ECLI:DK:GLO:2022:SS0000000355 HistoriskDokument

Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM afsagt den

1. august 2009 Rettens nr. 15-1843/2009 Politiets nr. 0700-89110-00010-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
2. februar
3. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1,
4. pkt. jf.
5. pkt., jf. § 1 og § 2, ved den
6. juli 2008 fra ca. kl. 14.30 at have behandlet hunden, Bianca, groft uforsvarligt, idet han medtog hunden på en cykeltur på ca. 13 km. i Hvidovre og Rødovre, selv om hunden efter ca. halvdelen af turen gav udtryk for ubehag på grund af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, hvorpå han ved adressen Hvidovrevej 234 i Hvidovre, efter at hunden på grund af udmattelse var væltet, flere gange sparkede og ruskede i hunden, ligesom han smed den i fliserne, alt hvorved hunden blev udsat for en meget høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, idet læderhuden på højre bagpote blev slidt igennem, samme potes negle var slidt helt ned, og hunden kom i shocktilstand. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med fængsel i 30 dage. Anklagemundiheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af dyreværnslovens § 29, stk. 1,
7. pkt. frakendes retten til at eje, bruge, passe, eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i et af retten fastsat tidsrum. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har påstået frifindelse. Std 75284 Side 2/15 Sagens oplysninger Der har under sagen været afgivet forklaringer af tiltalte og af vidnerne Vidne 1 Vidne 2 Vidne 4 , , Vidne 3 , Vidne 5 og . Forklaringen fra tiltalte er dikteret og vedstået, og forklaringerne fra vidnerne er lydoptaget og efterfølgende nedskrevet. Forklaringerne gengives nedenfor: "Tiltalte forklarede, at hunden Bianca ikke er hans hund. Hans mor havde haft to blodpropper, hvorefter tiltalte havde fået hunden. Tiltaltes storebror havde foreslået, at hunden skulle aflives, men det havde tiltalte ikke været enig i, og tiltalte ville gerne tage sig af hunden. Tiltalte har passet Bianca, fra den var lille. Tiltalte arbejder på en a la carte restaurant og arbejder 12 timer dagligt, hvorfor det var sådan, at hunden var hos hans mor om dagen, og tiltalte hentede herefter hunden, når han kom hjem fra arbejde. Omkring den
8. juli 2008 havde tiltalte haft hunden selv i 5 måneder. Inden da havde hunden boet hos hans mor. Den
9. juli 2008 skulle tiltalte hente en straffeattest på Hvidovre Politistation på Bytoften. Tiltalte kører hver dag mellem 8-13 km på cykel med hunden Bianca. Denne dag kørte tiltalte på cykel med Bianca først til Hvidovre Politistation. På Hvidovre Politistation fik han at vide, at han skulle hente en straffeattest på Rødovre Politistation. Herefter kørte han videre fra Hvidovre Politistation ad Gl. Køge Landevej forbi Hvidovre Station, op ad Hvidovrevej og op til Roskildevej, hvor han drejede ved en møbelforretning og kørte op til Rødovre Centeret og til politistationen. På turen fra Hvidovre til Rødovre havde Bianca det godt. Foreholdt afhøringsrapport af
10. juli 2008, bilag 28, side 2,
11. og
12. afsnit: " Han kørte først tværs over Gl. Køge Landevej, videre ad Dansborg Alle mod vest, ad Idrætsvej mod nord, tværs over Brostykkevej ti Risbjerggårds Alle, hvor han svingede til venstre ad Risbjerggårds Alle mod vest til Hvidovrevej. Her svingede han til højre og kørte ad Hvidovrevej mod nord til Bytoften, hvor han svingede til højre. Da han nåede frem til politibygningen, fik han at vide, at han ikke kunne få en straffeattest der. Han skulle henvende sig på Rødovre politistation. Han cyklede der videre fra Bytoften ad Hvidovrevej mod nord til Roskildevej. Her svingede han til venstre og kørte videre mod vest ad Roskildevej. Hunden var stadig frisk, og flere gange løb den så hurtigt, at den faktisk "trak" sigtede af sted. Da han nåede til Møbelforretningen (Veronikavej), svingede han til højre og kørte videre ad Veronikavej mod nord i rundkørslen. I rundkørslen fortsatte han mod vest ad Rødager Alle til Tårnvej. Her kørte han til højre ad Tårnvej mod mord. Da han passerede krydset Tårnvej - Rødovre Parkvej - nærmere beskrevet som ved busstoppestedet tæt ved politistationen, gad hunden ikke rigtig at løbe mere. Han trak derfor cyklen det sidste stykke. Ved politistationen stillede han sin cykel op ad en lav mur ved "rampen" til politistationen. Han dækkede hunden af og bandt den til cyklen." forklarede tiltalte, at forklaringen i de to afsnit godt kan passe, bortset fra at tiltalte ikke har sagt, at hunden ikke rigtig gad at løbe mere. Side 3/15 Foreholdt at en politimand har opmålt ruten, jf. rapport om opmåling af strækning, dateret den
13. juli 2008, sagens bilag 29, hvor ruten samlet set rettelig er 12,9 km og ikke 13,4 km, som står i rapporten, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at det var 12,9 km. Ved Rødovre politistation ventede hunden foran politistationen i ca. 30 minutter. Hunden havde ikke givet udtryk for, at den ikke ville løbe. På politistationen bad tiltalte om en straffeattest. Han havde først ventet 1520 minutter. Der gik 10-15 minutter, før han fik straffeattesten. Efterfølgende skulle han og Bianca hjem. Hunden havde det fint. Han gav hunden vand i en transportabel vandskål. Tiltalte havde 1½ liters flaske og en 1 liters flaske vand med. Hunden fik ca. ½ liter vand i skålen, som den drak lidt af. Foreholdt samme rapport, side 3,
14. afsnit, hvor politiet har skrevet, at tiltalte skulle have forklaret, at han havde ½ liter vand i en plasticflaske og gav hunden dette, forklarede tiltalte, at dette ikke passer. Tiltalte havde det vand med, som er nævnt ovenfor. Tiltalte kørte herefter hjemad. Ved Hvidovre Torv blev hunden træt. Tiltalte sagtnede herefter farten. Tiltalte havde normalt hunden i en 20-30 meter lang snor. Hunden løb normalt 2-3 meter foran, når tiltalte cyklede. Hunden sagtnede farten, og tiltalte kørte langsommere. Det var strækningen fra Hvidovre Torv og ca. 5-600 meter frem til det sted, hvor politiet senere kom. Tiltalte havde stoppet én gang før broen og set på hunden, og hunden virkede glad og ville løbe videre. Tiltalte kørte herefter videre, og hunden løb videre. Da hunden satte farten ned, skældte tiltalte hunden lidt ud og sagde, "kom nu, vi skal hjem". De kørte herefter videre. Hunden sagtnede bagud som beskrevet ovenfor. Tiltalte så 3-4 røde pletter, hvor hunden havde løbet, hvorefter tiltalte hoppede af cyklen. De stod derefter der, hvor politiet senere kom. Tiltalte satte cyklen ved et hegn, og hunden sad og pustede. Tiltalte gav hunden vand i skålen og tiltalte vaskede bagpoten med vand og tørrede den derefter med en serviet, som han lagde på sin cykels bagagebærger. Tiltalte så sår på hundens trædepude, og at to negle, som tiltalte havde klippet, var begyndt af bløde. Tiltalte ville ikke have, at hunden skulle ligge på grus, hvorfor tiltalte løftede hunden stille og roligt op med den ene fod. Når tiltalte gjorde dette, hoppede hunden normalt op og ville lege. Dette gjorde hunden ikke, og tiltalte kunne se, at der var noget galt med hunden. Tiltalte løftede hunden for at se, om den selv ville op. Tiltalte var meget nervøs, og det var et chok for tiltalte, at hunden nærmest var helt færdig. Hunden havde stadig liv i øjnene, men hunden halsede. Tiltalte tog herefter hunden op og bar den ind på græsplænen i skyggen ved en busk. En dame kom og spurgte, om hun kunne hjælpe. Tiltalte spurgte damen, om hun kunne køre ham og hunden hjem. Damen havde imidlertid ikke tid, idet hun skulle på arbejde, men gav ham noget vand til hundenog nogle servietter. Der kom også en anden dame med en skål vand. Tiltalte havde kun sat foden under hunden ved underbugen for at Side 4/15 se, om den selv kunne komme op. Tiltalte har ikke sparket hunden og har ikke rusket hunden. Tiltalte har ikke råbt og skreget ad hunden. Han har kun sagt "kom nu, vi skal hjem" til hunden. Tiltalte har tidligere kørt lange ture, hvor hunden har løbet langt. Han kører dagligt lange ture, og har også kørt til Kongelunden. Forespurgt hvorfor hunden så ikke kunne løbe denne dag, forklarede tiltalte, at hunden kan have haft en dårlig dag, og måske var det også fordi, det var meget trykkende i vejret. Foreholdt afhøringsrapport af
15. juli 2008, bilag 28, side 3,
16. afsnit: "Sigtede fik oplæst dyrlægeerklæringen. Han kommenterede denne og forklarede, at hunden ikke plejer at løbe så langt, hvilket måtte være årsag til, at den ikke kunne mere. Vedrørende den almindelige pleje af hundens poter oplyste han, at han ikke var klar over, at hundens negle trængte til at blive ordnet." Tiltalte forklarede, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme rapport samme side,
17. afsnit: "Sigtede var meget ked af hele hændelsen. Det var jo slet ikke meningen, at han skulle på så lang en tur, idet han mente, at hunden sagtens kunne klare en tur til politibygningen i Bytoften 29, Set i "bakspejlet" burde han nok ikke have fortsat til Rødovre med hunden, men han skulle bruge straffeattesten på det nye arbejde." forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sidste sætning i afsnittet. Tiltalte forklarede videre, at det havde regnet, da han var på vej op til Bytoften. Der var kommet dråber, og det var trykkende i vejret. Det var således varmt og klamt i luften. Foreholdt den dokumenterede dyrlægeerklæring, forklarede tiltalte, at han ikke havde mærket noget galt ved hunden, før broen ved Hvidovrevej - 5-600 meter fra det sted, hvor politiet kom. Hunden havde ellers løbet foran. Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at turen frem og tilbage til Kongelunden er omkring 20 km. Hertil kommer at ude på Kongelunden ved stranden plejer han at lege med hunden med en bold i ca. 20 minutter. Tiltalte har aldrig oplevet, at hunden har reageret ved at vise træthed som denne dag. Tiltalte plejer at klippe hundens negle. Han havde klippet to negle. Da de begyndt at bløde, tænkte han, at han ville overlade det til dyrlægen. Det var de to negle, som tiltalte havde klippet, at det blødte fra efter turen den
18. juli
19. Tiltalte luftede normalt hunden i trav. Når den var på et stort græsareal, slap tiltalte normalt hunden, hvorefter den galoperede rundt. I forbindelse med at hunden blev træt 5-600 meter, fra det sted, hvor politiet senere kom, satte tiltalte hastigheden så meget ned, at tiltalte nærmest kunne være gået. Sønderkærskolen ligger ca. 300 meter fra det sted, hvor det hele sluttede. Side 5/15 Foreholdt foto, bilag 2, side 1, foto nr. 1, forklarede tiltalte, at det var på det sted, som er vist på fotoet, at han vaskede hundens pote og lagde hunden på græsplænen bag ved hækken. Det var her, at de to damer kom. Det var ude på fortovet, at han prøvede at løfte hunden op som forklaret ovenfor, efter at han havde vasket hundens pote, Da han havde båret hunden ind på græsplænen, prøvede han at løfte hunden på underbugen for at få den op. Hunden lagde sig og gav udtryk for, at den skulle have en pause. Der kom herefter en politipatrulje. Den ene af politimændene kastede sig over tiltalte og kastede ham ind i en busk. Politimanden sagde, at de havde modtaget en anmeldelse om, at tiltalte havde mishandlet hunden. Tiltalte benægtede at have mishandlet hunden. Der kom flere mennesker, der lænede sig ind over hunden, og det er tiltaltes opfattelse, at hunden blev chokeret over alle de mennesker, som den ikke kendte. Der kom en yderligere patrulje med to civile politibetjente. Tiltalte blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tiltalte var dybt rystet. Han blev ikke afhørt på stedet. Tiltalte så, at politiet trak de mennesker til side, der havde været der og afhørte dem samlet. Tiltalte tager sig nu af sin mors siameserkat, der er 11 år gammel. Sigtede har også en amazonpapegøje, som han har haft i 4 år. På et tidspunkt havde han hjemmebesøg af en betjent, der var overrasket over, at papegøjen var så tam. Betjenten fremsatte ingen kritik af tiltaltes forhold med hensyn til dyrene. Afhørt af anklageren forklarede tiltalte, at han kørte ca. 15 km til Kongelunden med den rute, som han kører, hvorefter han spillede bold med hunden og kørte ca. den samme rute på 15 km hjem. Det gjorde han normalt 5 gange pr. uge. Forespurgt hvordan det så kan være, at hunden reagerede så voldsom efter en tur på ca. 12 km, forklarede tiltalte, at det var meget trykkende i vejret, og at temperaturen var 26-28 grader, da de var på vej tilbage. Tiltalte forklarede, at det var køligere, da de var taget afsted på turen. Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at efter denne episode, kom hunden over til tiltaltes bror. Tiltaltes bror påstod, at hunden ville æde en af hans skovkatte. Tiltaltes bror forærede herefter hunden til et ældre ægtepar i Tune, hvor hunden i dag befinder sig. Vidne 1 forklarede behørigt formanet, at hun den
20. juli 2008 ca. kl. 14.30 var ude at gå en tur på Hvidovrevej med sin mand og sit barnebarn. De havde hentet deres barnebarn i institution og var på vej hjem. Vidnet så tiltalte komme cyklende med en hund. Tiltalte var ca. 50 meter væk, da hun så ham. Tiltalte slæbte nærmest hunden efter sig. Pludselig faldt hunden sammen. Tiltalte smed cyklen fra sig i hækken og prøvede at få hunden op. Hunden faldt sammen igen, og dens tunge hang ud af mundvigen. Der var flere biler, der stoppede. Vidnet blev utryg, og de gik over på den modsatte side af gaden. De kunne se, at der var blodspor efter hunden. Vidnet så, at tiltalte sparkede hunden to gange, men hunden ville ikke stå op. Side 6/15 Tiltalte blev rigtig irriteret på hunden. Vidnet havde på fornemmelsen, at tiltalte var påvirket af et eller andet. Tiltalte tog hunden op i ½ meters højde og smed den ned igen, men hunden ville ikke stå. Tiltalte var tosset på hunden over, at den ikke ville stå. Tiltalte råbte ad hunden og skældte ud. Det så meget voldsomt ud. Vidnet troede, at hunden ville dø. Den havde et helt tomt blik. En dame stoppede sin bil og løb ind og gav hunden noget vand. Vidnet ringede til politiet. Der gik rigtig lang tid før politiet kom, men da politiet kom, blev hunden båret ind på en græsplæne. Da vidnet så, at politiet kom, gik hun videre sammen med sin mand og sit barnebarn. Adspurgt om det var hårde spark tiltalte tildelte hunden, forklarede vidnet, at det var spark, der viste, at tiltalte var irriteret. Hunden reagere slet ikke, selvom den blev sparket. Hunden var ikke interesseret i vand. Foreholdt afhøringsrapport af
21. juli 2008 af vidnet, bilag 3, side 2,
22. afsnit, hvor politiet har skrevet, at vidnet skulle have forklaret, at hunden lå med meget hævet tunge, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, hvad hun har forklaret på daværende tidspunkt. Hun husker, at hundens tunge hang langt ud af halsen. Foreholdt afhøringsrapport af
23. august 2008 af vidnet, bilag 35, side 2, andet sidste afsnit: "Adspurgt om sparkenes kraft, oplyste hun, at hver gang, hunden blev ramt, blev den ligesom skubbet en smule. Det var ikke sådan, at sigtede tog tilløb til sparkene. " forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, hvad hun har forklaret på daværende tidspunkt, men tiltalte var vild og hidsig og sparkede hunden. Hunden reagerede ikke. Vidnet kan ikke huske antallet af spark men, der var tale om flere spark. Vidnet er sikker på, at tiltalte løftede hunden ½ meter op og smed den ned i jorden igen. Foreholdt samme rapport, side 1,
24. sidste afsnit og side 2, første og andet afsnit: "Adspurgt oplyste hun, at hun gik ad Hvidovrevej mod nord på samme side, som sigtede befandt sig på med sin hund. da hun blev opmærksom på sigtede, befandt hun sig 40-50 meter syd for stedet. Hun blev anmodet om mere præsict, at angive antal spark med hunden. Hun talte ikke antallet, men det var et sted mellem 2 og 10 spark, der faldt i flere omgange. Hun blev foreholdt, at andre vidner kun havde set, at sigtede sparkede hunden 1 gang. Hun vil ikke afvise, at andre vidner måske kun har set 1 spark, men hun er sikker på at den blev sparket flere gange. Hun kunne ikke se, hvor sparkene ramte hunden. Adspurgt oplyste hun, at sigtede løftede hunden ca. 50 cm. op, hvorefter han smed den ned igen. Det var ikke sådan, at hunden selv faldt ned." forklarede vidnet, at hun er sikker på, at hunden blev sparket flere gange. Hun kan ikke i dag huske, om hun har sagt spark eller los, men det så vold- Side 7/15 somt ud. Det er vidnets egne iagttagelser, hun har forklaret om i dag. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var hundens bagparti, tiltalte løftede op. Vidnet kan ikke huske, om forbenene var løftet en smule fra jorden. Vidnet tror, tiltalte løftede hunden op for at få den til at stå. Tiltalte var hidsig. Vidnet mener ikke, at tiltalte var chokeret. Vidnet kan ikke huske, over hvor lang en strækning hun observerede tiltalte, før han stoppede. Vidnet vil gætte på, at det var de sidste 10 meter af køreturen, hun så. Adspurgt om tiltalte på noget tidspunkt har løftet hele hunden op fra jorden, forklarede vidnet, at det gjorde han ikke, før han bar hunden ind på græsplænen. Tiltalte stod bøjet over hunden, da han løftede den op. Vidnet har talt med sin mand om hændelsen. Afhørt af anklageren og foreholdt afhøringsrapport af
25. juli 2008, bilag 3, side 1,
26. afsnit,
27. linie: "Han var meget ophidset, råbte og skreg om at hunden ikke ville gå. Den skulle "fandeme" gå med". forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Vidnet kan i dag ikke huske helt præcis, hvad tiltalte råbte, men hun ved, at tiltalte var meget ophidset og sagde en hel masse. Tiltalte viste ingen omsorg overfor hunden. Adspurgt af forsvareren om det var tiltalte, der bar hunden ind på græsplænen, forklarede vidnet, at det var det. Det så for vidnet ud som om, at tiltalte ville efterlade hunden på græsplænen. Adspurgt af forsvareren, hvad der fik vidnet til at tro, at tiltalte ville efterlade hunden, forklarede vidnet, at tiltalte vel ville cykle efter hjælp, men det er bare noget hun antager. Det var ikke noget, tiltalte sagde noget om. Hunden kunne ingenting. Vidnet kunne ikke se, hvad der foregik på græsplænen bag hækken, hvor hunden blev båret ind. Umiddelbart efter, at hunden var blevet flyttet, kom politiet, og vidnet gik fra stedet. Vidne 2 forklarede, at han den pågældende dag var ude at gå med sin kone og sit barnebarn. De gik ad Hvidovrevej ind mod Hvidovre Torv. Vidnet så, at tiltalte kom halvvejs kørende på en cykel med en hund slæbende efter sig. Det var så voldsomt, at de gik over på den modsatte side af gaden med deres barnebarn. Fra den modsatte side af gaden så vidnet, hvordan det udviklede sig til mishandling af hunden. Først smed tiltalte sin cykel fra sig ind i en hæk. Han var godt irriteret over, at hunden ikke ville gå nogen steder. Derefter begyndte tiltalte at løfte op i hunden og kylede den i Side 8/15 jorden flere gange. Tiltalte sparkede hunden flere gange. Det var dyremishandling på det groveste. Da vidnet så tiltalte første gang, sad tiltalte på sin cykel med hunden slæbende efter sig. Der var blodspor efter hunden hen ad fortovet. Hunden var lige op ad cyklen. Vidnet så ikke snoren på hunden. Vidnet observerede tiltalte over en afstand på ca. 50-100 meter. Hunden gik ikke selv, den blev slæbt efter cyklen. Til sidst lå hunden på fortovet, hvor tiltalte løftede den op, for at få den op at gå. Derefter begyndte tiltalte at løfte hunden halvvejs op og kaste den ned i fliserne. Tiltalte tog fat ind under bagkroppen på hunden for at få den op og gå. Tiltalte kastede med kraft hunden ned i fliserne. Det var flere gange, at tiltalte kastede hunden ned i fliserne, og det var også flere gange, at han sparkede til hunden. Derefter var der en pause, hvor tiltalte bare stod op kiggede på hunden. På et tidspunkt løftede tiltalte hunden op og bar den hen til en græsplæne, hvor han smed den. Der lå hunden, da politiet kom. Adspurgt hvor mange spark der var tale om, forklarede vidnet, at han ikke er klar over præcis, hvor mange spark hunden fik, men det var mange. Vidnet mener, at tiltalte løftede hunden ca. 1 meter op i luften, før han smed den. Tiltalte løftede hunden op, så godt han kunne. Det var ikke bløde spark, hunden fik. Tiltalte var helt vild og var heller ikke faldet til ro, da politiet kom. Vidnet lagde ikke mærke til, om hunden flyttede sig, da den blev sparket. Der gik ca. 20 minutter, til politiet kom. Der var en stille periode på ca. 5-10 minutter ind imellem, hvor tiltalte bare stod og kiggede på hunden. Derefter bar han hunden 40-50 meter hen til en græsplæne, hvor han smed hunden. Den forklaring, tiltalte er kommet med i dag, er sådan, som han har oplevet episoden. Adspurgt af forsvareren, hvilken snor tiltalte havde på hunden, forklarede vidnet, at det lagde han ikke mærke til. Hunden løb/gik ikke selv, den blev slæbt efter cyklen. Tiltalte slæbte hunden efter sig, så godt han kunne. Hunden var ikke rigtig på benene på noget tidspunkt. Vidnet så tiltalte slæbe hunden efter cyklen ca. 15 meter, før tiltalte stod af cyklen. Tiltalte løftede hunden op, så godt han kunne. Hunden blev løftet ca. 1 meter fra jorden. Vidnet kan ikke huske, om hundens forben stadig rørte jorden. Da tiltalte bar hunden ind på græsplænen, havde han løftet hunden helt op i armene og bar den ca. 40-50 meter, før han smed den fra sig. Han lagde ikke hunden ned, den blev smidt. Vidne 3 forklarede, at han den pågældende dag kom kørende i bil ad Hvidovrevej. Han kiggede til højre side og så tiltalte komme trækkende med sin cykel. Rundt om sadlen sad en hundesnor, som sad fast til en hund, der kom bagefter. Cyklen blev trukket hårdt af sted. Hunden kunne næsten ikke følge med. Hunden havde det skidt. Vidnet stoppede bilen, og kiggede en ekstra gang for at se, om det nu også var rigtigt, det han så. Vidnet så, at tiltalte fortsat trak cyklen med hunden halvt gående halvt slæbende efter sig. Side 9/15 Vidnet ringede til politiet. Vidnet gik over til tiltalte og spurgte, hvad der skete. Tiltalte sagde til vidnet, "vi skal bare lige hjem" eller "vi er snart hjemme" eller noget i den stil. Da vidnet var på vej over til sin bil igen, så han, at hunden havde lagt sig ned, og at tiltalte sparkede til hunden. Vidnet ved ikke, om tiltalte sparkede hunden flere gange, men hunden blev i hvert fald sparket en gang. Det var et kraftigt spark, hunden fik. Vidnet kan ikke huske, om hunden blev løftet op, og kan heller ikke huske, om hunden blev rusket. Foreholdt rapport af
28. juli 2008, bilag 32,
29. adsnit, sidste sætning: "han havde også set, at sigtede løftede i hunden og at stå på bagbenene, men han havde ikke set, at sigtede havde "rykket" i bagbenene..." forklarede vidnet, at han ikke i dag kan huske, at han skulle have set tiltalte løfte hunden op. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte sagde eller råbte noget. Tiltalte var konfus og forvirret. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var ude af bilen og ovre for at spørge tiltalte, hvad der foregik. Tiltalte sagde "vi skal bare lige hjem". Det var nogenlunde samtidig hermed, at hunden lagde sig ned. Det er rigtigt, at hunden på et tidspunkt blev båret ind på en græsplæne. Vidnet så også, at politiet kom. I det tidsrum så vidnet hunden blive sparket en gang. Vidnet så ikke, om hunden fik vand. Vidnet så, at hunden blev tørret på poterne. Vidnet kan ikke huske, om der blev brugt vand, til at tørre poterne af med. Vidnet mener, at det var tiltalte, der tørrede poterne af. Vidnet kan ikke huske, at hunden skulle være blevet løftet op og smidt i jorden. Vidne 4 forklarede, at han kom gående fra Høvestensvej ud på Hvidovrevej, hvor han så nogle cykler og en bil holde. Vidnet så på den modsatte side, at der holdt en cykel, og at en hund lå bag ved cyklen. Tiltalte prøvede at rejse hunden op, men den faldt sammen igen. Tiltalte prøvede så igen at rejse hunden op. Pludselig løftede tiltalte hunden op og bar den ind på en græsplæne. Vidnet kunne se, at hunden var tørstig. Vidnet var ikke ret mange meter derfra. Han stod på den anden side af vejen. Vidnet så tiltalte sparke hunden i bagdelen, da den ikke ville rejse sig op. Hunden havde det ikke godt. Da hunden blev båret ind på græsplænen, fik den noget vand af en beboer i bebyggelsen. Det var vidnets første opfattelse, at det var en hund, der var kollapset, og at det var synd for ejeren. Vidnet ændrede opfattelse af det, da han så tiltalte sparke hunden. Vidnet kan ikke sige, om det var et hårdt spark. Foreholdt afhøringsrapport
30. juli 2008, bilag 5, side 1,
31. afsnit, forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt, at han var på vej hjem i bil. Vidnet kom gående. Foreholdt samme rapport, side 1, sidste afsnit: "Afhørte bemærkede på fortorvet, at en mand i ført en grøn t-shirt sparkede en schæfer- Side 10/15 hund meget kraftigt i maveregionen, som "når der sparkes hårdt til en fodbold". forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan til politiet. Forehold samme rapport side 2: "Ejeren af hunden bar efter et stykke tid hunden, der var livløs, ind bag en busk, idet der var begyndt at stimle flere mennesker sammen og kigge på, hvorfor han forsøgte, at skjule hunden. forklarede vidnet, han så tiltalte bære hunden ind bag hækken. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der også var en mandlig bilist, der blev afhørt ude på stedet. De blev afhørt hver for sig. Det var ikke den sammen politibetjent, der afhørte vidnet og den mandlige bilist. Vidnet så, at hunden fik vand inde på græsplænen. Vidnet så ikke, at tiltalte plejede hundens poter. Vidne 5 forklarede, at hun er dyrlæge, og at hun behandlede den omhandlede hund. Vidnet modtog hunden på Københavns Dyrehospital. Hunden blev bragt ind på en båre, fordi den ikke selv kunne gå. Det var Falck, der kom med hunden. Hunden havde meget høj puls og havde meget røde slimhinder, der er tegn på, at der er meget blod pumpet ud allesteder i musklerne. Hunden var svag og kunne ikke stå op. Hunden havde forhøjet temperatur. Normaltemperaturen på en schæferhund er 38,6-38,7 grader. Hundens temperatur var på 39,4 grader, da hun modtog den. Der blev taget røntgenbilleder af hunden, og den blev undersøgt generelt. Man kunne se på røntgenbillederne, at hunden havde et "chokhjerte". Det vil sige et hjerte, der er forholdsvis lille i forhold til, hvor stort et normalt hjerte ville være på sådan en stor hund. Et chokhjerte er tegn på, at alt blod er pumpet ud i samtlige muskler og alle andre steder i kroppen på den. Der var ingen brud, men poterne var nedslidte. Særligt på den ene pote. På den højre pote var der også et slidsår, men det var af ældre dato. Dette sår var påvirket af, at den havde løbet. Hunden var slap flere timer efter, at den ankom. Hunden havde et medicinsk chok, som er tegn på, at den var yderst anstrengt og havde brugt alle ressourser. Medicinsk chok ser man hos syge dyr eller hos dyr, der er fysisk medtaget. Hunden var ikke syg. Hunden var lidt uplejet og havde meget lange negle på forpoterne. Det er ikke sandsynligt, at en hund, der 5 gange om ugen løber 20 km, ville have så lange negle. Neglene ville automatisk bliver slidt ned, hvis hunden havde løbet på asfalt, grus eller andet hårdt underlag. Man ser på hunde, der løber meget langt, at deres negle er slidt meget langt ned. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der var to af hundens negle, der var slidt meget langt ned. Vidnet kan ikke sige, om det var de negle, som tiltalte har prøvet at klippe, som blødte. Vidnet kan ikke huske, om der var an- Side 11/15 dre negle, der blødte. Det var ikke hundens negle, hun bed mærke i. Det var mest at trædepuderne på hunden, der var slidt helt ned. Foderstanden var normal. Hunden vejede 47 kg og var let overvægtig. Medicinsk chok kan godt komme af hedeslag. Temperaturen skal i så fald være væsentligt over 40 grader, og det var hundens temperatur ikke. Vidnet vil ikke betegne hundens tilstand som et hedeslag. Motion i meget varmt vejr, kan give hedeslag/kollaps. Der var ikke tegn på, at hunden havde hjertefejl. Poteskader ses i varmt vejr, når hunden går/løber på varme veje. Det starter som en vabel, der går hul på og ender med, at det bliver bar hud eller kød, hunden går på. Man kan forbygge poteskader, ved at man ikke løber/cykler med sin hund i varmt vejr. Hvis man alligevel vil ud og cykle med sin hund, skal man holde øje med, om den begynder at halte, sakke bagud eller viser tegn på smerte. Københavns Dyrehospital har afgivet følgende erklæring af
32. juli 2008: Erklæring angående schæferhunden "Bianca" ... Hunden blev indbragt på Københavns Dyrehospital, Poppelstykket 11, 2450 København SV. Den blev indbragt af Falck, der var rekvireret af Vestegnens Politi i Albertslund. Hunden blev indbragt på båre, da den ikke havde kunnet gå op i falckbilen ved egen hjælp. Ved undersøgelse af hunden havde hunden forhøjet temperatur på 39,4 (normal for en stor hund ca. 38,5) Slimhinder var meget stærkt røde, hjerteaktiviteten stærkt forøget og det samme med respirationsfrekvensen. På den højre bagpote var læderhuden slidt helt igennem, så der fremkom et stort kødsår. Neglene på denne pote var slidt helt ned, så det blødte fra 2 af neglene. Der blev ikke fundet andre synlige sår i huden. Og der kunne ikke føles noget brækkede knogler. Hårlaget var pjusket, og der fandtes meget for lange negle på forpoterne. Hundens foderstand vurderedes til normal for en schæfer af denne størrelse. Vægt 47 kg. Røntgenundersøgelse: Der blev taget billeder af bryst, bug og lemmer. Røntgen afslører ikke nogen brud på nogen knogler. Hjertet fremstod meget smalt, hvilket var udtryk for at hunden var i chok. Dette var foreneligt med de tidligere fund på slimhinder, hjerte og respirationsfrekvens. Under hele undersøgelse ligger hunden ret apatisk hen. Side 12/15 Behandling: Sår på den højre bagpote blev renset og forbundet og hunden fik smertestillende og antibiotika samt drop. I løbet af aftenen fik hunden det bedre. Kredsløbet stabiliseredes og puls og respiration normaliseredes. Dags dato har hunden det efterhånden godt, men den rejser sig stadig lidt besværet og går meget forsigtigt, især på bagpoter. Konklusion: Hunden har tydeligvis været udsat for en voldsom belastning, der har sat den i choktilstand udløst af smerter og fysisk overbelastning." Det Veterinære Sundhedsråd har afgivet følgende udtalelse af
33. december 2008 på baggrund af brev af
34. oktober 2008 fra Københavns Vestegns Politi: "Rådet er i skrivelse af
35. oktober 2008 fra Københavns Vestegns Politi, blevet anmodet om at besvare spørgsmål i ovenstående sag. Rådet skal udtale: Spørgsmål 1: Har hunden været udsat for smerte og lidelse under ovennævnte cykeltur? Svar ad 1: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Ved den ovennævnte cykeltur har hunden ikke være behandlet omsorgsfuldt eller forsvarligt. Ved den beskrevne handling har den været udsat for meget høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Spørgsmål 2: I bekræftende fald bedes oplyst, a) hvornår det kan antages, at hunden blev udsat for lidelse og smerte under ture, b) hvornår og hvordan har den første gang udadtil givet udtryk for dette? Svar ad 2: Efter det i sagen oplyste kan det ikke præcist afgøres, hvornår hunden blev udsat for lidelse og smerte under turen. Dog har hundens reaktion og modvilje mod at fortsætte efter ca. halvdelen af turen, dvs. umiddelbart før den korte gåtur ca. halvvejs under hele forløbet, været et også for lægmand åbenlyst tegn på, at hunden gav udtryk for ubehag på grund af smerte, lidelse og Side 13/15 væsentlig ulempe. Spørgsmål 3: Kan sigtedes behandling af hunden beskrives som forsvarlig, uforsvarlig, groft uforsvarlig eller mishandling, såfremt det lægges til grund a) at hunden får flere spark på kroppen og bliver smidt i jorden; b) at hunden får et kraftigt spark i maven/ribben-regionen; c)at hunden ikke bliver sparket eller smidt i jorden. Svar ad 3: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskablige erfaringer. Under den ovennævnte cykeltur har hunden ikke været behandlet omsorgsfuldt eller forsvarligt. Ved den beskrevne handling har den været udsat for meget høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Rådet vil i alle tre tilfælde betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og
36. Spørgsmål 4: Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger. Svar ad 4: Nej. ....... Der er foretaget undersøgelse af
37. juni 2009 i medfør af retsplejelovens § 808 af tiltalte, hvoraf fremgår følgende konklusion: Tiltalte "Såfremt kendes skyldig, og retten finder, at den verserende dag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, findes han egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden." Tiltalte vedstod oplysningerne i undersøgelsens resume og konklusion. Rettens begrundelse og afgørelse Vidne 2's Vidne 1 Efter bevisførselsen, herunder vidnerne , Vidne 3's og forklaringer sammenholdt med politiet obser- Side 14/15 vationer af blodige hundepotespor, finder retten, at det kan lægges til grund, at tiltalte, da han den
38. juli 2008 kørte på en cykeltur med hunden Bianca på ca. 12,9 km, på den sidste strækning af turen på ca. 300 meter kørte med Bianca, selvom det blødte fra Biancas poter, som afsatte blodige hundepotespor på vejen, og at tiltalte på det sidste stykke af de ca. 300 meter slæbte Bianca efter sig på cyklen, selvom Bianca ikke kunne gå/løbe og gav udtryk for ubehag på grund af smerte lidelse og væsenlig ulempe. Retten finder det ikke bevist, at Bianca gav udtryk for ubehag af ovennævnte årsager allerede efter halvdelen af turen. Vidne 1 Efter de afgivne vidneforklaringer, herunder særligt fra Vidne 2 og tildels sammenholdt med forklaringerne fra Vidne 3 Vidne 4 vidnerne og , finder retten endvidere at kunne lægge til grund, at tiltalte ved adressen Hvidovrevej 234 i Hvidovre flere gange sparkede til Bianca, der lå på jorden på grund af stærk udmattelVidne 2 Vidne 1 se. Efter vidneforklaringerne fra og finder retten endvidere at kunne lægge til grund, at tiltalte ruskede op i Biancas bagparti flere gange og smed Bianca i fliserne. På baggrund af ovennævnte og på baggrund af erklæringen fra Københavns Dyrehospital, hvorefter Bianca tydeligvis har være udsat for en voldsom belastning, der har sat den i en shocktilstand udløst af smerter og fysisk overbelastning, og sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd finder retten det godtgjort, at tiltalte har behandlet Bianca groft uforsvarligt, og at Bianca herved blev udsat for meget høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, idet læderhuden på højre bagpote blev slidt igennem, og samme potes negle var slidt helt ned og hunden kom i shocktilstand. Tiltalte findes herefter med ovenfor anførte ændring med hensyn til strækningen skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 14 dage, jf. dyreværnsloven § 28, stk. 1,
39. pkt., jf.
40. pkt, jf. § 1 og §
41. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk.
42. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.000 kr., jf. § straffelovens 58, stk.
43. Retten har ved straffastsættelsen navnligt lagt vægt på karakteren af lovovertrædelsen. Retten har efter de foreliggende oplysninger, herunder at tiltalte ikke er tidligere straffet for overtrædelse af dyreværnsloven, fundet det forsvarligt at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår, som nedenfor bestemt. Med hensyn til spørgemålet om frakendelse i medfør af dyreværnslovens § Side 15/15 29, stk,
45. pkt., som af anklagemyndigheden påstået, finder retten henset til tiltaltes grovere uforsvarlige behandling af hunden Bianca som anført ovenfor, at der er nærliggende risiko for gentagelse. Retten finder derfor grundlag for, at tiltalte skal frakendes retten til at eje, bruge, passe, eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 2 år, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1,
46. pkt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: - Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage. Tiltalte frakendes i medfør af dyreværnslovens § 29, stk
48. pkt., retten til at eje, bruge, passe, eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 2 år. Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger. Dommer