SØ- OG H ANDEL SRETT EN KE NDE LSE afsagt den 24. oktober 2023 Sag BS-21569/2023-SHR Ronald A/S (advokat Søren Danelund Reipurth) mod ShopRosted ApS (advokat Phillipp Nanning Quedens) Denne afgørelse

§ 3, stk.

1, nr. 3 (”Ronalds Varemærker”), nemlig RR-logoet selvstændigt og RR RONALD SINCE 1913: Ronalds Varemærker er i hvert fald siden 1978 blevet brugt for en lang række varer samt engroshandel hermed på det danske marked, jf. bilag 22 (E. s. 57). Under sagen har Ronald fremlagt massiv dokumentation for Ronalds rettigheder til Ronalds Varemærker stiftet ved ibrugtagning, jf. nedenfor. Som supplement hertil fremlægges med dette processkrift bilag 41, der udviser skærmprint fra hjemmesiden web.archive.org fra perioden

1. januar 2007 til
2. juli 2015, og som dokumenterer brug af varemærket ”RR RONALD SINCE 1913” på Ronalds egen hjemmeside for engroshandel med 18 bl.a. sæbe, neglelak (klasse 3), badesvampe og hårbørster (klasse 21) (alt sammen i klasse 35) i den nævnte periode. Til anskueliggørelse af de af Ronald fremlagte bilag omtalt ovenfor samt med henblik på at understøtte forvekslelighedsvurderingen fremlægges desuden støttebilag 1, hvor Ronalds Varemærker sammenholdes med Logoerne hver for sig, herunder med angivelse af relevante vareklasser. Det er således bl.a. dokumenteret, at Ronald siden 1978 har brugt Ronalds Varemærker for engroshandel med bl.a. sæbe, shampoo, tørshampoo, balsam, hårkur, hårvoks, showergel, badesalt, creme, body scrub, body butter, læbepomade, barberskum, barbergel, aftershave, skægolie, makeup, neglelak og ansigtsmasker (klasse 3), barbermaskiner, trimmere, manicuresæt, pedicuresæt, neglesakse, pincetter, øjenvippebukkere, fodfile (varer i klasse 8), samt hårbørster, make-up børster, hårkamme, elektriske glattebørster, hudrensende børster, badesvampe (klasse 21), hårklemmer, hårelastikker og hårnåle (klasse 26) (alt sammen i klasse 35), og/eller de nævnte varer selvstændigt, jf. bilag 14, 15, 17, 18, 19, 22, 23, 25, 28, 37 og 41 (E. s. 577-578, 579-580, 581- 588, 373-390, 317-341, 57-58, 59, 131, 221-248, 251-260, 391-405, 65-130 og 137-156) og støttebilag
3. Det bemærkes for en god ordens skyld, at dele af de fremlagte dokumenter (bilag 22, 23, 24 og 36) relaterer sig til den nedenfor viste variant af mærket ”RR RONALD SINCE 1913”, nemlig ”RR RONALD ACCESSORIES A/S A/S”: Det er dog Ronalds synspunkt, at der i varemærkeretlig forstand er tale om samme mærke som ”RR RONALD SINCE 1913”, idet ”SINCE 1913” og ”ACCESSORIES” er helt igennem beskrivende mærkeelementer, jf. nærmere herom under afsnit 3.
4. En del af den dokumentation, der er fremlagt under sagen, og som der henvises til ovenfor, består desuden af fakturaer, ordrebekræftelser, tilbud m.v., som er sendt til kunder i forbindelse med køb af de omhandlede varer. 19 I det omfang de nævnte dokumenter er fremsendt fysisk til kunderne, hvilket de i mange tilfælde er, er de printet og sendt på Ronalds brevpapir og fakturapapir, hvoraf fremgår Ronalds Varemærker, jf. bilag 12 (E. s. 575576) samt uddragene nedenfor: Selvom disse dokumenter i den form, hvori de er fremlagt under sagen, således ikke nødvendigvis eksplicit viser Ronalds Varemærker, har de altså med betydelig sandsynlighed været printet og sendt til Ronalds kunder på Ronald brevpapir udvisende Ronalds Varemærker. Der henvises i denne forbindelse til bilag 29-34 (E. s. 167-168, 157-160, 161166, 291-292, 519- 520, 521-524), der viser, at Ronalds udadgående kommunikation, herunder i form af bl.a. følgebreve, ordrebekræftelser og fakturaer, er påført Ronalds Varemærker, når de sendes til kunden. Der henvises også til ekstraktens bilag 36 (E. s. 593), der viser, at også Ronalds fax-skabelon er påført Ronalds Varemærke. Al udadgående fysisk kommunikation fra Ronald er således som udgangspunkt påført Ronalds Varemærker. Det bemærkes samtidig, at det frem til 2016 var fast praksis at printe og sende fysiske fakturaer, og at denne praksis er fortsat under sagen, jf. bl.a. bilag 32 og 34 (E. s. 291-292 og 521-524). 2.6 Ronalds Figurmærke Ronald har også registreret ”RR”-logoet som dansk varemærke, nemlig den
5. april 2005 (VR 2005 01143) (herefter ”Ronalds Figurmærke”), jf. bilag 4 (E. s. 133-136). Ronald støtter imidlertid ikke ret på Ronalds Figurmærke (VR 2005 01143) under sagen. I stedet nøjes Ronald med at støtte ret på Ronalds Figurmærke i det omfang, der under sagen er dokumenteret ibrugtagne rettigheder til ”RR”-logoet, jf. bl.a. afsnit 2.5 og afsnit 3.1 nedenfor. Ronald forbeholder sig dog retten til at inkludere og dermed tillige støtte ret på Ronalds Figurmærke i en eventuel kæresag eller sag om realiteten. 2.7 Rosteds krænkelser og intensiverede markedsføring 20 I februar 2023 blev Ronald opmærksom på, at Rosted bl.a. markedsfører sig og sine produkter under anvendelse af Logoerne. Eksempler på brug af Logoerne er vist i bilag 6 (E. s. 409-445). Rosted bruger således, som det fremgår af bilag 6 (E. s. 409-420, 421-427, 432-435, 437-445), Logoerne for bl.a. shampoo, balsam, hårkur, hårolie, hårlak, hårvoks, varmebeskyttelsesprodukter til hår, hårbørster, hårkamme, føntørrere, barbermaskiner, hårklemmer, hårklipse, hårnåle, ansigtscreme og håndcreme (varer i klasse 3, 8, 21) samt detailhandel dermed (alt sammen i klasse 35). Det er Ronalds opfattelse, at Rosteds brug af Logoerne udgør en krænkelse af Ronalds varemærkerettigheder samt rettigheder efter markedsføringsloven, jf. nærmere nedenfor under pkt.
6. Ronald sendte derfor et advarselsbrev til Rosted den
7. februar 2023, hvormed krænkelserne påtaltes, og hvormed der bl.a. stilledes krav om, at Rosted skulle ophøre med og for fremtiden afstå fra at gøre brug af Logo 1 samt ethvert logo, figurmærke, m.v., der indeholder Logo 1 (herunder Logo 2 og 3), jf. bilag 7 (E s. 447-452). Det bemærkes, at Logo 4 og 5 ikke eksplicit påtaltes i brevvekslingen med Rosted. Ikke desto mindre er det overordnet Ronalds vurdering, at Rosteds brug af Logo 4 og 5 udgør krænkelser på samme vis som Logo 1-3 omtalt i brevvekslingen. Rosted besvarede brevet den
8. februar 2023, hvormed Rosted afviste Ronalds krav, jf. bilag 8 (E. s. 453-456). I brevet gjorde Rosted bl.a. gældende, at Ronald ikke opfyldte brugspligten for Ronalds Varemærker. Ronald replicerede den
9. marts 2023 og fremlagde omfattende dokumentation for, at Ronald naturligvis opfylder brugspligten, herunder for de relevante vareklasser jf. bilag 2 (E. s. 461-468). Trods opfølgende e-mails til både Rosteds tidligere repræsentant og Rosteds nuværende advokat, jf. bilag 9 og 10 (E. s. 457-460 og 467-468), svarede Rosted aldrig reelt på Ronalds brev af
10. marts
11. På den baggrund – og idet krænkelserne fortsat pågår – er denne forbudssag dermed nødvendiggjort. 2.8 Rosteds registreringer og brug af Logoerne Ronald er under sagen blevet bekendt med, at Acurra Invest Holding ApS, som er stifter og legal ejer af Rosted, er indehaver af to

§ 4, stk.

2, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og markedsføringslovens § 3, 20 og 22. Som anført i afsnit 2.5, relaterer dele af de i afsnittet omtalte dokumenter (bilag 22, 23, 24 og 36) sig til den nedenfor viste variant af mærket ”RR RONALD SINCE 1913”, nemlig ”RR RONALD ACCESSORIES A/S”: 22 Der er dog i varemærkeretlig forstand tale om brug af samme mærke som ”RR RONALD SINCE 1913”, idet ”RR RONALD ACCESSORIES A/S” ikke væsentligt afviger fra den form, hvortil der er stiftet ibrugtagne rettigheder. Der er således tale om brug af varemærket i en form, der kun ved elementer, der ikke forandrer mærkets særpræg, afviger fra den form, hvortil der er stiftet ibrugtagne rettigheder, jf.

§ 10, stk.

3, jf. stk. 4, nr. 1, og materialesamlingen s. 209-211 [Knud Wallberg m.fl., s. 266-268] og s. 221 [Jens Schovsbo m.fl., s. 613]. 3.2 Rosted krænker Ronalds rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven Rosteds brug af Logoerne er i strid med Ronalds rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven. Dette fremgår klart af støttebilag 1, hvortil der løbende henvises i det følgende. For det første ligner Logoerne til forveksling Ronalds Varemærker. Ikke alene er der tale om brug af lignende ”RR”-logoer, men ligeledes brug af RONALD over for ROSTED, hvor de første to bogstaver og sidste bogstav i ordelementerne er identiske, dvs. RR RONALD over for RR ROSTED. Kravet om mærkelighed er dermed opfyldt. Der henvises til støttebilag 1, som bl.a. anskueliggør mærkernes visuelle ligheder. For det andet bruges Logoerne for varer og tjenesteydelser, som ligner eller endog er identiske (sidstnævnte markeret med fed i støttebilag 1 og nedenfor) med de varer og tjenesteydelser, for hvilke Ronalds Varemærker bruges. Specifikt bruges Ronalds Varemærker, som gennemgået ovenfor, bl.a. for engroshandel med en lang række varer, herunder eksempelvis shampoo, tørshampoo, balsam, hårkur, hårvoks, barberskum, aftershave, sæbe, hårmasker, creme (herunder håndcreme), skægolie, showergel, makeup, hårbørster, hårkamme, hårklemmer, hårnåle, barbermaskiner, badesvampe m.v. (varer i klasse 3, 8 og 21) (alt sammen i klasse 35), og/eller de nævnte varer. 23 Heroverfor bruges Logoerne for detailhandel med bl.a. shampoo, tørshampoo, balsam, hårkur, hårolie, hårlak, hårvoks, varmebeskyttelsesprodukter til hår, hårbørster, hårkamme, føntørrere, barbermaskiner, hårklemmer, hårklipse, hårnåle, barbermaskiner samt ansigtscreme og håndcreme(varer i bl.a. klasse 3, 8 og 21) (alt sammen i klasse 35), og/eller de nævnte varer. For god ordens skyld bemærkes det i den forbindelse, at brug af et varemærke for detailhandel med en vare kan anses som ligeartet med brug af varemærket for selve varen, jf. materialesamlingen s. 177 [PVS’ vejledning om ligeartethed mellem varer og tjenesteydelser]. Det samme gør sig naturligvis gældende for engroshandel med en vare. Samlet set bruges henholdsvis Ronalds Varemærker og Logoerne for samme eller ligeartede varer og tjenesteydelser. Kravet om varelighed er dermed også opfyldt. Det skaber en risiko for, at forbrugerne vil forveksle Logoerne med Ronalds Varemærker og således skabe en forventning om, at der er en forbindelse herimellem. Særligt – og som påpeget indledningsvis – er det en betydelig risiko, at Ronalds kunder associerer Rosteds brug af Logoerne med Ronald og således får den forkerte opfattelse, at Ronald selvstændigt har bevæget sig ind på detailmarkedet i direkte konkurrence med sine kunder. Rosteds brug af Logoerne er således i strid med Ronalds rettigheder, efter

§ 4, stk.

2, nr. 2, og markedsføringslovens §§ 3, 20 og

1. For så vidt angår Rosteds forvekslingsvurdering (E. s. 41 [duplikken s. 3]) bemærkes det også, at det ikke er afgørende, at der findes andre, som benytter sig af ”RR” i deres logo, jf. også nedenfor afsnit 3.
2. Det bestrides desuden, at bilag H-M (E. s. 197-206, 515-518, 249-550, 589-590 og 591-592) skulle dokumentere, at der ikke er risiko for forveksling, således som Rosted ellers gør gældende (E. s. 41 [duplikken, s. 3]). Endelig bemærkes, at det ikke er afgørende for krænkelsesspørgsmålet, om Rosted har ”tilegnet” sig rettigheder tilhørende Ronald; det afgørende er den bestående risiko for forveksling, jf. ligeledes afsnit 3.6 nedenfor. 3.3 Ikke afgørende hvad der er ”mest kendt og indarbejdet” Rosted har under sagen givet udtryk for, at det er afgørende, at Rosteds ”RR”-logo er ”mest kendt og indarbejdet”, jf. ekstrakten s. 27 [svarskriftet afsnit 6]. Ronald bestrider, at det skulle være relevant. Denne sag handler ikke om, hvorvidt Rosteds brug af ”RR” i den udformning, som Rosted anvender, er ”mest kendt og indarbejdet” i forhold til Ro- 24 nalds Varemærker, eller om Rosted har foretaget lovformelige registreringer af Logoerne, som Rosted tilsyneladende gør gældende. Synspunktet grunder efter Ronalds opfattelse i en misforståelse af varemærkesystemet. Ronald har rettigheder til Ronalds Varemærker, hvilket giver Ronald en forbudsrettighed, dvs. en ret til at forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af Ronalds Varemærker og lignende mærker for bl.a. de varer og tjenesteydelser, som det er brugt for, samt lignende varer og tjenesteydelser, hvis der er risiko for forveksling, jf.

§ § 4, stk. 2, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. Det er fuldstændigt irrelevant for denne forbudsrettighed, hvorvidt Rosteds brug af logoet omfattende ”RR” skulle være mere kendt end Ronalds Varemærker (hvilket i øvrigt bestrides at være tilfældet), eller om Logoerne er indarbejdet, som Rosted ellers synes at lægge vægt på. Det, som er afgørende, er, at Ronald er indehaver af en tidligere forbudsrettighed. Af de samme årsager er det også irrelevant, om Rosted har registreret Logoerne som varemærker, når registrering er sket, længe efter at Ronalds Varemærker blev taget i brug. For god ordens skyld bemærkes det også, at det heller ikke er relevant for sagen, at Rosted angiveligt har anvendt navnet ”Salon 1 ” siden 2009 for en frisørbutik i Frederiksværk, som Rosted påpeger i svarskriftet, eller at det dobbelte R i Rosteds logo skulle stamme fra et efternavn. Tværtimod er det afgørende, at Ronalds Varemærker var først i tid og derfor bedst i ret, og at Ronald derved har opnået en forbudsret som beskrevet ovenfor. 3.4 Irrelevant at ”RR”-logo kan købes hos Adobe Stock Rosted har under sagen anført, at ”RR”-logoet er et særdeles kendt og anvendt mærke og henviser i den forbindelse til, at man kan købe mærket i fri handel via Adobe Stock. Ronald bestrider, at det skulle være relevant for sagen. Desuden bygger ligeledes dette synspunkt på en grundlæggende misforståelse af varemærkesystemet. At man har mulighed for at købe et mærke hos Adobe Stock (eller en anden udbyder i øvrigt) berettiger ikke nogen til at bruge et sådan mærke i strid med andres (varemærke-)rettigheder. Det ville være det samme som at påstå, at fordi man hos Adobe Stock kan købe Walt Disneys logo (som er et af mange kendte logoer, man rent faktisk 25 kan finde der), så har alle og enhver ret til at bruge dette logo i enhver henseende. Det er naturligvis ikke tilfældet. I øvrigt synes synspunktet at bygge på en misforståelse af Ronalds anbringender. Ronald har således ikke på noget tidspunkt gjort gældende, at man har en eneret til et ”RR”-logo som ide eller koncept, som Rosted ellers synes at give udtryk for. Derimod har Ronald en eneret til Ronalds Varemærker for så vidt angår de – og lignende - varer og tjenesteydelser, som mærkerne er brugt og bruges for. 3.5 Ronalds varemærkeregistreringer uden betydning Rosted har under sagen gjort gældende, at det er afgørende for krænkelsesvurderingen, at Rosted har registreret ROSTED som varemærke, både med og uden ”RR”-logoet (Logoerne), forud for ibrugtagningen heraf. Ronald bestrider, at det har betydning. En varemærkeret er en forbudsret og ikke en positiv (brugs)ret, jf. bl.a.

§ 4, stk.

1. Logoerne er i øvrigt registreret mange år efter, at Ronald tog Ronalds Varemærker i brug i Danmark. Mens Logoerne er registreret i henholdsvis 2017 og 2018, er det veldokumenteret under sagen, at Ronalds Varemærker som minimum er brugt allerede fra den
2. oktober 1978, jf. bilag 22 (E. s. 57). Ronald er altså først i tid og bedst i ret og har i øvrigt ikke tålt endsige været bekendt med brugen af EU-varemærkerne. Ronald vil dermed uden videre, med basis i sine tidligere rettigheder, kunne ophæve registreringerne af Logoerne, hvilket Ronald agter at gøre, når denne forbudssag er overstået. 3.6 Manglende kendskab til markedsføringsmateriale er irrelevant Rosted har under sagen anført, at man ikke har set Ronalds markedsføringsmateriale før. Det er imidlertid ikke relevant for krænkelsesvurderingen efter varemærkeretten, om Rosted har været bekendt med Ronalds rettigheder, herunder set al Ronalds markedsføringsmateriale, m.v., jf. bl.a. materialesamlingen s. 69-71 [Knud Wallberg m.fl, s. 200-202]. Der kræves således ikke ond tro fra Rosteds side for at statuere varemærkekrænkelse. Når det så er sagt, er det selvsagt uagtsomt og ansvarspådragende, at Rosted ikke tilstrækkeligt omfang har undersøgt eventuelle relevante tidligere rettigheder, herunder ved opslag i det danske varemærkeregistrer eller lignende, jf. også afsnit 3.7 nedenfor om Rosteds manglende forudgående undersøgelser, herunder i relation til EUIPO. 26 3.7 Ronald har ikke udvist retsfortabende passivitet Rosted gør gældende, at Ronald har fortabt sint rettigheder som følge af passivitet, fordi Rosted har været på det danske marked i flere år, og fordi Rosted har registreret Logoerne som varemærker, uden at det har medført en reaktion fra Ronald. Specifikt har Rosted også gjort gældende, at Ronald burde have opdaget Logoerne langt tidligere, idet der er tale om EU-varemærker, og at EUIPO automatisk sender besked til indehavere af ældre rettigheder, når et lignende varemærke ansøges. På den baggrund har Rosted konkluderet, at Ronald enten har modtaget sådan et brev uden at reagere, eller at Ronald ikke har modtaget sådan et brev, fordi EUIPO har vurderet, at mærkerne ikke var tilstrækkeligt ens (E. s. 40 [duplikken s. 2]). Overordnet bestrides det, at Ronald skulle have udvist retsfortabende passivitet. Ronald blev først blevet opmærksom på Rosteds forretning og brug af logoer i starten af februar 2023, vel at mærke efter at Rosted tilsyneladende har intensiveret sin markedsføring ved bl.a. brug af store bannere i vejsider, reklamer på busser, eksponering ved events m.v. Ronald har herefter rettet henvendelse til Rosted i denne henseende umiddelbart efter, at Ronald blev opmærksom herpå. Der er således intet passivt heri. For så vidt angår Rosteds bemærkninger om, at Ronald burde have handlet tidligere under hensyntagen til, at Ronald selv burde have overvåget Rosteds varemærker, og at EUIPO automatisk orienterer indehavere af ældre rettigheder, når et lignende varemærke ansøges, er Ronald ikke enig i udlægningen, der må skyldes manglende kendskab til det varemærkeretlige system som forklaret i det følgende: Når man ansøger om registrering af et EU-varemærke, som Rosted (eller retteligt henholdsvis Virksomhed ApS 1 og Acurra Invest Holding ApS, som er ansøgere/indehavere af Logoerne) har gjort, udarbejder EUIPO normalt en rapport om tidligere relevante EU-varemærker/ansøgninger eller internationale registreringer, som har designeret EU (en såkaldt ’EU search report’) til ansøgeren, medmindre ansøgeren har valgt det fra (f.eks. som følge af at ansøgningen indleveres via ’fast track’ ordningen), jf. nedenfor. Når ansøgningen er registreret, vil EUIPO desuden orientere indehaverne af de tidligere EU-varemærkerettigheder nævnt i rapporten. Denne proces gælder nu og gjaldt også på ansøgningstidspunkterne for Logoerne, jf. materialesamlingen s. 49-64 [EUIPOs guidelines, Part B Examination, Section 1 Proceedings, 2 Searches (2017 og 2023).] 27 Ronalds Figurmærke er som bekendt et nationalt dansk varemærke, hvorved registreringen ikke ville have været omtalt i en EU search report. Derudover og under alle omstændigheder er Rosteds ansøgninger indleveret via fast track ordningen, og der er således slet ikke udarbejdet nogen EU search report, jf. bilag 39 og 40 (E. s. 191-196 og 311-316). Af samme årsag er der slet ikke udarbejdet en rapport over nogen relevante rettigheder, jf. bilag 39 og 40 (E. s. 195 og 315). Derfor er Ronald ikke blevet notificeret af EUIPO om Rosteds ansøgninger. Og om noget må man konstatere, at det er Rosted, som ikke har opfyldt sig undersøgelsespligt, herunder bl.a. ved i det hele taget at fravælge såvel national- som europæisk search report. Selv hvis Ronald var blevet bekendt med Rosteds registrerede varemærker på ansøgningstidspunktet, ville Ronald ikke her være i stand til at konstatere, om varemærkerne ville blive brugt, herunder på en måde som ville være i strid med Ronalds rettigheder. Uanset fastholder Ronald, at man reagererede så snart man blev opmærksom på Rosteds brug af sine figurmærker, og at Ronald aldrig har givet Rosted grund til at antage, at man ville forholde sig passivt med hensyn til krænkelserne. 3.8 Rosted har ikke ret til efternavnet Navn 1 Det er ikke klart for Ronald, om Rosted gør gældende, at man er berettiget til at bruges Salon 1 som følge af, at dette er indehavernes efternavn, jf. ekstrakten s. 26 [svarskriftet (afsnit 5)]. Såfremt dette gøres gældende, bestrides det af Ronald, at synspunktet skulle komme Rosted til undsætning. Undtagelsen i

§ 10, stk.

1, nr. 1, om at en varemærkeindehaver ikke kan forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af sit navn, kan ikke udstrækkes til navnene på et kapitalselskabs ejere. Der er altså ikke identifikation mellem selskabet og ejerne i denne henseende. Det blev slået helt udtrykkeligt fast med Højesterets dom i JENSEN’S BØFHUSsagen (U.2014.3658H), jf. materialesamlingen s. 41-

1. 3.9 Betingelserne for nedlæggelse af forbud og påbud er opfyldt Betingelserne for at meddele forbud er opfyldt: Ronald har de rettigheder, der søges beskyttet ved de nedlagte påstande, jf. retsplejelovens § 413, nr.
2. 28 Den af Rosted udviste adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr.
3. Dette understøttes blandt andet af, at Rosted endnu ikke har indvilliget i at ophøre med krænkelserne, hvorved Ronald påføres uopsættelig skade, fordi der er risiko for, at den relevante omsætningskreds forveksler Ronalds virksomhed og produkter med de af Rosted. Ronalds mulighed for effektivt at håndhæve sine rettigheder forspildes, hvis Ronald henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang, jf. retsplejelovens § 413, nr.
4. Desuden er nedlæggelse af midlertidigt forbud og påbud det primære retsmiddel i sager om immaterialretskrænkelser som denne. Idet Ronald kan godtgøre sin ret, bør Sø- og Handelsretten meddele forbuddet uden krav om sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens § 415, stk.
5. Hertil kommer, at sikkerhedsstillelse under alle omstændigheder ikke er relevant. 3.10 Ronald skal tilkendes sagsomkostninger Ronald skal tilkendes sagsomkostninger i medfør af retsplejelovens § 421, og der skal således tages stilling til omkostningsspørgsmålet i forbindelse med forbudssagen. Udmålingen af sagsomkostninger, herunder særligt udmålingen af udgifter til advokatbistand, skal ske i overensstemmelse med Domstolens dom i C57/15 (United Video Properties), herunder således at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, også når der henses til ”virkeligheden vedrørende de satser, der opkræves for advokatbistand på området for intellektuel ejendomsret”. …” ShopRosted har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af
6. september 2023, hvoraf fremgår blandt andet: ”… Sagens forhold Der er i sagen 3 hovedargumenter mod sagsøgers påstand om krænkelse
7. spørgsmålet om opfyldelse af brugspligten og modpartens uregistrerede rettigheder,
8. spørgsmålet om modpartens passivitet,
9. spørgsmålet om risiko for forveksling. Ad 1, brugspligten mv. 29 For så vidt angår sagsøgers opfyldelse af brugspligten, er der som bekendt tale om en ældre registrering, hvorfor mærket er underlagt brugspligt. Dette betyder, at sagsøger skal kunne dokumentere brug inden for de sidste 5 år for de varer/ydelser, som mærket er registreret for – og for det mærke, som er registreret. Sagsøger anfører, at de har fremsendt dokumentation for brug i forbindelse med et af de tidligere breve til ShopRosted (sagens bilag 2, som er fremlagt uden brevets bilag) – men dette bestrides. Ud fra bilagsopgørelsen ser det ikke ud til at dokumentere tilstrækkeligt brug. De fleste af de fremsendte bilag ser ud til at vedrøre salg af produkter, dvs. klasse 35 frem for de enkelte produktklasser. Bilagene skal, for at kunne dokumentere brug af mærket, opfylde følgende betingelser: - være påført selve produkter, - vedrøre brug i Danmark, - dokumentere brug over for den relevante kundekreds samt - være dateret. Ud fra listen i brevet i bilag 2, ser de fremsendte bilag mest ud til at vedrøre fakturaer, ordrebekræftelser mv., hvor mærket ikke er brugt på selve produktet. Der vil dermed alene foreligge dokumentation for brug af mærket i klasse
10. Sagsøgers registrering er registreret i klasse 2, 4, 8, 9, 10, 11, 14, 16, 18, 20, 21, 24, 25, 26, 27 og 28, og sagsøger skal kunne dokumentere brug af samtlige klasser – ellers kan deres varemærke blive ophævet eller indskrænket for de klasser, som de ikke kan dokumentere brug af. I forhold til sagsøgte, ShopRosted, er det selvsagt brugen i klasse 3, 8 og 21, der er relevant, idet ShopRosteds brug af deres mærke falder inden for disse klasser. Sagsøger har derfor bedt Patent- og Varemærkestyrelsen om at gennemføre en administrativ ophævelse, jf. skrivelse af
11. juni 2023 herom (bilag G). Søog Handelsretten kan således ikke blot vil lægge registreringen til grund som gyldig. Derudover er det centralt, at et logo/mærke skal bruges i den form, det er registreret. Det er sagsøgtes standpunkt, at registreringsmyndighederne i løbet af de seneste år har strammet praksis en del for mulighederne for at ændre på et varemærke, og sagsøger er som udgangspunkt pligtig at anvende sit mærke i den form, det er registreret – dvs. med pletter/”grumset” format – uanset om dette skyldes en dårlig indscanning, som anført af modparten. Nogle af de eksempler, som sagsøger har fremlagt, viser en nyere/pænere 30 version af logoet, hvilket i princippet ikke kan udgøre brug af det registrerede mærke – i hvert fald ikke i samme omfang. Derudover stiller sagsøgte spørgsmålstegn ved de uregistrerede varemærkerettigheder, som sagsøger hævder at have. I forbudsbegæringen henviser sagsøger blot til, at de har ”stiftet selvstændige rettigheder” (side 4), men der er fremlagt dokumentation for den brug, der skulle føre til en uregistreret varemærkeret. Efter dansk ret skal der ikke så meget til for at stifte et uregistreret varemærke, men de skal stadig kunne dokumentere brugen og redegøre for deres beskyttelse for alle relevante produkter/ydelser. Ad 2, passivitet Dernæst kommer spørgsmålet om passivitet, dels i forhold til ShopRosteds varemærkeregistreringer, som sagsøger burde have opdaget – dette via en overvågningsordning tilknyttet deres varemærkeportefølje, og sagsøger burde derfor have opdaget varemærkerne langt tidligere. Derudover er der tale om EU-varemærker, hvor EUIPO automatisk sender besked til indehavere af ældre rettigheder, når et lignende varemærke ansøges – så enten har de modtaget det og ikke reagereret, eller også har EUIPO ikke fremsendt et brev, fordi de ikke vurderede, at mærkerne var tilstrækkeligt ens, hvilket støtter sagsøgtes standpunkt i forhold til spørgsmålet om forvekslelighed. Vedrørende ShopRosteds brug har logo/mærke været brugt i en årrække, intensivt som angivet ved de fremlagte bilag, idet man har brugt mærket for de forskellige produkter, hvor deres produkter forhandles, deltaget i events mv. Der er allerede fremlagt billeder heraf, og en uddybende forklaring vil ske under partsforklaringen. Det forbeholdes at fremlægge yderligere daterede billeder eller opslag fra sociale medier. Sagsøgte beviser således, at brugen har været bred, og at ROSTED i dag er et større brand indenfor branchen, som sagsøger, ved almindelig omhu, ikke vil kunne have undgået at have stiftet bekendtskab med tidligere. Konklusionen er, at sagsøger – hvis sagsøger rent faktisk bruger deres varemærke så meget inden for klasse 3, 8 og 21, som de påstår – burde have opdaget ShopRosted for længe siden, da de har været på banen i mange år og er bredt kendt. Ad 3 risiko for forveksling Endeligt er der spørgsmålet om risiko for forveksling. Her er det selvsagt sagsøgtes standpunkt, at der ikke foreligger en risiko, fordi mærkerne ikke ligner hinanden tilstrækkeligt. Udover at de begge indeholder RR, er der ingen sammenfald, idet: - R’erne er ikke udformet på samme måde, - der er intet konceptuelt sammenfald, 31 - der findes massevis af eksempler på andre erhvervsdrivende, der benytter sig af RR i deres logo Udvider man sammenligningen til også at omfatte RONALD og ROSTED, er der alene et sammenfald i den indledende del af mærket, men hverken visuelt, fonetisk eller konceptuelt er der tilstrækkelig lighed til at udgøre en risiko for forveksling. Sagsøgtes konklusion er således, at ingen i den relevante målgruppe vil foranlediges til at tro, at de to virksomheder har noget med hinanden at gøre, eller at produkterne kommer fra den samme afsender. Dette understreges selvsagt af, at ShopRosted har anvendt deres navn og logo i mange år, og at forbrugerne således kender dem og kan adskille dem fra sagsøgers produkter. Som dokumentation for, at der netop ikke er risiko for forveksling og dokumentation for sagsøgtes anvendelse af navnet samt logo i billedform er fremlagt som bilag H fakturaer vedrørende salg, som bilag I forhandlerliste, som bilag J ordrebekræftelse vedrørende reklamer, som bilag K faktura vedrørende reklamer på sociale medier, som bilag L billede vedrørende anvendelse af Facebook og som bilag M busreklame. Vedr. logoet og registreringer Sagsøger pointerer, at deres logo er registreret i 2005, dvs. længe før Rosteds ansøgte om varemærker. Sagsøger angiver også, at deres varemærker – både de registrerede og de ibrugtagne – er taget i brug længe før Rosted foretog sine registreringer, og at de derfor kan få ophævet Rosteds varemærker. Dette forudsætter selvsagt, at de på- beråbte rettigheder fortsat er gyldige, hvilket sagsøger ikke mener er tilfældet, jf. de tidligere bemærkninger om sagsøgers manglende opfyldelse af brugspligten. Under sagsøgers anbringender pointeres det, at det er irrelevant for sagen, at Rosted har registreret sine varemærker, da det er sket efter sagsøger tog deres mærker i brug. Dette bestrides, idet registreringerne er relevante for sagen, idet registreringerne i sig selv burde have ført til, at modparten havde opdaget brugen langt tidligere og reageret, og en sådan reaktion foreligger ikke. Sagsøgerne anfører også i anbringenderne, at det er irrelevant, at Rosted har anvendt navnet siden 2009 for en frisørbutik. Efterfølgende, siden ca. 2015, har sagsøgte anvendt betegnelsen og logo i forbindelse med sin netbutik og dette burde sagsøger have opdaget allerede dengang. Dette er ikke sket. Sagsøger anfører, at Rosted skulle have intensiveret deres markedsføring i 2023, bl.a. ved eksponering ved events mv., hvilket afvises. Sagsøger kommenterer i øvrigt ikke på de fremlagte billeder af events mm., så det pointeres igen, at Rosted har været et kendt navn i en årrække og har deltaget i 32 flere større events med bred eksponering, hvilket betyder, at sagsøger burde have reageret tidligere, jf. de tidligere bemærkninger om retsfortabende passivitet. Sagsøger anfører, at de ikke er forpligtede til at vise, at varemærket er ”kendt og indarbejdet”, hvilket er korrekt. Sagsøger har ikke gjort gældende, at deres varemærke er velkendt på markedet. Uanset dette skal sagsøger dog dokumentere, at mærket er i brug for de relevante produkter. Dette er ej heller sket. De fremlagte bilag For så vidt angår brugen, henvises til brevet af
12. marts 2023 i bilag 2, og der fremlægges kopi af de dengang fremsendte bilag, der giver anledning til følgende bemærkninger. • • • • • • Bilag 11, 13 og 16 viser ikke brug på selve produkterne, kun som afsendernavn på fakturaerne. Det er derfor ikke relevant. Der er endda fremlagt billeder af selve produkterne, men logoet er ikke påført. Her er det nok værd at bemærke, at sagsøgers forretning jo netop hovedsageligt består i at indkøbe/producere produkter for andre, dvs. klasse 35-ydelser. På flere af billederne kan man endda se, at det er andre virksomheders brand/produktnavn, der er anført – f.eks. julehåndsæberne. Bilag 16 er kun fakturaer, men sagsøger har ved en fejl puttet bilag 18 ind i filen. Bilag 12 viser et brevpapir. Det dokumenterer ikke, at brevpapiret nogensinde har været anvendt og er derfor heller ikke relevant. I øvrigt vil brugen af brevpapiret ikke udgøre brug i de relevante klasser, da det ikke er på selve produkterne. Bilag 14 er et udateret billede af et display. Logoet er påført selve displayet, men ikke selve produkterne. Bilag 15 og 17 (fejl i bilagene igen; bilag 17 ligger også i bilag 15) er ligeledes udateret – et par af billederne viser logoet på selve produkterne eller deres tags, men der er tale om elastikker mm. (og en enkelt badesvamp), og eftersom de er udaterede, er det ikke dokumentation af brug. Bilag 18 og 19 er mails med varer, som udbydes. Logoet er ikke påført nogen af varerne, dvs. det dokumenterer ikke brug i de relevante klasser. Bilag 20 er kun fakturaer, der – igen – ikke dokumenterer brug på selve produkterne. Ud over ovenstående skal det noteres, at ingen af de fremlagte eksempler viser brug af mærket som registreret, altså i den ”plettede form”, jf. nedenfor. Sagsøgte kan derfor afvise, at det fremlagte materiale dokumenterer brug – og selv hvis det gjorde, ville det ikke dokumentere brug af mærket i dets registrerede form, hvilket er helt centralt i sagen. 33 Sagsøger henviser til, at sagens bilag 2 viser brug af logoet for sæbe, shampoo mm. men bilag 2 er som bekendt blot et brev, der i sig selv ikke dokumenterer noget. Overordnede anbringender Sagsøger anfører, at det er irrelevant for sagen, at sagsøgers registrering ser ”plettet ud”, og at der blot er tale om et utydeligt scan af varemærkeansøgning. Det understreges, at registreringen selvsagt giver en beskyttelse af mærket således som det er registreret, og at brugspligten således også påhviler det mærke, som er registreret – og at denne brugspligt således ikke er opfyldt. Det er i det hele sagsøgers risiko, hvis det varemærke, der er registreret, ikke er retvisende. Det er det faktisk registrerede, der er afgørende. Sagsøger har således stadig ikke redegjort for eller dokumenteret sagsøgers uregistrerede rettigheder. Sagsøger skal vise, at rettighederne er kontinuerligt og vedvarende brugt, idet ophold i brugen kan betyde, at rettighederne bortfalder. Det er sagsøger, der har bevisbyrden herfor, og denne er ikke løftet. Sagsøger anfører, at der er forvekslelighed mellem mærkerne, men kommer ikke med noget nyt i den henseende. Det fremhæves, at varemærker på kun to bogstaver som udgangspunkt nyder en meget snæver beskyttelse. Også dette punkt støtter sagsøgtes sag. Sagsøgte skal således fastholde, at de påberåbte varemærker ikke opfylder brugspligten, herunder at den fremlagte dokumentation ikke viser brug for de relevante klasser og for det registrerede mærke samt at sagsøger har forholdt sig passivt og dermed har mistet sine forbudsbeføjelser, og endeligt at der i øvrigt ikke er forvekslelighed mellem mærkerne. For så vidt angår passivitetsspørgsmålet pointeres det, at Rosted har anvendt sit varemærke igennem flere år, at der således ikke er behov for en forbudssag. Når sagsøger trods sagsøgtes intensive brug ikke har opdaget brugen før nu, kan sagsøger henvises til at anlægge sagen som en almindelig retssag. De faktiske forhold vedr. registreringer mv.
13. Sagsøgtes registreringer Som bilag A er fremlagt certifikat registrering nr. 017155491 af
14. december 2017, hvorefter sagsøgte har registreret navnet Rosted. Som bilag B er fremlagt certifikat registrering nr. 017155516 af
15. december 2017, hvorefter sagsøgte har registreret navnet Rosted med ”dobbelt R” billede. 34 Som bilag C er fremlagt certifikat registrering nr. 017922038 af
16. november 2018, hvorefter sagsøgte også her har registreret alene mærket/billede med det dobbelte R uden navnet Rosted. Sagsøgte har således foretaget lovformelige registreringer af navnet forud for opstarten af anvendelsen af dette.
17. Anvendelsen af det dobbelte R Det fastholdes, at det dobbelte R er et særdeles kendt og anvendt mærke anvendt af rigtig mange virksomheder. Som bilag D er fremlagt fra Adobe Stock udskrift vedrø- rende det dobbelte R, der viser den lange række udgaver af dette mærke, der kan købes via Adobe Stock. Som bilag E er fremlagt yderligere en udskrift også fra Adobe Stock (men i større størrelse), der også viser anvendelsen af R alene eller dobbelt R i forskellige udgaver. Alle disse mærker kan købes via Adobe Stock i fri handel. Dette har sagsøger ikke reageret overfor.
18. Sagsøgtes anvendelse af billeder/varemærke Som bilag F er fremlagt billedserie over sagsøgtes anvendelse af sagsøgtes logo på forskellige messer mv. igennem de sidste 5 år. Sagsøgtes logo er således indarbejdet i Danmark som et af de kendte logoer, der fremtræder i offentlige forhold som realityshows og lignende, presseawards mv., og dette er sket igennem de sidste 4-5 år. Billederne vil blive beskrevet af sagsøgtes repræsentant under partsforklaringen, er et udsnit af billederne. Der findes naturligvis masser billeder, hvor sagsøgtes logo er anvendt. Billederne er benævnt billede 1-
20. Sammenligning af logoerne Samlet er kernepunktet i denne sag, i hvilket omfang det er muligt at forveksle det af sagsøger anvendte figurmærke (fx begæringen side 3 og 4 nederst) med det logo, sagsøgte anvender. Det er sagsøgtes standpunkt, at der ikke er nogen mulighed for at foretage en forveksling. Tilsvarende bemærkninger gælder de på side 7 opstillede logoer dækkende dels Ronald og dels Rosted. Der er heller ikke her nogen sammenhæng, idet det bemærkes, at billederne bedre ses i farver for så vidt angår begge type billeder. Der er således ingen sammenhæng, og man kan ikke blot med en vis form for velvilje foretage forveksling mellem de 2 logoer. Sagsøgte er enig i, at de rettigheder, som sagsøger har registreret, naturligvis skal kunne beskyttes, men det kræver, at der er en sammenhæng i for- 35 hold til andre logoer og dermed mulighed for forveksling. Dette er ikke situationen i nærværende sag. Sagsøgtes anvendelse af dobbelt R logoer i forskellig sammenhæng strider således på ingen måde mod de rettigheder, som sagsøger har fået ved den oprindelige registrering.
21. Sagsøgtes kendskab til sagsøgers logoer Det bemærkes, at før sagsøgte modtog korrespondancen fra sagsøgers advokat, havde sagsøgte aldrig hørt om Ronald. Sagsøgte havde således aldrig set, i Danmark, Ronalds varemærke anvendt. Det bestrides som udgangspunkt, at anvendelse i Danmark har været sket, og sagsø- ger var derfor opfordret til at dokumentere, at varemærket overhovedet havde været anvendt i betydelig grad, og at det er kendt og indarbejdet. Sagsøger har her fremlagt diverse materiale, men det er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere en kontinuerlig anvendelse af mærket indenfor det område sagsøgte sælger effekter i. Det bemærkes her, at sagsøgte har anvendt ”Rosted” siden 2009 ved en frisørbutik i Frederiksværk, og der er herefter har været udvidet med flere andre butikker. Navnet Rosted, også som en del af selskabet, er således anvendt kontinuerligt in perioden. Det dobbelte R stammer fra ” derfor det dobbelte R. Navn 1 ”, ægtefællernes efternavne,
22. Anvendelsen af logoer og sammenligning Vedrørende brugspligten har rekvirenten/sagsøger i begæringen side 6 nævnt anvendelsen af relevante vareklasser, således at brugspligten skulle være opfyldt med henvisning til bilag
23. Da bilag 2 er et brev af
24. marts 2023, formoder sagsøgte, at der her menes bilag 4, sagsdata med angivelse af, hvor det pågældende mærke anvendes. Bilag 5 viser endvidere nogle eksempler på, hvor Ronald anvendes i form af reklamer og lignende, men dette materiale har sagsøgte aldrig set. Det er derfor sagsøgtes opfattelse, at sagsøgtes anvendelse af det dobbelte R i den udformning, som sagsøgte anvender, således må anses for at være mere kendt og indarbejdet i Danmark end sagsøgers ”dobbelte R”, idet det bemærkes, at dette ser helt anderledes ud. Når man sammenligner eksempelvis sagsøgers Ronalds figurmærke i begæringen side 3 ses det, at dette er fuldstændig forskelligt fra sagsøgtes logo, hvilket også klart fremgår på begæringen side 7 med sammenligningen mellem de forskellige logoer. 36 Der henvises herudover til Nex & Phisters skrivelse af
25. februar 2023 (bilag 8), i hvilket brev sagsøgtes daværende repræsentant i det hele afviser det rejste krav. Man kan således her ved den meget grundige gennemgang af forholdene se, dels at varemærkerne er fuldstændig forskellige, og at der ikke er nogen mulighed for at sammenligne disse, og dels at sagsøger ikke via den danske varemærkeregistrering har en eneret på det dobbelte R. Der henvises yderligere til den vidneforklaring denne virksomhedsrepræsentant vil afgive. Man har fra sagsøgers side opnået, som det fremgår, en beskyttelse af varemærket, som det fremstår, men dette er en flettet hvid/sort udseende og slet ikke sammenligneligt med det varemærke/de varemærker, som sagsøgte anvender. Der er således ingen mulighed for forveksling. Herudover henvises til det faktum, at ShopRosted ApS, hvorfra den væsentligste del af salget foregår som webshop, har været på det danske marked i en lang årrække, og som angivet i bilag A-C har fået registreret varemærkerettighederne. Dette har ikke medført nogen form for reaktion fra Ronald A/S’ side, og der foreligger derfor i relation til sagsøger rettighedsfortabende passivitet fra sagsøgers side. Som konsekvens heraf ses sagsøger nu at have frafaldet at støtte ret på den eksisterende danske varemærkeregistrering. Sagsøgte har herefter noteret, at sagsøger dermed har opgivet den eneste konstaterbare ret, de havde til logoet. Det er dog utvivlsomt også sket i erkendelse af, at de ikke vil kunne opfylde den brugspligt der medfølger registrering i de pågældende produktklasser. At sagsøger nu har opgivet den på- gældende registrering, giver sagsøger prioritetsmæssige fordele/argumenter som følger: De påståede uregistrerede rettigheder til sagsøgers logo Her kan sagsøgte konstatere, at sagsøger reelt har opgivet en påstand om, at de skulle have brugt mærket for produktklasserne, dvs. brug af deres logo på selve produkterne. Sagsøger har således mere eller mindre erkendt, at sagsøger alene har anvendt mærket for engroshandel, dvs. klasse 35 brug. Eneste reelle dokumentation er bilag 24 som vedrører solbriller (klasse 9), hvilket ikke er relevant for denne sag. Den nærmere vurdering er dels om sagsøger reelt har dokumenteret deres brug af logoet for engroshandel, og dels om denne brug berettiger dem til at forbyder Rosted at anvende deres logo. For så vidt angår deres dokumentation for brug af mærket gør sagsøgte følgende indvendinger gældende: Prioritetsspørgsmålet 37 Det er essentielt, at sagsøger skal kunne dokumentere sin ret forud for sagsøgtes brug af eget mærke. Da sagsøgtes varemærkeregistrering går tilbage til
26. december 2017, skal sagsøgers dokumentation for brug altså være fra før dette tidspunkt, da modparten jo skal have stiftet sin uregistrerede ret før dette tidspunkt for at kunne forhindre sagsøgtes brug, idet sagsøgte ellers har en forbenyttelsesret. Det vil reelt sige, at alt fremlagt dokumentation fra før dette tidspunkt ikke er relevant for spørgsmålet om sagsøgers uregistrerede ret. Sagsøgte har derimod dokumenteret egen brug af navn/logoet fra 2009 således, at sagsøgtes brug ikke først er startet fornyeligt. Sagsøgte gør gældende, at man i hvert fald påbegyndte brugen i december 2017, da sagsøgtes varemærkeansøgning blev indleveret. Sagsøgte (rekvisitus) i sagen ShopRosted ApS - har overtaget brugsretten til sagsøgtes mærke fra Virksomhed Aps 1 , som var ansøger på EU-ansøgningen, dvs. at selvom ShopRosted ApS først er stiftet i 2020, går sagsøgtes brugsrettigheder forud for dette tidspunkt. Det af sagsøger fremlagte dokumentationsmateriale kan nedskæres betydeligt. Bilagene 11, 13, 16, 18, 19, 20, 26, 27, 28, 32, 33, 34 og 35 kan alle kasseres som værende irrelevante for prioritetsspørgsmålet, da de er dateret efter
27. Bilagene 12, 14, 15, 17, 22, 23, 24, 25 og 36 er enten udateret eller irrelevante for sagen, herunder er f.eks. bilag 22, 23 og 25 ikke relevante i forhold til sagsøgers påstand om brug af mærket for engroshandel. Tilbage står bilagene 37 og 38, som alene er fakturaer. Disse vil ikke kunne stå alene i forhold til at dokumentere varemærkeretlig brug for engroshandel. Derudover – og bestemt ikke uvæsentligt – så sætter sagsøger selv spørgsmålstegn ved, om logoet reelt har været på de pågældende fakturaer, da sagsøger angiver ”Fakturaerne er fra perioden, hvor fakturaerne overvejende sandsynligt og næsten med sikkerhed printeredes. Disse fakturaer er således med stor sandsynlighed blevet sendt til kunden på Ronalds fakturapapir”. På den baggrund bør det stå klart, at sagsøger ikke har dokumenteret en bedre ret til deres mærke forud for sagsøgtes brug af sagsøgtes registrerede mærke. Ikke sammenlignelige ydelser Selv hvis sagsøger skulle have dokumenteret en uregistreret varemærkeret til deres mærke for engroshandel (klasse 35), vil den være meget snæver i forhold til den dokumentation sagsøger kan fremlægge, som dels skal relatere sig til tiden forud for deres indledende brug af mærket (2017 eller tidligere), og som dels skal dokumentere brug frem til sagens anlæg (2017-2023 = vedvarende brug). 38 Hvis sagsøger reelt skulle opfylde denne dokumentation for de i sagen omhandlede produkter, hvilket ikke kan anses for sket frem til nu, vil deres eneret netop relatere sig til engroshandel, dvs. B2B-salg af større varepartier til erhvervskunder, hvorimod forbuddet er påstået nedlagt overfor Rosteds detailhandel af deres egne produkter til forbrugere (B2C-salg). Kunderne er således ikke de samme (ift. påstandenes formulering), hvorfor der ikke vil være en risiko for forveksling, når der samtidig tages højde for, at hverken ydelserne eller mærkerne er identiske. Vedrørende retten til eget navn, har sagsøger ret i, at den omstændighed at sagsøgtes kapitalejere hedder Navn 1 til efternavn, ikke giver sagsøgte en uindskrænket ret til at bruge navnet erhvervsmæssigt og som en del af sagsøgtes varemærke. Hvis modparten rent faktisk har bedre ret til et forveksleligt mærke, vil de således kunne forhindre sagsøgtes brug af navnet, selvom det er ejernes efternavn. Det er dog naturligvis sagsøgtes påstand, at sagsøger ikke har en sådan ret. …” Rettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at kernen af Ronalds virksomhed er produktudvikling og hjemtagning af produkter, herunder private label og no name produkter, og retten finder derfor, at Ronalds virksomhed i overvejende grad består i levering af tjenesteydelser. I modsætning hertil består ShopRosteds virksomhed primært af detailsalg af skønhedsprodukter. Vidne 2 har forklaret, at Ronald alene sælger til engros, og har forklaret, at ShopRosted i al væsentlighed kun sælger til detail. Vidne 1 Det er dokumenteret, at Ronalds RR-logo har været trykt på breve, fakturaer, produktkataloger, showroom-standere, produktemballager mv. siden
28. Retten finder på denne baggrund, at Ronald ved ibrugtagning har opnået en figurmærkeret til sit RR-logo for tjenesteydelser til engros i vareklasse
29. For så vidt angår ligheden mellem parternes mærker finder retten, at parternes logoer alene fremstår med begrænsede visuelle ligheder i form af bogstavssammenfald. Ronalds logo har form som traditionelle R-bogstaver, hvor bogstavets ”hoved” og ”ben” hver fylder cirka halvdelen af bogstavet. Derimod er proportionerne i ShopRosteds R ændret, således at bogstavets ”hoved” fylder størstedelen af bogstavet. Logoernes skrifttype er forskellig, og ShopRosteds logo 2-5 fremstår med tekst, som adskiller logoet fra Ronalds logo. At parternes navne begge starter med bogstaverne ”Ro” og slutter på ”d” kan efter omstændighederne ikke føre til en anden vurdering. 39 Henset til den begrænsede visuelle lighed mellem logoerne og den væsentlige forskel på parternes virksomhed og kundekreds finder retten efter en helhedsvurdering, at Ronald ikke har sandsynliggjort, at der i parternes omsætningskreds er risiko for forveksling af parternes mærker, og at Ronald derfor ikke har sandsynliggjort, at ShopRosteds adfærd nødvendiggør meddelelse af påbud og forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr.
30. På den anførte baggrund tager retten ikke anmodningen om forbud til følge. Ronald skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger til ShopRosted. ShopRosted har ikke fremlagt en omkostningsopgørelse, men har gjort gældende, at sagsomkostningerne burde sættes til cirka 50.000 kr. Herefter, og henset til sagens værdi, omfang og resultat, skal Ronald betale sagsomkostninger til ShopRosted med 50.000 kr. Der er endvidere taget hensyn til, at sagen hører under retshåndhævelsesdirektivet. THI BESTEMMES: Ronald A/S’ anmodning om forbud nægtes fremme. Ronald A/S skal betale sagsomkostninger med 50.000 kr. til ShopRosted ApS inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 24-10-2023 kl. 10:02 Modtagere: Sagsøger Ronald A/S, Advokat (H) Phillipp Nanning Quedens, Advokat (H) Søren Danelund Reipurth, Sagsøgte ShopRosted ApS