestemmelsen i lovens § 28, stk. 7, om, at det ved udmåling af straf efter loven eller forskrifter udstedt i henhold hertil skal anses som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhverv. Af forarbejderne til lovændringerne fremgår af lovforslagets almindelige bestemmelser blandt andet (Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 3837 ff): ”2.3.2.
9. Justitsministeriet foreslår som nævnt, at der i dyreværnslovens § 28, stk. 1, indsættes en bestemmelse om, at der ved straffens udmåling skal tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Med den foreslåede ændring tilsigtes det, at udmålingen af en bødestraf i tilfælde af uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr i højere grad end i dag afspejler forholdets grovhed. … Der lægges med ændringen samtidig op til en væsentlig forhøjelse af det generelle bødeniveau i sager efter dyreværnslovens § 28, stk. 1,
10. pkt., om overanstrengelse, vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr, således at det i højere grad markeres, at uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr er en alvorlig lovovertrædelse, jf. nærmere nedenfor. Sondringen mellem uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr har allerede efter den gældende dyreværnslov betydning ved vurdering af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse i dyreværnslovens § 29, stk. 1, idet frakendelse af retten til at beskæftige sig personligt med dyr m.v. efter denne bestemmelse kan ske i førstegangstilfælde af mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Med den foreslåede ændring, der således betoner sammenhængen mellem straffebestemmelsen og bestemmelsen om rettighedsfrakendelse, understreges det tillige, at spørgsmålet om rettighedsfrakendelse altid bør overvejes, når et forhold henføres under kategorien grovere uforsvarlig behandling af dyr. … 2.3.2.
11. Efter regeringens opfattelse bør bødeniveauet ved overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1,
12. pkt., om uforsvarlig behandling af dyr i erhvervssager i almindelighed i førstegangstilfælde ikke være under 5.000 kr. Er -3- der tale om grovere uforsvarlig behandling af dyr, bør der i almindelighed ikke udmåles en bøde på under 10.000 kr. Er der ikke tale om erhvervsforhold, bør der i almindelighed i førstegangstilfælde ikke udmåles en bøde efter dyreværnslovens § 28, stk. 1,
13. pkt., om uforsvarlig behandling af dyr på under 2.000 kr. og om grovere uforsvarlig behandling af dyr på under 5.000 kr. Er der tale om andengangstilfælde, bør bøderne være betydeligt højere, for så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf. I erhvervssager bør der således i almindelighed ikke udmåles bøder under 7.500 kr. i tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr og 15.000 kr. i tilfælde af grovere uforsvarlig behandling, og i sager uden for erhvervsforhold 3.000 kr. i tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr og 7.500 kr. i tilfælde af grovere uforsvarlig behandling.” Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i overensstemmelse med bevisresultatet for byretten. Når blandt andet henses til, at den grovere uforsvarlige behandling af hunden har karakter af et enkeltstående forhold af begrænset varighed, og til, at tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af dyreværnsloven, findes straffen at burde fastsættes til en bøde på 5.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage. Af samme grund og da der er forløbet mere end to år, siden forholdet er begået, frifindes tiltalte for påstanden om rettighedsfrakendelse. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at Tiltalte straffes med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Tiltalte frifindes for påstanden om rettighedsfrakendelse. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.