ECLI:DK:ESB:2024:BS0000000459 HistoriskDokument

Ar rssa. tirsdag den

1. juni blev i bs. nr. 2026/89r Spalekassen Eyd jyllaad, Adresse 1 mod Sagsogte Ad resse 2 Esbj erg afsagt f@lgende DO Denne sag drejer sig on, hvorvidt forpligtelserne ifolge to , har Lrdstedt til galdsbreve, sor',1 Sagsogte sagsogeren, Sparekassen syd j y 1l-and, kan t ilsidesettes helt eI- ler delvist j, nedfor aftalelovens
2. S sagsogte var i en Srrakke kunde hos sagsogeren, hvor sagsogtes Person var ansat son assistent. sagsogte soster havde forskelTige konti hos sagsogeren. I et g'aldsbrev, der er dateret den
3. marts 1988 og forsynet med sagsogtes underskrift, har sagsogte erkendt at skylde sagsogeren 65.o00 kr, 1 hvoraf 26.973t76 kr, var en forhojelse. Det fremgar af galdsbrevet, at det er udstedt til afTasninq af et geldsbrev Person kautionerede som selvpa
4. 026 ,24 kY . skyldner for sagsogtes'forpl.lgtelser ifolge geldsbrevet. samne dag underskrev sags@gte en kassekred itkontrakt med et maks imum p3 tl . ooo kr. tfo)ge et andet qe)dsbrev t der er dateret der I
5. oktober lgBB og forsynet r,ed sagsogtes underskrift, har sags@gte erkendt at skylale sagsolJeren 48.458,78 kr. I en skrivelse af 1.o. juli 1989 vedlagt en engagementsopgore lse pr' 7' juli 1909 rneddclte sagsogeten sagsogte, at sagsoqerens revision havde opgjort hendes mell-enverende ned sagsogeren r--i1 r54.894 kr. i udlan og 3.398 i indlSn. Af engagementsopgorelsen fremgAr at udlAnene omfattede btandt andet skylden ifolge 1 2 de to galdsbreve. I opgorelsen var skylden opgjort til henholdsvis 74.966 kr. og 47.034 kr. sagsogeren anhodede sagsogte o:n ved at underskrivc og returnere en kopi af skrivelsen at bekrafte mellenvarendes storrelse, fordi sagsogte havde fiet Person 1 at havde fuldmagt tiI oplystr at disponere over sagsogtes konti, dog uden at fuldnagten forel& i skriftlig forn. sagsogeren anf@rte i skrivelsen blandt andet, at det af sagsogerens nateriale fremgik, at der i flere tilfalde var blevet havet penge pl sagsogtes konti, og at pengene var taget hed hjem el1er hevet i folge aftale eller havet uden dokunentation. sagsogte returnerede kopien af skrivelsen til sagsogeren forsynet rned sin underskrift. I en skrivelse af
6. septerilber 1989 meddelte sagsogeren sagsogte, at hun var i restance med blandt andet afdragene pA gELdsbrevene, og at hun havde overtrukket sine konti. Den sa:nlede restance androg 3L.424 kr,, sor, sagsolleren anmodede sags@gte om at betale senest den
7. oktober 1989; sagsogeren tilfojede, at sefremt sags@gte ikke overholdt beta I ingsfr i sten ville hele hendes engagenent med sagsogeren vare forfaldent tiI fuld indfrielse. sagsogte betalte ikke restancen inden fristens udl@b, hvorefter sagsogeren anmodede sin advokat on at indkassere restgalden ifolge sags6gtes engagenenter med sags@geren. Under denne sag, der er anlagt den
8. november 1989, har sags@geren pAstiet sagsogte dont til at betale !62.5a4,23 kr, med sredvanlig procesrente fra den
9. oktober 1989, ri1 betaling sker. Det pAstavnede belob fremkommer sAledes: . . . "Ti l-godehavende if@lge geldsbrevet af 18- marts 1988 7A.79O,2L kroner Tilgodehavende ifolge geldsbrevet af
10. oktober 198I 49 .467 ,44 overtrEk pi kassekred itkontrakt 22.193 ,7 O overtr€k pa budgetkonto 2.O34 t20 3 overtrrek pA checkkonto 7 .989,18 overtrak pe anfordr ingskonlo 1.459,50 L62.aA4 23 kronertr.. sagsogte har efter sin endelige pestand pAst&et frifindelse mod betaLi.ng af overtrekket p& kassekred itkontrakten, budgetkontoen, checkkontoen og anfordr ingskontoen eller ialt 33.876,58 kr.. subsidiart nod betaling af et efter rettens skon fastsat st@rre belob end 33.a76,5E kr. men mindre end det p&stavnede be1@b aIt ned sadvanlig procesrente fra den L
11. oktober 1959 ti1 betaling sker. Sagsogte har til st@tte for sine pAstande gjort g.eldende, at hendes forpligtelser if@Ige gaEldsbrevene bor tilsidesattes helt eller delvist i nedf@r af- talelovens S
12. Sa9sogeren har bestridt, at der er grundlag for lovens S 36 1 anvendel se i denne sag. bringe aftale- om sagens niprmere omstahdigheder er blandt andet oplyst folgende: Person'1 ved don afsagt den
13. februar 1992 blev id@int en betinget rlon rned vilkAr om sanfundstjeneste, idet hun blev fundet skyldig i overtrrEdelse af . . . Istraf felovens S 279 bed rager i lG! pr. L
14. januar 1986/
15. januar t987 og
16. marts 1988 afdeling, hvor hun var i sparekassen sydjyllan.l, -L et allerede etableret lin, ansat, aC have foranstaltet Kontonummer 1 , med en s@ster, Sagsogte son lSntager, forhojet med hhv. 1"4.9oo, oo kr. , 15.Oo0,0O kr. og 26.913,OO kr, tiL ialt 65,000,oO kr., idet hun hos sosteren frerkaldte og udnyttede en vildfarelse, da hun under urigtig p3skud formAede hende til at p&fore sin underskrift p& papirark med sparekassens Iogo, I, 4 sorll ti 1ta lte efterfolgende forsynede med den n@dvendige tekst h.V., seledes at dokumentet frehstod som et galdsbrev, straffelovens S 279 bedrageri ved den 19, oktober 1988 i sparekassen Sydjyfland, J @ afdeling, hvor hun var ansat, at have foranstaltet Kontonummer etablering af len, , 49 .088,78 Sagsog te kr. , med en s@ster, , sorn l8ntager, idet hun overfor sosteren fremkaldte og udnyttede en vildfarelse, da hun under urigtig paskud formAede hende til at p31 fore sin underskrift pi papirark tned sparekassens 1.ogo, som til!alte efterf@.Igende udfyldte ned den nodvendige tekst, sSledes at dokunentet fremstod som et geldsbrev. straffelovens S 2?8, stk. I, nr. 1., ved i tiden fra den 10, april til den
17. juni 1989 1 sparekassen sydiylland, f afdeling, hvor hun var ansat, fra I forskellige kundekonti uretmassigt at have havet og forbrugt ialt
18. 793 , OO kroner. . . rl Person 'l blandt andet Under straffesagen afgav forklaring om straffesagens forhold l- og
19. Hendes forklaring herom er gengivet sELedes i kendelsen: ... rrvedrorende forhoLd 1 spurgte hun s@steren, om hun mAtte forhoje lanet i sosterens navn, hvil-ket denne gik med ti
20. Hun husker ikke, om de drdftede befobet, men forhojelsen var i hvert fald langt st@rre end det, som s@steren havde givet tiltadelse ti
21. Hun :nener, at sosterens lAn var 10,000,0O kroner, der forhojedes til 65.000,00 kronerSosteren underskrev et blankt papir, hvorefter tiltalte var I'frit stilletr', TiltaLte modtog opgorelserne vedr@rende lSnet og videregav ikke disse ti1 s@steren. TiLtalte er enig i, at restgelden i jufi 1989 har andraget cirka 5
22. OOO , OO kroner. Hun har betalt cirka 2.o0o,00 kroner j. afdrag pA I3net. ForhoLd 2 kon i stand pe sanme made og liqeledes ned sosterens blanko-underskri ft , Den eneste forskel var, at der her var tale om etablering af et nyt I6n. Tiltalte rnente oprindeligt, at hun ville vare i stand ril at klare afdragene, nen forud for forhold 3 vidste trun faktisk ikke, hvad hun egentlig tankte. forbrug, dels ti1 afdrag, iser pA det store }in, der afvikledes med 3.5oo,oo kroner menedligt. Sosteren modtog 10.ooo,00 kroner i forbindelse med forhold 1 og senere 3,ooo,o0 kroner. De oppeberne belob er gAet dels til Det. samlede unddragne belob Iigger sandsynligvis i storrelsesordenen 145.000,oo kroner - med rentet i lskr ivning antagelig over 20o.000,00 kroner, . . rr. Under forberedelsen af denne sag har retten ved kehdelse afsagt den
23. deeember 1993 bestent, at det ved afgorelsen af sagen skal laegges til grund, at galdsbrevene oprettet den
24. marts og den
25. oktober 1988 ikke kan tilsidesattes i medfor aftalelovens S 30, og at gEldsbrevene derfor er gyldige. Under behandlingen af dette sporgsr,rAl forklarede sagsogte blandt andet: .. .Itat hun var kunde hos sagsdgeren, dengang hendes soster, Person'1 var ansat hos sagsogeren. Sagsogte havde en lonkonto, hvorfra der blev overfort penge til der hendes budgetkonto og boligopspar ingskonto. havde fuldnagt ti I at flytte penge fra den ene konto til den anden, ordnede a1le hendes bank forretn inger, og hun svigtede aldrig sagsogtes til1id. Sagsogte modtog lobende kontoudtog vedrorende sine tre konti hos sagsogeren. Hun kan ikke huske, at hun har underskrevet geldsbrevet, der er oprettet den
26. narts
27. Det er hendes underskrift; ry 5 hun aner ikke, hvordan den er blevet pAfort dokurnentet, og hun afviser, at hun har underskrevet det en anden dag. Hun husker imidlertid ikke, om hun har set et blankt stykke papir, son hun kan have skrevet sit navn p
28. I forbindelse ned en flytning, fik hun bevilget en kassekredit, g kon ud tiI hende ned kassekredi tkontrakten, som sagsogte herefter underskrev. f orr,entlig den
29. marts 1988, En dag nogen tid senere ringede @ henae op og spurgte, on hun natte komne ud tiI sags@gte, fordi hun skulIe LAne 3.o00,0o kror:er af sagsogte til at dEkke et overtrek. Det indvilgede sagsogte i. ry kor herefter ud til hende i niddagspausen samne dag. Hun r'.redbragte et blankt stykke papir ned sparekassens rogo. @ sagde, at sagsogte skulle sette sit navn pi papiret og gentog, at hun skulle bruge pengene tiI at d.ekke overtrekket. Sagsogte gjorde sig ingen narnere overvejelser om, hvor pengene skul-Ie ixx" u.a kornrie fra, og hun undrede sig ikke over, at @ hende udstede en check pi r.ooO,oO kroner. Hun undrede sig heller ikke over, at hun ikke skulle underskrive en hEveblanket. Da hun havde underskrevet det bLanke stykke papir, gav hun det tir ry, som afleverede det i skulle i det hele taget ordne d.et sparekassen. g videre forn@dne. De talte ikke om, hvordan pengene skulle tilbagebetales, eLler hvordan de skuIle forrentes. Det overLod hun tit @, sagsogte forventede ikke, at der skulle sta andet pA dokumentet, end at der skulle haves n"r 3.ooo,oo kroner pA hendes konto hos sagsogeren. @ atdrig givet hehde en kopi af kontoudtogene vedrorende de to galdsbreve. Hvis fl n"va" spurgt hende, om hun ville medvirke til et IAn pl 50.OOo,OO kroner, havde hun sagt ne j.". . . Under sagen afgav aktionarkredsdirektor tigeredes forkraring. Han forklarede blandt andet: ! var ansat som assistent og sagsbehandler hos sagsogeren. Hun havde en individuel fuldnagt tiI at tr:effe almindelige dispositioner i forhold tiI sag- . . . "at Person'1 7 sogerens kunder, nen fufdmagten gjaldt ikke i relation tiI bankforretn inger for hendes fami I iemedlemner, hvilket frengir af sagsogerens instruks- En gang i forste halvdel af 1989 konstatered e sagsolJerens interne revision, at I Person 1 via sagsogerens EDB-anIeg havde begAet forskellige urege Imess igheder. De bestod i, at hun havde havet pi sin fars kontor sagsogtes konto, sin agtefelles konto og sagsogerens interne tratte-konto. Den fremgangsnr&de, hun havde anvendt vedrorende dispositionerne over trattekontoen, kunhe dakke over udtr:ekkene i flere dage. Der var mistenkeligt mange transaktioner over trattekontoen, Han satte sig derfor - fornentlig nogle mAneder for den
30. jul j. 1989 - i forbindelse med sagsogerens overordnede revision, Begge gEldsbrevene, denne sag drejer sig om, er udskrevet pA sagsogerens EDB-anleg og oprettet pA et ark papir, der er fortrykt med en ramne eller en kant, der i overste venstre hjorne indeholder sags@gerens navn og sparekassernes logo. Begge galdsbrevene er blandt andet vi tter l ighedsp&tegnet af en af sagsogerens nedarbejdere, Person 3 sparekasseass istent . If@Ige sags@gerens generelle instruks skal et vitter Iighedsvidne enten overvare, at kunden underskriver l&nedokumentet, eller |thave set kunden i. Lokalettt, inden vitterl ighedsvidnet attesterer underskriftens .egthed, dokumentets datering og underskrivernes r,ryndighed. Denne regel er overtradt i dette tilfelde. Efter dokuhentets opretteLse er der foretaget dokunentkontrol af andre medarbejdere hos sagsOgeren. vidnet, der skal have foreLagt alle engagementer over en vis storrelse, har set g:eldsbrevet, dateret den L
31. oktober
32. Da han fik det forelagt, var det fuldstendig udfyLdt.r'... Retten har udtalt i kendelsens pramisser: ...rrDet Iagges til grund son ubestridt, at underskrifterne p& galdsbrevene, oprettet den
33. marts 1988 og den L
34. oktober 1,988, hidrorer fra sagsogte. I afgav under Person Efter den forklaring, son straffesagen, og tildels sagsogtes forklaring, finder retPerson ved sv igagt ig ten det godtgjort, at adf:erd fik sagsogte ti. I at underskrive de to g€ldsbreve. Det lagges til grund, at geldsbrevene blev oprettet. for Person kunne rejse penge pi dokurenterne, at Hun optredte derfor ikke sor stedfortr.eder for sagsogeren :nen handlede tv.ert i nod pi egne vegne og i egen interesPerson se. Retten finder son folge heraf, at ikke i denne sag kan identificeres ned sagsogerenr hvorfor hendes onde tro er uden betydning for afgorelsen af sagen. Sagsogte har ikke godtgjort, at sagsogerens ovrige :nedarbejdere, der har behandlet lAnesagerne, har eller burde ha'.re indset, at hendes underskrift pA galdsbrevene var side. Bester.Person 1's f renka ldE ved svlg fra inelscn i aftalelovens S 30 kan derfor ikke fore til, at g?eldsbrevene er uqirldige. Hverken den olTtstendighed, at sagsogte ikke har modtaget kontoudtog, "t @ ikke havde fuld[agt ti] at dj.sponere son sket, elPerson 3 i kke ler at sagsogerens medarbejder, kan har overholdt instruksen for vitterlighedsattestation, - navnlig i betragtning af at sagsogte overgav @ formularerne tiI geldsbrevene forsynet med sin underskri ft - begrunde andet resultat, r'. . . 1 1 1 1 I Der er under sagen afgivet forklaring Person , Esb j erg. af sagsogte samt vidnet 1 Sagsogte har blandt andet forklaret, at hun hverken interesserede sig for sit mellemvierende med sagsogeren eller for sine selvangivelser, for det tog @ siq af, har blandt andet forklaret. at det ene af de to galdsbreve. sagen vedr@rer, blev underskrevet af sagsogte en dag ude i den b@rnehave, hvor sagsogte arbejdede; det andet g€ldsbrev blev underskrevet pa sags@gtes ltopel. Det f@rsle gdldsbrev var en forhojelse af et gammelt I&n, hvoraf sagsogte havde fAet udbetalt 10.0o0 kr,, mens vidnet havde Person 1 9 fAet udbetalt resten af lAnets hovedstol. Vidnet brugte pengene til at nedbringe sin gald ti1 sagsogeren, Hun oppebar hele det bel6b, galdsbrevet blev forhojet med i narts
35. Efter galdsbrevet var blevet oprettet, indsatte hun IAneprovenuet pA sagsogtes sparekassebog, og derefter overforte vidnet bel@bet til sin egen konto. Hun brugte en def af belobet til- at afdrage pA sin gald til sags@geren; resten af belobet - det drejede sig om 5-10.000 kr. - Sik til forbrug. I oktober 19BB blev der oprettet et nyt galdsbrev med sagsogte som debitor, Vj.dnet husker, at hele det bel6b, der blev lAnt, blev overf@rt til vidnets konto. Hun anvendte pengene til dekning af sin gald til sagsogeren. Hun har ikke trukket penge ud til forbrug men har lobende havet pi kontoen. Hun har ikke efterfolgende hevet storre be16b pA sagsogtes konti. sagsogeren har udover anbringendet on, at aftalelovens S 36 er uanvendelig i denne sag, tillige gjort geldende, at sags@gte ikke har bevist, at provenuet fra de to I5n er anvendt ti1 Person 1's nedbringelse af sky J.d t i ). sagsogeren . Sagsogeren har blandt andet nrrmere anfort. at sagsogeren hverken havde en faktisk viden eller burde viden om, at ! Person handlede svigagtig i forbindelse ned oprettelsen af de to galdsbreve, der Ligger til grund for sagen, Ved rettens kendelse afsagt den
36. december 1993 er det lagt til grund. at der ikke skal ske identifikation mellen @ og sagsogeren. Aftalelovens S 36 er ikke fra Tovqivers side tenJtf anvendt tjl i en situation s6ra deh foreliggende at reparere det skete, Sagsogte har modt^aget selvangivelser og andre dokunenter, der belyser hendes @konomiske situation, og hun har endog i jufi 1989 underskrevet en skylderklaring. Det mA efter sagsogerens opfatbelse f@re til, at sagsoge€ er bundet af galdsbrevene, ag der foreligger ikke omstendigheder, der kan begrunde, at geldsbrevene skal tilsidesattes i medfor aftalelovens S
37. 1 Sagsogte har bLandt andet narmere anfort, at de omstend igheder, hvorunder g-ldsbrevene blev oprettet og son er nernere 10 beskrevet i rettens kendelse afsagt den
38. decenber 1993 bor nedfare, at qaldsbrevehe tilsidesattes helt eIler delvist. Det vil stride mod alnindel-ig hederlighed at fastholde kravet overfor sagsogeren. Hvis retten ikke finder grundlag for en fuldstendig til-sidesattelse af galdsbrevene, bor der i det mindsteSkeen<]eIvisti}sj'des-tte1se,fordi@ har oppebAret l6neprovenuet og anvendt det til nedbrinI gelse af sin gald til sags@geren. Aftalelovens S 36 er en generalklausul, der sanler en r:ekke situationer op. Bestenr,elsen kan anvendes overfor trediemand og sivel ornstend igheder , son foreIS da aftalerne blev indgiet, son senere indtrufhe onstendigheder, kan tages i betragtning ved anvendelsen af besternmelsen. I denne sag bor retten se p3 situationen bede ved galdsbrevenes oprettelse i 1988 og de efterfolgende forhold og nA til det resultat, at galdsbrevene ikke kan gores g?eldende overfor sags@gte. Retten skal udtaLe ! Ved kendelsen afsagt den
39. december 1993 blev det antaget, at Person 1 ved svigagtig adferd havde formSet sags@gte til at underskrive de to galdsbreve, og at sags@gte ikke havde godtgjort, at sagsogerens medarbejderer der behandlede lanesagerne vedrorende galdsbrevene. var i ond tro om, at sagsogtes undersk!irt pa getdsbrevene var fremkaldt ved svig. Retten fastslog derfor, at geldsbrevene var gyldige. Efter de afgivne forklaringer laegges det til grund, at I Person 1 oppebar provenuerne fra de LAn, sagsogeren bevilgede sagsogte i marts og oktober 1988' Ved skrivelsen af
40. juli 1989 anmodede sags@geren, der i skrivelsen noje redegjorde for baggrunden for henvendelsen til sags@gte, sagsogte on at godkende engagementet ned sagsogeren. Engagementet onfattede blandt andet de udl&n, som galdsbrevene vedrorte. uden indsigelse godkendte sagsogte med sin underskrift pd skrivelsen, at hendes r,ellefivarende ned sags@geren var son anf@rt i skrivelsen, selvon det pE dette tidspunkt har elLer burde have st8et hende klart, at Person 1 havde 11 oppeberet lAneprovenuerne. I hvert fald under disse onstandigheder, hvor sags@gte har bibragt sagspgeren den opfatteLse, at det, der var anfort i skrivelsen, var i overensstemmelse ned de faktiske forhold, finder retten, at der ikke er grundlag for hverken helt eller delvist at tilsidesatte de to galdsbreve i medfor aftalelovens S
41. Retten tager derfor sagsogerens pestand til fo19e, Efter sagens omstandigheder finder retten, at hver part bor bare egne omkostninger. T fl I K E N D E S F O R B E T: Sagsogte Inden 14 dage skal geren L62.58,4,23 kr. med sadvanllg procesrente tober 1989, ti1 betaling sker . Hver part barer egne omkostninger. Anonynr iseret cst . , betale sa9s6fra den
42. ok-