ECLI:DK:VLR:2024:BS0000000466 Landsretten ændrer byrettens afgørelse i sag om hvorvidt sagsøgte skal betale sagsøgeren for elforbrug og gebyrer

DOM afsagt den

1. juli 2010 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Lars B. Andersen, Eva Staal og Marianne Haugaard Thomsen (kstj) i ankesag V.L. B—151l—09 NRG1 Net AIS (advokat Søren Vasegaard Andreasen. Århus) mod Part A (advokat Erik Hollensen, Århus) Retten i Holstebro har den I. juli 2009 afsagt dom i I. instans (BS SD-77 112008). Påstande For landsretten har appellanten, NRGi Net AIS, gentaget påstanden for byretten. Part A Indstævnte. , har påstået dommen stadfæstet. Subsi diært har indstævnte nedlagt påstand om, at lian dømmes til at betale til et mindre beløb. Supplerende sagsfremstilling Sagen drejer sig om el leveret til ikke en ejendom i Part A's By 1 . Der er til brug for ankesagen fremlagt nye bilag. ejendom Adresse 2 i By 2 og -7- Det fremgår af en oversigt over elforbruget for perioden
3. juli 1996 til
4. juli 200$, at elmåleren stod på 73.001 kWh i 1996 og i 2008 på 210.489 kWh. Oversigten viser, at elselskabet foretog aflæsninger i årene 1996-
5. Den
6. august 2002 har Part A aflæst elmåleren til 123.760 kWh. 12003 blev elmåleren ikke aflæst. og forbruget ikke estimeret. I 2004 og 2005 blev forbruget ansat skønsmæssigt uden aflæsning. Den II. maj 2006 aflæste elselskabet elmåleren, der da stod på 207.152 kWh. På Part A's ejendom har der i årene 1996 til 2002 i gennemsnit været et årligt forbrug på 8.970 kwh. Appellanten har fremlagt et kontoudtog for årene 2000 til
7. Det fremgår af dette kon toudtog, at der den
8. januar 2006 er sket kreditering med 3.322,19 kr., hvorefter saldoen var på 0 kr. De foregående år var acontoregningerne blevet betalt via PBS-indbetalinger. Ifølge kontoudtoget foretages der herefter først igen en indbetaling den
9. august
10. I forbindelse med aflæsningen den II. maj 2006 sendte elselskabet en faktura til Part A på 87.195,47 kr. Det fremgik af fakturaen, at der var faktureret 9.765,51 kr. aconto. Den
11. december 2006 sendte elselskabet en opgørelse til Part A udvi sende en saldo i elselskabets favør på 88.772,03 kr. Ifølge denne opgørelse havde Part A betalt 17.053,56kr. og 7.437,88 kr. aconto. På baggrund af denne opgørelse gør Part A gældende, at der er en fejl i elselska bets opgørelse aftilgodehavendet, idet han ikke er blevet krediteret for disse indbetalinger. Det fremgår af en erklæring af
12. marts 2010 fra EnergiMidt. at der er foretaget kalibre Part A's ring af elmåler på et målerlaboratorium. og at der ikke er konstateret fejl på måleren. Parterne er på baggrund af denne erklæring enige om, at det kan lægges til grund, at der ikke har været fejl ved elmåleren. Forklaringer Part A har forklaret, at han købte ejendommen Adresse 2 i 1996 efter forinden at have boet til leje et halvt års tid. Det er en landbrugsejen dom. Siden 1996 har der kun været planteavl på gården. Han drev selv gården frem til
13. Der blev installeret et korntoreri før høsten i
14. Der er ikke foretaget andre in -3- stnllationer. der har betydning for stromforbruget. De stromforbrugende apparater fremgår af Vidne 1's notits. Komtoreriet blev kun brugt 10-14 timer pr. sæson efter hosten. Elselskabet foretog aflæsning i årene 1996 til 200!. I 2002 forpagtede han jorden ud. Han brugte sidste gang komtørringsanlægget i foråret 2002, for hesten fra 2002 blev solgt di rekte fra marken. Forpagteren har ikke haft noget strømforbrug på ejendommen. Han har stort set boet alene på ejendommen, og han har ikke ændret elvaner i disse år. Stromfor bruget har derfor ikke været højere, end da de var en familie. Ejendommen er en 4-længet gård. En entreprenør lejede i 1996 en af udbygningeme til oplagring af entreprenørmate riel. Entreprenøren indrettede et ruin, kaldet frokoststue, hvor der blev installeret en el-radiator. Rummet blev anvendt til specialmørtler, der skulle opbevares frostfrit. Lejeren havde også en hojtryksspuler. Lejemålet ophørte i 2005, hvor entreprenøren gik konkurs. Han skrev op, hvad han selv forbrugte af stram i udbygningeme. Bi-måleren blev monteret i 1997 og målte strømmen, der gik ud til udbygningerne. Lejerens strømregning blev be regnet på grundlag afbi-måleren med fradrag af hans eget forbrug til komtorringsanlægget m.v. Entreprenøren betalte mellem 1.600kr. og 3.500 kr. pr. år for strøm. Den sidste reg ning betalte entreprenoren ikke på grund afkonkursen. Siden 2005 har der ikke været stromforbrugende aktiviteter i udbygningerne. I perioden 1996 til 2002 varmede lian huset op med brændeovn og oliefyr. Han fik installeret et nyt oliefyr kort for julen 1999, fordi det gamle gik i stykker. Han anvendte kun en elblæser et par dage, indtil det nye oliefyr var monteret. Badeværelset med elvarme er kun på 4 m
15. Der har været elvarme i badeværelset siden
16. Stuehuset er på 128 m2 i grundareal. Der er soveværelse og badeværelse på
17. sal. Han er førtidspensionist. Vidne 2 har forklaret, at han nu er kundeambassadør. Hans opgave er at være en slags ombudsmand ved behandlingen af klager fra kunder over deres elregninger. Han har tidli gere været leder afafregningsafdelingen. Strømprisen fastsættes i realiteten afEnergitilsy net. Betaling for fragt gennem elnettet beregnes på grundlag af udgifterne. Man kan se af de fremlagte bilag, at elselskabet foretog aflæsning den
18. maj 2006, og elselskabet havde sidst læst af i
19. I 2002 aflæste Part A elmåleren. og de følgende år foretoges der en elektronisk skønnet beregning. Elselskabet har godt 205.000 kunder og kan derfor af ressourcemæssige grunde ikke foretage aflæsninger, hver gang en kunde ikke indberetter aflæsning. Derfor gik der flere år, før selskabet foretog aflæsning. I dag reagerer elselska berne hurtigere, for at undgå situationer som den foreliggende. Kravene til elselskabernes fakturaer har ændret sig gennem årene. Det er en fejl, når der i fakturaen står “betalt aconto”, for der burde have stået “faktureret aconto”, som man kan se, at der står på senere -4- fakturaer. De pågældende beløb er ikke betalt. Han ved ikke, om Part A reage rede, da selskabet sendte den store regning i
20. Når en kunde klager over en regning, beder han kunden aflæse måleren igen. Det er sjældent, at der er noget galt med målerne, og hvis der er noget galt, er det som oftest, at måleren går for langsomt. Det hænder også, at Lian beder kunden kontakte sin elinstallator for at få kontrolleret. om der er særligt stromforbrugende apparater. Vidne 1 har forklaret, at han er elektriker, og han er ansat i EL:CON EL-anlæg AIS, som ejes af appellanten. Han har besøgt Adresse 2 og kontrolleret ebnåleren. Der var ikke noget at bemærke ved måleren, som han udskifiede med en ny. Den gamle blev sendt til et akkrediteret værksted. Der var også en bi-måler, men han undersøgte ikke denne måler nærmere. Han kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt strømmen til denne måler er gået gennem hovedmåleren. Han var blevet bedt om at se på de stromforbrugende apparater. Der var gulvvarnie i badeværelset. Der var sædvanlige husholdningsapparater og hårde hvidevarer, I staidbygningen var der en kornblæser og en komsnegl. Der var udtag på en tavle, men intet monteret. Bi-måleren. der skulle være sat op i 1997, stod i 2010 på 26.427 kWh. Et strømforbrug i et stuehus på godt 20.000 kWh om året er meget stort, men det kan godt lade sig gøre, feks, hvis man anvender elblæsere til opvarmning. Han bemær kede ikke nogen elradiatorer. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne er enige om, at det kan lægges til grund. at der ikke har været fejl ved elmåleren på Part A's ejendom. Det kan efter den bevisforelse, der har fundet sted i landsretten, lægges til grund. at elmåle ren, da elselskabet foretog aflæsning den 21juli 2001 viste 115.338 kWh. Da elmåleren næste gang blev aflæst af elselskabet den
21. maj 2006 viste elmåleren 207.152 kWh sva rende til et årligt gennemsnitligt forbrug i perioden 2001 til 2006 på knap 19.000 kWh år ligt. -5- Part A har bestridt. at lian, der bor alene på ejendommen, har anvendt apparater, der på nogen måde har kunnet bevirke et så stort elforbrug, og lian har ikke kunnet give en forklaring på målerens udvisende i maj 2006, ligesom hans lejers elforbrug heller ikke kan forklare elmålerens udvisende. Part A har i perioden 2002 til 2006 aftaget el fra elselskabet. Part A har ikke løbende kontrolleret sit elforbrug og indberettet forbruget til elselskabet, og det er derfor først ved elselskabets aflæsning i maj 2006, at det konstateres, at der siden sidste aflæsning i 2001 har været et meget stort forbrug. På denne baggrund er det Part A , der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at det fakturerede forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug, og dette har Part A ikke gjort. Landsretten lægger derfor til grund, at forbruget. der blev aflæst den
22. maj 2006 er kor rekt. Da der ikke er grundlag for at tilsidesætte elselskabets kontoudtog. der viser, hvilke indbetalinger, der er modtaget fra have et krav mod Part A Part A , har elselskabet herefter godtgjort at på 100.858.13 kr. Landsretten tager derfor appellantens påstand til følge. Da det må formodes, at sagen kunne have fået et andet udfald, såfremt de bilag, der er fremkommet under ankesagen, havde været fremlagt i byretten, ophæves sagens omkost ninger for byretten. Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til NRGi Net A/S med i alt 20.740 kr. Beløbet omfatter 2.740 kr. til retsafgifi og 18.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og omfang. Thi kendes for ret: Part A skal til NRGi Net AIS betale 100.858,13 kr. med procesrente af 88.772, 03 kr. fra den
23. januar 2007 til
24. marts 2008, af 101.111,95 kr. fra den
25. marts 2008 til
26. juni 2008 og af 99.814,38 kr. fra den
27. juni
28. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten til NRGi Net A/S med 20.740 kr. -6- Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Lars E. Andersen Eva Staal Marianne Haugaard Thomsen (kst.)