ECLI:DK:VLR:2024:BS0000000464 Landsretten ophæver byrettens afgørelse og afviser sag om erstatningskrav i forbindelse med udlejningsaftale vedr. somme

pou afsagt. den

1. sepEember 2001 af Vestre LandsreEs KB afdelinq ( landsdommerne Bjerg Hansen, Karen Foldager og Kari S@rensen (kst.)) i ankesag B-1500-00 Appellant (advokat o1e S. BratEe1i. sEavanger, Nolge) mod Dansommer A/S (advokat citte Nedergaard ved advokat. BeriE Kornbak Olsen, Arhus ) . ReEEen i Arhus,
2. afdeling, har den
3. maj 2ooo afsagE dom i f. insEans (BS 1-1303/1998,. For Landsret.Een har principalt Appellanten paseaet byreEsdommen ophaveE og sagen afvist, fra de danske domstole, subsidiare frifindelse. IndsE.evnee, Dansommer A/S, har principalE pAsEleE dommen stadfastset og har subsidiarE pasEaeE appellanEen damt tsi1 aE beEa- le eE. efter landsret,tens sksn fastsaE mindre belab. Appellanten har EiI stsotste for sin principale pasEand gjorts galdende, aE der ikke er varneting for sagen i Danmark, da sagen er omfaEtet af enekompetsencereglen i L,uganokonventionens arEikel L5, nr. 1, liE,ra a, hvorefEer reEEerne i Norge er enekompetente, da sagen drejer sig om leje af en fast ej endom, der er beliggende i Norge. IndstanrIlte har heroverfor gjort. galdende, aE appellanEen er afskireE fra under ankesagen at, nedlagge pisEand om afvisning, og at sagen ikke er omfaE,Eet, af enekompeEenceregi.en i Lugano konventionens artikel 16, nr, 1, liEra a. Det. f,remgir af sagen, ats appellant,en ogsA under forberedelsen af sagen ved byreE.E.en nedlagde pistand om afvisningi. Under sagens forberedelse blev partserne enige om, at sagren skuLle afvente resultaEeE af en Eilsvarende sag, der verserede ved Retten i Arhus mellem indstevnee og en anden udlejer af eC friE.idshus beliggende i Norge. Den
4. okEober 1999 afsagde Ret,Een i Arhus,
5. afdeling, dom i den E.ilsvarende sag. PisEanden om afvisning som folge af manglende varne t.ing blev ikke t,ageE ti1 falge, da sagen ikke fandt,es omfatt.et. af tuganokonvenEionens arti.kel 16, nr. 1, lit,ra a e1ler b. EfEer resu1tat,eE. i denne sag frafaldt, appellanten herefE.er forud for domsforhand- lingren i byre!.ten sin pisEand om afvisning. Appellantens advokat har under ankesagen oplysE, aE han da ikke var bekendt med en kendelse, der blev afsagt. den
6. aug"us E 1999 af den norske Hajesterets karemALsudvalg i sagen Dansom(sag nr. 199 K/1,9991 . I denne sag Person mer A/S mod war det spargsmllet, orn en udeblivelsesdom afsagE af ReEtsen i Arhus i en Eilsvareode sag som den foreliggende kunne tvangs fuldbyrdes i Norge. ogsi denne sag drejede sig om en pa.stieE misligholdelse af en aft.ale indgiec mellem Dansommer A/s og udlejeren, der var bosiddende i Norge, om udlejerens frit.idshus i Norge. Den norske fogedreE. til1od dommen tvangsfuldbyrdeE, men Gulaling LagmannsreE. andrede afgarelsen og nagt,ede at, fuldbyrde dommen, da reEt.en fandE, aE sagen var omfaEE.eE af 1 tuganokonvenEionens enekompeEenceregel i arEikel l-6, nr. 1, liEra a. Denne afg@relse blev pikaret, og HajesEereEs kEre- milsudvalg konkluderede i sin afgorelse, aE. lagmannsreE E,en ikke havde forEolket art.ikel 16, nr. L, IiEra a, forkert.. hvorefEer karemAlet blev forkasEeE. HajesEereEs keremilsudvalg har i sin afgorelse cit,ereE fra lagmannsret tens kendelse. I kendelsen fra H@jesterets krremalsudvalg anf@res deE b1 .a.: Om reEcsforholdet mellem parE.erne heEer deE i lag- mannsretstens kjennelse : "Partene har inngAtt avE.ale hvoret.Eer Dansommer skal formidle leie av @ hycte til ut.enlandske feriegjest.er. Dansommer har benevnE avt.aleri "UEleieavta1e", og den regulerer reEEsforhold som i deE. vesent.lige er sammenfallende med de ret.tsforhold som reg'uleres av leieavEaler inngit.t direkte mellom eier og leieeaker- Plasseringen av relligheter og forplikEelser me1lom partene harmonerer ogsd i hovedsak med deE man elLers ser i leieforhol,d, Dansommer er giE.t fu1l faktisk disposisj onsrett over hytEen i en rErmere aRgiEC periode mots eE avta1ts vederS,ag. Dansommer har paEaEE seg risiko for evt. Ekader fra Leitakernes side ved i akseptsere en belopsbegrerrseE kan ikke selv reie uE elelsEaEningsplikE . @ ler for @vrig benyE,E.e hyEten i koniraktsperioden ut.en Dansommers samEykke. Dersom hyE,E,en selges, er det forutsaEt aE en ny eier mA respekEere den hefEelse avt.alen med Dansomrner inneberer. ErstaEningskravene Dansommer har fremsaEE synes direkEe regulerE i avtalen, og fremstAr som en nar og direkte konsekvens av de! konEraktsbrudd som pistis A ha f unnet. st.ed. 'l IJagmannsretEens beskrivelse av reEtsforholdeE me1lom parEerne beror pi en trErmere bedammelse av parEernes retEigheder og plikEer, sLik disse fremgir av den konErakt som er inngltt. Dets ligger ut.enfor kjeremalsuEvalgeEs kompetanse A overprave denne bedommelse av konErakE.sforholdeE. ver sak gjelder Evist. hvor ej-endommens eier er en av partene. Tvistsen knytEer seg direkte Eil pasEaEE' mislighotd av eierens forpliktselser eEter leiekonErakten. LagmannsreEten har funnet aE avEaleforholdet me1lom partene gjelder leie av fasE eiendom og sAledes faIIer inn under arEikkel 15 nr' 1 boksEav a. L,agmannsreEten uEEaler i den forbindelse aE den omsEendighet. aE. Dansommer AS ikke selv skal bebo hytten, men derimoE Leie den videre ut, ikke bringer forholdet uEenfor denne besEemmelsen i Luganokonvensj onen. Kj aremllsuEvalget kan ikke se aE LagmannsreEEen ved detEe har fortsolket arEikkel 15 nr' 1 bokslav a urikEig. AppellanEen har Eil stoEtse for sin princiPale pasEand rErmere anf@rt, ats hun i forholdeE mellem partserne er forbruger ' Efter LuganokonvenEionens hovedregel i artikel 14 om sager mod forbrugere, skal sidalne sager rejses ved reEten Pa deE sEed, hvor forbrugeren har sin boPal . EfEer konvenEionens enekompetenceregel i artikel 15, nr. 1, litsra a, kan sager vedrorende leje af fasE ej endom kun rejses ved reEEerne i den sE'ats, hvor ej endommen er beliggende. Den vernetingsaflale, der er indgAets me11em parterne, st.rider sAledes dels mod konventionens varne- Eingsregler vedrorende sager mod forbrugere, men ogsi mod enekompetsencereglen, da der netop er Eale om en sag vedrgrende leje af fasE ej endom. Den aftale, der er indgAet mellem parterne, er en lejeafcale svarende til lejeaf E,alen i sagen. hvor Norges Hoj est.eret. nagtede aE. fuldbyrde den danske byretsdom. Der er ikke nogeE grundlag for at. tilsj.desatEe den forEolkning, der er foret.ageE. af slvel laginrannsreEEen som Hajest.eret, hvorefter sager vedrorelrde err aftate som den forelj-ggende er en sag om leje af fast ej endom, so{n er omfat,Eet. af enekompeEencereglerr. varnetingsaftalen er derfor uden betydning for sagen. Det folger af LuganokonvenEionens art.ikel 19, aE retEen i en kont.raherende sEat i Eilfalde af, at en anlagt sag henharer under en i ea anden konE.raherende stat beliggende ret,s enekompetence, skal afvise sagen ex officio. Den omstandighed, at appellanten, efEer aE hun i svarskrifEet for byret.ten havde nedlagE p&sEand om afvisning pA baggrund af result.aE.eE af den E.ilsvarende sag, der verserede ved Retten i Arhus, acceptered.e Ret,Een i Arhus som kompeEent., er derfor uden betydning, fndsEevnle har over for afvisningspistanden i forste rakke gjort geldende, aE der ikke er grundlag for ae Eillade appel_ IanE.en aE nedlagge af visningsplseauden under ankesagen. Appel lanten frafaldt under byrettens behandling af sagen pisEanden om afvisning, hvorefEer spargsmileE om varne t.ing ikke blev pr@vet af byreEten. Appellanten har trerved afgivet. en bindende proceserklaring om ikke aE piber;iLbe sig, at ReEt,en i Arhus ikke var ret.t.e verneE.ing. En sidan proceserkLaring binder ogsA appellanEen rmder anken. Hertil kommer, at ogsi bestemmelsen i reEsplejelovens S 384 om nova i anken er Ei1 hinder for, at pas Eanden nedl.agges under anken. IndsEavnt.e har i anden rakke gjorE galdende. aE. den indgiede warneEingsaf Eale ikke sE.rider mod Luganokonvent.ionens arEiket 16, nr. 1, 1it.ra a. Den afEale, der er indgAet me1lem parterne, er en formidl ingsafcale og ikke en Lejeaftale. IndsEavnt.e er hverken lejer eller forpagter af appellanEens fritidshus i Norge. Den fortolkning af afcalen, der er lagt. tsiI grund. i den norske afgarelse, er urigEig pe flere punkEer. Det er i afgo_ relsen aofort, aE indstevnce har disposicionsret over huseE. mod et afEalt. vederlag. DeE er ikke korrekt., da indstavnte f@rst skal betale ri1 appel1anEen, nir huseE fakt.isk udlejes. DeE er endvidere anf@rt., at irdstavnte lejer huset videre ud. Det er heller ikke korrekE, da indstavnle ikke, som deE. fremgAr af denne fortolkning, virker son fremlejer, men alene son formidler. HerEiI kommer, aE indsEEvnt,e ikke pA nogen mide er beskytEeE mod udlejers oPsigelse af kontrakEen pl samme mide, som en lejer ville vere, Parterne har i avrigt Eil sEaEEe for de avrLge pasEande i det. vesenElige gent.ageE denes anbringender for byreEEen. IraadsreEt.eDB begrundelae og reaulta!: BesEemmelserne i LuganokonvenEionens artsikel 15' 17, l'8, og 19 mA forst.As siledes, aE en domsEol i en kontsraherende sEaE af egen drift. skal afvise err sa!J, hvis en domsEol i en anden kontraherende sEaE, efEer artikel 16 har enekomPeEence Ei1 at' behandte sageo. Parterne kan hverken ved forudg&ende warnet ings- afEale, ved varnetingsafEale under sagen e1ler ved frivilligt frernmode andre pl denne enekompeEence. IndstevnEes i'ndsigelse om, at deE ikke skal Eillades appellanEen under ankesagen at nedlagge pist,and om, aE landsreEten ikke kan tage stiLLing E.iI, om sagen er omfaEEeE af enekomPeEencereglen og derfor skal afvises, Eages derfor ikke til folge. Den aftale, der er indgleE mellem parEerne, er udarbej deE af indstevnt,e, og er beneevnt udlejningsafEale . ved aftaleu er den fulde dispositionsret over appellantens friEidshus overgivet til indsEavnEe f,or en narmere afEalt periode med henblik pA, aE indstsawntse kan tsreffe afcale om udlejning af huseE' Indstavnte har forpligEeE 6ig Ei1 aE beEale det afEalte lejebelab forskudsvis EiI appellanten for hver lejeperiode. IndsEavnEe har picagets sig risikoen for 1ej ernes hErvark eller harverks l ignende skader ved at garantsere at vi1le yde erstsaEning herfor op ti1 et. narmere fasEsaE. beIob. Appellaneen kan ikke uden accept fra indsEawnt.es side selv benytte huseE eller leje det ud. AfEaIen kan kun opsiges med virkning fra aftaleperiodens udlob, og det er forudsat, aE appellanEen ved salg skal sikre sig, aE udle j ningsaf calefl resPekteres af en kober ' DeE' retsforhol-d, der er skabE mel1em parEerne ved den indgAede af t'aIe, svarer sAledes pe v-aseaElige punkter til det reEsforhold, der skabes ved afEaler indglet direkEe mellem err udlejer af ets fritidshus og en lejer. Retssager om f.eks' beEaling/Eilbage beEaling af Ieje og om misl,igholdelse af deE lejede viI derfor som udgangspunket rrere sager, hvor indsEEvnE.e vil rrare den ene part. Selv om sadaDne sager ikke er sager mellem den egenE.lige lejer og udlejer, folger deE af reEspraksis, herunder fra EFdonEtolen vedrorende EF-domskonventionens tilsvarende bes E.emmelse i a!t.ike1 L5, nr. 1, litra a, aE sidarne sager er omfat.EeE af denne kompeEenceregel i EF-domskonvent.ionen. OmradeE for sager, der i give!. fa1d kr:nne vare omfaE.EeE. af den i 1ejeaftalen indeholdtse varneEingsaftale, er herefter meget. snevert. Herefter, og da denne sag udspringer direkt,e af, aftalens besE.emmelser om appellantens forpligEelser og om misligholdelse, finder landsreEE.elr, at, sagen er omfat!.et. af LuganokonvenCiotrens arEikel 16, nr. L, lit.ra a. Domstolene i Norge, hvor ej cndommen er beligge[de, er derfor enekompetente. LandsreEEen tager derfor appellancens principale pAstand om, at byreEsdommen ophaves, og at, sagen afvises fra de danske domsEoIe, til f@lge. Thi kendes f or r e E: Den indankede dom ophaves, 09 sagen afvises Sagens omkosE.ninger for begge reE.ter skal. indsEavnce, Datsommer A/s, inden 14 dage betale r.i1 Appellanten med 15.000 kr. Bjerg Hansen Karen Foldager Nari S@rensen (ksE. ) cfr. Uden betaling. Udskrif E.ens rigt ighed bekrEftes. Vestre tandsreE, Viborg, den
7. september
8. EEEETreEI sektsionsl-eder